SOLDATEN | 3. Udgave | 2023

VÆRNEPLIGTEN ER NU OVER HALVVEJS…

Men I er langt fra færdige

Så er det på med kampgejsten, sløringen og rygsækken, for nu speeder vi op til 130 i timen. Rekrutchokket er fortid, uniformen sidder som den skal, og messen får sit jævnlige torsdagsbesøg. Alt er, som det skal være, og I kan forberede jer på, at det kun bliver vildere, oplevelserne bliver bedre, og jeres venskaber bliver uundværlige.

I dette nummer af SOLDATEN tager vi jer med ud i den store virkelige verden, hvor oplevelserne er i fokus, og det næsten ikke kan blive vildere. Kom med på prestur på side 6 med Føringsstøtteregimentet i Fredericia, hvor de værnepligtiges grænser bliver testet på godt og ondt, og kammeratskabet bliver dyrket. Ellers kan du hoppe med ombord på side 24, når skoleskibet Thetis sejler rundt i de danske farvande, hvor du får et unikt indblik i, hvad værnepligtige og kadetter støder på.

Hvis du undrer dig over, hvad Beredskabsstyrelsen er for en størrelse, så læs med, hvor to tidligere værnepligtige sætter ord på, når værnepligten møder den barske virkelighed på side 18. Og hvis du er ved at drukne i lange aftener, så frygt ikke, for på side 12 kan du læse med, når de værnepligtige i Søværnet bliver omskolet til at redde sig selv fra et synkende skib.

KONTAKT OS

Sarah Sønderhøj Stub Petersen

VPL-SOLDAT01@mil.dk

Tlf.: 32 66 50 23

Gennemført HBU på hold FEB 22

v. Føringsstøtteregimentet i Fredericia

Caroline Amalie Dittweiler

VPL-SOLDAT02@mil.dk

Tlf.: 32 66 55 54

Gennemført SBU på hold AUG 22

v. Søværnet i Frederikshavn

Sanshiro Frederik Komatsu Kræmmer

VPL-SOLDAT03@mil.dk

Tlf.: 32 66 55 58

Gennemført HBU på hold AUG 22

v. Gardehusarregimentet i Slagelse

Men bare rolig, vi har selvfølgelig også gemt god underholdning blandt de spændende artikler, som du og din deling kan hygge jer med. Lille tip: Der gemmer sig en fed quiz på side 16, som du kan rive ud og tage med dig i felten. n

Vi ses, når I tager tjenesten til nye højder Caroline, Sanshiro & Sarah Journalister på SOLDATEN

Udgiver:

Forsvarskommandoens

Kommunikationssektion

Holmens Kanal 9, 1060 København K

Mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk

Ansvarshavende

redaktør:

Anders V. Fridberg

Redaktion:

Sarah Sønderhøj Stub Petersen

Caroline Amalie Dittweiler

Sanshiro F. Komatsu Kræmmer

Korrektur: Klavs Vedel

Layout og tryk:

Stibo Complete

Oplag: 2.100

Bagsidefotograf: Janus Hillersborg

Copyright: Indholdet i SOLDATEN kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødvendigvis kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Følg SOLDATEN på vores Facebook og Instagram @soldatendk, samt vores

Youtube: SOLDATEN

RE/FA: Kampen om overlevelse

06 Føringsstøtteregimentets mærketur

12 RE/FA: Kampen om overlevelse

16 Quiz dig klog på Forsvaret

17 Horoskop: Stjernepligtig

Skoleskibet Thetis: Søværnets nye projekt

18

Beredskabsstyrelsen: Når værnepligten møder virkeligheden

18 Beredskabsstyrelsen: Når værnepligten møder virkeligheden

24 Skoleskibet Thetis: Søværnets nye projekt

Føringsstøtteregimentets mærketur

Kort & Godt

Amerikanske F-35-kampfly på Fighter Wing Skrydstrup

Amerikanske F-35-kampfly har i uge 10 og 11 været synlige på og omkring Fighter Wing Skrydstrup, da U.S. Air Force besøgte Flyvestationen med fem F-35-kampfly. Besøget skete som en del af forberedelserne på, at de første danske F-35-kampfly ankommer til Danmark i efteråret 2023. De amerikanske kampfly har i perioden under deres visit indgået i de daglige flyvepas om forog eftermiddagen og deltaget i træning med dele af Forsvaret. Ifølge oberst Kim Jensen, der er chef for Fighter Wing Skrydstrup, giver det god mening at lære af vores amerikanske allierede. “Besøget af amerikanske F-35-kampfly og dertilhørende personel er en vigtig del af forberedelsen til, at vi selv modtager og begynder at operere med vores egne fly senere på året. Vi får erfaringer med det operative, når vi flyver og opererer sammen i luften, men også alt det logistiske på jorden ved at have flyene her på flyvestationen lærer os meget.”

Kilde: Forsvaret.dk

Første krigsskib fra US Navy på dansk skydebane

For første gang nogensinde har en amerikansk destroyer været på skydebanen ud for Sjællands Odde. “I dagens træning har vi fokuseret på at spore og nedkæmpe luftmål med vores Close-in Weapon System (CIWS). Det er en fantastisk god mulighed for at træne besætningen og afprøve skibets våbensystemer, som er kritiske i at forsvare skibet mod trusler fra luften,” fortæller næstkommanderende ombord på destroyeren USS Arleigh Burke, commander A. Bowman.

Det er altså første gang, at en amerikansk destroyer laver skydeøvelser af denne karakter på en dansk skydebane i farvandet ved Søværnets Center for Våben ved Gniben på Sjællands Odde. Faciliteterne og havområdet anvendes først og fremmest af danske og allierede krigsskibe til at træne skarpskydning med gængse våbentyper mod både sø- og luftmål. “Til dagens træning imod lufttrusler sender vi fjernstyrede droner i luften, hvor vi flyver i mønstre, der efterligner for eksempel varme- eller radarsøgende missiler, kampfly eller - naturligvis - droner af forskellig slags,” forklarer Jens Kristian Terp Petersen, der er chef for Søværnets Center for Våben.

Kilde: Forsvaret.dk

Fotograf: Forsvaret

Fotograf: Rune Dyrholm

Forsvarets uddannelser en anderledes uddannelsesinstitution og arbejdsplads

Med en gennemført værnepligtsuddannelse venter der mange nye uddannelser i Forsvaret. Du kan lige nu bl.a. søge uddannelserne herunder:

Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på KARRIERE.FORSVARET.DK

Følg os på

“DET SKABER ET SAMMENHOLD AT KLARE DET HELE SAMMEN”

Et alarm-opbrud er lydt en iskold morgen i Hyby Fælled øvelsesterræn i Fredericia. Hvad de værnepligtige ikke ved er, at de inden længe skal igennem den sidste prøvelse, så de kan gøre sig fortjent til kompagniets mærker. Hop med ind i skoven og følg med, når de skal finde deres sidste psykiske overskud frem.

EN ISKOLD FORNØJELSE

Inde langs skovbrynet kommer 2. gruppe til syne en isnende kold morgen. Gruppen har for et kort øjeblik siden aflagt deres rygsæk uvidende om, hvad de går ind til. Instruksen er klar. “I skal have alle mand med over målstregen,” lyder det fra en befalingsmand. Gruppen samles i en cirkel, hvor de puster stemningen op, for om lidt skal de give den alt, hvad de kan. “GOOO!” lyder det, og i let løb begiver gruppen sig ind i skovens dyb.

