Broen #4 2010

NR.

Korpsrådsmødet

– det er også for dig!

Adventurespejd – hvad er det?

Spejdernes Lejr 2012 – kom med under huden

4

2010

B R O E N

M A G A S I N

Indhold 4 Kort nyt 6 Korpsrådsmødet – er det noget for mig?

8 Spejdernes Lejr 2012 – svar på tiltale 11 Naturligvis – Kastanjedyr 2.0 12 Sundhed – mere end grønne æbler 14 Spejder - en perfekt ramme for anerkendende pædagogik 16 Adventurespejd – hvad er det?

19 Spejder Sport åbner nye butikker 20 Naturens Dag 22 På fjeldet med juniorer 24 Spejd på de vilde mongolske stepper 26 Hvordan går det med miljøet?

27 Kalender 27 Spejderjobs 28 Pløk

Broen Magasin er et lederblad udgivet af Det Danske Spejderkorps Forsidefoto: Nicolai Depenau Rasmussen Redaktion: Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. Redaktør) Layout: FolkmannDesign A/S Annoncer: redaktionen@ spejder.dk Oplag: 12.950 Tryk: Als Offset, ApS, ISO 14001 miljøcertificeret. Se deadlines for korpsets trykte udgivelser: Broen Magasin, TRACK, SpejderSnus og Broen Korpsbrev på dds.dk. Bemærk: Artiklerne i Broen Magasin dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Broen Magasin bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd. Rettigheder: Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i DDS-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret ■ Arsenalvej 10 ■ 1436 København K ■ Tlf.: 32 64 00 50 Redaktionen redaktionen@spejder.dk DDS generelt: info@dds.dk ■ www: spejder.dk & dds.dk ■ Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

N R .

4

2 010

Rig på oplevelser af Marianne Karstensen, Spejderchef Den sommer var det min første sommerlejr som patruljeleder. Vi brugte to dage på vores ambitiøse indgangsportal – den skulle både være stor og flot. I løbet af vinteren havde vi slidt vores hænder tynde for at lære knob og besnøringer, og synes selv, at det gik fint. Nu skulle de stå deres prøve. Den helt store udfordring var at få de tværgående rafter bundet på. Portalen var jo højere end min tropsleder Birthe. Da jeg senere fortalte min niece om vores indgangsportal, sagde hun: ”Hvorfor brugte I ikke en stige?” - men søde Frederikke har jo ikke været spejder! Aftalen blev, at jeg skulle stå på skuldrene af min tropsleder, mens jeg bandt besnøringerne. Jeg kan stadig se billedet for mig. Birthe læner sig med begge hænder op ad den ene rafte mens jeg står på skulderen af hende og binder de øverste besnøringer! Det var virkelig samarbejde.

Og den store indgangsportalen blev en realitet!

Jeg har sommeren igennem haft den store fornøjelse at være en del af en masse forskellige af vores lejre, hvor jeg har mødt begejstrede spejdere og engagerede ledere, der har haft gang i projekter, der langt overgår mine sommerminder med portalen. Jeg har ikke kunne lade være med at tænke over hvad kernen i det gode spejderarbejde er for mig? Her står den gode oplevelse centralt.

En god oplevelse med spejderne får en til at vokse, skærpe ens opmærksomhed, og får en til at grine eller græde. Det kan være en oplevelse på en sommerlejr, på en tropstur ude i skoven eller på et spejdermøde. Oplevelserne giver en fornemmelse af at have brugt tiden på en berigende måde sammen med nogle andre spejdere, hvor det havde betydning, at man var med og var en naturlig del af fællesskabet. Et særligt rum, hvor spejdernes begejstring og ledernes engagement går hånd i hånd.

Det vil ofte være på ture og lejre, at spejderne får nogle gode oplevelser, men hvert spejdermøde skal være en god oplevelse. Hvert spejderarrangement, uanset form, skal give spejderen den gode oplevelse – hver gang skal spejderen tænke: ”Det var sjovt, jeg lærte noget og jeg glæder mig til at komme til det næste spejdermøde.”

Sommerens oplevelser har bekræftet mig i, at I har hvad der skal til for at skabe dette særlige rum og give spejderne mange gode oplevelser – både på det næste møde og den næste tur.

Derfor er jeg spejder af Morten Kerrn-Jespersen, Spejderchef Det plejer at være iskoldt på Alligatorløbet. Men denne vinter var det ikke koldt - det var vådt. Det mærkede jeg på min egen krop, da min spejderkammerat Tolle og jeg besluttede at løbe efter en pejling til post 4. Vi kunne se bålet ved posten i det fjerne, men havde overset de blå streger på kortet mellem os og posten. Vi røg i vand til livet og med tanken på de 30 km løb, der stadig lå foran os den nat, vidste vi godt, at det her ikke var optimalt. Jeg kunne mærke hvordan det sumpede underlag greb fat om støvlen, og vi måtte bruge armene for at komme igennem vandet.

Da vi nåede op til posten måtte vi løse den i underbukser og bare tæer, mens Fjällräven-bukserne og støvlerne hang og dampede over bålet. Det er derfor, at jeg er spejder.

Jeg får friluftsoplevelser ud over det sædvanlige og disse knytter livslange venskaber uanset om rammen er en mørk efterårsaften ved bålet på et PLan kursus, kajakture langs den norske kyst eller de mange vandreture og løb med patruljen, troppen og spejderkammeraterne.

Jeg bliver udfordret når jeg havner med vand op til livet en kold februarweekend i Sverige. Jeg flytter mig, når jeg på årets sommertur med spejderkammeraterne bliver fanget med kajakkerne i et stormvejr, og må søge ly i et forladt og vindblæst fiskerskur. Så mærker man hvad der skal til for lykkedes, og man mærker værdien af sammenhold og stærke venskaber.

Det er disse oplevelser vi gør mulige ved at give spejderne alderstilpassede udfordringer, og lære dem konkrete færdigheder på de ugentlige møder. Færdigheder som skaber fundamentet for, at spejderne kan få adventureoplevelser ud over det sædvanlige og livslange venskaber.

3

B R O E N

M A G A S I N

Konkurrence Seniorudviklere søger kreative hjerner! Årets mest sociale seniorudviklingsprojekt er skudt i gang. Vi vil udvikle seniorspejd i DDS ved at gøre det nemmere at lave større, vildere og federe seniorprojekter med mange deltagere, give mulighed for at lave fusionsklaner online og finde den klan man passer ind i, hvis man kommer til en ny by! Alt dette skal være på den ultimative internetbaserede seniorside: Klanernes Uundværlige Database - KLUD Vi har brug for din hjælp til at designe et logo, der signalerer hvad vi står for inden begyndelsen af december 2010!

Vinder dit logo, vil det blive forarbejdet professionelt af en grafisk designer og blive brugt til at promovere hjemmesiden overfor samtlige seniorer i det ganske land! Vi sørger selvfølgelig også for, at du får en T-shirt med dit logo, så du kan fremvise dit arbejde. Du skal bare uploade dit forslag i vores Facebook gruppe ”Klanernes Uundværlige Database”, hvor du også kan læse mere om konkurrencen og så vil en afstemning afgøre resultatet!

De Blå Haslevspejdere går i biografen.

De Blå Haslevspejdere gået i biografen med en reklamespot. Håbet er at skabe opmærksomhed i Haslev og opland samt at få flere medlemmer. Det er to seniorer fra De Blå Haslevspejdere, Alexander Feldt og Viktor Haugshøj som præsenterede ideen til bestyrelsen.

De syntes, at det var en god ide og, at den da skulle prøves såfremt økonomien i det ville se fornuftigt ud.

Alexander og Viktor undersøgte priser, en ansøgning til udviklingspuljen blev sendt af sted og de kontaktede et filmselskab. Fire måneder efter ideen blev præsenteret, er gruppens reklamefilm til stede ved hver eneste forestilling et halvt år frem i den lokale biograf.

Se reklamespottet http://www.youtube.com/ watch?v=TVVyFn5tV6g Reklamen er produceret af Tempofilm i tæt samarbejde med de to unge idemagere og gruppelederen Morten Lennon. ”Der er holdt fast i, at KAFSU værdierne er dem budskabet skulle handle om, mens en ny indledning ”Eventyret er derude..” og afslutningen ”Vi uddanner fremtidens ledere!” er nye, kraftigt inspireret af en norsk reklame film for spejderne og nogle af de budskaber Danmarks erhvervsledere har sendt de senere år.” udtaler Morten Lennon De Blå Haslevspejdere kan være behjælpelig med at andre grupper kan få deres egen version af det producerede spot. Kontakt gruppeleder Morten Kjær Lennon på morten@haslevspejderne.dk og hør nærmere.

4

N R .

4

2 010

3 - 2 - 1 - GO’!

Sidste weekend i august kunne deltagerne på landets største adventurespejderløb – Solaris, opleve suset fra Danmarks længste svævebane – hele 320 meter, højt hævet over Slåensø ved Silkeborg.

