Social Politik nr. 6, 2016 - Flygtningekrisen i Danmark og Europa – Hvordan håndteres den?

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening

Nr. 6 / 2015

TEMA

Flygtningekrisen i Danmark og Europa – Hvordan hündteres den?

INDHOLDSFORTEGNELSE Flygtningekrisen i Danmark og Europa – Hvordan håndteres den?

TEMA

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening

Formand: Robert Olsen Landssekretær: Allan Bærentzen

Peter Bundesen og Preben Etwil Flygtningekrisen i Danmark og Europa – Hvordan håndteres den?........................................ 3

Social Politik udkommer seks gange årligt og sendes automatisk til alle medlemmer og abonnenter

Preben Etwil Flygtninge i nationalt, EU og internationalt perspektiv....................................... 7

Redaktion: Tanja Dall (fung. ansv.)

Se øvrige bagerst i bladet.

Sara Glahder Lindberg Integration af flygtninge i kommunerne.................... 12

Dette nummer er redigeret af: Preben Etwil og Peter Bundesen Redaktionssekretær: Allan Bærentzen og Katrine Muusmann ISSN 0905-8176 ISSN 2245-8905 (online) Artikler fra Social Politik kan citeres med tydelig kildeangivelse.

Redaktionen gør opmærksom på, at artikler i Social Politik ikke nødvendigvis dækker redaktionens eller Socialpolitisk Forenings synspunkter.

Socialpolitisk Forening Strandgade 6, st.

1401 København K Tlf.: 40 23 43 20 (dagligt 10 -15) www.socialpolitisk-forening.dk post@socialpolitisk-forening.dk Merkur Bank: 8401 1107640 Oplag: 1.100

Niels Helmø Flygtningene og det frivillige arbejde i Rudersdal Kommune............................................ 17 Mette Blauenfeldt og Charlotte Storm Integrationsydelsen - Levekårs- og integrationsmæssige konsekvenser.......................... 22 Europa-Kommissionen Erklæring fra Europa-Kommissionen efter ekstraordinært møde i Rådet for Retlige og Indre Anliggender................... 28 Klumme Steven Arnfjord Socialpolitikken i Grønland – empowerment-opråb – vi kan hjælpe os selv.......... 32 Internationalt Udvalg

Forsidefoto: European Commission DG ECHO (CC BY-NC-ND 2.0) https://creativecommons.org/ licenses/by-nc-nd/2.0/legalcode

Tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

Ole Meldgaard Flygtningebørn...................................................... 34

3

Flygtningekrisen i Danmark og Europa – Hvordan håndteres den?

Efterårets store politiske emne har været flygtningekrisen, som er forårsaget af store flygtningestrømme op gennem Europa. Det gælder både nationalt og på europæisk niveau.

Staterne griber i stigende grad til nationale restriktioner, hvilket har lagt et voldsomt pres på de lande, som har prøvet at fastholde en mere åben flygtningepolitik.

AF PETER BUNDESEN OG PREBEN ETWIL

De store flygtningestrømme har også givet anledning til kraftige folkelige reaktioner. På den ene side ser vi en stor praktisk støtte og hjælp til flygtningene. På den anden side oplever vi tit voldsomme flygtningefjendtlige reaktioner, såsom attentater mod og afbrænding af boliger til flygtninge.

Det peger på spørgsmålet om, hvordan flygtningene bliver behandlet og selv oplever situationen, hvis de opnår en opholdstilladelse.

Uenigheden viser sig også i den anvendte terminologi. De skeptiske er tilbøjelige til at tale om indvandrere eller emigranter, mens de, som har en mere imødekommende holdning, taler om flygtninge eller asylsøgere. Forskellen angives også ved, hvordan man skal forstå fænomenet – som folkevandringer eller som flygtningestrømme. Selvom om der selvfølgelig også er økonomiske flygtninge med, så vil vi fastholde begreberne flygtning og flygtningestrømme, da der altovervejende er tale om flygtninge fra krigshærgede lande som Syrien, Afghanistan og Eritrea.

En opinionsundersøgelse foretaget i slutningen af september af YouGov for tænketanken Europa viste, at 42% af de adspurgte mente, at Danmark først og fremmest skal bidrage til fælleseuropæiske løsninger på flygtninge- og migrationsområdet, mens 37% mente, at der først og fremmest bør indføres grænsekontrol. Det kan være ved midlertidig grænsekontrol inden for Schengens rammer eller ved permanent grænsekontrol, som kræver en udtræden af Schengen. Det tyder på,

4 at holdningerne mellem de imødekommende og de skeptiske er nogenlunde ligelig fordelt.

Flygtningesituationen er også blevet det store konfliktpunkt i EU. Mens nogle lande prøver at melde sig ud af løsningen ved at lave grænsekontrol med hegn og pigtråd, så har andre med Angela Merkel i spidsen faktisk forsøgt at forfægte nogle europæiske fælles, humanitære værdier, som man ellers kun har hørt fra diverse skåltaler. Selvom situationen kalder på fælles handlinger, så synes de at blive vanskeligere og vanskeligere at etablere. Den hidtidige udvikling har med al tydelighed vist, at fælles handlinger er nødvendige. Det nytter ikke noget, at enkeltlande udviser åbenhed. Det betyder bare, at flygtningestrømmen entydigt bliver rettet imod disse lande, hvorved modtagelsen og integrationen bliver uoverskuelig. Set fra EU som helhed er situationen mulig at løse, set fra enkeltlande bliver den uoverskuelig. Når enkeltlande lukker deres grænser betyder det blot, at trykket på andre lande øges.

Problemet er bare, at denne fremgangsmåde med at kaste opgaven over på andre ikke er ny i EU, men følger udlagte spor. Mange af de iranske flygtninge fra omkring 1980 kom via fly. Det fik EU til at indføre skrappe visumrestriktioner. Samtidig pålagde man flyselskaberne at håndhæve disse restriktioner, ellers fik de store bøder. Det satte en effektiv stopper for denne form for flugtvej. Fremover måtte flugten foregå over de fysiske landegrænser. Det gav anledning til etableringen af en ny »industri«, nemlig menneskesmugling, som havde til opgave, ofte for meget store beløb og med stor risiko for flygtningene, at hjælpe dem ind i EU. Morten Kjærum fra Raoul Wallenberg-Instituttet vurderer, at ca. 40.000 flygtninge er omkommet ved EU’s ydre grænser, heraf 4.000 i år.

Med EU’s etablering af fælles ydre grænser i Schengen-traktaten skulle flygtningespøgsmålet også håndteres. Det skete med Dublinforordningen. Indtil da havde princippet været, at flygtningene, når de kom inden for EU, havde de ca. 14 dage til at finde frem til det land, hvor de ville søge asyl. Med Dublin-forordningen blev dette princip ændret, idet flygtningene nu skulle søge asyl i det første land, som de betrådte inden for EU. Hvis de krydsede grænsen til et andet EU-land efter at være registreret med fingeraftryk, kunne de sendes tilbage til det første EU-land. Det betød, at opgaven altovervejende blev lagt på de sydeuropæiske lande. I og med, at den største strøm af flygtninge kommer fra Mellemøsten og Afrika, så ligger de ved indgangsporten til EU. Derfor var konstruktionen uholdbar ved et stærkt øget flygtningeantal, idet modtagerlandene holdt op med at registre, således at aftalen nu reelt er brudt sammen. Formelt er den kun delvist suspenderet.

Dublin-forordningen betød også en kriminalisering af at hjælpe flygtningene på vej. Det var primært rettet mod menneskesmuglerne, med

5 betød også, at fiskerne på Middelhavet indtil 2013 holdt sig tilbage fra at hjælpe bådflygtningene af frygt for at blive straffet.

I EU har man derfor i den aktuelle situation forsøgt sig med en obligatorisk fordeling mellem landene af de ca. 120.000 flygtninge, der allerede opholder sig i EU, men uden at være asylbehandlet. Beslutningen stødte på kraftig modstand, især fra østeuropæiske lande. Fire lande stemte imod og et undlod, men de måtte indordne sig under et kvalificeret flertal. Efter valget i Polen, som stemte for, har det nye regeringsparti, PIS, truet med, at det ikke vil overholde Polens del af beslutningen.

Det positive ved en obligatorisk fordeling er, at den er en fælles løsning og derfor ikke betyder en overbelastning af enkeltlande. Enkeltlandes modstand kan løses ved, at en manglende opfyldelse af deres forpligtelser kan kompenseres ved, at de økonomisk skal betale til de lande, der påtager sig en merforpligtelse. Hvis EU som et fællesskab skal kunne handle i forhold til flygtningesituationen, er det nødvendigt, at enkeltlande ikke modarbejder den fælles løsning og betaler for ikke at leve op til deres forpligtelse.

Imidlertid er der et alvorligt problem ved en sådan omfordeling.

Nemlig at flygtningene ud fra landenes retorik og handlinger får en opfattelse af »favorit-« og »skræk-EU-lande« og derfor vil gøre, hvad der er muligt for at undgå at skulle få asyl i et »skræk-EU-land«. Tænk bare på flygtningenes modstand mod at blive registret i Rødby, da det blev krævet. Derfor kan man være bange for, at mange slet ikke vil respektere de fordelingsordninger, som bliver vedtaget, men tage videre til favoritlande som Tyskland og Sverige, hvor de vil leve mere eller mindre illegalt og blive en del af et sort arbejdsmarked, hvilket også vil skabe modstand i den lokale befolkning.

I debatten hører vi ofte, at det bedste er, at EU støtter landene i »nærområderne« med at huse flygtningestrømmene. Det er der flere gode argumenter for. Problemet er bare, at det har man fra EU-side ikke gjort i forhold til problemets omfang. Det har betydet, at forholdene for flygtninge her er blevet meget ringe, hvilket har været incitament til, at de har bevæget sig videre mod EU-landene. Endvidere har det fået landene, der grænser op til Syrien, og som har taget rigtigt mange flygtninge, til mere og mere at lukke deres grænseovergange, hvad der i sidste ende gør det meget vanskeligt at slippe væk fra krigsområderne i Syrien. Lukninger af grænseovergange betyder også en øget indsats for menneskesmuglerne, idet flygtningene får behov for deres hjælp for overhovedet at komme ud af Syrien.

