SOLDATEN | 1. Udgave | 2016

JANUAR · NR. 1 · 2016

HRU-øvelse i

LITAUEN Delingsføreren

– din bedste ven

+

Life Hacks til din værnepligt + I et dilemma? Brevkassen rådgiver!

OG MEGET MERE!

KOLOFON

> LEDER

Velkommen til jer – og velkommen til os!

Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: soldatenmail@gmail.com telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg Redaktion: Ida Wolff Ravneberg Erik Christfort Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 3.553 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødven­ digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Striber

2 SOLDATEN NR. 1 • 2016

Efter endt civilt liv er I nu klar til at træde ind på en af Danmarks absolut fedeste arbejdspladser! Selvom jeres militære karriere måske ikke kommer til at vare en menneskealder, men måske kun 4, 8 eller 12 måneder, kan vi her på redaktionen godt afsløre, at de minder og venskaber, I rager til jer gennem jeres værnepligt, højst sandsynligt kommer til at vare hele livet. Derfor skal der lyde en stor opfordring til at gå til de næste par måneder med oprejst pande og suge til jer!

Præcis ligesom I træder ind i en helt ny verden, har vi de sidste par uger også prøvet en helt ny side af Forsvaret, nemlig arbejdet på SOLDATEN. Vi har med dette første blad forsøgt at give jer det bedste udgangspunkt, så gør nu jer selv og os en tjeneste, og læs det meste mellem side 2 og 32 ;) Mange hilsner Ida Wolff Ravneberg og Erik Christfort Journalister på SOLDATEN.

Life Hacks til rekrutten

5-7 04: Mød den nye redaktion!

05-07: Life Hacks til rekrutten – gode råd fra de gamle til de nye

08: Konkurrence – har du insta-faktor?

09: Side Najne-pigen 10-11: Delingsføreren

– din bedste ven

12-15: Hvad er HRU? 10-11 D elingsføreren

– SOLDATEN på øvelse i Litauen

16-19: En profil i Forsvaret – Fra knægt til kaptajn

19: Brevkassen 20-21: Du ved, du er fra Forsvaret når...

22-23: History Facts: Flammen 24-25: De tre værn – Alt det, du ikke vidste

26-27: Danmark i internationale missioner

– Mission MINUSMA i Mali

28: Undskyldningsdigte 29: Sergentcitater 30-31: Nyt fra Værnepligtsrådet 26-27 Danmark

i internationale missioner

SOLDATEN Nr. 1 • 2016 3

Introdukti Ida Wolff Ravneberg Velkommen til!

Ligesom de fleste af jer er nye i Forsvaret, er Erik og jeg nye på SOLDATENs redaktion.

Jeg er kommet hertil efter fire måneders HBU ved Telegrafregimentet i Haderslev, som desværre gik alt for hurtigt. Værnepligten er en sjov, udfordrende og til tider våd og klam oplevelse, som man skal huske at nyde – fire måneder er ikke længe!

4 SOLDATEN NR. 1 • 2016

Her på SOLDATEN vil vi forsøge at hjælpe jer godt på vej med tips og tricks, sergentcitater, lækre Side Najne-piger til de grå dage og selvfølgelig en hel masse flotte billeder af jer, når I er allermest pressede.

Vi glæder os til at se en masse pizzabaretter, rekrutnosser, våde støvler, tunge rygsække, mudrede M95’ere, kolde feltrationer, hullede teltflager, rasende sergenter – og så selvfølgelig

alle jeres glade ansigter, når den månedlige udgave af SOLDATEN udkommer.

Knæk og bræk med det hele, og god fornøjelse!

on: Erik Christfort Hej, og velkommen til!

I skrivende stund har jeg arbejdet i Forsvaret i ni måneder siden min start på Den Kongelige Livgardes hold april 15. Efter fire måneders grøn tjeneste i Høvelte afsluttede jeg sidst i november yderligere fire måneders tjeneste som vagtgående garder i vagtkompagniet.

Min seneste tid er derfor gået med det skriftlige og journalistiske arbejde på SOLDATEN til det nummer, du sidder og læser netop nu, og hvis dette arbejde har givet mig noget, så er det i høj grad tid til at mindes alle mine fede oplevelser fra både grøn og blå tjeneste. Næst efter dette har jeg faktisk brugt en del tid til at glæde mig på dine vegne over alle de fede tider og legendariske historier, du går i møde. Derfor vil mit bedste råd til dig faktisk også være at fokusere på forventningens glæde, for før du har set dig om, er du færdig med alt det sjove ;)!

Held og lykke!

SOLDATEN NR. 1 • 2016 5

Grønne

LIFE HACKS Fra de gamle til de nye Vådservietter

Rene hænder, rene handsker

Vådservietter er din nye bedste ven.

De fungerer som erstatning for toiletpapir i felten eller til et hurtigt felttrucker-shower, til at fjerne sløring bag ørerne og på alle læderremmene inde i hjelmen, til at fjerne bagepulver fra din CBRN-maske, til en hastig omgang støvlepuds... Kort sagt: Fedt nu ned i det nærmeste supermarked, og køb en ordentlig stak af de velduftende babynumserensere.

Når nu vi er ved sløringen; tør lige det værste sløring af i græsset, før du stikker pladerne i handskerne igen. Så undgår du at få sortgrønne Shrek-fingre, hver gang du fryser på fingrene!

Plastikposer/Ziplock-bags Ekstra plastikposer kan bruges til alt! Særligt pigerne bør måske skrive sig bag øret, at hvis man har noget ’ekstra’, man skal af med, er det rigtig dejligt at have en plasticpose med... Invester evt. også i ziplockbags, der kan holde både ID-kort og notesbøger tørre og hele. De fleste befalingsmænd har en farlig forkærlighed for vandpassager!

Ekstra kuglepenne Der er ALTID nogen, der mangler noget at skrive med - vær den forberedte kammerat, der måske redder resten af delingen fra en kollektiv skider ved at have ekstra med! Sørg for at hamstre så mange notesbøger og kuglepenne som muligt, hver gang der er mulighed for det.

Ekstranøgle til køjemakker Giv det ekstra nøglesæt til skabet til din køjemakker – hvis du så mister dit eget nøglebundt, findes der en ekstra!

NB: fungerer selvfølgelig kun, hvis makkeren ikke er et kæmpe dræn.

Creme på før sløring Sløring er en led satan, der gerne vil kravle så langt ind i huden på dig som muligt. Hjælp dig selv lidt ved at putte godt med ansigtscreme eller lignende på om morgenen, så huden ikke suger det grønne stads til sig mere end højst nødvendigt.

6 SOLDATEN NR. 1 • 2016

Snackbags Hav en lille ziplock-bag i den ene lårlomme, hvor du kan lave din egen snackblanding, fx bestående af rosiner, nødder og tørret frugt osv. På feltøvelse kan man tage proteinbaren og lignende elementer fra feltrationen, skære dem op i mindre bidder og smide dem i posen, så man nemt kan snuppe en lille snack uden at skulle rasle med papir.

Put ekstra bagage i køjesækken Det sker, at man kan være lidt presset til stueeftersyn. Hvis der simpelthen ikke er plads til de sidste civile stumper i rejsetasken, kan man altid stoppe dem ned øverst i køjesækken... Det går som regel!

