MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
01 | 2021
Kvæggigant nedskalerer bedriften Markdrift på 2.100 ha er lagt i hænderne på SAGRO-rådgivere og maskinstation Side 12
Måske er der købere til dine naturarealer Folk i byen vil eje et stykke natur Side 20
Ejer hverken gård eller dyr - men kan nu kalde sig selvstændig landmand Side 16
Foto: Torben Worsøe
INDHOLD
13
Ejer hverken gård eller dyr
20
På vej mod mindre klimabelastning
To rådgivere er blevet stor-forvaltere
Rønhave overlader markstyringen af samtlige 2.100 ha til to SAGRO-rådgivere.
Måske er der købere til dine naturarealer Folk i byen vil eje et stykke natur.
16
Anders Jespersen (23 år) ejer intet – men det er ham, der bestemmer.
Bæredygtige grise på friland er stadig et fjernt mål.
26 Af H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug
GROBUND Grobund nr. 1 · 2021 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning
Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 2557 9810 lsn@sagro.dk Torben Worsøe Tlf. 2294 0482
Majsmarken 1 7190 Billund
Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk
John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø
Forsidefoto: Torben Worsøe
Tlf. 7021 2040
Næste Grobund: 29. marts 2021
info@sagro.dk www.sagro.dk
Oplag: 18.500 stk. Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Rosendahls, Esbjerg
2
3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 Interessentskaber hører fortiden til 7 Revenu vil tiltrække en ny generation af iværksættere og virksomhedsejere 8 Er du interesseret i en investor 10 Kalve i kulden 11 Pas på hvis majsen lugter af acetone 12 Kvæggigant nedskalerer bedriften 13 To rådgivere er blevet stor-forvaltere 15 Færre og lidt mindre køer 16 Selvstændig landmand uden gård og dyr 18 Rettidig omhu gælder også når efterafgrøden skal væk 20 Måske er der købere til dine naturarealer 22 Dine lavbundsjorde har høj værdi i klimakampen 24 Rådgivere nærstuderer ujævne marker i pløjefrie systemer 26 På vej mod mindre klimabelastning fra grise på friland 28 Robovator sikrer roer uden ukrudt 29 Brug dine økoroer om vinteren 30 Set i bakspejlet 31 Kalender
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
Her gik jeg og troede, at vi i landbruget skulle være med til at skabe et grønnere Danmark. At vi skulle omsætte en masse CO2 ude på markerne, at vi skulle omstille, så grønt affald fra byerne kunne bruges til at gøde vores arealer, at vi skulle skabe flere energiafgrøder og med tiden dyrke flere afgrøder til plantebaserede fødevarer. Men nu kan jeg forstå, at vi i stedet for skal lægge store arealer brak og lukke landbrug ned. Logikken lader til at være: Ingen produktion – ingen udledning. Og det er der da noget om. Men uden produktion bliver der altså heller ikke skabt værdi for samfundet. Det er udspillet til vandområdeplan 3, der har fået mig op i det røde felt. Som du kan læse på næste side i dette blad, så viser nye, grundige beregninger på bedriftsniveau, at de værst ramte landbrug i vandoplandene til Vadehavet, Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord risikerer at blive tvunget til at braklægge over 50 % af deres areal. Ejerforeningerne bag SAGRO tog initiativet til dis-
HOLDNING OG HANDLING
Kamp på liv eller død se økonomiske konsekvensberegninger, men alle landbrugspolitiske organisationer i hele Midt- og Vestjylland har været med til at finansiere arbejdet, der er udført af SEGES. I konsekvens af øget braklægning vil mere end 1.000 landbrug alene i vores del af landet blive kastet ud i udfordringer med at afsætte gyllen. Vandområdeplanerne udløser reelt en kamp på liv og død! Og man spørger sig selv, om effekten på vandmiljøet virkelig er proportionel i forhold til de voldsomme udgifter og den produktionsnedgang, landbruget bliver pålagt? I landbrugsorganisationerne har vi forberedt os på den dialog, som nu er vores sidste chance. Måske er jeg naiv, men jeg stoler stadig på, at politikerne vil lytte til vores forklaringer. Mon ret mange politikere har lyst til at stå med endnu en minksag, hvor en stribe landbrug reelt får trukket grundlaget for deres produktion væk – så der udløses nye diskussioner om erstatning?
Misforstå mig ikke. Hvis der vitterligt er et stort miljømæssigt problem knyttet til at drive landbrug visse steder, så er det fair at forholde sig til det. Men sagen er, at vandområdeplanerne bygger på modelberegninger, som internationale eksperter har gennemhullet i store rapporter. Og jeg er ikke klar til at ofre landbrug, hvis baggrunden er noget fagligt makværk, som følelsesstyrede politikere bruger til at overimplementere grumme virkemidler. Modelberegninger er sikkert nødvendige for at få overblik over noget så kompliceret, som at få svar på hvad der forurener vores vandmiljø og hvor meget. Men vi taler altså om modelberegninger, som visse forskere mener er behæftet med 86 % usikkerhed. I den situation var det bedre at iværksætte nogle storskalaforsøg og ad den vej prøve at komme noget af al usikkerheden til livs. Ellers udsætter man hele landbrugserhvervet for et kæmpemæssigt og livs-
farligt eksperiment - i jagten på en effekt, der måske slet ikke er behov for. Der er jo dem, der mener, at vandområdeplanerne hviler på et helt forfejlet, fagligt grundlag, fordi man tager afsæt i en forkert baseline. At det faktisk er sandsynligt, at landbruget allerede har opfyldt kravene om kvælstofreduktion. Jeg håber, vores økonomiske konsekvensberegninger vil vise politikerne alvoren i sagen.
"Jeg er ikke klar til at ofre landbrug, hvis baggrunden er noget fagligt makværk"
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
3
POLITISK ARBEJDE
I felten for medlemmerne Skålede i champagne – online Jysk Landbrug gjorde sit bedste for at markere årsskiftet, trods coronanedlukning. Foreningens traditionelle nytårskur kunne ikke gennemføres, men medlemmerne fik tilbud om at samles digitalt ved skærmen derhjemme. Godt 50 medlemmer, mange med ægtefæller, gik med på ideen og koblede sig på begivenheden. Ved velkomsten kunne formand H.C. Gæmelke løfte et glas med bobler og skåle med medlemmerne, der hver især havde fået bragt en flaske champagne ud til deres adresse. Med hilsen fra Jysk Landbrug. Efter formand H.C. Gæmelkes tilbageblik på det mærkelige år 2020 og musikalske indslag ved Lasse Jung med band stillede kameraet skarpt på Niels Duedahl, adm. direktør i energi- og telekoncernen ”Norlys”. Han gav et lille foredrag ud fra emnet ”Grøn omstilling og digitalisering i Norlys”. Efterfølgende havde medlemmerne via sms mulighed for at stille spørgsmål.
Vunden sag kommer andre til gode
Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400
Planen om at styre vandmasserne i tilfælde af oversvømmelse ved hjælp af en ny dæmning, er blevet bremset. Ganske vist er landmænd langs åen villige til at lade deres arealer langs Storåen oversvømme, så Holstebro by skånes. Men naturbeskyttelsesloven kræver, at kommunen i stedet udlægger erstatningsnatur i nærheden. Derfor er landmændene blevet bedt om at sælge arealer til kommunen, som derefter kan omklassificere områderne til ny natur. Problemet er, at hvis landmændene gør det, så risikerer de, at al udvidelse af dyrehold på deres bedrifter i fremtiden vil blive afslået, fordi de nye naturarealer skal beskyttes mod ammoniak. Holstebro Struer Landboforening har dygtigt sat fokus på dilemmaet, som blev taget op af JyllandsPosten og andre medier. En af de berørte landmænd er Søren Laursen, der driver Grydholt Opformering med 1.000 søer og 4 bedrifter. Han har ingen problemer med at lade sine arealer langs åen oversvømme, og han kan også finde områder, der kunne blive erstatningsnatur. Alligevel siger han nej. Han frygter, at miljøreglerne vil spænde ben for enhver udvidelse.
Ved fælles indsats mellem SAGROs politiske sekretariat, Landbrug & Fødevarer og en vedholdende landmand, Anders Dyrberg i Sunds, er det lykkedes at få Landbrugsstyrelsen til at ændre praksis, så opdyrkning af 0,37 ha §3-udpeget jord ikke længere bliver betragtet som en overtrædelse med krav om tilbagebetaling. - Det er en kæmpe sejr for Anders Dyrberg og os, siger Helle Borum, SAGRO, der har hjulpet Anders Dyrberg. Landbrugsstyrelsen endte med at lade sagen falde, og de 116.000 kr., Anders Dyrberg havde betalt, fik han tilbage. Forseelsen med opdyrkningen var sket, længe før Anders overtog arealerne, og han fulgte blot den synlige afgrænsning i landskabet og har ikke haft til hensigt at forbryde sig mod loven.
Karsten Filsø (SF), forstår godt, at landmændene siger nej. Han mener, at løsningen kan være at finde erstatningsnatur længere væk, men det kræver en ændring i naturbeskyttelsesloven.
Anders Dyrberg.
- Vi var langt fra enige i Landbrugsstyrelsens oprindelige afgørelse, siger rådgiver Helle Borum, SAGRO, der argumenterede for, at de KO-belagte bestemmelser var fejlfortolket af Landbrugsstyrelsen. Det var dét og manglen på proportionalitet, der var de væsentligste anker i sagens behandling. Den konkrete sag har medført en del drøftelser mellem Landbrugsstyrelsen og Landbrug & Fødevarer. - Drøftelserne resulterede i, Landbrugsstyrelsens ændrer praksis, og det er vi rigtig glade for, siger Helle Borum. Nu gælder det, at en tilstandsændring for at være en overtrædelse af KO-kravet, skal have fundet sted inden for de seneste 4 år. Tilstandsændringer foretaget tidligere end det, vil ikke være en overtrædelse af KO-kravet. I kølvandet på Anders Dyrbergs sag genoptog Landbrugsstyrelsen 17 lignende sager og frafaldt i alle tilfælde tilbagebetalingskravet.
Naturbeskyttelse spænder ben for klimaprojekt Lovgivningen omkring naturbeskyttelse og klimatilpasning modarbejder hinanden. Det står lysende klart, når man ser på situationen omkring et klimatilpasningsprojekt ved Storåen.
4
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
Holstebro Kommunes formand for udvalget for natur, miljø og klima, SF’eren Karsten Filsø, der også er lokal folketingskandidat, forstår godt landmændene. Han mener, at en løsning kan være, at kommunen får lov at finde erstatningsnatur længere væk, men det vil være i strid med reglerne, som de er i dag. Miljøminister Lea Wermelin har lovet at se på løsningsmuligheder, og i mellemtiden fortsætter landboforeningen med sine politiske aktiviteter for at påvirke processen. Blandt andet vil man have undersøgt, om erstatningsnaturen undtagelsesvis kan klassificeres på en måde, så det ikke giver hindringer for en fremtidig øget landbrugsproduktion. Det vil kræve en lovændring, men det ville bane vejen for klimaprojektet ved Storåen – og kunne også påvirke landmænd, der i dag afslår at gå ind i naturtiltag som vådområder og lavbundsprojekter af frygt for konsekvenserne for bedriftens fremtid.
Nej til gebyr for undtagelsesbrug På vegne af ejerforeningerne bag SAGRO har Kristian Gade i sin egenskab af formand for Faggruppe Kvæg skrevet til Landbrugsstyrelsen i et forsøg på at stoppe et forslag om gebyr på ansøgning om at bruge kvægundtagelsesreglerne. Gebyret vil være konkurrenceforvridende, fordi der også er kvægbrugere i Holland og Belgien, der benytter undtagelsesreglerne, men de er ikke pålagt noget gebyr. Desuden mener Kristian Gade ikke, at der er belæg for at sige, at der er ekstra kontrolomkostninger forbundet med undtagelsesbrugene, da kontrollen bør kunne gennemføres i forbindelse med andre administrative kontroller og fysiske inspektioner.
Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488
H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290
Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215
Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077
Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.
Coronasikre vandløbsmøder De årlige vandløbsmøder i Sydvestjysk Landboforening blev i november afholdt lokalt 5 steder rundt i foreningens område. Der deltog knap 100 lodsejere til møderne, hvor formand Niels Laursen og politisk rådgiver Stine Bundgaard gav et oplæg om det seneste års arbejde på vandløbsområdet.
Vandløbssyn i Varde Kommune Det er ikke altid lodsejere og kommune kan finde melodien omkring vandløbsvedligeholdet. For at styrke dialogen imellem kommunen og lodsejerne i en række konkrete sager, tog Sydvestjysk Landboforening initiativ til at gennemføre vandløbssyn i Varde kommune. 20 lodsejere meldte problemstrækninger ind til gennemgang. Over tre dage gennemgik to medarbejdere fra Varde Kommune sammen med de pågældende lodsejere samt to personer fra Sydvestjysk Landboforening de berørte vandløbsstrækninger. Vandløbssynene var fundament for en god dialog, som bidrager til den gensidige forståelse.
Goddag til Rasmus Prehn Den nye fødevareminister, Rasmus Prehn (A), var ikke mange dage gammel i embedet, før han var på besøg hos Sydvestjysk Landboforening sammen med socialdemokraternes fødevareordfører, Anders Kronborg.
Mødet foregik hos mælkeproducent Laust Bendix Jensen, der viste rundt og fortalte om klimatiltag på sin højteknologiske bedrift nord for Esbjerg. Selv om der var tale om et uformelt hilse-på-møde, havde Sydvestjysk Landboforening, repræsenteret ved formand Niels Laursen, næstformand Anders Harck og politisk rådgiver Stine Bundgaard, forberedt 8 fokuspunkter, som ministeren blev præsenteret for. På listen er vandløb og afvanding - herunder behovet for ny lovgivning, landbrugets økonomiske robusthed, udledning af drivhusgasser i landbruget, efterafgrøder, multifunktionel jordfordeling/klima og bæredygtighed, markvanding, boringsnære beskyttelsesområder og skadevoldere som bramgæs og hjortevildt. Med på rundvisningen og det efterfølgende frokostmøde var også formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.
Værst ramte landbrug skal braklægge mere end 50 % Helt nye, regionale analyser fra SEGES viser, at vandområdeplanerne for 2021-2027 vil have en ødelæggende effekt på mange syd- og vestjyske bedrifter. TEKST: Bent V. Hansen, faglig rådgiver Hvis man synes, at de tidligere vandplaner har været en belastning for dansk landbrug, så bliver det værre endnu. Det viser resultatet af de økonomiske konsekvensberegninger, som foreningerne bag SAGRO har taget initiativ til for de tre kystoplande: Vadehavet, Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord. Fagligt bliver der her gået i dybden med de tiltag, der skal til for at opfylde målkrav på kvælstof. På landbrug i de tre vandoplande viser de foreløbige beregninger i værste tilfælde meromkostninger på 465 mio. kr. De øgede meromkostninger vil svare til, at det økonomiske resultat på landbrugene i området bliver forringet med samme størrelse. Dette vil ikke kun påvirke landbruget, men også følgeerhverv og i det hele taget økonomien i området. Ligeledes kan det få virkning på landbrugets kreditværdighed. Der er regnet på fire scenarier med forskellig fordeling af kvælstofindsats mellem indsatser uden for dyrkningsfladen (den kollektive indsats f.eks. vådområdeprojekter eller minivådområder) og kvælstofindsatsen på dyrkningsfladen (ekstra målrettede efterafgrøde). Hvis kvælstofindsatsen kan løses med de kollektive indsatser, fx vådområder, vil det være den billigste løsning for landbruget. I den foregående vandplan 2015-2020 har det indtil nu vist sig, at det var realistisk at løse 25 % af kvælstofindsatsen ved den kollektive indsats.
Flere efterafgrøder plus normnedsættelser Konsekvensen i dyrkningsvilkårene er, at der i forhold til nu skal være endnu flere målrettede efterafgrøder. På mange ejendomme vil man komme over 100 % efterafgrøder, hvilket vil medføre, at efterafgrødekravet vil blive løst med alternativer, hovedsalig normnedsættelse på kvælstof og med brak.
Analyserne viser, at der f.eks. i vandområde Ringkøbing Fjord vil være behov for, at 47 % af bedrifterne med mere end 100 ha i omdrift skal braklægge mere end 20 % og derudover drive den resterende del af arealet med 20 % normreduktion.
1.000 landbrug med gylleudfordringer Konsekvenserne på de enkelte landbrug vil være forskellige. Beregningerne viser, at der vil være landbrug, der skal braklægge mere end 50 % af arealet. Braklægning vil medføre, at endnu flere vil få behov for afsætning af husdyrgødning. I de tre vandoplande vil det dreje sig om mere end 1.000 landbrug, som her vil få en meromkostning til transport. Disse meromkostninger skal lægges oven i de 465 mio. kr., der fremgår af den økonomiske beregning. Når vandplanerne kommer i høring i denne måned, vil der blive arbejdet hårdt på at vise politikerne konsekvenserne af at gennemføre planerne. Håbet er, at denne indsats vil føre til realistiske mål og planer, som landbruget kan leve med i fremtiden.
FAKTA Vandområdeplanerne er en samlet plan for, hvordan der opnås god økologisk tilstand i vandmiljøet i hele Danmark. Vandområdeplanerne for 2021-2027 kommer i høring i februar 2021. Vandområdeplanen er en fortsættelse af tidligere vandplaner. Bent Hansen er tilknyttet som faglig rådgiver for ejerforeningerne i arbejdet vedr. vandområdeplan 3.
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
5
ØKONOMI
Interessentskaber hører fortiden til Pengeinstitutterne presser på for at landmænd vælger A/S eller ApS fremfor I/S. TEKST: Søren Hansen Driftsøkonom Tlf. 9629 6756 · sha@sagro.dk
Et interessentskab (I/S) er et driftsfællesskab bestående af to eller flere personer, som har aftalt at drive en virksomhed i fællesskab. Man kan sige, at fælles drift og interessentskab er en betegnelse for det samme. I/S kan købe eller leje aktiver og optage lån. Driften sker for interessentskabets regning. Overskud eller underskud deles i forhold til en aftale parterne imellem (interessentskabskontrakt). Tidligere blev denne ejerform anvendt en del med henblik på glidende generationsskifte inden for
familien/medarbejdere, eller hvor f.eks. landbrugsskolekammerater køber en landbrugsejendom i fællesskab.
Beskytter ikke privat formue I takt med at landbrugene er blevet større og større, bliver interessentskabsformen anvendt mindre og mindre. Det skyldes i overvejende grad følgende forhold: Det er svært at håndtere hæftelsesforholdene blandt interessenterne. Som udgangspunkt hæfter alle personligt og solidarisk. Det er derfor vanskeligt for den enkelte at beskytte sin formue. Det kan være vanskeligt for en interessent at udtræde og samtidig gøre sig helt eller delvis fri af hæftelsesforholdene i interessentskabet. Det er besværligt at ændre i ejerkredsen og der-
med vanskeligt at tiltrække eksterne investorer. Flere af de store pengeinstitutter er på det seneste begyndt at presse på, for at man undlader at bruge interessentskabsformen som ejerform, men i stedet stifter et aktie- eller anpartsselskab. Bevæggrund for dette ønske er formentlig, at regnskaberne fra A/S og ApS er mere gennemskuelige og kendt fra det øvrige erhvervsliv. En anden væsentlig bevæggrund fra bankerne kan være, at det er lettere at tiltrække eksterne investorer, hvis det viser sig nødvendigt. Konklusionen er derfor, at interessentskabet som ejerform er på vej ud. Fremover bliver formen kun anbefalet i forbindelse med glidende generationsskifte indenfor familiekredsen.
Få styr på dine forsikringer • • • •
udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold
KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk
... DIN forsikringsrådgiver
6
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
SAGRO
Revenu vil tiltrække en ny generation af iværksættere og virksomhedsejere I SAGROs fire huse er der dukket et nyt logo op, nemlig Revenu, som er et selvstændigt, nyetableret revisionsselskab. TEKST: Lene Weber Kommunikationsmedarbejder Tlf. 7660 2115 · lew@sagro.dk
- Der sker meget i revisionsbranchen lige nu. De senere år har budt på en stribe opkøb og fusioner for at konsolidere sig og for at kunne servicere de store virksomheder. Men da vi i SAGRO kan se, at vi også får flere og flere mindre kunder uden for landbruget, er det noget, vi fremadrettet gerne ville putte mere energi i, forklarer SAGROs direktør for Regnskab, Palle Høj, og uddyber: - Revenu er et godt match for eksempelvis vognmænd, mindre håndværksfirmaer og børn af landmænd, fordi Revenus medarbejdere kan klare hele familiens økonomi og er vant til ikke kun at lave virksomhedsregnskaber. Nu vil vi så også gerne blive bedre til at fortælle, at vi kan alt det her, bemærker han. De foreløbigt 21 medarbejdere i Revenu udgør en blanding, som har erfaring fra forskellige erhverv, som de vil gøre brug af, så særligt små og mellemstore virksomheder ikke selv behøver at vide alt om alle skatte- og momsregler. - Vi vil gerne være den virksomhed, der giver de mindre - ofte ejerledede - virksomheder en god og personlig rådgivning og service, fortæller administrerende direktør Thomas Tinghøj, der selv har flere års erfaring fra branchen. Ledelsesansvaret deler han med registreret revisor Jens Elkjær-Larsen, der som direktør har ansvar for den faglige del. SAGRO er medejer i det nye selskab.
I spidsen for Revenu står adm. direktør og revisor Thomas Tinghøj. Foto: Jakob Mikolajewicz, SAGRO
- Vores mission er, at vi vil give virksomhedernes ejere muligheden for at koncentrere sig om det, som er vigtigt for dem. Måske vil de slippe for det administrative, fordi de vil have mere tid sammen med børnene eller kæresten. Måske kan de bedre få tid til at udvikle deres virksomhed. Tænke strategisk. Lave opsøgende salg.
Vægter andre værdier At der kommer flere og flere af denne type virksomhedsejere, føler de sig overbeviste om hos Revenu. - Der er en helt ny generation af iværksættere og ejerledere på vej, som også vægter andre værdier end deres arbejde, og de vil bedre kunne få tid og overskud, hvis de overlader dele af deres opgaver til sådan nogle som os, konstaterer Thomas Tinghøj. Samtidig anser han det for oplagt for Revenu med den indsigt, medarbejderne får i virksomhederne - også at tilbyde rådgivning om det strategiske. - I kraft af vores størrelse kan vi få en tæt relation med vores kunder, samtidig med at vi kan trække på et større team af kolleger. Desuden har vi et bagland i de huse, vi bor i, hvor vi kan hente specialiseret bistand inden for blandt andet jura, HR, løn og skat.
FAKTA Navnet Revenu er valgt på baggrund af det engelske ord revenu, der betyder omsætning. Samtidig smager det en smule af ordet revision, ligesom ”nu’et” i navnet handler om at være aktuelle og i høj grad til stede for kunderne. Læs mere på revenu.dk
Revenus 21 medarbejdere udgør et erfarent team.
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
7
ØKONOMI
Er du interesseret i en investor? Læs her hvad investorer i landbruget lægger vægt på – og hvordan du kan blive et match. TEKST: Morten Dahl Thomsen Cheføkonom Tlf. 9629 6850 · mdt@sagro.dk
•
• For investorer kan landbrug være et attraktivt alternativ til andre investeringsformer, særligt i det aktuelle marked med negative renter og et fornuftigt prisniveau for landbrugsejendomme. Ejerformen i dansk landbrug har overvejende været kendetegnet ved, at den enkelte landmandsfamilie selv ejer sin landbrugsvirksomhed. 100 % selveje er fortsat det dominerende, men andre ejerformer med en bredere ejerkreds vinder frem i takt med, at bedriftsstørrelsen vokser.
Landbrug har gode afkast Og der er stigende interesse blandt investorer for at blive medejere i landbruget. Det skyldes dels, at landbruget har et godt ry, er et spændende erhverv og ikke mindst kan fremvise et godt afkast. Det gode afkast fremkommer på landbrug med god drift, og hvor landbrugsaktiver og gæld er passende i forhold til indtjeningsmuligheder. Udviklingen går i retning af, at færre ejer deres gård personligt, primært fordi kravet til fremskaffelse af kapital er steget i takt med brugenes størrelse. I andre dele af erhvervslivet er der mere tradition for en bredere ejerkreds, hvor investorer kan foretage en investering i virksomheden og dermed opnå afkast og indflydelse, der svarer til værdien af ejerandel eller den indskudte kapital. Fordelen ved en bredere ejerkreds er dels, at virksomheden tilføres inspiration når ejerkredsen får mere bredde, dels et større egenkapitalgrundlag at arbejde med. Mange landbrug er velegnet til selskabsform og flere investorer i ejerkredsen. Skal en landbrugsvirksomhed være tiltrækkende som et investeringsobjekt, i konkurrence med andre alternative investeringsmuligheder, skal følgende forhold være opfyldt: • Virksomheden skal dokumentere eller sandsynliggøre en afkastningsevne, således investor kan vurdere, om afkastet fra investeringen er tilfredsstillende. Her taler vi om en afkastnings-
8
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
• •
evne på min. 5-6 % på landbrug med husdyr og 2-3 % ved planteavlsbrug. Virksomheden skal have en størrelse, der muliggør en større investering. En balancesum på min. 30-40 mio. kr. Virksomhedens forretningsområde skal være overskueligt, så investor ved, hvad der investeres i. Virksomhedens risici skal være belyst. Der skal laves en fornuftig forretningsplan med langsigtet budgetmateriale, som viser muligheder for afkast og udbytte.
”Delt selveje” Ved at være delvist finansieret fra en fremmed investor, vil landmanden skulle afgive en del af sin suverænitet, og det kan måske virke grænseoverskridende for nogle landmænd. Men vi oplever, at stadig flere gerne skifter ”selvejet” til fordel for et ”delt selveje”. Der kan være åbenlyse fordele ved at være delvis investorfinansieret. Det er derfor en god idé at få mulighederne undersøgt i forbindelse med større udvidelsesinvesteringer eller køb af en større naboejendom. Der er tit mulighed for at skrue et projekt sammen, som passer til investors ønske om risiko og aktiv deltagelse i virksomhedens ledelse. En helt passiv investering i jord, hvor arealet bortforpagtes til landmanden, giver et afkast op 2-3 % plus evt. værdistigning. Den mere risikofyldte investering i selve landbrugsdriften, f.eks. i bygninger og husdyrholdet, giver typisk et afkast på 5–6 %. Den direkte forrentning af den indskudte kapital er større, da der sker en gearing via realkredit-finansieringen.
SAGRO har kontakt til investorer Potentielle investorer findes typisk via personlige kontakter, men SAGRO har med tiden fået forbindelse til en del mulige investorer. Kontakten er opbygget via netværk, annoncering samt seminarer, vi afholder for investorer omkring investeringsmuligheder i landbruget. Kredsen af investorer er bred. Det er ofte personer med en karriere som ejerleder i virksomheder, der nu søger investeringsmuligheder inden for landbrugets primærproduktion.
FINANS OG FORMUE
Anbefaling: Korte lån med variabel rente TEKST: Per Sveistrup, direktør SAGRO Finans & Formue Tlf. 2176 3953 · psv@sagro.dk
2021 bliver et år, hvor ECB eller FED næppe kommer til at hæve renten. Det betyder, at kunder med gæld roligt kan låne med variabel rente. Min anbefaling er F5-lån, da renten på F5 er lavere end Cibor 6. Og altså: Eftersom intet tyder på, at ECB hæver renten, kan man lige så godt vælge F5. Renten på 30-årige lån kan derimod godt stige. De 30-årige obligationer, der ligger til grund for 30-årige realkreditlån, handles i markedet, hvor udbud og efterspørgsel bestemmer kursen og dermed lånerenten. ECB's og FED's enorme opkøb af obligationer vil måske være rigeligt til at holde kursen høj og dermed renten lav i de kommende år. Men der er en mulighed for, at der vil ske massive udsalg af obligationer fra anden side. Med en 30-årig rente på omkring 0,50 %, og en forventet BNP-vækst på over 5 %, vil de store obligationsinvestorer måske se på alternativer. For mig giver det mest mening at de lange renter skal lidt op, men hvis ECB og FED ønsker, at de lange renter skal blive nede, ja, så bliver de nede.
LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK Soejendom med et godt produktionsanlæg Bredvigvej 9, 7400 Herning
Medlem af:
Økologisk mælkeproduktionsejendom Aulumvej 14, 7550 Sørvad
Nyhed
Tom soejendom med plads til 430 søer Hjøllundvej 14, 7400 Herning
Nyhed
Nyhed
1.400 søer og produktion af smågrise.
Tilladelse til 180 køer + opdræt.
76 ha grovsandet agerjord.
Jorden er beliggende i gode store marker, som kan vandes.
52 ha, hvoraf de 44 ha er beliggende omkring ejendommen.
Tilladelse til at producere 14.616 smågrise og 593 slagtesvin.
Rummelig og total renoveret bolig.
Ejendommen fremstår yderst velholdt ude som inde.
Staldene er velfungerende og velvedligeholdte.
Kontant:
35.150.000
Kontakt: LandboGruppen Jysk
Kontakt: LandboGruppen Jysk
Birk Centerpark 24, 7400 Herning
Birk Centerpark 24, 7400 Herning
Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk
113,74
Hektar:
D
Energimærke:
Kontant:
17.850.000 180 m²
Boligareal:
Kontakt: LandboGruppen Jysk Birk Centerpark 24, 7400 Herning
Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk
52,81
Hektar:
D
Energimærke:
Kontant:
15.000.000 212 m²
Boligareal:
Der kan medkøbes jord fra:
Slagtesvinebedrift Lundagervej 3, 7400 Herning
Lystejendom med ugeneret beliggenhed Tørvevej 65, 6852 Billum
Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk
97 ha
Hektar: Energimærke:
E
Hjøllundvej 26, 51 ha
Flot og attraktiv lystejendom Jernbanevej 15, 7441 Bording
Nyhed
Der kan produceres ca. 5.600 slagtesvin.
Dejligt træhus fra 2010 med stort køkkenalrum / stue ud i et.
Velholdt stuehus, som er ombygget i år 2000.
Bedriften består af to ejendomme, i alt ca. 71 ha EU-areal.
Udhus på 200 m², som indeholder et rigtig godt værksted.
10 ha bestående af permanent græs, mose, eng, søer m.v.
En sjælden udbudt og attraktivt beliggende ejendom.
4 ha som ligger lige rundt om bygningerne.
En flot ejendom med både by og naturen som naboer.
Kontant: Boligareal:
16.500.000 241 m²
Kontakt: LandboGruppen Jysk
Kontakt: Landbogruppen Jysk
Birk Centerpark 24, 7400 Herning
John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø
Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk
Hektar: Energimærke:
79,65
B
Kontant:
1.875.000
Ejerudgift pr. md.:
2.040
Boligareal:
123 m²
Kontakt: LandboGruppen Jysk Birk Centerpark 24, 7400 Herning
Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk
Hektar:
4
Kontant:
Energimærke:
B
Ejerudgift pr. md.: Boligareal:
4.500.000 1.900
Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk
10
Hektar: Energimærke:
C
194 m²
JYSK
Jørn Lauritsen Tlf.: 2334 7068
Jens Ravn Tlf.: 24229900
Allan Elsted Hansen Tlf.: 2557 9851
Claus Brødbæk Tlf.: 6175 7188
Frederik Gissemann Hansen Tlf.: 2989 4029
LandboGruppen
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
9
Kalvefrakker er gode, mens de er på. Når de bliver taget af, stiller det krav til mælkemængden, for nu skal kalven klare sig uden varmen fra dækkenet.
KVÆG
Kalve i kulden Hjælp kalvene i kulden – giv dem læ, varme og energi. TEKST: Birgitte Kjemtrup Høyer ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 4091 3075 · bmk@oerd.dk
Så er den kolde tid over os igen, og endnu en gang skal der fokus på, at de små kalve kan holde varmen. Først og fremmest skal de være i et trækfrit miljø. Man kan strø nok så meget, men hvis det trækker, får kalvene stadig lungebetændelse. Har man problemer med lungebetændelse, vil jeg anbefale, at man køber sig nogle røgpatroner. Ved antændelse danner de en fin røg inde i stalden/ hytten og viser meget tydeligt, hvordan luften bevæger sig, og om den evt. falder uhensigtsmæssigt ned i boksen. Når man ved, hvordan luften bevæger sig, kan man tage sine forholdsregler og sikre læ hos kalvene i form af lukkede sider i boksene, halvtag eller noget helt tredje.
Kalvefrakker - OBS! Når man har sikret sig, at der er læ, skal man strø, så kalven kan putte sig. Når kalven lægger sig, skal man ikke kunne se benene. Og der skal strøs så meget, at det stadig er sådan, lige inden man skal strø igen, uanset om man strør hver eller hver anden dag. Hertil kan kalvefrakker i nogle tilfælde være en god idé. Kalvefrakker er gode, mens de er på, men man skal være opmærksom på, at når man tager dem af, så er kalven slet ikke gearet til at klare sig uden deres varme, og det stiller så igen krav til mælkemængden.
Mælken skal være varm Allerede ved temperaturer under 15 grader kræver kalvene mere energi for at holde varmen og samtidig opretholde et godt immunforsvar. Kalve af stor race kræver således 10 liter mælk dagligt ved en temperatur mellem 0 og +5 grader for at holde en tilvækst på 900 gram dagligt. Jersey skulle gerne op på minimum 8 liter. Bruger man framalket mælk med høje celletal, vil det ligeledes være en klar fordel at tørstofregulere mælken, da højt celletal giver en lavere fedtprocent. Husk at mælken skal være 38 grader, når den sidste slurk bliver taget. Dvs. at der her i vinterhalvåret skal være en noget højere starttemperatur. Mælkens sammensætning bliver først påvirket og begyndende ødelagt over 63 grader.
Fasefodring sparer mælk Vil man gerne holde lidt hus med sit mælkeforbrug, kan jeg anbefale fasefodring, se figur 1.
Fasefodring af økokalve
Ved den varierende tildeling bruges der 593 liter pr. kalv Ved 8 liter tildeling pr. dag frem til fravænning bruges der 680 liter pr. kalv Figur 1
10
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
Især for økologerne kan man her spare en del liter mælk pr. kalv, hele 90 liter for stor race, over en tre måneders periode. En anden af fordelene ved at tildele så meget mælk så hurtigt som muligt, er at det er dér, kalven er bygget til at fordøje mælk, og den har således en energiudnyttelse på hele 98 %. Vil man sikre sig, at den høje tilvækst fortsætter, skal man fra dag ét sikre sig god og rigelig tildeling af både tilskudsfoder og grovfoder ved siden af mælken! Så er kalvene nemlig godt i gang med optaget og kan sikre sig energien, når mælkemængden bliver mindre efter 42 dage. Mestrer man fasefodring samt tidlig tilvænning til det faste foder, kan man også om vinteren sagtens opnå tilvækster over 1.100 gram dagligt. Til sidst er tildeling af lunken vand et rigtig godt værktøj. Kalvene drikker mere lunkent, end koldt, vand. Og har de mere væske i sig, æder de også mere fast foder, og får dermed mere energi.
KVÆG
Pas på hvis majsen lugter af acetone
Det kan du gøre Hvis du har en silo, hvor der kommer denne gennemtrængende lugt fra, kan du gøre følgende: • Majsen, der lugter, tages ud af stakken og luftes på silobunden i nogle timer indtil lugten er minimeret. Derefter kan det blandes i rationen til køerne.
Sidste års våde majs kan give problemer – især i store majsstakke. I sidste ende går det ud over mælkeydelsen. TEKST: Ejvin Kortegaard Afdelingsleder, Kvæg Tlf. 7660 2351 · eko@sagro.dk
I 2020 blev majsen høstet tidligere end de foregående år. Flere steder blev majsen høstet mere grøn og med lavere tørstof-procent, end vi er vant til. Vi har set tørstofprocenter på helt ned til 26–27. I løbet af foråret kan det give problemer med våde majs i den nederste del af siloen. Der kan komme en ubehagelig lugt og en særdeles fugtig ensilage i bunden. Problemet er især udtalt i køresiloer med høje sider, hvor majsens tyngde presser saft ned i bunden af ensilagen. Her skabes gode betingelser for en forkert gæring. I daglig tale kalder vi dette for en alkohol-gæring. Man er ikke i tvivl om, at der er noget galt, når det sker. Tager du en håndfuld af majsen fra de nederste 50 cm og lugter til det, vil det rive i næsen. Det lugter grimt lidt ligesom acetone og er ret gennemtrængende.
• Reducere majsandelen i rationen indtil stakken er opbrugt.
ge hele foderrationen. Det betyder, at køerne optager mindre energi og derfor falder i mælkeydelse. Det kan også ramme reproduktionen. Selvom problemet er alvorligt, er alkoholgæring som udgangspunkt ikke et problem for køernes sundhed. Alkoholen kan nemt omsættes i vommen. Vi har dog i nogle besætninger, hvor der blev fodret med en sådan våd majs i en længere periode, oplevet øget forekomst af diarre.
• Du kan sortere groft i stakken og give den nederste del af majsen til kvierne. De vil godt æde det, når den kun udgør en mindre del af deres ration. • Virker de forrige tiltag ikke, må stakke opgives. Her kan du forsøge at afsætte den dårlige del af majsen til biogas.
Snigende problem Problemet kan sagtens opstå, efter at man har brugt af ensilagen i lang tid. Det kan komme snigende i løbet af de næste måneder. Derfor skal du holde øje med ensilagens kvalitet. Det skal være fast praksis at lugte til den nederste del af majshelsæden i siloen. Lugter den dårligt, skal man gøre noget med det samme. Ellers går det hurtigt ud over køernes ædelyst. Majs, der lugter af acetone, kan ødelæg-
Især store stakke er i farezonen. Foto Torben Worsøe.
Sammendrag af alle konv. analyser udtaget af avlen 2020 Majs – gennemsnit af analyser fordelt på høstperiode Periode
16.-20. sep.
21.-24. sep.
25-28. sep.
29. sep.2. okt.
3.-6. okt.
7.-10. okt.
11.-14. okt.
15.-18. okt.
Gns. alle 707 analyser
Antal analyser
5
26
17
48
30
22
17
11
NEL v. 20 kg TS
6,52
6,37
6,43
6,41
6,39
6,37
6,37
6,29
6,35
AAT v. 20 kg TS
85
85
85
85
84
84
84
85
84
PBV v. 20 kg TS
-63
-61
-61
-59
-62
-61
-60
-61
-58
g tørstof (NorFor)
305
311
333
328
336
332
337
361
331
I tabellen ses analyser af majs for 2020. Andelen af tørstof stiger, jo senere majsen er høstet. Der er tale om gennemsnitstal. Vi har dog set analyser med tørstofprocenter ned til 26-27 %.
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
11
KVÆG
Kvæggigant nedskalerer bedriften Reducerer med 400 køer og udliciterer alt markarbejde til maskinstation. Er på vej ned fra 75 til 50 ansatte og afvikler to bedrifter med malkekøer. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk
DARUM - Efter 20 års ubrudt vækst er strategien på Rønhave ApS lagt radikalt om. Jørn Kjær Madsen vil fremover koncentrere sig om at forbedre mælkeproduktionen, og i det hele taget forsøge kun at drive virksomhed på de områder, der gør ham glad – og som han tjener penge på. På toppen af Rønhaves udvikling bestod bedriften af 3.600 køer fordelt på 5 bedrifter. Der var kvier på 8 kviehoteller, 75 ansatte, eksport af kvier til Rusland, og Jørn Kjær Madsen ejede og lejede huse og lejligheder til mange af sine ansatte. Sidste sommer blev beslutningen om at dreje supertankeren taget, og Jørn Kjær Madsen går drastisk til værks. For eksempel overgik pasningen af samtlige 2.100 ha ved årsskiftet til en totalpasningsaftale med Rostgård Maskinstation.
12
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
Væksten bremset - Indtil sidste forår havde vi stadig planer om at vækste, og vi var helt oppe at drive 2.300 ha, fordi vi måske ville have flere end de 3.600 køer, fortæller Jørn Kjær Madsen. - Men hønen kan få så mange æg at ligge på, at den ikke kan holde dem alle sammen varme. Og det var det, jeg oplevede. Derfor endte mine mange overvejelser med, at det, som ikke for alvor bidrager til virksomheden, skal jeg lade være med. Markdriften er sådan et område. Det er ikke dér, mit engagement ligger, og det var også svært at beskæftige de 6-7 årsværk fornuftigt hele vinteren. Vi oplevede en vis udskiftning, som gjorde os sårbare. Når den travle tid med ensilering og gyllekørsel kom, så var der alligevel ikke altid friske ressourcer at sætte ind, erfarede han. - Vi havde udviklet os derhen, at vi havde specialister ansat. Så det var alligevel kun én eller to, der kunne sprøjte eller være gyllepilot. Det gav stressede perioder, når der helst skulle køres gylle ud, lige efter at der var taget slæt.