Morten Kjærum skriver i Politiken d. 21.10, at EU’s aftale fra september med Tyrkiet på paradoksal vis kan give mange tyrkere ret til frit at rejse til EU, mens syriske og andre flygtninge berøves deres sidste

6 mulighed for at få beskyttelse. Handlingsplanen skal give bedre forhold for de flygtninge, der allerede er i Tyrkiet, men samtidig tilstræbe, at færre fremover søger til Tyrkiet. Det betyder en væsentlig risiko for, at den tyrkiske regering strammer indrejsemulighederne yderligere. Tyrkiet skal have 4,2 milliarder euro af EU til forbedring af forholdene for de flygtninge, der allerede er i Tyrkiet og et løfte om lettere adgang for tyrkiske statsborgere til at rejse til Europa. Hvis man vil være kynisk, kan man sige, at Erdogan hermed overtager Gadaffis tidligere dørvogteropgave for EU. Der er derfor et stort behov for at støtte indsatsen i nærområderne, ikke bare i Tyrkiet, men også i Jordan og Libanon. Så til fortalerne for at øge hjælpen i nærområder kan man kun sige: Se bare at komme i gang.

Det er ovenstående problematikker, som vi vil tematisere i dette nummer af Social Politik. Vi vil både redegøre for de overordnede internationale problematikker og de nationale spørgsmål om, hvad der gøres, og hvordan flygtningene bliver modtaget og oplever den nye situation.

I den første artikel giver Preben Etwil et overblik over flygtningesituationen – internationalt og nationalt i Danmark. Der er i dag over 60 millioner mennesker på flugt, hvoraf halvdelen er børn. Især er der fokus på antallet af asylansøgere i EU og Danmark.

Sara Glahder Lindberg redegør for kommunernes indsats med at modtage og integrere flygtningene. Især er manglen på billigere boliger og at skaffe flygtningene beskæftigelse store udfordringer for kommunerne.

De øgede flygtningestrømme har kaldt på en øget frivillig indsats, der er af stor betydning for integrationen. Niels Helmø redegør for det frivillige arbejde i en kommune, der sker mere eller mindre velorganiseret i en spændingsfelt mellem nogle mennesker i en vanskelig situation og en kommune, der skal følge love og regler.

Mette Blauenfeldt og Charlotte Storm behandler de levevilkårs- og integrationsmæssige konsekvenser af den nyindførte integrationsydelse. Med mindre den lave ydelse sikrer, at de berørte kommer i arbejde, hvad erfaringen ikke kan bekræfte, vil det have betydelige konsekvenser. Især vil det være problematisk i forhold til børnefamilien.

Temaet afrundes med Europakommissionens erklæring vedr. flygtningesituationen fra d. 14. september. Erklæringen giver dels et billede af unionens forsøg på håndtering af krisen, dels kan det læses mellem linjerne, hvor hurtigt situationen har udviklet sig også i medlemslandende efter d. 14. september.

7

Flygtninge i nationalt, EU og internationalt perspektiv Der er i dag mere end 60 millioner mennesker på flugt i verden. Disse mere end 60 millioner mennesker dækker over omkring 20 millioner eksterne flygtninge, omkring 40 millioner internt fordrevne. Desuden er halvdelen af verdens fordrevne børn.

AF PREBEN ETWIL

Dette antal fordrevne er i dag højere, end det vi så under og efter Anden Verdenskrig.

Alene konflikterne i Syrien og Irak har sendt mere end 15 millioner mennesker på flugt fra deres hjem. Mere end halvdelen er internt fordrevne flygtninge i henholdsvis Syrien og Irak. Mange er havnet i kummerlige flygtningelejre i de nærområder, der grænser op til de to borgerkrigsplagede lande. Men mange forsøger også at komme videre til Europa.

Det er de sidstnævnte flygtninge, og kun dem, der fylder al spalteplads og medieomtale i Danmark. De andre, og det er trods alt flertallet, er der ingen, der kærres om.

Selvom det er Syrien- og Irak-konflikterne, der er mest fokus på, er de langt fra de eneste.

I løbet af de seneste fem år er mindst 15 nye konflikter rundt om i verden brudt ud eller blusset op igen. Mere end halvdelen af disse konflikter finder sted i Afrika. Så også herfra er der et enormt flygtningepres på Europa.

Bekymring i FN Selv FN erkender, at tingene er ved at komme ud af kontrol, simpelthen fordi verden ser ud til at være i en permanent krig. Dansk Flygtningehjælp ser ud til at være på linje med FN i den sag. De mener, at de internationale institutioner som EU og FN er ved at »krakelere« i mødet med et historisk stort flygtningepres. De forudser, at problemet kan

Flugten til Europa

FN er bekymret

8

Stigende pres trods vejrforhold

Nærområderne bærer den største byrde

blive en ny permanent fase i historien og kalder på nytænkning. Hvis det ikke sker, kan man frygte et »ragnarok«.

Ifølge FN vil flygtninge og migranter nemlig trodse kulden og fortsætte med at komme til Europa fra Tyrkiet vinteren over.

Europa kan ifølge FN forvente at modtage omkring 5.000 flygtninge og migranter hver dag de kommende måneder. De barske vejrforhold i regionen vil sandsynligvis forværre situationen for de tusinder af flygtninge og migranter, som kommer til Grækenland og rejser gennem Balkan. Det kan føre til endnu flere tab af liv, hvis EU-landene ikke handler hurtigt, lyder det fra FN’s flygtningehøjkommissær i en appel om støtte til blandt andet Grækenland og Serbien, som for tiden overvældes af flygtninge og migranter.

Derfor mener Dansk Flygtningehjælp, at vi skal tage ansvar: »Det kræver fælles løsninger. I Danmark kan vi ikke spærre os inde og tro, at det løser sig selv. Krisen kræver globale løsninger, for det er ude i verden, flygtningestrømmene opstår. Det er også her, vi skal løse dem,«

Flygtningesituationen i EU Trods stor europæisk bekymring over det stigende antal flygtninge til Europa viser tørre tal fra FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), at udviklingslandene huser langt de fleste flygtninge i verden. Mere end FØRSTEGANGSASYLANSØGER, EU-28, JANUAR 2014 – JUNI 2015

100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000

Jan.

Feb.

Mar.

Apr.

Maj 2014

Jun.

Jul. 2015

Aug.

Sep.

Okt.

Nov.

Dec.

9 85 procent af alle, der er flygtet fra krig eller forfølgelse i deres hjemlande, har søgt tilflugt i lande, der ikke kategoriseres som ilande.

Det europæiske statistikbureau Eurostat har opgjort flygtningestrømmen ind i Europa til og med 2. kvartal 2015. Her er situationen den, at der er en vedvarende stigning i antallet af førstegangsasylansøgere.

Intet peger på, at denne tendens er stoppet – tværtimod. Medierne har hen over sommeren berettet om en voldsom stigning i flygtningestrømmen.

Figur 1 viser hvordan tendensen fra 2014 fortsætter ind i 2015 med øget styrke. Antallet af førstegangsasylansøgere steg med 85% fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015, og hvis denne tendens fortsætter, vil det ikke overraske, hvis stigningen i det næste års tid vil blive langt over 100% Ses der på hele EU under ét kan man konstatere, at Syrien dominerer asylbunken med 21% af alle førstegangsansøgninger i 2.kvartal 2015, herefter følger Afghanistan med 13%, Albanien med 8%, Irak med 7% og Kosovo med 5% De øvrige 136 lande, der ligger i den europæiske asylbunke, stod for tilsammen 47% af samtlige førstegangsasylansøgere i 2. kvartal 2015.

Situationens alvor fremgår også af en nylig udgivet flygtningeprognose fra EU-Kommissionen. I den står der, at det forventes, at 3 millioner flygtninge og migranter på flugt fra krig og fattigdom ventes at slå sig ned i Europa fra 2015 og frem til udgangen af 2017. Det svarer til en forøgelse af befolkningen med 0,4% taget i betragtning, at nogle asylansøgere ikke vil kunne opnå international beskyttelse.

Om tilstrømningen ender med at være positiv for europæisk økonomi handler i høj grad om, hvorvidt EU-landene formår at integrere de mange flygtninge og migranter på arbejdsmarkedet.

Flygtningesituationen i Danmark Flygtningesituationen i Danmark udvikler sig også hele tiden. Statistikken kan heller ikke her rigtig følge med. Det sidste hele år, hvorfra der foreligge opgørelser af antallet af asylansøgere, er 2014. Dengang var der 14.792 personer, der ansøgte om asyl i Danmark. På top-sekslisten lå Syrien med 7.087 (48%), Eritrea 2.285 (15%), statsløse 1.362 (mange af dem kommer fra Syrien 9%), Somalia 683 (5%), Rusland med 522 (4%) og Afghanistan med 313 (2%).

Det er helt åbenlyst, at statistikkerne slet ikke kan følge med på flygtninge- og asylområdet. I november 2015 kunne Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet oplyse, at der alene i oktober 2015 var omkring 3.500 flygtninge, som søgte asyl i Danmark. Oktober 2015 slog dermed den hidtidige rekord, der blev sat i september 2014, hvor 3.147 personer søgte asyl i Danmark.

Stigende flygtningestrømme til EU

Stadig mange ikkesyriske flygtninge

Lidt halvgamle statistikker

Kæmpe pres i den sidste del af året

10 Uledsagede børn er stigende

Provinsen bærer broderparten

Ikke alle opnår asyl

Opholdstilladelser

Flygtningebyrden er relativ

På bare to år er antallet af flygtningebørn, der kommer til Danmark, mere end tredoblet. Og børn udgør nu 44% af alle flygtninge mod­ 29% for to år siden. I 1. halvår af 2015 var der i alt 3.383 asylansøgere og familiesammenførte flygtninge under 18 år.

Inden for det seneste år, fra 4. kvartal 2014 til og med 3. kvartal 2015, er 10.334 syriske statsborgere indvandret til Danmark. Ser man på, hvor i landet de har bosat sig, ses et tydeligt billede. Aarhus, Vejle, Esbjerg, Randers og Horsens er de fem kommuner, hvor flest indvandrede syriske statsborgere har bosat sig inden for det seneste år. I den modsatte ende finder vi kommunerne Albertslund, Brøndby og Ishøj, der i det seneste år ikke har fået nye syriske statsborgere overhovedet.

Generelt kan man sige, at kommunerne i og omkring Hovedstaden har fået enten ingen eller meget få.

Nu er det langt fra alle flygtninge, der ansøger om asyl, der også får en opholdstilladelse i Danmark. En del ansøgere bliver rent faktisk sendt retur til andre europæiske lande via den såkaldte Dublin-forordning. Denne forordning indeholder først og fremmest en række kriterier for, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. Kriterierne angiver, i prioriteret rækkefølge, hvilket land, der bærer ansvaret for behandlingen af asylansøgningen: Det land, hvor ansøgerens nærmeste familie opholder sig. Det land, der har udstedt en opholdstilladelse eller et visum til ansøgeren. Den første medlemsstat, som ansøgeren ulovligt er indrejst i. Det land, hvor ansøgeren først har søgt om asyl.

Da Danmark som bekendt ligger relativt langt væk fra de væsentligste konfliktlande og områder, er det oplagt, at en del asylansøgere bliver sendt retur til andre europæiske lande.

I hele 2014 var der kun 6.104 personer, der opnåede en opholdstilladelse i Danmark med asyl som begrundelse. Dette tal ventes dog at stige markant i 2015 og i de følgende år. Det skyldes bl.a., at næsten alle får asyl nu, hvorimod størstedelen fik afslag tidligere. Det skyldes, at de største grupper, bl.a. syrerne, kommer fra lande med en meget høj risiko for deres liv og sikkerhed.

Det er grufuldt bemærkelsesværdigt, at mere end halvdelen af alle verdens flygtninge kommer fra kun tre lande: Syrien, Afghanistan og Somalia.

Danmark ligger i den højere ende af skalaen blandt landene i Europa, der modtager flygtninge, hvis man ser på landets indbyggertal, men slet ikke i nærheden af Sverige, og ikke særlig højt hvis man sammenligner på indkomstniveau. Det forhold, at et land modtager mange asylansøgere, hænger til dels sammen med den geografiske placering som første registreringsland (fx Italien, Grækenland, Ungarn oa.) og er ikke nødvendigvis udtryk for et ønske hos

11 a­ nsøgeren. Således ender mange også i Danmark, selvom de var på vej til Sverige.

Hvis man derimod ser på antal modtagne flygtninge per indbygger ud fra landenes økonomiske formåen, ligger Danmark knapt så imponerende pænt. Her ryger vi betragteligt ned af skalaen.

Der er også stor forskel på, hvilke lande flygtningene ønsker at være i – og dette hænger delvis sammen med meget store forskelle i Europa, når det handler om at modtage asylansøgere og behandle deres sager.

Endelig er der en række andre faktorer, som spiller ind: Hvor har man familie, taler man sproget, er der en chance for at finde arbejde?

Der er derudover stor forskel på, hvor de forskellige flygtningenationaliteter ender, og desuden er der store forskelle i, hvordan de forskellige lande i EU vurderer en konkret asylsag. Der er således tale om et vist lotteri, når en flygtning søger om asyl i Europa.

Preben Etwil er cand.polit. og medredaktør af Tidsskriftet Social Politik.

Mange faktorer spiller ind vedr. asylansøgninger

12

Integration af flygtninge i kommunerne Landets kommuner gør en kæmpe indsats for at modtage og integrere de mange flygtninge, der kommer til Danmark i denne tid. Manglen på billige boliger og indsatsen for at få flygtningene i job er to af kommunernes største udfordringer.

AF SARA GLAHDER LINDBERG, KL

Mod sikkerhed og beskyttelse

Staten har ansvaret for indkvartering

Kommuner tildeles kvoter

Stor stigning i antal flygtninge Millioner af mennesker er i disse år drevet på flugt pga. krig og uroligheder i verden. Især den langvarige krig i Syrien og de barske levevilkår i Eritrea får tusindvis af mennesker til at forlade deres hjemland og søge sikkerhed og beskyttelse i et andet land.

Omkring 12.000 af disse flygtninge får i 2015 opholdstilladelse i Danmark, og endnu flere søger om asyl. Det er dobbelt så mange som i 2014, hvor lidt over 6.000 flygtninge fik opholdstilladelse. Til sammenligning fik ca. 3.000 flygtninge opholdstilladelse i Danmark i henholdsvis 2011, 2012 og 2013. Samtidig forventes der i 2015 et historisk højt antal familiesammenføringer på omkring 12.000, og Udlændingestyrelsen har meldt ud, at man også forventer 12.000 flygtninge i 2016.

Hvem har ansvaret hvornår?

Mens asylansøgerne får deres sag behandlet af Udlændingestyrelsen, er det staten, der har ansvaret for indkvartering, aktiviteter og økonomi.

Asylcentre rundt omkring i landet drives af Røde Kors og et antal kommuner, der, via kontrakter med staten, løser opgaven.

Når en flygtning får opholdstilladelse, visiterer Udlændingestyrelsen hver flygtning til en kommune, og ansvaret for at modtage og integrere flygtningen overgår til kommunen. Fordelingen af flygtninge på landets kommuner følger en matematisk model, der bl.a. tager hensyn til antal indbyggere i kommunen, antal udlændinge i kommunen samt antal familiesammenførte i året før.

Hver kommune får af Udlændingestyrelsen udmeldt en kvote på det antal flygtninge, de forventes at skulle modtage i det pågældende år.

13 Som udgangspunkt skal flygtningene bo i den kommune, de visiteres til i de første tre år, de er i Danmark. De kan dog flytte kommune, fx hvis de får et job i en anden kommune, der ligger for langt væk til, at man rimeligvis kan pendle.

Øget antal flygtninge giver udfordringer i kommunerne Det stigende flygtningetal er en stor og vigtig udfordring for kommunerne både i forhold til finansiering af integrationsindsatsen, boligplacering, danskuddannelse og indsatser, der skal bringe flygtningene ud på arbejdsmarkedet.

KL’s holdning er klar, integrationen kan og skal lykkes, både i forhold til arbejdsmarkedet, i lokalsamfundet, i boligområderne, i daginstitutionerne, i skolerne samt på det social- og sundhedsfaglige område.

Kommunerne påtager sig ansvaret, men regeringen skal sikre de nødvendige økonomiske rammer samt fjerne overflødigt bureaukrati i lovgivningen, og der er behov for, at både arbejdsmarkedet og civilsamfundet tager deres del af ansvaret.

Kommunernes opgaver på integrationsområdet Kommunerne har haft opgaven med at integrere flygtninge siden 1999, før da stod Dansk Flygtningehjælp for indsatsen. Kommunernes opgaver i forhold til integration er reguleret i integrationsloven.

Formålet med integrationsloven er, at nye udlændinge så hurtigt som muligt kan forsørge sig selv og sin familie og bliver en del af det danske samfund på lige fod med etniske danskere, både socialt, kulturelt og arbejdsmæssigt.

Flygtninge og familiesammenførte bliver omfattet af det treårige integrationsprogram, som indeholder de aktiviteter, der skal føre til selvforsørgelse, hvad enten det er gennem uddannelse eller arbejde.

Aktiviteterne i integrationsprogrammet er nedfældet i en individuel integrationskontrakt, som både kommune og flygtning skal underskrive. Integrationskontrakten er det redskab, som holder kommune og flygtning fast på gensidige aftaler og mål for indsatsen.

Kontrakten kan revideres undervejs i det treårige integrationsforløb, hvis der opstår ændringer i flygtningens tilværelse eller arbejdsmarkedets behov.

Mangel på billige boliger har konsekvenser Flygtninge har via integrationsloven krav på en permanent bolig med lejekontrakt, typisk en almen bolig. Kommunerne har dermed ansvar for at boligplacere hver flygtning, der modtages. Hvis kommunen ikke kan finde en permanent bolig med det samme, kan kommunen indkvartere flygtningene midlertidigt.

De kommunale udfordringer er store

En opgave som har ligget længe på kommunernes bord

Boligsituationen er både vanskelig og akut

14

Midlertidig indkvartering

Danskundervisning er en primær opgave

Med stigningen i antal flygtninge i Danmark bliver udfordringerne i forhold til at finde permanente boliger, som flygtningene kan betale, gradvist større. Allerede i april 2014 mente otte ud af ti kommuner, at det var vanskeligt at skaffe permanente boliger.

Den udfordring er yderligere blevet forstærket af, at regeringen pr.

1. september 2015 har indført den lavere integrationsydelse til personer, som ikke har været i Danmark i syv ud af de seneste otte år, dvs. nyankomne flygtninge og familiesammenførte. I de fleste kommuner er der simpelthen ikke lejeboliger, som kan betales med integrationsydelsen. Og i praksis bliver det endog meget vanskeligt for kommunerne at opfylde lovkravet om permanent boligplacering.

De fleste kommuner er derfor nødsaget til at tilbyde nyankomne flygtninge midlertidig indkvartering. Det kan være i form af ombyggede skoler og plejehjem, kommunens tomme ældreboliger, værelser hos private boligselskaber eller på hotel eller i campinghytter. Mulighederne er mange, men fælles for dem alle er, at kommunerne kun kan opkræve en fastsat relativ lav takst af flygtningene, som ikke dækker de faktiske udgifter, der er forbundet med indkvarteringen.

Det betyder, at kommunerne får store ekstraudgifter til midlertidig indkvartering, som der ikke er taget højde for i finansieringen af den samlede integrationsindsats. Når flygtningene tilmed bor midlertidigt i længere tid, nogle gange helt op til et eller to år, får denne ekstraudgift betydelige konsekvenser for kommunens samlede budget.

At bo midlertidigt har også konsekvenser for den enkelte flygtning. Det bidrager til en i forvejen usikker tilværelse, som i lang tid har været præget af uroligheder, flugt og ventetid. Det bliver sværere for den enkelte at overskue deltagelse i integrationsprogrammet og vanskeliggør integration i lokalsamfundet, da man ikke ved, om man på et tidspunkt skal flytte til den anden ende af kommunen. Det kan også have konsekvenser for børnene, som måske skal bryde op endnu engang og flytte daginstitution eller skole.

