No-till-såmaskine fik debut i grøn græsmark

NO-TILL PLANTER

Gennem flere artikler følger Grobund Morten Bjerres overgang til 100 % no-till-dyrkning af Gl. Refnings 470 ha

I denne artikel er vi med, da den nyindkøbte Horsch Avatar får sin debut ved tilsåning af 100 ha hvede i grønne græsmarker. Vi ser også på, hvordan efterafgrøderne efter vintersæden er etableret. Senere kan du læse om fremspiringen af den nyetablerede hvede og hvad afgrødeetableringen endte med at koste.

No-till-såmaskine fik debut i grøn græsmark

Da vintersæden kom i jorden, var det lidt som juleaften for Morten Bjerre.

TEKST OG FOTO:

Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk

SØRVAD - Jeg har glædet mig som et lille barn! Jeg er vildt spændt på se, hvordan den nye såmaskine sår hvede i en mark, hvor græsdækket er intakt. Efter års overvejelser, test og lån af flere såmaskiner, bestemte Morten Bjerre sig for en Horsch Avatar. Den blev leveret i sommer. Nu skal godt 100 ha sås til med hvede. - Vil såmaskinen placere kernerne, sådan som jeg gerne vil have det? Vi har nørdet i den her retning i flere år, og nu skal det stå sin prøve. Det bliver en forløsning, lyder det fra den ivrige Morten, der har samlet erfaringer siden 2003.

Aktive rødder bærer jorden

Det ser skørt ud at køre med en såmaskine i en grøn græsmark. Men Morten Bjerre og hans rådgiver, Niels Holmgaard, har eksperimenteret sig frem. For et par dage siden er der sprøjtet glyfosat, men afgrøden er stadig spændstig. Bliver den først gul og slatten, så er det svært at skære i afgrøden og få frøet placeret rigtigt. I det friske græs går skæret fint igennem. I et no-till-system ønsker man aktive rødder, som holder på jorden. En halvdød afgrøde optager ingen væde, og sådan en mark vil være våd og vanskelig at køre i.

I snittet halm

Da Morten sidste år såede i de grønne græsmarker, var halmen forinden fjernet. I år er den i stedet snittet, og det giver ekstra spænding – for hvordan vil såmaskinen klare den udfordring? Kan der ligge og gemme sig spildfrø i halmtotterne, der på grund af regn er blevet tunge og våde? Det er en ukendt faktor. Forud er gået uger, hvor Morten har måtte sparke sig selv over skinnebenene. Helst var han stormet ud og begyndt at så, men markerne har været for våde langt ind i september.

Fingrene i jorden

Efter første træk med såmaskinen ser man tre mand på knæ med fingrene i jorden. Og jo, såmaskinen har lavet fine snit ned gennem græsset og helt som planlagt anbragt hvedekernerne i 3-4 centimeters dybde. Også gødningen ligger fint. - Det er perfekt, lyder det fra en lettet Morten, og både Niels Holmgaard og markmanden Mads Rigtrup giver ham ret. Princippet for no-till-dyrkningen på Gl. Refning er, at der kører en halmstrigle lige efter mejetærskeren, som fordeler avner og halm, og i den proces frigøres langt de fleste ukrudtsfrø, så de falder ned på jorden og begynder at spire. Det nyspirede ukrudt og græsdækket får glyfosat, og der sås en afgrøde, en mellemafgrøde eller en efterafgrøde, så jorden holdes konstant plantedækket. Alt afhængig af vejret, vil det nogle år være muligt at så efterafgrøder inden høst. Men sådan gik det ikke i år. Dertil var høsten alt for koncentreret i en ubrudt god, varm periode i august. Der var simpelthen ingen pauser, hvor der var tid til at så.

