LandbrugsAvisen økonomi Årets unge landmand
28
30. SEPTEMBER 2016
Simpel drift og rutiner holder omkostninger nede o Connie Linde Derfor kandidat Connie Linde er meget målrettet. Hun har i de sidste syv år sat sparepenge på en etableringskonto for at kunne blive landmand. ■■ Hun har formået at vende den konkurstruede bedrift, hvor besætningen havde en lav ydelse, sygdomme og høj dødelighed, til det modsatte på bare et enkelt år. ■■ Connie Linde er yderst bevidst om sin bedrift og driften af denne, hvor hun tænker økonomisk og langsigtet. Dette kan ses på hendes regnskaber, hvor hun er langt under det gennemsnitlige nulpunkt for mælkeproducenter. ■■
En konkurstruet gård ved Grindsted er på bare et år blevet løftet op af Connie Linde. Hendes arbejdsmetoder inkluderer enkelthed, rutiner og gåpåmod. Af Sofie Karoline Høgedal sfh@landbrugsmedierne.dk tlf: 33 39 47 83
I LandbrugsAvisen kan du i oktober læse om unge spydspidser, der er klar til at fortælle om deres mål Konkurrence og vejenebetingelser derhen. Landbrug & Fødevarersi delegeretPåPåårets delegeretmøde november møde i november kåres vinderen. kårer LandbrugsAvisen, i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Gjensidige, Årets Unge Landmand. ”Hos Gjensidige vil vi gerne hylde og belønne unge mennesker, der tør tage en chance i en usikker tid.” Britta Bjerregaard, Gjensidige,” – Landbrugsdirektør i Gjensidige, Britta Bjerregaard Formålet med Årets Unge Landmand er at sætte fokus på lyspunkter i form af konkrete beretninger om unge landmænd, der med kreativitet, flid og rettidig omhu bryder mønstret og etablerer sig med en bedrift, der peger fremad, herunder ikke mindst deres evne til at styre gennem diverse risici, både driftsmæssigt og økonomisk.
Årets Unge Landmand vinder en studierejse til en værdi af 30.000 kr. Kriterier: Max 35 år ■■ Etableret indenfor de sidste fem år. ■■ Sund bedrift ■■ Heltidsbedrift ■■ Leder af bedriften, uanset om den formelt er ejet af f. eks. pensionskasse eller et IS, hvor faderen osse er med. ■■
»
Jeg er jo ikke nogen husmor,« siger 28-årige Connie Linde, mens hun serverer en lidt tynd kaffe. Hun sidder i sit arbejdstøj i medarbejderstuen. Foran hende hænger en stor tavle med en udførlig plan over ugen. Connie Linde købte en konkurstruet gård tæt ved Grindsted for et år siden, da den tredje ejer på bare fem år var ved at gå konkurs. Da Connie Linde overtog gården, var der 165 køer, der gav 8000 kg. EKM pr. ko om året. Nu i midten af september 2016 står der 220 køer ude i staldene, der de sidste 12 måneder har ydet 10.000 kg. EKM. Målet for Connie Linde er ikke at nå topresultater, men få gjort driften så billig som muligt. »Jeg tror på, at vi, når vi når gennemsnitsydelsen, skal prøve at hive omkostningerne ned, så vi får et højt restbeløb i stedet for,« siger Connie Linde. Det må siges, at omkostnin-
gerne er kommet ned på gården, for hendes nulpunkt - den omkostning, der er på at producere mælk - er nede på 2,04 kr. for at lave en liter mælk. Det betyder, at hun rent faktisk tjener penge, selvom mælkeprisen har været lav siden købet. »Jeg sagde til mig selv, at jeg ikke ville i gang som selvstændig, hvis jeg ikke kunne tjene minimum en halv mio. om året og have et nulpunkt under 2 kroner og 20 øre,« fortæller Connie Linde.
Simplicitet og rutiner Den unge landmand har været heldig med gården. Hver ejer havde fornyet den, før de gik konkurs. Derfor ligger der asfalterede veje, nyere plansiloer og en ny gylletank. »Det har været en fordel for mig, at den har været meget konkurstruet. Hver gang der kom en ny ejer på, blev der investeret. Jeg ville aldrig få lov af banken til at lave de ting selv. Så det har været et plus for mig, at andre har prioriteret de ting,« siger Connie Linde. Da den unge landmand købte gården, var det vigtigt at bygningerne var i orden. Så skulle hun kun fokusere på besætningen og driften, hvor hun mener, at det skal være simpelt med indbyggede rutiner. »Jeg prøver at gøre driften her så simpel som mulig. Det skal blive en rutine at gøre tingene. Når man gør den ene ting, så gør man også den anden. Derved undgår vi at bruge en masse tid på noget, der skal ske automatisk. Jeg tror, at hvis man bare sørger for at gøre alle rutinerne, behøver det ikke være nogen videnskab at få køerne til at give mælk,« siger Connie Linde.
Uro i besætningen Da Connie Linde overtog gården med dertilhørende 85 hektar, overtog hun også besætningen. Der havde ikke været insemineret i flere måneder, og besætningen døjede med sygdomme og
Til gården medfølger der 85 hektar. Det er ikke nok til 220 køer. Derfor køber Connie Linde en del grovfoder til køerne. Foto: Torben Worsøe.
30. SEPTEMBER 2016
LandbrugsAvisen økonomi Årets unge landmand
og ydelsen oppe
29
3
Gode råd 1. Du skal ikke sætte dig for
dyrt. Det er en god ide at holde et lavt nulpunkt for at få det hele til at løbe rundt.
2. Bedriften skal først og
fremmest være en forretning og ikke et hjem. Få det til at løbe rundt økonomisk, så der er plads til at kalde det et hjem.
3. Kom med tingene til ban-
ken, før de beder om det. Så virker det som om, man har mere overskud. Det giver et overblik over bedriften. Man skal ikke sylte kontoret.
Blå Bog 2004: 1A på Grindsted Landbrugsskole 2007: 1B på Kjærgård Landbrugsskole 2010: Produktionsleder og virksomhedsleder på Bygholm Landbrugsskole 2011: Agrarøkonom på Bygholm Landbrugsskole 2011: Rundrejse i Australien 2013: Fodermester på Dybdalgaard 2014: Driftsleder på Dybdalgaard 21. september 2015: Købte sin gård
Connie Linde vil ikke acceptere en almindelig sundhed. Hun skal være blandt de bedste med sundheden, før hun har lyst til at udvide. Foto: Torben Worsøe.
høj dødelighed. »Vi har haft salmonella, mycoplasma og en høj kalvedødelighed, men jeg er sådan en person, der siger, at jeg skal have det til at lykkes. I besætningen ved jeg, at jeg kan bruge fem timer ekstra om da-
gen for at forbedre sundheden. Det er billigere likviditetsmæssigt,« siger Connie Linde. Indtil nu har Connie Linde og hendes to medarbejdere fokuseret på helheden på bedriften. Nu er det tid til at fokusere på de små ting, der skal
Jeg er landmand fordi ■■
Det har været en udfordring for mig at få bevist, at min interesse altid har været for landbruget. I stedet for at bage kage med min mor, så har jeg stået ude i laden og pillet ved traktorer sammen med min far. Jeg har aldrig været presset til at blive selvstændig hjemmefra, tværtimod. Min mor ville nok godt have set, at jeg tog en gymnasial uddannelse, men det var bare aldrig spændende for mig. Jeg kan godt lide helheden ved at være selvstændig landmand. Hvis jeg var fodermester, så ville det være for meget passe køer. Som selvstændig får jeg lov til at være alle steder.
Det siger vennerne »Connie er en ener. Hun kunne finde på at være her i døgndrift for at få det hele til at fungere. Connie kunne komme forbi, når hun havde fri, i fint tøj for lige at tjekke en kælvende ko, og hvis der var komplikationer, så hoppede hun bare ind og hjalp til og kom ud og lignede lort bagefter.« Landmand Lars Jensen, ejer af Dybdalgaard, havde Connie Linde ansat som driftsleder for 400 årskøer i 2013-2015
læres ind i rutinerne. Før den 28-årige landmand overtog gården ved Grindsted, arbejdede hun som driftsleder på et konkursbo på Djursland. Da gården blev solgt, fortsatte Connie Linde som driftsleder for den nye ejer. Det er der, hun har fundet sin alternative driftsmetode. »Min alternative tankegang og tankerne om en simpel drift stammer fra der, hvor jeg var driftsleder før. Nærigheden har jeg nok fået hjemmefra,« griner Connie Linde.
Tjekker økonomi hver måned Når det skal være simpelt og enkelt, så skal økonomien også svare til det. Derfor tjekker Connie Linde økonomien hver måned for at sikre, at
hun er på rette kurs. »Det er rart selv at vide, hvordan budgettet ser ud. Jeg sender målepunkterne til banken hver måned. Hvis jeg kan se, at der er blevet brugt 10.000 kr. for meget, så kan jeg hurtigt nå at spare måneden efter for at indhente pengene,« siger Connie Linde.
Bedriften 220 malkekøer ■■ 85 hektar jord ■■ Dyrker majs og græs ■■ Årsydelse på 10-11.000 kg. mælk pr. årsko ■■ Har tidligere været gået konkurs tre gange inden for fem år ■■ Solgt for 23 mio. kr. i 2015 ■■
5 år fra nu:
Hestebønner: Jeg vil gerne lave GMO frit mælk, så inden for de næste fem år vil jeg begynde at dyrke hestebønner og mindske forbruget af soja i foderet. Jeg tror på, at mine køer godt kan give mælk uden soja. Ny stald: Forhåbentlig vil der stå en ny stald med dobbelt så mange køer, som der er nu. Men jeg forventer stadig at have en simpel drift uden store omkostninger. Hvis det ikke er rentabelt at bygge en stald inden for de næste fem år, kommer der heller ikke nogen stald. Det skal ske, når man kan se økonomien i det.