Tilegnelse af dansk sprog En stor del af integrationsprogrammet består i danskuddannelse. Sprogcentre udbyder tre forskellige danskuddannelser, og flygtningene indplaceres på en af disse afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

Danskuddannelse 1 er for personer med ingen eller meget lidt skolegang, som ikke har lært at læse og skrive på deres eget modersmål eller på det latinske alfabet. Danskuddannelse 2 er for udlændinge med kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og som har en forholdsvis langsom tilegnelse af dansk. Endelig er danskuddannelse 3 for de udlændinge, der har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og som forventes at have en forholdsvis hurtig tilegnelse af dansk.

15 Nyankomne flygtninge fordeler sig typisk med 40, 50 og 10 procent på hhv. danskuddannelse 1, 2 og 3.

De fleste kommuner arbejder med at kombinere danskuddannelse og praktikker på virksomheder, både med det formål at træne sproget og opkvalificere flygtningene til det danske arbejdsmarked. En del kommuner har skruet forløbene sammen, så man er på sprogskole i tre dage og i praktik i to dage. Det har en god effekt, at flygtninge hurtigt prøver kræfter med arbejdsmarkedet, og det giver ofte et sprogligt boost at bruge sit danske uden for sprogcentrets rammer.

Virksomhederne har nøglen til arbejdsmarkedet Integrationsloven giver vide muligheder for opkvalificering af flygtninges kompetencer, hvad enten de er erhvervet gennem arbejdserfaring eller formel uddannelse.

En del kommuner bruger såkaldte »snusepraktikker« til at afdække den enkeltes kunnen inden for et bestemt område. Nogle kommuner benytter sig af højskoleophold, særligt for unge, som har brug for almen viden, netværk og hurtig tilegnelse af dansk.

Undersøgelser viser, at det har mest effekt at tilbyde flygtninge forløb på virksomheder, især private virksomheder. Særligt job med løntilskud, hvor kommunen i en periode giver arbejdsgiveren et tilskud til lønnen, har en god beskæftigelseseffekt.

En af de vigtige elementer i den virksomhedsrettede indsats er, at der er et klart formål med hvert forløb, og at flygtningen hele tiden kender sit mål. Det kan fx være, at man arbejder henimod at blive slagter, og alle aktiviteter på vejen derhen skal bibringe flygtningen de kvalifikationer, der skal til for at kunne varetage jobbet. Det kan fx være praktik i det lokale supermarkeds delikatesseafdeling og opnåelse af hygiejnebevis.

Nogle kommuner har fået analyseret deres arbejdsmarked og ved dermed, hvor der findes jobåbninger til flygtninge. Kommunens indsats kan på den måde målrettes endnu mere i forhold til arbejdsmarkedets behov og den enkelte flygtnings ønsker og forudsætninger.

Alle kommunale velfærdsområder involveres i integrationen Udfordringerne begrænser sig dog ikke til økonomien og den særlige integrationsindsats, der iværksættes i det treårige integrationsprogram.

Når så mange nye medborgere og deres familier skal integreres, kan det mærkes på alle kommunens velfærdsområder, og velkendte udfordringer vokser i omfang og kompleksitet.

Dette kalder på, at kommunerne videreudvikler integrationsindsatsen med afsæt i viden om og gode erfaringer med, hvad der virker.

Nøglen til god integration går gennem arbejdsmarkedet

Bred folkelig opbakning og engagement er nødvendigt

16 Flygtninge og familiesammenførte er en meget heterogen gruppe med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger.

Indsatsernes omfang og kompleksitet er dermed meget forskelligartede. Nogle flygtninge kan blot have brug for danskuddannelse og hjælp til at komme på arbejdsmarkedet, mens andre har langt sværere problemstillinger, der rækker ind i flere af kommunens velfærdsområder.

Indsatserne må derfor skrues fleksibelt sammen og målrettes, så den enkeltes behov kan imødekommes. Det kan være en stor udfordring at udvikle tilbud og redskaber, der kan favne den kompleksitet og det behov for differentiering.

Det frivillige engagement spiller en afgørende rolle

Samspil med civilsamfundet Kommunerne har brug for de frivilliges indsats i integrationsarbejdet.

Når man spørger kommunerne, svarer ni ud af ti af dem, at civilsamfundet har en positiv tilgang til nyankomne flygtninge, og det hænger godt sammen med, at kommunerne i stigende grad samarbejder med frivillige foreninger og organisationer om integration.

De frivillige kan noget særligt, når det handler om at integrere flygtninge i samfunds- og fritidslivet. Især løfter de opgaver af social og menneskelig karakter, som har væsentlig betydning for flygtninges trivsel i hverdagen.

Det er særlig interessant, at et flertal af kommunerne i en undersøgelse fra foråret 2015 vurderer, at de frivilliges indsatser har en positiv samfundsøkonomisk effekt, fordi udlændingene, som følge af de frivilliges indsats, hurtigere bliver integreret i samfundslivet og hurtigere bliver selvforsørgende. Der er derfor et stort potentiale i at arbejde endnu tættere sammen med de frivillige fremover.

For netop de frivilliges engagement er vigtigt. Det er engagementet, der driver værket. Derfor skal kommunerne hele tiden være i tæt dialog og lytte til, hvad de frivillige har mulighed for at bidrage med. Det er afgørende, at de frivilliges lyst og motivation bevares. Det er til gavn for både flygtningene og for lokalsamfundet.

Sara Glahder Lindberg er konsulent i KL og arbejder med at understøtte kommunernes integrationsindsats og med at varetage kommunernes samlede interesser. Sara er uddannet cand.mag. i kultur- og sprogmødestudier og spansk fra Roskilde Universitet.

17

Flygtningene og det frivillige arbejde i Rudersdal Kommune Når man som frivillig beskæftiger sig med flygtninge, befinder man sig i et spændingsfelt mellem nogle mennesker i en meget vanskelig situation, et antal mere eller mindre velorganiserede og fokuserede frivillige og en myndighed, hvis hovedopgave det er at følge love og regler. Det afføder både nogle meget glædelige oplevelser og nogle dybe frustrationer.

AF NIELS HELMØ

Hvorfor involvere sig?

Der er naturligvis mange begrundelser for, at borgere engagerer sig i det frivillige arbejde, men jeg tror, at mange gør det især af to årsager.

Den ene er den medmenneskelige indstilling til, at når man har inviteret fremmede til at være her, så skal man også behandle dem ordentligt og få dem til at føle sig velkomne. Den anden årsag er, at hvis ikke disse mennesker får hjælp til at integrere sig og forstå det danske samfund, så vil de ligge os alle til last både økonomisk og socialt og vil være en konstant belastning for de kommunale forvaltninger.

Der er naturligvis frivillige, som kan have andre bevæggrunde, og undertiden møder man da også borgere, som tilsyneladende engagerer sig på en meget følelsesladet måde, så man næsten kan opleve jalousi i omgangen med flygtningene. Men de fleste engagerer sig heldigvis på en relativt struktureret og rationel måde.

Som jeg plejer at sige, så kan vi ikke redde hele verden, men på den andens side er flygtningespørgsmålet for vigtigt til at opgive og overlade til myndighederne alene.

Hvad får man ud af at arbejde som frivillig?

Først og fremmest møder man nogle flygtninge, som er søde, venlige og ekstremt gæstfrie, og som er taknemmelige for den hjælp, man kan give. Ikke fordi det er det, der er drivkraften, men det kan ikke undgå at påvirke en.

Det frivillige arbejde bygger på humanisme

Mødet med flygtninge i øjenhøjde

18

Frivillige møder andre søde og engagererde frivillige

Fokus i denne artikel på Rudersdal, men kunne lige så godt være en af de andre 97 kommuner

Pres på almene boliger

Jeg har aldrig oplevet ubehageligheder i min omgang med flygtningene, snarere tværtimod. Der kan være dem, som er påvirket af tidligere oplevelser og rejsen herop samt savnet af familien og usikkerheden over, hvordan de har det. Så kan de have det skidt og sige, at de ikke har det så godt i dag og holde sig for sig selv.

Dernæst møder man en masse nye, søde og engagerede frivillige.

Mennesker jeg ellers aldrig ville have mødt. Vi mødes på tværs af sociale, uddannelsesmæssige og politiske skel med én fælles opgave.

Og sidst men ikke mindst lærer man en masse om det danske samfund. Hvor kompliceret det er indrettet, og hvor meget man skal vide for at kunne begå sig. Men jeg tror i virkeligheden, at mange af de ting, som flygtningene har svært ved, også er noget, som mange danskere har problemer med.

Man lærer, hvor vanskeligt, for ikke at sige uforståeligt, det offentlige formulerer sig, og hvor svært det er overhovedet at komme i kontakt med det offentlige. Man lærer, hvor lidt brugervenlige offentlige selvbetjeningsløsninger er – måske både som følge af, at man ikke sætter sig i »kundens« sted, og af at de regler, der skal håndteres, er så komplicerede.

Lidt om flygtningene Rudersdal Kommune har i 2015 fået tildelt en kvote på 126 flygtninge.

Det er naturligvis et tal, som er behæftet med stor usikkerhed og dertil kommer så familiesammenføringerne. Så hvor det samlede antal flygtninge lander er højest usikkert.

Som følge af borgerkrigen i Syrien er det flest syrere, der kommer, men der kommer også andre især fra Irak, Somalia og Palæstina. De fleste, der flygter hertil, er unge mænd under 40 år. Men der er også kommet ægtepar, børn og én forælder med barn.

Når flygtningene kommer til kommunen har de fået asyl og bliver indkvarteret i et midlertidigt bosted, indtil de kan få egen bolig. Der er for tiden 11 midlertidige bosteder i kommunen af varierende størrelse, lige fra at der kan huses nogle få til op mod 50-60 personer.

Det er naturligvis et spørgsmål om det muliges kunst, men alt for store bosteder bør undgås, fordi eventuelle problemer har det med at vokse sig store, jo flere man bor sammen. Hertil kommer, at der kan opstå gniderier afhængig af, hvor de kommer fra, og at de ikke som danskere er vant til at bo i kollegielignende boliger med det tættere liv, det medfører.