Sejlads med søværnets minelægger Møen, togkapring, luftballoner, rockkoncerter, kasino, kameler og skinnecykler er nogle af de ting, spejderne er blevet konfronteret med på Solarisløbene igennem årene. Solarisløbet er derfor blevet kendt for sine skæve påhits og uventede poster – og i år var ingen undtagelse! Løbet var igen i år spækket med udfordringer, opgaver og oplevelser som er med til at tiltrækker såvel rutinerede som debuterende løbsdeltagere, der kæmper om de eftertragtede vandrepokaler. For at leve op til de 250 deltageres forventninger om nye og spændende udfordringer, stod den i år efter en tur på svævebanen med oppakning midt om natten og med helt op mod 60 km/t, på natsejlads i kajakker med infrarødkikkert og radiokommunikation. Sent fredag nat stod den på vandpassage hvor spejderne igen med oppakning nu skulle svømme over Gudenåen. Herudover bød årets løb også på by-orienteringsløb med mobiltelefoner, molekylær-gastronomi og meget mere.

Teamet bag Solaris Spejdecentre, større løb og arrangementer fik efter korpsrådsmødet i 2009 mulighed for at blive anerkendt som selvstændige enheder, under en division eller direkte under korpset. Solarisløbet der oprindeligt stammer fra Brejning Efterskole og har eksisteret siden 2002 besluttede i denne forbindelse at stifte sig som forening/gruppe og videreføre sine aktiviteter under fællesbetegnelsen Solaris.

Foreningen er grundet sine medlemmer (pt. 45 medlemmer/ledere indmeldt i foreningens første år), der er geografisk spredt i hele Danmark, tilknyttet direkte under korpset.

Foruden foreningens kerneaktivitet Solarisløbet, har Solaris arrangeret mobilorienteringsløb til DDS korpsrådsmøde og KFUM´s Landstræf 2009, afviklet aktiviteter og opsætning af vartegnet ”Spiren” på Blå Sommer 2009 og igen opsætning af ”Spiren” som vartegn for de fem korps´ aktiviteter ved Klimatopmødet (COP15) på Højbro Plads. Afvikler teambuildings arrangementer og laver poster på andre spejderløb. Senest er en arbejdsgruppe i teamet involveret i planlægningen af opbygningen af WJS2011 (World Scout Jamboree) i Sverige.

Se mere på www.solaris.dk

Hello Africa…

Fire spejdere fra 1. Gjentofte gruppe drager her i efteråret af sted på en spejdertur udover det sædvanlige. Den 29. oktober starter de deres firhjulstrækker og to motorcykler for de næste 140 dage at rejse hele vejen fra København til Cape Town. Målet er, at Afrika skal opleves som spejder.

Der er lagt op til en spændende og krævende rejse, der bringer de fire spejdere gennem Europa, Mellemøsten og Afrika. Gode asfaltveje ændres til mudrede og hullede jordveje. Det europæiske køkken afløses gradvist af bulgur og zebrakød på grillen. ”Vi planlægger at besøge spejdere på vejen, og opleve hvordan det er at være spejder i bl.a.

Sudan, Kenya og Namibia – og giver sikkert en hånd med hist og her. Det bliver en tur med masser af smuk natur, støvede veje, vilde dyr, og masser af udfordringer,” udtaler Rune Schou Larsen, der er en af ekspeditionens medlemmer.

De fire spejdere medbringer, udover deres eventyrlyst, også klippeklatreudstyr, så der kan klatres undervejs, og udstyr til jagt både under og over vandet. Du kan følge de fire drenges eventyr på dds.dk og her i Broen.

Se mere om deres eventyr på www.55-33.dk

5

B R O E N

M A G A S I N

Korpsrådsmøde

Rejsen til 2020 Tekst David Hansen og Mia Rangholm Varming fra korpsledelsen, projektledere for korpsrådsmødet

GRAFIK Navnetræk Korpsrådsmøde 2010: Peter Tranevig, Tine Lind og ©iStockphoto. com/hemmo

Korpsrådsmødet er det største lederog seniorudviklingsarrangement i korpset. Her mødes 800 engagerede frivillige fra hele landet og udvikler sig personligt. Alle er velkomne, og du kan blive én af dem.

På årets korpsrådsmøde er der sat fokus på at udvikle korpset ved at give alle deltagere inspiration til sit daglige spejderarbejde med attraktive aktiviteter, at opbygge attraktive grupper og ved at udøve attraktiv ledelse. Vi skaber derfor en direkte effekt i grupperne og divisionerne for alle dem der deltager. Årets korpsrådsmøde er en rejse til 2020. Vores vision for fremtidens spejderarbejde, Spejd2020, er en beskrivelse af det gode spejderarbejde. Dette supplerer vi med inspiration fra fremtidens spejdere ved at rejse til år 2020, hvor vi afholder vores udviklingsmøde. Alle får derfor mulighed for at tage gode idéer med hjem til at lave endnu bedre spejderarbejde i år 2010. Der bliver altså inspiration, udvikling og ikke mindst tid til at møde nye spejdervenner.

6

Vi skal sammen igennem tre centrale temaer: Udviklingsplaner, Anerkendende ledelse og friluftsaktiviteter. Desuden skal man tilmelde sig et af tre spor at gå i dybden med. Her kan man vælge sporet Attraktive grupper, hvis man gerne vil dykke ned i hvordan man kan bruge ledelse, holdånd, ambitioner og forenkling til at blive en større gruppe med en stærk ledelse. Man kan vælge sporet Attraktive aktiviteter, hvis man gerne vil dykke ned i de bedste aktiviteter som spejdermetoden byder på. Tredje valgmulighed er sporet Attraktiv ledelse, hvor man kan udforske god spejderledelse i praksis og hvordan man skaber og implementerer udviklingsplaner.

Lørdag aften vil der være temalounges, der har gensyn og netværk i fokus. Her kan du mødes med dit PLanteam, de ledere du har været på kursus med, de sjak du ikke fik talt med på Alligatorløbet, lejrkæresten fra Blå Sommer, eller få nye venner at gå i spejderdialog med. Så husk at invitere dit spejdernetværk til mødet.

Søndagens program byder på en inddragende demokratiproces, hvor vi sammen evaluerer det første arbejde på korpsets udviklingsplan 2009-11 og sætter retning for det kommende års arbejde med planen.

Vi påbegynder også arbejdet med den kommende

N R .

udviklingsplan. Det er også her vi går igennem den formelle dagsorden, der byder på korpsledelsens beretning, korpsets økonomi og lovforslag.

Et korpsrådsmøde bliver skabt fordi rigtig mange frivillige synes det er spændende at være med. Vi inviterede til åbent møde i september, hvor tre spejdere giver deres bud på hvorfor du skal tage med på korpsrådsmødet til november.

4

2 010

Alle er velkomne på korpsrådsmøde.

Hver gruppe og division har to delegerede, men alle andre interesserede ledere og seniorer kan også deltage. Man tilmelder sig på dds.dk/blaatmedlem med sit medlemsnummer og log-in. Begge dele kan fås af den medlemsansvarlige i gruppen.

Du kan læse meget mere om hele mødet i magasinet om Korpsrådesmødet, der er sendt med ud med denne udgave af Broen. Du kan også finde mere info på dds.dk/korpsraad.

Jakob Braad, 35 år, Gruppeleder i 1. Birkerød og medlem af inspirationsholdet

Christine Plesner, 19 år, Klanleder i Bent Byg og sidder i seniorudviklings-arbejdsgruppen

Andreas Wenning, 24 år, Divisionschef i Vestskov Division og er med i et PLan-team

Hvad er det fedeste ved korpsrådsmøde?

At man får inspiration fra andre, giver inspiration til andre og oplever fællesskabet.

Den fælles energi og gejst, når mange bliver inspireret på samme tid.

At opleve stemningen af så mange, der gerne vil bringe korpset fremad.

Hvorfor skal man tage af sted?

For at få inspiration med hjem. Og for at få gejst og masser af energi.

For at få et godt indblik i hvad der foregår i DDS og for at blive motiveret.

For at få energi og motivation, og for at møde folk med samme mål.

Det skaber en forståelse for helheden i korpset og gør korpsarbejdet gennemsigtigt.

Det er en spændende og anderledes udfordring at lave noget med effekt for så mange.

Hvorfor vil du gerne være med til at skabe mødet?

Vi er så mange, der vil være med som frivillige, så det er en overskuelig opgave. Og det er spændende at være med til noget, der kommer til at rykke hele korpset.

7

B R O E N

M A G A S I N

Spejdernes Lejr 2012 2012 kan virke lagt væk, men lige nu arbejdes der på højtryk på at gøre Spejdernes Lejr 2012 til en fantastisk spejderlejr for 35.000 spejdere. Men hvad er det egentligt for en lejr? Vi mødte lejrchefen, Miriam Madsen, for at få svar.

Tekst Susanne Mølgaard Elleberg & Peter Tranevig

35.000 spejdere fra fem danske spejderkorps mødes til fælles lejr i 2012. Men hvorfor egentlig det, og hvorfor skal vi med?

foto Copyright KFUMSpejderne og fotograf Jakob Vibe

De fem danske spejderkorps har tidligere samarbejdet omkring spejderbevægelsens 100 års jubilæum, og i kølvandet af dette projekt, opstod idéen om Spejdernes Lejr. Lejren er dermed et udtryk for, at spejderkorpsene år for år arbejder tættere og tættere sammen ud fra en erkendelse af, at vi ikke er hinandens konkurrenter, men tværtimod har mange fælles udfordringer og kan styrke og inspirere hinanden.

