GUIDEN
Bliv klogere på LGBT+
SÅDAN MØDER DU BORGER Alle borgere skal føle sig set og hørt, uanset deres seksuelle orientering og kønsidentitet. Her får du seks gode råd til, hvordan du møder borgere med LBGT+-baggrund inkluderende og fordomsfrit. Af Susan Paulsen
SKAB ET TRYGT RUM Undgå at stille upassende nysgerrige spørgsmål. Lad være med at tage for givet, at du kan se, hvordan det er at være dem. Det er alfa og omega, når man arbejder med mennesker, men det gælder også, når det handler om seksuel orientering.
VÆR OPMÆRKSOM PÅ BRUG AF PERSONLIGE STEDORD Spørg hvilket personligt stedord – eksempelvis han, hun eller hen – borgeren ønsker, at du bruger. Det kan være svært at huske, og kommer du til at bruge et forkert pronomen, så sig undskyld – lige som når du kommer til at bruge et forkert navn.
SIGNALER, AT DU ER LGBT+-VENLIG Det kan gøres på mange måder. Sæt et regnbueflag på døren. Selv om flaget sidder verdens mest diskrete sted, så er det et vigtigt signal om, at LGBT+-personer trygt kan henvende sig til dig uden at blive mødt af fordomme.
LAD VÆRE MED AT SPØRGE IND TIL KROP, HORMONER, BEHANDLING ELLER SEXLIV Det er højst sandsynligt ikke relevant, med mindre det er derfor, de er kommet til dig. Hvis du stiller spørgsmål, så spørg dig selv, om det er relevant for jeres kontakt, eller om det er for at stille din egen nysgerrighed.
TAG HVERKEN KØN ELLER SEKSUEL ORIENTERING FOR GIVET Undgå kønsspecifik sprogbrug som “kone” og “mand” og brug hellere “partner” eller “kæreste”, hvis du ikke på forhånd kender til borgerens forhold eller familieliv.
FORSTÅ, AT DER ER RIGTIG MANGE MÅDER AT VÆRE LGBT+ -PERSON PÅ Den ene måde er ikke mere rigtig end den anden. Respekter, at den person, som sidder over for dig, er ekspert i, hvordan vedkommende føler. Hvad vedkommende definerer sig som, er vedkommendes egen beslutning.
Kilde: ”Kort & godt om LGBT+”, af Nina Lildal-Schrøder, Dansk Psykologisk Forlag.
10
S O C I A L R Å D G I V E R E N 02 2 1