Da de mest relevante boliger er i det almennyttige byggeri, hvor kommunen har anvisningsret til 25%, kan der godt gå en rum tid, før der kan tildeles egen bolig. Det giver naturligvis frustrationer blandt flygtningene.

19 De fleste syrere, der kommer, har en uddannelse – enten akademisk, som håndværker eller som selvstændig. Sproget er arabisk, og enkelte taler lidt engelsk.

Skønsmæssigt er 90% muslimer, men Syrien har været kendt for religiøs tolerance, og enkelte besøger da også de danske kirker.

Vores oplevelse af flygtningene er, at de er meget interesseret i sociale relationer til danskerne. Nogle kan være påvirket af savnet til familien, og udover genforening er deres højeste ønske at få et job og egen bolig. Endvidere lægger flygtningene vægt på, at alle bliver behandlet lige.

Hvem hjælper flygtningene?

Kommunens hjælp begrænser sig til de rene myndighedsopgaver, hvilket vil sige integration, kontanthjælp, sprogskole, praktik/beskæftigelse og bolig. Men livet i Danmark er jo meget mere end det, og hvis man nu ikke lige er vant til den måde, det fungerer på her, så er man virkelig på bar bund. Hertil kommer, at al skriftlig kommunikation foregår på dansk.

Hvordan det offentlige har forestillet sig, at man skal opnå en vellykket integration uden frivillig hjælp, ved jeg ikke.

Kommunen har hyret mentorer, der taler dansk samt flygtningenes eget sprog til at hjælpe, men stadig kun med myndighedsopgaverne.

Der er efter sigende afsat tre timer om ugen pr. flygtning, men i praksis er det umuligt for kommunen at føre tilsyn med, om man får, hvad man betaler for.

De frivillige laver alt det andet. Især er der behov for tal-dansk-cafeer, som alle danskere jo kan bidrage til. Hertil kommer sociale kontakter og arrangementer og al mulig anden hjælp og støtte lige fra at forstå breve til at hænge lamper op. Endvidere matcher Røde Kors kontaktfamilier med flygtninge.

AKTIVITETER Lektiehhjælp/tal dansk, fællesspisning, private sammenkomster, udflugter, hjælp med breve, svømning for kvinder, håndarbejde, gymnastik for kvinder, kvindecafe, musik, etablering af stationære PC på bosteder, udlån af bærbare PC, praktisk hjælp, cykelværksted.

Der har været mange positive henvendelser fra borgere og heldigvis ingen negative reaktioner. Mange henvender sig for at gøre en indsats.

Det sker enten direkte eller gennem kommunen. Der skal derfor informeres om, hvilke muligheder der er for frivillige, og undertiden skal der også hjælpes med at få nye grupper op at stå.

Kommunen skal tage sig af myndighedsopgaverne

De frivillige gør en positiv forskel

20 Mange vil gerne være frivilllige

Der eksisterer mange frivillige grupper

Pas på en stram styring

Samarbejde med kommunen er nødvendig

Mange vil også gerne donere tøj, cykler, legetøj, møbler og andet boligudstyr. I Holte er vi i den heldige situation, at der netop er bygget en ny sognegård, og der går lidt tid, inden den gamle skal rives ned.

Med menighedsrådets tilladelse er flere frivillige organisationer gået sammen om at drive en genbrugsbutik i huset.

De frivillige har tit sagt, at man ikke vil overtage de offentligt ansattes opgaver, og det er stadig holdningen. Men hvad skal man gøre, når man oplever, at mennesker bliver svigtet på områder, hvor det er det offentlige, som burde tage affære?

De frivillige grupper I Rudersdal har der i mange år eksisteret de »gamle« organisationer som Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors, menighedsrådene og »Kulturog lektiecafeen i Nærum«, som er en selvstændig organisation uden moderorganisation.

Efterhånden er der kommet flere mere eller mindre organiserede grupperinger til, nogle af dem især bundet sammen af Facebook, specielt Venligboerne Rudersdal men også andre.

Det giver både nogle fordele og nogle udfordringer. Fordele, fordi der er kort fra tanke til afprøvning af nye ideer og udfordringer, fordi synet på behov for samarbejde, koordinering og fokusering er forskelligt, og at ansvaret ikke er placeret.

Med så mange frivillige skal man ikke forvente, at alt kan koordineres og styres stramt, men for dog at tilstræbe et vist minimum af samarbejde mødes repræsentanter for alle frivillige grupperinger nu med jævne mellemrum i Frivilligcenter Rudersdal. Dette er kommet i stand på forfatterens initiativ, fordi der ikke endnu findes hverken et fysisk sted, hvor man kan henvende sig eller en instans endsige en hjemmeside, hvor man kan få samlet oplysning om det frivillige arbejde med flygtninge.

Samarbejde med kommunen Det er helt afgørende at have et samarbejde mellem de frivillige og kommunen. Der er et gensidigt afhængighedsforhold. De frivillige har behov for at kunne stille spørgsmål af forskellig karakter samt at få mere praktisk hjælp til f.eks. lokaler. Kommunen føler måske ikke behovet så stort, men den opnår gennem de frivillige, at der i vid udstrækning er »ro på bagsmækken« forstået på den måde, at de frivillige i mange situationer kan være behjælpelige, hvis der er utilfredshed blandt flygtningene med den behandling, de får af kommunen.

Jeg skal i den forbindelse nævne, at når jeg har oplevet misfornøjelse med den kommunale service, har det absolut været velbegrundet. En dansker ville heller ikke være tilfreds.

21 Rudersdal Kommune indgår, sammen med fire andre kommuner, i samarbejdet »Lokalsamfundet Bygger Bro«, som er et projekt sammen med Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors. Projektet er formuleret meget overordnet og i brede generelle vendinger, hvorfor det har været meget vanskeligt at få en fælles forståelse af, hvad formålet er. Den store frustration, som opstod i den forbindelse, har været medvirkende til, at de frivillige grupper i kommunen har fundet sammen i et tættere samarbejde. Så noget positivt er der kommet ud af det.

Projektet har undervejs formuleret nogle indsatsområder, som behandles i mindre grupper. Resultaterne heraf foreligger endnu ikke.

Den store forskel på de frivillige og de kommunalt ansatte og årsagen til gnidninger er, at hvor de frivillige er mere handlingsorienterede, er de offentlige mere proces- og regelfokuserede. Endvidere opleves kommunen som langsom og med manglende overblik og fremsynethed.

En tro på egen ufejlbarlighed gør det også i nogle situationer ekstremt vanskeligt at komme i dialog.

De mange aktører omkring flygtningene gør heller ikke samarbejdet lettere. Ud over den kommunale sagsbehandler og de frivillige er der en kommunalt lønnet mentor, en kommunal boligmedarbejder og måske en Røde Kors kontaktfamilie. Det er af vital betydning for samarbejdet, at grænsefladerne er aftalte, og det er desværre endnu ikke på plads.

Niels Helmø er sekretær i Birkerød Flygtningekontakt, som er en lokalafdeling af Dansk Flygtningehjælp. Han har påtaget sig rollen som uofficiel tovholder for alle de frivillige grupperinger i kommunen. Niels Helmø er pensioneret ingeniør og har tidligere været ansat bl.a. i en kommunal forvaltning, hvorfor de offentlige spilleregler ikke er ukendte. Hans udtalelser står alene for egen mening og tegner ikke nødvendigvis Dansk Flygtningehjælp.

Det er vigtigt, at man er opmærksom på, at der er forskel på kommunal ansættelse og frivilligt arbejde

22

Integrationsydelsen – Levekårs- og integrationsmæssige konsekvenser 1. september trådte nye regler om en lav integrationsydelse til alle nyankomne flygtninge i kraft. Regeringens begrundelse for ydelsen er todelt – at afholde mennesker fra at komme til Danmark og søge om asyl og at motivere de flygtninge, der bor her, til hurtigere at komme i arbejde. Artiklen vil, med den viden vi allerede har om lave ydelser til flygtninge, belyse de konsekvenser den nye lovgivning vil have for flygtninge og integration.

AF METTE BLAUENFELDT OG CHARLOTTE STORM

Lave ydelsers betydning for levevilkår og integration

I sommeren 2015 sendte regeringen forslag om integrationsydelse i høring. Blandt de indkomne høringssvar, var 34 ud af 35 kritiske eller stærkt kritiske overfor ydelsen. UNHCR anførte, at ydelsen ikke lever op til bestemmelserne i flygtningekonventionen. Kommunernes Landsforening fremførte, at den lave integrationsydelse og kommunernes pligt til at anvise en bolig til flygtninge ikke harmonerer. Det er ikke muligt for kommunerne at finde boliger, der kan betales med en så lav indkomst.

Også i Dansk Flygtningehjælp var vi kritiske, og nærværende artikel vil bl.a. på baggrund af den mangeårige erfaring, vi allerede har med virkningerne af en lavere ydelse (starthjælpen), fremhæve nogle af de konsekvenser, vi må forvente, at integrationsydelsen vil have for såvel levevilkår for de berørte som for potentialerne for integrationen. For en længere udredning samt Dansk Flygtningehjælps høringssvar se www.flygtning.dk1

Hvilke elementer indeholder loven om integrationsydelse?

Pr. 1. september 2015 indførtes et opholdskrav som forudsætning for at kunne modtage kontanthjælp og/eller uddannelseshjælp gældende­for

23 alle, der er meddelt opholdstilladelse efter 1. september 2015. Kravet er, at man skal have opholdt sig i Danmark i mindst syv af de seneste otte år. Alternativet til kontanthjælpen er den markant lavere »integrationsydelse«. Når man er omfattet af integrationsydelsen, kan man modtage en »sprogbonus« på 1500 kr. om måneden, hvis man har bestået en prøve i Dansk 2. Det tager gennemsnitligt to år at nå dette sproglige niveau. Ca. 40% af de flygtninge, der kommer til Danmark, er ikke i målgruppen for »danskuddannelse 2« og vil således ikke kunne opnå en sprogbonus, uanset hvor længe og ihærdigt de læser dansk.2 Når man er omfattet af integrationsydelsen, har man ikke som andre kontanthjælpsmodtagere ret til ferie. Derudover er der fastsat et loft over, hvor meget man kan modtage i »særlig støtte« – økonomisk hjælp til at betale sin husleje – for ikke at »neutralisere« den lave ydelses motiverende virkning.3 Samtidig med indførelsen af integrationsydelsen har man vedtaget et optjeningsprincip for børne- og ungeydelser, der betyder, at man først efter to års ophold i Danmark har ret til de fulde ydelser. Dette har selvsagt stor betydning for særligt børnefamilier med flere børn.