"Hønen kan få så mange æg at ligge på, at den ikke kan holde dem alle sammen varme." Skærer fra - Selvom stordrift gør det naturligt at kaste sig over stadig flere opgaver – bare fordi man kan – så er det alligevel ikke lykken, tænker han i dag. Så nu skærer han fra. Han opsiger diverse aftaler, og det er slut med selv at stå for alt vedligehold og staldbyggeri. Han går også ud af aftaler om at dyrke majs og græs til biogas på lejet jord. Rønhave skal fokusere på kerneforretningen.
”Når man har for travlt, vil der være nogle af folkene, der får lov at sejle deres egen sø,” erkender Jørn Kjær Madsen, der nu sadler om og skærer ned, så han kan fokusere på køerne.
KVÆG
To rådgivere er blevet stor-forvaltere Jørn Kjær Madsen har stadig det sidste ord, men med en fastprisaftale med SAGRO om markdriften er papirarbejde og tilsyn lagt i hænderne på Erik Helbo Bjergmark og Vivi Ernstsen. De to planterådgivere fra SAGRO har nu papir på, at de forvalter samtlige 2.100 ha jord, der drives af Rønhave ApS. Vivi Ernstsen er den, der i sæsonen dagligt vil være i kontakt med Mikkel Olesen, der er Rostgård Maskinstations tovholder på samtlige opgaver på det store jordbrug. Hendes opgave er at være controller. Hun og Mikkel skal sparre om alt arbejde i marken, og hun står for kvalitetskontrollen ved hyppige besøg i marken. - Den dag, vi f.eks. begynder at så majs, er det Vivi, der tjekker, om sådybden er korrekt, så vi ikke pludselig får sået 2 cm for højt på 100 ha, forklarer Jørn Kjær Madsen. - Hun skal ikke give mig lange rapporter. Jeg skal bare have en hurtig sms, så jeg er orienteret, tilføjer han. Kvægchefen på Rønhave, Mads Mortensen, skal tage vigtige beslutninger om f.eks. slættidspunkt og valg af majssorter sammen med Vivi og Erik. Samarbejdet skal sikre, at Mads får det foder, han ønsker.
"Ens faglighed kommer i spil på en anden måde, når man er med i dyrkningen lige fra dag ét til høst. Og det forpligter også." Vivi Ernstsen Planterådgiver, SAGRO
Han lægger ikke skjul på, at denne turn-around er konsekvensen af et par år, hvor Rønhave ikke opnåede de driftsmæssige og økonomiske resultater, der blev sigtet efter. - Hvis det fortsatte den vej, var der nok ikke nogen, der ville låne os penge til at vækste, konstaterer han nøgternt.
Vil være bedre leder Derfor taler han nu om forenkling og om at få frigivet tid til at fokusere. - Jeg håber, jeg bliver en bedre leder, der kan bakke mine folk op og løfte dem. Når man har for travlt, vil der være nogle af folkene, der får lov at sejle deres egen sø, siger han. Den mest vidtgående ændring er beslutningen om, at markarbejdet og styringen af de 2.100 ha er lagt i hænderne på Rostgård Maskinstation og SAGRO-rådgiverne Erik Helbo Bjergmark og Vivi Ernstsen. Hvis manøvren lykkes, er Jørn Kjær Madsen om et par år en gladere mand - med en mælkeproduktion i god gænge.
"Opgaven er at tage medejerskab og skabe så godt et overblik, at vi ikke overser noget. Vi skal sikre, at vi får alle hjørner med." Erik Helbo Bjergmark Planterådgiver, SAGRO
- Vivi må gerne sparke os over skinnebenet. Det er hendes opgave at være direkte og kritisk, siger Jørn Kjær Madsen, der blev inspireret til at indgå aftalen, da han hørte om et tilsvarende set up, som kollegaen Morten Wenzel i nogle år har haft med SAGRO-planterådgiver Christina Skelmose Jørgensen. - Ens faglighed kommer i spil på en anden måde, når man er med i dyrkningen lige fra dag ét til høst. Det er noget andet at være så tæt på, og det forpligter i forhold til at få det bedst mulige ud af markbruget, mener Vivi Ernstsen.
Fed udfordring for maskinstationen Rostgård Maskinstation i Københoved glæder sig over at have lukket en rullende, 2-årig pasningsaftale med en kunde, de i forvejen arbejdede en del for. Aftalen er en kombination af fast pris og timepris. (Fortsættes på side 14)
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
13
KVÆG - I en tid, hvor der hvert år er 2-3 kunder, der ophører, så er det en styrke at have så forholdsvis en stor opgave, som Rønhave er. Og det er en fed udfordring at være med hele vejen og se resultaterne af arbejdet, siger Jørgen Rostgård, der beskæftiger ca. 30 mand. Som et led i aftalen har Rostgård overtaget alle markmaskinerne fra Rønhave. Mikkel Olesen fra Rostgaard Maskinstation skal både organisere markarbejdet, være indkøbsansvarlig og lageransvarlig på Rønhaves kemi og stå for logistikken. Han har et team på 4-5 mand til at udføre arbejdet. Alene koordinering af gylleflytning kræver et stort overblik. Det er 35-40 gylletanke, der skal disponeres, og hvorfra der også sker levering til tre forskellige biogasanlæg.
Selvkørende - Hvis der undervejs i sæsonen skal tages en chance – tør vi tro på flere dages tørvejr, f.eks - så er det mig, der bestemmer. Det kan man ikke udlicitere. Men ellers forventer jeg, at det er Mikkel og Vivi, der er udfarende og i front. De skal ikke sættes i gang af mig, understreger Jørn Kjær Madsen. - Erik Helbo er tovholderen bagved. Han er super til at skabe overblik i regneark og styre ud fra dyrkningskalkyler, så vi strategisk får forholdt os til, om en mark ligger for langt væk eller giver for lidt. Det er også ham, der har ansvaret for det nødvendige papirarbejde i forhold til regler og lovgivning, forklarer Jørn Kjær Madsen om aftalen mellem Rønhave og SAGRO.
Mikkel Olesen (i midten) fra Rostgård Maskinstation er manden, der styrer slagets gang på Rønhaves marker. Det betyder daglig sparring med planterådgiver Vivi Ernstsen. Erik Helbo Bjergmark tager hånd om at alt papirarbejde i forhold til regler og lovgivning.
14
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
Færre og lidt mindre køer - men meget bedre økonomi Et led i forbedringen af produktionen hos Jørn Kjær Madsen er at skifte besætningen ud med jersey og reducere antallet af køer og bedrifter. TEKST OG FOTO: Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com
Det lignede en god idé at bruge fiber som strøelse i Danmarks største besætning med malkekøer – Rønhave ApS. Og sådan var det også i starten, hvor der blev blandet gips i fiberstrøelsen. Men da gyllen skulle afsættes til biogas, måtte gipsen tages ud af strøelsen. Og så begyndte det at gå galt: Yversundheden raslede ned, der var masser af yverinfektioner blandt andet med Klebsiella. Infektionen er svær at behandle med antibiotika.
- Vi havde mange døde køer og en faldende mælkemængde, fortæller Jørn Kjær Madsen, der driver Danmarks største mælkeproduktion med omkring 3.500 malkekøer, hovedsageligt af racen holstein. Oplevelsen blev begyndelsen på en helt ny strategi på bedriften. I vinteren 2019/2020 blev fiber erstattet af madrasser i 2.000 senge. Nu er trin 2 i strategien godt i gang: Alle køer skal i løbet af nogle år være jersey-køer. Samtidig skal der være lidt færre – 3.200 regner Jørn Kjær Madsen med. Det skyldes især, at antallet af steder, hvor der malkes, skæres ned fra 5 til 3 gårde. - Det er nogle år siden, vi fik lavet en SimHerd-beregning af økonomien ved at gå over til jersey, forklarer Jørn Kjær Madsen.
KVÆG
SimHerd er en metode, hvor man kan fremskrive den økonomiske udvikling i en besætning. - Beregningen viste, at nulpunktet pr. produceret kg mælk ville falde med 15 øre, fortsætter han. Ved at erstatte alle køer med jersey og udvide koantallet til 3.900, ville det betyde et plus på 6 mio. kr. om året. Regnestykket nu ser lidt anderledes ud, fordi 2 gårde lukkes og antallet af køer reduceres. Men det indebærer stadig et markant plus at skifte race. I staldene betyder skiftet, at sengebåsene skal gøres mindre ved at flytte bøjlerne tættere sammen. Jersey passer bedre ind i produktions-anlægget. Det er mindre køer som ikke skal have så meget gangareal, som de store holstein-køer. Skiftet til jersey betyder derfor, at det bliver lettere at leve op til Lov om hold af malkekvæg.
- Det har også en betydning, at jersey er mere klima-venlig end holstein, understreger, Jørn Kjær Madsen.
- Vi slagter ikke de holstein, som yder godt. Meningen er, at holsteinkøerne insemineres med blåkvæg, fortæller Jørn Kjær Madsen.
Egne kvier
Slut med kvie-eksport
Omstillingen til en anden race sker udelukkende med kvier. Det er halvandet år siden, arbejdet begyndte. Dengang blev det aftalt med tre mælkeproducenter med jersey, at de inseminerede alle køer med kønssorteret sæd. Herefter har Rønhave overtaget de kvier, der var i overskud, og sat dem ind på kviehoteller. I forvejen var der nogle jerseykøer på bedriften. I dag er 800 af de omkring 3.500 køer jerseykøer. Også deres kvier skal erstatte holstein-køer. Der går endnu nogle år, inden omstillingen er helt fuldført.
I mange år har Rønhave produceret flere kvier, end der var brug for i mælkeproduktionen. Det er slut nu. For kvier opdrættet på kviehoteller er næsten lige så dyre at producere, som det, man kan få for dem, når de eksporteres. - Vi skal koncentrere os mere om det, vi er gode til. Det er at producere mælk, understreger Jørn Kjær Madsen. Som det står på selskabets brevpapir: ”Together we produce milk”.
Rådgivningspakke Mark fra SAGRO Du ved hvad du får, og du ved hvad det koster. Sådan! SAGROs Markpakker til fast pris findes i 3 udgaver. Som tommelfingerregel er prisen 100 kr./ha, men der kan aftales en ”all inclusive”-pakke, som er mere omfattende. Eller meget store arealer kan få gennemsnitsprisen pr. ha til at krybe nedad.
Rådgivningspakken Mark 1 indeholder:
112 kunder indgik i 2020 en aftale om Rådgivningspakke Mark.
• • • •
5 timers markbesøg Mark- og gødningsplaner Sprøjteplaner Fællesskemaer og flytning af betalingsrettigheder Telefonrådgivning Gødningsregnskaber Sprøjtejournalindberetning Gødnings- og efterafgrødeskemaer TILVÆKST Grovfoder
Er du interesseret i en Rådgivningspakke Mark fra SAGRO, så du får intensiv rådgivning, sparring og opfølgning gennem hele sæsonen, så ring til din planterådgiver, eller kontakt:
• • • • •
Hans Jeppe Andersen Chef for SAGRO Planter & Miljø Tlf. 2557 9840, hja@sagro.dk
Yderligere service og flere markbesøg kan tilkøbes i Mark 2 og 3.
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
15
LEDELSE
Selvstændig landmand uden at eje gård eller dyr Anders Jespersen har forpagtet både gård og dyr af Flemming Rasmussen. Det er en fordel for begge parter og genvej til generationsskifte. TEKST OG FOTO: Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com GIVSKUD - I dagligdagen er det svært at se at, Anders Jespersen, 23 år, ikke ejer den gård med 160 malkekøer, som han driver. Det er ham, der træffer alle vigtige beslutninger, ham, der holder udstyret vedlige og ham, der f. eks. har ansat en medhjælper. Men ejeren er Flemming Rasmussen, 72 år. Han har forpagtet både gård, dyr, maskiner, inventar og stuehus ud til Anders. - Vi var ellers blevet enige om en handel og havde også finansieringen på plads. Men lige før aftalen skulle underskrives, sprang banken fra – og dermed også kreditforeningen, fortæller Anders. Det var faktisk samme dag, som han skulle til en af sine eksamener som produktionsleder. - Det kørte da rundt på mig i hovedet hele dagen. Men om aftenen fik jeg den idé, at jeg måske kunne forpagte det hele, fortsætter han.
Flemming var hurtigt med på ideen. I forvejen var deres aftale om handel en lille smule speciel. For med en alder på 23 år har Anders ikke haft mulighed for at spare ret meget op. Så Flemming var indstillet både på et sælgerpantebrev og på at beholde 141 ha af den jord, der hører til gården.
Lige så godt som køb I dag er Anders Jespersen godt tilfreds med ordningen. - Jeg tror faktisk, at det er lige så godt som at købe. Det giver en god, glidende overgang fra den ene til den næste. Er der en eller anden småting, der ikke virker, kan jeg altid ringe til Flemming, så han kan hjælpe mig. Ellers havde jeg måske brugt f.eks. 1.000 kr. på en elektriker for at finde ud af, at det bare var et relæ, der var slået fra, konstaterer han. Også Flemming er tilfreds: - Selvfølgelig kender jeg bedre løsningen med at sælge gården. Men jeg er helt tryg ved det her, konstaterer han.
Gården er med i Farre Grovfoderforsyningsselskab. Det består af flere bedrifter – hvoraf tre har køer – som arbejder sammen om at avle og producere grovfoder og som køber kraftfoder ind sammen. - For mig betyder det, at jeg ikke skal tænke på at lave foder. I stedet kan jeg koncentrere mig om køerne. Hvis jeg selv skulle passe marken, ville jeg både få dårligere foder og passe dyrene ringere, mener Anders. Samtidig ved han helt præcist, hvad foderet koster. Det gør det nemmere at lægge budget – og nemmere at snakke med banken, når han engang skal overtage. Ideen er selvfølgelig, at han i løbet af de kommende år kan bevise, at han kan få en god økonomi i den økologiske gård og på den måde få mulighed for at finansiere et køb. Det er han allerede godt på vej til at demonstrere.
