1 minute read
Kort & Godt
Finland budt velkommen i NATO med klapsalver
Advertisement
NATOs fødselsdag den 4. april blev fejret med parade på Kastellet, hvor det nye medlem Finland, blev budt velkommen af de fremmødte. Der var cirka 25 repræsentanter fra NATO-landenes ambassader på Kastellet i København, hvor Danske Veteraner afholdt den årlige parade på Forsvarsalliancens fødselsdag. Fra Finland deltog viceambassadør Rae Lescelius, som naturligt var centrum for både taler, gratulationer og klapsalver efter Finlands optagelse i NATO.
Årets æresgæst var chefen for Forsvarsstaben, generalløjtnant Kenneth Pedersen, der både på engelsk og dansk understregede NATOs betydning i den nuværende sikkerhedssituation.
Efter kransenedlægninger og afspilning af NATOs hymne uddelte Kenneth Pedersen medaljer til 11 veteraner som anerkendelse for deres indsats for veteranernes vilkår.
Kilde: Forsvaret.dk
Nordmænd skal flyve danske Seahawkhelikoptere
I slutningen af marts blev der etableret en aftale om et nyt samarbejde mellem Danmark og Norge. Aftalen styrker samarbejdet mellem det danske og norske flyvevåben om de skibsbaserede MH-60R Seahawk-helikoptere. Det betyder i første omgang, at norske helikopterbesætninger og flymekanikere kommer til Danmark, hvor de skal indgå i Eskadrille 723 på Flyvestation Karup, hvor de maritime helikoptere hører hjemme, og ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Samarbejdet er kommet i stand på baggrund af, at Norge har truffet politisk beslutning om at opgive deres NH90helikopterkapacitet.
Danmark og Norge har i forvejen et tæt samarbejde på lignende områder, blandt andet omkring drift og udvikling af F-16-kampflyene og på tværs af værn i NORDEFCOsamarbejdet, Nordic Defence Cooperation.
Kilde: Forsvaret.dk
Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på KARRIERE.FORSVARET.DK