I skal tage med fordi det bliver fedt! Fordi I kan få muligheden for at lære nye spejdere i andre farver at kende og få stillet nysgerrigheden om, hvordan de egentlig er. Fordi fem korps ikke bare kan gøre ”som man plejer”, når de skal arbejde sammen første gang – og derfor er nødt til at tænke nyt. Fordi det bliver stort!

Og fordi det bliver en fantastisk lejroplevelse, ligesom alle andre store lejre!

Hvorfor skal vi holde en fælles lejr når vi nu har Blå Sommer der bare er for fedt?

Blå Sommer ER fedt – og det bliver Spejdernes Lejr 2012 også. Så der er ingen grund til at gruppen vælger imellem de to lejroplevelser. Tag bare dem begge med, og få endnu flere store lejrminder med i rygsækken!

8

Hvem er de, de der andre korps?

Ud over Det Danske Spejderkorps er der fire danske spejderkorps, som arrangerer Spejdernes Lejr sammen. Det andet store spejderkorps er KFUMSpejderne i Danmark. Og så er der De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig. Alle fem korps har hver deres egne styrker og kendetegn, hvor vi kan inspirere hinanden – men også rigtig mange ting til fælles. Så det skal nok blive en fornøjelse at lære hinanden at kende.

Må vi så ikke længere drikke en øl når vi er på lejr?

I lejrens kommissorium er der fastlagt en alkoholpolitik, som korpsene dermed har tilsluttet sig.

Politikken er, at man godt kan drikke alkohol på lejren, men selvfølgelig i nogle rammer, hvor det giver mening. Det betyder, at man ikke må drikke alkohol under aktiviteter, sammen med eller i nærheden af børn, og at man ikke må drikke sig beruset. Der er forskellige traditioner og politikker omkring alkohol i de forskellige korps, og lejrens alkohol-politik er til for, at alle kan være på lejren og føle sig godt tilpas samtidig.

Skal vi så til gudstjeneste hver dag?

Ligesom med alkohol er der forskellige traditioner i korpsene omkring det religiøse – og ligesom med alkoholen skal vi sammen finde en måde at være

N R .

sammen på, som alle kan føle sig hjemme i. Derfor tvinger vi selvfølgelig ikke nogen til gudstjeneste.

Faktisk er det en del af konceptet, at gruppen selv kan sammensætte sit eget lejrprogram. Så der er både mulighed for at være nysgerrig og gå til teknogudstjeneste, gospelgudstjeneste eller noget helt andet, hvis man har lyst til det – og for at blive væk. Det eneste, som alle kan blive bedt om, er at respektere at der er stilhed i lejren en fast halv time om dagen.

Er der ikke noget med at KFUM’erne ikke plejer at have de yngste med? Skal de så heller ikke med her?

Spejdernes Lejr 2012 er for ALLE aldersgrupper, fra vugge til grav. Derfor skal jeres familiespejdere, mikroer og minier selvfølgelig med på lejren. I lejrens koncept er det tænkt ind, at de yngste får en lejr, som de kan overskue og opleve tryghed i, samtidig med at de ældre spejdere kan opleve suset ved en gigantisk spejderlejr med 35.000 deltagere.

Hvorfor skal vi til Holstebro? Der er da masser af mere oplagte steder der ligger mere centralt, og som man måske også kunne sejle til?

Holstebro Kommune har givet os de bedst tænkelige rammer, som vi kunne ønske os. Det er både et spørgsmål om jordbund, arealer, økonomi, samarbejdsrelationer – og adgang fra vandet. Ud fra disse parametre er Holstebro Kommune valgt. Andre

4

2 010

kommuner har udtrykt interesse for at være værter for lejren, men samlet set har deres tilbud ikke kunnet leve op til det, Holstebro stiller til rådighed. Fra lejrledelsens side prioriterer vi, at flest mulige ressourcer kan bruges til at give deltagerne en fed lejroplevelse med nogle fantastiske aktiviteter og arrangementer undervejs.

Lejrledelsen og pladsudvalget arbejder lige nu sammen med søspejderne om at finde en løsning, som gør at søspejderne kan deltage og have deres både liggende ganske tæt på lejren.

Hvorfor skal lejren nu være fra fredag/lørdag til lørdag/ søndag i stedet for tirsdag til torsdag som vi plejer? Det bliver jo helt håbløst i forhold til hjælpere, der så skal bruge alle tre uger af deres ferie – og hvorfor kan vi ikke få de præcise datoer at vide?

Mange hjælpere vil foretrække, at lejren ligger hen over to uger. Mange ledere, deltagere og familier vil derimod foretrække, at lejren ligger indenfor en enkelt uge. Vi er rigtig ambitiøse med vores deltagerantal, og derfor vil vi gerne gøre det så attraktivt at deltage som muligt.

Vi har endnu ikke undersøgt til bunds, om det er muligt at transportere 35.000 mennesker til Holstebro i løbet af en enkelt dag. Derfor har vi givet os selv mulighed for, at deltagerne kan blive transporteret i løbet af to dage, hvis det bliver nødvendigt – og det er grunden til, at vi har meldt to start- og slutdatoer ud. Under alle omstændigheder får alle en lejr på 8 døgn.

” I skal tage med fordi det bliver fedt! Fordi I kan få muligheden for at lære nye spejdere i andre farver at kende og få stillet nysgerrigheden om, hvordan de egentlig er,” udtaler Miriam Madsen der er den ene af to lejrchefer for Spejdernes Lejr 2012.

9

B R O E N

M A G A S I N

Spejdernes lejr 2012...

Skal jeg så sove i telt med en KFUM’er og en baptist?

Nej, ikke med mindre du selv aftaler det med dem.

For lejrledelsen er det vigtigt, at I kommer til at bo sammen med jeres egen gruppe – blandt andet fordi det betyder, at de unge ikke skal vælge imellem at være ledere og være seniorer, men kan gøre begge dele på en gang. Samtidig betyder det, at de yngste spejdere har deres rollemodeller tæt på.

Til gengæld kan du sagtens få nogle KFUM-Spejdere og baptistspejdere som naboer. Vi forestiller os nemlig, at grupperne skal placeres i villakvarterer sammen med de andre grupper fra kommunen, eller hvad der nu giver mening.

Faktaboks: Hvad: Spejdernes Lejr er en fælles landslejr for alle spejdere i Danmark Hvor: Lejren bliver holdt lidt uden for Holstebro Hvornår: 20/21 til 28/29 juli 2012 Hvem laver lejren: Lejren arrangeres af frivillige fra de fem korps. DDS har personer både i lejrledelsen og i nogle af hovedudvalgene. Lige nu søger vi flere personer der vil lede eller være med i et af vores hovedudvalg. Du kan også være med. Se mere på www.spejderneslejr2010. wordpress.com

Vi er kun to spejdergrupper i hele kommunen så vi kender godt hinanden – hvad giver det så os at være sammen med alle mulige andre vi måske slet ikke har noget til fælles med?

Uanset hvor meget vi har til fælles på tværs af spejdergrupper, kan vi stadig lære en masse af hinanden. Mødet med andre spejdergrupper vil få os til at lægge mærke til, hvad de gør anderledes end os, og dermed også om vi selv kunne gøre nogen ting anderledes – og hvorfor vi gør som vi gør. En lejr, hvor vi bor hegn om hegn med grupper fra andre korps, vil derfor også være en øjenåbner, som kan være med til at udvikle gruppen.

Jeg tror, at vi vil opdage, at der er lige så stor forskel på DDS-grupper eller KFUM-spejdergrupper internt, som der er imellem korpsene. Så måske vil du endda møde en gruppe fra et andet korps, som I svinger bedre med end grupper fra DDS. Hvornår skal der være besøgsdag? Hvis det bliver en åben lejr, kan det jo være svært for lederne at kontrollere hvornår børnene får besøg…

10

Spejdernes Lejr 2012 er ganske rigtigt en åben lejr.

Nogle forældre bor måske endda på lejren hele ugen.

Derfor er det rigtig vigtigt at gruppen på forhånd aftaler med forældrene, hvordan besøgene kommer til at fungere bedst for jer, og måske overvejer, hvordan forældrene kan betragtes som en ressource for gruppen under lejren.

Der kommer således ikke til at være en fælles besøgsdag. Det betyder også, at vi ikke overbelaster lejrens infrastruktur på en enkelt dag, men får spredt toiletkøer og ekstra madudlevering over hele ugen.

Hvad bliver rygepolitikken? DDS vil jo være et røgfrit korps Der er endnu ikke taget stilling til en rygepolitik for lejren. Men på baggrund af Blå Sommer i 2009 og KFUM-Spejdernes korpslejr i 2010, hvor der begge steder var særlige regler for rygning, vil det være naturligt at vi også tager stilling til rygning på lejrpladserne.

Kan alle bare tage en ven med? Hvad kommer det til at koste?

Ja, alle kan tage en ven, kæreste, søster, far eller fætter med. Vi har endnu ikke fastlagt deltagerpriserne, men priserne vil være de samme for venner som for medlemmer.

Jeg tager på spejderlejr, hvorfor skal jeg så belemres med hvad fodboldklubben og håndbold klubben har at byde ind med?

Hvis fodboldklubber eller håndboldklubber har lyst til at deltage i lejren, er de også velkomne. Deres deltagelse giver os en bredere pallet af aktivitetsmuligheder og kompetencer, og en mulighed for at udnytte hinandens styrker på tværs. Samtidig giver det os også mulighed for at kommunikere, hvad det vil sige at være spejder, til nogen, som måske ikke har opdaget hvor fedt det er. Og så giver nye potentielle målgrupper for lejren os en anledning til at tænke kommunikation og andre ting på en ny måde, som måske også kommer vores egne medlemmer til gode.

Hvad skal vi egentlig lave på den der lejr?

Lejrens aktiviteter er endnu ikke planlagt, så det kan være svært at sige noget præcist om. Men vi ved allerede nu, at vi skal lave en masse projekter, hvor vi er med til at forandre verden, både før, under og efter lejren. Og så ved vi, at vi skal på nogle aktiviteter, hvor vi udvikler os, blandet med en masse god fritid, hvor vi kan møde hinanden på tværs af korps.

Har lejren et tema eller noget?

Ja, lejrens tema er: ■ Vi møder hinanden ■ Vi forandrer verden ■ Jeg udvikler mig

N R .

4

2 010

Naturligvis

Kastanjen Hvis der er et træ, som har bragt meget underholdning og begejstring, så er det kastanjetræet. De mange kastanjer, som komme ud af deres pikkede skjul i løbet af efteråret, er gennem tiden blevet brugt til mange ting, ikke mindst når børn og barnlige sjæle har lavet kastanjefigurer.

Det mest almindelige kastanjetræ i Danmark er hestekastanjen, som blev indført i Danmark i 1721.

Man finder oftest kastanjetræerne som prydtræer i haver eller som vej- og bytræer. Kastanjens ved er ikke særlig værdifuldt som tømmer, da det let flækker og har en lav styrke. Til gengæld spiser vildtet kastanjernes frugter og derfor er der plantet træer i mange dyrehaver. Hestekastanjens frugter kan ikke spises af mennesker, da de er meget bitre, men under 2. verdenskrig brugte man alligevel kastanjerne til marcipan- og kokos-erstatning.

Tekst Tim Krat, naturvejleder, Roskilde Museum

Der er mange muligheder for at lave sjove aktiviteter med kastanjerne i efteråret. Her er nogle tips til, hvordan I kan lave jeres kastanjedyr lidt mere spændende, men først lidt om værktøjet.

Det nemmeste værktøj til at lave huller i kastanjerne med, er en god syl, men hvis man skal købe syle til en hel flok spejdere, kan det være lidt dyrt. I stedet for syle kan I selv lave et godt hulværktøj ved at tage en træklods på 2x2x1 cm og hamre et søm, med en tykkelse der svarer til en tændstik, igennem. For de mindste spejdere er det faktisk nemmere at bruge det hjemmelavede værktøj, end den fine syl.

Skal man peppe sine kastanjedyr lidt op, er små rulleøjne meget anvendelige - de kan limes på med en limpistol. Øjne giver kastanjedyret meget mere liv og personlighed. Limpistoler er relativt billige at købe og kan bruges til rigtig mange kreative ting. Hvis limen trækker en tråd fra det sted I limer, skal I bare lade limen tørre og bagefter fjerne tråden. Limpistolen kan også bruges til at sikre, at fjer og andre ting sidder ordentlig fast.

En anden sjov ting man kan lave med sine kastanjedyr er balancefigurer. Man tager et stykke tyk ståltråd eller hegnstråd, og sætter en kastanje fast i hver ende. I den ene ende laver man så sit dyr - med udgangspunkt i den kastanje, som sidder fast i ståltråden. Sæt gerne nogle ben med mere på, men sørg for at kastanjedyret ikke består af for mange kastanjer, da dyret ellers ikke kan balancere. Kastanjen i den anden ende af ståltråden virker som modvægt og skal bøjes ind under kastanjedyret, som vist på billedet. Nu kan jeres kastanjedyr faktisk balancere på ét ben, stå i jeres hånd eller balancere på jeres næser.

Ståltråden kan også bruges til at lave kastanjekranse eller -figurer. Form ståltråden som en krans eller den figur I ønsker og klip enderne af ståltråden skævt af, så de bliver lidt spidse. Træk så kastanjerne på tråden og slut af med at stikke begge ender ind i den sidste kastanje, for at afslutte kransen eller figuren.

11

B R O E N

M A G A S I N

Sundhed

– også for sarte sjæle Sundhed er traditionelt blevet forbundet med kost og motion - det sunde legeme. Men, for unge anno 2010 er den psykiske sundhed og balancen mellem denne og den fysiske sundhed langt vigtigere at have i fokus Tekst Jette Rasmussen, forstander på Brejning Efterskole foto Andreas Hørup Nilsson

”Så de det ikke – eller turde de ikke se det?”

En meget aktiv og velfungerende spejderpige reflekterer i en samtale over sit liv i den lokale spejdergruppe. Hun havde i en længere periode sultet sig selv og var på kanten af en alvorlig spiseforstyrrelse, derudover havde hun af og til været afhængig af selvskadelig adfærd… hun snittede i sig selv - det såkaldte cutting. Ingen. Ingen i hendes lokale spejdergruppe, eller den skole hun var tilknyttet gik i dialog med hende om de åbenlyse problemer: en alt for mager krop og arme, der selv om sommeren af og til var dækket af lange handsker eller armvarmere.

Symptomer på, at hun, på trods af alt det hun kunne, ikke følte sig god nok.

En sund sjæl i et sundt legeme Kineserne har gennem tiden kaldt det Ying og Yang, men BP vidste det også - vi består af to dele som hænger uløseligt sammen.

I de senere år har der været et stadig stigende fokus på legemet – især på den ydre fysiske form. Der udkommer et utal af koge-, slanke- og motionsbøger. Og fitness- og solariecentre skyder op overalt. Virker det ikke på den ydre form, kan du med operative indgreb købe dig til et ansigt uden rynker, store bryster eller en krop uden deller. Men, uanset hvor flot du kommer til at se ud, så sikrer det ikke, at du har det godt. Danmark har desværre stadig verdensrekord i selvmord og selvmordsforsøg blandt unge. Psykiatrifonden anslår, at cirka 30 procent af alle unge er sårbare, 15 procent er decideret behandlingskrævende og 62 procent af alle gymnasielever angiver i en undersøgelse, at de hver uge har hovedpine, mavepine eller ondt på anden måde. ”Seks om dagen – det er meget” Rasmus gik sidste år på efterskole hos os i Brejning. I dag går han i 1.g og hans mave savner de seks daglige måltider på efterskolen,

12

”Da jeg kom her, syntes jeg, at det var vildt at skulle have mad seks gange om dagen. Nu knurrer min mave klokken 10 om formiddagen, når det er tid for formiddagsforfriskning. Måske fordi jeg heller ikke lige fik morgenmad inden skolestart…”.

Rasmus oplever selv, at hans koncentration af og til svigter i gymnasiet, fordi han ikke lige har fået energi nok. På efterskolen spiste han seks gange dagligt – altså både seks måltider og seks gange frugt og grønt.

Det gav ham energi, og han var fortsat meget slank. De gode vaner er svære at holde fast i.

Er din spejdergruppe sund?

Netop balancen mellem alle dele af os som mennesker er vigtige, hvis vi vil have et sundt og godt liv. For at få koblet alle dele har vi det sidste år på Brejning Efterskole arbejdet med udgangspunkt i sundhedscoachen Chris MacDonalds ”Sundhedshjul”.

Sundhedshjulet omfatter elementerne: kost, motion, mentalitet og restitution.

På hvilke områder er din spejdergruppe sund?

- Sørger I for at lære spejderne at tilberede gode hjemmelavede retter af friske råvarer og med seks gange frugt og grønt om dagen? Hygger I ved selv at bage en lækker kage, eller står den på tre-stjernet salami, svensk pølseret, citronmåne og cola til at skylle ned med?

- Er I ude i naturen på hvert møde? Vandrer eller cykler I på ture, og har I bevægelseslege, boldspil og andre fysiske aktiviteter hver gang? Eller bliver det for ofte til stillesiddende aktiviteter i hyttens mørke lokaler?

- Har I ”højt til loftet”, arbejder I med spejdernes indbyrdes relationer, værdsætter og samtaler I med dem som unikke mennesker og formår I, at alle kan og vil noget? Eller bliver det hele lidt middelmådigt, og får de urolige unger hammeren, mens ”de gode” føres frem?

N R .

4

2 010

Jette Rasmussen, artiklens forfatter, opfordrer til et holistisk sundhedssyn, der udover den gængse fokus på motion og kost også kigger på den psykiske velvære.

- Sørger I for, at der er perioder til ro og afslapning?

Bruger I aktiviteter som massage, fodbad og afslapning, og er der ro nok til at sove en gang imellem, når I er på tur? Eller er der fuld aktivitet på i alle døgnets timer og nattens med, fordi der er så meget I vil nå? ”Jeg savner morgenløb” Louise, som er forhenværende elev på efterskolen, er ved at holde fortælle om sit efterskoleophold til vores næste elevhold. ”Jeg ville have forsværget, at jeg ville savne at skulle ud på ruten klokken 7 om morgenen hver dag og i al slags vejr. Men, jeg kan mærke, at jeg er mere dvask de første timer i skolen…”. Efter at have tænkt sig lidt om fortsætter hun: ”Måske skulle jeg bare gå i gang selv.

Men det er svært, når man er alene”. ”Ruten” er den løbetur, som alle eleverne på efterskolen løber hver morgen hele året, inden morgenmad.

Back to basic – brug naturen Hvorfor bliver det så svært for os, når det burde være så nemt? Det er jo nemt at være sund i naturen, som er omdrejningspunktet i spejderarbejde.

Naturlige råvarer til madlavningen, leg og tanker i naturen, masser af frisk luft, lys og energi, samt udvikling af balancen fysisk og mentalt… Det er jo hele grundlaget for et sundt liv.

En dag med et fiskenet i en vandkant, at rulle sig ned af en skrænt, en skovtur i stille regnvejr eller at gnaske en gulerod. Gratis fornøjelser der involverer alle sanser og sundhedselementer og skaber balance i sjæl og legeme.

Vi ved jo godt, hvad der virker I dag – på en af de første rigtige forårsdage - havde eleverne inviteret 40 fysisk og psykisk handicappede til en oplevelses- og håndværksdag på skolen i

fantasirammen ”Ridderdag”. Der var kørestolle, gangstativer, blindestokke, høreapparater, deforme arme og ben og hjerner, der tænkte alternativt. Men, efter en dag i solen, vinden, mellem træerne og med udsigt til fjorden, hvor de hamrede, stegte, knyttede, sloges og nedlagde dragen med melboller, så var alle høje. Uanset det fysiske eller psykiske udgangspunkt var der energi og smil fra øre til øre.

foto Andreas Tolstrup Laursen

Learning by doing Som spejderleder er man ikke uddannet som ernæringsekspert, sundhedscoach eller pyskolog.

Men det er heller ikke nødvendigt. Det nødvendige er, at spejderlederen finder frem til en fælles fornuftig holdning til sundhed – i bredeste forstand – og tør gøre sig erfaringer med at føre holdningen ud i livet. Tør du?

Og ps… nej da… jeg er ikke super sund – ofte misbruger jeg min krop. Men derfor vil jeg da alligevel gerne gøre det bedre for ”mine børn” på efterskolen.

De unges gode råd Jeg har spurgt en tilfældig gruppe af elever på efterskolen, hvoraf mange er spejdere: ”Hvis I skulle udskifte de seks kostråd med seks sundhedsråd til de voksne i en spejdergruppe, hvordan ville de så lyde?” Elevernes prioriterede bud er: 1. Tal med os. Vi har brug for voksne, der tør at snakke med os og lytte til alle problemerne.

2. Brug mindst halvdelen af hvert møde eller tur ude – også når det er mørkt og regnvejr.

3. Gør madlavning til en (fælles)aktivitet – det er sjovere at spise noget, man selv har været med til lave og bestemme.

4. Lad os gøre ting selv. De voksne skal ikke tage over for os, men de må gerne støtte.

5. Bestem få ting, vi SKAL. Nogle gange skal vi piskes til det vi godt ved er det bedste for os selv.

6. Grin og knus. Det er dejligt, når de voksne viser, at de kan lide os

13

B R O E N

M A G A S I N

Spejderaktiviteter - en perfekt ramme for anerkendende pædagogik Anerkendende pædagogik er tidens mest trendy begreb i børnehaver og skoler.

Det er en måde at være sammen på, som mange spejderledere praktiserer uden at tænke over det, men de kan skabe endnu bedre betingelser for børn, hvis de bliver bevidste om, hvordan de bruger fænomenet i praksis, siger psykolog Bente Lynge.

Man skal sætte sig i den andens sted for at kunne hjælpe vedkommende, sagde Søren Kierkegaard.

Set i det lys er anerkendende pædagogik ikke et nyt fænomen. Samtidig er det en måde at være sammen på, som mange spejderledere allerede praktiserer.

Men derfor kan de godt blive bedre til det, mener Bente Lynge. Hun er psykolog og forfatter til bogen ”Anerkendende pædagogik”. ”Spejderlederne behøver ikke opfinde noget nyt, men hvis de styrker deres forståelse af, hvad de lykkes med, når de er sammen med børn, øger de muligheden for, at flere børn føler sig hjemme og godt tilpas i gruppen”, siger Bente Lynge.

Skærpet opmærksomhed på tryghed Bente Lynge betragter anerkendelse som en grundlæggende psykisk forståelse af, at mennesket har brug for at føle sig set, hørt og forstået. ”Empati gør, at vi føler os forstået, og den får vi med os fra vores tidligste relationer. Det lille barn har brug for, at andre stiller sin hjerne til rådighed, for at det kan udvikle sin egen. Det skaber tryghed, når vi oplever, at andre forstår os. Det er alment menneskeligt”, siger hun.

Bogen om anerkendende pædagogik I sin bog om anerkendende pædagogik giver Bente Lynge en let tilgængelig indføring i, hvad anerkendende pædagogik handler om, hvordan den praktiseres, hvordan den virker, og hvorfor den virker.

Bogen veksler mellem historier, teorier, jordnær praksis og konkrete metoder til anvendelse med både mindre børn, større børn og unge og blandt voksne, så oplevelsen af at føle sig set, hørt og forstået kan sætte kræfter fri til at være, at lære og til at skabe, både alene og sammen med andre. ”Anerkendende pædagogik”, af Bente Lynge, Dansk psykologisk Forlag, 272 sider, 298 kroner.

14

Anerkendende pædagogik er ikke en klart afgrænset pædagogisk metode, men kan skærpe spejderlederens opmærksomhed på den tryghed, det giver at blive forstået. ”Hvis et barn bliver ved med at bryde reglerne: Tager flere pølser, end der tilkommer barnet, snyder fra tjanserne eller driller andre børn, kan man som voksen få en vane med at skælde ud og råbe efter barnet.

Men det skaber en negativ stemning omkring barnet og hjælper sjældent de børn, som i forvejen har svært ved at følge reglerne”, siger Bente Lynge.

Ledere bør undre sig Så er det, at opfindsomheden og de gode erfaringer skal frem i lyset, så man kan lære af dem: Den dag, jeg delte pølser ud til alle, var jeg da rigtig god til at sørge for, at alle fik lige mange? ”Man kan også undre sig og være nysgerrig sammen med barnet, næste gang man skal dele noget ud.

Måske viser det sig, at barnet ikke er i stand til at overskue, hvor meget der er til hver. Eller kan man ændre på rammerne, så barnet lettere kan styre sig, for eksempel ved at køkkenholdet deler pølserne ud på tallerknerne”, siger Bente Lynge og tilføjer, at for meget moralisering ud fra devisen ”Det var det samme i går” og ”Jeg troede, du havde forstået det” ofte virker ligesom skæld ud og giver barnet mere skyldfølelse end evne til at navigere i fællesskabet.

Hvornår lykkes tingene For spejderledere gælder det om at være opmærksom på, om de i den ramme, de sætter for aktiviteterne, skaber plads til alle børn, eller om nogle kun er med som det tynde øl eller måske ligefrem føler sig verfet ud, fordi de ikke synes, de bliver forstået. ”Hvis nogle af børnene ikke rigtigt er med, må man forfine sin pædagogik. Det gør man først og fremmest ved at se på, hvad der lykkes, når det går godt

N R .

4

2 010

Glade spejdere under Oak City Rally. I følge Bente Lynge skal spejderlederne ikke opfinde noget nyt, men styrke deres forståelse af, hvad de lykkes med, når de er sammen med børn, og dermed øge muligheden for at flere børn føler sig hjemme og godt tilpas i gruppen.

børnene. Måske skal de gå sammen med en voksen, når man er på vandretur”, siger Bente Lynge.

Man skal være sammen DDS ønsker at styrke anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Det fremgår af korpsets udviklingsplan.

Spejderlederne står allerede stærkt, fordi de tilbyder praktiske aktiviteter, som børn kan være en del af, uden at konkurrencen bliver for hård, mener Bente Lynge. ”Når spejdere binder knuder, laver bål og vandrer, gør de det sammen med voksne, der med stort engagement tilbyder børnene samvær og relationer i en legende ramme, hvor det er overskueligt, hvad man skal. Netop samvær, leg, at være sammen om at løse problemerne og det at tale sammen fremmer muligheden for, at børn tør give sig i kast med livet.

Grundlaget for anerkendende pædagogik er, at man skal være sammen, uden at det bliver alt for fortænkt”, siger hun.

Alle har blinde punkter Vejen frem er, at spejderledere øger deres kontakt med de børn, der opholder sig på sidelinjen, for på den måde at drage dem ind i gruppen, så de får mulighed for at skabe relationer til de andre børn.

Børn har brug for ærlig ros Det handler ikke om at rose i flæng, men om at have øje for, hvad børnene er optaget af og gå i opdagelse i det, der lykkes. ”Det må ikke blive til ’Ih, hvor er du dygtig’ hele tiden, for børn kan godt mærke, når man ikke mener det, man siger. Man skal rose, når det er på sin plads, og hvis et barn har svært ved at lave bål, må vi se på, om det nogle gange faktisk lykkes: Hvilke betingelser er det, der gør, at det nogen gange er nemmere for barnet at være med? Det er det, vi kan lære af”.

Tekst Henrik Stanek, freelancejournalist, Stickelbergs Bureau FOTO Anders Rostgaard Bystrup

Spejderledere bør reflektere Den slags analyser kan det være svært at lave på egen hånd. Derfor vil det være godt, hvis spejderledere tager sig tid til at udveksle erfaringer og reflektere over den måde, de er sammen med børnene på. ”De kan sætte fokus på, om der er noget, de skal øge deres opmærksomhed på. Det er den måde, man udvikler sin pædagogik på”, siger Bente Lynge.

FOTO Anders Dahl Tollestrup

”Man skal sørge for at sige hej til barnet, når det kommer, for så føler det sig set. Det tror jeg, spejderledere gør, men vi har alle sammen blinde punkter, som gør, at vi let bliver afvisende over for et barn, som bliver ved med at tumle ind over bålpladsen”.

Bente Lynge advarer mod at binde børn i en bestemt rolle. I stedet skal man huske at rose barnet, når det gør noget godt. ”Det øger barnets engagement, motivation og selvværd, når vi lægger mærke til, at det gør sig umage med at bidrage til fællesskabet”.

Bente Lynge er forfatter til bogen ”Anerkendende pædogogik”, hvor hun giver en indføring i; hvad anerkendende pædagogik handler om, hvordan den praktiseres, hvordan den virker, og hvorfor den virker.

15

B R O E N

M A G A S I N

Udfordringer, fantasiramme og friluftsliv er nogle af grundelementerne i godt Adventurespejd. I foråret blev der nedsat et udvalg, hvis opgave er at kigge nærmere på hvordan vi får mere godt Adventurespejd til vores tropsspejdere.

De første skridt blev taget på to summits i forsommeren, og her kan du læse uddrag af de tanker, der danner grundlag for det videre arbejde.

Den 320 meter lange svævebane bliver brugt om natten til at fragte spejderne på tværs af Slåensø på årets Solarisløb.

Fotokredit: Rasmus Rahbek 16

N R .

4

2 010

Adventurespejd udfordrer I løbet af forsommeren blev der afholdt to Adventurespejd Summits, hvor vi inviterede interesserede spejdere fra hele landet til København og Århus for at sætte ord på, hvad de forstod ved adventurespejd. Og hvilken fantastisk energi og passion der blev lagt for dagen. Vi satte fokus på, hvordan der bliver arbejdet med adventurespejd i dag, hvilke tiltag der skal til for at udvikle dette yderligere, og hvordan vi kan blive bedre til at kommunikere omkring disse aktiviteter. Det er samtalerne fra disse to Summits, der udgør platformen for de følgende refleksioner og tanker.

Adventurespejd udfordrer – både fysisk og mentalt Adventurespejd kan både handle om udfordringer for individet og fællesskabet. Det enkelte individ bliver udfordret, men skal løse udfordringerne i fællesskabet, hvor man indgår i relationer med forskellige typer spejdere med forskellige evner og forcer. Fællesskabet er med til at løfte udfordringsniveauet, ved at individet presser sig selv mere i fællesskabets ramme. I det gode adventurespejd bliver den enkelte nødt til momentvis at yde over evne, da alle i patruljen eller sjakket skal bidrage for at gruppen kan yde det optimale.

komme ind i den grønne zone. Derved vil situationer som før var i den røde zone, nu være i den gule zone.

På den måde flytter man hele tiden sine grænser.

Tekst Rie Nielsen, David Hansen og Peter Tranevig

Godt adventurespejd skal være med til at flytte grænser og dermed udvide den grønne og gule zone både for individ og fællesskab.

FOTO Rasmus Rahbek

Den særlige ingrediens Men udfordringer gør det ikke alene. Adventurespejd bygger på passion og gejst. De tilbagevendende løb og arrangementer skaber en verden med sit eget sprog som referenceramme. Ved at opleve og lære sproget kan man komme dybere ind i oplevelserne. Dette sprog handler fx om de normer og skrøner der kendetegner mange af vores gode løb. Adventurespejd skaber altså gode skrøner og et særligt fællesskab, du gerne vil være en del af. Dette element er vigtigt, da det tænder spejderen og giver dem lyst til at blive ved med at få spejderoplevelser.

Adventurespejd er en actionfyldt og kondenseret udgave af spejderarbejdet. Det er ikke nødvendigvis noget for alle. Det er ikke et mål i sig selv, at det er tilgængeligt for alle, men det skal inspirere alle spejdere og give dem mod på at udfordre dem selv, hvor de nu er.

Udfordringer og niveau kan være svære størrelser at arbejde med, men én let tilgængelig metode er at snakke om komfortzoner. Indenfor bl.a. bjergbestigning og klatring snakker man bl.a. om tre forskellige zoner du kan befinde dig i: GRØN ZONE: Komfortzonen hvor du er komfortabel med dine opgaver, og du ikke føler dig stresset.

GUL ZONE: Du befinder dig i den gule zone, når du bliver udsat for udfordringer eller opgaver som presser dig - men du stadig godt kan håndtere. Det er her vi udvikler os, og derfor er det godt at komme ud i den gule zone.

RØD ZONE: Den røde zone er der, hvor du bliver udsat for udfordringer eller opgaver som ligger meget langt fra din komfortzone. Ryger du ud i den røde zone, bliver du så stresset, at du ikke handler optimalt, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at befinde sig i denne zone.

Når du arbejder med situationer, som er i den gule zone, vil de stille og roligt blive mere vante for dig, og

Konkurrenceelementet kan bruges som redskab til at motivere til at gøre en ekstra indsats. Det stimulerer også historiefortællingerne om de fælles oplevelser.

Konkurrenceelementet gør også opgaven tydeligere, og når opgaven er tydelig, og der er feedback med det samme, så kan man lettere komme i en tilstand af flow.

Mange krævende spejderløb er netop kendetegnet ved at skabe mulighed for at deltagerne kan opnå en flowtilstand. Det er en mærkelig tvetydighed der gør, at det er fedt at deltage på fx Alligatorløbet eller Apokalypseløbet. Undervejs er det ikke nydelse,

I adventurespejd kan man fare vild. Både i bogstavelig og overført betydning.

Orientering gennem ukendt terræn er en god måde at skabe udfordrende, unikke og udviklende oplevelser.

17

B R O E N

M A G A S I N

der kendetegner oplevelsen, idet det både er hårdt og udmattende. Det er til gengæld oplevelsen af tilfredshed, der giver succesoplevelsen bagefter, når man har fuldført og klaret sig godt. Det betyder, at der har været aktive udfordringer, der passer til ens færdigheder og evner, der har været klare mål, og man har fået øjeblikkelig feedback.

Godt adventurespejd giver deltagerne tilfredsstillelse og mulighed for at opnå flow gennem passende udfordringer i forhold til evner.

Adventurespejd indeholder elementer, som man ikke bare er god til det med det samme. Man kan blive ved med at gå på oplevelse i det, udvikle sig og blive bedre.

Naturen er derfor også en god ramme, fordi den altid ændrer sig i form af vejr og valg af terræn, og dermed skaber nye ukendte udfordringer. På samme måde kan natten også bruges som et spændende element til at trække spejderne ud af deres vante rammer.

I adventurespejd kan man fare vild. Både i bogstavelig og overført betydning. Orientering gennem ukendt terræn - både på kortet og i form af nye ukendte opgaver - er en god måde at skabe udfordrende, unikke og udviklende oplevelser.

FOTO Martin Paldan

Fanatasiramme og form Et tredje vigtigt element i adventurespejd er at skabe en ramme, der får tankerne væk fra hverdagen. Der er fokus på de overraskende elementer. Det handler om det ukendte. Fantasirammer kan være en god og effektiv måde at opnå dette på. Det kan kræve tid at arbejde med en effektiv fantasiramme. Derfor kan det bl.a. være vanskeligt at opnå på et almindeligt patruljemøde på to timer, hvor det første kvarter går med at folk kommer, dernæst intro til aktiviteten, selve aktiviteten, afrunding, oprydning og farvel. I stedet kan adventurespejd arbejde med andre tidsintervaller end de ugentlige møder. Godt adventurespejd kan fx være på weekendturen, på natløbet, på sommerlejren eller søndagsløbet hvor man har længere tid til at klatre ind i oplevelsen.

Natten kan bruges som et spændende element til at trække spejderne ud af deres vante rammer.