Hvor meget har man at leve for, når man modtager integrationsydelse?

Det kan være vanskeligt at opstille generelle rådighedsbeløb for personer, der modtager integrationsydelse, selv hvis man kun medtager de allermest nødvendige udgifter, idet der er forskel på, hvor mange penge den enkelte bruger på f.eks. husleje, varme, el, mad, tøj, medicin mv. Nedenstående rådighedsbeløb er angivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Der er tale om de penge, den enkelte har tilbage, når der er betalt husleje og øvrige boligudgifter. Der er taget RÅDIGHEDSBELØB PR. MÅNED FOR PERSONER PÅ INTEGRATIONSYDELSE:

Enlig uden børn: Enlig med 1 barn: Ægtepar uden børn: Ægtepar med 1 barn: Ægtepar med 3 børn:

2.300 kr.

4.800 kr.

4.700 kr.

8.400 kr.

9.000 kr.

Rådighedsbeløbet vil stige over 2 år for forsørgere: F.eks. til 12.600 kr. for ægtepar med 3 børn.

Beregningsforudsætninger: Månedlig husleje for enlig på 2.803 kr. og 6.144 for andre familietyper. Beregning foretaget af Udlændinge-, integrations og boligministeriet.

Hvor stort er rådighedsbeløbet

24

Er integrationsydelsen på SU-niveau?

Hvad betyder forsørgelsesydelserne for antallet af asylansøgere?

­ dgangspunkt i nogle relativt optimistiske forudsætninger for husleje, u idet det bl.a. forudsættes, at en enlig har en boligudgift på 2.803 kr.

Det er flere gange blevet fremført, at ydelsen er på niveau med SU. Studerende, der modtager SU, har et såkaldt fribeløb – penge de må tjene ved siden af deres SU. Hertil kommer muligheden for lavtforrentede studielån, rabat på transportordninger mv. Disse muligheder for at opnå en bedre økonomisk situation for studerende, skal bl.a. ses i lyset af erkendte vanskeligheder ved at klare sig for den relativt lave SU-støtte.

Lignende muligheder findes ikke for modtagere af integrationsydelsen.

Vil integrationsydelsen betyde færre asylansøgere til Danmark?

En stor del af argumentationen for den lave integrationsydelse er, at den skal medvirke til, at færre flygtninge søger asyl i Danmark. Der er begrænset viden om, hvad der gør, at flygtninge søger mod eller ender i bestemte lande. Det er et felt, der er vanskeligt at undersøge, ligesom flygtningenes ruter i høj grad er præget af tilfældigheder. Vi ved dog, at lande med højt BNP, menneskerettigheder og sikkerhed tiltrækker flere asylansøgere end andre lande. Den begrænsede forskning, der er lavet, peger samtidig på, at det særligt er tilstedeværelsen af sociale netværk, familie og diasporasamfund, der kan have betydning for, hvor flygtningene søger hen. Der er ingen undersøgelser, der peger på, at alene størrelsen på forsørgerydelser har betydning for flygtningenes destinationsland.

Det må antages at være et større billede af muligheder for gratis uddannelse, sundhedsydelser og sociale sikkerhedsydelser, der har betydning.

Kommer flygtninge på integrationsydelsen hurtigere i job?

Et andet vigtigt argument for den lave integrationsydelse er, at den skal bringe den enkelte flygtning hurtigere i job.

For at sikre dette kan lykkes, er der to forudsætninger, der skal være til stede: 1. Den enkelte flygtning skal være i stand til at reagere på det økonomiske incitament. Der må altså ikke være andre ting, der forhindrer vedkommende i at tage et job, end viljen.

2. Arbejdsgiverne skal være parate til at ansætte flygtninge på lige vilkår med andre ledige.

Virker økonomiske incitamenter?

For at tage flygtningene først: Denne antagelse blev testet, sidst vi havde en lavere ydelse for flygtninge i Danmark – nemlig med starthjælpen fra 2002 til 2012. Her ved vi fra Rockwool Fondens Forskningsenheds undersøgelse fra 2012,4 at en mindre gruppe af flygtningene responderede på det økonomiske incitament – nærmere bestemt var 12 procentpoint

25 flere flygtninge på starthjælp i job efter 4 år sammenholdt med gruppen af flygtninge på kontanthjælp. Men det er stadig en meget lille del af flygtningegruppen, der flytter sig til selvforsørgelse i de første år i Danmark5.

Ifølge CASAs undersøgelse »Flygtninge på starthjælp« skyldes dette ikke de enkelte flygtninges motivation eller ønske om at få et arbejde6.

Skal vi prøve at forstå hvorfor, skal vi igen kigge på både flygtningene og virksomhederne. Flygtninge, der kommer til Europa, er ofte ressourcefyldte mennesker, der har kæmpet og taget store personlige risici ved at forlade deres land og nærområde og rejst mod en sikrere og bedre fremtid i Europa. Men når de endelig lander i Danmark, får asyl og får familien samlet, er de ofte meget rystede over, hvad der er overgået dem. I den første tid er der stort fokus på at få alle de praktiske ting på plads: En varig bolig, danskundervisning, børn i daginstitution og skole, nye naboer, nyt netværk, kompetenceafklaring i forhold til arbejdsmarkedet og en hel masse nye regler og koder, der skal læres. Men som hverdagen falder på plads, vil det for de fleste være nødvendigt at forholde sig til de smertefulde oplevelser og tab. Vi ved, at et sted mellem 30 og 45% af alle flygtninge7 er påvirkede af dette i en grad, så der er tale om en posttraumatisk reaktion. Det behøver ikke for alle at betyde en langvarig eller kronisk tilstand, men det betyder, at man har brug for støtte til at komme igennem sin helingsproces. Og det tager tid og ressourcer, som i den første tid kan gå fra koncentrationen på sprogskolen eller arbejdspladsen. For nogle vil denne indsats ikke være nok og en egentligt specialiseret traumebehandling skal til. I denne gruppe vil flertallet have meget svært ved at få et almindeligt arbejde i Danmark.

Den anden forudsætning for at kunne respondere på de økonomiske incitamenter er, at der faktisk er arbejdspladser, der er villige til at ansætte en. Ledernes organisation refererer i en kronik den 21. oktober 20158 en undersøgelse, hvor de har talt med 951 ledere og spurgt dem, hvorvidt de ønsker at ansætte en flygtning. Det gør langt de fleste, MEN de ved ikke, hvordan de skal bære sig ad. Kun 8% ved, hvilken offentlig myndighed de kan henvende sig til for at få hjælp.

Der er således både udfordringer, der knytter sig til individuelle forudsætninger hos den enkelte flygtning og udfordringer, der handler om arbejdspladsernes parathed til at ansætte denne målgruppe.

Fattigdom og marginalisering hænger sammen Minoritetsbørn er i højere risiko for at blive ramt af fattigdom. I august 2013 refererer Ugebrevet A49 en undersøgelse fra Arbejdernes ­Erhvervsråd, der med tal fra 2011 kan konstatere, at selvom børn med indvandrerbaggrund udgør en lille del af alle børn i Danmark, udgør de fattige indvandrerbørn i tal et højere antal end etnisk danske børn – beregnet efter den dagældende fattigdomsgrænse. Generelt er

Arbejdsgivernes holdninger til at ansætte flygtninge

Lave ydelser rammer især indvandrebørn

26 fattigdommen – og forskellen på rig og fattig – steget op gennem 00’erne. En af årsagerne til, at det har ramt de etniske minoritetsbørn så hårdt, er, i følge professor i økonomi Torben M. Andersen, den lave starthjælp og andre nedsatte forsørgelsesydelser i 00’erne, der særligt ramte flygtninge og indvandrere, jf. samme artikel. Børn i fattige familier risikerer at blive isolerede og mangle de aktiviteter og sociale kontakter, der hører et almindeligt barneliv til. Fritidsinteresser, sport, sociale aktiviteter, deltagelse i arrangementer omkring skolegangen etc.

Også Rockwool Fondens Forskningsenhed konkluderer i den tidligere nævnte undersøgelse, at starthjælpsflygtningenes levevilkår præges af fattigdom. Og at det rådighedsbeløb, personer på ydelsen har, ikke gør det muligt at købe ind til et dansk standardforbrug, heller ikke selvom man kun handler i discountbutikker.

Udvidelse af målgruppen for integrationsydelsen

Ingen fremtid uden fritid

Hvad kommer der til at ske fremover?

Regeringen har meldt ud, at den vil fremsætte et nyt lovforslag om integrationsydelsen, der udvider personkredsen til at gælde alle personer, der har opholdt dig i Danmark i mindre end 7 af de 8 forudgående år. Hermed bliver forsørgelsesgrundlaget for en langt større gruppe af herboende (primært) udlændinge væsentligt forværret.

Som beskrevet ovenfor vil det ramme alle de berørte, som af forskellige årsager ikke har mulighed for at forbedre deres økonomiske situation ved at finde et arbejde. Bekymringen for, hvad dette betyder for integrationspotentialerne for børn, der må vokse op i den form for fattigdom, har medført, at Dansk Flygtningehjælp i samarbejde med Politiken i september 2015 gennemførte indsamlingen »Ingen fremtid uden fritid«. Midlerne fra denne skal gå til at sikre kontingenter og udstyr til fritidsaktiviteter til de børn, der rammes af integrationsydelsen.

Vi oplever lige nu en stigende mobilisering af det civile samfund, der stiller deres frivillige kræfter til rådighed, donerer brugte møbler og andet, organiserer indsamlinger og tilbyder kommuner assistance i form af privat indkvartering af nyankomne flygtninge.