Foran dem kommer en mark til syne, og forhindringen er ikke til at spotte med det blotte øje, men jo længere hen ad marken de kommer, desto mere klart er

det, hvad de skal igennem. Et tyndt lag is på vandhullets overflade bliver hurtigt brudt, da første mand træder frem. “Det er det første bad i tre dage, nyd det!” bliver der råbt. Man kan se, hvor fokuseret de værnepligtige er på at holde kontrol over åndedrættet, da kulden rammer.

Med en iskold og gennemblødt uniform op til hoftehøjde er gruppen hurtigt videre.

“DET VAR DET FYSISK HÅRDESTE”

Efter en løbetur rundt i terrænets afkroge kommer gruppen frem til næste post. “Gruppefører, op på båren!” bliver der

råbt. I et hurtigt ryk bliver gruppeføreren placeret, og seks værnepligtige får hurtigt fordelt sig rundt om båren, klar til at komme fremad. Der er ingen udsigt til, hvornår de er i mål med båreræset. De værnepligtige, der ikke bærer båren, gør deres bedste for at holde motivationen kørende for de fysisk pressede rekrutter. “Kom så! I kan godt!” lyder det flere gange.

“Jeg har brug for, at der er en ny, som tager over nu,” kommer det fra en af de værnepligtige. Et kort holdt er nødvendigt, for det er ikke en mulighed at tabe sin gruppefører på jorden. “Det var især hårdt, fordi man ikke bare kunne give slip. Så man var nødsaget til bare at æde sig selv,”

FØRINGSSTØTTEREGIMENTETS MÆRKETUR

fortæller menig Bromberg efter øvelsen. Efter et par sving igennem skoven spotter de værnepligtige, der ikke bærer båren, at endestationen er nær. “Det er lige herovre!” udbryder den ene. Og hurtigt bliver tempoet sat tilstrækkeligt op, så de kan få aflagt båren hurtigst muligt.

De værnepligtige sukker lettet, da de omsider får lagt gruppeføreren ned, og nu er klar til næste opgave.

”VI SKAL IGENNEM”

Der er ikke tid til at holde en kort pause, for turen kører på tid, så det handler om at komme hurtigst muligt igennem hele indpassagebanen. Markeringen er tydelig, og den peger gruppen direkte ned i den dybe å, der løber inde bag skovens tætte buskads. På en lang kolonne får de værnepligtige kæmpet sig over og under væltede træer og gennem åens laveste og dybeste punkter. ‘Plask’ lyder det. De to forreste i kolonnen vender sig rundt og

ser, at deres kammerat ligger nede i det beskidte og kolde vand. De får hurtigt hjulpet ham på benene igen, og der bliver kaldt “Fremad, fremad!” nede bagfra.

Åen stopper brat foran dem, og det smalle velkendte cementrør kommer til syne. Der er ikke meget at tage fejl af, og der er kun en vej frem, og det er igennem.

Første mand stikker hovedet ud på den anden side af røret, men vælger at stoppe op. Det er en større videnskab at regne ud, hvordan man får vendt sig inde i røret, så ikke man står på hovedet først direkte ned i den stenfyldte å. Efter et kort holdt får han mobiliseret sig rundt, og han formår at komme ud med benene først og kan dermed tage imod resten af gruppen.

Menig Bromberg og Marcinkas gyldne råd til indpassageturen:

“Tag det, som det kommer. Det nytter ikke noget at frygte det, for du ved ikke, hvornår det slutter. Sæt det ene ben foran det andet, og slå hovedet fra.”

“

Vi er en enhed, både som gruppe, deling og kompagni, hvor vi støtter hinanden til at løse opgaven”

– Kaptajn Keller ved 3. uddannelseskompagni, Føringsstøtteregimentet

“Vi er en enhed, både som gruppe, deling og kompagni, hvor vi støtter hinanden til at løse opgaven,” fortæller kaptajn Keller, som selv deltog under hele turen.

DEN FARLIGSTE FORHINDRING, PIGTRÅDEN

Langs kanten til terrænet med udsigt mod Lillebælt kommer gruppen løbende mod, hvad de ikke ved er den sidste øvelse. Over pansersporene er der opsat pigtråd. Flere af de værnepligtige ser opgivende ud ved synet. Energidepoterne er ved at være tømte, så motivationen er alfa og omega for at få alle med gennem den sidste øvelse. For selvom kroppen er brugt, handler denne øvelse om at holde

fokus. For hvis du først sidder fast i pigtråden, kommer du ikke derfra lige foreløbig. Første mand får lagt sig ned i det mudrede panserspor og ser tilbage på sin gruppe, der ser tøvende på. “Kom så, 2. gruppe!!!” bliver der råbt. Gruppen får hanket op i

sig selv og kommer direkte ned på buffen, klar til at kæmpe sig igennem mudderet.

Alle mand kommer igennem på den anden side af pigtråden og skal lige bruge et kort øjeblik på at finde sig selv.

“DET ER ADRENALINEN, DER FYLDER KROPPEN”

Den forrige øvelse med pigtråden har taget pusten og energien ud af dem alle, men rundt om svinget ser de målstregen. 1. gruppe står og hepper på dem, og små smil er til at ane i 2. gruppe bag den tre dage gamle sløring. Adrenalinen sætter gang i kroppen, og med skub i ryggen, råb og skrig kommer gruppen langt om længe i mål. Lettelsen i deres blik er ikke til at tage fejl af. De fik kæmpet sig igennem selv de hårdeste forhindringer, sammen!

Kort tid efter kommer 3. gruppe i mål, og 1. deling er nu samlet. I en hestesko bliver de linet op, klar til at modtage mærker og regimentets egen portvin. “Der var mange, der brød igennem nogle grænser, hvilket også udløste, at der var nogen, der var meget rørte, da de fik deres mærker,” fortæller kaptajn Keller. n

Se videoartiklen om indpassageturen på

Sarah Sønderhøj Stub Petersen

“Hvis man presser andre, så kræver det også, man presser sig selv”

– Menig Marcinkas

Delingen er samlet og har modtaget kompagnimærket, hvor de dernæst nyder regimentets egen portvin.

vores Youtube-kanal, SOLDATEN.

FLYVEVÅBNET

MH-60R Seahawk

MH-60R Seahawk er Flyvevåbnets nyeste helikopter, og den har været operativ i Danmark siden 2017. Den opererer fra Søværnets inspektionsskibe ved Grønland og Færøerne samt udsendes i internationale missioner.

Seahawk-helikopterne findes på de fire inspektionsskibe, der sejler ved Grønland og Færøerne. Farvandsovervågning, fiskeriinspektion, transport, eftersøgninger, søredning og suverænitetshåndhævelse er nogle af de vigtige opgaver, Seahawkens besætning løser. Helikopterne har en lang rækkevidde og en meget avanceret sensorpakke med en langtrækkende radar, som gør helikopterne velegnede til netop at flyve i det terræn og de omgivelser.

Det er ikke kun i Nordatlanten, at du kan finde helikopteren. Seahawken har flere gange været udsendt i internationale missioner ombord på Søværnets fregatter af Iver Huitfeldt- og Absalon-klassen. Også i den rolle gør rækkevidden og sensorpakken helikopteren til et stærkt redskab i Forsvaret. n

Kilde: Forsvaret

VIDSTE DU, AT:

• De hører hjemme i Eskadrille 723 under Helicopter Wing Karup.

• De har været operative i udlandet siden 2006 og blev først indfaset i Danmark i 2017.

• Forsvaret vil i løbet af de kommende år købe dyppesonarer, som f.eks. bruges til at lokalisere ubåde, samt torpedoer til Seahawk-helikopterne. Det vil gøre dem i stand til at deltage i antiubådskrigsførelse.

FAKTA OM MH-60R SEAHAWK:

NAVN: MH-60R Seahawk

BESÆTNING: 3

KAPACITET: 5

MAKS HASTIGHED: 180 knob (333,3 km/t)

MAKS VÆGT: 1043 kg

MOTOR: 2 x T700-GE-401C

Feltspader

Bommerter, der sjældent forsvinder fra samvittigheden

MG Identitetsløs

MG Identitetsløs har siden starten af sin værnepligt været forbløffende god til at glemme sit MIL-ID. Om det har været til MFT eller til undervisningen, så er han på den igen. For når sergenterne laver kontrol af ID i geledderne, ender MG Identitetsløs altid med en god løbetur op til stuen.

Man skulle tro, at menig Identitetsløs havde lært af sine fejl. Men ved Hendes Majestæts Dronningens 50-års-jubilæum sendte tjenestestedet 30 mand afsted til paraden, hvor der selvfølgelig var kontrol af MIL-ID ved Flådestation Korsør. Alle viste pænt ID frem på nær MG Identitetsløs, som til alles overraskelse, eller ikke, måtte forsinke hele indøvelsen, indtil han fik sit gæstekort. Fra den dag glemte MG Identitetsløs aldrig sit ID igen.

Kokasse er vel også sløring

Øvelseslisten siger SKYT-dag. Delingen er draget ud mod øvelsesterrænet, hvor de skal indøve forskellige elementer. I øvelsesterrænet går der køer frit omkring, hvilket resulterer i en del efterladenskaber, som der nøje skal manøvreres udenom for ikke at få lort på stumperne.

Det har været en hård formiddag med løb frem og tilbage på marken, så da det omsider bliver frokosttid, vælger deres gruppefører at gå over at tisse, inden de kommer hen til delingens samlingspunkt. Her tænker menig Hjælpsom, at hun vil være en eksemplarmenig og tage gruppeførerens rygsæk med, så han ikke behøver at komme tilbage efter den.

Da de ankommer til samlingspunktet, er menig Hjælpsom ved at være øm i armene, så inden hun får set sig om, smider hun blot rygsækken fra sig. Det hun så ikke opdager, før det er for sent, er, at hun får smidt sin gruppeførers rygsæk direkte ned i en stor kokasse. Den dag lærte menig Hjælpsom, at man altid skal se sig om en ekstra gang. Og sergenten vil nok aldrig glemme hende.

Kunsten i at binde sine støvler

Feltturens allersidste udfordring, indpassagen, står for skud. Da løbet sættes i gang, er menig Barfod ved godt mod. Det er det sidste, der skal overkommes på denne tur, og pizza og øl er i sigte, så motivationen er høj. På de første 100 meter af turen kommer menig Barfod pludselig i tanke om den støvle, der blev bundet en anelse for hurtigt og løst, for lige pludselig træder hun ned i et stort vandhul og stopper brat op. Ikke af egen vilje, men fordi støvlen sidder fast. “Min støvle sidder fast!” råber den desperate menig til sin sergent. Sergenten hører ikke, hvad der bliver sagt, og råber motiverende til menig Barfod, at hun ikke skal stoppe. Menig Barfod prøver panisk at hive foden op med støvlen. Men så løst som støvlen sidder, kommer den ikke med op. Støvlen bliver begravet i vandhullets dyb, og menig Barfod er nødsaget til at løbe videre og gennemføre indpassagen med kun én støvle. Flere dage efter fandt hun sten i fødderne og lærte, at lige meget hvor travlt man har, så skal man altid bruge den tid, det tager, på at stramme støvlerne.

Tis, vand og mudder gør, at menige må tage en sygemeldings-sludder

Menig Natur er på sin mærketur, felt 1, hvor der er fart over feltet, hvor han og hans gruppe kæmper sig igennem turens forhindringer. Han får hurtigt pulsen op, og sveden pibler af ham. For at holde væskebalancen intakt ser han sig nødsaget til at tage en tår vand under et kort stop. Efter de første barske timer når menig Natur og hans gruppe til ’tyrens røvhul’. Menig Natur står bagerst i køen og tænker, at nu er en god mulighed til at få ordnet sin tissetrang efter al den vandindtagen, der har været i løbet af turen. Mens menig Natur venter på, at resten af sin gruppe kæmper sig gennem ‘tyrens røvhul’, får han slået en streg. Hvad menig Natur ikke når at tænke over er, at han står og tisser ned i det vand, som flyder direkte hen i tyrens røvhul, som første del af hans gruppe er i færd med at svømme igennem. Flere af menig Naturs kammerater får vandet i munden ved færden gennem cementrøret og ligger syge flere dage efter. Den dag lærte menig Natur lige at tænke sig en ekstra gang om, inden man får ordnet sin geschæft et tilfældigt sted.

KAMPEN FOR OVERLEVELSE

Pak basis, rygsæk og sløring væk, for Søværnets værnepligtige går planken ud, når skibet går ned. Opgaven er klar: De skal redde sig selv og deres kammerater væk fra skibet, inden det er for sent.

“DET VAR HELT SORT, OG MAN KUNNE IKKE SE NOGET SOM HELST”

I Frederikshavn står 1. deling spændt og venter på, at alarmen går i banjerummet, hvor de opholder sig. De ved, at inden længe skal de handle ud fra det, de har lært, for at få deres Q i RE/FA, Redningsmidler og Fartøjstjeneste. “RE/FA handler ikke kun om at kunne evakuere sig selv fra skibet, men det handler i lige så høj grad om brugen af redningsmidlerne. Man skal kunne samle sin egen redningsvest, tage den på, tage rednings- og fartøjsdragt på samt lære, hvordan man kan justere redskaberne,” fortæller Bo, underviser i Redningsmidler og Fartøjstjeneste, RE/FA.

Alarmen lyder, og det giver et sæt i flere af de værnepligtige. På en lang kolonne bevæger de sig op ad trappen og ind i svømmehallen. Oppe ad trappen er der bælgmørkt. Det er umuligt at se noget, alt lyset er slukket, hallen er fyldt med en tyk røg, og sanserne bliver sat på prøve. “Det var meget mørkere, end jeg havde regnet med. Det var helt sort, og

man kunne ikke se noget som helst. Da vi skulle have dragter på, kunne vi heller ikke se noget. Det var uden dit syn, så man måtte bruge de andre sanser,” fortæller Søren, som er værnepligtig.

ligger redningsdragterne og redningsvestene klar på række, så hver person ved, hvor deres egen er placeret. For første gang skal de værnepligtige påtage de to redningsmidler i mørke, for hvis skibet er ved at gå ned, er der ikke garanteret nogen former for lys på åbent hav.

I STORMVEJRET GÅR DE PLANKEN UD

Lyden fra det brusende bølgebassin kombineret med de høje tordenskrald fra højtalerne, lysglimtene fra lamperne samt vindblæseren, der kører på fuldt skrald, er alt sammen med til at give et realistisk billede af det miljø, de kan forvente ude på havet. Bag den opstillede skibsside

På kort tid får flådeholdene korrekt iført sig redningsmidlerne og står nu klar til at springe fra skibet. På tre minutter skal de værnepligtige kunne stå i en redningsdragt og redningsvest. “Hellere at du står i hallen og har problemer med at tage det på, end hvis du står på et skib, der er ved at synke, og skal have din redningsdragt på. Så er det bedre, at du har gjort det under rolige forhold, så er chancen større for, at du kan gøre det under ikke så rolige forhold,” fortæller Bo.

Flådeholdet står samlet på træningsbassinets tre-meter-repos. Kommandoen lyder: ”Med højre hånd, blæs vesten.” På få sekunder kan man høre lyden af redningsveste, der bliver pustet op, og nu er

“Jeg glæder mig til at tage alle de her midler i brug, som vi har lært undervejs.

Vi bruger dem i den virkelige verden under sejlads”

– Levent, værnepligtig i Søværnet

de klar til at kunne flyde i det blæsende bølgebassin. ”Frem til kanten,” lyder det, og de værnepligtige træder frem til skibskanten.

De begiver sig forsigtigt ud mod skibssiden. Frygten for at falde i før kammeraterne afspejler sig ved faste greb rundt om gelænderet. Det simulerede miljø har svækket udsynet så meget, at det er umuligt at se vandoverfladen fra tre meters højde. Alle mand står nu klar og afventer blot den sidste del af kommandoen. “Fat vesten, klar, spring!” råber flådelederen, og med et skridt træder flådeholdet ud i luften. Tiden, der går, før de rammer bølgebassinet, er længere end forventet.

’Plask’, og det næste, de hører, er flådelederens råb: ”Dan kæde, dan kæde, dan kæde!” To af de værnepligtige ligger afsides, så nu handler det om, at de to dele af flådeholdet finder hinanden, inden afstanden bliver kritisk.

Efter en hård kamp mod det barske miljø bliver kæden samlet, og få meter derfra ligger deres redningsflåde. En redningsflåde er et slags flydende telt, der bliver brugt til at redde liv på åbent hav. Flåden indeholder en flådepakke med pagajer,

Vidste du, at:

nødproviant, førstehjælpskit m.m. Flådeholdet får i en lang kæde svømmet over til redningsflåden, hvor de nu i samarbejde skal få hinanden op i flåden.

FEM METER OVER VANDETS OVERFLADE

Instruksen lyder: ”I skal få flåden over til skibssiden, vende den 180 grader og kravle fem meter op ad entringsnettet.” Bølgerne gør det svært at nå frem til skibssiden, og flåden kommer længere og længere væk. To mand vælger at hoppe i bassinet igen for at skubbe flåden i den rigtige retning. Men det handler om at holde godt fast, for ellers kan det give en potentielt farlig situation, hvis de kommer væk fra flåden.

Syren i benene er ved at melde sig hos de to, der prøver at skubbe flåden i den rigtige retning. “Begynd at drej mod venstre,” lyder det inde fra flåden. Skibssiden er næsten inden for rækkevidde, og flåden skal derfor vendes den korrekte vej, så alle mand kan komme sikkert fra flåden og over til entringsnettet. Med bølgerne, der modarbejder den korrekte rotation, får de værnepligtige fat i nettet fra flåden, og kan derfra være behjælpelige med at få den korrekte vinkel på flåden.

Gyldne råd fra instruktør Bo

“Hvis man har svært ved at springe fra tre meters højde, så øv det inden. Det er så lavpraktisk det hele, så det eneste sted, hvor det hænger lidt, er hvis folk er bange for at springe eller for at komme i vandet. Det sker af og til, at der er nogle, der er bange for at springe fra tre meters højde. Det kan nogle gange godt tage lidt tid at overbevise dem om, at det ikke er farligt. I de fleste tilfælde kan du ikke komme ud at sejle, hvis ikke du kan springe, da man ikke får det Q, du skal have for at komme ud og

Under sejlads bliver besætningen delt op i forskellige flådehold, så man ved, hvor man skal gå hen, hvis der skulle blive prajet ’bjærgningsrulle’ over prajeanlægget, hvilket vil sige, at man skal evakueres fra skibet. I sådan et tilfælde er det en fordel, at besætningen er delt op i de såkaldte flådehold. Det skyldes, at der for hvert flådehold er en flådeleder, der har kommandoen over holdet. Det giver et bedre overblik, frem for hvis der var én person, som skulle have overblik over en hel besætning.

sejle.”

De værnepligtige træner at klatre fem meter op af entringsnettet på ’skibssiden’

De værnepligtige indøver spring fra tre-meter-reposen inden prøven

To mand holder flåden tæt op ad skibssiden med et fast greb om nettet, så bølgerne ikke skubber dem væk igen.

SLUTSPURTEN ER SAT IND

“Alle mand op ad nettet!” bliver der råbt. Nu handler det om at få alle mand op ad nettet for at kunne fuldføre prøven. De to første mand bliver sendt af sted, og det er ikke nogen let manøvre. Redningsdragten er ikke en fordel at have på, når der ikke er meget plads at sætte sine fødder på. Men de giver ikke op, og efter kort tids kamp står de to første oppe på reposen, og meldingen bliver råbt: “Fri af lejder.”

Kommandoen giver tegn til, at de to næste i flåden må iværksætte manøvren. 19 mand har kæmpet sig op ad nettet, og sidste mand sætter nu foden på reposen, og

prøven har nået sin afslutning. Nu er de klar til at afprøve bjærgningsrullen i den virkelige verden.

KAMPEN MOD BØLGERNE

På Flådestation Frederikshavn er de værnepligtige gået ombord på inspektionsskibet Hvidbjørnen, der ligger til kaj. Højt oppe på helikopterdækket står de værnepligtige klar med vind i ansigtet.

Alarmen lyder, og de skal nu på tre minutter stille i redningsdragt og redningsvest. I flådeholdene skal de sammen gå hen til skibssiden og udføre kommandoen for evakuering af skibet.

En motorgummibåd er blevet sat i vandet for at fræse rundt og lave bølger i havnen. Flådeholdet tager et skridt ud i luften, og fra knap fem meters højde går

Kommando ved evakuering af skib:

Med højre hånd – Blæs

vesten

Frem til kanten

Fat vesten

Klar

Spring

Dan kæde – Tælling

De værnepligtige har gennemført prøven i træningsbassinet, hvor de nu skal øve det fra inspektionsskibet Hvidbjørnen

Se

“Det er det, der er fedt ved Søværnet. Vi kan faktisk bruge det, vi lærer i værnepligten, sammenlignet med værnepligtige i Hæren, som ikke bliver udsendt under deres værnepligt”

– Levent, værnepligtig i Søværnet

der kun et øjeblik, før de rammer vandet. Gummibåden speeder op, og bølgerne skaber udfordringer for de værnepligtige, som er ved at danne kæde. De ser frygten i øjnene og forbereder sig på, at de lige om lidt bliver slynget ind mod den hårde skibsside. De bliver i første omgang løsnet fra hinanden, men de formår at få styr på tropperne, og kæden

er nu intakt. De får padlet sig over til redningsflåden, der ligger agter, bagved, skibet. Bølgerne giver udfordringer for flådeholdet, men de formår med kampgejsten at løse opgaven og komme hen til redningsflåden. Én efter én kommer de op i flåden, hvor de dernæst kapper linen til skibet, så de kan få skubbet flåden væk fra det ‘synkende skib’.

EN AFTEN I DET UVISSE

I løbet af aftenen skal de værnepligtige opholde sig i flåden uden at vide præcis, hvornår de bliver trukket i land igen. “De skal ud og sidde i en redningsflåde i x antal timer. De skal lige kunne mærke det uvisse, og at man ikke ved, hvor lang tid man skal vente på hjælp,” fortæller Bo. Mørket falder på, og rundt om flåden suser vinden forbi dem, mens de flyder rundt blandt de store krigsskibe en kold februaraften. De ved, at de må holde ud for at kunne bestå faget. Når aftenen er omme, er de et skridt tættere på at komme ud og sejle i de sidste uger af deres værnepligt. n

Sarah Sønderhøj Stub Petersen

videoartiklen om RE/FA på vores Youtube-kanal, SOLDATEN.

I x antal timer skal de værnepligtige opholde sig i redningsflåden en mørk og kold februar aften

KLOG PÅ FORSVARET

Frem med skriveredskabet og din viden om Forsvaret, for nu får du en enestående mulighed for at quizze dig klog på Forsvaret her.

HVOR TAGES LANDETS LÆNGSTE VÆRNEPLIGT?

Mobiliseringsværnepligten, Slagelse

Kongeskibet, Søværnet

Hesteskadronen, Slagelse

PÅ HVILKEN KASERNE KAN MAN TAGE

SERGENTUDDANNELSEN?

Varde Kaserne

Oksbøl Kaserne

Holstebro Kaserne

HVILKET VÆRN ER DET ÆLDSTE I FORSVARET?

Hæren

Flyvevåbnet

Søværnet

HVOR MANGE VÆRNEPLIGTIGE UDDANNES DER ÅRLIGT I HÆREN, FLYVEVÅBNET OG SØVÆRNET?

Ca. 4.200

Ca. 4.800

Ca. 5.200

HVOR LÆNGE HAR MAN TJENESTEPLIGT EFTER ENDT PILOTUDDANNELSE?

8 år

10 år

12 år

HVOR LÆNGE HAR MOBILISERINGSVÆRNEPLIGTEN EKSISTERET?

Siden februar 2021

Siden august 2021

Siden februar 2022

HVAD ER DEN OPTIMALE SKUDAFSTAND

PÅ ET GEVÆR M/10?

100 meter

200 meter

300 meter

HVAD HEDDER FORSVARSCHEFEN TIL FORNAVN?

Michael

Flemming

Kenneth

Konkurrence

STJERNEPLIGTIG

Lad måne, sol og stjerner vise dig udfaldet af den næste måned i tjenesten. Læs med, og spor dig helt ind på, hvad du især skal være opmærksom på.

Tyren 20/4 – 21/5

Vædderen 21/3 – 19/4

Tvillingen

22/5 – 21/6

Det er gået op for dig, at der kun er halvanden måned tilbage af tjenesten, så du er lidt vemodig. Få planlagt så mange sociale arrangementer som muligt, og nyd selv den mest trælse vedl-aften.

Du er vild med kampgejst og vilje. Du har fået blod på tanden til at rykke dine grænser. Og der er ikke et bedre sted end din værnepligt til at rykke dine grænser!

Krebsen

22/6 – 22/7

Planlægningen af afslutningsfesten er ved at komme på tale. Byd ind med dine inputs, og vær med til at danne rammerne for jeres livs fest inden længe.

Løven 23/7 – 22/8

Det kommer lidt bag på dig, at du i dén grad er blevet bidt af soldaterlivet. Men bare rolig, du har masser af tid til at reflektere over din fremtid, når du ligger i din kampstilling.

Værnepligten har overrasket dig positivt, og du har svært ved at se en fremtid uden for hegnet. Tal med dine befalingsmænd om en eventuel karriere i Forsvaret.

Fisken

19/2 – 20/3

Vedl-aftenerne trækker lidt tænder ud, og du er måske ikke helt fan af de tidlige morgener. Men din befalingsmand ser din flid, så hold dampen oppe. Du gør det bedre, end du tror!

Vandmanden

20/1 – 18/2

Du er mere glemsom end normalt, så træk på din stuekammerat, og lav kontrol af manden, inden I går uden for en dør. Så kommer du bedst muligt igennem dagen.

Stenbukken

22/12 – 19/1

Det er på tide at vise dine befalingsmænd, at du også er gjort af det rette stof. Vis dine evner til lederskab, og tag teten, uanset om det er i felten eller på garnisonen.

Skytten 23/11 – 21/12

Du elsker perfektion, når alt er organiseret, og når det hele bare spiller. Men husk at dele ud af dit ansvar, så din stue ikke bliver maks presset, hvis du en dag skulle blive syg.

Jomfruen 23/8 – 22/9

Du er særlig opmærksom på dine delingskammerater, der tumler lidt med de hårde dage. Men husk også at få slappet af, så du ikke nedkæmper dig selv.

Vægten 23/9 – 22/10

Det var en lang tilvænning i starten af tjenesten, men du er ved at vænne dig til din nye hverdag. It’s your time to shine.

Skorpionen

23/10 – 22/11

Du er delingens energibombe, som altid er med på selv den mest tossede ide. Del ud af din energi og dit gode humør, så alle får glæde af det, selv på den længste SKYT-dag.

NÅR VÆRNEPLIGTEN MØDER VIRKELIGHEDEN

Mord, biluheld, brand og oversvømmelser er blot nogle af de mange tragiske indsatser, som de værnepligtige i Beredskabsstyrelsen kan blive sendt ud til. Mød oversergent Daniel Toborg, samt Kristian og Tobias, der sætter ord på, hvordan det er at være befalingsmand og værnepligtig i Beredskabsstyrelsen, hvor man kan komme med ud til frygtelige hændelser som dobbeltmord eller store brande.

“DE VIL GERNE HAVE, AT VI TRÆKKER OS, HVIS VI IKKE VIL VÆRE MED TIL DET”

De værnepligtige i Beredskabsstyrelsen indgår allerede efter kort tid i tjenesten i udrykningsvagter som ‘hjælpere’. “Efter en måneds tid indgår de værnepligtige i vores daglige beredskab,” fortæller oversergent Daniel Toborg, som er instruktør i redning. Daniel Toborgs første dag som sergent gik heller ikke stille for sig. “Min første dag som sergent var den dag, jeg blev sendt ud som holdleder ved togulykken på Storebæltsbroen. Der blev der også sat fokus på, at man lige tager en snak, forbereder sig, går ind i sig selv og finder ud af, om man er klar til at komme tæt på. Det er en god mulighed at forberede sig på hændelserne, når man er på vej ud i bilen, da der typisk er en del køretid.”

De værnepligtige skal derfor tidligt i værnepligten gøre op med sig selv, om de er klar til at møde den virkelige verden, hvor andres liv kan være på spil.

Én af dem, som har mærket indsatserne på egen krop, er Kristian Schultz, som er tidligere værnepligtig. “Det var vildt at komme direkte fra civilt ind i sin værnepligt og så komme ud på indsatser som dem her,” siger han om sine oplevelser med de forfærdelige hændelser.

“MAN GÅR ALTID LIDT OG

HÅBER PÅ, AT MAN KOMMER MED UD PÅ NOGET”

Tobias Stadsgaard gik på samme hold som Kristian og var selv med ude til et dobbeltmord og selvmord. “Man går altid lidt og håber på, at man kommer med ud på noget,” forklarer Tobias, imens han lægger vægt på, at man ikke håber for nogen, at der sker dem noget, men at han glæder sig til at være med på en indsats.

“Fordi det var første gang, var nysgerrigheden højere, end hvor tragisk det faktisk var,” fortæller Tobias og fortsætter: ”Der var politiafspærring, og dem måtte man gå under, uden at nogen sagde stop. Det skulle man lige vænne sig til.”

DEN SIDSTE INDSATS

“Bare det, at det er en politiopgave, gør det fortroligt,” siger Tobias, imens han tænker tilbage på sin sidste indsats. De var kaldt ud til en lysopsætning uden de store informationer. De vidste ikke, hvad der ventede dem.

“Så vi ved faktisk ikke, at vi skal ud til en mor, som har slået sine to døtre og sig selv ihjel.” Tobias var på hold Bravo, som var det eneste hold, der blev kaldt ud på indsatsen. “Alarmen går bare, og vi får at vide: ”Det er alvorligt,” forklarer Tobias.

Vagtholdets opgave var at assistere politiet og efterforskerne med at sætte lys op på gerningsstedet. Lige inden hold Bravo tog ud til gerningsstedet, sikrede alle befalingsmænd, at de værnepligtige var okay med at rykke ud. “De vagthavende fortæller, at det er en drabssag, og at der kommer til at være lig,” forklarer Tobias og fortæller, at befalingsmændene spurgte dem direkte: “Der er lig. Er der nogen, som ikke er okay med at rykke med ud?” Her supplerer Kristian, hvilken kontrast det er som værnepligtig. “Det er en mær-

kelig stemning. Det kan være en perfekt solnedgang en skøn sensommeraften, og så er det bare en kæmpe kontrast at komme ud til noget så forfærdeligt og tragisk.”

“Hvis vi kommer i en situation, hvor der måske er afdøde, eller det står rigtig slemt til, så tænker vi befalingsmænd os lige en ekstra gang om. Vi vil først lige selv få styr på sagen, og så har vi en samtale med de værnepligtige, inden vi rykker ud, om hvorvidt de er klar til at deltage,” fortæller oversergent Toborg.

Kristian beskriver blandt andet også, at befalingsmændene lægger meget vægt på, om man er okay med at rykke ud til indsatser, hvor det er uvist, hvor forfærdeligt det står til. “De vil gerne have, at vi trækker os, hvis vi ikke vil være med til det. Man skal ikke føle sig presset til noget,” fortæller Kristian.

“Vi kan aldrig rigtig vide præcis, hvor slemt ting ser ud, før vi er ved skadestedet”

– Oversergent Toborg

”Min første dag som sergent, blev jeg sendt ud som holdleder ved togulykken på Storebæltsbroen”

– Oversergent Toborg

Daniel Toborg er oversergent ved Beredskabsstyrelsen, hvor han er instruktør i redning.

Forstå værnepligten i Beredskabsstyrelsen

Under tjenesten i Beredskabsstyrelsen starter alle værnepligtige som aspiranter og overgår efter 19,5 dage til assistenter. Derfra kan de overgå til vagtholdene. Dernæst bliver de certificeret brandmænd. Efterfølgende får de tildelt et speciale, som enten er kommunikationsuddannelsen eller chaufføruddannelsen. Når de har deres speciale får de CBRN-uddannelsen, så de kan komme med på indsatser med farlige stoffer og USAR-uddannelsen, som står for urban search and rescue, hvilket de i daglig tale kalder redning. Hvis de værnepligtige har B-kørekortet, kan de allerede i løbet af første uge af deres værnepligt, tage stort kørekort.

På den måde får hver mand sin funktion til indsatser. Både Kristian og Tobias var chauffør, og begge har været aktivt indsat som chauffører til indsatser.

Der er ikke grænser for, hvad de værnepligtige bliver sendt ud til. “I sidste ende så er det de værnepligtige, som er ude helt forrest og skal løse opgaven, uanset hændelsen.”

- Daniel Toborg.

“Vi prøver selvfølgelig at værne så godt som muligt om de værnepligtige, så alle får den “bedste” oplevelse,” forklarer oversergent Toborg og fortsætter: “Ofte kan vi også fordele de værnepligtige, så det ikke er alle, der skal ind til det helt grimme, men kan bruges til andre opgaver, der ikke er helt tæt på.”

“JEG GIK I PANIK”

Hvordan kroppen reagerer, ved man først, når man er med på en indsats. Det havde Tobias også været spændt på at finde ud af. “Jeg kan tydeligt huske min første indsats, som jeg var med på.” Tobias var chauffør den aften og blev kaldt ud til en brand. Den blev vurderet kritisk, så de blev sat på en kørsel 1. “Jeg gik lidt i panik, da der blev meldt kørsel 1,” fortæller Tobias. “Der findes kørsel ét, som er med udrykning, og kørsel to, som er uden udrykning.” Tobias forklarer, at han først

havde glemt alt, men så tog han et skridt ad gangen. “Og så løste det sig heldigvis alligevel, ” fortæller Tobias lettet.

Men for Tobias satte den sidste indsats det største præg.

– Tobias Stadsgaard, tidligere værnepligtig

PROFESSIONELLE OMKRING SIG Når de værnepligtige bliver sendt ud på indsatserne, er de heldigvis ikke alene.

“Nysgerrigheden var højere, end hvor tragisk det faktisk var”

De værnepligtige skal også kunne arbejde med reb, for at tilgå f.eks. bygninger oppe fra.

Befalingsmændene, politi, lokalt brandvæsen m.m. kan også være til stede, hvilket gør rammerne rarere for de værnepligtige. “Det var virkelig rart, at de andre aktører på gerningsstederne er så professionelle og håndterer det så godt, for så giver det også bare en ro i os,” fortæller Kristian, hvor Tobias supplerer: “Så den panik, man frygtede ville komme i én, blev holdt væk, fordi de professionelle var så rolige.”

Det er netop også derfor, at de værnepligtige får mulighed for at tale om hændelserne efterfølgende. På den måde sikrer befalingsmændene

sig også, at alle er kommet godt ud af en indsats, også mentalt.

“Vi har en defusing, som er direkte efter indsatsen. Det er en hurtig evaluering af forløbet,” forklarer Kristian. Noget tid efter indsatsen bliver alle, som var involveret i indsatsen, indkaldt til en debriefing. “Ved debriefingen sidder vi alle i en cirkel og evaluerer. Her får man lov til at snakke om det, man har brug for at få vendt fra hændelsen, eller bare mærke, at man ikke er alene om det, hvis det har været svært,” beskriver Kristian Schulz.

“JEG SYNES, DET ER GODE RAMMER, DER BLIVER SAT I VÆRNEPLIGTEN”

Kristian har tænkt sig at søge videre inden for branchen efter sin værnepligt. “Jeg vil gerne søge ind som ambulanceredder efter,” fortæller han. “Jeg ville gerne lige prøve det på egen krop i værnepligten for at finde ud af, hvordan jeg reagerer ude på stederne,” forklarer han. Her uddyber han, at det var svært for ham at vide på forhånd, hvordan han ville reagere på så voldsomme hændelser, før han selv stod i situationen. n

Caroline Amalie Dittweiler

Se videoartiklen om en dag ved Beredskabsstyrelsen på vores Youtube-kanal, SOLDATEN.

“Det er en mærkelig stemning. Det er en perfekt solnedgang en skøn sensommeraften. Og så er det bare en kæmpe kontrast at komme ud til noget så forfærdeligt og tragisk”

– Kristian Schulz, tidligere værnepligtig

Her ses Kristian Schulz og Tobias Stadsgaard fra deres tid i tjenesten.

Instruktørerne underviser blandt andet de værnepligtige i at bryde igennem beton.

SERGENTCITATER

“DU KAN GODT LØBE OG BRÆKKE DIG SAMTIDIG. AFSTED!”

Under alarm opbrud.

SG: “Skynd jer, for helvede! Jeg har en kone, to børn og en græsplæne, og jeg skal gerne nå at slå dem alle sammen, inden det bliver mørkt!”

“KanGruppefører: I høre det?

Skoven begynder at tale russisk”

“Spis også citronskallen!

“Hvis man bliver skudt i en retstilling, så dør man først, når den er ovre”

Der er masser af stivelse i, så det kan stramme jer op!”

“Lad være med at blive syg, for det smitter hurtigere end klamydia på et kollegie”

“Har du ikke vedlet dine briller? Der er så meget sløring på, at selv en blind kan se det”

“I Forsvaret findes der ikke kvinder og mænd, kun dræbermaskiner”

“Nu skal I ikke komme krybende om natten og bede mig om at ringe til jeres mødre, fordi I ikke kan tåle at sove under åben himmel”

“HUSK, AT NÅR DET ER HÅRDT, SÅ ER DET HÅRDT”

TØV IKKE MED AT SENDE JERES BEFALINGSMÆNDS GULDKORN TIL VORES INSTAGRAM @SOLDATENDK.