18

Adventurespejd er hele forløb. Det er ikke enkeltstående aktiviteter, men en sammenhængende ramme, hvor man bruger sine færdigheder og udfordres på disse. På den måde giver det pludselig mening med alle de tilegnede spejderfærdigheder og de relationer, man har bygget op i patruljen. Det er kulminationen eller forløsningen på det spejderarbejde man har tilegnet sig på f.eks. møder og kurser. Det er hele forløb, der både udfordrer fysisk og mentalt.

I modsætning til fx lejre er adventurespejd ofte præget af et mere lineært forløb. De lineære løb, hvor man bevæger sig, lægger op til at skabe en narrativ eller fortælling om, hvad man har været igennem. Godt planlagt adventurespejd giver rammer, der kan skabe mange forskellige fortællinger. Gode fælles historier skaber et unikt fællesskab, som man har lyst til at være en del af. Det flytter fokus i spejderarbejdet væk fra enkelte aktiviteter og hen på hele forløb. Vi kender alle de stærke historier spejderne har med hjem når de tager på løb. Godt adventurespejd skaber gode fortællinger, man har med sig hjem.

Og hvad så nu?

I løbet af efteråret vil der blive inviteret til en række nye summits, hvor forskellige oplægsholdere vil udfordre og videreudvikle nogle af de tanker du netop har læst. De vil alle blive annonceret på dds.dk. Derudover bliver der lanceret en adventurespejdvideo, der skal sætte ord, stemning og billeder på hvad det er adventurespejd kan og er – både for os spejdere og eksterne målgrupper.

Samtidig bliver der arbejdet med at gøre eksisterende adventurespejd-aktiviteter endnu bedre og samtidig gøde jorden for nye og spændende tiltag. Så hvis du sidder og tænker, at du har en idé til hvordan adventurespejd kan blive endnu bedre og udvikle sig dér hvor du brænder for det gode arbejde, så mød gerne op på en af de kommende summits eller kontakt udvalget direkte. Så vil vi med glæde udvikle dit initiativ sammen med dig.

N R .

4

2 010

Den nye butik i Rødovre Centeret blev besøgt af spejdere fra første dag.

Spejder Sports direktør John Lange glæder sig til at byde spejderne indenfor i de to nye flotte butikker.

Spejder Sport:

Nye butikker Spejder Sport åbner helt ny butik i Rødovre og har flyttet butikken i Næstved til nye flotte lokaler

I de seneste år er interessen for at komme ud i naturen og dyrke et aktivt friluftsliv nærmest eksploderet. I de seneste år er interessen for at komme ud i naturen og dyrke et aktivt friluftsliv nærmest eksploderet. I korpsets butik Spejder Sport har personalet derfor haft rigtigt travlt, og direktør John Lange har derfor længe været på jagt på efter muligheder for dels at forbedre de eksisterende butikker, og dels for at åbne nye butikker.

Da mulighederne i løbet af sommeren opstod for både at flytte butikken i Næstved til større og bedre lokaler, og åbne en ny butik i Storkøbenhavn, var Spejder Sport derfor ikke længe om at slå til. ”At åbne en ny butik i Rødovre og samtidig kunne flytte butikken i Næstved i større og flottere lokaler er to store begivenheder i Spejder Sport,” fortæller John Lange og fortsætter:” I den strategiplan som Spejder Sports ledelse har lagt sammen med korpsledelsen er en vigtig del, at Spejder Sport bidrager positivt til korpsets profil og den generelle opfattelse af spejderbevægelsen. Vi har derfor lagt vægt på, at Spejder Sports butikker fremstår moderne i indretning og design, og at vores betjening er troværdig og med udgangspunkt i kundens behov og sortimentet virkelig leverer ”value for money”. ”Jeg tror, vi altid har været kendt for det sidste, men vores butikker har tidligere været lidt under niveau. Vi derfor rigtigt stolt af, at vi med Rødovre og Næstved, siden sidste sommer har gennemført ikke mindre end 7 butiksprojekter, og i dag har en kæde har butikker som fremstår flotte og indbydende. Og vi glæder os ikke mindst til at byde alle spejderne velkomne.”

Spejder Sport trodser krisen Spejder Sport er grundlagt i 1945 af Det Danske Spejder korps og er i dag Danmarks største kæde af outdoor-butikker, og er stadig 100 % ejet af Det Danske Spejderkorps. Til trods for de seneste års finans- og forbrugskrise har Spejder Sport oplevet en konstant stigning i salget af udstyr.

Tekst Claus Damgaard Nielsen foto Rasmus Rahbek

John Lange forklarer succesen. ”Overtøjet, der tidligere var opdelt i fritidstøj som var funktionelt og dagligstøj der var pænt, smelter nu sammen. Dette betyder at ”kontormanden” kan få en pæn jakke til arbejdsbrug, der stadig er funktionel – vandtæt, vindtæt og varm.” ”Flere af vores leverandører, der har stor teknisk viden, har de seneste år ansat dygtige designere, og er derfor pionerer indenfor udvikling af veldesignet fritidstøj. Meget af vores beklædning kan anvendes bredt, og dette er klart produkter som der har manglet på markedet og vi oplever derfor en meget stor efterspørgsel,” forklarer John Lange. ”En anden tendens vi kan mærke er, at danskerne igen har fået øjnene op for de nære naturoplevelser, og ikke mindst, at aktiv brug af naturen er en kæmpe oplevelse for hele familien og en god fælles aktivitet.

Eksempelvis har vi et kæmpe salg af båludstyr, ligesom GPS til geocaching er også et område, hvor vi har stor fremgang.” fortæller John Lange. ”Jeg er overbevist om, at Spejder Sports succes skyldes denne forbrugertendens, da vi altid har fokuseret på at have et sortiment, der fungerede godt til et aktivt udendørsliv og samtidig har det været en målsætning, at vi skulle have priser, der gjorde udstyret tilgængelige for alle,” slutter John Lange af.

Se åbningstider og adresser på spejdersport.dk 19

B R O E N

M A G A S I N

Naturens dag Naturens Dag arrangeres hvert år af Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet den 2. søndag i september, hvor hele Danmark inviteres ud i naturen. I år benyttede over 15 spejdergrupper denne unikke mulighed for at møde interesserede børn og voksne i naturen. Vi har modtaget disse tre beretninger fra grupper, der benyttede dagen til at lave lokal synlighed.

Naturens Dag hos Christian den 4.’s Spejdergruppe i Hillerød.

Tekst Hanne Eberhardt

Naturens Dag er helt oplagt at deltage i for en gruppe som os, der holder til tæt på skovene omkring Hillerød.

Vores hytte ligger lige op ad Store Dyrehave og blot 6-700 m fra hytten ligger Fantasiens Ø. Der ligger en lille ruin, som var en lille afslapnings-residens bygget af Frederik den 7. og der er en fantastisk natur i området.

Vi har en god tilgang af børn i øjeblikket, men derfor synes vi alligevel det er en god ide at bakke op om et arrangement der er så godt i tråd med spejderarbejdet.

Vi modtog materiale fra Danmarks Naturfredningsforening som blot skulle suppleres med en kort beskrivelse af vores arrangement. Vi valgte at lave en A4 plakat som vi uddelte på vores møde til de tre yngste grene. De havde så mulighed for at invitere klassekammerater og venner til ”leg og snobrød i skoven”. Derudover bad vi forældrene om hjælp til at ophænge plakaten på skolen og i SFO’erne. Vi sendte en pressemeddelelse til vores lokale avis som blev bragt torsdag den 9. september.

Vores egne spejdere havde forberedt kimslege som små poster, og lagt sportegn ud, så det var sjovere og mere spejderagtigt for vores gæster at finde vej.

Kimslegene var ”huske-kimsleg”, ”føle-kimsleg” og ”hvad hører ikke til i skoven-kimsleg”. Derudover lavede vi med sisal et ”målfelt” mellem to træer, hvor man skulle kaste med redningsreb. Spejderne gik rigtig meget op i, at de selv skulle stå på post, så vi ledere måtte også rundt og prøve.

Vi tændte naturligvis også bål og havde medbragt snobrødspinde og en stor portion dej, og nogle grillpølser til ”spejderfrokost”.

Vi fik ikke så mange besøgende de første par timer, desværre. Derefter gik det bedre, og på trods af det lidt efterårsagtige vejr kom der dog lidt mere end 20 besøgende. Alle var utrolig positive over vores initiativ, og hyggede sig gevaldigt både med snobrødene og vores poster. Nogen kom på baggrund af vores invitation fra nogle kammerater, og andre var bare nysgerrige, fordi de kunne se at vi havde ”gang i noget”.

Vigtigst af alt havde vi i gruppen en hyggelig dag, hvor de yngste grene havde et medansvar og gik op i det med liv og sjæl. Vi fik bagt en masse snobrød og hyggede os gevaldigt med de gæster der kom.

Kunne vi tænke os at deltage i Naturens Dag igen?

Ja, det var vi enige om kunne være en god idé.

Det er en sjov og anderledes måde at lave et spejderarrangement på, og vi får en hel markedsføringspakke forærende.

Naturfredningsforeningen er meget professionelle og sender både udkast til pressemeddelelse, A4 plakat og en folder om Naturens Dag. Om vi får nogen nye spejdere vil vise sig. Der var i hvert fald et par stykker, som var interesserede. Og vi er klar igen til Naturens Dag næste år.

