LandbrugsAvisen PÅ TUR
18
15. JULI 2016
Inteview Foto: Seges
Birgit Rafn er 81 år. Hun har 30 lamaer og alpacaer, som bliver klippet hvert andet år. Det tager halvanden time at gøre det, men det bliver også gjort manuelt, fordi det er hyggeligt. Foto: Torben Worsøe
Lama-landmand: Velopdragne lamaer spytter ikke SOMMERSERIE:
HUSDYRET Birgit »Gitten« Rafn har haft lamaer i 30 år. Hun har prøvet alle traditionelle produktioner, men lamaerne er bare det nemmeste. Af Sofie Karoline Høgedal sfh@landbrugsmedierne.dk tlf. 33 39 47 83
N
år man tænker på lamaer, så tænker man måske på aggressive dyr, der spytter, hvis man kommer for tæt på. Og man forbinder
slet ikke lamaer med Danmark. Mange får sig en overraskelse, når de besøger Birgit Rafns Lamaland på Langeland. »Velopdragne lamaer spytter ikke. Og her foregår alt på lamaernes præmisser,« forklarer Birgit Rafn ude på marken, hvor lamaerne går. Da hun bliver spurgt om, hvorfor hun har lamaer, svarer Birgit Rafn kækt. »Hvorfor skulle jeg ikke have lamaer?« Den 81-årige landmand har været fascineret af lamaer, siden hun fik lov til at spinde lamauld på sin mors gamle rok. Sidenhen begyndte hun at avle wooley-lamaer og alpacaer til salg i Danmark - kødet skulle efter sigende smage som rådyr. Nu får lamaerne og alpaca-
erne lov til at passe sig selv på marken, hvor de holder græsset nede. Deres uld bruger hun til at spinde af og sælge. »Det er et utroligt nemt dyr at holde. Mine lamaer passer mest sig selv. De er rigtig gode afgræssere og kræver ikke særlig meget proteinrigt foder,« siger lama-landmand Birgit Rafn.
Lamaer er ikke krammedyr Med sin høje faglighed inden for lamaområdet er Birgit Rafn blevet formand for Dansk Lamaforening, der huser omkring 50 medlemmer. Hun elsker sine lamaer, men efter at have brugt lang tid på at forsøge at gøre dem til kæledyr, opgav hun. Det kan ikke lade sig gøre. »Det er vigtigt at vide, at lamaer ikke er krammedyr. Hvis man vil
have et kæledyr, så skal det ikke være en lama,« siger Birgit Rafn. Hun vil meget gerne rådgive fremtidige lamaejere, så det ikke bliver en dårlig oplevelse for dyr eller menneske. Birgit Rafn har arbejdet i en farestald, haft ammekøer og avlet fjordheste, men det er lamaerne, hun holder fast i. Og lamaerne skaber også megen opmærksomhed, når folk kommer forbi. Derfor har Birgit Rafn gjort sin gård og lamaerne til en lille attraktion for forbipasserende. »Vi har gjort det muligt for forbipasserende at gå en tur rundt om foldene, så de kan se lamaerne. Så har jeg en gårdbutik, hvor man kan købe lama og alpacagarn,« siger Birgit Rafn.
Kan det betale sig at holde lamaer i Danmark?
Lamaer er nemmere end køer Af Sofie Karoline Høgedal sfh@landbrugsmedierne.dk tlf. 33 39 47 83
L
amaerne i Lamaland på Langeland holder seks hektar græs nede. De kræver kun lidt mineraler og et indendørsareal for at have det godt.
Foto: Torben Worsøe
Birgit Rafn har tidligere avlet på sine lamaer og alpacaer, nu er det bare hobby.
»Mine lamaer slår græsset og kræver ingen pasning ligesom for eksempel køer. Og lamaer har meget sjældent brug for dyrlægebehandling,« fortæller Birgit Rafn. Lamaer er sjældne i Danmark, derfor er det også svært at avle. Et lamalam kan sælges for 6.-8.000 kr. »Man skal ikke anskaffe sig lamaer på grund af økonomien. Man skal gøre det, fordi man har lyst, og det vil passe godt til ens gård,« siger Birgit Rafn, der selv nyder sine lamaer på gården.
Nicher i Danmark I Danmark er der en del landmænd, der forsøger sig med nicheproduktioner, som for eksempel Birgit og hendes lamaer. Nicheproduktioner er med til at udvikle den traditionelle drift og er generelt sundt, også for landbruget, mener chefkonsulent hos Seges, Ivan Damgaard. har nogle landmænd ni? Hvorfor cheproduktioner? Ofte er det en person med et stærkt iværksættergen eller en person, der søger en alternativ udnyttelse af de rammer, der for eksempel er på det landbrug, man har. De begiver sig ud i en nicheproduktion eller en produktion, hvor de regner med værditilvækst. betyder nicheproduktioner ? Hvad for dansk landbrug? Iværksætteren og den innovative ide bidrager til at udvikle landbruget. Omvendt kan man også konstatere, at mange værditilvækstere og nicheproducenter ikke altid bruger tilstrækkelig med ressourcer på at afdække markedet, så der er en fare for, at de kan komme i økonomisk klemme. ser fremtiden ud for den ? Hvordan her form af nicheproduktioner? Jeg tror, vi vil se flere iværksættere med innovative ideer indenfor alle grene af landbruget. Nogle nicher vil vokse sig så store, at de bliver en del af det ”etablerede” landbrug som for eksempel økologi. skal man have i baghovedet, ? Hvad hvis man overvejer at starte en nicheproduktion? Vi ved fra undersøgelser på tværs af brancher, at to tredjedele af iværksætterne lukker virksomhederne igen inden for de første 36 måneder. Men det betyder så også, at en tredjedel overlever og skaber nye rammer for nye produktioner og produkter.