DEN KVINDELIGE TRIUMFATOR I MILITÆR FEMKAMP
Fra værnepligtig til verdensmester Værnepligten blev startskuddet på en passion for militær femkamp, der har bragt Sara på toppen af podiet og givet de altdominerende kinesere baghjul. Selvom hun er gået fra middelmådig fodboldspiller til verdensmester i femkamp, står hun fortsat op hver dag med det formål at blive endnu bedre.
VEJEN TIL FEMKÆMPER Året er 2018, og det er en solrig dag i august, da danskeren Sara Hjalager bryder den kinesiske mur. I over 10 år har kineserne taget guldet til verdensmesterskaberne i militær femkamp, men denne streak bryder Sara til verdensmesterskabet i Østrig, da hun stiller sig øverst på skamlen. Hun besejrer de ubesejrede mod alle odds, og med et enormt smil kan hun kalde sig verdensmester. Da Sara to år senere byder os velkommen til Svanemøllens Kaserne, mødes man af det samme store smil, og da hun efterfølgende sidder i en sort lædersofa og fortæller om sin karriere, står det klart, at dette smil er fast inventar i Saras ansigt. For ni år siden var Sara værnepligtig på Dragonkasernen i Holstebro, hvor hendes rejse som militær femkæmper tog sit afsæt. “Jeg deltog dengang i Forsvarets mesterskab og endte med at vinde rækken for værnepligtige. Derefter blev jeg prikket på skulderen af nogle fra landholdet,” fortæller Sara. Selvom sport altid har haft Saras interesse, havde hun hele sit liv kun opnået middelmådige sportsresultater. Ikke desto mindre sprang hun ud i disciplinen militær femkamp for at udfordre sig selv og prøve noget nyt. “Jeg er ofte blevet bedt om at prioritere, om jeg ville spille enten håndbold eller fodbold, og jeg har aldrig kunnet vælge. Så kom der pludselig denne mulighed, hvor der er lidt af det hele,” fortæller Sara, der kun ser fordele ved de fem forskellige discipliner, “så er der altid et eller andet, man kan blive bedre til.” DEN UOPNÅELIGE DRØM Det kom som en stor overraskelse for Sara, da hun kunne tage guldet i hånden og kalde sig ver-
10
densmester. Hun var aldrig før blevet præsenteret som den bedste og har derfor aldrig sigtet efter guldet. “Min træner ville sikkert slå mig over fingrene, hvis han hører mig sige det her, men det har aldrig været mit mål at blive verdensmester. Det har jeg altid tænkt var for uopnåeligt.” I stedet for at gå efter titlen som verdensmester stræbte Sara efter den banale målsætning om ‘at gøre sit bedste’. Umiddelbart en uambitiøs målsætning, der senere skulle vise sig at give pote. “Jeg tror, at en af grundene til, at jeg kunne stå i Østrig og vinde verdensmesterskabet var, at jeg ikke havde fokus på at vinde. Mit fokus var at gøre det bedste jeg kunne i hver disciplin,” fortæller Sara. Forventningen blandt femkæmperne har altid været, at de ubesejrede kinesere, som gør en profession ud af denne sport, er så gode, at de er umulige at slå. Den velfortjente stolthed lyser ud af øjnene på Sara, der har vundet en titel, hun altid vil have med sig: “Det er bare så stort at være den bedste i hele verden til noget. Det er jo noget, man kan drømme om og næsten ikke tør håbe på,” siger hun.
Sara kort inden hun kunne kalde sig verdensmester i militær femkamp.
Sara Hjalagers placeringer til VM 2018: Skydning: 1.-plads Forhindringsbaneløb: 3.-plads Svømmeforhindringsbane: 7.-plads Håndgranatkast: 10.-plads Terrænløb: 8.-plads Tilsammen gav dette Sara en førsteplads. World Games 2016, Østrig, hvor Sara
