Landbruget kan lære meget af Julies vej til grisestalden

En ting er at få unge til at prøve landbruget af. En anden er at få dem til at blive. Og det har Alberte Wagner fra SvineRådgivningen en metode til.

Julie Christensen Kudsk har ingen familie, der er beskæftiget i landbruget. At hun overhovedet endte her, kan man let kalde tilfældigt. Men at hun valgte at blive i erhvervet, skyldes først og fremmest, at hun mødte en arbejdsplads, hvor alle var meget fokuserede på, at hun skulle have en god første tid. Og den historie kan verdens vigtigste erhverv lære af. Vi starter i Julies skoletid. Hun er ordblind, og det blev først opdaget i 9. klasse, samme år som hun skulle vælge praktik. Når man først får sin ordblindhed afklaret så sent i skoleforløbet, betyder det ofte, at man mest af alt er træt af skolen. - Det var jeg virkelig. Jeg skulle videre til noget andet, men hvad skulle jeg med mit liv? Så var det, at jeg kom til at tænke på, at en kammerat havde en far, som havde en gård med grise. Måske jeg kunne det prøve det af?, siger Julie Christensen Kudsk Valget var nemt, for hun har altid været “virkelig glad for dyr”, så derfor valgte hun at tage i praktik på Tornumgård i 9. klasse. Da ugen var overstået, var hun slet ikke i tvivl om, hvad hun ville. - Jeg følte bare, at det her er mit. Landbruget er min vej. Det var en uge med succesoplevelser, afvekslende opgaver og gode folk, der viste mig til rette, siger hun. Siden da har hun ikke set sig tilbage. Efter folkeskolen gik hun direkte på Grindsted Landbrugsskole, og den 16. juni i år blev hun udlært landmand med speciale i grise. Hendes slags er der for få af. Overordnet set er der mangel på arbejdskraft, og tilgang af udenlandsk arbejdskraft lader ikke til at kunne dække behovet. Tal fra SEGES viser, at der i 2030 vil mangle 2.200 faglærte medarbejdere i dansk landbrug. Hvad kan man så gøre?

Opsøgende arbejde nødvendigt

Mange har slået på, at det er vigtigt, man åbner bedrifterne op for lokalsamfundet, så det ikke er så hemmeligt for de “menige” danskere, som ikke har kontakt til landbruget andet end den, de har, når de køber ind. Alt dette er meget oplagt, og der gøres allerede et stort arbejde på mange bedrifter for at få besøg af skoler, firmaer etc. - Men alt det der med Åbent Landbrug siger ikke noget om, hvordan det er at arbejde på en bedrift. Det har jeg da også været til, men derfor overvejede jeg ikke at arbejde i landbruget, førend jeg blev tilbudt praktik, for ingen af mine forældre er i landbruget, siger Julie Christensen Kudsk. Hos SvineRådgivningen er Alberte Wagner rådgiver med speciale i produktionsrådgivning. Før hun kom hertil, havde hun 10 års praktisk erfaring med i bagagen, heraf seks år som leder af farestalden, hvoraf to år var på denne bedrift, hvor Julie Christensen Kudsk var i praktik. Alberte Wagner ser erhvervspraktik som et godt redskab til at udbrede både kendskab og interesse for landbruget. - Det er en god idé at få flere ind den vej. Det kræver selvfølgelig noget ekstra af bedriften, for en elev fra 9. klasse går ikke bare lige ind og arbejder selvstændigt, siger hun. Da Julie Christensen Kudsk skulle vælge uddannelse, havde hun tidligere overvejet at blive konditor, fordi hendes far er bager. Landbrug lå bestemt ikke lige for, men fordi hun havde oplevet praktikken, hjalp det også til at få forældrenes accept af valget. Dette må man nemlig ikke undervurdere vigtigheden af. Mange forskellige undersøgelser viser, at unges valg af uddannelse i høj grad afhænger af forældrenes accept og ikke mindst baggrund. Derfor er det heller så underligt, at der er længere blandt unge, som vælger landbruget til. Således er knap 3 % af arbejdsstyrken i dag beskæftiget direkte i landbruget. Tallet er selvfølgelig højere, når man tæller følgeerhvervene med.

Fortsættes på næste side

"Det er vigtigt, at vi viser de unge, at landbruget også er en mulighed, selv om ens baggrund er “bypige” som min. Jeg tror ikke, jeg havde valgt landbruget til, hvis ikke det var for Alberte og hendes supergode måde at være chef på."

Julie Christensen Kudsk