MEN HUSK: VI HYLDER IKKE DE GALE, KUN DE GENIALE!

“Jeres hjelme ligner slatne paddehatte”

FOR FØRSTE GANG I 20 ÅR

SØVÆRNET RYKKER UD MED SKOLESKIBET THETIS

Søværnets helt nye projekt satte i slutningen af februar kurs mod de danske havne. Et inspektionsskib skal fungere som skoleskib og træne kadetter og værnepligtige. Læs med her om livet til søs på skoleskibet Thetis, hvor SOLDATEN har været på besøg.

“DET ER FØRSTE GANG I 20 ÅR, AT VI HAR ET DEDIKERET STØRRE SKOLESKIB I DANMARK.”

Søværnet uddanner flere hundrede kadetter og værnepligtige om året. Det kræver både mandskab og faciliteter at udføre uddannelsen. I over 20 år har kadetter været på mindre fartøjer eller, som de værnepligtige, med ude på de operativt indsatte skibe, både med fregatterne sydpå og inspektionsskibene i Nordatlanten. Nu er et nyt projekt skudt i gang, hvor der er sat midler til rådighed, så Søværnets kadetter og værnepligtige kan uddannes på bedst mulige vilkår.

“Det er første gang i 20 år, at vi har et dedikeret større skoleskib i Danmark,” forklarer skibschefen for 5. besætning, kommandørkaptajn Peter Krogh. Han har været skibschef for 5. besætning de sidste to år og har været med til at plan-

lægge skoleskibsprojektet. “Jeg har sejlet på de fleste af Søværnets enheder,” fortæller Peter Krogh. Han har været i Søværnet siden 1981 og ved derfor om nogen, hvilken indflydelse indførelsen af et større skoleskib har.

“Der er stor forskel på at have et skoleskib i Danmark i stedet for at indsætte kadetterne oppe i Nordatlanten,” forklarer Peter Krogh og fortsætter: “I Nordatlanten har vi andre primære opgaver, som vi skal varetage, før vi har tid til at fokusere på at uddanne. På skoleskibet er den vendt om. Her er vores primære opgave at uddanne vores kadetter og værnepligtige ombord.”

EN VÆRNEPLIGT TIL SØS

Nogle af dem, der nyder godt af skoleskibet, er Peter og Nicolaj, som er værnepligtige. De startede deres værnepligt i december 2022 og er nu i gang med deres

sidste del af uddannelsen, sejladsmodulet, hvor de skal være ombord på skoleskibet Thetis i tre uger. Formålet med sejladsen for de værnepligtige i løbet af deres tjeneste er at anvende det, de har lært på skolen, i praksis på skibet. “Alt teori, som vi har lært på skolen, skal vi også lære i praksis på skibet,” fortæller Nicolaj. Allerede på den første dag var de fordelt ud i divisionerne, som er de forskellige områder, såsom maskine, kabyssen og dækket, for at følge med i en hverdag hos en fra besætningen. Og netop fordi det er et skoleskib, er besætningens opgave at træne egne kompetencer og lære fra sig til de værnepligtige og kadetterne. Nicolaj er elev som kommunikationsgast, også kaldt KU’er, og skal derfor finde ud af, om det er noget for ham i løbet af togtet. “Jeg vidste ikke, hvad jeg ville gå ind til som KU’er. Så på den her måde kan jeg finde ud af, om det er noget for mig, ved at være ude i divisionen,” fortæller Nicolaj.

Peter og Nicolaj, som er værnepligtige, skal være ombord på Thetis i tre uger, sammen med resten af deres deling.

Som en del af sejladsmodulet på skoleskibet skal alle værnepligtige være mindst én dag i hver division, før de vælger et fast sted at være resten af togtet. Der kan de gøre op med sig selv, hvad der passer bedst for dem, og om Søværnet er noget for dem.

“HER PÅ THETIS HAR VI ALLE MULIGHEDER FOR AT LÆRE SÅ MEGET SOM OVERHOVEDET MULIGT”

Det er ikke alle enheder, der har de bedst mulige undervisningsrammer. Det kan Esben, som lige nu er i gang med officersuddannelsen, skrive under på. “Da

jeg sejlede med Esbern Snare, sejlede vi tit bare om natten, og der sker der intet, så der er virkelig lidt uddannelse, og jeg havde ikke mulighed for at træne mine kompetencer på samme måde som her,” forklarer Esben, som er kadet i Søværnet.

Derfor understreger Esben også, at det er en helt anden dagsorden, som er sat, når det kommer til et decideret større skoleskib. “Her på Thetis har vi alle muligheder for at tilrettelægge sejladsmønstret, så vi kan træne og have bedre muligheder for at blive dygtigere. Vi lærer så meget som overhovedet muligt,” understreger Esben. Det har også bety-

det, at formålet med skoleskibet allerede har sat sit aftryk hos kadetterne. Kadetterne og de værnepligtige kan sejle i så realistiske omgivelser som muligt for at få trænet kompetencerne, netop som de bliver brugt i Nordatlanten. “Det, vi har været kendt for i Søværnet er, at de unge er superdygtige. Derfor er der et behov for at træne håndværket i de rigtige omgivelser. De skal udføre de funktioner i praksis, som man i virkeligheden skal varetage,” påpeger skibschef Peter Krogh, som også understreger vigtigheden af, at kadetterne og de værnepligtige får de bedst mulige vilkår til at blive dygtige.

Peter og Nicolajs tre gode råd til værnepligten i Søværnet:

1. VÆR FORBEREDT PÅ MEGET UNDERVISNING

”Vi skal lære meget på kort tid. Så man sidder meget på skolebænken med PowerPoints.”

2 . TRÆN OP TIL DET

“Vi har en del idræt, hvor det er en fordel at have trænet op for ikke at blive helt presset.”

3. DROP FORVENTNINGERNE

“Du ved ikke, hvad du kommer til at møde i din værnepligt, så vær open-minded.”

Peter Krogh er skibschef for 5. besætning, og har været det i to år.

Esben, der er kadet, indgår som vagtchef, selvom han ikke er færdig uddannet.

“VI KOMMER TIL AT VÆRE OMKRING 130 MAND OMBORD I LØBET AF TOGTET”

“Det her skib har mulighed for at planlægge sejladsen, så det er bedst muligt for os,” fortæller Esben.

Han og hans kollegaer er med til at planlægge sejladsruten og kan dermed også selv have indflydelse på, hvilke kompetencer der skal trænes i løbet af togtet.

“Folk lærer forskelligt, og der skal være det rigtige læringsmiljø. Derfor er det mere optimalt på et skoleskib, hvor der er tid og plads til at træne, hvad den enkelte har behov for,” forklarer skibschef Peter Krogh. Og netop pladsen er et af de punkter, hvor Peter Krogh understreger, at skoleskibet gør en forskel: “Det her er et inspektionsskib, en arktisk fregat, som har noget mere volumen og kan medtage en stor mængde mennesker. Vi kommer til at være fyldt helt op. Vores besætning er cirka det halve, så vi har plads til cirka 80 elever. Og vi kommer til at være omkring 130 mand ombord i løbet af togtet.” n

Caroline Amalie Dittweiler

– Peter Krogh, skibschef for 5. Besætning

Skoleskibene i Søværnet

SKOLESKIB AF

THETIS-KLASSEN:

LÆNGDE: 112,3 meter

BREDDE: 14,4 meter

BESÆTNING: 50 mand

SKOLESKIB AF

HOLM-KLASSEN:

LÆNGDE: 28,9 meter

BREDDE: 6,4 meter

BESÆTNING: 5 mand

SKOLESKIB AF

SVANEN-KLASSEN:

LÆNGDE: 18,8 meter

BREDDE: 4,4 meter

BESÆTNING: 4 mand

Lyder Søværnet som noget for dig?

