1 minute read

Kort om projektet

PROJEKTPERIODE

September 2016 – August 2020

Advertisement

FORMÅL

’Fritidsjob til ALLE unge’ er et lokalt projekt, forankret i to helhedsplaner i København, Fællesskaberne i Sjælør-Sydhavn og NørreBrobyggerne i Lundtoftegade på ydre Nørrebro. Projektets formål er at få unge i boligområderne i fritidsjob, så de efter projektet kan komme i ordinære fritidsjob.

BAGGRUND

Projektet er et beskæftigelsesprojekt under den kriminalpræventive indsats i henholdsvis SjælørSydhavnen og Lundtoftegade på ydre Nørrebro. Projektet er en fortsættelse af et projekt med samme navn, hvor Trygfonden i perioden fra januar 2015 til juni 2016 støttede projektet økonomisk i form af lønmidler til de unge, der deltog i projektet. På baggrund af projektets succes i første fase søgte de to helhedsplaner Trygfonden om yderligere midler til at kunne fortsætte projektet. Projektet har i denne periode fokuseret på at udvide og fastholde nuværende samarbejdspartnere fx virksomheder og lokale aktører, for at kunne få endnu flere unge i fritidsjob. Forskning påpeger, at det er vigtigt, at kriminalpræventive indsatser som fx ’Fritidsjob til ALLE unge’ påbegyndes tidligt i den unges liv, da mulighederne for grundlæggende og varige forandringer besværes med alderen (Aalborg Universitet 2019*).

MÅLGRUPPE

‘Fritidsjob til ALLE unge’ henvender sig til unge, som kan opdeles i to målgrupper. 1) Unge i alderen 13-14 år, som enten på grund af deres alder og/eller arbejdsmarkedsreglerne har sværere ved at få et fritidsjob, eller som hverken har netværket eller ressourcerne til at opsøge fritidsjob. 2) En lidt ældre målgruppe i alderen 15–17 år, der ofte er unge, som i mindre eller højere grad har en relation til de sociale myndigheder fx SSP, og som enten har fysiske eller mentale udfordringer og/eller generelt er sårbare. Derfor har de svært ved at konkurrere på lige fod med andre unge i samme aldersgruppe.

FINANSIERING

Trygfonden

This article is from: