SOLDATEN | 2. Udgave | 2015

Marts nr. 2 2015

Vink ”farvel” til hverdagen i det civile – Sådan var deres første dag som værnepligtig

Du ved, du er menig når...

– Alle menige kender det Mød Livgardens eneste kvinde - Interview med Emma Knudsen Undgå tømmermænd – Få gode råd til at gøre tømmer1 soldaten Nr. 2 • 2015 lidt lettere mændsfredagen

> Leder

Kolofon

!

I forrige blad SOLDATEN Nr. 1 2015 var der på side 29 en grøn faktaboks med kaserner og deres HRU-speciale. Her blev Bornholm ikke nævnt. Bornholms HRU-uddannelse specialiserer sig i let opklaring, så de uddannede HRU’ere kan fungere som spejdere.

Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: soldatenmail@gmail.com telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Redaktion: Amanda Niess Maiken Alberte Voigt Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 3.553 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødven­ digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Striber

2 soldaten Nr. 2 • 2015

Forbliv motiveret, og elsk din nye kæreste Det hele føles stadig nyt, efter din hverdag er blevet vendt op og ned, men du er begyndt at vænne dig til at være i Forsvaret.

Hverken den hårde tone, reglerne eller konsekvenserne kommer bag på dig længere.

Du har lært dine nye kammerater at kende og har vænnet dig til kun at bruge efternavne. Du kan sikkert ikke engang de andres fornavne endnu, hvilket heller ikke er nødvendigt. Delingens fællesskab er allerede blevet stærkt, efter befalingsmændene hurtigt fik lært jer, at samarbejde er vejen frem. Udover at få et bedre forhold til dine kammerater udvikles også et kærligt forhold til dit gevær, som er blevet din nye kæreste og fortjener at blive givet det smukkeste navn, du kan komme i tanke om. Det er ikke længere overvældende at have et våben i hånden, da det er blevet en del af hverdagen, og du tænker ikke over, at du bliver uddannet til at slå ihjel.

Efter at have vænnet dig til geværet, gået støvlerne til, kælet med baretten og tilpasset uniformen, føler du dig som en rigtig soldat og bærer uniformen med stolthed.

Derudover er I ved at få styr på stumperne og mødetiden med det resultat, at det hele kører meget mere smooth end før, og der er blevet skåret lidt ned på skideballerne.

På trods af den positive fremgang er det lækkert at få en pause fra den hårde tone i weekenden. Men når du prøver at dele dine overvældende oplevelser fra vær-

nepligten med dine venner og familie derhjemme, forstår de ikke, hvad du har været igennem, uanset hvor detaljeret du prøver at forklare dine historier. Og det kan være frustrerende ikke at have nogen derhjemme, der kan relatere til det, du har været udsat for. Du har indtil videre oplevet feltdage, hvor I har stået i lort til halsen, byturene efterfulgt af rengøring tidligt om morgenen samt skideballer, der giver dårlig samvittighed og voldsomme konsekvenser. Eftersom du har været igennem alt det, er du langt om længe begyndt at sætte pris på, når du har det godt. Og de små positive ting i livet bliver værdsat på en helt anden måde end før.

Dagene er ikke længere så lange, så der er blevet tid til at tage i byen om torsdagen. I føler jer totalt swag, når I går i byen i store grupper og indtager diskotekerne. Og det er lige meget, om man bliver væk fra hinanden, for man finder altid nogen fra kasernen, man kender igen. Den efterfølgende dag bliver indledt med en idrætstime eller to, hvor I får svedt tømmermændene ud, hvis befalingsmændene mener, at I ligner pis. Det får dig til at overveje, om de shots var det værd.

Bevar motivationen og husk på, hvorfor du startede!

Med venlig hilsen Amanda Niess og Maiken Alberte Voigt Journalister på SOLDATEN

Huskeordene

10-13 04 Krydsord

Kontroller din kunnen i en speciel Forsvaret-krydsord

05 Undskyldningsdigt

Endnu flere menige, som skal undskylde

06-08 Vink ”farvel” til

hverdagen i det civile

S ådan var deres første dag som værnepligtig

09 Side najnepigen

Men den lækre M/85 10-13 Huskeordene

Du skal kunne dine fork i FSV!

14-15 Mød Livgardens eneste kvinde

Interview med Emma Knudsen

16-17 SOLDATENS guide til

kvindelige værnepligtige

18-21 Civilistens syn på sagen

Mød 7 civilister og deres viden om Forsvaret

22 Du ved, du er MG, når …

Alle menige kender det 09 Side najne-pigen

23 Sergentcitater 24 Undgå tømmermænd

Få gode råd til at gøre tømmermændsfredagen lidt lettere

25 Junkers proteinsnack 26-27 Værnepligtsrådet 28-30 En profil i Forsvaret

Mød GSU’s Henrik Frick Kirkegaard

14-15 L ivgardens eneste kvinde

31 Voxpop

soldaten Nr. 2 • 2015 3

SOLDATENs krydsord

4 soldaten NR. 2 • 2015

Maiken Voigt

Undskyldningsdigt Historien bag dette digt er, at den menige havde været på skydelejr og var gået i CAF til middag, hvorefter den menige glemte sine knæbeskyttere i cafeteriaet. MG var så heldig, at en af delingens sergenter fandt dem og gerne ville udlevere dem mod at den menige skrev et digt og læste det højt for de to delinger, som var med på skydelejr.

Oh hvor dagen er lang, vejret skabte en trang, for at knæle en smule.

Men ak det hænger i min mule, for jeg har nemlig glemt mine knæpuder, hvilket er tem’lig slemt.

Men til min redning hr. sergent komme med det bud, at inden dagen er omme jeg et digt om min dumhed skal skrive.

For ellers mine knæpuder for evigt hos sergent skal blive.

Så menige soldater jeg siger det med et suk, inden I går, så husk en VAMUK! Denne menig glemte sin førstehjælpsbog i undervisningslokalet. Herefter fandt en af delingens sergenter den. Som tak for, at sergenten havde fundet bogen, skulle den menige skrive et digt, som skulle læses højt for delingen.

Her er et digt til min elskede førstehjælpsbog! Jeg kalder hende for Nina!

Nina kære Nina, Det skærer i mit hjerte hver gang jeg tænker på min fejl.

Hvordan jeg efterlod dig kold og alene, jeg var hård som en negl.

Nina kære Nina, meningen var jo ej dig at forlade, Og jeg kan godt forstå hvis du mit store hoved vil hade!

Nina kære Nina, Jeg håber du mig vil tilgive, Puha her er koldt mine nipples de er stive.

Nina kære Nina, Nu må dette digt snart ende, Så kom tilbage til mig så jeg min kærlighed dig kan sende

soldaten NR. 2 • 2015 5

Vink ”farvel”

til hverdagen i det civile Mandag d. 2. februar 2015 var ikke kun en af årets første rigtige snevejrsdage på Sjælland.

Det var også dagen, hvor 31 spændte værnepligtige mødte op til deres allerførste dag på Vordingborg Kaserne uden at vide, hvad der ventede dem de næste fire måneder.

Først møder de ind om formiddagen og øver eksercits indenfor, hvilket er luksuriøst. Men det er nødvendigt, hvis det skal undgås, at de værnepligtige bliver distraheret af sne i øjnene, første gang de skal øve eksercits. Allerede her får de værnepligtige en smagsprøve på, hvordan de næste fire måneder kommer til at være, når delingsføreren råber: ”LAD VÆR MED AT SMILE!”.

De værnepligtige står i ret, og flere af dem kigger på sergenten, der giver ordrer til dem. Han retter på deres retstilling ved at udbryde: ”SE LIGE UD!”, hvorefter en af pigerne venligt hvisker en beklagende bemærkning til sergenten. Og det eneste, hun får ud af det, er et kontant svar fra ser-

6 soldaten NR. 2 • 2015

genten: ”Man kan ikke tale, når man står i ret!”

Herefter føres de til depotet og får udleveret deres nye yndlingstøj. Imens de venter, fortæller de SOLDATEN, hvorfor de søgte ind som værnepligtige. Der er stor enighed om, at de vil udfordres fysisk og er 100% klar på at være værnepligtige. Michaelsen og Ebsen fortæller bl.a., at de forventer at afprøve deres fysiske og psykiske evner og finde grænsen for, hvor langt de kan presse sig selv.

Nogle af de værnepligtige kender allerede hinanden hjemmefra, men uanset hvad kommer de til at lære hinanden endnu bedre at kende, inden de aftrædes til civilt igen.

Efter besøget hos depotet er det civile hverdagstøj blevet skiftet ud med M/84-uniformen, og deres smarte civile idrætstøj er blevet skiftet ud med Forsvarets små hotte feminine idrætsshorts.

Velkommen til Forsvaret Allerede på den første dag starter de lige på og hårdt. Især efter de er blevet iklædt uniform, betragtes de som

Amanda Niess

soldater og skal leve op til befalingsmændenes strenge regler. I starten tager det tid at sætte sig ind i det, som efterhånden bliver en selvfølge.

De nye værnepligtige får ordrer uden at få skåret ud i pap, hvad der skal ske. Det resulterer i, at de farer rundt som små civile tosser, som vi alle har været, og gør et eller andet forkert.

Befalingsmændene spotter hurtigt et brud på de faste normer og regler og råber ad dem for disciplinens skyld.

Der lægges stort fokus på samarbejde, og som en sergent sagde: ”Så holder man sgu døren for den næste! Der er ikke lort på håndtaget.” Efterhånden som de lærer at lægge deres civile ego bag sig, samarbejder de menige og bliver bedre og bedre til at hjælpe hinanden for at kunne stille til det givne tidspunkt. Forandringen i samarbejdet sker, når det går op for de værnepligtige, at de ikke er færdige, før alle er færdige.

og tage jakken af igen, da spisning foregår uden jakke på. Og når de er færdige, skal de have jakken på igen og kan starte helt forfra med at kontrollere og rette deres uniformer.

Senere på aftenen står en menig og fumler med sin uniform, inden han træder ind i geleddet. Den højeste af sergenterne stiller sig helt tæt på ham, mens han råber: ”Kom nu, kom nu, kom nu! Hvor svært kan det være!

Vi venter kun på dig!”

Endelig spiller det Efter de er blevet iklædt uniform og ligner det, der minder om en soldat, skal det hele spille. I auditoriet hjælper de hinanden med at rette på uniformen, inden de skal udenfor. Både kraven, jakken, knapperne, lynlåsen, snørebåndene, sløjferne, lommerne og navneskiltet kontrolleres.

Ikke nok med at de værnepligtige bruger mere end 10 minutter udelukkende på at rette på deres jakke, bliver de ført til CAF, hvor de skal spise

Styr på stumperne Aftenenens program består hovedsageligt af eksercits, mønstring og oplægning i skabe. Eksercitsen er knap så luksuriøs som tidligere, da den ikke længere finder sted indenfor i varmen. Derimod skal de værnepligtige øve udenfor i mørke og kulde.

Deres nye støvler skøjter rundt på asfaltens tynde islag, mens sneen falder og lægger sig på deres misformede nye baretter. Hele Vordingborg Kaser-

ne er dækket af sne. Med et par MP’er ville det ligne et helt nisselandskab.

I løbet af indøvningen hører de kommentarer fra sergenterne som: ”Ik’ kig på mig! Jeg er ik’ spændende!” eller ”Ret jer op og se stolte ud! Lad nu vær’ med at se bange ud! Der er ingen, der slår jer endnu!” Sådan fortsætter eksercitsen, men kommentarerne bliver færre efterhånden, som de forbedrer sig Da de endelig kommer ind i varmen, går resten af aftenen med mønstring,

soldaten NR. 2 • 2015 7

Kaotisk morgen

hvor alle deres udleverede stumper skal lægges op på sengen. Sergenterne fordeler sig på hver belægningsstue, og der går lang tid med: ”Fremhold dit og fremhold dat...” Efter en lang dag med kæft, trit og retning bliver de værnepligtige aftrådt uden at vide, hvad der venter næste morgen.

Den første dag som værnepligtig er overstået, og den anden dag begynder. Efter de har fået lov til at sove længe, bliver de vækket kl. 06:00 af befalingsmænd, der hamrer løs på dørene, mens de råber: ”GODMORGEN, 1. DELING!”, hvorefter de værnepligtige får 18 minutter til at gå i bad. Det er en morgen med kaos, stress og søvnmangel. De farer ud fra værelserne, men bliver hurtigt bremset af sergenterne, der råber: ”TAG EN T-SHIRT PÅ!”. Ingen slipper billigt, for når de er iklædt T-shirt, bliver der i stedet råbt: ”LØBE, LØBE, LØBE...”

Derefter løbes der frem og tilbage på gangen, for at drengene kan nå at barbere sig, og pigerne kan nå at sætte deres hår op i en knold. Mens de gør sig klar, skynder sergenterne på dem ved at tælle ned. I starten tæller de ned for hvert minut, der går, og efterhånden går der flere minutter mellem nedtællingerne.

På gangen står befalingsmændene og fører en samtale, men hver gang de menige skal forbi, bliver de nødt til at rette sig op og anmode om at gå imellem dem, mens de taler. Ingen befalingsmænd vil lytte til en menig, der ikke står i ret. De menige handler i panik og ender ofte med at stå i en stilling, som er en blanding af ret og

KFUM Vordingborg SOLDATEN er på jagt efter Danmarks bedste kuffe.

På vores besøg hos Vordingborg Kaserne kiggede vi forbi Kuffen. På Kuffen i Vordingborg kan man undre sig over, hvorfor tv’et i tv-stuen er mindre end det, der står i lokalet med cafeteriet.

Til gengæld er det smadderfedt, at man kan købe ”Dagens ret” til 49 kr., hvor man kan få genopfyldning, hvis man kan spise mere end en portion.

Priser: Kvalitet af mad: Udvalg af mad: Faciliteter: Stemning: Shop: Toiletter: Kuffefar og kuffemor: Udvalg:

Alt i alt:

8 soldaten NR. 2 • 2015

rør. Forståeligt nok, for det kræver lidt øvelse, inden man spontant kan udføre perfekt eksercits.

Langt om længe har de fået uniform på, overstået rengøring efterfulgt af stuekontrol og stillet sig klar på gangen. Delingsføreren retter sig op og råber: ”GODMORGEN, 1. DELING!” De menige siger tøvende: ”Godmorgen”, mens de stadig står i rør. Delingsføreren vender sig frustreret om, mens han råber: ”Neeeeeej!”. Det sølle svar fra de menige kræver en ommer. Han gentager derfor: ”GODMORGEN, 1. DELING!”, men svaret er stadig ikke tilfredsstillende, når han som ene mand kan overdøve 30 mand.

Herefter får de at vide, at de skal stå klar ude foran på tre geledder med feltflaske, noget at skrive med, noget at skrive på samt andre ting, som er nødvendige for dagens program. Delingsføreren spørger: ”Hvor lang tid skal I bruge?” De menige tøver, indtil en af dem bryder tavsheden og svarer: ”Fem minutter”. Alle sergenterne løfter øjenbrynene, idet de hører svaret. Delingsføreren siger: ”Okay, om fem minutter nede foran.”

De skynder sig alt, hvad de kan, da de ved, at det er vigtigt, at de står klar til tiden. Derfor bliver der også anmodet om at få fem minutter ekstra.

Den menige, der sagde ”fem minutter”, er hurtig og den første, som står klar nede foran og venter på de andre, der farer stressede rundt oppe på værelserne. En af deres sergenter kommer forbi nedenunder og ser, at den menige allerede står udenfor som den eneste. Han åbner døren ud til ham og siger: ”Er du en god menig, fordi du står her først? Eller er den gode menig ham, der hjælper sine kammerater?”

Han tager sin misformede baret af igen og løber indenfor for at hjælpe de andre med at blive klar.

Efter den kaotiske morgen, står de værnepligtige på tre geledder og er klar til dagens program.

Sådan var deres første dag som værnepligtig. Selvom det kunne ses at den hårde tone kom bag på flere af de værnepligtige, skulle de gerne have haft en fed oplevelse på Vordingborg Kaserne, når de skal vinke ”farvel” til hverdagen som værnepligtig.

Maiken Voigt

Våbnet bruges i lande markeret med gult

Side

-pigen

Dysekanon M/85 Dysekanonen er den tungeste og kraftigste håndbårne dame i Forsvaret. Hun vejer voksne 11 kg, og kan få granater til at flyve hele to kilometer.

M/85 er af svensk oprindelse og blev oprindeligt kaldt Carl Gustav, så denne dame har maskuline træk. Da dysekanonen blev udviklet i midten af 1940’erne, var formålet med våbnet at bekæmpe pansrede køretøjer.

Selvom det er en ældre dame, vi har med at gøre, kan våbensystemet stadig følge med i dag. Damen har nemlig fået en række opgraderinger og ny ammunition. Det ses blandt andet ved, at man nu kan vælge mellem syv forskellige granater til dysekanonen.

Granaterne har hvert sit operative formål.

Den effektive rækkevidde afhænger af målet og den granat, man bruger.

Derfor varierer den effektive rækkevidde fra 300-400 m ved bevægelige mål og op til 2000 m. Dysekanonens syv typer granater består blandt andet af røggranater, lysgranater, høj-

eksplosive granater og panserværnsgranater.

M/85 har et stort bagblæstområde ligesom panserværnsvåbnet. Soldaten, som skal affyre våbnet, skal derfor ligge i en lignende position, som man gør med PVV. Forskellen fra PVV til dysekanonen er, at der er et pistolgreb på dysekanonen. Håndteringen af dysekanonen foregår i tomands-

hold. Holdene består af en primær skytte og en primær hjælper. De har begge den samme uddannelse, så de kan afløse hinanden. Våbnet bliver båret af skytten, mens tilbehør og granater bliver båret af hjælperen.

Når våbnet skal affyres lægger de to soldater sig i skjul, hvorefter hjælperen sørger fra at lade og genlade våbnet, mens skytten skal koncentrere sig om at ramme målet.