“Tag en værnepligt eller omskoling til Søværnet, hvis du overvejer at søge. Det er den bedste måde at mærke efter, om livet til søs er noget for dig” - Peter Krogh, chef for 5. besætning

“Formålet er at stille en platform til rådighed for at træne i så realistiske omgivelser som overhovedet muligt”

MG Velcro

Fortællinger

MG spørger sin SG: “Hvorfor har de ikke bare lavet reflekser på uniformen i stedet for refleksbånd?”

Havde ikke set sin sergent og siger: “Hvis vi har kampføling, så spiller jeg død”

Sidste uge af værnepligten: “HVAD ER MTS?”

Ligner

Shrek til hver feltøvelse

HAR MISTET 18 GENSTANDE SIDEN SIDSTE MØNSTRING

Havde barberskum med på felt 0, som eksploderede i rygsækken

Tog kedeldragten på med vrangen ud foran sin

sergent

Mistede sit gevær under bykamp. Kaptajnen fandt det senere, da han skulle se, hvordan det gik

Svarede på sin sergents spørgsmål med “JA, BRO”

Svarer ikke på modtagerkontrol, fordi han er faldet i søvn i nærsikring

om menige, som virkelig skal magte deres liv

KONKURRENCE Vind en dag med lasertag eller paintball for hele delingen

Det er på tide med et internt opgør. Du har nu sammen med din deling muligheden for at finde ud af, hvem der kommer længst, når det handler om overlevelse. Vi har teamet op med Odense Paintball, som er klar til at give jer en uforglemmelig action-oplevelse!

PRÆMIEN INDEHOLDER:

ENTEN LASERTAG

ELLER

PAINTBALL MED 100 KUGLER

PR. PERSON

TIL HELE DELINGEN.

SAMLET VÆRDI: 6.800 KR.

ELLER 7.800 KR.

Sådan deltager du:

• Like billedet med konkurrencen

• Følg SOLDATEN på Facebook og Instagram:

@soldatendk

• Hvis du også vil give dine delingskammerater en chance, kan du tagge dem i kommentarfeltet!

En guide til din sikkerhed:

HØREVÆRN

SIKKERHED FREM FOR ALT

Sikkerhed er altafgørende på skydebanen, og det kan nemt gå galt, hvis man ikke har styr på sikkerheden. Den personlige sikkerhed er også meget vigtig, og her er høreværn et vigtigt redskab. Korrekt brug af ørepropper beskytter mod kortvarige og permanente høreskader, og det er dig selv, der har ansvaret for, at ørepropperne benyttes korrekt.

DE GULE ØREPROPPER

I værnepligten får du udleveret de gule ørepropper. Ørepropperne bør højest rulles sammen og puttes i ørerne 4-5 gange, hvorefter de skal udskiftes. Det skyldes, at øreproppernes evne til at folde sig ud bliver dårligere efter hvert brug.

SÅDAN ISÆTTES ØREPROPPEN

1. Øreproppen rulles med fingrene, til den bliver hård (den bør ikke vrides). Hav så vidt muligt rene fingre for at undgå infektioner i øregangen.

2. Øret trækkes op og bagud for at gøre plads til øreproppen. Øreproppen sættes ind i øregangen, så enden af øreproppen flugter med udmundingen af øret.

3. Hold øreproppen på plads med fingeren, mens den udvider sig. Det tager ca. et minut.

Scan QR-koden for at læse mere om de udleverede høreværn

HANDSKER OG VÅBENOLIE

HVORFOR BRUGE HANDSKER?

Våbenolien kan være kræftfremkaldende og kan give allergiske reaktioner på huden. Det er derfor meget vigtigt, at du beskytter din hud ved at bruge engangshandsker, når du bruger våbenolien. Det gælder, uanset om du vedligeholder på garnisonen eller i felten.

KAN MAN BRUGE

KAMPHANDSKER I STEDET?

Det frarådes, at man bruger kamphandsker med våbenolien. Det skyldes, at der vil sidde olierester på handskerne, som du efterfølgende blandt andet har på, imens du spiser mad, rører ved dunkdrikke og rører dig selv i ansigtet. Engangshandskerne bør ikke bruges til andre formål end våbenolie.

Kilde: Forsvarsministeriets Center for HR-rådgivning og Arbejdsmiljø

Værnepligtsrådet

Hvad er der sket siden sidst?

I er nu omkring halvvejs i jeres værnepligt og har fået den militære hverdag godt ind under huden. Værnepligtsrådet har haft travlt med mange spændende arbejdsopgaver. Vi har afholdt 1. landstalsmandsmøde, hvor vi blandt andet diskuterede indkvarteringsforhold, materiel, Forsvarets Dag, og hvordan Forsvaret brander værnepligten.

Værnepligtsrådet har afholdt møde med chef for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, generalløjtnant Kim Jesper Jørgensen. Her fik vi mulighed for at sætte fokus på nogle af de udfordringer, I oplever med jeres materiel og udrustning, blandt andet M/17-rygsække, sports-BH’er, idrætstøj og feltrationer til allergikere.

Værnepligtsrådet var inviteret i Folketinget til et spændende temamøde om kvindelig værnepligt med politikere fra ligestillingsudvalget og forsvarsudvalget.

Rådsmedlemmerne

HELENA JOHANNESEN-HENRY

Gardehusarregimentet FEB 22

VPL-VR001@mil.dk

Kontakt os

VAGTTELEFON: 32 66 55 50

MAIL: VPL-KTP-VAERNE@MIL.DK

www.vaernepligtsraadet.dk

JANUS HILLERSBORG

Den Kongelige Livgarde APR 22

VPL-VR002@mil.dk

SOFIE LINDHOLM

Slesvigske Fodregiment AUG 22

VPL-VR003@mil.dk

POSTADRESSE:

Værnepligtsrådet

A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K @vaernepligtsraadet

SOLDATENS NYE KAMPJOURNALISTER

Pak rygsækken, og tag din sikkerhedsudrustning på, for du har nu en sidste og enestående mulighed for at forlænge din værnepligt, hvor du skifter geværet ud med et kamera. Er du klar til at jagte Forsvarets fedeste historier uanset tid og sted? Så bliv en del af den nye redaktion, og tag SOLDATEN til nye højder med fede magasiner og videomateriale. Det er kun dig, der sætter grænsen for, hvor vildt det skal blive!

VI FORVENTER, AT DU:

• Har flair for at skrive og tage billeder eller video

• Er samarbejdsvillig og social

• Har en god situationsfornemmelse

• Er værnepligtig lige nu

ANSØGNINGENS INDHOLD:

• En skriftlig motiveret ansøgning

• Dine seks bedste billeder

• Skrivende journalist: Et bud på en artikel til bladet

• Videojournalist: En video på mellem 30 sek. og 1 min.

• Navn, MA-nummer og tjenestested

PRAKTISK INFO:

• Du ansættes på værnepligtslignende vilkår fra den 1. juni 2023 til den 31. december 2023

• Du producerer fire blade eller masser af videomateriale sammen med to kollegaer

• Du har kontor og værelse på Marinestation København

ANSØGNINGEN SENDES TIL: VPL-VR004@MIL.DK

ANSØGNINGSFRIST:

SØNDAG DEN 30. APRIL 2023