Liggeunderlag + sovepose i ’kondomet’ Læs RIGTIG grundigt nu, for det her bliver du glad for: Når du på feltøvelse endelig får lov til at krybe ind i bivuakken og hvile et par timer, før en led sergent igen begynder at smide med kanonslag, så vær god ved dig selv. Rul liggeunderlaget ud, og læg det ind i soveposeovertrækket sammen med den også udrullede sovepose. Så er det bare at rulle hele herligheden ud og hoppe i den – du kan nu sove trygt, vel vidende at dit liggeunderlag ikke flyver væk eller bliver vådt i løbet af natten.

Læg noget i Kop Klam Hvis du ikke vil høre en metallisk klonk-klonk-klonk-lyd, hver gang I skal lave stillingsskifte ude i terrænet, så put noget i Kop Klam – det kan fx være en gang toiletpapir eller lignende, som er proppet ned i en ziplockbag (så det ikke bliver vådt og går i opløsning).

IDA RAVNEBERG

Rigeligt Ajax Sørg nu for at sprede den gode, rene duft af kemikalier, som alle sergenter elsker at indånde til stueeftersyn! Et gennemluftet værelse med et hint af Citrus-Ajax giver et godt førstehåndsindtryk, der nogle gange kan lede sergenten til at være mindre grundig i krogene...

Til de kolde dage: lign en stodder Smid de sidste rester af selvrespekt væk, vend vrangen udad på fiberpelsen, og tag den på under jakken med det bamsede ind mod kroppen. Hvis din sergent ser væk et øjeblik, kan du måske også snige det sorte støvtørklæde halvvejs op over hovedet, så du ligner et dræn med mulige terroristforbindelser – men til gengæld undgår du træk i nakken. Hvis den er helt gal, kan sløringsnettet også inddrages som ekstra tørklæde!

Fordel rengøringen Fordel rengøringstjanserne fast, sådan at alle ved, hvad de skal lave hvornår. Så er der ingen sure miner mht., hvem der ’løfter mest’, og alle er frit stillede til at tumle ned i CAF og bruge en halv time på morgenmad, hvis de lyster det, så snart de har taget deres del af læsset.

SOLDATEN NR. 1 • 2016 7

IDA RAVNEBERG

KONKURRENCE Er du instalækker?

Har du en forkærlighed for billeder i Polaroid-farver? Eller har du bare altid din telefon på dig på de helt rigtige tidspunkter?

Så smid os et ’follow’ og et billede på:

#soldatendk

… Hvem ved, måske vinder du den lækre præmie!

Følg os på Facebook De Værnepligtiges Magasin – Soldaten

8 SOLDATEN NR. 1 • 2016

Og på Instagram SoldatenDK

ERIK CHRISTFORT

Side Heckler & Koch MP5 er uden tvivl en ældre dame, men ikke desto mindre er denne måneds Side Najne-pige en lækker sag. Denne maskinpistol blev udviklet i 1960’ernes Tyskland, og der er altså tale om ægte tysk kvalitet. Tallene taler da også for sig selv: På globalt plan benytter over 40 lande en af de mere end 100 forskellige MP5-modeller, der i dag produceres på fabrikken. Også herhjemme er det tyske våben populært og har fungeret som politiets automatvåben siden 1985. Det er dog ikke blot politiet, der har taget MP5’eren til sig. Ligesom det på verdensplan er et populært våben for specialstyrker, er det også på dette punkt blevet det foretrukne herhjemme, hvor Jægerkorpset på nuværende tidspunkt benytter MP5.

Og hvilke ”features” er det så, der har sikret netop Heckler & Kochs MP5 så stor udbredelse og en plads i historiebøgerne? Ifølge producenten selv er det den store tilpasningsgrad, der følger med de mere end 100 forskellige modeller. Således kan våbnet uden besvær tilpasses specialstyrkers behov i vand, på jorden og i luften.

-tøsen

Faktaboks Våbentype:...................................................................9-mm maskinpistol Løbslængde:.................................................................................... 225 mm Skudkadence:.............................................................800 skud i minuttet Mundingshastighed:...................................................................... 270 m/s Effektiv skudafstand:.................................................................. ca. 100 m

Kilder: www.heckler-koch.com/en/products/millitary/submachine-guns/mp5/mp5/ overview.html www.popularmechanics.com/millitary/a231/1281576/ https://da.wikipedia.org/wiki/MP5

SOLDATEN NR. 1 • 2016 9

Delingsføreren

– din bedste ven de næste fire måneder Uanset om du er startet i Vordingborg, Haderslev eller Skive, er du uden tvivl snotforvirret. Du har allerede stiftet bekendtskab med en lang række befalingsmænd og officerer, men hvem skal du gå til, og hvornår? SOLDATEN har hjulpet dig med at hjælpe dig selv ved at tage en snak med en delingsfører om, hvilke forventninger han har til sine rekrutter inden opstart, og hvilke forventninger I bør have til jeres delingsfører.

Med en fortid som sergent, en udsendelse som konstabel og et ophold på Hærens Officersskole er der ikke mange sider af Forsvaret, premierløjtnant Anders Ø. Mortensen ikke kan fortælle om den december morgen på Høvelte Kaserne, hvor SOLDATENs udsendte journalist får lov til at spørge ind til en delingsførers virke.

Forberedelse før en god tid Der ligger et stort administrativt arbejde inden starten på et nyt værne-

10 SOLDATEN NR. 1 • 2016

pligtshold, og Mortensens første guldkorn handler da også om forberedelse – fysisk og til dels mentalt. Efter tre hold som delingsfører på Høvelte Kaserne kan han ikke understrege vigtigheden af fysisk forberedelse nok.

Specielt kan ”produktionen” af nye gardere være krævende for de værnepligtige, da der udover de obligatoriske marchture, morgenløb og fysiske tests også bliver lagt en stor belastning på knæ og ryg under den grundlæggende eksercitstræning. Yder­mere

bør forventningens glæde også være en motivation for træning inden værnepligten, for uanset grundform vil bedre fysik give overskud til at nyde alle de fede ting som kammeratskab og feltture.

Med hensyn til det mentale forberedelsesniveau er en af de mest omtalte udfordringer med værnepligtige det uundgåelige ”rekrutchok”, som rammer langt de fleste i løbet af den første uges tid. Og til dette emne har

ERIK CHRISTFORT

premierløjtnant Mortensen blot et enkelt beroligende råd: Lad være med at gå og frygte noget, al begyndelse er svær. I skal bare gøre, hvad I får besked på, og ikke være bange for at spørge, hvis I er usikre – så skal I nok få en rigtig god uddannelse og en fed tid!

Kamp om tid til de værnepligtige I vil uden tvivl i løbet af jeres fire måneder blive ramt af en undren over, hvor jeres delingsfører er henne, og hvad pokker der er så vigtigt oppe på det kontor, men svaret ligger faktisk lige til højrebenet – svaret er nemlig jer! For udover selv at deltage aktivt i dele af jeres undervisning, primært SKYT, så lægger jeres delingsfører mange timer i planlægning og kontrol af alle jeres aktiviteter, lige fra booking af undervisningslokaler og bestilling af materiel til planlægning af feltture.

Under interviewet bliver SOLDATENs udsendte præsenteret for en lang

række tiltag, som premierløjtnant Mortensen anvender i samarbejdet med de værnepligtige. Allerede i de første uger bliver rekrutterne udover individuelle samtaler præsenteret for et spørgeskema med henblik på at afklare styrker, svagheder og ikke mindst forventningsafstemme, inden påbegyndelsen af Hærens basisuddannelse.

Gå efter bolden I har på nuværende tidspunkt garanteret allerede peget fingre af en deling eller hørt historier fra nær og fjern om HBU-hold, der har haft det nemmere eller sværere end jer selv.

Derfor falder det også meget naturligt at spørge til, i hvor høj grad det er op til delingsføreren at vælge stilen, som sergenter og oversergenter lægger i delingen – og her falder svaret prompte: ”Alle sergenter er forskellige og har deres egen stil, der falder dem naturligt. Det er vigtigt, at de holder fast i denne og ikke forsøger at spille skuespil. Det bliver lynhurtigt

gennemskuet. Men det er vigtigt for mig, at mine sergenter altid går efter bolden, hvilket skal forstås, som at de aldrig må blive personlige, men kun påtale handlinger eller mangel på samme. Der skal være en tydelig sammenhæng mellem handling og konsekvens”, siger Premierløjtnant Anders Mortensen.

Han supplerer med at nævne, at hvervning er det generelle formål med Hærens basisuddannelse, og at man på en tæt andenplads finder målsætningen om at give alle en god tid, uden at der dog skal gås på kompromis med uddannelsen eller disciplinen – både af hensyn til forsvarets image og for at sikre optimal undervisning for alle typer på et HBUhold.

SOLDATEN NR. 1 • 2016 11

Hvad er H Du har garanteret hørt forkortelserne ”GSU” og ”HRU” allerede. Men hvad er det, hvad betyder det, og hvad står det for? Måske har du opfanget, at det er uddannelser, du kan tage inden for Forsvaret, og her på SOLDATEN vil vi med denne artikel forsøge at sætte dig endnu bedre ind i, hvad begrebet ”HRU” består af.

HRU står for Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. Det vil sige, at det er uddannelsen, der gør dig til professionel soldat, også kaldet konstabel. Uddannelsen tager otte måneder efter din værnepligt. Det er ydermere den lige vej til internationale missioner. Dog er det ikke ensbetydende med, at du bliver udsendt. For at du får tilbudt en kontrakt og kommer i det, der hedder ”stående styrke” eller direkte på mission, kræver det nemlig, at du har gennemført din HRU tilfredsstillende. Kommer du i stående styrke og på mission, kommer du til at løse mange forskellige opgaver. Opgaverne kan bestå af alt fra kampsituationer til humanitær hjælp. Din hovedopgave ved udsendelser er nemlig at bidrage med at skabe stabilitet i det område, du er udsendt til. Det inkluderer at håndhæve ro og orden, patruljere, overvåge, uddele nødhjælp til civilbefolkningen og ikke mindst samarbejde med alle de øvrige involverede parter, både militære og civile.

Disse opgaver afhænger selvfølelig af din funktion, og udsendelsens specifikke formål.

Den løn, du får under uddannelsen som konstabel, ligger omtrent på 18.300 kr. hver måned. Er du udsendt, ligger basislønnen på 20.300 kr. pr. måned. Derudover er der en masse andre tillæg, som kommer på afhængigt af situationen. Desuden er der gratis kost og logi, og som du måske ved, er der ikke særlig mange muligheder for den helt store shopping under sådan en mission. Derfor er der gode forudsætninger for at få en flot opsparing. Er du i stående styrke i Danmark, hvor der ikke er nogen mission, får du ligeledes 20.300 kr. i løn.

Alt dette kan du læse mere om på Forsvarets hjemmeside. Men hvad går en hverdag ud på, når du er konstabelelev, hvad kræver det ifølge en kaptajn i et HRUkompagni, og hvilken ”rolle” kan du have i gruppen?

Alt det har vi her på SOLDATEN undersøgt for dig.

12 SOLDATEN NR. 1 • 2016

Det siger cheferne >> SOLDATEN deltog i november måned 2015 i Operation Red Sword, som foregik i Litauen. En øvelse hvor HRU-dagligdagen i Slagelse og Holstebro blev skiftet ud med et mere spændende og eksotisk område, nærmere betegnet byen Rukla i det centrale Litauen. De knap 150 soldater fra 3/I/ Jydske Dragon Regiment og 2/II/Garderhusar Regimentet havde tre ugers øvelse i det litauenske terræn som et højdepunkt i deres uddannelsesforløb. Turen havde ikke blot uddannelse for øje, men var også en del af NATO Assurance Measures, der skal sikre fred, stabilitet og tryghed i landene ved alliancens østgrænse. Vi var heldige at fange de travle chefer for at høre nærmere om, hvad de mener er vigtigt for en kommende konstabelelev.

HRU?

ALEXANDRA HELBECH MUNDT

Brian Lundberg Kristansen, Kompagnichef ved 2/II, Gardehusar­regimentet

Jannick Korsholm, Kompagnichef ved 3/I, Jydske Dragonregiment Hvilke muligheder har man efter HRU? Man har faktisk alle de muligheder, man vil. Der eksisterer ikke kun dragonregimentet, men også andre regimenter. Blandt andet er der sanitet, militær politiet, ingeniør, mekaniker, specialstyrkerne. Mulighederne er mange og man kan søge lige hvad man har lyst til. Hvis man ikke har lyst til at fortsætte, er det samtidigt en god erfaring at have med i bagagen. Mange civile firmaer og uddannelser ligger mærke til en uddannelse fra forsvaret på dit CV. Det bevidner, at du har lært lidt om disciplin og hårdt arbejde.

Hvad skal de soldater, du får fra værnepligten, indeholde?

Først og fremmest er det vigtigt, at de har noget styrke, både fysisk og psykisk, så de kan klare det at være soldat.

For det er ikke det nemmeste job i verden, du skal både have en god statur og være fysisk stærk, og så skal du også kunne klare dig i et miljø, som heller ikke er det nemmeste at gebærde sig i. Man skal ydermere kunne arbejde sammen og indeholde en hvis grad af social kompetence.

Men med vilje og den rette indstilling kommer man rigtigt langt.

Gode råd til de værnepligtige, der overvejer at søge?

Det skulle egentligt bare være at søge… Søg ind, og så må man jo se, om man kan komme videre. Man lærer rigtig meget af det.

Hvad kan man forvente sig gennem et HRU forløb?

Den står på en masse uddannelse i felten. I løbet af perioden har vi fire øvelser og tre skydeperioder. Vi gør det sådan, at vi træner et emne hjemme i Slagelse. Det kunne for eksempel være kamp fra stilling, og så tager vi på øvelse et sted på Sjælland, hvor vi udbygger og sætter det ind i en større ramme med hele delingen. Så kommer vi hjem igen, evaluerer øvelsen, træner det hele igen i øvelsesterrænet og slutter af med at lave en slags ”eksamen”, hvor vi gennemfører kamp fra stilling med skarpt oppe i Jægerspris skydeterræn. Så vi får sluttet cirklen på den måde for dette emne.

Hvad kan man bruge en HRU til, hvis man gerne vil tilbage til det civile?

Jamen du kan altid blive LMG-skytte i Brugsen ikke? Nej, det folk lærer herinde, det er det, som folk betaler tusindevis af kroner for i det civile i form af teambuilding kurser. Vores soldater bliver sat sammen på tværs af køn, sociale skel, uddannelse, alder og religion. Folk er tvunget til at arbejde sammen som en enhed og få den til at løfte sig. Det, som folk lærer herinde, er helt unikt. Samtidig lærer de ting som førstehjælp, som vi også lægger en del kalorier i, hvilket også klart er noget, de kan tage med i det civile. Derudover får alle en udtalelse med, som de kan vise til nye arbejdsgivere, som er ret velset. For det sker ofte, at folk, der sidder og ansætter i det civile, selv har været i Forsvaret. Så der opstår et tilhørsforhold, når der står JDR, LG, GHR, eller et andet regiment, hvor personen så sidder og tænker: ”Hey! Der har jeg også selv været”. Allerede det, at soldaten har været igennem det, som arbejdsgiveren selv har prøvet en gang, skulle gerne vise, at man er til at stole på, at man møder til tiden og har disciplin over for sine arbejdsopgaver og ikke er ustabil.

Gode råd til de værnepligtige, der overvejer at søge?

Er det svært at blive sergent, efter at man har været i HRU? Ja, det er et nåleøje at komme igennem, og det er bedst at have gjort op med sig selv i HBU’en, hvilken sti man tager.

Vi vil jo gerne have de bedste, en sergent skal kunne føre, undervise og lede. Når man har valgt at gå HRU vejen kan det være svært at skifte over og blive sergent. Det kræves, at man har to års tilfredsstillende tjeneste, før man kan starte på den afkortede sergentskole. Der er dog ingen regel uden undtagelse, hvilket betyder at man kan blive udpeget som et særligt talent og således få lov til at starte på sergentskolen.

Jeg forventer, at de har afklaret deres valg med deres bagland. For det er ikke et otte-måneders selvrealiseringsprojekt… Det er med henblik på, at vi tager de bedste og fører dem videre over i stående styrke, som så igen er et politisk redskab, der enten hedder udsendelse eller nationalt forsvar.

Smutter man seks måneder inde i forløbet, står vi pludselig tilbage med en masse huller, som måske kunne have været undgået, hvis folk havde gidet at sætte sig ned og tage snakken med den nærmeste familie.

SOLDATEN NR. 1 • 2016 13

Det kan din funktion blive i HRU I en gruppe er der forskellige funktioner, der skal udfyldes. Der er en Alfa, sygehjælper, LMGskytte (let maskingevær), dyseskytte, kører og vognkommandør. Alle sammen er meget vigtige for, at gruppen fungerer optimalt i forhold til de forskellige scenarier, man risikerer at møde i en skarp situation. Her kan du læse om de forskellige funktioner.

Dyseskytte, GV2, Næstved: Hvad indebærer det at være dyseskytte?

Sanitetsmand, Smørum, GHR: Hvad kan du bedst lide ved at være i HRU? Det er for eksempel sådan en tur i Litauen, som vi er på nu. Man lærer vanvittigt meget, da det er så intensivt. Men det er også rart, at det er afvekslende, så man ikke er på tur hele tiden.

Hvad indebærer det at være SANMAN (sanitetsmand)?

Jeg har været på et udvidet sygehjælperkursus i Aalborg, hvor jeg har lært at behandle diverse skader. Jeg kan også overdrage patienter til EVAC (evakueringshelikopter, der kommer og henter slemt tilskadekomne patienter, red.), hvilket de andre fra gruppen heller ikke er uddannet i. Så generelt kan jeg min førstehjælp helt til fingerspidserne, og så lidt mere. På kurset var den hårde fysiske del taget fra, altså der hvor man slæber og løfter, så der var fuld koncentration på behandlingsdelen. Dog blev stressniveauet løftet for hver dag, så vi lærte vigtigheden af at kunne det på rygraden.

Tips til værnepligtige, der overvejer at søge?

Man skal forberede sig på, at man ikke har særligt meget tid til familie og privatliv.

Ikke hermed sagt, at man ikke kan have en kæreste, men ens tid bliver skærpet, og dine civile bekendtskaber forstår ikke rigtigt, hvad du går igennem.

14 SOLDATEN NR. 1 • 2016

Det er mig, der tager pansrede mål, når vi er ude og lave for eksempel kamp fra stilling og angreb. Dog er min rolle også at være gruppens ”sprængstofsmand”.

Det vil sige, at i mange henseender er det mig, der har noget med granater at gøre, særligt i bykamp, og så er det mig, der hængsler. Så man er meget fremme i felten. Det kan ikke rigtig sammenlignes med panserværnet i værnepligten, da man stort set kun får lov at kravle med det på ryggen. Dysekanonen er mere avanceret og kræver også omskoling til de forskellige granater, man kan bruge. Man får også en hjælper til at lade den og til at vurdere ens træf og koordinere, hvor du skal sigte næste gang. Under omskolingen skød vi med skarpt, og når vi er på øvelse, skyder vi med gipsgranater, som næsten føles på samme måde at skyde med. Når du skyder med den, er det for sindssygt…

Hele kroppen får bare et stød, og det er ikke, fordi du får et ryk i skulderen, du får bare et kæmpe stød. Man fatter nærmest ikke noget i to sekunder, hvor man tænker: ”Hvad fuck skete der?” – og så er du klar igen.

Hvordan oplever du værnepligten versus reaktionsstyrkeuddannelsen?

Jeg har, lige siden jeg var lille, villet være soldat. Så jeg startede i værnepligten og syntes, at det var fedt, og man får et indblik i, hvad det handler om. Men jeg fik blod på tanden til at lære mere og få mere viden og var heldig at få en plads i HRU. Alle de ting, man blev introduceret for i HBU’en, bliver der gået i dybden med, og man lærer meget mere, som giver mere mening.

Fedeste oplevelse i Forsvaret?

At skyde skarpt med dysekanonen, det er det fedeste.

ALEXANDRA HELBECH MUNDT JDR, Birch og Balskilde, kører og vognkommandør: Hvad består jeres roller af?

Birch: Jeg kører og står for, at vognen har det godt. At det hele spiller med den. Det er sjovt og udfordrende, i og med man skal være god til at færdes i terrænet.

Balskilde: Jeg er med på net og skal være med til at høre befalinger. Derudover sidder jeg oppe på vognen med TMG’et (tungt maskingevær, red.), og scanner terrænet efter fjender. Strengt taget er jeg kørerens øjne.

Han kan nemlig kun se lige ud foran sig, så alt andet er mit ansvar. Det kræver en masse tillid, hvilket var rigtig svært i starten. Når vi bakker, kan han ingenting se, det er mig, der skal styre det.

Birch: Samlet set er vores mest udfordrende opgave, når vi kommer i føling. Det ændrer sig fra situation til situation, men praksis er, at vi skal tilbage til et sted, hvor vi kan sidde infanteriet af. Derfra er det så, at vi skal tjene vores penge, for når vi har gjort det, skal vi hele tiden ændre stilling, som passer til dem, og som kan støtte dem på bedst mulig vis. Det er meget selvstændigt, udfordrende og fedt. Vi er meget i vognen og øver os i at køre, men nogle gange er vi også med i gruppen, hvor vi bliver sat ind vilkårligt. Men vi skal lære det samme som de andre i gruppen.

Balskilde: Derudover kører vi også de andre i lastbilen, som man får kørekort til som vognkører og kommandør.

Gode råd til en, der godt kunne tænke sig at være vognkører eller kommandør?

De skal forberede sig på ventetid, særligt tæt kammeratskab, selvstændighed, og at de andre i gruppen ser lidt ned på en. De hævder, at vi ikke laver en skid, for de aner ikke reelt, hvad det kræver at holde det køretøj kørende. Det er et kæmpe ansvar.

Alfa, GV1, Nyrup GHR: Hvad gør du som Alfa?

Det er rent faktisk mig, der styrer gruppen, da gruppeføreren ikke styrer gruppen så meget. Han har kommunikationen til ovenstående og delingsnettet. Så når han har travlt med det, er det mig, der styrer gruppen og befaler for, hvad der skal ske. Jeg kontrollerer dem også i forhold til battle checks og under kamp. Så han er mere ”opad-kommunikerende”, hvor jeg er ”indadkommunikerende” i gruppen.

Ændrer rollen sig fra HBU til HRU? Den ændrer sig virkeligt meget. I HBU får du en radio og et par småopgaver, og så er du Alfa. I HRU svarer det at være Alfa til at være sergent i HBU. Du står for det hele, mens gruppeføreren nærmest trækker sig ud af kampen og kommunikerer på større net. Det, som Alfa’en siger i HRU, bliver også håndhævet i større grad, for hvis du siger en Alfa imod i værnepligten, så går det nok. Men gør du det i HRU, går sergenten helt amok. Så de har mere status og respekt i HRU.

Gode råd til HBU? Det kommer an på, hvad man vil, men ligegyldigt hvad, er HRU en sjov oplevelse. Man får et godt kammeratskab og oplever nogle ting. Så vil man noget i retningen af politi, ambulanceredder og militær og lidt væk fra skrivebordet, så er det en god ting at have med. Så der er mange ting, man lærer, som man kan bruge i det civile, hvis man ikke vil fortsætte i Forsvaret. Derudover lærer man en masse om sig selv, og jeg synes helt sikkert, at man skal gøre det.

LMG-skytte, Østerbro, GHR: Hvad går din opgave ud på?

Jeg er den der render rundt med det fedeste våben! Men også det tungeste. I og med jeg har meget ammunition, bliver det yderligere tungt.

Men det gør også, at jeg har nogle flere skud at gøre godt med. Så min opgave er at dække min gruppe, og ligge noget ild i målet. Det er en

ekstrem fed følelse at skyde med LMG’et, og det er ren drengedrøm at stå med det, mellem hænderne.

Gode råd til de værnepligtige der overvejer at søge HRU? De skal bare gøre det! Det bliver anderledes og langt mere loose, end i værnepligten. Man bliver respekteret på en anden måde, hvilket har betydet meget for mig.

SOLDATEN NR. 1 • 2016 15

En

Prof l i Forsvaret

Interview med Kristian Søndergaard

Efter den tredje skole smed ham ud, sendte Kristian Søndergaards storebror ham til session. En hårklipning, tyve år, flere udsendelser og en håndfuld medaljer senere møder SOLDATEN ham til en snak om livet som soldat, drengerøvsdrømme, motivation og kammerater, der altid har din ryg. Året er 1996. En 20 år gammel, langhåret og lettere rebelsk Kristian er netop blevet smidt ud fra sin tredje ungdomsuddannelse, fordi han igen er kommet til at bruge lidt for mange dage på alt muligt andet end skolen.

Det er her, storebror træder i karakter. Efter en kort samtale med Forsvarets Værnepligt og Rekruttering bliver Kristian indkaldt til session, og til trods for det lange hår og en brækket arm i gips bliver han godkendt af den lidt skeptiske sessionslæge. Blot 14 dage senere står han klædt i grønt på Jydske Dragonregiments kaserne i Holstebro.

En rekrut er født!

Der er gået lige knap 20 år, da SOLDATENs udsendte møder Søndergaard

Råd til rekrutten – Grib de muligheder, du får. Forsvaret har en utrolig mangfoldighed, hvor man kan bruge alle slags folk og kan uddanne sig til næsten hvad som helst. Det er en virksomhed med mulighed for udvikling!

16 SOLDATEN NR. 1 • 2016

på en café i Vejle. En høj, solbrændt mand med et velvoksent fuldskæg, netop hjemme på juleferie fra sin udsendelse til Kuwait. Det er muligt, at Kristian Søndergaard har brugt godt halvdelen af sit liv i et miljø, hvor tonen godt kan blive hård, men der er intet at udsætte på hverken humøret eller smilet på denne regnvåde decemberdag.

Om Kristian husker, hvorfor han egentlig valgte at fortsætte i Forsvaret efter sin værnepligt? Selvsagt!

– Vi var i felten en dag, og det regnede helt ubeskriveligt meget. En kampvogn kom kørende forbi og stoppede kort, kun for at kampvognskommandøren kunne læne sig ud og tømme sin kop for gammel kaffe.

Der sad han, tør og varm, med frisk kaffe på kanden. I det øjeblik vidste jeg med mig selv: Jeg skal være kampvognsdelingsfører!

Og det blev han. Alligevel valgte han senere at vinke farvel til kampvognene og søge nye græsgange: – Det med at være kampvognsfører var lidt en drengerøvsdrøm. Hærens Officersskole åbnede nogle horison-

IDA RAVNEBERG

VI PLEJER AT TALE OM DET, MAN KAN KALDE ’HÆRMASOCHISME’…

HVIS FLYVEVÅBNET GÅR 20 KM, SÅ GÅR VI FANDME 40.

IMENS STÅR SØVÆRNET PÅ SIDELINJEN OG SPØRGER: HVORFOR OVERHOVEDET GÅ?

Der er sket meget, siden Kristian Søndergaard første gang stod ret som rekrut ved JDR. Forsvaret har også forandret sig i den tid, men i følge Søndergaard kan det stadig noget helt specielt: – Det handler om mangfoldighed, hvis du spørger mig. Bare se på vær-

nepligten – her får du både ingeniørens datter og lægens søn ind. I Danmark har værnepligten ry for at være noget samfundsdannende og ikke kun en nødløsning for dem, der ikke har nogen andre muligheder. Det giver altså noget specielt!

Hvis han skulle give ét råd videre til en rekrut, skulle det være dette: Grib nu de muligheder, du får.

– Forsvaret er en virksomhed med mulighed for udvikling. Hvis du har prøvet Hæren, og det ikke lige var dig, hvorfor så ikke prøve Søværnet?

Der er så mange muligheder, der er stort set ikke det, du ikke kan blive.

Og der er nok noget om sagen, når man siger, at der er forskel på de tre værn: – Vi plejer at tale om det, man kan kalde ’hærmasochisme’… Hvis Flyvevåbnet går 20 km, så går vi fandme 40. Imens står Søværnet på sidelinjen og spørger: Hvorfor overhovedet gå?

Det er sat på spidsen, men er måske alligevel ikke helt uden sandhed.

Ud af flere udsendelser til bl.a. Bosnien, Irak, Afghanistan, Belgien, Afrika og Kuwait har særligt én periode gjort indtryk. Under Søndergaards første udsendelse til Irak i 2004, hvor situationen stadig var forholdsvis fredelig, var han en del af et mindre britisk Tactical Psychological Operations Team (TPT), der kørte rundt i store dele af det sydlige Irak i et par

lette Land Rovers og forsøgte at kommunikere med lokalbefolkningen. En soldat virker ikke kun ved sit våben, men også med verbal kommunikation og sin optræden, ifølge Sønder­ gaard. Et af deres projekter i denne periode var bl.a. at oprette en lokal avis i byerne Al-Madinah og Al-Qurnah i Irak. Avisen skulle være en platform, hvor ’de gode kræfter’ kunne kommunikere. Engang i mellem er der dog alligevel brug for noget stærkere end ord: – Nogle år senere i Afghanistan under lignende operationer gik det ud over vores ubevæbnede kameramand, der blev skudt i armen og smed kameraet fra sig på jorden. Det var en lang arbejdsdag i Arghandab, hvor vi sendte lidt andre budskaber af sted end blot tale. Bagefter drillede vi ham også lidt: Smider du rundt med det af Forsvaret udleverede?! Han mangler stadig at underskrive tabs-/skademeldingen…

Her kunne det måske være relevant at spørge Søndergaard, hvad der for ham har været den vigtigste lektie i de sidste tyve år?

– At gruppen er det vigtigste! Fra dag 1 får man tildelt en buddy – og så kan det godt være, at du synes, at han eller hun virker svag – men en eller anden dag er det altså bare den person, der har din ryg. Så kan man lige så godt få det bedste ud af det. I gruppen bringer man soldaternes forskel-

SOLDATEN NR. 1 • 2016 17

▼

ter for mig, og der lærte jeg, at det smukkeste ved en kampvogn er, når man ikke behøver at bruge den. Vi plejer at sige, at det er lidt som at patruljere med en T-Rex – nogle gange er det nok bare at have den med, afslutter han med et grin. Undgår man kampen kan man nemlig få gang i dialogen.

▼

Søndergaard i sandkassen. lighed i spil, og det er en udfordring, men også en stor styrke.

En anden udfordring på det mere personlige plan kan være at balancere det civile liv med det militære. Som de fleste rekrutter nok kan skrive un-

DET SMUKKESTE VED EN KAMPVOGN ER, NÅR MAN IKKE BEHØVER AT BRUGE DEN.

der på, så kan man hurtigt blive fanget af det grønne liv – man begynder pludselig at ’tale militær’, at udvikle en lettere særpræget og ofte meget intern humor med sine medrekrutter, man kommer til at holde af sin uniform og af en hverdag, der kan byde på oplevelser af enhver kaliber.

Men hvordan stemmer det overens med livet i civil?

– Da jeg var yngre, så jeg det helt klart mere som en livsstil, end jeg gør nu. Jeg levede mit arbejde. I dag er det mere et arbejde, jeg tager på.

Curriculum Vitae • • • • •

18 SOLDATEN NR. 1 • 2016

1996: Værnepligtig ved Jydske Dragonregiment 1997: udnævnt sergent fra Sergentskolen i Sønderborg 2007: udnævnt kaptajn fra Hærens Officersskole 2010 - nu: undervisning på Forsvarsakademiet Udsendelser til: Bosnien, Irak, Afghanistan, Somalia, Kuwait m.fl.

Månedens brev:

OBS! Soldaten tager intet ansvar for råd og vejledning givet på denne side, da Brevkassen fungerer uafhængigt af SOLDATENs redaktion.

Nyd derfor læsningen på eget ansvar!

Hjælp – jeg er forelsket i min sergent!

Kære Brevkasse Jeg har et kæmpemega-crush på min sergent. Hvad gør jeg? Det er lige meget, hvor godt jeg har vedlet mine stumper, hvor flot min baret sidder, eller hvor langt jeg løber på cooperen – sergent Hunk ved dårligt nok, at jeg eksisterer. Hvordan skal jeg fange hans opmærksomhed? Jeg håber, at I kan hjælpe mig!

Hilsen Line den Længselsfulde og Lidenskabelige

Kære Line Tak for dit brev. Det kan godt være, at din situation føles unik – men det er den langtfra. Jeg orker næsten ikke at skrive det her igen, men her får du den så: Drop det dog.

Hold op. Lad nu være. Din sergent kommer aldrig til at lægge mærke til dig. Hvorfor? Fordi du er menig. En rekrut. En skidespræller fra femte geled, der sikkert ikke kan huske, hvad FALKUSE står for (nej vel?). Din sergent er som alle andre sergenter overarbejdende og underbetalt med en uge, der består af lige dele sort raseri, kvalme over dårlig holdning og længsel efter flere vinkler og stjerner på skuldrene. Om noget er han nok mere villig til at vise opmærksomhed over for jeres korpulente seniorsergent med hår i næsen end over for dig – sergenter tænker sgu da også i karrieremuligheder!

Mit råd til dig? Se en ekstra gang på menig Middelmådig, der bor blot fire meter nede ad gangen. Nej, han er måske hverken lige så flot eller vigtig som sergent Heartbreak, og ja, han lugter lidt af gnu, men til gengæld er han opnåelig for Lider-Line. Og det skal man ikke kimse ad!

Bedste hilsner, Brevkasseredaktionen

SOLDATEN NR. 1 • 2016 19

nt, Når du ikke gør re r”. l’e men ”ved

Når du k ontrollere ”Tjekker r… ” er nog et, man skyder e fter.

agter Når du betr n ”dræn” betegnelse get slem som en me e. fornærmels

tens kan n væg sag e t a , d e v behøver Når du at du ikke g o , lv e s dgå, stå af sig n for at un e d d a p o at læne dig er. at den vælt

20 SOLDATEN NR. 1 • 2016

Når du s piser i CA F, kører i GD eller MAN 8’e r, går på INF, når du er slø j, og på KUFFEN for at se film.

Når du aldrig udføre r en ordre, før nogen har sagt: «VENT!! ...

Gør det!»

Når du tilbringer nytårsaften i artilleristilling.

Når ordren ”Pis, ryg, skid, bræk jer” i dine øjne er en fantastisk ordre.

Når du b ruger Bre ak-Free gæv, spa til: Vedlin de;felt, k g af n af slørin g , børstn iv;dræbe, fjernels ing/vedli e rensning ng af tæ af sår, h n d e r, å r v ask, g dip til frit es;pomm lidecreme, es m.m.

IDA RAVNEBERG

d ndeste ste Når det su år n t, skralde at gemme i r det op, e du har ryd et. klædeskab Når du ikke kan forla de et rum uden lige at gøre de tilbageværende perso ner opmærksomme på, at du nu vil ”kaste røg og frigø re”.

e vågner Når du nogle gang ned fra derhjemme, ruller ter dit sengen og leder ef nne have gevær, fordi du ku rte nogen svoret på, at du hø arm lydløs!” hviske: ”Psst... Al

ing ormer f in r e eft er: Når SG _______ spørg ære _ _ _ IGT v om __ UMUL ” r e d an gsmål? ”Det k ål til – spør m spørgs

Når du går alene og konstant hv isker for dig selv: ”Armsving , armsving , armsving ...” ler røven Når du må årne på din udk i TS-grader.

se tømt en då Når du har ”, JL EJL FE øl råber ”F på gulvet, smider den r frem, tage river en ny R!”. råber ”KLA g o r, tå n e

Når du stan dser ting , som ikke bu rde foregå, ved at sige ”afslut”.

tage e kan mod Når du ikk den n besked u og forstå e ar det!” at råbe ”H

Når du svare r ‹vent slut› på alle spørg smål, som du ikke umiddelbart kan svare p å.

Når orde t ”nej” ik ke findes i d it ordfor råd – i sted et svarer du: ”negativ ”.

e om tilladelse Når du skal anmod r om at blive blå til at fryse, derefte ode om at få lov for til sidst at anm oder selvfølgelig til at dø. Man anm eretning , hvilket af frygt for en indb end døden. alle ved er værre

SOLDATEN NR. 1 • 2016 21

Bent Faurschou-Hviid:

22 SOLDATEN NR. 1 • 2016

ERIK CHRISTFORT

Vi kender ham fra filmen ”Flammen og Citronen”, men hvem var helten og modstandsmanden bag dæknavnet ”Flammen”?

Bent Faurschou-Hviid, som hans rigtige navn var, blev født i Asserbo, hvor han som søn af en hotelejer voksede op i en velstillet familie, og han var ikke nødvendigvis spået det eftermæle, som han fik skabt sig under krigen.

I 1943 havde ”Flammens” ideologiske modstand vokset sig så stor, at han valgte at gå aktivt ind i modstandskampen. Efter et halvt år med mindre sabotageopgaver og uddeling af illegale blade tog Faurschou-Hviid for alvor skridtet videre, da han i december samme år flyttede til hovedstaden og meldte sig under fanerne hos modstandsgruppen ”Holger Danske”.