Faktaboks: Antal i Forsvaret: Mundingshastighed: Effektiv rækkevidde: Vægt: Ammunition:

774 stk Varierende 300-2.000 m 11 kg 84 mm

Kilder: http://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/haerens_materiel/ dysekanon/Pages/Dysekanon2.aspx https://www.youtube.com/watch?v=ucIt0IJFpDA&feature=youtu.be http://weaponsystems.net/weapon.php?weapon=BB05%20-%20 Carl%20Gustav

soldaten NR. 9 • 2014 9

Huskeordene Forsvaret er helt vild glad for forkortelser. Faktisk så glad, at næsten alt foregår i forkortelser. Vi spiser morgenmad i CAF, og om mandagen giver KC os inspirerende ord, så vi klarer ugen ud. Vi er TN det meste af ugen, og når vi kommer hjem, ifører vi os vores elskede PU og VEDL’er dagen lang, hvorefter DF aftræder os. Så går vi på KUF eller i fitten, så vi kan blive spændstige MG’er.

Hvad Forsvaret især kan lide, er forkortelser i TN. I kender FALKUSE fra klar til kamp og AMAIFOKI fra stillingsskifte, men det er simpelthen så svært at huske dem alle.

Men hvis blot man kan huske nogen af ordene, kan man som regel gætte

R Retning A Afstand O Objekt FOR i forhold til M Mål

sig frem til de næste, bare man ved, hvad forkortelsen bliver brugt til.

Så hjælp jer selv, skriv dem ned, når DF gennemgår forkortelserne, og lær dem nogenlunde. Eller I kan klippe dette lynkursus i huskeordene ud og hænge dem op på toiletdøren, så I kan øve jer, når I sidder på tønden.

RAOFORM bliver brugt til at udpege et mål. Denne skal bruges, hver gang man får øje på et mål og skal have ild ud i målet.

Hvis man er den eneste i gruppen, som har erkendt fjenden, skal man som soldat være god til at give en RAOFORM til resten af sin gruppe, så alle kan få ild ud i målet.

B Belysning B Bevoksning/bebyggelse B Baggrund B Bevægelse

Når man skal finde en god skydestilling ude i felten, skal man have de fire B’er in mente. De fire B’er kan godt være svære at huske, derfor er denne huskeremse værd at bide mærke i.

Tag dig på brystet, som symboliserer forlygter og dermed belysning.

Tag dit på skridtet, som symboliserer bevoksning.

Tag dit på bagdelen, som symboliserer baggrunden.

Til sidst skal du lave den bevægelse, vi alle bedst kender som “bollebevægelsen”, hvor du rykker din hofte frem og tilbage, dermed har du bevægelsen.

De fire B’er kan også bruges i bykamp, her bliver bevoksning udskiftet med bebyggelse.

F Funktionskontrol A Ammunition L Ladning K Kampvisir U Udrustning S Sløring E Ekstra udrustning

Inden man tager i felten, skal man gøre klar til kamp, og det gør man ved hjælp af huskeordet FALKUSE. Det gør man som regel aftenen inden sammen med sin gruppe eller på dagen med sin gruppefører.

Her gennemgår man oppakningen og ser, at alle har husket det hele. Desuden skal man lave funktionskontrol på sit gevær og kontrollere sin ammunition samt kontrollere, at optikkens kampvisir står på 200 m, som er standard.

Det bedste ved klar til kamp er, at man skal sløres med den lækre sløringscreme.

På SOLDATEN har vi i forrige udgave givet tips til, hvordan man får sin sløring til at spille.

Til sidst skal man kontrollere den ekstra udrustning, hvis man har noget med.

Dette kan eksempelvis være PVV, NVG (Night Vision Goggle) eller en NOK (Nat Observations Kikkert).

10 soldaten NR. 2 • 2015

Maiken Voigt

H Højrebegrænsning V Venstrebegrænsning I Seneste ildåbningslinje T Til- og afgang NA Naboer

I BSO (Beredsskabsområdet) vil man som oftest, grave nærforsvar og nærsikring, hvis man skal ligge i BSO længe. I disse skyttehuller vil man få en HVITNA, så man er klar over, hvilket område man skal fokusere på.

G Genkendelse I Identifikaiton K Kendeord

I BSO bliver GIK brugt i AKP (Adgangskontrolpost), når fremmede kommer med det formål at ville ind i BSO. Man ser først, om man kan genkende personen, derefter identifikation, til sidst kendeord.

I dagslys bruges kendeordet GIK, men når det bliver nat vendes huskeordet om til KIG.

F Frit skud S Skjul og sløring D Dækning O Orienteringsmuligheder T Til- og afgangsveje

FSDOT bruges, når du skal finde din nærmeste ildstilling eller finde en god plads til dit nærforsvar. Ordene står i prioriteret rækkefælge. Dermed sagt, at det er vigtigst, at man har frit skud, så man kan få ild ud i målet. Derefter skal man overveje de næste ord i rækken.

S Se og lytte M Melde A Alarmere S Spærre S Slås H Holde forbindelsen

Dette huskeord bliver også brugt i BSO. SMASSH er den rækkefølge, du skal tackle dine fjender med. Hvis der er en ulovlig indtrængen, skal man først se og lytte, for at man er sikker på, at det er en fjende, der er tale om. Herefter melder man til VB, hvis det er mistænkeligt. Man skal huske sin HVITNA, hvis man har på fornemmelsen, at personerne, som ankommer, ikke har rent mel i posen.

soldaten NR. 2 • 2015 11

V Våben A Ammunition M Mand U Udrustning K Klarmelding

VAMUK bliver brugt, når man har pause i kampens hede. Det kan eksempelvis være, når man har nedkæmpet et mål, og inden man skal nedkæmpe det næste.

Ordren vil komme fra gruppefører og vil derefter blive kommandoforplantet ud til de to yderste led i formationen. Herefter danner man makkerpar i formationen, hvor den ene sikrer, mens den anden genlader og kontrollerer, at man er i et stykke. Derefter skifter man. Til sidst skal der gå melding ind til gruppefører om, hvor meget ammunition, man har tilbage, samt en klarmelding.

A Avertissement M Mål A Afstand I Ildfordeling FO Formation K Klarmeldinger I Iværksættelse

Ved samlet ildoverfald bliver AMAIFOKI anvendt. Dette foregår ved, at enten LSV 2 eller GV 2 får øje på noget fjendtligt ude i terrænet, hvorefter de melder kort holdt. Gruppefører bevæger sig herefter op til spejderne, mens Alfa sørger for at føre resten af gruppen til et sikkert sted, hvor gruppen kan gemme sig og modtage en AMAIFOKI. Hvis en fjende er blevet erkendt, samles gruppen, hvor Alfa har udpeget det. Gruppefører indleder ordren ved at sige “klar til samlet ildoverfald, klar til samlet ildoverfald”, hvorefter han giver resten af kommandoen.

K Kommando til ildens ophør A Avertissement NÆ Næste stilling/næste opgave FO Formation S Støtte/sikring K Klarmelding I Iværksættelse

12 soldaten NR. 2 • 2015

Ordren KANÆFOSKI bliver anvendt ved stillingsskifte eller et samlet spring. Meldingen om en KANÆFOSKI kommer fra gruppefører. Her skal man holde tungen lige i munden, for kommandoen vil blive råbt i kampens hede. Kommandoen skal kommandoforplantes ud til LSV’erne. Når alle har forstået ordren, skal der komme klarmeldinger ind til gruppefører.

Maiken Voigt

M Mål I Indbrudssted F Formation S Støtte/sikring RE Reorganisering K Klarmelding

Kommandoen MIFSREK bliver brugt til storm. Proceduren for denne er den samme som for AMAIFOKI’en, her indleder gruppefører med “klar til storm, klar til storm”. MIFSREK’en kan også blive givet meget hurtigt, hvis fjenden har erkendt gruppen.

F Fanger A Ammunition D Døde S Sårede U Udrustning M Materiel

FADSUM forveksles oftest med VAMUK. FADSUM bruges, når man ikke har tid nok til at reorganisere og få styr på sig selv. Som oftest gives kommandoen, når gruppefører vil have en idé om, hvor meget ammunition man har tilbage.

soldaten NR. 2 • 2015 13

Mød Livgardens eneste kvinde – Interview med Emma Knudsen Ikke alle værnepligtige kvinder er så heldige at have en flok veninder, man kan gå ind til efter tjeneste og få en pause med fra drengenes snak om diverse kønsdele. Det er forskelligt fra kaserne til kaserne, hvor stor en del af delingen der består af kvinder.

SOLDATEN har besøgt Livgarden i Høvelte for at tale med Livgardens eneste pige.

Der startede to piger i Livgarden, men nu står Emma Knudsen alene tilbage på stuen, mens hendes eneste roomie er sygemeldt på grund af en skade. ”Lige nu er jeg lidt nede, fordi jeg er den eneste pige. Det kan jeg godt mærke. Det er ikke så fedt at vågne her helt selv,” fortæller Knudsen, der ikke kun er den eneste pige i delingen, men den eneste pige blandt dette holds HBU’er. ”Sidste gang var de 10, hvor få af dem hoppede fra. Vi har talt med kaptajnen, fordi vi var så få.

Det her er jo helt fucked. Jeg er alene.

Det har de aldrig prøvet før. De går meget op i, at jeg har det godt. Alle ved, hvem, jeg er,” siger hun.

Emma Knudsen forklarer, at det var helt tilfældigt, at hun endte hos Den Kongelige Livgarde, da hun var til Forsvarets Dag. ”Jeg har ingen familiemedlemmer, der har været i Livgarden. Der er mange traditioner omkring det, men for mig var det helt tilfældigt, at det blev Livgarden.

Jeg ville have været til Holstebro eller Bornholm, men der var ingen pladser. Hun spurgte mig, hvor høj jeg var, og jeg svarede 1,77. Der er masser af pladser i Livgarden, sagde hun.”

Knudsen havde ikke forventet, at hun ville være den eneste pige blandt alle de værnepligtige. Selvom hun har det godt med drengene, gav hun klart udtryk for, at hun stadig føler sig alene på stuen. ”Når jeg lukker døren om

14 soldaten NR. 2 • 2015

Amanda Niess

aftenen, kan jeg godt få et nedbrud nogle gange. Jeg går i seng selv, vågner selv og gør rent selv. Jeg har nogle drenge, som kommer og hjælper mig.” Selvom det er fedt, at drengene kommer til undsætning, efter Knudsen selv er gået i gang med rengøringen, skal hun gennemgå stuekontrol alene. ”Det er bare mig. Jeg står i døren og er stueformand.”

Knudsen er ikke så heldig at have kvindelige sergenter, hun kan tale med, men helt fortabt er hun ikke.

Hun fortæller, at de har en overkonstabel af 1. grad, de kan gå til. ”Hun er her ikke så tit, men vi har fået at vide, at hun er vores kontaktperson.”

”Nej tak” til nøgenhedsfest Vi spurgte Knudsen, om hun ville bo sammen med drengene, hvis hun måtte, hvorefter hun svarede: ”Det tror jeg ikke. De har ligesom deres nøgenhedsfest.” Og hvis hun kunne flytte kaserne, var svaret stadig ”nej”. ”Ikke når jeg har de gode drenge, som jeg har. Det er lige så meget kammeratskabet, der betyder rigtig meget lige nu. Det er det, der holder mig oppe. Det er hårdt. Det er rigtig hårdt at være her. Der er så meget strygning af skjorter og sådan noget HELE tiden. Det hele skal bare spille.”

Selvom hun er alene på stuen, ønsker hun at fortsætte. ”Jeg synes, det er svært kun at være én, og jeg har over-

vejet, om det var det, jeg skulle, men nu kan jeg lige så godt klare mig igennem det hele.”

Hillerød, men jeg har ikke prøvet at være ude endnu, for det er svært at komme herfra,” fortæller hun.

Føler sig ramt af fordomme

Får ikke særbehandling

”Det er ikke rart at blive stemplet.

Så vil jeg hellere være lidt ucharmerende, når jeg er inde hos drengene,” fortæller Knudsen, der føler sig ramt af de fordomme, der kan være over for kvinder i Forsvaret. ”Man ser jo heller ikke godt ud herinde. Jeg tog mascara på en dag, hvor vi skulle ud og have en øl, og deres reaktion var tilsvarende: Wow, du er et helt andet menneske. Når man bare tager et par jeans og civilt tøj på, går de helt amok,” fortæller Knudsen.

Opmærksomheden fra drengene i begyndelsen kan godt være lidt overvældende. I kan være sikre på, at I er blevet tjekket ud (eller ”kontrolleret” ud) af alle drengene. Knudsen mærkede kun lidt til opmærksomheden i starten og synes, det er fedt at være den eneste pige, på trods af at hun føler sig lidt alene. ”Det er, som om man bare er blevet en af dem. Vi har en bar her, og så sidder man 100 drenge og 1 pige. Det er meget okay.

Og jeg kan godt lide, når de siger: Vi skal i byen. Jeg svarer: Nej, vi skal da bare være her. Der er da masser af drenge.” ”Vi er meget fanget her. Vi har den der bar. Der er nogle, der tager til

”I starten kunne jeg også godt mærke, at de var lidt blødere ved os, men det er de ikke mere,” forklarer Knudsen, hvorefter hun kommer i tanke om en undtagelse. ”Til førstehjælpsprøve i går, hvor vi skulle give HLR (hjertelungeredning, red.), havde momentet fået at vide, at han skulle ligge på gulvet, for det var en pige, der kom ind, så jeg ikke skulle nødflytte ham.”

Knudsen sammenligner sig selv med drengene og kan godt mærke, at hun har det fysisk sværere end dem. ”Når vi skal ud at løbe med rygsække, sakker vi bagud. Det er forfærdeligt. Det er den værste følelse i verden.”

Knudsen nævner også, at pigerne plejer at være bedre til at holde orden. ”Rengøringen, skabsoplægning og strygning plejer at spille. Sergenterne plejer at sige, at de andre skal se vores skabe og gøre ligesom os.”

Et råd fra Knudsen til jer kvindelige værnepligtige ”Kig dig selv i spejlet og sig: Jeg er en kvinde, for det glemmer man tit. Tag noget makeup på eller gør noget ud af dig selv. Da vi var to, gjorde vi meget ud af at give hinanden hårkur og anden hygge.”

soldaten NR. 2 • 2015 15

e d i u g S N e E

g i T t A g i l D p e n r æ SOL v e g

li e d n i v til k

På trods af Forsvarets mangfoldighed, kan det være udfordrende at være kvinde i Forsvaret. Det fysisk hårde arbejde er krævende, der er ikke plads til at være feminin, og der skal anmodes om ekstra tid til toiletbesøg.

Når flertallet i delingen er drenge, skal man vænne sig til, at der bliver snakket om sex og kønsdele hele tiden. Hvis det bliver for overvældende, er det lækkert at have hinanden, når der er behov for at snakke om pige­ fnidder. SOLDATEN foreslår, at I arrangerer tøseaftener, shoppingture, biografture, en tur i svømmehallen, cafébesøg eller andre arrangementer, hvor I kan få lov til at være kvinder.

Skovskiderstilling i felten Træer og planter er ikke kvindevenlige toiletter. Det er upraktisk, når man skal have al udrustning og tøj af for at sætte sig ned i skovskiderstilling og gøre sin ting...

Det er vigtigt, at du finder et spot med tæt bevoksning, så din hvide numse ikke skinner igennem planterne, når du tisser. Men pas på! I felten er der en del brændenælder, så hvis dine baller sviger eller klør, så ved du hvorfor.

Det er især besværligt at have menstruation! Men frygt ej! SOLDATEN har et par fif til, hvordan du klarer den: • Udskyd det, hvis du er på p-piller • Hav en pose med bind i lommen og en pose til skrald, når du skal skifte bind • Spørg de kvindelige sergenter til råds • Smør dine hvide baller med sløringscreme inden feltdage • Pas på brændenælder

Mandehørm Tonen er lidt anderledes, end man er vant til. Sommetider må man lade det komme ind ad det ene øre og ud ad det andet. Man skal ikke være sart, og du vil selv opleve, at al drengesnakken påvirker dig. Du ender derfor med at tale som en af drengene. På

16 soldaten NR. 2 • 2015

pigestuerne sker der en forandring, for flere og flere af samtalerne begynder at handle om lort og prutter. Og ingen er bange for at sige: ”Jeg skal skide.” Fordelen ved mandehørmen er, at man kan prutte hele dagen lang! Og ingen vil synes, at det er unormalt, uhøfligt eller klamt. Men pas på med at gøre det til en vane. På den anden side af hegnet er folk ikke så komfortable med det.

I løbet af værnepligten kan det heller ikke undgås at se et par drenge let påklædte eller nøgne, som Gud har skabt dem.

Ulempen ved mandehørmen er, at man bør medbringe sin CBRN-maske, hvis man skal låne et toilet inde hos drengene. Lån heller ikke jeres pigetoiletter ud til drengene. Der kan gå flere timer, før det er sikkert at opholde sig derude igen.

Selvom der er meget mandehørm, og I piger er blevet en del af drengene, finder I stadig jeres indre prinsesse frem, når I er aftrådt. Støvlerne og militærtøjet bliver smidt, håret slås ud, og make-up og lyserøde blondebh’er findes frem. Når der ikke er tid til at være feminin i tjenesten, mens man er iklædt sin maskuline grønne uniform, som ikke fremhæver ens timeglasfigur, er det lækkert at føle sig som kvinde igen i fritiden. Det eneste feminine tøj, man har fået udleveret af Forsvaret, er de korte idrætsshorts, så sæt pris på dem.

På trods af at I selv føler jer som drenge, når I har uniform på, er det ikke altid, at drengene eller sergenterne ser jer som drenge. I har sikkert allerede hørt drengene eller sergenterne råbe: ”KOM SÅ, DRENGE! …Og piger.”

Man føler sig mere som en del af flokken, hvis de bare nøjes med at sige ”drenge”, for I ved jo godt, at det også er jer, de taler til.

