14
19. FEBRUAR 2016
Nyheder | Debat | ØKONOMI | forening & Navne | Noteringer
LandbrugsAvisen 1. sektion
Fredede bygninger forfalder En undersøgelse lavet af BYFO vil kortlægge fredede bygningers funktion og forfald Af Sofie Karoline Høgedal sfh@landbrugsmedierne.dk tlf. 33 39 47 83 Fredede bygninger uden funktion står tomme og forfalder, fordi ejere ikke har råd til at vedligeholde dem. »Vi ved, at der især på land-
brugsejendomme er fredede bygninger, som ikke er i brug længere, og som ikke kan få en ny økonomisk bæredygtig funktion. Det kan det ikke lade sig gøre uden radikale ændringer, hvor fredningsværdierne lider ødelæggende overlast. Det er et problem, man ikke skal undervurdere, fordi ejerne er forpligtet til ”at holde bygningerne tæt på tag og fag.” Nogle gange tvinges ejerne til at foretage kostbare
istandsættelser, som ikke har en chance for at blive forrentet,« fortæller formand Birthe Iuel. Bygnings frednings foreningen (BYFO) har til foreningens medlemmer rundsendt en spørgeskemaundersøgelse, der skal kortlægge de fredede bygningers anvendelsesgrad. Spørgeskemaet er sendt ud til 2.300 medlemmer, og svarfristen slutter i dag. Den skal være med til at illustrere en
problematisk tendens, som BYFO vil ændre. Når en bygning er fredet, skal ejeren selv betale vedligeholdelsen. Der er oftest tale om tomme driftsbygninger. Vedligeholdelse kan løbe op i et meget højt beløb, der kun vil være en udgift. Et foreløbigt resultat af undersøgelsen viser, at over halvdelen af dem, der har svaret, har en fredet bygning uden funktion »Vi vil rigtigt gerne tage
dette problem op politisk, Hvis man mener, vi som samfund er så rigt, at vi har råd til den luksus det er, at have historiske bygninger stående tomme, fordi de skal fortælle vore børn og efterkommere den kulturhistorie bygningerne er udtryk for, så er det ok. Man kan bare ikke overlade den opgave til den enkelte ejer« siger formanden.
Fredede bygninger BYFO undersøger funktionstømte bygninger ■■ Uden funktion forfalder bygningerne ■■ Vedligeholdelse er ejerens ansvar ■■ En fredet bygning må ikke ændres, ■■ Anses som kulturarv ■■
Opgivende godsejer:
Hvem vil bo i en kostald uden vinduer?
Rosenfeldt Gods har flere fredede bygninger, som ejer Peter Oxholm Tillisch skal vedligeholde. Men bygningerne står tomme, og omkostningerne er så store, at bygningerne forfalder. Af Sofie Karoline Høgedal sfh@landbrugsmedierne.dk tlf. 33 39 47 83 Det er fredag, og morgensolen bader Rosenfeldt Gods i varme. Seks røde bygninger fra 1776 byder smukt velkommen for enden af alléen. Det er svært at se udefra, at tre af dem står tomme og forfaldende. »Vi har syv fredede bygninger, og tre af dem er simpelthen ubrugelige. De står tomme og forfalder mere og mere hver dag. Der er ingen automatiske tilskud fra staten, og vi har ikke økonomi til at renovere dem selv,« fortæller godsejer Peter Oxholm Tillisch. De tomme bygninger består af en gammel kostald uden vinduer, et mejeri med fliser i alle rum, og til sidst en agerumslade med synlige bjælker af pommersk fyr, og alt i bygningerne skal bevares ved renovering, siger Kulturstyrelsen. »Kostalden vil aldrig kunne bruges, fordi vi ikke må sætte vinduer i, og hvem har lyst til at bo i et gammelt mejeri med fliser i alle rum?« spørger godsejeren indenfor i det gamle mejeri og understreger, at problematikken ved fre-
””
»Jobbet kan være drænende på grund af de fredede bygninger, men jeg har jo altid retten til at sige op. Selvom jeg ikke kunne finde på at gøre det, så er det meget rart at vide,«
Peter Tillisch driver Rosenfeldt Gods, der består af syv fredede bygninger. Her står han foran den gamle kostald, der er tom. Stalden har ingen vinduer, og hvis den skal renoveres, skal bygningen beholde sit oprindelige udseende.
Bagsiden af Agerumsladen er ikke blevet vedligeholdt. Det er for dyrt. dede bygninger er, at der kun kan være råd til beskyttelse af bygningerne, hvis de også bliver benyttet. Omstændeligt og dyrt »Vi har ved lov pligt til at vedligeholde og renovere de fredede bygninger, men omkost-
ningerne stiger ud over vores økonomiske muligheder. Og så kommer selve processen oveni, der er meget omstændelig, ekstremt bureaukratisk og langsommelig,« forklarer godsejeren. En fuld istandsættelse af det udvendige af bygningerne
vil komme til at koste godset 15 millioner kroner. Penge som i første omgang ikke vil kunne tjenes hjem igen. »Efter en istandsættelse vil bygningerne stadig være ubeboelige, så de 15 millioner er en udgift, vi ikke kan tjene på,« fortæller han. Staten skal ind over Ved privatejede fredede bygninger er det ejeren, der hæfter for udgifter til vedligehold og eventuel renovering. Mens Kulturstyrelsen skal godkende renovering og ændringer, og det er en lang proces med megen dialog. Peter Oxholm Tillisch har ikke en løsning - men et bud på en mere effektiv proces: »Kulturstyrelsen skal tage ansvaret for fredede bygninger og vælge, hvilke det er værd at
bevare og dermed støtte. Så bliver vedligeholdelsesudgifter til kulturarven lagt over på staten. Og de bygninger, der ikke bliver støttet, bliver fritstillet.« Energidrænende Peter Oxholm Tillisch er 5. generation til at drive Rosenfeldt Gods. »Jobbet kan være drænende på grund af de fredede bygninger, men jeg har jo altid retten til at sige op. Selvom jeg ikke kunne finde på at gøre det, så er det meget rart at vide,« siger han. Peter Oxholm Tillisch driver godset sammen med sin kone, Tinna Tillisch, der også udtaler, at det kan være hårdt at stå for vedligeholdelsen af de fredede bygninger.
»Men der er sandelig også mange livsværdier på landet. At bo på landet og drive et stort landbrug er helt fantastisk. Det vil vi aldrig vende ryggen,« siger Tinna Tillisch.
Rosenfeldt Gods Består af syv fredede bygninger ■■ Bygget i 1776 ■■ Har 2500 hektar land ■■ Drevet af Peter og Tinna Tillisch siden 1991 ■■ Primærlandbrug er planteavl ■■