Hvis de personer, der rammes af integrationsydelsen, uanset ovenstående gode og betydningsfulde aktiviteter, skal undgå en tilværelse i langvarig og absolut fattigdom, må også arbejdsmarkedets parter mobiliseres. Her udviser en række private virksomheder allerede ønske om at bistå i integrationen på arbejdsmarkedet, men der skal mere end gode intentioner til. Hvis integrationsudfordringerne for de allersvageste ledige skal løses, er der behov for nogle rammer, der fokuserer på andet og mere end økonomisk incitamentsstruktur.

Mette Blauenfeldt er sektionschef i Dansk Flygtningehjælp og Charlotte Storm integrationsfaglig specialkonsulent samme sted.

27

Noter 1 Center for Udsatte Flygtninge, Viden om effekter af lav integrationsydelse til flygtninge, 2015: file:///C:/Users/cstc/Downloads/Effekter_af_integrationsydelse_notat_CUF.pdf og DFHs høringssvar http://flygtning.dk/om-dfh/det-mener-dfh/hoeringssvar/ 2 Ifølge opgørelse fra Dansk Flygtningehjælps egne sprogskoler »Lærdansk«. Lærdansk varetager 25% af danskundervisningen på landsplan.

3 Loftet over særlig støtte efter aktivlovens § 34 er sat til 70% af højeste dagpengesats.

4 Rockwool Fondens forskningsenhed, »Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse«, Syddansk Universitetsforlag 2012 5 2014-tal fra Danmark Statistik via udlændinge-, integrations-, og boligministeriet 6 Blauenfeldt, Hansen og Johansen, »Flygtninge på starthjælp«, CASA 2006 7 LG Insights »Traumeundersøgelse«, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, 2013 8 »Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet«, på www.lederne.dk 9 Flere indvandrebørn lever i fattigdom, i Ugebrevet A4 d.16.8.2013

28

Erklæring fra EuropaKommissionen efter ekstraordinært møde i Rådet for Retlige og Indre Anliggender I dag har vi taget et første skridt fremad som en union i fht. flygtningekrisen. Dette er imidlertid kun begyndelsen, og der skal gøres mere for at klare de enorme udfordringer, som Europa og unionens borgere står over for i øjeblikket.

BRUXELLES, 14. SEPTEMBER 2015 AF EUROPA-KOMMISSIONEN

Indenrigsministrene mødtes i dag til et ekstraordinært møde i Rådet for at vise deres støtte til den omfattende dagsorden som Kommissionen lagde frem i maj og september i fht. at løse flygtningekrisen. Medlemsstaterne er enige om at udtrykke deres solidaritet med hinanden ved at beslutte at omflytte 40.000 flygtninge i hele Europa. Beslutningen er baseret på Europa-Kommissionens første forslag til nødsituationsomflytning af 27. maj. Et operationelt møde vil blive afholdt i denne uge for at begynde gennemførelsen af beslutningen om flytning af 40.000 flygtninge inden for den kortest mulige tidsramme.

Europa-Kommissionen værdsætter også viljen hos flertallet af medlemsstaterne til snarest muligt at bevæge sig i retning af en aftale om at flytte yderligere 120.000 mennesker, som har et klart behov for international beskyttelse, som foreslået af Europa-Kommissionen den 9. september.

Vi glæder os over Rådets beslutning om at markant og straks øge EU‘s økonomiske støtte til Syrien og dets nabolande. Der er ikke nogen løsning på flygtningekrisen uden at vi beskæftiger os med rodårsagerne.

Solidaritet skal gå hånd i hånd med ansvarlighed. Derfor hilser vi derfor forpligtelsen til nå til enighed om en liste med sikre oprindelseslande til oktober. Samt på den umiddelbare og fortsatte udrulning af Hotspot-

29 tilgang i de mest direkte berørte medlemsstater. Kommissionen vil spille sin rolle for at sikre en korrekte gennemførelse i praksis.

Den Europæiske Union kan kun fungere, hvis alle spiller efter reglerne. Schengen-systemet og alle dets fordele kan kun bevares, hvis EU-medlemsstaterne arbejder sammen hurtigt, ansvarligt og med solidaritet i forvaltningen flygtningekrisen. Vi skal holde grænserne mellem EU-medlemsstaternes åbne, men samtidig har vi også brug stærkere fælles indsats for at sikre vores ydre grænser.

Vi opfordrede til en stærk indsats i europæisk solidaritet ved fremlæggelsen af ​​Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet den 9. september og ved præsident Junckers taler med stats- og regeringscheferne i de seneste dage. Kommissionen vil fortsat arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet, Rådet, 28 EU-medlemsstater og Schengen-associerede lande. Vi har behov for hurtige fremskridt og den operationelle gennemførelse af vores fælles beslutninger, så vi kan gøre en forskel så hurtigt som muligt. Vi vil gerne takke Europa-Parlamentet især for deres reaktion i sidste uge på vores første nødsituation-flytningsordning, som banede vejen for de første flygtninge, der skal flyttes fra Italien og Grækenland uden forsinkelse.

Vi har nu brug for at se den samme ansvarsfølelse og hast i fht. de nye nødforanstaltninger der blev foreslået i sidste uge. Ambitioner er nødvendigt for at reagere på omfanget af den udfordring, som Europa står overfor. Vi har brug for en mere grundlæggende ændring af det nuværende system for bedre at kombinere ansvar, solidaritet og effektiv forvaltning inden for en ægte europæisk asylog migrationspolitik.

Verden holder øje med os. Nu er det tid for alle til at tage ansvar.

Baggrund Europa-Kommissionen har konsekvent og kontinuerligt arbejdet for et koordineret europæisk svar på flygtninge og migration området: Den 23. april 2014 i Malta, Jean-Claude Juncker præsenterer en fempunktsplan om indvandring, der opfordrer til mere solidaritet i EUmigrationspolitik, som en del af hans kampagne for at blive EuropaKommissionens formand.

Baseret på et forslag fra Europa-Kommissionen, i en erklæring fra Det Europæiske Råd den 23. april 2015; Medlemsstaterne forpligter sig til en hurtig indsats for at redde liv og øge EU-indsatsen inden for migration. Europa-Parlamentets beslutning fulgte et par dage senere.

Den 13. maj 2015 fremlagde Kommissionen sin europæiske dagsorden om migration, herunder en omfattende tilgang til at forbedre forvaltningen af ​​migration i alle dennes aspekter.

30 Den 27. maj 2015 Europa-Kommissionen fremkom med en første pakke i gennemførelsen af foranstaltninger i European Agenda om migration, herunder forslag til flytning og genbosættelse, samt en EUhandlingsplan mod menneskesmuglere.

Den 25.-26. juni 2015 besluttede Det Europæiske Råd at gå videre med de forslag, som fremsat af Europa-Kommissionen i ’European Agenda’ om migration med fokus på flytning og genbosættelse, hjemsendelse samt samarbejde med oprindelses- og transitlandene.

Den 20. juli 2015 Rådet for Retlige og Indre Anliggender vedtog at gennemføre de foranstaltninger, som foreslået i ’European Agenda’ om migration, at især flytte folk med et klart behov for international beskyttelse fra Italien og Grækenland i løbet af de næste to år, begyndende med 32.256 i første omgang og genbosætte 22,504 fordrevne med klart behov for international beskyttelse fra lande uden for EU. Den 9. september 2015 foreslog Kommissionen et nyt sæt foranstaltninger, herunder en nødsituation-flytningsmekanisme til 120.000 flygtninge, samt konkrete værktøjer til at hjælpe medlemsstaterne med behandling af ansøgninger, hjemsendelse af økonomiske flygtninge, og tackling af de grundlæggende årsager til flygtningekrisen.

ERKLÆRING/15/5646

31 KONFERENCE

Den 9. december 2015, kl. 09:30-16:00 Europa og Danmark er under forandring. Socialpolitisk Forenings Internationale Udvalg (ICSW Danmark) sætter som opfølgning på konferencen i 2014 kritisk fokus på menneskesyn og rettigheder – og inviterer til ny konference med deltagelse af: Iain Ferguson, Professor i social arbejde og socialpolitik, University of the West of Scotland; om menneskesynet og udfordringer i et brugermobiliserende perspektiv.

Kerstin Svensson, professor ved Lunds Universitet vil holde oplæg om de empiriske fund i forbindelse med de europæiske bidrag til Global Agenda.

Anja Plesner Bloch, Brugernes Akademi om brugeroplevelser og bruger mobilisering.

Marianne Skytte, udfordringer i det sociale arbejde.

Eftermiddagen vil bestå af workshops med fokus på hhv. menneskerettigheder, medborgerskab og minimusrettigheder (Social Protection Floors).

Arrangementet gennemføres i samarbejde med Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende & PH Metropol. Og med støtte fra EuropaNævnet og ICSW Europa.

KLUMME

32

Socialpolitikken i Grønland – empowerment-opråb – vi kan hjælpe os selv Lige nu skaber rapporter om børns vilkår i Grønland talvise af reaktioner i danske og grønlandske medier. Dansk Folkeparti stormer medierne, og der er møder mellem Grønland og Danmark om grønlandske børns fremtidige velfærd. Der er store udfordringer på børneområdet, og de skal håndteres. Men hovsa-politiske indgreb eller fjernstyring fra en højerstyret dansk regering giver ikke holdbare løsninger.

AF STEVEN ARNFJORD (POST DOC., ILISIMATUSARFIK – GRØNLANDS UNIVERSITET)

Sociale udfordringer i Grønland er ikke akutte eller pludselige. Det er kroniske problemer, som har pågået i årtier. Der er ikke behov for flere top-down tiltag fra den politiske sfære eller statistiske baggrundsrapporter med et distanceret perspektiv.

Der skal handles nu med fokus på en langvarig praksis, som er nærværende, moderne og vidensorienteret. »Barnet i centrum« er socialpolitikkens gennemgående mantra. Sådan har det lydt siden 90erne. I 2003 blev FN’s børnekonvention direkte indskrevet i børnelovgivningen. Det skabte et altoverskyggende fokus på børn. Allerede fra graviditeten fokuserer politikere, uddannelser, NGO’er og socialvæsenet nærmest kun på ’børn og forebyggelse’.

