Få tilskud til leje af udstyr, der letter det fysiske arbejde

Eksempel 5: Vandløb

I vandområdeplanerne er 96 % af de danske målsatte vandløb udpeget som ”naturlige” vandløb, og kun 4 % er udpeget som ”stærkt modificerede” vandløb. Men virkeligheden er en anden, for det danske landskab er systematisk blevet afvandet gennem flere århundreder, og i den forbindelse er langt størstedelen af vandløbene blevet modificeret. En lang række af disse vandløb – og helt sikkert mere end de ca. 4 %., der er udpeget som ”stærkt modificerede” i vandplanerne – er kvalificerede til at blive udpeget som stærkt modificerede. Landbruget har forgæves efterspurgt en samlet og ensartet analyse af målsatte vandløbsstrækninger, som gør det muligt at vurdere både modifikationsgrad og den mulige påvirkning af vandafledningsevnen, som er en central faktor for dyrkningssikkerheden. Som reaktion på den manglende nationale vurdering af udpegningerne, har Landbrug & Fødevarer bestilt EnviDan A/S til at udvikle et screeningsværktøj. Værktøjet kan på baggrund af eksisterende, tilgængelige data opdele vandløbene i forskellige typer ud fra deres modifikationsgrad, og ud fra terrænforhold kan det beregne risikoen for afvandingsmæssige konsekvenser ved typiske restaureringsindsatser for de enkelte vandløb. Udpegningen af vandløbene som enten ”naturlige” eller ”stærkt modificerede” har betydning for, hvilket miljømål der skal opnås, og hvilke typer af indsatser, der kan sættes i værk. Udpeges et vandløb som ”stærkt modificeret”, anerkendes behovet for at opretholde afvandingen. Det betyder i praksis, at der ikke skal laves markante ændringer af de fysiske forhold som modvirker afvandingen. For landbrugets vedkommende er korrekt udpegning derfor særdeles relevant, idet dyrkningssikkerheden i høj grad er afhængig af afvandingen af arealerne. Når Miljøstyrelsen fastholder de ”stærkt modificerede” vandløb som ”naturlige” i vandplanerne, så øges risikoen for store konsekvenser for de berørte landmænd. I Vestjylland er der igennem tiden etableret mange okkeranlæg for at reducere okkerens påvirkning af vandløb. Okkerbassiner er primært etableret for at fjerne jernholdige forbindelser, som kan påvirke vandløbsfaunaen og dermed påvirke vandløbskvaliteten. Anlæggene er i høj grad opbygget på samme måde som minivådområderne og vil derfor også have en effekt over for kvælstof (N) og fosfor (P). Denne N- og P-reducerende effekt medregnes ikke i de nuværende vandområdeplaner. Okkeranlæg er et godkendt virkemiddel i vandløbsindsatsen for at opnå ”god økologisk tilstand” i vandløbene. Derfor bør de positive synergier ved okkerfjernelse også undersøges til bunds og medregnes, når reduktionsbehovet opgøres. Vi glæder os derfor meget til at høre, hvad den faglige begrundelse er for, at man ikke har medregnet okkeranlæggenes effekt.

Second opinion

Som en del af den landbrugsaftale, der blev indgået i oktober 2021, er aftalen, at der skal gennemføres en såkaldt second opinion. I aftalen ligger, at der skal inddrages internationale forskere til vurdering af Danmarks kvælstofindsats. Som en del af aftalen om en second opinion er der afsat ca. 16 mio. kr. til at lave mindst tre lokalt funderede analyser, der skal afdække andre veje til målopfyldelse i det konkrete kystvandsområde. Disse penge kan kun søges af kommunerne, men det er et krav, at det sker efter aftale og partnerskab med relevante interessenter, som f.eks. kan være landbruget. Derfor arbejder vi lige nu på at etablere partnerskaber, så vi kan få midler til at få et mere retvisende billede af en vej til målopfyldelse for områderne omkring Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Vadehavet.

Næste skridt

Høringssvarene er indsendt, og pointerne er understreget. Næste skridt er at afvente den endelige Vandområdeplan 3 – måske vores pointer har givet stof til eftertanke og er indarbejdet i planen? Det er inderligt vores håb, for udkastet i sin nuværende kommer slet ikke omkring de væsentlige faktorer, der har indflydelse på vandmiljøet – ja, kald det blot smalsporet. Men for nuværende tager vi de positive briller på og håber, at vores indsigelser har gjort indtryk. Du kan læse høringssvarene på ejerforeningernes hjemmer, som du f.eks. kan finde via SAGROs hjemmeside.

"Den danske opskrift på et godt vandmiljø har i mange år været et ensidigt fokus på kvælstof. Det har bragt os et stykke af vejen men nu flader effekten ud. Der er brug for viden om, hvad der påvirker vandmiljøet lokalt rundt omkring i Danmark."

Stine Bundgaard, politisk rådgiver, SAGRO