Mere mælk og ældre køer Siden Anders startede i september, er ydelsen hos
FAKTA Anders Jespersen forpagter gård, inventar og besætning. Jorden har Flemming beholdt. Den er lejet ud til Farre Grovfoderforsyningsselskab. Aftalen er 5-årig, men det er planen, at Anders skal overtage inden da. Hvis det ikke lykkes Anders at overtage gården, skal den afleveres i den stand, han overtog den: Med inventar og maskiner, der virker og med det samme antal køer. Anders køber foder hos det foderforsynings-selskab, som gården i forvejen var en del af. Flemming Rasmussen fortsætter med at så jord for foderforsyningsselskabet – herunder de 141 ha, som han fortsat ejer.
16
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
LEDELSE køerne steget, så det svarer til en ydelsesfremgang på 1.000 kg EKM pr. årsko, der kommer til at ligge på 11.000 kg EKM i årlig ydelse. Samtidig arbejder han på at forlænge laktationerne og få køerne til at holde længere. - Jeg vil godt ned på en udskiftningsprocent på omkring 35 eller lavere, forklarer Anders. Da han startede på gården for fire måneder siden, var udskiftningsprocenten 46. Det giver overskud af kvier, men en strategi med at inseminere de ringeste køer med kødkvæg er også med til at forbedre økonomien på lidt længere sigt. - Som det er lige nu, er det svært at komme af med tyrekalve, der er ren SDM, er det allerede blevet Anders’ erfaring.
Trevejs-kryds En anden af Anders’ ideer er at krydse nye racer ind i holstein-besætningen. Det bliver RDM, montbeliard og charolais kødkvæg på de dårligste malkekøer. For malkekøerne betyder det, at der er tale om en trevejskrydsning, som giver både bedre holdbarhed og formentlig også højere livsydelse. En anden plan er at investere i Heatime til alle køer. I øjeblikket er der kun Heatime på de køer, der skal insemineres. Men systemet giver mulighed for bedre at overvåge besætningen for eksempel ved at se på, hvor længe hver ko tygger drøv. Dermed kan sundheden forbedres. - Allerede nu ligger vi foran det budget, som vi lavede sammen med SAGRO. Der kan selvfølgelig ske noget voldsomt, men jeg er ret tryg ved den aftale, vi har lavet, siger Anders Jespersen.
God løsning for begge parter Aftalen mellem Anders Jespersen og Flemming Rasmussen er helt usædvanlig – men modellen kan bruges af andre, siger rådgivere. Et generationsskifte, der foretages ved at den unge lejer hele produktionsanlægget af den ældre, er bestemt en mulighed i en række situationer. Det understreger Arne L. Pedersen, revisor hos SAGRO og Flemming Rasmussens repræsentant i udfærdigelsen af forpagtnings-løsningen. Ingen af de to har tidligere været med til at lave den slags aftaler. - Det kræver gensidig tillid, understreger Arne L. Pedersen. - Præcis i denne sag er medlemskabet af et foderforsynings-selskab en styrke. For Flemming ved, at der også fremover vil være styr på foderet, fortsætter Arne L. Pedersen. Carsten Nim, driftsøkonom hos SAGRO og den, der varetog Anders Jespersens interesser, tilføjer: - Der skal selvfølgelig laves en aftale, som det kan lade sig gøre at komme ud af. Ingen ved, hvordan verden ser ud om tre eller fem år. Men selvfølgelig er det meningen, at det her skal ende med en handel, påpeger han. Aftalen har været igennem juristerne hos TELLUS Advokater, der er tilknyttet SAGRO. Det tog tid, men det er vigtigt, at også den side af sagen er i orden, understreger de to SAGRO-rådgivere. De ser begge modellen som en mulighed for generationsskifte på ejendomme, der kan være svære at sælge.
Anders Jespersen (forrest) driver gård og besætning, som Flemming Rasmussen ejer.
- Men det kræver, at sælgeren har en god økonomi. Det har Flemming, og han var jo også klar til at finansiere et salg med et sælgerpantebrev, forklarer Carsten Nim. Det kræver også en anden ting: Høj grad af tillid mellem de to parter. - Men den har været der fra starten, er Carsten Nim og Arne L. Pedersen enige om.
Arne L. Pedersen Registreret Revisor Tlf. 20 28 20 37 ape@sagro.dk
Carsten Nim Pedersen Driftsøkonom Tlf. 20 20 27 86 cnp@sagro.dk
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
17
PLANTER
Rettidig omhu gælder også når efterafgrøden skal væk Efterafgrødernes vækst bør ikke stoppes for tidligt, da det kan medføre kvælstoftab. TEKST: Malthe Karstensen ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 2132 9078 · mkn@oerd.dk
Så snart efterafgrøden ellers er veletableret og har god vækst, er tidspunktet for destruering i høj grad med til at afgøre, om den bliver en succes eller ej. Hvornår afhænger af arterne.
C/N-forholdet er afgørende I tiden efter den lovbestemte skæringsdato, 20. oktober, har landskabet mange steder været præget af nedvisnede og nypløjede marker. Her var der før grønne efterafgrøder, som groede lystigt i det for årstiden milde vejr. Men når efterafgrøderne skal "destrueres", er det ikke altid en fordel at være i god tid. Hvis du har efterafgrøder med et lavt C/N-forhold, som destrueres tidligt, så risikerer du nemlig en udvaskning af kvælstoffet i vinterperioden, da det bliver frigjort, før den efterfølgende vårsæd når at udnytte det. Det er en skidt nyhed for både vandmiljø og kommende høst.
Når efterafgrøderne dør, begynder mineralisering, hvor det indbyggede kvælstof frigøres fra det organiske materiale. Det frigjorte kvælstof omdannes og bliver plantetilgængeligt. Der er forskel på, hvor hurtigt kvælstoffet bliver tilgængeligt, og her spiller planternes forhold mellem kulstof og kvælstof en væsentlig rolle. Omsætningen af organisk materiale foregår hurtigere, når planterne indeholder meget kvælstof, og C/N-forholdet dermed er lavt. Selv ved lav temperatur sker der en betydelig mineralisering af efterafgrøderne. Alle bælgplanter, honningurt, olieræddike og gul
sennep har et lavt C/N-forhold, hvorimod korn, græs og halm har et højt C/N-forhold. Hvis dine efterafgrøder for eksempel består af bælgplanter eller olieræddike giver det altså mening at vente med at nedpløje til et par uger før såning i foråret for at opnå den bedste effekt. Med græs og korn vil det omvendt være en god idé at komme tidligere ud, måske allerede i det sene efterår, da det tager længere tid at omsætte. Der skal imidlertid også tages forbehold for jordtypen, hvor man kan stoppe væksten tidligere på lerjord, der holder bedre på kvælstoffet.
Det er en balancegang Der er undtagelser, som dog understreger, at de faglige overvejelser om timingen er vigtige at gøre sig. Olieræddike er et godt eksempel, for nogle steder når den at blive meget kraftig, og så gælder førnævnte ikke. Ved blomstring stiger C/N-for-
Lad efterafgrøder Jes Berg Andersen
Svineproducent ved Vildbjerg - På vores arealer får efterafgrøder lov at stå lige til foråret. Omkring begyndelsen af marts sprøjter vi med glyfosat med lavest mulig dosis for primært for at rydde op i enårig rapgræs og andet to-kimbladet ukrudt. Så kører vi gylle på med en gyllenedfælder med disc, og det nedlægger efterafgrøderne. Efterfølgende dybdeharver vi, og der bliver sået korn. Den metode bruger vi, fordi efterafgrøderne har en stor jordforbedrende værdi og samtidig minimerer kvælstofudvaskningen. Kvikgræs kan være et problem, og i de tilfælde nedvisner vi om efteråret. Men det er kun på ca. 10 % af vores marker. Jes Berg Andersen har 200 ha med efterafgrøder, mest en blanding af sennep og olieræddike, men også en del miljøgræs. Et areal er udlejet til en kartoffelavler, og her bliver der nedvisnet om efteråret.
18
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
TEKST: Niels Holmgaard Planterådgiver Tlf. 9629 6936 · nih@sagro.dk
Uden at dømme nogen, er der desværre nogle landmænd der pr. automatik nedvisner efterafgrøder inden udgangen af oktober, fordi det plejer man at gøre. Det er ærgerligt for jordfrugtbarheden og samtidig unødig brug af et pesticid, der er i politisk modvind, og som vi derfor helst skal have brudt den stigende forbrugskurve på. Glyfosat er et vigtigt redskab i den konventionelle planteavlers værktøjskasse – men det skal kun bruges, hvor det fagligt giver mening. Og husk at man ikke skal ærgre sig over nedsat eftervirkning af efterafgrøder, der er destrueret sent, da næringsstofferne er bundet i organisk materiale og vil forbedre jordens frugtbarhed.
Stor risiko for udvaskning Når beslutningen om nedvisning eller destruktion skal træffes, spiller mange faktorer ind.
PLANTER
Henning Tang
Mælkeproducent nord for Esbjerg
holdet markant, foruden at der er en større organisk masse, der skal nedbrydes. I det tilfælde skal du ikke vente med ploven. Nogle gange får vi ikke lov til selv at bestemme der tager frosten over. Men hvis vi er så heldige, at vi selv kan kontrollere det, så bør det udnyttes. At det er vigtigt, blev faktisk tydeliggjort i Efterafgrødekampen 2020. ØkologiRådgivning Danmarks efterafgrødeblanding vandt overbevisende med et stort merudbytte i den ugødede vårbyg, der efterfulgte. Sejren tilskrives især de vinterfaste arter i blandingen, herunder rødkløver (lavt C/N-forhold), der for det første blev ved med at fange kvælstof, og samtidig ikke frigav kvælstoffet for tidligt. Det er den effekt, vi blandt andet bør tilstræbe med efterafgrøderne, såvel frivillige som pligtige. I Efterafgrødekampen var der over 10 hkg til andenpladsen, så det fortjener din opmærksomhed.
- Jeg er holdt op med at nedvisne efterafgrøder. For år tilbage opdagede jeg, at det ikke var en fordel. Jeg havde sprøjtet et beskidt område i en mark, men bagefter stod afgrøden meget bedre dér, hvor efterafgrøden havde været grøn hele vinteren. Nedvisning er heller ikke populært blandt de mange mennesker, der går tur her i området. De synes en gul og brun mark er træls at se på, så jeg er meget sparsommelig med sprøjtning. Det er også rart at se, at fasanerne nyder at være i efterafgrøderne om vinteren. Henning Tang har ca. 100 ha med efterafgrøder i form af olieræddike, honningurt og græs.
Olieræddikerne stod flot i januar.
gro længst muligt Udover efterafgrødens C/N forhold, der er omtalt her på siden, skal man forholde sig til jordtype, nedbørsforhold og den valgte jordbearbejdningsstrategi. Her i SAGROs kerneområde, Midt- og Vestjylland, er vinternedbøren hvert år så stor, at den overstiger jordens vandkapacitet, uanset jordtype. Det betyder, at plantetilgængeligt kvælstof kan udvaskes. Derfor skal vi ikke destruere efterafgrøderne tidligst muligt, men tværtimod lade dem gro længst muligt. Så længe der er plantevækst og mineralisering af kvælstof, bidrager efterafgrøderne bedst til jordfrugtbarheden.
Pløjede bedrifter Pløjede bedrifter skal i mine øjne ikke nedvisne efterafgrøderne inden pløjning, medmindre det er for at bekæmpe rodukrudt. Dog kan det være en god idé at nedvisne sammenpløjninger og de yderste meter af marken, da det er svært at opnå en god pløjning her. Vinterpløjningen bør ikke startes før jordtemperaturen er under 6 grader, da mineraliseringen dermed er meget lille. Jordtyper under JB 5 bør ikke pløjes før til foråret. En meget kraftig efterafgrøde af olieræddike kan
volde lidt problemer at pløje, og nogle vælger derfor at nedvisne efterafgrøden. Men store blomstrende olieræddiker er svære at slå ned med glyfosat, og her vil en afpudsning eller tromling være mere effektiv. Kan man derefter stadig ikke pløje arealet, uden at efterafgrøder og andet ukrudt stikker ovenud af jorden, skal man bruge lidt tid på at indstille ploven korrekt.
Harvede bedrifter Nedvisner man for tidligt om efteråret på harvede bedrifter, er der risiko for, at der fremspirer en ny generation af ukrudt i løbet af vinteren. Derfor mener jeg, at man generelt bør vente med at nedvisne til det tidlige forår. Dog bør efterafgrøder af græs nedvisnes inden jul, da det ellers kan blive en udfordring at lave et ordentligt såbed. På arealer med meget græsukrudt, hvor der kan være et tæt lag af ukrudtsgræsser i bunden af efterafgrøderne, kan det også være en fordel at nedvisne efterafgrøden i efteråret, inden væksten stopper, da det giver den sikreste bekæmpelse af græsukrudtet.
Conservation Agriculture En af grundpillerne i CA-systemet er konstant plantedække. Derfor skal efterafgrøderne først nedvisnes om foråret. Vi kender dog endnu ikke det optimale tidspunkt for denne nedvisning i det vestjyske klima, hvor jorden ofte er våd og kold om foråret. De kommende års forsøg skal vise, om en overlevet grøn efterafgrøde, der gror frem til etablering af vårsæden, er at foretrække. Eller om en efterafgrøde, der dør i februar og ligger oven på jorden, er bedre. Det brune, visne lag optager solens energi på en anden måde end levende grønne planter, og dette lag bliver som en isolerende dyne.