Og det var i denne modstandsgruppe, at Faurschou-Hviid gennemførte hele 11 likvideringer på både stikkere og medlemmer af den tyske besættelsesmagt.

Mesterskytte med startproblemer – Hvordan kom ”Flammen” ind i sin nye rolle med likvideringer i Holger danske og hvorfor?

Det største spring i Faurschou-Hviids modstandskarriere fandt sted, da tyskerne i december 1943 torturerede og dræbte hans nære ven og leder af Holger Danske-gruppen, Svend Otto ”John” Nielsen. Anholdelsen fandt

sted som resultat af, at ”Johns” udlejer havde stukket den fremtrædende modstandsmand til Gestapo, og dette skulle naturligvis hævnes. Attentatet på stikkeren mislykkedes dog, blandt andet grundet ”Flammens” nerver, som dog senere kom så meget under kontrol, at mange af hans modstandskammerater tvivlede på, om han overhovedet ejede et gran af frygt i sjælen. En del af hans senere succes tilskrives desuden hans skydefærdigheder, som han blandt andet havde tilegnet sig i den danske flåde, hvor han blev årets skytte i 1941. (Husk lige det på skydebanen!)

muligt, og derfor så man dem oftest i gadebilledet i halvgammelt slidt tøj. ”Flammen” insisterede dog på at gå pænt klædt i smart tøj, og derudover lykkedes det heller aldrig hans kollegaer at overtale ham til at farve sit flammende røde hår, deraf hans karakteristiske kaldenavn.

Sabotøren med de pæne manerer – Hvad gjorde ”Flammen” til den legende som han udviklede sig til under krigen?

På trods af at Bent Faurschou-Hviid blot var 20 år, da Danmark blev besat, blev han alligevel betegnet som ”koldblodig”, når han forestod sine likvideringer, og det var langtfra kun under den del af arbejdet, han var iskold. Langt de fleste modstandsfolk forsøgte med alle midler at være så lidt iøjnefaldende som

Kilder: www.Natmus.dk/historisk-viden/danmark/besaettelsestiden-1940-1945/flammen-og-citronen/flammen-stikkernes-vaerste-fjende/ www.b.dk/kultur/flammen-og-citronen-som-de-virkelig-var www.kristeligt-dagblad.dk/historie/krigens-største-myter

SOLDATEN NR. 1 • 2016 23

Velkommen til alle tre værn!

Så er I nok ved at være startet op og har fået set jer lidt omkring i den nye fagre militære verden. I er nu begyndt på en basisuddannelse, som blandt andet har til formål at give jer et indblik i, hvad Forsvaret er for en virksomhed, og ikke mindst gøre jer klar til en professionel stilling herinde. Sammen med dine nye kammerater vil du blive stillet over for problemstillinger og opgaver, som du aldrig havde troet kunne løses, dengang du blot var et ”civilt dræn”, og sammen vil I blive trænet til at klare alskens udfordringer, både uden for og inde i klasse­ værelset.

Ikke mere salgstale, for nu er I i gang! Den basisuddannelse, du nu har påbegyndt, kan enten foregå i Flyvevåbnet, Søværnet eller Hæren, og selvfølgelig lærer I de samme basale færdig­ heder såsom våbenbetjening, brandslukning og førstehjælp.

Men hvad er så forskelligt ved de tre værns basisuddannelse?

Det vil du kunne danne dig et overblik over lige her.

24 SOLDATEN NR. 1 • 2016

ERIK CHRISTFORT

Søværnet: I Søværnet bliver du uddannet og lever på havet. Med base på Center for Sergent og Maritim Uddannelse i Frederikshavn lærer du en lang række færdigheder, som skiller sig ud fra de andre værns basisuddannelser, deriblandt røgdykning, brandbekæmpelse og en lang række basale maritime færdigheder samt opgaveløsning på et skib.

Til slut får du som HBU’er i Søværnet en meget unik oplevelse under sejlads med et af Søværnets egne skibe.

Flyvevåbnet: Flyvevåbnet har ansvaret for sikkerheden i både den militære og civile del af det danske luftrum, og dette ansvar vil du opleve at blive en del af under din tid på Flyvestation Karup, hvor Flyvevåbnet uddanner sine værnepligtige. Ud over de nationale opgaver løfter dette værn på nuværende tidspunkt også internationale opgaver, og netop derfor er det vigtigt at give dig den bedste mulighed for at forlænge og dygtiggøre dig inden for en af de meget specifikke stillinger, der tilbydes.

Hæren: Basisuddannelsen i Hæren er en grundlæggende militær uddannelse, der gennemføres som en del af værnepligtstjenesten eller som en indledende grunduddannelse på mange af forsvarets øvrige uddannelser. Du bliver trænet i grundlæggende militære færdigheder. Denne brede almene uddannelse, der giver mulighed for forlængelse i langt det største af de tre værn, kan modsat de andre tages på en lang række kaserner over hele landet: I Jylland ligger, Aalborg, Skive, Holstebro, Varde og Fredericia, mens Sjælland og Bornholm har kaserner i Høvelte (Birkerød), Slagelse, Vordingborg og Rønne.

Dog vil der være lokale variationer på uddannelsen, som målretter værnepligten mod de regimenter, der er lokaliseret på de pågældende kaserner.

SOLDATEN NR. 1 • 2016 25

Mission MINUSMA Multidimensional Integrated Stabilization Mission in Mali Mød Mali Mali – Et vestafrikansk land med et areal 29 gange større end Danmarks, 16 mio. indbyggere og over 40 forskellige registrerede sprog. Var engang et stort handelsimperium, inden det blev en fransk koloni – der er altså en lang tradition for handel og kulturudveksling på tværs af grænserne. Dette har resulteret i en meget blandet befolkningsgruppe med mange forskellige stammer, sprog og kulturer

Problemer på hjemmefronten Ligesom mange andre vestafrikanske lande har Mali sit at kæmpe med. Kun 20-25% af den yngre befolkning kan læse, typisk varer skolegangen blot 5 år, der er ikke nok rent drikkevand eller ordentlige hygiejneforhold, og den gennemsnitlige levealder er kun knap 48 år – det er ca. 30 år mindre end i Danmark!

Hovedpersonerne De stridende parter i Mali kan groft inddeles i tre grupper: 1) Regeringen, 2) tuaregerne i nord og 3) libyske jihadister

de selvstændighed, hvad de har kæmpet for i mange år.

Jihadister fra Libyen, hvad har de at gøre med Mali? Jo, efter det libyske regimes fald i 2012 kom der pludselig en hel mængde af disse ganske veludstyrede, islamiske krigere til Mali, hvor de sluttede sig til tuaregernes uafhængighedskamp.

Konfliktens kerne Mens regeringen kæmper med dårligt ry og ringe opbakning, forsøger tuaregerne at løsrive sig i nord. Efter at franske tropper i januar 2013 formåede at nedkæmpe eller uddrive jihadisterne i regionen, har tuaregerne igen selv taget magten. De ønsker ikke at samarbejde med regeringen – mens bl.a. FN støtter regeringens forsøg på at udvide statsmagten. Det sætter FN i en svær situation som neutral fredsmægler, at man på en måde er tvunget til at vælge side i sagen – alligevel mener man, at dette er den bedste måde at opnå fred i regionen på.

FN’s indsats Regeringen først: Denne centralt beliggende regering har kun ringe opbakning blandt befolkningen og derfor ikke stort autoritet. Dette skyldes bl.a. flere alvorlige anklager om korruption og magtmisbrug over de seneste år.

