2 minute read

Kvæg kan passende skele til grise

De danske mælkeproducenter modtager i øjeblikket en historisk høj afregning for mælken. Det er vigtigt, at de ekstra midler forvaltes fornuftigt, mener SAGROs kvægchef Ejvin Kortegaard.

- I kvægbrug har vi tre tider; normale tider, dårlige tider og gode tider. Og der er vist ingen tvivl om, at første halvår af 2022 er i den sidste kategori, konstaterer SAGROs kvægchef Ejvin Kortegaard. Selvom forventningerne til foderprisen fortsat ligger i den høje ende, mener kvægchefen ikke, at det tyder på, at andet halvår kommer til at bevæge sig ud af de gode tider. - Det er selvfølgelig svært at spå om fremtiden. Specielt i øjeblikket er det tæt på umuligt. Men hvis de gode tider fortsætter, bør man virkelig overveje at lure mod kollegaerne hos grisene, der i perioder også har tjent rigtig gode penge, siger han.

Gode råd fra kollegaer

Hos SvineRådgivningen oplever man i øjeblikket, hvordan de danske svineproducenter er helt i den anden grøft. Aldrig har det været sværere at tjene penge på svineproduktion, og branchen er begyndt at opleve en del konkurser. Men hvad er det helt præcis, der afgør, om et landbrug må dreje nøglen om, eller formår at navigere gennem krisetider? - Dem, der formår at holde hovedet oven vande i en krise som den, vores kunder oplever i øjeblikket, det er dem, der har formået at afdrage og investere rigtigt, da tiderne var gode tilbage i 2019 og 2020, siger Kjeld Askjær, der er direktør i SvineRådgivningen. Det gælder ifølge direktøren om at bevise over for banken, at man er interesseret i at afdrage på gælden frem for at formøble formuen hos Ejner Hessel eller udskifte maskinparken. - Har man bevist over for banken, at man kan drive en forretning og udøve god ledelse, så er de langt mere imødekommende i forhold til at låne penge ud, når krisen rammer. For svineproducenternes vedkommende oplever vi det i øjeblikket, og det samme gjorde sig gældende under finanskrisen, siger han. Ejvin Kortegaard er enig i disse betragtninger, men derudover opfordrer han også til at man benytter muligheden til at gå udstyret igennem. - Det kan være at få nye knive i fuldfodervognen eller en ny klovboks. Måske skal man investere i ekstra kalvehytter, så kapaciteten er i orden eller andre småting. Det kan også være, der er råd til, at der kan investeres i siloanlæg, som kan give besparelser på sigt, siger han. Og så er han i øvrigt enig i, at en flot ny flot traktor sjældent er den bedste investering. - En traktor skal man købe efter behov, og ikke fordi man tjener godt et enkelt år.

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen

Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Nord- og Vestjylland

Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev +45 24 22 99 22 tm@dlr.dk Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern +45 24 22 99 50 pst@dlr.dk Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig +45 24 22 99 16 am@dlr.dk Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning +45 20 41 51 07

tk@dlr.dk

Øst- og Sydjylland

Simon Simonsen ”Wissingsminde” Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov +45 24 22 99 70 sis@dlr.dk Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted +45 24 22 99 72

stl@dlr.dk Jens Hasling Frandsen ”Agentoft” Jelsvej 37 6630 Rødding +45 24 22 99 61 jhf@dlr.dk Jens Peter Kaad Tandsgårdvej 6, Tandslet 6470 Sydals +45 24 22 99 64 jpk@dlr.dk Klaus Rahbek Andersen Hofmansvej 3 6535 Branderup J +45 22 28 10 64 kra@dlr.dk Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern +45 24 22 99 53 flm@dlr.dk

This article is from: