Skinytt nr. 2, 2017 by Snowsports Norway

Skinytt

Nr.2 2017

7 gode grunner til DNS samling

18 14

SkilĂ¸b er for alle Tatt av skred

snowsports.no

Formann

Å gjere kvarandre gode Hei alle skivener! Ein ny sesong nærmar seg med stormskritt, og forberedelsane er i full gang rundtomkring på dei ulike skisenterene. Mange instruktørkurs er sett opp, og ansettelsar av instruktørar i full gang. Å vidareutdanne seg er alltid fornuftig, og det er alltid kjekt å gå på kurs, utveksle erfaringar og bevege seg ut av komforsonen som dei fleste av oss trives best i. Å gå på kurs betyr at du vert utfordra både fysisk og mentalt, og den gode følelsen når ein får til ein sving ein har streva lenge med å knekke koden på er vanskeleg å beskrive med ord; det må opplevast! Skal ein bli betre er det viktig å køyre på ski med dei som er betre enn ein, men det er også viktig å bringe sin kunnskap inn i et kurs og sine erfaringar som igjen gjer det til eit betre kurs. Det er også interessant å utvikle seg saman med dei andre ein går på kurs med, og om ein klarar å gjere kvarandre gode så er det noko ein alltid vil ha noko att for. Både i form av at du kan hjelpe andre å mestre, men også fordi at andre kan tilføre deg kunnskap. Om ein går inn i et kurs med å tenke at ein skal gjere kvarandre gode har det ein tendens til å verte vellukka. Det er alltid spennande å undervise grupper, og sjå deltakarar finne sin plass i gruppa. Nokon står for underhaldninga, nokon står for omsorgen, nokon sørger for matlaging på kvelden, nokon sørger for at det teoretiske nivået held seg oppe. Det som er heilt sikkert er at alle har sin, viktige plass i gruppa. Mange tenker at å gå trinn 3 eller 4 er veldig vanskeleg, men hugs på at det er under kursene du utviklar deg og blir betre. Om ein står eller ikkje står på eksamen er i utgangspunktet ikkje relevant eller fokus under kurset, fokuset er på å gjere kvarandre gode. Og med det fokuset i sikte er det berre å melde seg på kursene som me har sett opp i vinter.

Det einaste du risikerer undervegs er å treffe mange hyggelige menneske, og bli betre på ski saman med alle dei. Ellers satsar me friskt på skiskoleforum etter svært hyggelig og vellukka møte i Myrkdalen i april der mange nye medlemmar var med. Tor Håvard frå Beitostølen delte blant anna av sin kunnskap rundt produktutvikling, og det vart mange gode diskusjonar. Også i skiskoleforum ynskjer me at fokuset skal ligge på å gjere kvarandre gode, og også her ser me at me alle har ulike rollar og ulike ting me er gode på. Så la oss treffast på Geilo og gjere kvarandre enno betre! Her er plass til både store og små skiskular, og alle er like velkomne. Kurshaldarar og ISIA oppdateringar får nokre gode dagar med teknisk trening og praktisk bruk av PPV. Kva var dette no igjen, var det to positive ting og ein negativ ting, eller var det no slik dette egentlig var? Etter at dette har vore i bruk ei stund kan det vere spennande å sjå korleis det fungerer i praksis og under kyndig rettleiing frå UK. Medlemsamlinga er for alle DNS medlemmar, og me håpar at programmet kan freiste til å kome og vere med og treffe gamle kjende, få litt fagleg oppdatering, og kanskje til og med treffe nokre nye og hyggelige menneske. Eg gler meg i lag med resten av styret i DNS og DNS utdanningskomitè til å treffe alle første helga i desember.

Jill Garen Styreleiar

SKINYTT

Skinytt er et informasjonsblad myntet på Den Norske Skiskoles medlemmer. Det utkommer to ganger i året, og tar opp aktuelle temaer innen skisport, skiinstruksjon og vinteropplevelser både nasjonalt og internasjonalt. Den Norske Skiskole er en frittstående organisasjon for skiinstruktører, skilærere og snowboardlærere. DNS har IVSI-/ISIA-godkjenning og forvalter ansvaret for utdanningen av godkjente Norske skiinstruktører og skilærere. DNS sitt formål er å spre interesse for allsidig skiløping og har i dag 4 lokalavdelinger i henholdsvis Oslo, Vestfold, Stavanger og Bergen.

Skinytt-redaksjonen: Jill Garen jill@snowmind.no Gaute J Westli gaute@westli.net

www.snowsports.no

Geilo 2017 Program Torsdag 30. november

Lørdag 2. desember

Kursholderseminar / ISIA oppdatering 09.00-10.00 Tema for dagen, teknikk og teknikkanalyse. 10.00-12.00 Teknikk oppdatering, hva er god/ hensiktsmessig teknikk 12.00-13.00 Lunsj 13.00-16.00 Gruppeoppgaver 16.30-18.30 Gjennomgang og refleksjon 19.00- Middag

09.00-12.00 09.00-12.00 10.00-13.00 13.00-16.00 13.00-16.00 13.00-16.00 16.00-17.00 17.30-18.30 19.30

Fredag 1. desember Kursholderseminar / ISIA oppdatering 09.00-10.00 Tilbakemeldingskultur 10.00-12.00 Gruppeoppgaver 12.00-13.00 Lunsj 13.00-16.00 Tilbakemeldingskultur/ motivasjon 16.30-18.30 Gjennomgang og refleksjon 18.00-1900 Informasjonsmøte om Snowboard 19.00-21.00 Skiskoleforum - fra sesong til helårsbedrift v/ Tor Håvard Kolbu 19.00 Middag 21.00 Ski quiz

Skiskoleforum: Personalut vikling/håndtering v/ Gøran Dalheim (ha på skitøy) Snowboard - Boardercross v/ Sturla Svendsen DNS free Skiskoleforum: Intern utdanning/ kompetanseheving v/ Gøran Dalheim (ha på skitøy) Egenferdighet opp mot trinn 3 og 4 Snowboard- Introduksjon rail v/ Sturla Svendsen Funksjonell bekledning fra Bergans v/ Arne Sandvik Generalforsamling Julebord

Søndag 3. desember 09.00-12.00 10.00-13.00 10.00-13.00 10.00-13.00 13.00-16.00

Snowboard - Boardercross v/ Sturla Svendsen Førstehjelpskurs DNS free Egenferdighet opp mot trinn 3 og 4 Snowboard- Introduksjon rail v/ Sturla Svendsen

For mer informasjon se www. snowsports.no

DNS Styret Styreleder Jill Garen Nestleder Arne Sandvik Internasjonal leder Bjørn Ove Larsen Sekretær Viljar Steinsland Kasserer Anne Gro Trygsland Styremedlem Gøran Dalheim Styremedlem Kjetil Birkeland Moe Varamedlem Gaute Westli Varamedlem Hallgeir Thorbjørnsen Varamedlem Sissel Rødaas Astrup Administrasjon: Gunnar Winther Birgitte Winther Dag Enevold Siv grande Utdanningsleder:

Gøran Dalheim

Valg komiteen: Johan Malmsten Gunnar Sørensen Knut Teigen.

Profil Tekst: Dag Enevold

Æresmedlem Steinar Harvåg Født i 1933 og skulle bli omkring 83 år! Bosted: Oslo, beste Frogner. Barndom, ungdom og oppvekst? Hemmelig. Ble Skilærer: 1954 Hvorfor ble det ski?

Han ville ikke si noe om det, men jeg gjetter på at det hadde noe med ferdigheter å gjøre.

Skrytelisten lar jeg være, men må nevne at jeg i 1990 ble utnevnt til Member of the British Empire (MBE) av Dronning Elisabeth 2.

Utdanning til skilærer?

Dine beste og verste ski?

Steinar tok skilærer eksamen 12.12.1954 på DNS-kurset på Norefjell sammen med 112 andre deltakere. “Fra da fortsatte det uavbrutt i rundt 50 år. De første vintre som hotellskilærer til jeg overtok Fefor Skiskole og drev denne i 19 år. Var også enkelte perioder skilærer i Geilo Skiskole og de siste sesongene i Hemsedal Skiskole. Var en av grunnleggerne av NPS (Norges Profesjonelle Skilærerorganisasjon) sammen med Hans Grindaker og Steinar Hovi. Dessverre har begge nå funnet andre skiområder. NPS-tiden var fin, vi hadde et godt samarbeide med Landslaget for Reiselivet i Norge. De hjalp godt til med å gjøre vårt skilæreryrke kjent i inn- og utland. Og ikke minst kom vi på kartet med deltakelse i Interski-kongressene.»

Hvor i verden har skiene bragt deg?

«Jeg husker godt Aspen, Garmisch, Sexten og Riksgränsen (Storlien). Det ble også 50 kurs for The Royal Marines og KNL Nederlandske Mariniers. Jeg var heldig å ha i staben noen av landets beste skilærere, som eks herrene Enevold, Ricken, Sandvik, Engell, Nuland pluss-pluss……. 6

Dette ville han ikke utdype. Regner med at han har noen sponsoravtaler som ikke tåler dagens lys.

Gode historier fra et liv på ski?

Steinar sier at skiene stadig er i bruk, men det blir mere bortover enn nedover. Han reiser fortsatt til Alpene og «fortsetter med det til det sier stopp. Alt har jo en ende og innser at jeg før eller siden skal møte min Ullr. Gravøl er allerede bestilt for noen av mine skilærervenner!» Han avslutter med å ønske «God vinter!» Som en kuriositet legger han til at det var han som startet som redaktør av Skinytt som et medlemsblad for NPS. Han er svært fornøyd med at bladet tas opp igjen.

Kursholdere i godt humĂ¸r

Artikkel fra historien

7 Gode grunner til å Anne Gro Trygsland

IG SNØ

1.ENDEL

første r en av de e o il e G . lager snø. ver» mmer is o ø eller som g grusu sn d r o få G k m n «Tha orge so lenge o sjonene i N der skiene t skiføret skidestina lengtet etter snø un ss for a ar ne. Til tro re u t å ta it Skifolket h sk te er det verd de førs n l e g ti n g so se r se e gled tidlig i perfekt så 2017. ikke alltid desember i n e lg e h rste turen hit fø

2. BLI KJ EN LÆRERE T MED NYE SK IOG INST RUKTØR DNS sem ER

ina kjent med ret er en fin anledn ing til å b ell li og skilære er treffe igjen and re instruk re. Det er tører en gjeng m som elske rå ed på ski, drø stå på ski, prate om trivelige folk mme om ski, unde ski og no og med a en av dem rvise v ski. Her le kan du kn kjent med yte konta ver til skiskole-l kter og bli edere fra seminare hele t er flytte og v en fin møteplass fo landet. DNS il fortsett r dersom e å jobbe du skal eller skilæ som skiin rer. Her m struktør øter du n skilærern oen av de e jobber fu få sjeldne lltid med ski.

DET

3. JULEBOR

d mat og byr på både go rd bo le ju e n Hotell DNS si er det Bardøla år I ! p ka ls se og lokaler. hyggelig se deilig mat as m ed m r le som stil stadig nye rdene utvikles «PinPå disse julebo m for ekse pel m so r te et sr n ps». Det tradisjo og «Banke-Kre s» ai m ed m enes, nekjøtt ansvar for dam r ta n oe n at hender tale også. kk-for-maten herrenes og ta

dra på DNS samling EN

ARK RILP

Gein fra este e s 4. TI n a i b hrist st v de ad C et til et a r de me t s å j o S n F l i v . t na Tir rge dette e i No r gitt lo ha nleggene ottene er ngen og m a so -r park rka park rte skise dre parko r a e a innb t sted å st g flere an hetsgrad g e g r i e supe har i till vanskel flere god t e e r o k l Gei med uli DNS ha rere og d st . a r r æ e e l råd ordring sine ski e for en f f t t t t t e n u re . la lr og olk b å legge ti S semina f k r N pa ed på D es m jobb -gruppe» k «par

5. GO

6. JULEB

ORD-LO

TTER

IET DNS sem inaret avh o ld det tradis er i løpet jon av helgen Gevinsten srike julebord-lott eriet. e har varie rt fra skib fra Rottefe indinger lla mugger m , fleece-jakker fra Bergans, ed juleøl to fra Voss, fra Voss, van belte fra S wix etc, lu ntett sekk er fra Bula .

DE W

ORK

-SHOP Denne S helgen skilær erne i samles de m No est å delta på kur rge på Geilo erfarne s både f å hold holder or ew s skiinst ork-shops f eminar og fo ruktør or nye r er. og vikling det sam Skisporten e gamle r og ped agogik me gjelder u i stadig utk. På D tstyr, t faglig e påfyll og insp NS seminare knikk t får du irasjon .

SINE 7. DAG

VITSER

fantaså fortelle r ie le p når det vold rdet eller l Dag Ene o b le ju å er p mmen ti tiske vits an har ste e hans visH . e s s a p itsen måtte ong og v tr s ming. m r A velse av ti Louis tø u a r b n e er en sjeld t å vente på!! d r e v r e Dag

Oppvekker

Tatt av skred Kjetil Reisegg

Kroken, Tromsø, 23. februar 2002.

På veg opp på Skåla

Det var ein fin dag. Vinteren hadde vore ganske snøfattig hittil, men no hadde vêrgudane endeleg velsigna oss med pudder. Me ville utnytta forholda maksimalt. Dette var ein av dei skidagane ein kan leva lenge på. Vêret var kaldt og klårt då me gjekk til lunsj. Det var eit lite vinddrag i lufta. Etter ein kort pause tok me heisen til toppen igjen. Ein av skikameratane mine kommenterte at det var blitt mildare i lufta, utan at me tenkte noko meir over det. Vindretninga var også endra. Kanskje me burde tatt vêromslaget meir alvorleg?

Drønn i bakken

Turen gjekk til det lokale puddereldoradoet. Me hadde hatt fleire fine turar der tidlegare på dagen, og dette var ikkje noko unntak. Etter ein heistur var me klare igjen. Denne gongen la me 14

oss litt lengre bort i berget, der det framleis var urørt laussnø. Me kasta oss nedover i lette byks. Litt oppe i berget stoppa me for å gjenvinna pusten og studera traseen vidare. Eg hørte eit drønn i bakken under meg. I løpet av få sekund vart eg feid nedover fjellsida, utan sjanse til å komma meg unna. Eg stod oppå skredet i 80 meter, til botnen av dalen. Der stoppa skredet, og eg vart dekka av massane. “Dør eg no?” tenkte eg. Svaret eg gav meg sjølv var kanskje overraskande: “Nei,” tenkte eg, “dette går nok bra. Eg har jo skredsøkar. Dessutan ligg eg sikkert like under overflata.” Kanskje var det apatien som hadde gripe tak i meg. Då dei grov fram hovudet mitt få minutt etterpå, var eg blå i andletet, vanskeleg å få kontakt med og tydeleg prega av oksygenmangel.

Vart raskt funnen

Vennane mine, i alt fire stykk., handla profesjonelt og effektivt. Ein av dei (A) hadde eit visuelt inntrykk av kvar eg hadde gått under, og starta det elektroniske søket der. Signala var klare og eintydige, og indikerte at eg låg like i nærleiken. Ein annan (B) starta perifert for dette punktet, og signala førte han rett til der A stod. Tredjemann (C) stod oppå skredet då det vart utløyst, men klarte å kasta seg av. Deretter sette han kursen mot A, og tok del i gravinga. To grov, medan tredjemann sette saman søkestonga si og verifiserte funnet med den. Det tredje stikket trefte meg i ryggen. Fjerdemann (D) hadde ringt 113 frå mobilen sin, og meldt ifrå om ulukka. D reiste så ned til heishuset for å henta hjelp. Etter nokre minutt med intens graving kom ryggen min til syne, og kort tid etter vart hovudet frigjort. Det var heldigvis det høgaste punktet på kroppen min, 1,2 meter under overflata. 113 vart oppringt igjen, med melding om at eg var funnen, og at ingen andre var tatt av skredet. Dei første minutta var eg vanskeleg å få kontakt med, og det gjekk ei stund før eg fekk tilbake normal farge i andletet. Eg var nedkjølt og skalv kraftig. Røde Kors og politiet var etter kvart komne til ulukkesstaden. Dei pakka meg godt inn og frakta meg ned med snøskuter. I botnen av bakken venta ambulanse og lokalpresse. Eg vart køyrd rett på legevakta, der det vart konstatert at eg hadde sleppe unna det heile med nokre strekte leddband som einaste fysiske skade.

Supersvak sone

Røde Kors studerte rasstaden, og konkluderte med at skredet var utløyst ved ei supersvak sone, eit lite område der snøen hadde ein heilt annan og meir porøs struktur enn den omliggande snøen. Ein snøprofil ein meter unna ville ikkje ha avslørt denne sona. Dagen etter hadde me briefing med Røde Kors og lokalpressa. Deretter følgde mediestorm og fordømming av galningar som meg. Røde Kors kalla det heile ei solskinshistorie, fordi vennane

mine hadde handla såpass profesjonelt. Politimeisteren fordømte laussnøkøyrarar generelt og tok til orde for ertstaningskrav mot meg. Han fekk mykje meir spalteplass enn Røde Kors, og det skjøner eg godt. Det vart politisak. Eg vart oppringt på jobb med spørsmål om eg var villig til å betala erstatning. Fram til for kort tid sidan var eg framleis uviss på om saka var ute av verda. Eg gjekk sjølv på politistasjonen og spurde. Der kunne dei fortelja meg at saka var ferdigbehandla for lenge sidan: Henlagt fordi me ikkje hadde gjort noko straffbart. Dei hadde berre ikkje funne det for godt å informera meg om det.

Mest flaks

Ulukka har satt sine spor. Det første døgnet hadde eg ei fullstendig irrasjonell haldning til det heile. Eg bagatelliserte det som hadde skjedd. Etter nokre dagar byrja alvoret å synka inn over meg. Berre flaks berga livet mitt. Det var ikkje som ei lokalavis skreiv, at “skredsøkeren berget livet”. Det var skredsøkaren, i kombinasjon med spade, søkestong, god kunnskap og ein profesjonell handlemåte, som berga livet mitt. Men mest flaks. Eg tør vedda på at me var bortimot dei einaste skiløparane i anlegget som var såpass godt utrusta. Kva hadde skjedd om ein fjortenåring på snowboard vart tatt, og ikkje eg? Ein skummel tanke. I ettertid skjøner me alle at me gjorde ei fatal feilvurdering, trass i skredkurs og mykje erfaring. Sjølv har eg lang fartstid i Røde Kors. Eg går 2003-sesongen i møte med litt mindre naivitet og meir respekt for naturkreftene. Og – dessverre – litt mindre skiglede. Dette var ein vekkar for meg. Eg håpar det kan vera det for andre også.

Takk til dei som berga livet mitt

Rapport

Mini Megapark i Oslo Skisenter

I Mini megapark er det viktig att alle skal få mestreing. I Oslo skisenter har Skikurs.no fått på plass en ypperlig lavterskel park, kalt Mini Megapark. Den har alt det en lavterskel park bør ha: Et avsperret område uten gjennomkjøring, et naturlig platå å starte fra, naturlig stopp og den blir shapet hver lørdag og søndag. Til sammen gjør dette at Mini Megapark er utrolig populær blant de yngre ski- og snowboardkjørerne. Oslo Skisenter er et lite anlegg i lokalisert på Grefsenkollen i Oslo, bestående av 3 tallerkenheiser og 4 nedfarter, og har ca 100 meter fallhøyde. Skikurs.no er en del Tryvann Skiskole, som eies og drives av Tore Enderud. Til tross for å være et lite skisenter med små ressurser har Oslo Skisenter har vist seg å være veldig ivrige 16

etter å legge til rette for Skikurs.no, og Tore har fått god hjelp til å gjennomføre mange av ideene sine. En av ideene var Mini Megapark, som kom på plass sesongen 15/16. Parken har 3 varianter av rails og et hopp. På toppen av området er det en flate på som er et naturlig startpunkt. I bunnen flater bakken ut før den går litt oppover, som gir en fin naturlig stopp. Det er ingen heis knyttet til parken, man må gå opp. Dette er en herlig park å introdusere parkkjøring til barn. Bakken er så kort at ingen blir redde for høyden eller farten. Siden det ikke er gjennomkjøring slipper man å bekymre seg for å blir påkjørt av noen som kommer bakfra i stor fart. Hoppet har en

ørliten flate etter hoppkanten, og høyden fra hoppkanten til flaten er ca 15 cm, så det er ingen skaderisiko om farten er for liten. Samtidig er landing lang nok til man ikke klarer å bunne hoppet med den farten som man naturlig får fra toppen av bakken. Railsene har en progresjon fra en plate som ligger rett på snøen(30 cm x 200 cm), til en boks(ca 2,5 m), og videre til et rør(ca, 2,5 meter). På den måten kan man fint bygge opp trygghet på det enkleste elementet og gå videre til neste element når eleven er klar for det.

legges det til rette for at miniparken skal bli bra. I tillegg bruker Tore selv en del tid på shaping og vedlikehold av parken, men han synes det er vel verdt innsatsen. Jeg håper flere skianlegg i landet etterhvert ser nytten av slike parker tilrettelagt for yngre og helt ferske parkkjørere. Om du er har anledning anbefaler jeg å svinge oppom Oslo Skisenter en lørdag eller søndag med passelig fint vær, og se på det yrende livet i parken.

Mini Megapark blir ganske høyt prioritert av Oslo Skisenter, selv når det er knapt med snø

I Mini megapark kan man for eksempel introdusere hopp til fireåringer som kjører brett.

Oppgave - Trinn 3

Skiløb er for alle Line Damsgaard

Jeg vil i følgende artikel komme ind på forskellige aspekter i forholde til handicap og skiløb. Hvordan man som instruktør kan hjælpe sig selv til at hjælpe andre med fysisk funktionsnedsættelse i skibakken og hvilke hjælpemidler som muligvis er nødvendigt for at eleven kan mestre opgaven. Dette vil jeg lede ind på det psykiske aspekt af mestring for personer med funktionsnedsættelse i forhold til de uden. At man som ”handicappet” klare at mestre et krævende miljø som selv friske, raske mennesker kan have svært ved at håndtere. Uanset om man har en funktionsnedsættelse eller ej, har man som menneske brug for det sociale miljø rundt sig- det at have følelsen af at høre til. Dette mener jeg, er en af alpinsportens største styrker, at kunne glæde sig sammen over en vellykket skidag uanset niveau, alder eller funktionsniveau. Årsagen til dette valgte emne skal findes i egne erfaringer gennem de seneste 17 år. Jeg blev selv låramputeret da jeg var 18 år. Udover ridning, var skiløb en stor interresse og glæde. Jeg måtte ganske tidligt indse, at jeg nok ikke ville komme til at stå på ski som alle andre. Det endte med en amputation og 4 måneder efter, var jeg på ski igen på èt ben. Dette skulle dog vise sig at være en størrer udfordring end først antaget. Der var i 2001 meget lidt information om paraskiløb og lidt hjælp at hente, selv fra Dansk Handicap Idrætsforbund og andre foreninger. Til trods for dette, valgte mine forældre og jeg at

tage en uge til de Østrigske alper, hvor vi fandt en skiinstruktør, som ikke var bange for at tage udfordringen op. Hun var med til at få mig på ski igen. Og her sidder jeg og skriver min opgave til Trinn 3, ISIA skilære. Jeg havde ikke troet på det i 2001, det var ikke engang noget jeg havde i tankerne. Jeg vil derfor gerne inspirer andre med fysisk funktionsnedsættelse og opfordre skiinstruktører og skilærer til at tage imod udfordringen uanset, hvad det måtte være. Bare tilstedeværelse kan være nok til at hjælpe andre videre i livet. Handicap indseles i to overordnede kategorier. Udviklingshandicap og Fysisk Handicaps. Fysisk handicaps inkluderer både syns- og bevægelses handicap. Jeg vælger i denne sammenhæng at fokusere på fysisk funktionsnedsættelse i forhold til alpint skiløb. God læselyst.

Den para-alpine historie:

Først efter 2. verdenskrig, blev alpint skiløb for mennesker med fysisk funktionsnedsættelse mere kendt og ikke mindst anderkendt. Dette grundet de mange sårede soldater efter krigen. Første alpine konkurrence for personer med funktionsnedsættelse blev afholdt i Badgastein i Østrig i 1948, hvor 17 personer med funktionsnedsættelse deltog. I begyndelsen, var skiløb for handicappede forbeholdt personer med

amputationer, men i takt med, at man blev dygtigere med udviklingen af udstyr, begyndte også blinde elle de med nedsat syn og personer i kørestol at være med i sporten. Introduktionen af sitski gjorde det muligt for kørestolsbrugere at køre på ski på samme niveau som andre skiløbere. Siden 1950, er der blevet afholdt konkurrencer over hele verden for personer med funktionsnedsættelse De tidligste klassifikationer blev lavet i skandinavien. Klassifikationen var udelukkende gældende for de med amputationer, hvor deltagere blev inddelt i amputationsniveau. Klassifikationen blev brugt ved de første paralympiske lege i 1976, som blev afholdt i Ørnskjoldsvik i Sverige. Her blev der udskrevet konkurrence i Slalom og Storslalom. Styrtløb blev først sat på det paralympiske program i 1984 ved de Paralympiske vinterlege i Innsbruck, Østrig. Senere i 1994 blev Super-G tilføjet ved Paralympiske Lege i Lillehammer, Norge. Sit-ski blev først introduceret som en demostration ved Paralympiske Lege i Innsbruk og blev i 1998 en del af det paralympiske program ved de Paralympiske Lege i Nagano.

Handicap og sammenspil

Kært barn har mange navne. Funktionhæmming, funktionsnedsættelse eller bare handicap, som mange vil sige og ved, hvad betyder eller ved, hvad ordet dækker over. Egentlig er det en betegnelse for en nedsat funktion i forhold til arbejde eller nedsat funktionsevne grundet fysiske, psykiske eller sociale årsager, som kan være på grund af skader, sydom, mangler eller medfødt tilstand. Dette medfører en funktionsnedsættelse i forhold til individets forudsætninger til at håndtere og klare omgivelserne. Handicap kan inddeles i to overordnede kategorier. Fysisk- og psykisk funktionsnedsættelse. Funktionshæmming beskrives i litteraturen som en tilstand og er en medicinsk diagnose, som kendetegnes ved forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau. Dette kan være foråsaget af en kromosonfejl og er medfødt eller kan være på grund af traume eller anden sygdom. En person med psykisk funktionsnedsættelse eller udviklingshæmming har en nedsat funktion knyttet til kognitive, motoriske og sociale færdigheder. En fysisk funktionsnedsættelse kendetegnes ved en manglende eller nedsat fysisk funktion. Man kan måske gå så langt og sige, at det er manglende tilpasning af omgivelserne som bestemmer, hvor stor det enkelte individs funktionsnedsættelse er. Fysisk funktionsnedsættelse dækker også over syns- og bevægelses handicap. Begrebet handicap er blevet en del af det internationale arbejde med klassificering af sygdomme

og har dermed fra begyndelsen haft en klinisk og medicinsk tilknytning indenfor International Classification of Impairments, Disabilities and handicaps (Söder, 1988; Wood, 1988). Den mest almindelige måde at beskrive en handicap på, har hidtil været at udgå fra begrebet ”sygdom”- som kan medføre ”skade”- som kan føre til funktionsnedsættelse og derved kan blive til et ”handicap”. Handicap opstår dog kun, som tidligere nævnt, i forbindelse med det omkringværende miljø og omgivelserne. Det skal forståes på den måde, at når man stiller krav til et individs aktiviteter og handlinger på en sådan måde, at det ikke kan virkeliggøres, i forhold til det sociale eller fysiske aspekt, da bliver det et handicap. Et handicap er ikke en egenskab hos et individ, men opstår først i et vist sammenhæng eller i en given situation (Carlsen et Al 2000). vSer man tilbage i tiden, betragtede man et handicap knyttet til det enkelte individ eller i værste tilfælde, til og med noget individet selv havde forårsaget. Folkelige forklaringer og kristne fortællinger beretter om om direkte arvesyn. Altså noget det enkelte individ har fortjent eller, am man er blevet udsat for forbandelse. Der er stadig store variationer mellem verdens lande og hvordan man ser på et individ med en funktionsnedsættelse. Opfatninger om funktionsnedsættelse og handicap er en del af et størrer kulturrelt og socialt mønster (Carlsen et Al 2000). Aspektet ”sammenspil”, har i det store hele at gøre med mødet mellem personer med og uden funktionsnedsættelse, som sker i vores hverdagsliv. Der hvor attityder og forestillinger om handicap og funktionsnedsættelser skabes. Tidliger fandt man, at mange personer med funktionsnedsættelser og handicap blev afsat på forskellige typer af institutioner eller til og med blev gemt væk fra hverdagen og dets sktiviteter. Dette viser egentlig, at det meste af attityde og forstillinger om funktionsnedsættelse og handicap, hos personer uden funktionsnedsættelse, er baseret på hvad man tror og egne erfaringer uden at indrage den eller de det vedkommer. I 2006 oprettede FN egen konvention for mennesker med funktionsnedsættelser, som Norge underskrev i 2007. Konventionen stiller krav til medlemslandene og skal være med til at sikre, at mennesker med funktionsnedsættelse får indfriede sine menneskerettighdere på samme vilkår, som mennesker uden funktionsnedsættelse. Norge har i tillæg en egen diskreminerings- og tilgængelighedslov, hvilket betyder, at vi har pligt at indrage alle i uddannelse, arbejdsliv og andre samfundsområder. Til trods for mange tiltag i vores samfund for at

undgå stigmatisering og diskreminering, kan det at have en funktionsnedsættelse stadig opleves som et tabu- denne opfattelse går begge veje, men er heldigvis ofte i mangel af kendskab og kundskab til og om andre mennesker. Ser man på foreningslivet, er det de færreste foreninger, som ikke er opdelt. Der er foreninger, klubber og forbund for raske og for de med funktionsnedsættelse. To gode eksempler på samarbejde på tværs, er Norges Skiforbund og Dansk Rideforbund. Disse to forbund har valgt at integrere para udøvere i forbundet og forsøger at få lokale klubber til at gøre det samme på breddeniveau for på den måde at skabe et trygt miljø for alle. Danmarks største skiklub, Hareskoven Skiklub, nedsatte i 2014 et handicapudvalg for at kunne ivareta interessen for skiløb for personer med funktionsnedsættelse. Formålet er, at skabe rammer og muligheder for at alle kan komme på ski. Her finder man både tilbud til bredden og eliten. Der arrangeres årligt turer målrettet for personer med fysisk funktionsnedsættelse, såvel som familieturer hvor alle kan være med. Tanken bag er, at alle skal kunne komme på ski og, at den økonomiske omkostning ikke skal være højere, fordi man har en funktionsnedsættelse. På den anden side, skal det ikke heller være gratis- men ens for alle. Det er vigtigt at alle får den hjælp og støtte de har behov for, dog uden at det misbruges.

Mestring

Vi kender alle til følelsen af at lykkes med noget, at mestre noget vi gerne vil. Dette er uafhængig af fysisk eller mental tilstand. Vi vil alle gerne lykkes i hverdagen og i livet. Mestring eller coping bruges som fagudtryk for de strategier og fremgangsmåder vi som mennesker gør brug af for at klare eller håndtere nye, vanskelige eller truende situationer. Begrebet coping blev især udviklet på 1980`erne af Richard S. Lazarus, som led i forståelsen af den menneskelige reaktion på stress. At mestre kan også ses som værdighed. At kunne klare sig selv uafhængig, om det skulle være i hverdagens aktiviteter eller i en presset situation. Jeg vælger at sætte værdighed med høj prioritet, blandt andet fordi det flere steder i litteraturen beskrives det, som værende lig med livskvalitet og det er vel kendt i dagens samfund, at vi alle stræber efter en høj livskvalitet. Ifølge Bredland et al er mestringsevnen og viljen størst, når vi som mennesker selv bestemmer og afgøre, hvad som har værdi og gør en oplevelse værdig. Menneskets subjektive værdighed handler om, hvad som giver individet en oplevelse af værdighed. Bare at vi selv kan afgøre, hvad som er vigtigt og min-

dre vigtigt for os, hvad vi som enkelt individ vælger at prioritere og hvem eller hvad vi vælger at gøre det med. Det handler om personlige værdier, interresser og sociale roller. Den kultur og det miljø vi hver især lever og samhandler i, har stor betydning for, hvad vi individuelt oplever som værdigt og er knyttet til eget selvbilled. Selvbilled er ikke noget vi får eller bliver født med, men noget vi skaber gennem et socialt sammenhæng. Det er altså noget vi må vedligeholde og evaluerer på fra tid til anden. Vi kan ikke forvente, at omgivelserne skal tage det fulde ansvar for egen værdighed, men bruge det som en støtte og hjælp til at vi, som individer, kan opretholde værdighed og livskvalitet. Hvorfor så al det om nonsens om værdighed og mestring? Fordi det er vigtigt for alle mennesker. Uanset om man er sund og rask eller har en funktionsnedsættelse. Vi har som mennesker alle brug for at mestre og bibeholde værdighed for at opretholde høj livskvalitet. Dette mener jeg kan gøres på flere forskellige måder gennem social og fysisk aktivitet, og ikke mindst gennem apint skiløb. At Norsk skitradition bygges op omkring sikkerhed, mestring, skiglæde og oplevelse, sikre at alle kan være med og dette anser jeg som en stor styrke hos det norke alpinfolk.

Skiløbet med funktionsnedsættelse

Personer med et udviklingshandicap skal i regi af skiløbet behandles meget individuelt, idet disse personers evne til at lære vil variere fra næsten ingen, til næsten normal læringsevne. Samtidig vil de fysiske forudsætninger for denne gruppe være meget forskellige. Skiundervisning vil i forhold til udviklingshandicappede spænde fra en ren oplevelsestur, herunder med medinddragelse af familien til den udviklingshandicappede til egentlig undervisning, hvor der ligges særligt fokus på skiløberens læringsevne og de forhold der knytter sig til dette. Ofte vil dette kræve en ’1 til 1’ undervisning. I det omfang det er muligt, vil undervisningen tage samme udgangspunkt, som undervisningen af personer med et fysisk handicap. Man kan i skiløbet anskue et fysisk handicap som en defekt eller en mangel på funktioner i kroppen. Jeg vælger at se det som en udfordring i skiløbet. Som udgangspunkt er det naturligt at tænke sig, at man skal træne der, hvor funktion er nedsat, men det er ikke sikkert det er en mulighed. Man kan derfor vælge at træne styrkerne og hæve bund- og top niveauet, så det er styrkerne, som kompenserer for

evtuelle svagheder. Den metode fordrer dog en bevidsthed om kendskab til egne styrker og svagheder og accept af disse, for at kunne få optimalt udbytte. Læring kan defineres som summen af en aktivitet og den efterfølgende refleksion. Læringen i skiløbet vil skulle benytte sig situationsbestemt af begge tilgange. Vægten i læringen for folk med et fysisk handicap skal i forståelsen grundlægges i at udnytte de ressourcer og den funktionalitet, som skiløberen besidder. Udfordringen ligger således i at optimere de mulige bevægelser, så de kan tilpasses de ydre kræfter og kompensere for de ikke mulige eller nedsatte bevægelser. Til eksempel kan det være vanskeligt at be en svagtsynet om at se langt frem, men derimod kan man be personen om at løfte hagen. Fysisk aktivitet i skiløbet kendetegnes ved, at udøveren enten skal påføre eller kontrollere kræfter. De tekniske grundprincipper eksistere i lige så høj grad blandt skiløbere med fysisk funktionsnedsættelse, som ved fuldt funktionsdygtige skiløbere. I skiløb er det de ydre krafter som tyngde- og centrifugalkraften, der er styrende og som udøveren skal kontrollere for at lykkes. Dertil kommer friktion og luftmodstand. Dette er essentielt for at være alpin skiløber. Disse kræfter er uundgåelige og varierer i forhold til hastighed og stiller derfor krav til udøveren om en kropsbevidsthed, der kan modstå og arbejde med disse kræfter. Udfordringen består i, at en eller flere af de tekniske grundprincipper er svage eller helt udebliver for personer med fysisk funktionsnedsættelse og da er det vores job, som instruktører og skilærer, at identificere udfordringen for den pågældende elev og dermed kunne tilrettelægge træningen eller undervisningen på en sådan måde, at eleven lykkes og opnår følelsen af mestring. Det er vigtigt, at have en afstemme forventningerne på en realististisk måde. Positionen vil for flere med fysisk funktionsnedsættelse blive udfordret. Vi stræber som skiløber efter at være i balance og kunne kontrollere vores position vertikalt og horiensontalt ud fra de fysiske forudsætninger, vi hver især besidder Hoftebredden kan for en person med Spina Bifida eller rygmarvsbrok, hvor begge ben er ramt, kan have styrken til at stå, men må på grund af svage eller ikke fungerende hofte- og lårmuskulaturmuskulatur, gerne stå med knæene mod hinanden, for at kunne opretholde balance, kontrol og optimal position for vedkommende. Spidse knæ er for en person med cerebral parese en udfordring. Det kan være det ene eller begge knæ som er ramt. Muskulaturen i benet vil modarbejde

ethvert forsøg på at kontrollere knæet i den ønskede position. Den dynamiske bevægelse vil muligvis ikke være så aktiv som man kunne ønske. For personer med scoliose, også kendt som skæv ryg, vil de have svært ved eller det vil enda for de være fysisk umuligt at krumme ryggen eller tilte bækkenet. Dette kan være grundet stivhed i ryggen på grund af opreation og indsættelse af afstivende titanium skinner langs rygsøjlen, for at mindske progressionen af scoliose. I dette tilfælde må vi bruge den eller de fysisk funktioner, som er til rådighed for at kompensere for det som udebliver. For en person med Cerebral Parese, hvor begge overekstremiteter er ramt, kan armene være af stor betydning, da de vil have ufrivillige bevægelser, som kan være med til at udfordre skiløbet. Det vil i mindre eller størrer grad kunne udfordre balancen. For nogen kan det hjælpe at have noget at holde i, som for eksempel håndtaget fra en stav, da dette kan være med til at virke afslappende på muskulaturen og fokuset bliver på skiløbet. Som tidligere skrevet, kan blikket være udfordrende for den svagseende skiløber, da vedkommende ikke har mulighed for at se langt frem. Man kan da be vedkommende om at løfte hagen. Balance vil for en person med nedsat hørelse være en udfordring, da hørelse og balance ofte har sammenhæng. Det kan være at vedkommende ikke kan køre med hjelm, da det kan hæmme skiløbet så meget på grund af manglende balance, at sikkerheden er størrer ved ikke at køre med hjelm. Ben- mod- og medvridning vil kunne give udfordringer for personer med svag hofte- og bækkenmuskulatur, da vrid forgår i hoften og mellem over- og underkrop. Det kan medføre for meget og ukontrolleret vridning eller, at eleven ikke er i stand til at vride grundet manglende kropskontrol. Til gengæld kan medvridning bruges som hjælp til indgangen af svingen for personer med hofte og/ eller knæ problemer, eller hvis udøveren har haft et slagtilfælde (Malmsten J og Dalheim G). Forvending er en bevægelse som bruges til at få hurtige sving overgange. Dette forudsætter dog, at det er en habil skiløber. Dette er ikke en bevægelse for nybegyndere, men for viderekomne. Langt de fleste stående skiløbere med funktionsnedsættelse vil kunne bruge forvending i skiløbet. Det har ikke den store betydning om man er amputeret og står på èn eller to ski, eller mangler en arm. Personer i Sit-ski vil også kunne gøre brug af forvending for hurtigere svingovergang ved hjælp af overkropsbevægelse. Kant og kantregulering inddeles i passiv og aktiv

kantning. Passiv kantning er det vi kender fra en plov, hvor kanten på skien skabes ud fra skiløberens anatomi og hældningen på underlaget. Den aktive kant fåes ved at bruge knæ, hofte og indoverlæning. Det er vinklen mellem underlaget og skien, som afgøre, hvor meget kant skiløberen opbygger. Den passive kant er udfordrende for stående skiløbere med nedsat funktion i det ene ben på grund af asymetri. Til eksempel vil en skiløber med benprotese have vanskeligt ved at skabe tilstrækkelig og symmetrisk kant, da det er vanskeligt at have fornemmelse for, hvor på foden og skien man ligger trykket. Meget er et spørgsmål om øvelse, men af hensyn til vridning mellem knæ og stumpen i hylsteret, kan det være hensigtsmæssigt at bevæge sig videre fra plov til parallel så hurtigt som muligt. Når det kommer til aktiv kantning, ser jeg ingen begrænsninger i skiløbet uanset handicap. Selvom det ikke altid er en mulighed at kombinere knæ, hofte og indoverlæning, vil altid èn af faktorerne være til stede og muligt at arbejde med for at opbygge kant. Sit-skiløberen vil alt efter skadesniveau, kunne bruge både hofte og indoverlæning for at skabe kant. Her bliver det et spærgsmål om at turde, da farten i en sit-ski kan øges hurtigere end ved stående skiløbere grundet lavt tyngdepunkt og højere vægt. For sit-ski løbere består udfordringen i, at få sig selv plus ca. 30 kg ekstra til at bremse og svinge uden at være i stand til at bruge en bremseplov eller kunne lære sig at svinge ved hjælp af plovsving. Passiv kantning, i form af plovsving, udgår for sitskiløberen og de er derfor nødsaget til at lære sig skrænsende sving med en gang, for at kunne kontrollere farten, samt være i stand til at stoppe. Ved kraftregulering arbejder vi med indre og ydre krafter, hvor de indre krafter er de, som holder vores krop oppe. Her er det ligamenter og skellet som stabilisere. De ydre krafter kendetegnes ved tyngekraft, normalkraft, friktion og luftmodstand. De indre krafter balanceres for at tilpasses de ydre krafter. Det er hensigtsmæssigt, at man i skiløbet klarer at balancere indre og ydre krafter, for at kunne tage farten med ind i næste sving. Her ser vi på opaflastning og nedaflastning for at kunne skabe kraft mod underlaget eller for at mindske kraften når det er ønskeligt. Ved oplastning er kraften størst starten af svinget, hvor kraften ved nedaflastning er mindst i starten af svinget. Igen vil disse krafter skabe udfordringer for skiløbere med fysisk funktionsnedsættelse, men ikke desto mindre er det vigtigt for at kunne skabe dynamik og balance i skiløbet. Under en sit-ski sidder en fjeder eller nærmere en støddæmper, som er med til

at optage kraften som skabes meddel skiløberen og underlaget. Denne dæmpning må tilpasses skiløberen ud fra vægt og niveau. Som tidligere nævnt, er det en balance mellem indre og ydre krafter. Hvis kraften mod skien er højere, end de indre krafter kan balancere, vil skiløberen blive ”kastet” ud af svinge, hvor i mod, hvis kraften mod underlaget er for lavt, vil dette kunne resultere i mindre kant og fart. Timingen er altafgørende i skiløbet. Dette binder de tekniske grundprincipper sammen. Der er ikke nogen forskel, om du har en funktionsnedsættelse eller ej. Skien skal gøre det samme og timingen er vigtig for at får sammenhæng i skiløbet. Position må derfor bruges som et ønsket udgangspunkt for skiløbet, men med plads til individuelle forskelle. Specielt i disse tilfælde, hvor en fysisk funktionsnedsættelse giver udfordringer. Det betyder dog ikke, at skiløbet er umuligt. Det er paralympisk lege et udemærkes bevis på. På trods af, at en eller flere af det tekniske grundprincipper er svækket eller udebliver er det altså muligt at stå på ski. Der findes ingen fasit på, hvordan man tilrettelægger en aktivitet, det afhænger af mange faktorer. Graden af tilrettelæggelse afhænger af deltageren eller udøveren, hvortil aktiviteten skal tilpasses. Nogen har mere eller mindre gå-på-mod end andre og behøver højere aktivitet for at udfordre sig selv, mens andre er mere forsigtige og har brug for mere tid og opfølgning. Det enkelte færdighedniveau vil også variere i en gruppe. For skiinstruktører og skilærer, er det vigtigt at skabe gode mestringsoplevelse og glæde samtidig med, at man giver tilstrækkelig med udfordringer til den enkelte elev.

Forskelle i funktionsnedsættelser

Når der kommer en udøver med handicap, vil det også berøre de andre i en eventuel gruppe. Nysgerrighed om handicap er ikke unormalt. Man kan opleve, at andre får medlidenhed med udøveren og bliver usikre på, hvordan de skal forholde sig. Et positivt første møde på ski er vigtig, både for udøveren med fysisk funktionsnedsættelse og andre medlemmer i en eventuel gruppe. Så hvordan forholder man sig til andre mennesker med fysisk funktionsnedsættelse? Det er vigtigt at være åben omkring sine usikkerheder. At turde spørge om ting som omhandler handicappet. Man kan forvente og måske endda antage, at når en person med fysisk funktionsnedsættelse vælger at være i en gruppesammenhæng med andre mennesker, så er det i orden at spørge, hvis man

ønker at vide noget. Det er dog vigtig i samarbejdet med andre mennesker, funktionsnedsættelse eller ej, at man tager hensyn til individet og ikke overskrider personlige

Adam Nybo på vej op i T-lift grænser eller private sfære, dette er gældende begge veje. Dette er forskelligt fra person til person. Man kan spørge sig frem, til eksempel, hvad behøver du hjælp med? Det kan være både før, under og efter aktivitet. Vi ved alle, hvor grænseoverskridende det kan være, at andre hiver fat i ærmet eller skubber en frem i køen. Det vil også gælde for personer med fysisk funktionsnedsættelse. For at alle skal få best muligt udbytte af en given situation, er det vigtigt at vide, hvad den pågældende person med funktionsnedsættelse har behov for af assistance i forskellige situationer. Det kan være hjælp til at komme på stolheis, få fæstet T-krogen eller tallerken liften i sit-skien. Man er ikke som skiinstruktør eller skilære nødsaget til at hjælpe med personlig hygiejne, men det er selvfølgelig op til en selv, hvor grænsen går. Man skal derfor sørge for at forventningsafstemme før eventuel aktivitet. Be gerne om eventuel vigtig information i forhold til en funktionsnedsættelse og afklar, hvem som bør vide hvad. Det kan være livsvigtig medicin i forhold til diabetes eller epilepsi, da er det vigtigt for instruktøren, skilæren eller ledsager at vide, hvordan de skal håndtere en eventuel situation. Dette er ikke nødvendigvis noget som bør tages op i gruppen, men med den enkelte som har ansvaret for gruppen. Det er vigtigt at tage hensyn til de individuelle forskelle i skiløbet når man arbejder med personer med fysisk funktionsnedsættelse. Der er stor forskel på svagtseende, stående og siddende. Til trods for manglende forskning på området, viser et studie, at siddende alpine skiløbere bruger langt mindre energi

end raske atleter. Studiet blev gjort på elite sit-ski atleter og blev sammenlignet med elite alpine atleter. Formålet med studiet var, at beskrive metabolikken for paralympiske alpine sit-ski løbere. Studiet viste maximal oxygen optag, maximum hjerte rate og maximal blod lactate koncentration sammen med ventilatory grænse både i indendørs og udendørs test. Studiet viste, at de metabolske væerdier for samtlige sit-ski løbere lå under værdier for raske elite løbere under samme forhold på henholdsvis en slalom bane og en storslalom bane på ca. 55 sekunder. Studiet konkludere at, pga. manglende aktivering af mange de store muskelgrupper hos de siddende atleter samt, at store kræfter fra underlaget optages i sitskien, bruger sit-ski løbere ikke samme energi på en given strækning, som stående atleter. Dette er af stor betydning for indelingen af atleter i forhold til IPC. Der er ikke lavet ligende studier på stående og svagtseende atleter. IPC har derfor lavet estimeret inddeling af atleter ud fra aerobic og anaerobic belastning af kroppen. Denne estimeret inddeling er ikke nogen fordel, til eksempel for alpine skiløbere, som står på èt ben (Goll et al). Ifølge Bengt Söderber et al, er forbruget af energi hos en underbensamputeret op til 50 % mere end ved en ikke amputeret mens energiforbruget er op til 75% højere ved en som er låramputeret (Söderberg et al). Dette er målt ved almindelig gangfunktion med protese på fladt terræn. Man kan derfor let forestille sig, at energiforbruget er mindst lige så stort ved alpint skiløb eller måske højere i kraft af, at udøveren står på èt ben. Med disse studier i tankerne, er det dog vigtigt at tage hensyn til de siddende atleters energiniveau. Grundet den manglende aktivering af de store muskelgrupper i underekstremiteterne og deraf nedsat blodcirkulation, vil mange siddende have svært ved at genere nok kropsvarme, da dette kræver energi. Det er derfor af stor vigtighed, at man holder de pauser, som er nødvendige for ikke at blive underafkølet i bakken. Mange sit-ski løbere vil først opdage, at de er blevet underafkølet når det er for sent og vil derved have svært at få varme i kroppen. Et andet studie undersøger, hvilken effekt styrtløb har på gross motor funktionen ved børn med cerebra parese (Robert Warner). Studiet viser en øgning i funktionen hos disse børn efter 10 uger med styrtløbstræning samt, en vedvarende højere funtion ydereligere efter 10 uger. Det er derfor at rekommendere børn med cerebral parese at køre alpint som en del af rehabiliteringen. Hvilken effekt almindeligt skiløb har på gros motor funktionen viser studiet ikke, men man kan forstille sig, at almindeligt alpint

skiløb i bakken også vil have en positiv effekt på disse børn. Laskowski skriver i sit studie, at det er tydeligt for både deltagere og instruktører, at tilrettelagt skiløb for personer med fysisk funktionsnedsættelse har en positiv effekt på både fysisk og psykisk helse. Nausti G et al støtter i sit studie op om denne påstand og viser, at der er en positive effekt på selvtillid, fysik, balance og grov motorik ve slpint skiløb. I tillæg viste studiet, at der ikke er en størrer forekomst af skader blandt alpine skiløbere med fysisk funtionsnedsættelse end blandt fuldt fukntionsdygtige skiløbere. Alpint skiløb er altså noget vi alle kan nyde. Uanset kropsfunktion. Uanset om man står alpint 3 dage om året eller er elite skiløber, så har det en positiv effekt fysisk og mentalt for os mennesker. Det giver også en følelse af sammenhold. Som Bent Høie udtaler: ” Der findes en vaccine som beskytter mod en række sygdomme. Den giver ingen bivirkninger og er grundigt udprøvet. Fællesskab hedden den”.

Inddelingsgrad og Udstyr

Personer med fysisk funktionsnedsættelse bliver inddelt i kategorier alt efter funktionsnedsættelse. Nedenstående beskriver indelingensgrad af handicap enligt retningslinjer fra International Paralympic Commitee, IPC.

Blind:

Er du blind eller svagtseende, vil du typisk skulle løbe efter en guide. Guiden kan enten bære en vest, så du tydeligt kan se ham/hende eller bære en højttaler på ryggen, således at personen kan følge lyden. På skibakkerne bør både udøver og guide bære en vest påskrevet ordet “BLIND”. Dette er et signal til de øvrige skiløbere om at udvise hensyn og opmærksomhed En guide skal være en god skiløber, der har overskud til både sit eget skiløb og til at guide eleven eller udøveren. B1 - Enten helt blind eller meget nedsat syn. Ex. Kan ikke se bogstavet E 15x15 cm på 25 meters afstand. B2 - mindre nedsat en B1. Kan ikke se bogstavet E på 4 meters afstand. Atleter med et synsfelt på mindre en 10 grader B3 - Nedsat syn med et synsfelt på mindre end 40 grader

Stående

Skiløb for personer med spastisk lammelse eller en amputation Har man Cerebral Parese, også kaldet spastisk lammelse, eller en amputation vil udøveren typisk løbe på ski stående. Man vil enten skulle bruge almindelige skistave eller nogle specielle krykski med en lille ski for neden, der fungerer som støtte. I begge tilfælde er den grundlæggende teknik den samme, som for alt andet skiløb. LW5/7- kraftig nedsat funktion i begge arme. For eksempel dobbel amputation eller medfødt manglende muskelkontrol. Konkurrerer på to ski uden skistave. LW6/8- nedsat funktion af èn arm. For eksemel amputation eller manglende muskelkontrol. Står på to ski med èn stav. LW9 - nedsat funktionsevne i arm(e) og èt eller begge ben. Evt. koordinationsproblem af den en side af kroppen. Afhængig af deres funktionsnedsættelse, vil de køre med en eller to ski og en eller to stave/krykski. LW1 - Nedsat funktion i begge ben. For eksempel dobbel låramputeret eller kraftig muskelsvaghed i begge ben. Står ofte med på to ski med stav(e) eller krykski. LW2 - Kraftig nedsat funktion i et ben. For eksempel låramputeret eller kraftig medfødt skade ef det ene ben. Står ofte med på èn ski med krykski. LW3 - moderat nedsat funktion af begge ben. For eksempel dobbelt underbensamputeret eller moderat nedsat funktion af begge ben. Står ofte på to ski med stav(e) eller krykski. LW4 - Moderat nedsat funktion af i èt ben. For eksempel enderbensamputeret, står med protese og stave.

Siddende:

Skiløb for personer med rygmarvsskade eller dobbelt amputation En person med rygmarvsskadet eller dobbelt amputation, vil skulle køre sitski. Sitskien består af en skal, ofte lavet i glasfiber, der støtter skiløberen rundt sædet. Højden på rygstøtten vil variere alt efter funktions- og skades niveau. Til eksempel vil èn med lav skade i ryggen ikke behøve høj rygstøtte og omvendt vil en med skade højt i ryggen have brug for mere støtte

Skallen er monteret på en støddæmper, der ender i en ”fod”, som har samme dimensioner som bunden af en skistøvle. Sitskien klikkes i en helt almindelig ski. Man skal dog være opmærksom på typen af binding. Dette skal gerne være af en type som kan låses, da der ofte er store krafter involveret i forbindelse med skiløb i sitski. Sitski kan mange steder lejes på samme vis som man kan leje ski. Denne service er dog forskellig mellem distinationer. Det er vigtigt, at sit-skien er godt tilpasset udøveren. En sit-ski som sidder for løst, vil gøre det vanskeligt at svinge, da der vil være for meget bevægelse rundt sæde og hofte. Sitskien styres ved at bevæge kroppen og armene for at ligge tryk på skien. Balancen holdes ved hjælp af kroppens indre krafter, samt ved hjælp fra krykkeski. Disse bruges også som markering af svinget. Sit-skier har kraftig nedsat funktion i benene. De bliver klassificeret i forhold til deres skadesniveau og siddende balance.

Line Damgaard, Paralympiske Lege i Sochi, 2014 LW10 - ingen eller minimal overkrops stabilitet. For eksempel høj rygmarvsskade eller rygmarvsbrok. LW11 - God stabilitet i den øverste del af overkroppen, men mindsket stabilitet i hofte- og sædemuskulatur. Lavere rygmarvsskade eller rygmarvsbrok. LW12 - Normal eller lidt nedsat funktion af overkrop. Ofte ses LW1-4 i denne kategori. De kan enten vælge om de vil klassificeres som siddende eller stående. Konkurrencerne i den para alpine sport er den samme, som vi kender den fra rask idrætten. Slalom, Stor Slalom, Super G, styrltløb og Super Kombi. Dog køres Super Kombi i Super G og Slalom.