Brug korrekt sprøjteteknik Når vi nu er ved effekten af nedvisning, så er det særdeles vigtigt at anvende den korrekte sprøjteteknik. Der bør ikke sprøjtes på våde planter, da der er risiko for, at sprøjtevæsken løber af. Vandmængden bør være moderat på 100-150 l/ha. Vandkvaliteten bør kendes, så der kan tilsættes additiver som ammoniumsulfat og PH-regulerende midler, hvis der er behov for det.
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
19
PLANTER
Foto: Torben Worsøe
Måske er der købere til dine naturarealer SAGRO oplever stigende interesse fra ikke-landmænd for at købe enge, heder eller lignende og skabe deres eget naturareal. TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk
§3-arealer og andre naturarealer har en begrænset driftsmæssig værdi i produktionslandbruget, hvor de ofte opfattes som en klods om benet. Det bliver sikkert ikke bedre, når en ny lov i 2022 træder i kraft og medfører, at det er slut med at omlægge, sprøjte og gødske §3-arealer. For tiden oplever SAGROs naturrådgivere en stor efterspørgsel på skov og naturarealer fra personer uden for landbruget. Derfor kan det give mening for landmænd at sælge naturarealerne nu.
Målgruppen er byboere Inden for de seneste år er det blevet muligt for personer, som ikke ejer en landbrugsejendom, at
20
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
købe naturarealer som f.eks. er fredet efter naturbeskyttelseslovens §3 (enge, heder, moser og overdrev). (Se eksemplerne på næste side.) For landmænd er det en unik mulighed for at sælge naturarealer til en helt ny målgruppe. Det kan også være sønnen fra en gård, der nu er bybo, men som drømmer om fortsat at kunne gå på jagt på den fædrene gård? Hvis faderen er ved at sælge, vil det måske være lettere at finde en køber til gården, hvis naturarealerne er skilt fra til sønnen? Men inden en bybo kaster sig ud i at købe en landmands naturarealer, er det vigtigt at kende de betingelser, der knytter sig til at blive ejer af et beskyttet stykke eng, hede eller mose. • Arealet skal ligge inden for områdeudpegningen (§3-areal, naturbeskyttelsesområde eller positivt skovrejsningsområde – eller områder, hvor der er planer om et naturgenopretningsprojekt
eller et godkendt vådområde. Eller være en tidligere råstofgrav.) • Der skal være et naturformål af almen samfundsmæssig karakter. (Det vil som regel indebære, at køber har en plejeplan for området). • Køber skal åbne hele eller dele af arealet for offentligheden. • Køber skal være i kontakt med kommunen i forhold til kommunens eventuelle interesser i området.
Krav om offentlig adgang Som køber skal man søge tilladelse til at ændre arealets status, og her er det afgørende, at formålet skal være at skabe et naturareal. Formålet kan ikke være, at den nye ejer vil erhverve arealet for at gå på jagt på det. Opfylder man imidlertid lovens krav om via en plejeplan at skabe et naturareal med offentlig adgang
PLANTER
Eksempler 1
En ikke-landmænd har købt et naturområde, der engang var hede, som delvist har været opdyrket. Han har nu iværksat en plejeplan, hvor arealet udpines og hedearealet genskabes. Der er offentlig adgang, p-plads og stier i området.
2
Et naturinteresseret ægtepar har købt 8,5 ha fra en større landbrugsbedrift. Arealet omfatter blandt andet en mose, der ulovligt er blevet drænet, og hede, der ulovligt er blevet opdyrket. Plejeplanen foreskriver, at dræningsgrøfter kastes til, og at heden retableres. Samtidig har de nye ejere fået lov at anlægge en 700 m2 stor sø.
Plejeplan Et typisk eksempel på en plejeplan kan være, at kommunen kræver, at den nye ejer bibeholder arealerne lysåbne, for eksempel i en ådal.
og p-muligheder, så er det til gengæld OK, hvis ejeren en gang imellem går på jagt på området.
FAKTA
VIL DU VIDE MERE?
Alternativ: Vent og håb på værdistigning
Køber af arealet skal selv stå for arbejdet med at søge om landzonetilladelse til at ændre arealets status til naturformål samt indhente naturstyrelsens tilladelse til at udstykke arealet.
Kontakt naturrådgiverne:
Det er muligt, at naturarealer i fremtiden vil få større værdi for landmænd. Det bliver tilfældet, hvis arealerne kommer til at vægte positivt i natur- eller klimaregnskaber. Det vil afhænge af den kommende landbrugsreform. Den enkelte ejer af §3-arealer må altså gøre op med sig selv, om han vil høste gevinsten nu og skille sig af med arealer, som en del landmænd har ”brændt sig på”, når arealer er blevet underkendt på grund af bagateller, som har kostet store træk i bedriftens samlede grundbetaling. Eller om han tør vente og håbe på en værdistigning for naturarealerne.
Der skal være tale om et mindre areal med en særlig stor naturværdi, og formålet skal være naturpleje og naturgenopretning mv. Retten til offentlighedens adgang skal tinglyses. Landinspektør Vest, TELLUS Advokater og SAGRO kan hjælpe sælger og køber i processen.
Rasmus Filsø Løbner Nicolai Smed Kjær Tlf. 2280 8220 Tlf. 2557 9977 rfl@sagro.dk nsk@sagro.dk
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
21
Ny natur og mulighed for jagt Som lodsejer kan det være en interessant, da projekterne placeres på de lave arealer, som ikke er dyrkningssikre hvert år. Områder, hvor arealet er blevet vådere, og drænene måske trænger til
NG
DE
N
ED GH
TEKST: Anita Hingstman Rasmussen Tlf. 2557 9910 · ahi@sagro.dk Karen Thomasen Tlf. 4011 6550 · kvt@sagro.dk
Vi afventer lige nu vedtagelse af en ny bekendtgørelse om udtagning af lavbundsjorde, som giver landbruget en mulighed for at bidrage til klimaindsatsen. På finansloven i 2019 blev der afsat 2 mia. til udtagning af lavbundsjorde fra 2020-29. Der er i dag en lignende ordning, der bliver finansieret af EU, hvor den nye bliver en national ordning.
NI
S
Vil du bidrage til at mindske klimabelastningen og være med til at skabe ny natur, kan dette være nyttig læsning for dig.
BÆREDYGT G O I
LØ
Dine lavbundsjorde har høj værdi i klimakampen
KLIM A
PLANTER
ER FOR FREM
TI
en reparation. Typisk er der langs vandløb engarealer, som ikke længere anvendes, eller det kan være tidligere opdyrkede eng-/moseparceller. Udover at få en erstatning for arealet fås en herlighedsværdi med ny natur, større biodiversitet og jagtmuligheder. Hvis du er interesseret, kan du logge ind på www.landmand.dk og indtaste dit CVR-nummer for at se, om dine arealer er i de kulstofrige lavbundsarealer. Projektet kan laves på en enkelt lodsejers jord, men afhængig af placeringen af lavbundsarealet, topografi og ønsker kan flere lodsejere gå sammen. Inden et projekt kan gennemføres, skal der laves en forundersøgelse, der skal vise, om der er grundlag for at gennemføre et projekt. Her undersøges de nuværende forhold, der udarbejdes et projektforslag, konsekvenser og effekter beregnes, og det undersøges, om der er tilslutning blandt lodsejere. Et af forholdene, der nøje vurderes i forundersøgel-
Her er kobbersneppen rykket ind på et område, hvor drænene er brudt sammen. Foto: Torben Worsøe.
22
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
Det tinglyses, at arealerne permanent skal være vådområder. Foto: Torben Worsøe.
PLANTER
sen, er den nuværende placering af dræn og topografien, der har betydning for at kunne afgrænse projektområdet. Derved sikrer man, at de tilstødende arealer, uden for projektområdet, forbliver upåvirkede, og ikke oversvømmes eller forsumper.
Minimum 10 ha pr. projekt Bekendtgørelsen har været i høring hen over efteråret, og der kan komme ændringer i den endelige version, så de følgende punkter kan ændres. Men i skrivende stund (ultimo januar 2021) er bl.a. følgende uddrag fra udkastet: • Projektarealet skal være på mindst 10 ha • Mindst 60 % af projektarealet skal være beliggende på kulstofrige lavbundsjorde (kan ses på Landmand.dk). • Projektet skal medføre en reduktion på minimum 10 ton CO2-ækvivalenter pr. ha og være omkostningseffektivt. • Tilskuddet er et engangsbeløb og sat til 86.000 kr. pr. ha omdriftsarealer med højværdiafgrøder, 56.000 kr. pr. ha omdriftsarealer uden højværdiafgrøder, 31.000 kr. pr. ha permanent græs og 4.500 kr. pr. ha naturareal (referenceårene er 2014-2018). Desuden er der fortsat mulighed for at søge grundbetaling. • Projekter kan søges af enkeltlodsejere, kommuner og fonde. Derudover udarbejder Naturstyrelsen klima-lavbundsprojekter.
• Det tinglyses på arealerne, at de permanent skal henligge som lavbundsområde og fastholdes med naturlig vandstand i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. • På arealerne må man fortsat afgræsse, tage slæt og gå på jagt.
Hvorfor er det godt for klimaet? Udtagning af lavbundsjorde i kombination med genoprettelse af den naturlige hydrologi ved fx afbrydning af dræn er et effektivt virkemiddel til at reducere klima-påvirkningen. Den faglige forklaring er, at det organiske materiale på tørvejordene ved dræning og jordbearbejdning gennem årene er blevet iltet, hvilket starter nedbrydningen af det organiske materiale og dermed udledning af CO2. Ved at sætte arealerne under vand bremses denne nedbrydning og dermed CO2-udledning. Udover klimaeffekten kan der også opnås effekt på kvælstof og fosfor.
Anita Hingstman Rasmussen, Esbjerg eller Karen V. Thomasen, Holstebro hjælper dig gerne med at undersøge, hvilke muligheder der er for dig og dine arealer.
FAKTA Udtagning af lavbundsjorde er et af de stærkeste virkemidler til at reducere landbrugets klimabelastning. Aarhus Universitet har estimeret, at der i Danmark er omkring 171.000 ha lavbundsarealer med et højt indhold af organisk kulstof. Det anslås, at de udleder 5,7 mio. ton CO2-ækvivalenter om året, hvilket svarer til knap 40 % af landbrugets samlede udslip af drivhusgasser.
Har du brug for kvalificeret rådgivning? Så har vi sat holdet!
Tlf. 76 60 23 30 | sikkermail-tellus@tellus.dk | www.tellus.dk Majsmarken 1 7190 Billund
John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø
Birk Centerpark 24 7400 Herning
Nupark 47 7500 Holstebro
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
23
PLANTER
Rådgivere nærstuderer ujævne marker i pløjefrie systemer To rådgivere med god forstand på planteproduktion eksperimenterede sidste år med håndteringen af ujævne marker. Strip-till og såbedsharvning viste positive resultater. TEKST : Lene Weber Kommunikationsmedarbejder Tlf. 7660 2115 · lew@sagro.dk
Mange pløjefrie arealer er meget ujævne, hvilket resulterer i nedsat kapacitet. Det ujævne terræn tvinger maskinerne ned i fart, og der opstår større usikkerhed ved såning og sprøjtning foruden en langsommere og mere uens fremspiring. Kirstine Damgaard Petersen, planterådgiver ved SAGRO, og Kasper Kjær, chefkonsulent for DM&E Agro, har i samarbejde kigget nærmere på problemstillingen ved i det forgangne år at gennemføre en demo i forsøgsmarkerne. - Vi har undersøgt den bedst mulige håndtering af græs og græsefterafgrøder i et pløjefrit sædskifte og med særligt fokus på efterafgrøden i majs. Den ønskede tilstand var at få en jævn mark og et optimalt såbed med så få omkostninger som muligt og uden at gå ned i udbytte, forklarer Kirstine Damgaard Petersen. Sammen med Kasper Kjær fulgte hun markerne
Pløjefrit etablerede majs. Pæn højde og stadig grønne.
24
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
nøje hele sæsonen. I forsøgsmarken var der fem led, hvor de benyttede forskellige maskiner. Derudover afprøvede de to slags forfrugter og to nedvisningsstrategier omkring såning. - Når vi kigger tilbage, har der været mange spændende observationer og overvejelser undervejs. Der var synlig højdeforskel på majsen, og nogle majs var tydeligt mere visne end andre. Ved høst skilte strip-till-arealet sig ud, ved at majsen var lavere.
Flere interessante konklusioner - Resultatet viser, at nedvisning før jordbearbejdning er altafgørende for at frigive næringsstoffer, vand og plads til majsen, så nedbrydningsprocessen i græsset starter tidligt. Strip-till-modellen reducerer ukrudtstrykket med ca. 5-9 %, efterlader marken jævn og med plads til at kunne opvarme jorden og give majsplanten plads til at vokse. Udbyttet afspejler en varierende majs med lavere udbytte, bedre kvalitet og i sidste ende flere FE, der hvor arealet blev nedvisnet før jordbearbejdning, sammenfatter Kirstine Damgaard Petersen. For at få en mere jævn mark benyttede de fem
Strip-till-majs, forfrugt majs. Væsentlig lavere og mere visne end pløjefrit etablerede majs.
forskellige maskiner i bearbejdningsprocessen, hvoraf dybdeharvning er den, der nu bliver praktiseret på ejendommen. Ud fra resultatet af de forskellige strategier nåede de frem til, at en helt øverlig opharvning med høj fart af græstæppet er at foretrække, hvis arealet skal bearbejdes.
