Organisatoriske virkemidler

AFSÆT I DET BOLIGSOCIALE ARBEJDE

Projektet er forankret i det brede og helhedsorienterede boligsociale arbejde, hvilket giver projektets medarbejdere et forhåndskendskab til områdets unge og familier fra hverdagen i boligområdet. De boligsociale medarbejdere er kendte ansigter i området, hvilket skaber grundlag for rekrutteringen af unge til projektet, både fordi de på forhånd kender mange af de unge, og fordi forældrene kender dem og dermed er trykke ved, at deres børn bliver del af projektet. Arbejdet med fritidsjob opleves som et meget relevant redskab at bruge i det boligsociale arbejde. Det giver mulighed for kontakt til og arbejde med de unge i området. Det fremstår som et brugbart redskab, der derfor bliver nemt at gøre til en del af de boligsociale arbejde.

Vi kender lokalområdet, både skolen og klubberne, og det gør, at det ikke er svært for os at finde unge. De kender os i forvejen, og de stoler på os.

– Projektmedarbejder, Sydhavn

Man kender hende [fritidsjobkonsulenten], fordi hun går meget rundt i området og udover det, så afholder hun altid en masse projekter. Hun laver nogle forskellige aktiviteter, så er hun altid med. Man kender hende nok mest, fordi hun er den, som

hjælper folk med at finde et arbejde. – Ung i projektet

LOKALE FRITIDSJOBKONSULENTER

Medarbejdere i helhedsplanerne fungerer som fritidsjobkonsulenter som, udover at skaffe de unge et fritidsjob, hjælper den unge med at skrive jobansøgninger samt CV og har uformelle samtaler med de unge om arbejdsmarkedskultur, fx forventninger og værdier samt praktisk hjælp i forbindelse med ansættelsen, fx oprettelse af Nemkonto. Det individuelle forløb tilrettelægges alt afhængig af den unges behov og projektets samarbejde med arbejdsgiveren.

Fritidsjobkonsulenterne er løbende i kontakt med de unge i fritidsjob fx for at motivere, støtte eller fastholde den unge i projektet. Mængden af kontakt kommer an på den individuelle unge og forløbets udvikling, hvilket betyder, at nogle unge følges tæt gennem forløbet, mens andre unge kun støttes i opstartsprocessen. Fritidsjobkonsulenterne kan også være i kontakt med de unges forældre både i opstarten og undervejs i forløbet ift. at samarbejde om at støtte den unge.

Rollen som fritidsjobkonsulent kan varetages samtidig med, at medarbejderen har funktionen som unge- og uddannelsesvejleder, hvor medarbejderne står til rådighed for områdets unge ift. hjælp til ungdoms- og videregående uddannelser, praktik, studiejobs og fuldtidsarbejde. Dette samspil bidrager til, at indsatsen bliver helhedsorienteret i og med, at den unge også har muligheden for at blive vejledt ift. uddannelse. Det skaber grundlaget for en langsigtet indsats og kan dermed også bidrage til en mere langsigtet virkning (Aalborg Universitet 2019).

SAMARBEJDE MED ANDRE AKTØRER OMKRING DE UNGE

Når det gælder de unge i målgruppen, der er i en særligt udsat position, har fritidsjobkonsulenterne samarbejdet med andre aktører i de unges liv. Det kan fx være pædagoger fra den lokale ungdomsklub eller skole samt kontaktpersoner hos kommunen. Det brede samarbejde med forskellige aktører omkring de unge har øget projektet mulighed for at tilrettelægge et fritidsjobforløb, der passer til den unges behov, skole og fritidsliv. Det helhedsorienterede blik på den unges situation gør, at den unge oplever støtte i flere arenaer, fx fritidsliv og skole, hvilket forskning påpeger som et vigtigt element i et større kriminalpræventivt arbejde (Aalborg 2019).

Det brede kendskab til de unge, deres familier og samarbejdet med aktører omkring de unge giver fritidsjobkonsulenterne et indblik i de unges individuelle livssituation. Dette giver projektet redskaberne til at række ud til særligt de mere sårbare og udsatte unge, der ellers ikke selv opsøger fritidsjobindsatsen eller deltager i andre arrangementer i boligområdet.

Samarbejdet med andre aktører omkring de unge har også omfattet, at fritidsjobkonsulenterne har brugt lokale klubpædagoger til at finde virksomheder, hvor de unge kunne blive ansat. Oplevelsen i begge helhedsplaner har været, at disse aktører har haft et godt netværk til mange lokale erhvervsdrivende, og derigennem har kunnet bidrage til at finde fritidsjob.

NETVÆRK MED ARBEJDSGIVERE

Projektet har opbygget netværk og relationer til virksomheder og samarbejdspartnere, hvor de unge kan arbejde. Det omfatter både, at projektet finder virksomheder eller aktører, der gerne vil ansætte de unge, men også at projektet er med til at skabe arbejdspladser i samarbejde med virksomheder og lokale aktører fx områdefornyelsen, det lokale kulturhus og bibliotek. Nogle samarbejder er etableret gennem personligt netværk og/eller det netværk, som de boligsociale medarbejdere i forvejen har i lokalområdet.

Projektet er både lykkes med at skabe lokale fritidsjob, men også fritidsjob, der ikke ligger i/tæt på lokalområdet. Det lokale afsæt kan være motiverende for de unge, da der er social status i at arbejde på den lokale café eller sportshal. Samtidigt kan dette også være motiverende for de lokale samarbejdspartnere samt private virksomheder, da de får muligheden for at løfte en lokal ung og dermed tage et lokalt socialt ansvar. Det at skabe lokale fritidsjob fungerer derfor som et konkret kriminalpræventivt redskab, som kan være med til at få de unge væk fra gaden, hvilket kan give positive resultater for hele området.

Omvendt ser vi særligt for mere udsatte unge, at det opleves som positivt at komme væk fra boligområdet og blive sat i en ny kontekst. Dermed ser vi både fordele og ulemper ved at arbejde lokalt og opfordrer dermed til, at projektet fortsætter med de brede samarbejde, som både er lokalt placeret, men også kigger væk fra lokalområderne og samarbejder med samarbejdspartnere fra forskellige områder. Dette kunne fx være sæsonbestemt arbejde, da det passer med den periode, de unges skal ansættes.

FOKUS PÅ DET GODE MATCH

En del af konceptet ’Fritidsjob til ALLE unge’ er at finde et match mellem den unge og virksomheden eller samarbejdspartneren. Projektet har et overordnet individuelt fokus på den enkelte unge og deres unikke livssituation, hvilket gør, at den unge udvikler sig i sit eget tempo. Projektet bruger tid på at matche den unges interesser og ressourcer med virksomhedens og samarbejdspartnerenes behov og ønsker. Det er vigtigt at finde et godt match mellem den unge og virksomheden og samarbejdspartnere, da matchet har betydning for både den unges oplevelse af at være en del af projektet, men også for virksomhedens og samarbejdspartnernes oplevelse med at have den unge ansat.

Jeg synes, at helhedsplanerne har forsøgt at tage hensyn til os, fordi de har rekrutteret unge, som havde interesse i arbejdet her. I starten fik jeg ansat en ung, som ikke rigtig var motiveret, og derfor sagde jeg, at jeg ønskede en ung, som var motiveret, og det ændrede sig derefter, og det gjorde en kæmpe forskel. Så det var rigtig godt, at jeg havde den mulighed. De tog hensyn til mine behov, så de

prøvede, at imødekomme mine ønsker. –Arbejdsgiver

LØNKOMPENSATION OG HJÆLP TIL VIRKSOMHEDER

Lønkompensation er et grundlæggende element i konceptet ’Fritidsjob til ALLE unge’. Alle virksomheder kan få dækket lønudgifter til fritidsjobberen gennem projektet. Det giver virksomhederne og samarbejdspartnerne incitament til at ansætte den unge. Det, at projektet kan tilbyde virksomheder og samarbejdspartnere lønkompensation, giver mulighed for at skabe flere fritidsjob, da mindre virksomheder eller lokale institutioner fx kulturhus, bibliotek, sportshal m.v. med færre lønmidler også har mulighed for at deltage projektet.

Foruden lønkompensation tilbyder projektet også hjælp i forhold til det administrative i en ansættelse. Det indbefatter også muligheden for, at de unge ikke ansættes i virksomheden, men enten i boligforeningen eller gennem andre fritidsjobaktører. De to projekter har løst dette på forskellig vis. Således ansætter Fællesskaberne i Sjælør-Sydhavn de unge internt i KAB, imens NørreBrobyggerne på Lundtoftegade ansætter den unge gennem FRAK (anden fritidsjobaktør på indre Nørrebro).

Det giver muligheden for, at virksomheden kan gøre en ung god til at arbejde og så senere ansætte dem. Man skal være opmærksom på, at man bruger tid og krudt på oplæring, men det er også en god mulighed

for at afprøve en ung. – Arbejdsgiver