GRISE
På vej mod mindre klimabelastning fra grise på friland Frilands-svinehold har sine klimamæssige udfordringer, og bæredygtighed er stadig et fjernt mål. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk
HOVBORG - Vi er helt klart på bagkant i forhold til de konventionelle, når det gælder ammoniakudledningen fra vores produktion, erkender Nicolaj Pedersen. Når hans 650 søer og smågrisene opholder sig ude på markerne, så kan man ikke som i et staldsystem opsamle gylle fra dyrene, og derfor skal der helt andre metoder til. Det kræver nytænkning og kreativitet, men udfordringerne får ikke Nicolaj Pedersen til at gå i sort. Han har haft frilandsgrise siden 1995 og er derfor fra den første generation, der tog den nye produktion op. - Vi har den store styrke, at vi altid har været nødt til at opfinde, udvikle og forbedre. Vi havde ikke nogen drejebog – det var en ny måde at tænke på. Den ånd er der stadigvæk, og nu hjælper det os i
arbejdet med at blive mere bæredygtige, forklarer han. I starten af marts skal Nicolaj Pedersen i et oplæg dele de tanker, han gør sig om bæredygtighed og klimatiltag på sin bedrift, når SvineRådgivningen samler landmænd med udegrise til en årlig temadag. Denne gang er temaet Klima og Udvikling. Heldigvis går bæredygtighed og det at løfte produktionsresultaterne tit hånd i hånd. Nicolaj kan se tilbage på en årrække, hvor han har investeret i mere klimavenlige løsninger, og hvor det samtidig i nogle år er lykkedes at øge med en gris pr. årsso. - Det vigtigste er management. Jeg er så heldig at have gode folk, der både kan og vil arbejde med ammesøer, og det redder nok to grise pr. kuld, fortæller han. På den måde er han nu oppe på 25 grise pr. årsso. Landsgennemsnittet er under 23.
Foderspild og klimaaftryk Foderspildet ved udegrisene er et andet problem for bæredygtigheden i produktionen. I blæsevejr
flyver melfoderet simpelthen, så man kan se en hvid sky omkring munden på søerne, og generelt er der et stort problem med at forhindre, at måger og gnavere æder grisenes foder. Ikke desto mindre er foderforbruget pr. årsso i Nicolajs besætning reduceret fra 2.400 FEso til nu under 2.000 FEso pr. årsso. Her spillede nye fodertrug og en computerstyret foderkasse en vigtig rolle. - Vi kan på daglig basis dosere helt ned til 100 g på enkeltsøer, og reelt er vores klimaaftryk her reduceret med 20 %, men vi skal længere ned endnu, forsikrer han. Vejen mod bæredygtighed er tit to skridt frem og ét tilbage, fortæller han. For 4 år siden plantede han 2 kilometer 4-rækkede læhegn med popler, som meget bedre end en afgrøde kan opsamle overskydende kvælstof fra dyrene, og som derfor gør en stor forskel klimamæssigt. Samtidig elsker grisene at søge skygge under træerne. - Men vi har erfaret, at træerne nok skal være 6-8
TEMADAG
Mere bæredygtig frilandsproduktion Årets temadag for udendørs grisehold fokuserer på, hvordan denne produktionsform kan udvikles og blive mere bæredygtig. Der bliver indlæg fra Nicolaj Pedersen, som du kan læse om her på siden. Temaet bliver desuden belyst af disse indlæg: • Den klimaneutrale gris v/ Gustaf Bock, Director, Sustainable Farming, Danish Crown • Klimaberegninger på bedrifts- og produktniveau v/ chefforsker Frank Oudshoorn, SEGES Økologi Innovation • Debat – fortsat udvikling i udendørs produktion
26
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET