Udkastet til ny vandområdeplan er for smalsporet

Vandområdeplaner – i manges ører lyder det lige så spændende som pollental fra Nordøstgrønland. Men landbruget har – sammen med resten af Danmark – en bunden opgave i at finde løsninger, der sikrer god miljøtilstand i det danske vandmiljø. Som EU-medlemsland er vi forpligtiget til at leve op til EU’s vandrammedirektiv. For at det kan ske, laver Danmark hvert sjette år en ny plan – den såkaldte Vandområdeplan. Planens målsætning er at sikre bedre forhold i vandløb, søer, fjorde og kystvande. Der er gennemført to Vandområdeplanperioder (20092015 og 2015-2021), og nu står vi overfor den tredje. Miljøstyrelsen sendte ved juletid 2021 et udkast til Vandområdeplan 3 i 6-måneders høring, og ejerforeningerne bag SAGRO har - sammen med en række andre landbrugsorganisationer - indsendt høringssvar til vandområderne Vadehavet, Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord.

Økonomiske konsekvenser

Forud for høringen af Vandområdeplan 3 har ejerforeningerne bag SAGRO bestilt økonomiske analyser ved SEGES Innovation som grundlag for at vurdere konsekvenserne af den kommende Vandområdeplan 3. SEGES Innovation kendte ikke indholdet i udkastet til Vandområdeplan 3, da analysen blev udarbejdet, men de anvendte forudsætninger ligner dem, som er indeholdt i det offentliggjorte udkast til Vandområdeplan 3.

I analysen er der taget udgangspunkt i at indsætte de billigste virkemidler med den største effekt først. De anslåede omkostninger kommer hovedsageligt fra øgede krav til de alm. efterafgrøder, flere braklagte arealer, sædskifteændringer og kvælstof-normreduktioner. Konklusionen på analysen var, at det kommer til at koste landbruget i de tre oplande i omegnen af 440 mio. kr. i tabt indtjening pr. år. Spørgsmålet er så, om man får nok miljø for landmændenes penge? Det tør vi betvivle, for der er mange uafklarede spørgsmål og forhold, som der slet ikke er taget højde for.

Opland til kystvand

Samlet omkostning Omkostninger kr./ha

Ringkøbing Fjord 200 mio. kr. 1.400 kr.

Nissum Fjord 110 mio. kr. 1.500 kr.

Vadehavet 130 mio. kr. 600 kr.

Brug for lokale løsninger

Miljøstyrelsens udkast til den kommende vandområdeplan har et ensidigt fokus på kvælstof – faktisk sidder man tilbage med den oplevelse, at Miljøstyrelsen helt alvorligt mener, at hvis bare der ikke var landbrugsdrift i Danmark, så havde vandmiljøet det godt. Men verden er meget mere kompleks end det, og landbruget har påpeget en stribe mangler i vandområdeplanerne i de indsendte høringssvar, som alle har mange af de samme pointer, men alligevel er vidt forskellige. For hvad har Vadehavet, Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord egentlig tilfælles? Og kan vandløbene i det flade marskområde sammenlignes med vandløbene i det bakkede område syd for Limfjorden? Det spørger mange sig selv om, og alligevel skal både kystvande og en lang række vandløb opnå god økologisk tilstand igennem præcis de samme virkemidler uden at skele til de lokale forhold og årsager i de enkelte områder.

På de følgende sider kommer en række eksempler på lokale forhold, der har stor betydning for vandmiljøet, men som ikke er indarbejdet i vandområdeplanerne.