Militæret er ikke kun for mænd Fordi man er kvinde, er der ikke høje forventninger til en. Militæret er jo for mænd. Men selv de mindste ting bliver værdsat, fordi der bliver lagt meget mærke til pigerne, når de tager initiativ til noget. Drengene synes, at I er pisse seje, når I er værnepligtige og går igennem så meget shit helt frivilligt.

Det er nemmere for kvinder at brillere i coretesten, modsat i FFT C (styrketest). Og det kan komme bag på drengene, at I kan måle jer med dem i coretesten.

På trods af at kvinder har det sværere fysisk, er I sikkert de første, der står klar til at stille op på geled, for I har styr på jeres stumper sammenlignet med drengene, hvilket giver selvtillid.

Der skal ikke være forskel på drenge og piger De fleste havde forventet, at der ville blive taget hensyn til pigerne, men der er heldigvis ikke meget forskelsbehandling mellem drenge og piger.

Men I ønsker vel heller ikke at blive behandlet anderledes end drengene?

I bliver bedt om at bære det samme, løbe lige så langt som drengene og tage samme antal armbøjninger, selvom drengene er fysisk stærkere.

I skolen har man altid oplevet, at der skulle være lige mange drenge og piger på hvert hold, men i Forsvaret er det lige meget.

I har hver jeres styrker og svagheder og supplerer hinanden godt. Mænd kan noget, som kvinder ikke kan, og omvendt. Derfor har Forsvaret både brug for mænd og kvinder.

Amanda Niess

soldaten NR. 2 • 2015 17

Civilistens syn på sagen

Som nyudsprungen soldat kan man pludselig ikke se, hvordan man nogensinde har været uvidende om, hvad felten eller andre soldaterrelaterende ting var. Det er såre simpelt og almindelig paratviden at vide, at et hul i levende hegn ikke er et hul i et stødhegn, som nogle civile nok vil sige.

Vi har samlet et række nemme spørgsmål, som alle værnepligtige bør kunne svare på. Hvis ikke, må I spørge jeres sergenter. Hvis I tør.

Vi har spurgt en række typiske civilister. Nu kan I værnepligtige se, hvor uvidende man var dengang, før man iklædte sig den grønne uniform.

Maiken Eiersted Gymnasieelev ? Hvad er felten? ! Det er et sted, hvor man tager ud og laver øvelser i militæret ? Hvor mange hoveddele har M/95? ! Det ved jeg ikke, hvad er. Er det et gevær eller hvad? Jeg tror, at det har fem hoveddele. ? Hvornår har man baret på? ! Når man skal i tjeneste. Hver gang man er udenfor. ? Sæt følgende i rangorden: Kaptajn, menig, sergent, premierløjtnant ! Menig, kaptajn, premierløjtnant, sergent. ? Hvad er basis? ! Det er noget, der er temmelig basic. Ej, det er nok sådan et sted, man hører til, når man er ude. ? Hvem har bordeaux baret på? ! Det har dem, der bestemmer. ? Hvad er forskellen på M/96 og M/84? ! Det ene er måske lidt længere end det andet. ? Hvad er et hul i et levende hegn? ! Det må jo være et hul i et levende hegn. Er et levende hegn mennesker?

18 soldaten NR. 2 • 2015

Maiken Voigt

Marcus Albert Voigt Gymnasieelev ? Hvad er felten? ! Det er der, hvor I (Forsvaret red.) arbejder. ? Hvor mange hoveddele har M/95? ! Fire-fem stykker ? Hvornår har man baret på? ! Man har baret på, når man skal lave noget officielt. Eksempelvis ceremonier. ? Sæt følgende i rangorden: Kaptajn, menig, sergent, premierløjtnant ! Menig, sergent, premierløjtnant, kaptajn ? Hvad er basis? ! Er det grundtræning? Eller basen? ? Hvem har bordeaux baret på? ! Militærpolitiet. ? Hvad er forskellen på M/96 og M/84? ! Hvordan de ser ud? Det er forskellige modeller, derfor ser de anderledes ud. ? Hvad er et hul i et levende hegn? ! Et hul i en trægrænse.

Lærke Haumann Andersen Gymnasieelev ? Hvad er felten? ! Marken er vel der, hvor man er ude at arbejde. Man rykker fra felten og ud på marken. Lidt ligesom skak, man står i startposition, og så går man ud i marken. ? Hvor mange hoveddele har M/95? ! Måske 95 hoveddele. Eller så har den få hoveddele, men 95 dele i alt. Eller måske er det ligesom grundstoffer og fysik. Mit endelige svar er fem hoveddele og 90 andre dele. ? Hvornår har man baret på? ! Når man øver march. ? Sæt følgende i rangorden: Kaptajn, menig, sergent, premierløjtnant ! Sergent, menig, premierløjtnant, kaptajn. ? Hvad er basis? ! Det er basen, der hvor man bor. ? Hvem har bordeaux barret på? ! Dem, der bestemmer over de menige.

? Hvad er et hul i et levende hegn? ! Et hul i Forsvaret. Eller hvis vi tænker skak, så er det et hul i felten, så man kan komme ind til dronningen.

▼

? Hvad er forskellen på M/96 og M/84? ! Det er noget med kaliber. Jeg ved ikke engang, om det er maskiner eller mennesker. Hvis det er maskiner, er det noget med cylindere.

soldaten NR. 2 • 2015 19

Birgitte Holm Jørgensen Gymnasielærer ? Hvad er felten? ! Det er derude i marken, hvor man kæmper. ? Hvor mange hoveddele har M/95? ! Fem hoveddele. ? Hvornår har man baret på? ! Man har baret på, når man skal møde en officer. ? Sæt følgende i rangorden: Kaptajn, menig, sergent, premierløjtnant ! Menig, sergent, kaptajn, premierløjtnant. ? Hvad er basis? ! Har det noget med basen at gøre? Vi er på basen. ? Hvem har bordeaux baret på? ! Folk, der er hjemme på orlov. ? Hvad er forskellen på M/96 og M/84? ! Det ene er halvautomatisk, og det andet er fuldautomatisk. ? Hvad er et hul i et levende hegn? ! Soldater, der er ved fronten, som ikke er helt dækket ind.

Anders Bejder Gymnasielærer ? Hvad er felten? ! Det er slagmarken. ? Hvor mange hoveddele har M/95? ! 10 hoveddele. ? Hvornår har man baret på? ! Det har man til særlige ceremonier. ? Sæt følgende i rangorden: Kaptajn, menig, sergent, premierløjtnant ! Menig, sergent, premierløjtnant, kaptajn. ? Hvad er basis? ! Det er de fire måneder, værnepligten varer. ? Hvem har bordeaux baret på? ! Jægerkorpset. ? Hvad er forskellen på M/96 og M/84? ! Kaliberen og længden måske. Hvor mange skud der er? ? Hvad er et hul i hegn? ! Et levende hegn er buske eller træer, et hul er et sted, man kan komme igennem.

20 soldaten NR. 2 • 2015

Maiken Voigt

Merete Svenningsen, 48 år Pædagogmedhjælper ? Hvad er felten? ! Det må være derude på marken, hvor man slås. Kampzonen. ? Hvor mange hoveddele har M/95? ! Øh, 10! ? Hvornår har man baret på? ! Det har man, når man er fin. Nej, når de står til morgensamling., eller bare generelt når man er til samling. ? Sæt følgende i rangorden: Kaptajn, menig, sergent, premierløjtnant ! Menig, sergent, premierløjtnant, kaptajn. ? Hvad er basis? ! Det må være en basisstilling, såsom paradestilling. ? Hvem har bordeaux baret på? ! Det har de der franske jægersoldater. ? Hvad er forskellen på M/96 og M/84? ! Størrelsen på kanonen. ? Hvad er et hul i et levende hegn? ! Så mangler der et menneske. Det er mennesker, som går derude, som er det levende hegn. Hvis der er hul, hænger de ikke sammen i formationen.

Nikoline Svenningsen, 17 år Gymnasieelev ? Hvad er felten? ! Det er der, hvor man er ude at skyde. ? Hvor mange hoveddele har M/95? ! Mellem en og tre, fordi hoveddele er noget af det vigtigste, og det hele er ikke vigtigt. ? Hvornår har man baret på? ! Når man får medaljer, eller når man går march. Man har også baret på, når man er ude at vise sig for offentligheden. ? Sæt følgende i rangorden: Kaptajn, menig, sergent, premierløjtnant ! Menig, sergent, kaptajn, premierløjtnant ? Hvad er basis? ! Det må være det grundlæggende, altså noget af det første man lærer. Basisteknikker. ? Hvem har bordeaux baret på? ! Sergenterne. ? Hvad er forskellen på M/96 og M/84? ! Det er nok to forskellige våben, så det må være noget med størrelsen på våbnet. M/96 er større end M/84. ? Hvad er et hul i et levende hegn? ! Det må være, når der er noget, der går galt. Hvis der er nogen, der bliver glemt. Hvis man ikke kan få alle med.

soldaten NR. 2 • 2015 21

Maiken Voigt

Du ved, du er menig, når…

Du altid siger “modtaget”, også til dine civile venner, som synes, det lyder utroligt dumt.

Du ved, hvor meget protein­ barerne i din felt­ Du ved, ration i virkeligheden det hedder er værd, når man skal en kampvogn bytte frem og tilog ikke en bage mellem felt­ tank. rationerne.

Det irriterer Alt andet Du ved, det heddig voldsomt, end snorlige der “ryr” og ikke når folk kommer rækker irriterer “rør”. Samtidig har du Du bliver bare to minutter dit øje. aldrig rigtig helt forstået, totalt starstruck, for sent til jeres hvad sergenterne siger, når hvis du ser mere Du får kramaftale. de udsteder deres kommanend tre bronzepetrækninger, doer. Du kan bare rytmen stjerner. når folk siger Du får et lille i sætningen, så ved du, “tjekker”. hjertestop hver hvad du skal.

Du sætter gang, du går forbi en stor pris på fremmed befalingsmand, toiletbesøg i hvorefter du hastigt laver Du forstår tjenesten. elevatorblikket op og at sætte pris ned ad dig selv for at Du ved, på et langt, Dræn er kontrollere, at ingen at lige så varmt bad.

Du pludselig det værste, snore hænger ud. snart C-trusselshusker til sidst du kan sige om niveauet er “midpå feltøvelsen, din uduelige del” eller over, hvor vigtige Du får et kollega. betyder det “få ikke rendskide” meget afslappet Du synes, at gas.

-kiksene er. forhold til at gå i dine kollegers bad, hvis du ikke rigtige navn er Du går har svedt genderes efternavn meget op i, nem dagen.

Du har et Du som pige er og ikke deres at “gøre det mindre alkoholblevet meget bedre fornavn. nice for dig Du siger problem, som især til at skide i skoven. selv”. “giv agt!”, bliver hjulpet Og hvis ikke så kender hvis folk ikke på vej om du midlerne til, hvordan hører efter. torsdagen. du skal kunne holde Du kan på nummer to i fire spise din dage i streg. middagsmad Du kommer på to minutter hjem fra byen en Du ved, at uden probletorsdag og tænker baretten får mer. “yes, hele to timers det bedre efter Du har søvn! Det er bedre at have været i Du sover svært ved at end feltøvelse, bad. mindst 14 omstille dig til det her”. timer hver at blive kaldt dit weekend. fornavn, når du kommer hjem på weekend.

Du Du ved, Du tager din hoved­ beklædning af, når du kommer indendørs.

kan sove, selvom dine værelseskammerater trækker kæmpetorsk i land.

22 soldaten NR. 2 • 2015

hvem der skal behandles bedst. Guns before hoes.

> Sergent- og menig

c it ate r lastbilen, Efter optælling i med: svarer sergenten . Look ”What. The. Fuck s hun at that butt”, men danser væk igen.

tillid. glas er ligesom t “E e: ig en m ltid se Sergent til de en, kan man a id ll ti er d ry b te glas, Hvis man mme med det sa et D . et d d ru lime det arene efter b ret, kan man d a sm r ve li b e se der, hvis det vil altid kunn n a m en M . sammen igen et sammen.” smadres hvor det er lim i gulvet og det ed n et ss la g Sergent kyler . i tusind stykker er min tillid til jer!” er h .

Sergent: “Det ille og skræmte st er d d si e ig De men

Sergent forviser noget og siger efter hver handling: ”Gør det.”

lingens Delingsfører råber til de tager blegeste menig, da han : sin jakke af på feltøvelse get sol! ”Din opgave er at få no e gå Man kan simpelthen ikk rundt og være så hvid!”

Sergent til de menige: e “Lad være med at kigg ke ned i jorden, der er ik noget spændende!”

gger sig i stilling læ de n da or hv e, nder Gruppen skal øv af de meniges tæ en da en m , en i skovkant føreren: DOT, råber delings FS i d in er ss pa ikke nder! gle flotte hvide tæ ”Du har sådan no ile!”

Lad vær med at sm

i øjnene, så Menige står og får solen rgenten prøver de ikke kan se, hvad se ger en menig. at forevise. Dette påpe tigt. Vi må Sergent: “Det er også rig halv omgang. hellere lige vende jer en Vend 160 grader!”

soldaten Nr. 2 • 2015 23

Lasse Bækhus Maiken Voigt

Undgå tømmermænd i tj Værnepligten byder på alle mulige forskellige goder i form af feltøvelser, løb, march og rengøring. På den anden side af mønten ser man en langt mere festlig side. Hvor end I er, så skal I lære en ting om værnepligten: man går ikke i byen på andre dage end torsdage! Og uanset hvor dumt det end lyder, og uanset hvor meget morgenløb og dumme ting jeres befalingsmænd sætter jer til fredag morgen, så må man indse, at det ikke kan undgås, at man skal i byen en torsdag et par gange i løbet af værnepligten. Når det så er sagt, vil vi her på SOLDATEN give dig nogle tips til, hvordan din fredag bliver et mindre helvede.

Spis ordentligt, inden du indtager alkohol. Du bliver meget hurtigere fuld på tom mave. Selvom det måske er billigere, men så får du det også værre om fredagen.

Den gamle kending: Drik vand! Et godt tip er at drikke et glas vand mellem hver genstand, man drikker. Grunden til det er, at alkohol er vanddrivende, og derfor bliver man dehydreret ved alkoholindtag.

Det er blandt andet derfor, at man får ondskabsfuldt ondt i hovedet dagen efter.

Men det er også derfor, at du tisser mere, end du drikker. En god hovedregel er også at fylde dunkdrikke op og drikke af den, som om man lige har været på trænbanen.

Vælg lys alkohol! Når man producerer alkohol, dannes en række biprodukter.

Biprodukterne er små mængder fuselolier og andre alkoholer, blandt andet metanol – i daglig tale træsprit. Kroppen reagerer på disse biprodukter, som den ville reagere på andre forgiftninger: med hovedpine, kvalme og opkast. Mørk alkohol indeholder flere af disse stoffer. Ergo hvis du skal være så frisk som muligt om fredagen, så hold dig til lys alkohol som vodka og hvidvin, og hold dig fra whisky, rødvin og mørk rom.

Undgå at ryge. Selvom det virker som en rigtig god idé en fuld torsdag nat. Så man kan som festryger blive lidt hurtigere fuld, da man også bliver påvirket af niko-

24 soldaten NR. 2 • 2015

Lasse Bækhus Amanda Niess

jenesten Junkers tin. Men man indånder kulbrinter og andre giftstoffer sammen med cigaretrøgen. Disse stoffer kan for sig selv give tømmermændslignende symptomer, men de kan også være med til at forstærke tømmermændene fra alkoholen. Vær en god soldat, og sig nej tak til røg, så fredagen ikke bliver endnu værre.

Spis rigelig med salt og sukker!

Detouren på mac’en, inden I tager hjem, er faktisk ikke så dum endda. Når du grundet alkoholen bliver dehydreret, mister du også mange næringsstoffer. Alkoholen gør også, at din lever ikke frigiver nær så meget sukker. Dette er grunden til den klamme kvalme dagen efter, hvor man helst ikke skal have hovedet nedad.

Det er ikke helt dumt at gemme salt- og sukkerposerne fra feltrationen. Det er nemlig en god idé at drikke et shot med salt og sukker, inden du går i seng. Salt binder sig til væsken i din krop, så du ikke dehydrerer, og sukker holder dit blodsukker oppe. Med dette ikke så appetitlige shot får din krop de nødvendige næringsstoffer, som alkoholen har blokeret for hele natten.

proteinsnack På Forsvarets uddannelser kan dagene være lange, så det er altid godt at have snacks i lommerne, når sulten melder sig løbet dagen. En værnepligtig fra Skive Kaserne har fået en opskrift på en proteinsnack af en af sine befalingsmænd, som han gerne vil dele med SOLDATEN og alle de andre værnepligtige, hvis mavse rumler i løbet af dagen. Denne snack er superhurtig og nem at lave. Den er oven i købet opkaldt efter befalingsmanden, som hedder Junker. Nedenfor ser du opskriften på ”Junkers proteinsnack”.

Ingredienser: 9 dl havregryn 5 dl proteinpulver (In2zym) 1 dl nødder 100 g mørk chokolade (min. 70%) 0,3 dl hørfrø Evt. tranebær eller rosiner 2 dl vand 1,2 dl honning 1,2 dl peanutbutter De tørre ingredienser blandes i en stor skål.

De våde ingredienser blandes i en skål og varmes op. (2 min. i mikroovn) Dernæst blandes vådt og tørt.

Inddel i portioner, og kom i køleskab.

Herefter kan din nye yndlingssnack nydes.

Om fredagen er det en god idé at undgå kaffe, da kaffe også virker vanddrivende, hvilket er det sidste, din krop har brug for. Selvom man tænker, at kaffe kan redde dagen, er det ikke smart. Hold hellere dunkdrikke tæt på livet, og drik masser af vand. Samtidig undgår man også, at den fortjente lur på vej hjem i toget ikke bliver ødelagt af koffeinen.

Kilder: http://www.netdoktor.dk/sunderaad/ fakta/toemmermaend.htm http://woman.dk/article/840276-tips-til-den-gode-brandert/ gallery/537682

soldaten NR. 2 • 2015 25

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Værnepligtsrådet møder forsvarsministeren Værnepligtsrådet var i januar til møde med forsvarsminister Nikolai Wammen for at diskutere rådets arbejde. Her bragte vi fokus på den nuværende rygepolitik og sygepolitik, samt nogle af de problematikker der er opstået som følge af den nye sygdomspolitik.

Ministerens udtrykte en helt klar holdning, at alle rygere i Forsvaret er underlagt den samme rygepolitik.

Altså, at rygereglerne er ens for alle - uanset om du er menig eller befalingsmand.

Ved mødet bragte vi også den længe

ønskede forlængelse af perioden, hvori rådsmedlemmer kan sidde i Værnepligtsrådet. Rådsmedlemmer har længe kun kunne sidde i én rådsperiode på 7 måneder, hvorefter de bliver afløst af et nyt råd.

For bedre at kunne fastholde erfaringer, holdninger og værdier i rådet, har vi foreslået en ordning, hvor værnepligtige rådsmedlemmer kan forlænge med yderligere én periode.

Dette vil således sikre, at alle valgte talsmænd kan stille op til valg til Værnepligtsrådet, hvilket tidligere ikke var muligt for Den Kongelige Livgarde, Hesteskadronen og Dannebrog.

Værnepligtsrådet skal bruge nye rådsmedlemmer til juni Brænder du for at hjælpe andre og gøre en forskel? Så er Værnepligtsrådet måske noget for dig. Værnepligtsrådet skal bruge nye rådsmedlemmer til juni. Hvis du er tillidsvalgt kan du opstille til valg i Værnepligtsrådet.

Valget vil finde sted på landstalsmandsmødet d. 8 maj.

Som rådsmedlem vil du opretholde og forbedre værnepligtiges rettigheder ved at repræsentere de værnepligtige ved samarbejdsudvalgsmøder i hele forsvaret. Vores kontor er beliggende på Holmen i København, hvor du også vil få indkvartering i de skønneste omgivelser. Det er sikkert rart at vende hjem til mors kødgryder, men vælger du Værnepligtsrådet, vil det når dagen er omme, være det hele værd.

Har du lyst til vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os i rådet for flere informationer. Vores kontaktinformationer kan du finde på vores hjemmeside værnepligtsrådet.dk eller på disse sider i SOLDATEN.

> Telefon: 32 66 55 50

26 soldaten NR. 2 • 2015

Forsvarsministeren var positivt stemt for forslaget og vi håber at kunne implementere en løsning i løbet af dette værnepligtshold. ”Hvad betyder alt det her så for mig?” tænker I nok. Med en ny ordning vil rådet hjælpe jer hurtigere og mere effektivt. Hvis forlængelsen bliver indført, vil rådet opnå en bedre kontinuitet, så erfaring og viden fra tidligere råd ikke længere går tabt, når nye medlemmer starter i Værnepligtsrådet.

Sagen er Vi modtog en mail fra Ditte om en erstatningssag. Ditte havde fået en ridse på hendes briller i hendes tid som værnepligtig. Hendes ansøgning om erstatning var dog blevet afvist, og derfor bad hun rådet om hjælp.

Vi hjalp Ditte med at finde årsagen til hendes erstatningsafslag og med hvordan hun skal anke dommen.

Husk at afgørelser om erstatning kan ankes ligesom domme i discipli­nar­ loven og den militære straffelov.

Rådet sidste opkald Rådet modtog et opkald fra en værnepligtig i beredskabsstyrelsen, som havde det problem, at deres overordnede ville aftræde dem til civilt én dag tidligere end planlagt. Selvom det er en fest at blive aftrådt en dag tidligere end planlagt, ville dette ødelægge de værnepligtiges planer for et afslutningsarrangement, som allerede var planlagt. Rådet tog kontakt til Beredskabsstyrelsen administration, som derefter løste problemet.

I samarbejdets ånd bør man tilstræbe at varsle ændringer i øvelseslisten i så god tid som muligt.

Men der kan naturligvis være situationer, hvor det er nødvendigt at ændre planen med kort varsel.

Christian Poulsen

Lars Palasin

Mobil: 32665553 Mail: vpl-vr003@mil.dk

Mobil: 32665551 Mail: Palasin@mil.dk

Brug QR-koden til vores facebook

Brug QR-koden til vores hjemmeside

soldaten NR. 2 • 2015 27

En

Prof l i Forsvaret Fulde navn: Henrik Frick Kirkegaard Alder: 46 år Antal aktive år i Forsvaret:

Henrik Frick Kirkegaard

Kirkegaard startede sin værnepligt i ’89. Dengang tog det to år at være værnepligtig og derefter tog man sergentuddannelsen som overbygning.

Efterfølgende holdt Frick Kirkegaard en pause fra Forsvaret på halvandet år, hvor han stadig var engageret i Hjemmeværnet. Efter halvandet år kom han tilbage, og siden har Kirkegaard været i Forsvaret.

Udsendelser: ’00: Kosovo som kampvognsdelingsfører ’04/’05: Irak som chef for efterretningssektionen ’08: Afghanistan som kompagnichef ’11: Afghanistan i den engelske Task Force i Helmand

Nuværende stilling: Major og chef for den grundlæggende sergentuddannelse.

Var du frivillig, da du i tidernes morgen var værnepligtig?

Ja, det var jeg faktisk. Jeg har altid gerne ville være befalingsmand. Da jeg blev optaget på officersskolen, ringede jeg til min far og fortalte nyhederne. Han var ikke overrasket, det havde jeg villet være, siden jeg var lille.

Hvad bed sig så meget fast i dig, at du ikke kunne forlade Forsvaret?

Jeg syntes, at det var spændende at lave noget fysisk, hvor man samtidig skulle bruge sit hoved.

Du er nødt til at være en rollemodel.

De krav, du stiller til dit mandskab, skal du selv kunne leve op til.

28 soldaten NR. 2 • 2015

Samtidig havde jeg en idé om at gøre noget godt. Det med at tjene sit land, det var for mig et kald. Men man bliver klogere undervejs i missioner.

Hvor man indser, at man ikke kan redde verden på et halvt år.

Når vi har været på missioner i udlandet, har jeg taget det som en professionel. Nogen har jo bestemt, at vi skal ud.

Jeg har ikke været decideret politisk engageret, men jeg har selvfølgelig været enig i den politiske situation.

Eksempelvis nede i Afghanistan måtte pigerne ikke gå i skole eller høre radio, det må de gerne nu.

Alt i alt har det været nogle rigtig gode missioner. Der har været et supergodt kammeratskab i enheden.

Som kompagnichef har jeg også oplevet tab eller sårede i mit mandskab, det er selvfølgelig ikke så spændende.

Men jeg ville ikke have været den samme person idag, hvis jeg ikke havde prøvet at være udsendt.

Det er sundt at se andre kulturer.

Det kan man selvfølgelig også se, når man er på ferie. Men når man er udsendt, bliver man særligt bekræftet i, at man har det godt. Til gengæld kan man godt blive træt af det, når man kommer hjem, at folk brokker sig over små ting.

Hvordan ser du tilbage på din prestur på sergentskolen?

Jeg kan tydeligt huske den. Vi var rigtig pressede.

Det var en røvtur i forhold til nu. Der var ikke mange samarbejdsopgaver.

Jeg kan huske, at vi startede med, at

vi havde pakket lastbilen. Men så fik vi at vide af lærerne, at vores lastbiler brændte. Vi skulle have alt ud af lastbilerne, og det inkluderede alt fra TMG, LMG, dysekanoner til pigtråd.

Vi kunne knap bære det hele, og så fik vi at vide, at nu skulle vi så hjem.

Selvfølgelig på vejen hjem blev der råbt “gas”. Mens vi gik med gasmasker på, lød der et brag. Der var en, der havde trådt på noget, vi kunne jo ikke se noget som helst ud af hullerne på gasmasken. Nu skulle vi også bære på ham. Det endte faktisk med, at vi gik frem til et punkt med den sårede, hvorefter vi gik tilbage for at hente grejet. Det endte med, at vi gik dobbelt så langt, som vi egentlig skulle på grund af det. Vores sergenter forstod slet ikke, at vi var så langsomme, men det tog jo sin tid. Det er første gang, jeg har prøvet at sove, mens jeg gik. Jeg har heller ikke prøvet det siden.

trætte, fordi vi havde brugt al vores energi, da vi var udsendt.

Samtidig var jeg kompagnichef, og jeg havde en del soldater, som kom tilbage med PTSD. Telefonen kunne ringe midt om natten. Det var en stram tid, men det blev bedre.

Hvad er din mening om værnepligten nu til dags?

Umiddelbart synes jeg, at den er fin.

Den har en fin længde til at finde ud af, om det er det, man vil. Fire måneder er lang nok tid til at blive afklaret om man vil søge videre til Hærens sergen-

Da vi kom frem til kasernen om fredagen, måtte vi ikke tage hjem. Lærerne ville ikke have, at nogen skulle falde i søvn bag rattet og køre galt.

Så vi lå på vores stuer i fem timer og sov ud, hvorefter vi måtte tage hjem.

Jeg boede lidt derfra, så jeg kunne bare tage en bus hjem, men jeg forstod godt grunden til, at vi skulle blive.

Hvad er det mest pressede, du har oplevet gennem din tid i Forsvaret?

På Irakmissionen blev vi hurtigt en mand mindre. Jeg overtog posten, og det kunne mærkes, at vi pludselig var en mand mindre. Vi fik også udvidet vores ansvarsområde, så vi havde rasende travlt. Vi var under et voldsomt arbejdspres.

Da vi kom hjem, var adrenalinen helt vildt høj, fordi vi havde haft så travlt, da vi var udsendt. Da vi mødtes et par måneder senere, var vi alle meget

soldaten NR. 2 • 2015 29

Henrik Frick Kirkegaard

tuddannelse eller HRU. Med formålet at afklare har den en passende længde.

Samtidig synes jeg, at den er tilpas hård. Det er fint at prøve at være presset. Man skal have den læring med.

Den værnepligtige vil også have en idé, derfor er det fint at sige, at den her halve dag skal I presses. Man skal prøve at få en ordentlig tur, så man kan lære hinanden at kende i gruppen. Så man ved, hvem der har overskud, og hvem der måske skal have lidt hjælp. Det er også vigtigt at lære, at det ikke handler om at komme først. Men det handler om at få alle med.

Hvad har udsendelserne givet dig personligt?

Det har givet mig en masse modenhed. Det har også vist mig i praksis det, vi prædiker her. Nemlig at hvis man ikke selv går forrest, så får man ikke folk med. Man bliver nødt til nogen gange at sige følg mig.

Samtidig har jeg fået ro i livet. Jeg er ret tilfreds med mit liv og sætter pris på det. Vi skal virkelig være glade for det, vi har. Det dyrker vi i familien.

Selvom mine børn og kone nogle gange ikke forstår mig, og jeg bare er en alien. Så er det en nødvendighed for mig. Det er en god ting at tage med sig i livet.

30 soldaten NR. 2 • 2015

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Det er eleverne. De er super motiverede, de viser en lyst til at lære det håndværk her. Det holder mig ung. Et er, at jeg fysisk skal kunne følge med dem, men jeg får også inspiration fra eleverne. De suger bare til sig, det er rigtig fedt.

Men egentlig er det op til mig, hvor meget jeg vil have med eleverne at gøre. Som oftest kigger jeg på deres øvelseslister og planlægger, hvornår jeg skal ud og følge delingerne. Jeg er mere det, jeg vil kalde en “hold øje”officer, fordi jeg kommer og følger dem.

I næste uge på sergentelevernes feltøvelse kommer jeg til at følge dem rundt. Men når SORT SOL går igang engang om torsdagen, så vil jeg være meget frem og tilbage. Jeg vil gerne se flest muligt udføre de forskellige poster. Jeg står for paraden til sidst, når de kommer hjem. Her har vi arrangeret en T-shirt, som de får som bevis på, at de har gennemført.

Hvordan opretholder du motivationen?

Det gør jeg ved at komme ud og slippe tasterne og se eleverne. Jeg har en tro på, at vi kan gøre en forskel her.

Jeg sidder her og har mulighed for at påvirke på de kommende førere i Hæren. Det synes jeg er rigtig motiverende. Det er ud fra kerneværdierne i GSU, som er en god rollemodel. Vi lærer dem, at man skal prøve at opnå en gensidig respekt mellem befalingsmand og mandskab. Hvis ikke dette opnås, virker man ikke som fører, så kan man have nok så mange buer og stjerner. Men hvis respekten ikke er der, kommer man ikke langt. Det prøver vi at lære sergenteleverne.

Til sidst har jeg en lille succeshistorie, jeg gerne vil fortælle. Jeg har en god kammerat, der er reserveofficer, og han blev så civil. Så kom der et brev fra USA, at de havde hørt, at vi var rigtig flittige, når vi var ude på mission. De ville gerne høre, om vi kunne være interesserede i at sende et hold sårede soldater til at deltage i Marine Corps Marathon. Min kammerat sad og skrev veteranpolitikken dengang. Så ringede han ned til mig, og jeg var kompagnichef, og hørte

om, hvad vi kunne gøre. Jamen, jeg havde nogle syge sårede soldater her.

Så lad os prøve at lave et træningsforløb til dem. Det endte med, at Forsvaret sagde, at de ikke havde ressourcer til det her projekt. Så vi oprettede en forening, som hedder Team Veteran.

Den er jeg medlem af. Det er en forening af nuværende officerer eller tidligere officerer, og hvert år samler vi nogle psykisk sårede og nogle fysisk sårede. Man kan gå ind på vores hjemmeside og skrive en ansøgning.

Vi har en af Forsvarets psykologer tilknyttet, som screener dem. Så udtager vi et hold. I 2015 har vi et hold, og der er jeg medløber. Det vil sige, at jeg i år har to psykisk sårede tilknyttet mig, som jeg coacher. De har fået et individuelt træningsprogram, og så løber vi sammen. Målet med det her, udover at vi har en træningsweekend undervejs, det er, at vi får støtte til at rejse til USA og løbe US Marine Corps Marathon sammen i oktober. Så er vi færdige med det hold, og så går de i en pulje, som hedder All Stars, så de stadig er en del af organisationen og kan løbe med på løbene. Men vi starter et nyt hold op i 2016. Det gør vi hvert år. Det bruger jeg rigtig meget tid på. Det giver mig rigtig meget.

US Marine Corps Marathon foregår i Washington, det er det 8. største maratonløb. Det er et løb, som marinekorpset afholder, så der er meget anerkendelse i det. Der er rigtig mange, der løber. Det kan eksempelvis være et forældrepar, der løber sammen. På ryggen af deres t-shirt er der et billede af deres søn, som faldt i Afghanistan. Så løber de til ære for ham. Så er der en hel mile, hvor der er sat portrætter op af faldne soldater. Det er et rigtig patriotisk løb, hvor man siger tak for indsatsen. Det giver en super god afslutning på et års træning for dem, som har det svært.

Lasse Bækhus Maiken Voigt

?

Hvorfor meldte du dig som værnepligtig Så jeg fik muligheden for at tage et sabbatår, som var spændende. Jeg skal på universitetet bagefter, så det kunne være meget rart at prøve noget andet, inden man skal videre. Jeg regner med at nøjes med de fire måneder.

Sofyan Obouhou, Vordingborg Kaserne >

< Jeg har meldt mig for at prøve og overskride grænser. For oplevelsen også, for at prøve noget andet. Jeg overvejer at søge videre som sygeplejerske i Forsvaret.

Daniel Lasse Hansen, Vordingborg Kaserne

Jeg vil gerne prøve noget udfordring, prøve kammeratskabet. Bare at for at prøve noget nyt. Jeg forventer, at de næste fire måneder bliver hårde, med disciplin.

Simone Bomann Jensen, Vordingborg Kaserne >

< Mest på grund af træningen, men jeg føler også at jeg skylder noget.

Jeg vil gerne forsvare landet. Jeg vil gerne komme tættere på dem, jeg går i skole med og bliver undervist med. Jeg vil gerne uddanne mig som brandmand bagefter, men der var ikke plads i beredskabsstyrelsen.

Mathias Bo Jensen, Vordingborg Kaserne

soldaten NR. 2 • 2015 31

SE

HER

Skal du være den næste journalist på SOLDATEN? Har du modet og evnerne til at skifte geværet ud med en kuglepen? Har du lyst til at opleve en anden side af Forsvaret? Så har vi jobbet til dig! SOLDATEN søger nye værnepligtige til redaktionen.

SE HER

Som journalist på SOLDATEN får du...

• En ny, unik indgangsvinkel til Forsvaret • Samme ansættelsesforhold som under basisuddannelsen – du forlænger din tid som menig med syv måneder • Et værelse på den smukke Marinestation Holmen i København, som ligger nær centrum • Opgaver og arbejde, som foregår både i civil og militær beklædning • Eget kontor

KOM

NU

Vi forventer, at du...

• Har gode skrivekundskaber • Forstår at opsnuse ”den gode historie” • Har en åben personlighed, gåpåmod og viljen til at samarbejde • Er engageret og dedikeret i dit arbejde • Er ansvarsfuld, også uden opsyn • Har interesse i værnepligten • Kan fange gode billeder Derudover...

• Forventer vi IKKE, at du er uddannet journalist • Er din første arbejdsdag mandag den 1. juni 2015

Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning ASAP – senest d. 1. maj. I ansøgningen skal du fortælle lidt om dig selv og om, hvorfor du ville være en god journalist på SOLDATEN. Derudover skal du medsende dit bud på en artikel til bladet – det kan være en reportage fra en feltdag, en personlig oplevelse eller noget helt tredje. Vi vil bare gerne have et indblik i, hvordan du er som skribent.

Sidst, men ikke mindst, skal du medsende et billede af dig selv samt andre fotos, der viser dine fotografiske evner.

KOM

NU

Send ansøgningen til vr@mil.dk Hvis du har spørgsmål, kan du ringe på tlf. 32 66 55 54 eller 32 66 55 58.