Lærte af erfaringer fra 2019

Ved såningen i år er der justeret ind i forhold til de erfaringer, Morten Bjerre og Niels Holmgaard fik i efteråret 2019, hvor de første gang såede hvede i en grøn græsmark. Grundlæggende gik forsøget godt, men marken blev pakket lidt for hårdt og plantetallet var i un

Udbyttet i frøgræs og vårbyg har i 2020 været over middel. Vårbyggen gav ifølge mejetærskeren 6-6,5 tons pr. ha – i de bedste områder i markerne kom udbyttet helt op på 8-10 ton, og det er ikke tidligere set på Gl. Refning. Hveden gav lidt for lidt, omkring 7,6 tons. Der manglede planter, så udbyttet var OK set i forhold til den lave spiringsprocent. Gl. Refning havde i 2020 190 ha alm. rajgræs til frø, 180 ha vårbyg, hvoraf 160 ha er med nyt udlæg af alm. rajgræs. Desuden 80 ha hvede. No-till er et ”back to nature”-dyrkningssystem, der skaber liv i Mortens grovsandede jord, og stabiliserer den, så den ikke pakker ved regn eller kørsel. De store fordele er bedre dyrkningssikkerhed, et stærkt reduceret tidsforbrug, mindre kemi og et slankere maskinhus. NO-TILL derkanten. Det kunne kort sagt gøres bedre, og

Niels summerer op: - Vi regnede med 90 % fremspiring sidste år, men vi opnåede desværre kun ca. 60 %. I år er mængden af kerner hævet, og vi regner med 75 % fremspiring. - Den lånte såmaskine såede med et meget skråtstillet skiveskær, der placerede udsæden under en kile af jord, som blev pakket lidt for meget af dybdestyringshjulet. Derfor gav nogle af kernene op på vej mod overfladen. Den nye såmaskine kan bedre placere kernerne og lukke sårillen uden at pakke jorden for hårdt.

1 uge tidligere end i 2019

På positivsiden tæller, at hveden i år bliver sået ca. en uge tidligere end sidste år. Det betyder meget for planteudviklingen i hveden, forklarer Niels. - Jeg er helt tryg ved, at vi har truffet de rigtige valg. Udbyttet i både frø og vårbyg har været rigtig fint i år, og det skal vi nok få til også at lykkes i 2021, siger Morten. I alt er der i år kun 30 ha, som er ”jomfrumarker” i forhold til no-till. Her begynder omstillingen nu, og det første år er altid forbundet med nogen usikkerhed.

Frivillige efterafgrøder

Den 15. og 16. august – efter høst - blev der sået 37 ha frivillige efterafgrøder. Niels Holmgaard valgte at blande flere arter, for kun på den måde sikrer han, at der bliver struktur i hele dyrkningslaget. Det får man ikke, hvis der for eksempel kun er efterafgrøder med pælerod. Niels har valgt vintervikke, ærter, honningurt, olieræddike og havre. Det tilgodeser, at der er arter, der har forgrenede rødder, at nogle vokser hurtigt, andre langsomt – og at nogle overvintrer, mens andre forfalder i løbet af vinteren. På noget af arealet er vintervikken erstattet af vårvikke for at se forskellen.

Genhøst på frøgræs

Med stort held har Morten Bjerre sidste år ladet 50 ha alm. rajgræs til frø stå til genhøst i år. En manøvre, de fleste vil fraråde, da alm. rajgræs normalt kun står ét år. Men prøves skulle det, for Morten har et ret snævert sædskifte. Derfor vil det være en kæmpe fordel, hvis han ikke hvert år skal tage nye arealer ind til frøgræs. - Metoden kræver en kraftig indsats i efteråret, hvor man skal være hård og konsekvent, forklarer han. Afgrøden skal barberes helt ned til jordhøjde, helt ned under plantens knæ. Derefter skal markerne gentagne gange med nogle dages interval strigles på kryds og tværs, så man tager modet fra alle de nyspirede græsplanter, der myldrer frem mellem de gamle, veletablerede planter. Forsøget er lykkedes: - Jeg vurderer, at udbyttet blev på højde med udbyttet i 1. års-markerne, og så har etableringen nok været lidt billigere, end hvis vi skulle have sået nye frø, mener han. Derfor satser han også på genhøst af nye 50 ha i 2021. For 20 år siden forsøgte Morten sammen med sin far at lave 2. års-høst på rajgræs. - Dengang var det en katastrofe, men nu tror jeg, vi har fundet nøglen, konstaterer han tilfreds – og også lidt overrasket: Den mekaniske ukrudtsbekæmpelse har faktisk resulteret i, at ukrudtsproblemerne her er de mindste på alle gårdens marker. Genhøst af rajgræs lykkes dog bedst i storfrøede (tetraploide) sorter.