LIVGARDEN I FELTEN
Rekrutterne bryder gennem isen Opsatte på at bevise deres værd er 3. deling fra Livgardens 2. kompagni draget ud på deres første felttur. Efter blot en måned i uniformen skal rekrutterne side om side trodse årtiers mest barske vintervejr, der skal vise sig at bringe deres fællesskab og udholdenhed på glatis.
KOLLAPS PÅ PATRULJE Månens genskær i den hvide sne kaster lys på en rekrut, der må se sin krop give op efter to døgn under vinterkuldens ekstreme vilkår. Han kollapser under den mørke nattehimmel og lander tungt på det kolde underlag. Straks knæler menige fra begge grupper ned. Med en kur, der lyder på vand og snacks, forsøger de at hjælpe deres kammerat til hægterne igen. Mens de værnepligtige ihærdigt pumper varme og energi ind i kroppen på den bevidstløse rekrut, må menig Jørgensen konstatere, at vintervejret har sat kløerne i endnu et offer. ”Efter at have hjulpet den anden gruppes mand op, vender jeg mig rundt og taler sagte til min gruppe. Her er der én, vi slet ikke kan komme i kontakt med,” forklarer re-
I kampens hede taber én af rekrutterne sit magasin, som hele gruppen i fællesskab er nødt til at eftersøge.
22
krut Jørgensen efterfølgende om natpatruljen, der ifølge ham vidner om, hvor hårdt en felttur kan tære på den enkelte meniges kræfter. ”Vi fik heldigvis kontakt til ham, da han fik noget vand, men det var alligevel en ret vild oplevelse. Pludselig forstår man, hvad det her kan gøre ved én. Især hvis man ikke spiser og drikker nok,” uddyber han. ISKOLD KAMPEKSERCITS Allerede tidligere på dagen begynder rekrutterne at udvise tegn på træthed. De har siden i morges kæmpet mod massive snebyger, der med tiden har strammet sit frosne greb om øvelsesterrænets tætte bevoksning. ”Fejl, fejl,” lyder det febrilsk fra menig Ipsen, der ligger med brystet trykket mod kretens dybe sne. Han må
krybe i ly for at skifte magasin. Trods følelsesløse fingre og drivvåde kamphandsker formår han at vriste et magasin fri fra sin sneklædte sikkerhedsudrustning, der ligesom de værnepligtige har måttet tilpasse sig det kridhvide vinterlandskab. ”Vi prøver hele tiden at vende udfordringerne til noget positivt. Nu hvor det sner, kan vi glæde os over, at der ikke er noget mudder, og at vi slipper for regn,” fortæller Ipsen opløftende, da han under det efterfølgende frokosthvil forsøger at få gang i en tændbriket. Han husker tydeligt, hvordan snebyger over natten forvandlede deres nyetablerede bivuakker til kridhvide igloer. Selv sad han i morges lysvågen på vagt i sin nærsikring, da alarm lydløs vækkede hans kammerater, der chokeret slog øjnene op til et sne-