En aktivitetsdag i bakken Ikke alle mennesker med nedsat fysisk funktionsevne klarer at komme ud på egen hånd i ukendt miljø og kan have brug for hjælp. Her er et eksempel på fremragende samarbejde mellem Haukelands Ortopediske rehabiliteringsafdeling for benamputerede og de to værksteder som forsyner brugere med proteser, Drevelin og Blatchford. Afdelingen i sig selv gør et fantastisk arbejde med at får mennesker som er benamputeret tilbage til hverdagen i den grad det er muligt. Selvfølgelig med hjælp og vejledning fra begge værksteder. Der har gennem flere år været tradition for at have en aktivitetsuge, hvor brugerne har fået tilbud om at komme ud og omkring i nærmiljø. Bla har de været på Fanafjellet, Fløyen og forskellige muséer og dette har været en succes Denne gang blev aktivitet ugen byttet ud med en vinter akstivitets dag i Myrkdalen. Dette for at vise, at begrænsninger ikke sidder i den fysiske kunnen, men at det er noget man selv gør det til. Mange af brugerne har længe haft lysten til at bevæge sig ud i sneen, men har ikke haft muligheden, tilbuddet eller har bare ikke turde at gøre det på egen hånd. Det kan for mange være en stor udfordring at bevæge sig rundt i sneen, men eftersom vi alle bor i Norge må man påregne en vis risiko for at vi kan opleve sne i vinterhalvåret og det vil være trist, hvis man på grund af det ville være isoleret i sit hjem så længe sneen daler. På baggrund af mine egne erfaringer med området, var dette en en oplagt mulighed at bruge dette skicenter. Myrkdalen Skiskole har uddannet personale til at ledsage og instruere brugere med fysisk funktionsnedsættelse uanset om det er som blind, stående eller i sit-ski. I tillæg til dette, har Skicenteret tilbud om, at man kan tage en ledsager med gratis i terrænnet, da det ellers kan blive omkostningsfuld for den enkelte bruger med behov for ekstra hjælp. Dog kræves det, at man kan fremvise ledsagerbevis. Det er ikke kun Myrkdalen, som har dette tilbud, men, mig bekendt, langt de fleste skicentre i Norge. Det er ikke kun kundskaben i Skiskolen, som er ideel, men også selve området. I begynderområdet har man et godt overblik og kan begynde på fladt terræn, hvor man kommer sig op på begynderbakken ved hjælp af et bånd. Derefter kan bevæge sig videre til tallerkenliften og eventuelt videre op med stolliften, hvor man finder en ideel blå piste, som fører èn tilbage til begynderområdet. Det er vigtigt, at området er godt tilrettelagt for, at brugere med fysisk funktionsnedsættelse

kan bruge det samt, at personalet i skicentret har den nødvendige viden om, hvornår og hvordan man skal tilbyde sin hjælp. Der kan selvfølgelig være terrænmæssige udfordringer som gør, at det er vanskeligt at tilpasse området så det er ideelt for alle. 12 brugere med lår-, underben eller dobbelt amputation tog imod tilbuddet om vinteraktivitetsdagen. Alderen spændte sig bredt fra 10 år til 70 år. Aktivitetsdagen havde fokus på forskellige vinter aktiviteter, som kanetur med hest, kælk, snescooter, langrend og alpin for både stående og siddende. Deltagerne kunne melde sig på det de ønskede at prøve. Udover deltagerne var også det tværfaglige team fra Rehabiliteringsafdelingen repræsenteret. Det var fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejere, ortopediingeniører og teknikker. Dette for at kunne hjælpe deltagerne der, hvor de måtte have behov for det, samt at kunne lave små justeringer på proteserne for at kunne udføre en given aktivitet. Èn af deltagerne havde tidligere stået på ski i Myrkdalen inden han blev amputeret. For ham var det en stærk oplevelse at komme tilbage, da det var første gang siden amputationen. Han prøvede sig på sit-ski og fik lyst til at få sin egen og fortsætte med skiløb. En anden deltager beskriver det som en sejr bare at komme sig ud i sneen og ikke mindst, blive kendt med andre i samme situation og kunne dele erfaringer. At kunne bryde barriere og gøre ting som man ikke selv eller andre troede var muligt. For den yngste deltager viste det sig, at hun pludselig kunne mestre ting hun ikke troede hun kunne. Hun har tidligere haft dårlige erfaringer med skiløb, men oplevede nu, at det var muligt at gøre samme aktiviteter, som hendes jævnaldrende, med lidt tilrettelæggelse. Flere af deltagerne var i tvivl ved tilmeldelse, men ikke en eneste var i tvivl da dagen var omme. Det var tydelig en succes og alle havde lyst til at deltage på ligende aktiviteter en anden gang og der blev kraftigt opfordret til at afholde en vinteraktivitetsdag igjen. Hele formålet med aktivitetsdagen var, at vise den enkelte, at vi selv sætter vores begrænsninger og det er muligt at lave og gøre ting, som man ikke troede var muligt. At kunne give inspiration til at turde bevæge sig du i vinterlande selv og fortsætte med aktiviteter som måtte byde sig. Deltagerne på dette års vinteraktivitetsdag har fået sig en oplevelse og ved, at der er hjælp at hente og masser af muligheder selv om visse aktiviteter kan virke som umulige.

Konklusion: Alpint skiløb kan dyrkes af alle uanset funktionsniveau. Det kan dog være, at der skal laves lidt ekstra tilpasning for den enkelte deltager. Fysisk aktivitet er sundt, da det øger udskillelese af endorfiner og kan have en beroligende effekt både under og efter aktivitet. Flere studier viser, at fysisk aktivitet kan have en smertelindrende effekt, samt positiv indvirkning på sind og velvære. Ikke desto mindre, er mange, som er fysisk aktive, sammen med andre mennesker. Et social miljø bidrager til bedre trivsel og godt humør. Specielt udendørs aktiviteter har vist sig at kunne reducere spændinger i kroppen, øge energiniveauet og have en positiv effekt på vores sind. Der er altså ingen undskyldning for ikke at komme sig i skibakken og nyde sneen sammen med familie og venner. Man kunne ønske sig, at der var mere forskning på området omkring skiløb for personer med funktionsnedsættelse. Her tænker jeg specielt på, hvad der sker biomekanisk når man er stående eller siddende med en funktionsnedsættelse.

Alexandras første tur i sit-ski

Reference liste: Maren Goll, Michelle S. F. Wiedemann, Peter Spitzenfeil. (2015) Metabolic Demand of Paralympic Alpine Skiing in Sit-Skiing Athletes. Journal of Sports Science & Medicine, 14(4): 819-824 (PubMed) Sven G. Carlsson, Erland Hjelmquist, Ingvar Lundberg (2000) Delaktig eller utanför, 1. oplag. Borèa Bokförlag Ebba Langun Bredland, Oddrun Anita Linge, Kjersti Vik (2002), der handler om verdighet 2. udgave, 2. oplag Johan Malmsten, Gøran Dalheim (2011) Alpin Skikjøring- Skiundervisning og Teknik, 1. utgave, 1. opplag, Trykk: Gothia Offset Sterba JA, (2006). Adaptive Skiing in Children With Cerebral Palsy: Effect on Gross Motor Funktion. Pediatr Phys Ther, 18(4):289-96. (PubMed)

Laskowski ER, (1991). Snow skiing for the psysically disabled. Department of Physical Medicine an d Rehabilitation, Mayo Clinic, Rochester, MN; 66(2):16072. (PubMed) Bengt Söderberg, Anders Wykman, Roland Schaarschuch, Bjørn M. Persson (2001) Partiel Foot Amputations, 2. udgave, 1. oplag. Tryk AB Boktryck, Helsingbog Webborn N, Willick S, Emery CA. (2010). The injuri experience at the 2010 winter paralympic games. Centre for sports Research. (PubMed) Nausti G, Temple VA (2010). The risk and benefits of snow sports for people with disabilities: a review of the literature. Int J Rehabil Res. 33(3):193-8 (PubMed) http://www.mentalhelse.no/psykobloggen/alle-blogginnlegg/en-viktig-vaksine

Ina på jobb i Myrkdalen