Eksempel 1: Slusepraksis

Vandstanden i både Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord styres af sluserne i henholdsvis Thorsminde og Hvide Sande. Sluserne har det primære formål at kontrollere vandstanden i fjordene. Men samtidig skal de også sørge for, at tidevands- og stormflodsbølger ikke trænger ind i fjordene og oversvømmer de lavtliggende områder. Disse forhold kan konflikte med, at man også ønsker en relativt høj saltholdighed i fjordene, som kan være med til at sikre et økosystem, hvor bl.a. sandmuslingen kan leve. Sandmuslingen har en afgørende betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing og Nissum fjorde, da den har stor indflydelse på mængden af alger. Samtidig er den fødegrundlag for en række fiskearter. Med et mere stabilt saltindhold i disse fjorde er der grund til at forvente, at muslinger også kan blive en etableret del af dyrelivet her. For at nå målet om gode økologiske potentialer er det nødvendigt, at der fastlægges slusepraksisser, som kan bidrage til at sikre en sådan tilstand. Men i udkastet til Vanområdeplan 3 forholder man sig ikke til modsætningerne i erhvervs- og samfundsinteresser og miljø- og naturinteresser. Langt hen ad vejen går de hånd i hånd, men på et tidspunkt stemmer interesserne ikke længere overens.

Eksempel 2: Kyststrømme til Vadehavet

Hver dag året rundt tilføres Vadehavet næringsstoffer fra den jyske kyststrøm, som medbringer næringsstoffer fra de engelske, franske, belgiske og tyske floder. Af den samlede ferskvandstilførelse til Nordsøen står Danmark kun for 1 %. På grund af det store input af flodvand, særligt fra Tyskland, er den jyske kyststrøm meget rig på menneskeskabte næringsstoffer. En stor del af disse næringsstoffer stammer fra Tyske Bugt. Nitratindholdet i den jyske strøm er ca. fem gange højere end i atlanterhavsvandet. Koncentrationen af næringsstoffer i de europæiske floder er forskellige fra flod til flod. Det skyldes forskellige tilledninger og forskellige aktiviteter i oplandet. Den største næringsstofkoncentration findes i de tre tyske floder Ems, Weser og Elben, og de anses for at være hovedkilderne til det høje næringsstofindhold i Tyske Bugt. Vi ved, at den jyske kyststrøm hvert år transporterer mange tons næringsstoffer til den danske del af Vadehavet. Men der mangler viden om, hvor stor effekt den danske indsats har i forhold til bidraget fra andre lande. Vi efterlyser derfor mere viden om næringsstofbidraget fra andre lande, så vi kan få mest muligt miljø for pengene.

Eksempel 3: Fosfor

I mange danske vandområder er det kvælstof, der er den begrænsende faktor for algevækst. Med andre ord er der altså ikke tilstrækkeligt kvælstof i vandmiljøet til, at algerne kan blomstre op. Fosfor har generelt en længere opholdstid i havet end kvælstof, og det er derfor oftest kvælstof, der begrænser algevæksten. Men netop langs den sydlige del af den jyske vestkyst og i store dele af Nissum Fjord er det fosfor, der er den begrænsende faktor i foråret og hen over sommeren. Et ensidigt fokus på kvælstof i vandområdeplanerne er derfor helt forfejlet.

Eksempel 4: Spildevand

Den gængse opfattelse af fordelingen af kvælstofudledningen fordeler sig med 90 % til diffuse kilder (landbrug) og 10 % til punktkilder (spildevand). Punktkilderne udgør en større andel af kvælstofbelastningen i sommerhalvåret. Det skyldes, at belastningen fra de diffuse kilder aftager i samme periode som følge af mindre vandafstrømning. Aftagningen af den diffuse belastning er sammenfaldende med perioden, hvor drænene ikke løber og derfor ikke transporterer kvælstof til overfladevand. Landbrugets indvirkning er således relativt mindre på kystvandets tilstand om sommeren på grund af den lave afstrømning i sommerhalvåret. I 2020 offentliggjorde Aarhus Universitet den såkaldte NOVANA-rapport, som bl.a. analyserer kilder til kvælstof i vandmiljøet. SEGES Innovation har analyseret data fra rapporten og kan konstatere, at 23 % af kvælstofudledningen i Vestjylland i de sommerlige måneder stammer fra punktkilder. SAGROs ejerforeninger forstår derfor ikke, hvorfor Miljøstyrelsen laver et udkast til en plan, som ikke forholder sig til årstidernes betydning for kvælstof i vandmiljøet.