Forskellige strategier På arealet, hvor der blev nedvisnet umiddelbart før jordbearbejdning, stod majsen meget ens. De var dog en lille smule lavere ved strip-till, og kolberne var store og ens uanset strategi. - Vi observerede mange lus i majsen, hvor forfrugten var græs, og hvor arealet var dybdeharvet. Kvaliteten på strip-till-arealet var bedre og dermed flere foderenheder end ved dybdeharvningen. Ved minimal jordbearbejdning er man mere sårbar for dårlig jordstruktur, og det var umiddelbart det, der slog igennem på den mere varierende fremspiring ved strip-till-systemet, hvilket var en generel observation, beretter Kirstine Damgaard Petersen. Strip-till havde, hvor arealet var nedvisnet lige efter såning, haft en periode med stilstand, som ikke efterfølgende blev indhentet. Det resulterede i en lavere og mindre modstandsdygtig plante. De to plante-eksperter registrerede mere sygdom, og planten begyndte at visne tidligere end det dybdeharvede. Ved høst var der en væsentlig højdeforskel på strip-till-leddet med forfrugten majs, mens højdeforskellen var knap så markant med græs som forfrugt - angiveligt fordi der var mere næring til rådighed. Trods det, viste høstresultaterne bedre kvalitet af strip-till-majsen end dybdeharvningen. I striptill stod majsen uens på grund af uens fremspiring, hvilket i høj grad skyldes en for smal tand, da græsset faldt tilbage i rillen ved såning, og pakhjulet på såmaskinen ikke kunne være i rillen, men løb på kanterne. Forsøget viste, at majsen i det dybdeharvede areal med græs som forfrugt var fuld af lus, mens der ikke var nogle lus af betydning ved strip-till i samme mark.
PLANTER Strip-till-majs, forfrugt græs. Pæn højde og stadig grønne. Ingen synlig forskel på strip-till og pløjefri majs.
Udfordringer med mineralisering - For at nedbryde vores græs har vi fysisk fået mest ud af at benytte såbedsharven ved høj hastighed. Den efterlod et fint jævnt såbed og god fremspiring og kunne håndtere både efterafgrøden og græsmarken. Såbedsharven er et billigt redskab. Den er nem at komme til, og mange har en stående. Derfor er det alt i alt en interessant løsning til en øverlig bearbejdning for at få en mere jævn mark, sammenfatter Kirstine Damgaard Petersen.
Pløjefri majs
Strip-till ligger også i den dyre ende, men med kun én overkørsel i alt lavede den et godt såbed. - Det er en spændende parcel at følge. Den fulgte godt med i starten trods et koldt forår. Vi har nogle udfordringer med mineralisering i jorden, som vi skal blive klogere på, men den følger godt med i udbytte, og med muligheden for mindre ukrudtsbekæmpelse er det helt sikkert noget, der er værd at kigge nærmere på, bemærker Kirstine Damgaard Petersen. Som den eneste maskine overkørte striglen arealet to gange: - Med to overkørsler og mangelfuld behandling skal man over jorden flere gange, hvis man vil have en effekt, så det ender med at gøre løsningen dyr og mere tidskrævende. De præcise målinger og resultater kan nærlæses på SAGROs hjemmeside under ”Rådgivning” ”Planter” - ”Forsøg”. Tallerkenharven lavede også et rigtig fint arbejde i efterafgrøden, men i græsset havde makkerparret - trods nedvisning - svært ved at holde den i jorden: - Jo dybere, vi kom i jorden, des større knolde hev vi op. De skal tørre, inden de kan rystes ud med såmaskinen, og det giver et mere ujævnt såbed. Dybdeharven var den dyreste maskine at køre med: - Den løsner ca. 10 cm i dybden, men hiver store græstotter op på grund af den store tandafstand og gør marken ujævn.
Vi står klar til at hjælpe dig med alle former for landinspektørarbejder Hvis du har brug for et godt råd eller hurtig assistance – så ring eller skriv til os på: Tlf. 97 35 30 33 Mobil 26 29 28 63 mail@landinspektorvest.dk
Skjern: Holger Danskes Plads 8,1., 6900 Skjern · Herning: Birk Centerpark 24, 7400 Herning
Se mere på www.landinspektorvest.dk
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
25
GRISE
På vej mod mindre klimabelastning fra grise på friland Frilands-svinehold har sine klimamæssige udfordringer, og bæredygtighed er stadig et fjernt mål. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk
HOVBORG - Vi er helt klart på bagkant i forhold til de konventionelle, når det gælder ammoniakudledningen fra vores produktion, erkender Nicolaj Pedersen. Når hans 650 søer og smågrisene opholder sig ude på markerne, så kan man ikke som i et staldsystem opsamle gylle fra dyrene, og derfor skal der helt andre metoder til. Det kræver nytænkning og kreativitet, men udfordringerne får ikke Nicolaj Pedersen til at gå i sort. Han har haft frilandsgrise siden 1995 og er derfor fra den første generation, der tog den nye produktion op. - Vi har den store styrke, at vi altid har været nødt til at opfinde, udvikle og forbedre. Vi havde ikke nogen drejebog – det var en ny måde at tænke på. Den ånd er der stadigvæk, og nu hjælper det os i
arbejdet med at blive mere bæredygtige, forklarer han. I starten af marts skal Nicolaj Pedersen i et oplæg dele de tanker, han gør sig om bæredygtighed og klimatiltag på sin bedrift, når SvineRådgivningen samler landmænd med udegrise til en årlig temadag. Denne gang er temaet Klima og Udvikling. Heldigvis går bæredygtighed og det at løfte produktionsresultaterne tit hånd i hånd. Nicolaj kan se tilbage på en årrække, hvor han har investeret i mere klimavenlige løsninger, og hvor det samtidig i nogle år er lykkedes at øge med en gris pr. årsso. - Det vigtigste er management. Jeg er så heldig at have gode folk, der både kan og vil arbejde med ammesøer, og det redder nok to grise pr. kuld, fortæller han. På den måde er han nu oppe på 25 grise pr. årsso. Landsgennemsnittet er under 23.
Foderspild og klimaaftryk Foderspildet ved udegrisene er et andet problem for bæredygtigheden i produktionen. I blæsevejr
flyver melfoderet simpelthen, så man kan se en hvid sky omkring munden på søerne, og generelt er der et stort problem med at forhindre, at måger og gnavere æder grisenes foder. Ikke desto mindre er foderforbruget pr. årsso i Nicolajs besætning reduceret fra 2.400 FEso til nu under 2.000 FEso pr. årsso. Her spillede nye fodertrug og en computerstyret foderkasse en vigtig rolle. - Vi kan på daglig basis dosere helt ned til 100 g på enkeltsøer, og reelt er vores klimaaftryk her reduceret med 20 %, men vi skal længere ned endnu, forsikrer han. Vejen mod bæredygtighed er tit to skridt frem og ét tilbage, fortæller han. For 4 år siden plantede han 2 kilometer 4-rækkede læhegn med popler, som meget bedre end en afgrøde kan opsamle overskydende kvælstof fra dyrene, og som derfor gør en stor forskel klimamæssigt. Samtidig elsker grisene at søge skygge under træerne. - Men vi har erfaret, at træerne nok skal være 6-8
TEMADAG
Mere bæredygtig frilandsproduktion Årets temadag for udendørs grisehold fokuserer på, hvordan denne produktionsform kan udvikles og blive mere bæredygtig. Der bliver indlæg fra Nicolaj Pedersen, som du kan læse om her på siden. Temaet bliver desuden belyst af disse indlæg: • Den klimaneutrale gris v/ Gustaf Bock, Director, Sustainable Farming, Danish Crown • Klimaberegninger på bedrifts- og produktniveau v/ chefforsker Frank Oudshoorn, SEGES Økologi Innovation • Debat – fortsat udvikling i udendørs produktion
26
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
GRISE
Nicolaj Pedersen har investeret i møddingsplads og biogastank med pumpe, så dybstrøelse kan blandes op med gylle, som Linkogas i Rødding henter.
FAKTA 650 søer og produktion af 16.000 slagtesvin i samarbejde med en kompagnon. Driver 350 ha, og markdriften skal på sigt overtages af nevøen Niklas. Markplanen består af et kornsædskifte med lupiner, ærter og hestebønner. Derudover dyrkes der majshelsæd som salgsafgrøde – i 2020 er der solgt 20 af 26 ha. Der er 7 ansatte.
år, før vi kan lade dyrene gå mellem træerne. Er træerne yngre, så bliver de ødelagt af grisene.
Nicolaj Pedersen er etableret i Hovborg i 1996. I 2001 blev produktionen økologisk.
Biogasleverandør Det største enkeltstående klimatiltag, Nicolaj Pedersen har på bedriften, er affødt af, at han er blevet leverandør til det økologiske biogasanlæg ved Linkogas i Rødding. Det medførte en ret stor investering i en møddingsplads og en biogastank med pumper, så dybstrøelse kan blandes op med gyllen, sådan som biogasanlægget efterspørger. Den investering skulle have sikret ham en langt bedre afregning, end man opnår for ren gylle, men han lægger ikke skjul på, at regnestykket ikke har holdt, og det er han skuffet over. Men til gengæld er det godt for klimaet, og som han siger, så er han er fri for at have svineriet fra dybstrøelsesstakke på marken. Det tæller også, at han nu får en gylle retur, der er bedre afbalanceret i forhold til fosfor, kali og kvælstof, og samtidig homogen og lugtfri. Han sparer også maskinomkostninger til udbringning. Bliver det rigtig godt, så sker der en halvering, men en reduktion på 30-40 % er bestemt mulig, vurderer han. Bæredygtighed handler også om at bruge lokale ressourcer, derfor er den store halmlade på bedriften bygget af lokalt træ.
Tiltag på vej Kommende tiltag til fordel for miljøet er en udskiftning af de mindre maskiner som læssere og motorcykler til eldrevne køretøjer. Nicolaj går også med overvejelser om vådfoder, fordi det vil reducere foderspildet i blæsevejr, men han er bekymret for, om foderet kan blive dårligt i varmt vejr. Endelig nævner han, at der gerne skal solceller på tagfladerne i fremtiden. Samtidig fortsætter kampen mod en lavere, total dødelighed blandt pattegrisene. Et ømt punkt, hvor hele driftsgrenen halter bagefter i forhold til målsætningen, som er maks. 15 % døde og dødfødte.
Rodnettet fra poppeltræerne opsamler en masse kvælstof, og snart giver de også skygge til grisene. Læhegnene står i 12 meters bredde på en strækning på i alt 2 kilometer.
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
27
< Kørsel med Robovator kræver ikke GPS, da den selv kan rækkestyre. Foto: Jens Nygaard Olesen, SAGRO
ØKOLOGI
Afgrøder, der er udsået, for eksempel roer, vokser ofte langsommere end ukrudtet, og det er her, det bliver udfordrende. Man kan nemlig først køre med Robovator, når den kan genkende afgrøden.
På niveau med en trænet roehakker
Robovator sikrer roer uden ukrudt En helt særlig radrenser fra Frank Poulsen Engineering er opgraderet til at kunne genkende roer. Det gør det muligt også at rense ind i rækken mellem roeplanterne. TEKST: Malthe Karstensen ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 2132 9078 · mkn@oerd.dk
ned vil være i stand til at udkonkurrere det efterfølgende. Genkendelsen af roeplanterne er højere end 95 %, og teknologien er i stand til at se både små og store roer, selv på en ”grøn baggrund”.
Nostalgi med moderne tvist Den avancerede Robovator rensede ukrudt væk mellem roeplanter i rækker, da der blev afholdt markdemonstration i efteråret. Økologisk mælkeproducent Esben Møller Xu ved Årre lagde jord til. Han har haft roer i markplanen siden 2013 og fodrer også med de friske roetoppe. Robotten har kameraer og software, som kan genkende roeplanter i alle stadier, og trækker automatisk rensetænderne ind og ud mellem afgrøden i rækkerne. Derudover har den vingeskær til ukrudtet mellem rækkerne. Normalt bruger Esben Møller Xu 70 timer/ha på lugning, fortæller han. Robovator har dermed potentiale til i høj grad at reducere arbejdsbehovet i økologiske roer. Roerne var sået til formålet, og havde på dagen fire-fem blade. Ukrudtet blev effektivt underskåret, og sat så meget tilbage, at roerne i maj må-
28
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
En håndfuld af deltagerne ved demonstrationen kunne berette om egne erfaringer med at hakke roer fra en tid, hvor majsdyrkning endnu ikke var udbredt her i landet. Med Robovators moderne teknologi er ukrudt ikke længere en hindring for igen at dyrke roer til foder. Roer passer godt ind i et kløvergræssædskifte med meget kvælstof, og udmærker sig ved ofte meget høje udbytter sammenlignet med andre afgrøder. Frank Poulsen fra firmaet bag Robovator fortæller, at arbejdet med maskinen har stået på i 10 år, og den videreudvikles fortsat. Teknologien er allerede i brug hos kunder i primært USA, men også i resten af Europa og i Japan. Her renser den mange forskellige afgrøder, herunder salat. I grøntsager, hvor planterne udplantes, behøver Robovator ikke at kunne genkende afgrøden i detaljer, men skal blot gå uden om de større planter.
Kameraerne ser roerne på tværs af rækkerne, så maskinen selv kan rækkestyre. Den kan indstilles til kun at rense ind i rækken i et bestemt antal centimeter, efter den har genkendt en roeplante. På den måde går den uden om de roer, der kun lige er fremspirede, som den måske ikke ville opdage. Det kræver en opfølgende kørsel, når alle planter er kommet ordentligt op, men på den måde kan man komme tidligere ud første gang. Den kan også indstilles til udtynding, hvilket især er relevant i økologiske roer, hvor man gerne sår lidt ekstra af den ubejdsede udsæd for at sikre det rette plantetal. Fordi maskinen ser på tværs af rækker, kan den lade ekstra roer stå, hvis der mangler i en række. Den kan med andre ord levere et arbejde, som kun meget trænede roehakkere er i stand til.