Dernæst er der tuaregerne. Denne befolkningsgruppe fra den nordlige del af Mali har længe følt sig misrøgtet og glemt af regeringen – derfor ønsker

Den 30. juni 2015 havde FN i alt ca.

10.200 mand i uniform i Mali – både militærfolk og civile. Derudover er der en del civile i missionen, både udenlandske og lokale, frivillige og ansatte.

Fra 2014 har Danmark bidraget med omkring 70 soldater, 60 personer til flybidraget, 10 til stabsbidraget, samt et C-130J Hercules-transportfly.

Mission MINUSMA Kilder: http://www.un.org/en/peacekeeping/ http://www2.forsvaret.dk/viden-om/udland/fn/dkfnmissioner/ fnmali/Pages/MaliFNmission.aspx

26 SOLDATEN NR. 1 • 2016

«Danmark i internati

i billeder

IDA RAVNEBERG

onale missioner»

A SOLDATEN NR. 1 • 2016 27

ERIK CHRISTFORT

Undskyldningsdigt Kære ladehåndtag, i går blev du glemt, og jeg føler, at det var særlig slemt: Jeg kunne jo slet ikke være det bekendt. Bekendt – ja, det var vi jo engang, og det lyder måske som en gammel sang, men jeg mærker denne trang: Dig må jeg lære at kende, Er du mon ven eller fjende?

Hvad kan få dig til at tænde?

Et magasin uden ende?

En dødbringende ild som kun du kan sende?

Du er sort som en håbløs krig, slidt af et sølvfarvet skrig Hårdere end et dødsstift lig – men har man et ladehåndtag, så er man rig!

Lader man derimod ladehåndtaget ligge, så kan gruppen hverken hugge eller stikke, så er vi en række af steriliserede pikke.

28 SOLDATEN NR. 1 • 2016

Kredit, kredit, kredit - hvordan kunne jeg dog overse min lille bandit I felten var jeg blind - hvor penge var det eneste i mit sind I min lomme lå du trygt, Dankort Visa - nu er du den eneste, der opfylder mine tanker, Lisa At undvære din sorte smukke magnetstribe var simpelthen ikke til at begribe I felten vi alle gjorde kneb og kravl – kun for at finde dig Så du kunne købe mad til mit trængende mundsavl

Jeg undskylder dybt, min kære Gitte Dagen var ved at være ovre, både du og jeg var slidte Der skete dog det ulykkelige, før dagen var omme At jeg hensynsløst puttede din sjæl i den forkerte kedeldragtslomme Ned langs mit ben faldt dit hjerte, smukke Åhh Gitte, jeg angrer inderligt, at jeg tabte dit bundstykke Jeg ved, at tiden nu er yderst svær Men sammen, min skat, kan vi klare det her Jeg har været en idiot, gjort ting jeg ikke burde Men jeg vil altid komme tilbage til dig, hvis du bare spurgte Jeg er blot et enkelt udskud her blandt alle de andre sole En civil rekrut på hvem det kan være svært at stole.

> SERGENT- OG MENIG

c it ate r

”HAR DU EN STOMIPOSE SOM HJERNE, DIT IMBECILE FJOLS?”

”HVAD SÅ REKRUT? PÅ, HAR DU TAGET PARFUME G KOM? FORDI DU HÅBEDE PÅ JE – FØJ FOR SATAN..” ”Hvis I ikke slukker for den skod-techno inden for to sekunder, blæser jeg hele stuen ud med en håndgranat!”

jl(Rekrut ser på sig selv i en rudes spe billede under eksercitsindøvelse) , ”Kan du godt lide at glo på dig selv rekrut? – Godt, for du er nok også den eneste i verden.”

(Rekrut fejler gentagne gange sin melding om rengjort yderområde)

”DEN HER STUE ER SÅ FORBANDET BESKIDT, AT DET VILLE VÆRE ET KOMPLIMENT AT SAMMENLIGNE DEN MED EN SIGØJNERLEJR”

”Du har kraftedmer hørt for lidt efte r og set for meget Soldaterkammerater.”

SOLDATEN Nr. 1 • 2016 29

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Værnepligtsrådet – vi er til for jer Værnepligtsrådet er et råd, der består af tre værnepligtige, som alle har afsluttet Forsvarets basisuddannelse.

Værnepligtsrådet blev i 1968 nedsat af Forsvarsministeriet med det formål at varetage de værnepligtiges interesser og forbedre deres vilkår.

Efter en spændende og udfordrende tid som tillidsvalgte blev vi af andre landstalsmænd valgt ind i rådet, hvorved vi har forlænget vores værnepligt med syv måneder.

William

Cecilie

Sebastian

Jeg er 19 år gammel og kommer fra Aalborg. Jeg har aftjent min værnepligt ved Trænregimentet i Aalborg, hvor jeg fungerede som landstalsmand.

Jeg er 21 år gammel og kommer fra Esbjerg. Jeg har aftjent min værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse, hvor jeg fungerede som delingssuppleant, og sidder nu i rådet for anden gang.

Jeg er 20 år gammel og kommer fra Aarhus. Jeg har aftjent min værnepligt ved Ingeniørregimentet i Skive, hvor jeg fungerede som landstalsmand.

Tlf: 32 66 55 53

Tlf: 32 66 55 52

Tlf: 32 66 55 51

Værnepligtsrådets arbejde – kort fortalt Fælles for os alle tre er, at vi gennem vores værnepligtstid har fået en masse erfaring som talsmænd. Dette har givet os lyst til at tage skridtet videre og ikke kun repræsentere vores egen myndighed, men alle værnepligtige i hele Danmark.

Til daglig hører vi til på vores kontor på Marinestation Holmen i København, hvor vi arbejder med de værnepligtiges sager. Gennem møder med

30 SOLDATEN NR. 1 • 2016

Hærstaben, Marinestaben, Flyverstaben og diverse fagforeninger m.fl. repræsenterer vi de værnepligtige i Danmark. Vi står ydermere for at afholde seks årlige landstalsmandsmøder, hvor vi får statusopdateringer fra landets kaserner og får drøftet og løst eventuelle problemstillinger.

Som værnepligtig er du altid velkommen til at kontakte Værnepligtsrådet for råd og vejledning. Vi er til for jer!

Kontakt Telefon: 32 66 55 50 Mail: vr@mil.dk Adresse: A.H. Vedelsplads 12 1439 København K Facebook: Værnepligtsrådet Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.nu

Talsmandens profil Eftersom I snart skal til at vælge talsmand (TM), vil vi råde jer til at vælge jeres TM med omhu, eftersom vedkommende skal repræsentere jer i resten af jeres tid som værnepligtige. For at hjælpe jer har vi nedskrevet nogle centrale punkter, som vi vil anbefale jer at have i baghovedet, når I vælger jeres TM.

være TM s k a l u ld f a n sva rs n o g m o de

TM sk a l k u n n e m e d a lle i h e le de li n g e n

TM sk a l være et fo rbil le de o g h av e o ve rs k ud ti l at k u n n e hjælp e a n dre i p re sse de s it u atio n e r

ve r TM b e hø e n e i kke vær t, så lda s up e rs o e r e n n læn g e h a m e rat m super k a

ære et v l a k s TM m de e l l e m r ø t a le r tige o g g i l p e n r væ n de n e æ m s g n i b ef a l

ve r ke n h l a k s TM r se n’ e l le k u d ’ e r væ e nte n’ g r e s i n i ’m

TM sk a l h ave ryg rad

TM sk a l være e n g a g e ret o g h ave lyst ti l at hjælp e a n dre

SOLDATEN NR. 1 • 2016 31