Det er for snævert. Nedenfor problema-

tiseres politikkens to begreber: Barnet og centrum.

Barnet – socialpolitik skal holistisk set omfavne mere end børn. Det overskygger­ fx store grupper af unge uden kompetencegivende kvalifikationer. Der er mennesker med handicap, vold mod kvinder og høj arbejdsløshed i de mindre byer. Politisk set har vi et aldeles passivt forhold til førtidspensionisterne. I Nuuk ser vi endvidere en stor stigning af besøgende i vores suppekøkken (drives af NoINI, Kalaallit Røde Korsiat & Frelsens Hæri).

Unge er begyndt at dukke op i rækken af modne mænd og kvinder, som alle søger et gratis måltid og noget nærvær.

Centrum – én gruppe bør ikke være kernen for socialpolitikken. Det har, sammen med psykologiens store indtog, skabt et for individorienteret fokus – også blandt socialrådgiverne. »Børn er vores fremtid!« Selvfølgelig, men hvis børn skal have en god fremtid, kræver det en socialpolitik, der inkluderer et ressourcestærkt, kærligt og

33 interessenter end departementer og Naalakkersuisut (regeringen) indgår. Vi skal skabe socialpolitik, som rummer bredt, og som forholder sig til en daglig realpolitisk dagsorden. Mere social planlægning og alternativ politisk udvikling.

Lad os kalde det langsigtet grønlandsk socialpolitisk empowerment.

KLUMME

reflekterende­ netværk og lokalsamfund.

Socialt arbejde skal handle om sociale indsatser (ikke kun psykologiske). Det var også socialrådgivernes budskab i forrige uges KNR-indlæg1. Politikkerne skal have de professionelle med i socialpolitikken.

Skab dialog på en tværsektoriel og -organisatorisk platform. Derved modvirker vi en reaktiv ageren på sociale problemer, som flirter med kolonialistiske tankegange. Vi skal selv skabe handlingsorienterede sociale fora, hvor flere

Noter 1 http://knr.gl/da/nyheder/socialr%C3%A5dgivernekr%C3%A6ver-politisk-handling-b%C3%B8rnenes-skyld rift for

Tidssk

politisk

Social

ng

Foreni

Nr. 4

/ 2015

ENT PÅ

ABONNEM

SOCIAL POLITIK

Tidsskrift

for Socialp

en j mod På ve

TEM

A

olitisk For

Nr. 3 /

SOCIAL POLITIK ER ET TEMABASERET TIDSSKRIFT OM SOCIALPOLITISKE PROBLEMSTILLINGER, SOM UDKOMMER SEKS GANGE ÅRLIGT.

Et tidsskrift for os der interesserer sig for vores fællesskab – om socialpolitik og grænseflader sundhed, arbejdsmarked, uddannelse, økonomi, kriminalitet, kultur …

TEMA

t for

skrif

Tids

?

særa n e d i ev ening

litisk

alpo

Soci

2.0

2015

ning

Fore

Sociale v på psyk inkler iatrien Nr.

2/

2015

Bidrag til

MAGT SOCIAENS LP

OLITISK E TOP 10 0

ÅRSABONNEMENT PÅ SOCIAL POLITIK KOSTER KR. 350,- (2015/2016)

d dhe i sun hed dling g i l U ehan og b

TEM

Bestilling på post@socialpolitisk-forening.dk Som medlem af Socialpolitisk Forening, er abonnement på Social Politik inkluderet: www.socialpolitisk-forening/bliv-medlem.dk rift for

Tidssk

A

ening

litisk For

Socialpo

/ Nr. 1

2015

i EU løshed bejds r a s m o Ungd

TEM

A

INTERNATIONALT UDVALG

34

Flygtningebørn Mellem januar og august i år søgte 174.235 børn asyl i EU. Det er en fjerdedel af alle asylansøgere. Dertil kommer titusinder af uledsagede børn, som opholder sig udokumenteret i Europa, og som der ikke findes tal på.

AF OLE MELDGAARD, CHEFKONSULENT PÅ KOFOEDS SKOLE OG MEDLEM AF INTERNATIONALT UDVALG.

Som børn og som migranter er de i en særlig alvorlig risikosituation, især hvis de lever udokumenteret, skriver 59 europæiske menneskerettighedsorganisationer i slutningen af oktober i et åbent brev til EU’s ledere, hvori de udtrykker bekymring over manglende opmærksomhed på børnenes rettigheder. Organisationerne skriver også, at de vedtagne politikker forværrer forskelsbehandlingen, som børn udsættes for alt efter hvilken kategori, de tilhører.

Organisationerne skriver, at den nuværende situation viser nødvendigheden af at gennemføre en rettighedsbaseret tilgang for at beskytte alle indvandrerbørn, uanset om de søger asyl, er dokumenterede, udokumenterede, handlede, ledsagede eller uledsagede.

Ifølge EU charteret og FN’s børnekonvention skal børn behandles som børn uanset deres migrationsstatus, nationalitet eller baggrund, men de nuværende politikker forstærker en forskellig behandling af børnene, skriver organisationerne.

Mens vigtige veje til beskyttelse er planlagt for nogle børn, giver det stigende

fokus på tilbageholdelse og udvisning, grænsekontrol og en markant reduktion af antallet af mennesker, der kan nå frem til EU’s grænser, anledning til alvorlig bekymring for børnenes rettigheder.

I et 10 punktsprogram foreslår organisationerne bl.a., at børnenes synspunkter og interesser garanteres ved alle beslutninger om immigrations- og asylansøgninger. Alle børn skal have lige adgang til sundhedsydelser, uddannelse og bolig sammen med deres familie. Børn bør ikke adskilles fra deres familier. Børnene og deres forældre bør gives sikre og regulære måder til at komme til Europa for at søge beskyttelse og familiesammenføring, og der bør være flere rettighedsbaserede adgange til arbejde og uddannelse. Børn bør have adgang til juridisk repræsentation i alle sager, der kan påvirke deres status, rettigheder og friheder.

Barnets tarv skal altid komme i første række i alle politikker, praksisser, beslutninger og procedurer. Nogle børn kan have ekstra behov for beskyttelse, men alle børn har lige ret, og de skal have deres rettigheder beskyttet først og fremmet som børn, skriver organisationerne.

35 SOCIALPOLITISK FORENINGS ORGANER

Landsstyrelsen Mads Engholm, cand.scient.anth.

Ove Lund, formand for Socialpolitisk Forening Hovedstaden Rasmus Hangaard Balslev, fællestillidsrepræsentant i Kbh Kommune Ole Riisgaard, SIND Mikkel Warming, 3B / (E) Lotte Andersen, Professionsskolen Metropol Anne Sofie Bøjrup Jørgensen, cand.soc Louise Dülch Kristiansen, Dansk Socialrådgiverforening Internationalt udvalg Annelise Murakami, formand Bjørn Christensen Amina Giasso

Rasmus Christensen Marianne Skytte Ole Hammer Ole Meldgaard Helle Strauss, obs. (IASSW) Rene Meyrowitsch, obs. (OMEP) Lars Steinov, obs. (AIEJE) Bert Åberg Socialpolitisk Råd Lisbeth Zornig Andersen, Huset Zornig Lasse Bjerg Jørgensen, BUPL Christian Sølyst, LO Majbrit Berlau,

formand for Dansk Socialrådgiverforening Jette Høy, FTF Ayan Mona Musse, LAFS + Landsstyrelsen og formændene fra lokalforeningerne.

LOKALFORENINGER Socialpolitisk Forening Hovedstaden Formand Ove Lund, ovelund@raastof.dk

Socialpolitisk Forening Viborg Kontakt post@socialpolitisk-forening.dk

Socialpolitisk Forening Lolland og Falster Kontakt post@socialpolitisk-forening.dk

Socialpolitisk Forening Aarhus Formand Viggo Jonasen, viggojonasen@gmail.com

Socialpolitisk Forening Nordjylland Formand Lars Abildgaard, lars.abildgaard@stofanet.dk

Socialpolitisk Forening Fyn Formand Jesper Kinch Jensen, kinchjensen@gmail.com

Socialpolitisk Forening Sydvestjylland Kontakt post@socialpolitisk-forening.dk

SOCIAL POLITIKS REDAKTION Matilde Høybye-Mortensen Peter Bundesen

maho@kora.dk

peter.bundesen@cdnet.dk

Preben Etwil Tanja Dall (fung. ansv. red)

meyland@adslhome.dk

Martin Fjording Nichlas Permin Berger

maf@firkant.net nibe@kora.dk

Nina Back Ludvisen (afgående)

tada@phmetropol.dk

Hvad er Socialpolitisk Forening?

Socialpolitisk Forening samler aktive mennesker, foreninger og organisationer på tværs af faggrænser og politiske skel, for at debattere aktuelle socialpolitiske spørgsmål. F.eks. stigende fattigdom blandt børn og voksne, øget arbejdsløshed, straf og resocialisering og børn og unges mistrivsel. Sammen søger vi at finde nye veje og løsninger på vitale samfundsproblemer.

LANDSFORENINGEN

Formand Robert Olsen, Kofoeds Skole

3. FEB 10. FEB 19. JAN 16. DEC 1.-3. FEB

Social Politik Nr. 1 2016

4. MAR

Generalforsamling i Landsforeningen

18.-20. APR

Social Politik Nr. 2 2016

Europæisk Kritisk Socialt Forum

JUNI

JUNI

Stop Fattigdom Nu

FORÅR

Kalender 2015-16 – Folkemødet bornholm 2016 Formøde nr. 2

Møde i Landsstyrelsen Ordinært møde

Møde i IU/ICSW Danmark Ordinært møde

Møde i Socialpolitisk Råd Ordinært halvårligt møde

Radikalisering

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening

Mere info følger

Sociale fonde

Konference

Social Politik Nr. 3 Tema endnu ikke fastlagt

Folkemødet Bornholm 2016 Stop Fattigdom Nu

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening

KRITISK SOCIALT

FORUM Tidsskrift for Socialpolitisk Forening