Fremtidsmuligheder Teknologien begrænser sig ikke til mekanisk ukrudtsbekæmpelse. For eksempel er Robovator succesfuldt afprøvet med gasbrænding direkte på de enkelte ukrudtsplanter uden om afgrøden. Det gør det muligt at ukrudtsbekæmpe uden bekymring for at flytte rundt på jorden med risiko for at gøre skade på afgrøden. I takt med, at softwaren udvikles med billedgenkendelse af flere arter, kan Robovator bruges i mange forskellige rækkedyrkede afgrøder. Den kan opdateres løbende, og erfaringer fra praksis bruges direkte i den videre udvikling. Robovator kan laves med op til 24 rækker, og der er bygget en enkelt med 31 rækker/12 meters arbejdsbredde til en tysk kunde. Kapaciteten på den fremviste model med fire rækker ligger på ca. 0,5 ha i timen med en arbejdshastighed på knap 2 km/t. Teknologien kan sagtens følge med ved en højere hastighed, men man risikerer at dække afgrøden med jord, hvis det går for hurtigt. Robovator justerer desuden selv arbejdsdybden efter hvor blød eller hård, jorden er. For planteavlsentusiaster og økologer bliver det meget interessant at følge udviklingen af og erfaringerne med Robovator de kommende år. Markdemonstrationen blev afholdt som en del af projektet ’Bedste praksis er bæredygtig praksis’ med støtte fra Promilleafgiftsfonden for Landbrug. Du kan læse mere om Robovator på: www.visionweeding.com.
ØKOLOGI
Brug dine øko-roer om vinteren Roer er godt, men kombinationen af frisk græs og roer kan belaste koen med for meget sukker. TEKST OG FOTO: Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com
Roer er alle tiders økologiske afgrøde. Dels er det godt foder, dels opsamler roer kvælstof langt hen i dyrknings-sæsonen i modsætning til majs, der stopper kvælstofoptagelsen i august. Og så er der ingen afgrøde, der tilnærmelsesvist kan levere så mange foderenheder pr. ha som roer. Økologirådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, Hans Lund er ikke i tvivl: Roer kan være en rigtig god idé. Men brug roerne i vintersæsonen, inden køerne kommer på græs, lyder Hans Lunds råd. Både roer og frisk græs har et højt indhold af sukker, og det kan være svært at håndtere for koen.
Derfor skal fodringen med roer stoppe, når køerne lukkes på græs.
Opbevaring i kule Når man begrænser fodringen med roer til vinterperioden, løser man også et væsentligt problem med roer: Opbevaringen. - Samensilering med majs og roer er en dårlig løsning. Al for meget af roernes energi forsvinder. Men når man kun fodrer med roer en del af året, kan de opbevares i en kule, ligesom man gjorde tidligere, forklarer Hans Lund. Roerne regnes som grovfoder, men i foderet erstatter de korn. Hvis man ikke fodrer med majs, kan man i teorien komme op på at fodre mellem 5 og 6 foderenheder med roer. - Men det er nok mere realistisk at regne med 2–3 foderenheder i en typisk ration, vurderer han.
Findeles Køer er ikke anderledes end os andre, når det kommer til søde sager: De elsker dem, og når det gælder roer, skal de findeles maksimalt, for at køerne ikke sorterer dem fra i grovfoderet og æder dem først. Findelingen kan udføres af maskiner, der er udviklet til det. Der findes flere forskellige på markedet. Men drejer det sig om mindre mængder, kan det gøres ved at køre over dem med gummigeden. Det giver dog en udfordring, advarer Hans Lund: - Man får ikke sorteret sten fra på den måde. Og fodervognen har ikke godt af sten! Der kan dog fås udstyr, som kan bruges til at sortere sten fra – eller knuse dem nok til, at de ikke gør skade.
Totalrådgivning der dækker byggeprojektet fra start til slut ✓ Kvæg‐ og svinestaldsbyggeri ✓ Bygherrerådgivning ✓ Myndighedsbehandling ✓ Teknik‐ og energirådgivning ✓ Licitation ✓ Tilskudsansøgninger
✓ Boligbyggeri ✓ Skadesopgørelser ✓ Beholderkontrol
Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak – kontakt os på 9713 1211 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
29
SET I BAKSPEJLET
vareminister særlig tiltrækningskraft på føde Brunøjede jerseykøer havde en Anders Kronborg, da Sydvestjysk Landboforører Rasmus Prehn og fødevareordf dbesøg hos t de to socialdemokrater på stal Esbjerg. tere invi de hav er emb dec i ening ved m ndu Bry i sen Jen Laust Bendix
30
Medierne har flittigt gjort brug af SAGROs specialister for at kunne konsekvenserne af lukningen af fortælle om min Just Elnegaard, der bliver intervie kerhvervet. Her er det driftsøkonom Lars wet af TV Syd.
Minkavlere på vej ud af kri nødt til at se fremad.” Sag se. ”Selv om jeg er stjernegal over forløbet, er vi lands Pelsdyravlerforeni t af Henning Christensen, formand for Fyn og Syd ng, da SAGRO i december jylfor minkavlere. Usikkerhe havde ét af en række mø virkelighed fylder meget d om erstatning og den fremtidige økonomiske der .
250 år” handler estjysk landbrug gennem Svennevig fra rdv ”No g. sbo um ilæ jub Utraditionel står Ingeborg n ydning. Bag udgivelsen om erhvervets store bet r i Holstebro, forfatter og historiker Søren Poulse å see Mu ogs e rer isk rke tor ma his en ltur De Ku ng. Bog bro Struer Landboforeni og Kristian Gade, Holste jubilæum. års landboforeningens 200
Nytårskur i coronaens tegn. Jysk Landbrug sendte champagne ud til medlemmerne, så der kunne skåles online med formanden, H.C. Gæmelke ved nytårskuren i januar. Foruden bobler i glasset var der foredrag, og Lasse Jung med band underholdt de ca. 100 deltagere.
Det fornægter sig ikke, at de er glade for at arbejde med tal i det nye revisionsselskab, Revenu, der har til huse i SAGRO, som også er medejer. Koppen med den drilagtige tekst er produceret som et led i lanceringen af Revenu.
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
KALENDER Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk Webinar: Færdig med mink, hvad nu? Torsdag den 11. februar kl. 16.00-16.20 Karriererådgivning ved løn- og HR-rådgiverne Rikke Frølund-Bastrup og Linda S. Hede, SAGRO. Korte, præcise og relevante informationer. En gratis mulighed for at holde dig opdateret og styrke din viden. Tilmelding er ikke nødvendig. Følg blot linket, som du finder under arrangementer på sagro.dk.
Med forbehold for aflysninger pga. Covid-19
Temadag om udendørs griseproduktion
SENIORKLUBBER
Tirsdag den 2. marts kl. 9.00-16.00 SAGRO, Majsmarken 1, Billund
Sydvestjysk LandboSenior
Generalforsamling
Onsdag den 24. februar kl. 13.30 på Kjærgård Landbrugsskole Seniorklubben afholder den årlige generalforsamling. Mols Rejser fortæller bl.a. om rejse til Færøerne. Eftermiddagen slutter med kaffe på foreningens regning. Tilmelding senest den 16. februar på tlf. 7021 2040.
Medlemsmøde Familielandbruget VEST-Jylland
Besøg hos Sydvestjysk Brandvæsen
Tirsdag den 16. marts kl. 10.00, Vibevej 18, Esbjerg Ø Frokost i Skads Forsamlingshus. Herefter besøg på Biogasanlægget ved Korskroen. Pris 100 kr. pr. person, der opkræves på stedet. Sidste tilmelding den 16. februar til SAGRO på tlf. 7021 2040
Tirsdag den 23. februar kl. 18.30 Birk Centerpark 24, 7400 Herning
Varde Landboforenings Seniorklub
Årsmøde
Kom og hør foredraget af Peter Aalbæk: ”At gentænke andelstanken” samt nyt fra L&F. Peter Aalbæk er prisbelønnet filmproducent, skandaleombrust provokatør og nu økologisk landmand med store, grønne drømme: En økologisk, bæredygtig landsby med en samfundsopbygning inspireret af de danske andels- og arbejderbevægelser på markerne, der omgiver hans hjem. Peter Aalbæk Jensen regner med, at han om 2 år vil stå med muligheden for at bygge mellem 500 og 1.000 boliger med plads til 3-4.000 mennesker på de grønne marker udenfor Herfølge. På mødet fortæller Lone Andersen, viceformand L&F, desuden nyt fra Landbrug & Fødevarer. Tilmelding er ”først-til-mølle”, da der er begrænset antal pladser. Tilmeld dig senest 19. februar på tlf. 70 21 20 40 eller www.familielandbrugetvestjylland.dk. Serveringen er portionsanrettet og coronavenlig. Alle corona-restriktioner overholdes naturligvis. Pris 100 kr. pr. person, der betales ved indgangen.
Klimaforhold og udvikling af den udendørs griseproduktion er temaet for årets faglige sammenkomst, som SvineRådgivningen er arrangør af. Læs portræt af en af oplægsholderne, Nicolaj Pedersen, Hovborg, på side 26-27. På temadagen fortæller han om sine tanker om bæredygtighed, og hvordan klimahensyn indarbejdes i bedriften. Blandt de øvrige indlæg er: • Den klimaneutrale gris v/Gustaf Bock, Director, Sustainable Farming, Danish Crown • Klimaberegninger v/chefforsker Frank Oudshoorn, SEGES Økologi Innovation Dagen afsluttes med en debat om klima og udvikling anført af Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen L&F. Se det fulde program for dagen på SvineRådgivningens hjemmeside www.svineraadgivningen.dk
Tirsdag den 23. marts kl. 14.00 hos SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Dagsorden ifølge vedtægterne. På valg er Henning og Ruth Tobiasen (modtager ikke genvalg) samt Henning og Marie Bloch. Efter årsmødet fortæller Torben Worsøe om besøg hos bønder, bævere og ballepressere, og om menneskeskæbner, han er stødt på i sit arbejde som fotograf for LandbrugsAvisen. Tilmelding senest fredag den 19. marts hos SAGRO på tlf. 7021 2040
Midtjysk Landboforenings Seniorklub
Årsmøde i seniorklubben
Mandag den 15. marts kl. 13.30 hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund Efter årsmødet vil Asger Christensen fortælle om sin første tid som medlem af EU-parlamentet. Tilmelding til Frede Mortensen, tlf. 9718 7105 eller mafam@mvb.net senest d. 12. marts
LandboSenior Herning
Generalforsamling
Fredag den 19. marts kl. 11.00 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Der serveres smørrebrød. Efter frokost kommer Jens Ørskov fra Snejbjerg. Han vil fortælle om: Flygtninge før og under 2. Verdenskrig. Tilmelding senest mandag den 15. marts til SAGRO på tlf. 7021 2040
Ikast-Bording LandboSenior
Generalforsamling
Sydvestjysk Landboforening
Onsdag den 24. februar kl. 9.30 i Bording Hallen Dagsorden ifølge vedtægterne. På valg er: • Erling Østergaard • Hanne Grethe Iversen – ønsker ikke genvalg • Jens Carl Nielsen Efter generalforsamlingen fortæller Jørgen Tværmose Andersen om Kølkæregnen i 1800-tallet med udgangspunkt i den slægts- og lokalhistoriske bog ”Kirsten Marie og drengene”.
Mandag den 15. marts kl. 19.15 (Spisning kl. 18.30)
Foredrag ”Sandheden om Nordkorea”
Generalforsamlinger Holstebro Struer Landboforening Torsdag den 11. marts kl. 19.00 (Spisning kl. 18.15) Sted: SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro
Indlæg ved borgmester Erik Buhl, Varde Kommune. Sted: SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg V
Jysk Landbrug Tirsdag den 16. marts kl. 19.15 (Spisning kl. 18.30) Sted: SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund
Herning-Ikast Landboforening Torsdag den 18. marts kl. 19.00 (Spisning kl. 18.00) Sted: SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning
Familielandbruget VEST-Jylland Mandag den 22. marts kl. 19.30 (Spisning kl. 18.30)
Onsdag den 10. marts kl. 9.30 i Bording Hallen Tryllekunstner, forfatter og foredragsholder Jesper Grønkjær, Brabrand fortæller om diktaturstaten Nordkorea. En unik førstehåndsberetning fra en lukket verden. Hør personlige beretninger om drab, tortur, flugt, menneskehandel og fangelejre. Klik ind på www.tryllestav.dk. Ingen tilmelding – pris 60 kr.
Hedeboernes Seniorklub
Generalforsamling
Tirsdag den 9. marts kl. 13.30 i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen, 10, Aulum Dagsorden ifølge vedtægterne.
Sted: SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
31
HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro
HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning
BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund
ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø
LÆS LÆS MERE MERE PÅ: PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK LANDBOGRUPPEN.DK
Medlem Medlem af: af:
VI SØGER NYE EJENDOMME TIL SALG Vi har medvirket ved 120 handler i 2020 – og er specialister i at sælge alle typer landbrugsejendomme. Kontakt os for at drøfte mulighederne for salg af netop din ejendom – vi sikrer dig et trygt salgsforløb.
Ring på 7660 2333
JYSK JYSK
Jørn Jørn Lauritsen Lauritsen Tlf.: 2334 7068 Tlf.: 2334 7068
Jens Jens Ravn Ravn Tlf.: 24229900 Tlf.: 24229900
Allan Elsted Allan Elsted Hansen Hansen Tlf.: 2557 9851 Tlf.: 2557 9851
Claus Claus Brødbæk Brødbæk Tlf.: 6175 7188 Tlf.: 6175 7188
Frederik Gissemann Frederik Gissemann Hansen Hansen Tlf.: 2989 4029 Tlf.: 2989 4029
LandboGruppen