Næste opgave vi skal i gang med er gruppens 100 års jubilæum. Festligholdelsen af jubilæet kulminerer lørdag den 30. oktober 2010 hvor vi holder reception ved hytten på Poppelgangen 1 i Hillerød fra kl. 11.00 til kl. 14.00. Vi håber at gamle medlemmer såvel som spejder-venner vil møde op og være med til at festlig gøre dagen.

20

N R .

4

2 010

Naturens Dag i Vrads Gruppe Tekst Marianne Aaen

Naturens Dag var den perfekte ramme for en vandretur og en dukkert i den lokale sø.

Så gik vi 14 mand; 3 voksne og 11 børn ud ad Løvevej for at krydse Snabegårds marker og gå til Snabe Igel Sø, hvor børnene straks gav sig til at lege. Vi fortsatte videre over Vrads-Bryrup-banen - passerede forbi nogle skovhuse og en bibel-camping-plads, for så at krydse Lystrup Å.

Vi nød udsigten over Kulsø og fortsatte af passagen mellem Kulsø og Kvindsø, for at krydse jernbanen igen og ellers følge den vante sti til Bryrup. På det tidspunkt havde vi gået en 5-6 km og der var nogle spejdere med trætte fødder. Vi holdt te-pause på Limpinden i Bryrup med udsigt over Bryrup Langsø - og den udsigt er magisk smuk.

Naturens dag i 1. Klampenborg Tekst Christina Vest, Juniorleder i 1.Klampenborg

Naturens dag var en god anledning til at lave en fælles dag for hele gruppen og samtidig gøre os mere synlige i lokalområdet.

Arrangementet egnede sig fint til at lave en fælles dag i naturen for spejderne og deres familier. Vi havde 100120 besøgende af vores egne spejdere, deres forældre og søskende samt børn og familier fra området.

Vi lagde vægt på at lave udendørsaktiviteter, som var lidt forskellige fra det, vi laver på de ugentlige spejdermøder. Aktiviteterne var både rettet mod vores egne spejdere, men også som familieaktiviteter.

Forældre og ledere bemandede de 9 forskellige aktiviteter, så spejdere og besøgende kunne nyde og opleve naturen og spejderlivet. Der blev bagt snobrød og pandekager på bålet foran hytten.

Derpå krydsede vi Hovedgaden - civilisationens grænse - og fortsatte ud i det vilde, der dog ikke var vildere, end at man på meget at turen runt om Bryrup Langsø rent faktisk går på en smal terassegang med net på. Og så havde vi Alfa med, en stor hund, der kunne trække trætte børn op af skråningerne - Fantastisk - Her var det så vi blev ramt af en ordentlig skylle mens jeg i vilden sky sang "det kan øse, det kan pøse, det kan regne ligeså meget som det vil!". Det holdt nu ret hurtigt op med at regne og på og vi indtog frokosten på nogle træstammer, mens pigerne snakkede med en hest der lignede Pippis.

Det var også her vi kom til at "skyde en omvej" - der blot havde den effekt at vi både kom til at binde Vrads - Bryrup - Vinding sammen til fods.

Heldigvis for os gik vi via Fuglsangsvej i Vinding direkte ind til Hundsø.

Og her var vejrguderne med os; solen strålede over de begyndende gule efterårsbøge mens vi skiftede til badetøj og hoppede i søen. Verdensklasse at blive kølet og ordne fødder inden hjemturen.

Da vi forlod Hundsø var vi seks der valgte at gå distancen tilbage - vi krydsede vejen mellem Velling og Katrinedal og fandt os kort efter oppe ved Skovfogedens bolig. Pigerne havde fundet et søballon, bundet til et tov og hejst op i træ, at gynge på - vi andre tog en sludder om ruten med Skovfogeden og hans kone der kom med is, da hun hørte at vi var på langmarch.

Således opmuntret gik vi på skovvejen ved markskellet mod Velling Gavl og i styrtende regnvejr var vi nødt til at overgive os og ringe efter hjemtransport - da var kl. 18:30 og vi havde rygsækken fuld af søhøjlandets mest maleriske udsigter.

I mosen kunne spejderne kaste med kasteøkse, være på blinde-sanseløb samt klatre på klatre-kravlebane.

Spillekortstafetten og O-løbet på tid, hvor spejdere og besøgende fik dystet mod hinanden, var også et hit.

Naturens dag var først og fremmest en hyggelig og stemningsfuld dag for vores egne spejdere, men vi fik også vist andre børn eksempler på, hvad man laver som spejder. Vi har allerede haft nogle af de besøgende med på den efterfølgende uges spejdermøder.

Det blev en dag med masser af liv og glade spejdere omkring spejderhytten. Det er skønt at se aktivitet og liv i den gamle hytte. Vi deltager selvfølgelig også i Naturens dag til næste år og håber på at gentage succesen.

21

B R O E N

M A G A S I N

En vandretur i Lapland i stedet for den traditionelle sommerlejr?

Ja, det kan lade sig gøre, ogsü for nybegyndere.

22

N R .

Spejdere på afveje Tanken om Abisko, 200 km nord for polarcirklen, var dragende. Og alle spørgsmålene meldte sig derefter.

Hvor langt er det rimeligt at gå med en flok 10-13årige? Hvor hårdt er terrænet? Hvad er der af udstyr i hytterne? Og ikke mindst, hvad skal vi have med i rygsækkene?

Hytternes placering bestemte ruten Da togturen tager et døgn hver vej, havde vi 6 dage at vandre i, inklusiv ankomsts- og afgangsdagen.

Vi fandt ruten efter udelukkelsesmetoden: Vi ville ikke have telt med, vi ville ikke gå frem og tilbage ad samme rute, og vi ville ikke gå mere end 15 km. pr. dag. Derfor kom turen til at hedde: Abisko-AbiskojaureKårsavagge-(hviledag)-Låktatjåkka-björkliden-Abisko.

I alt 49 km og 28 timer og 40 minutters vandring. At gennemsnitshastigheden er under 2 km/t siger bestemt mere om stigningerne, end det gør om spejderne.

At turde tage til ukendt land Min vandreerfaring forud for turen strækker sig fra en tur fra sofaen og ud til toilettet, så jo, jeg havde mine betænkeligheder ved at kaste mig ud i sådan

Pakkeliste - 8 dage ■ Vægten er altafgørende! Vurder hver enkelt

genstand: har du en tilsvarende, der vejer

mindre? Og ja, man kan godt klippe et

viskestykke over og stadig kalde det et håndklæde…

■ Spejdertørklæde ■ Vandresko (ikke spritnye!)

■ Lette sandaler/lette gummisko ■ Regntæt regntøj!

■ Uldent undertøj ■ Varm trøje ■ Lille håndklæde ■ Drikkedunk ■ Sengelinned eller lagen + sovepose ■ Viskestykke ■ Tandbørste ■ Et lille stykke sæbe ■ Sygesikringsbevis ■ Kasket (til myggenet) ■ Badetøj ■ Varme tykke sokker som sutsko ■ 2 par underbukser ■ 2 par strømper ■ 1 lang T-shirt ■ Nattøj ■ 1 par skiftebukser - garvede vandrere

anbefaler tøj, myg ikke kan stikke igennem.

4

2 010

Tekst Merete Rostrup Nielsen, juniorleder, Fejø gruppe

At overnatte i hytter Princippet er enkelt; man kommer bare, og der er plads til alle.

Kommer der flere, end der er senge til, finder hytteværten en løsning med ekstramadrasser el. lign. Og der kan sagtens ligge to juniorpiger i en seng, fandt vi ud af …

Der er senge, dyner og puder, så medbring sengelinned (vi havde soveposer med - det var også fint). Der er service, gryder og andre nødvendigheder i hytten, som f.eks. spande til vand, man selv henter i elven.

Efterlad hytten, som du selv har lyst til at finde den, dvs. hug brænde svarende til den mængde, du har brugt, hent vand, ryd op, gør rent.

Affald sorteres, eller allerbedst: tages med hjem. Hvad man kan bære op på fjeldet, kan man også tage med sig ...

et eventyr. Men lysten var der. Med på turen var heldigvis en spritny tropsleder, og hvad han mangler af spejdererfaring har han i rigt mål af erfaring med fysiske og mentale udfordringer.

Fysisk træthed - mentalt overskud Trætheden efter en sådan tur er fysisk - på den fede måde. For børn som voksne gælder det, at man kan meget mere, end man regner med. Og følelsen af YES, jeg kom over det sk… bjerg og YES, Jeg kom gennem den brusende elv, selv om jeg ikke kunne mærke mine fødder, den er der aldrig nogen, der kan tage fra én.

Vi vil ikke høre undskyld, vi vil se resultater!

Det gik nærmest hen og blev turens motto. Med et glimt i øjet, naturligvis, men meningen bag er skam alvorlig nok. Tænk, før du handler! At undskylde som rygmarvsrefleks er en dårlig vane. Og det er for sent at undskylde, hvis vi pludselig står med en forstuvet fod uden mobildækning.

Man lærer en del om hinanden og ikke mindst sig selv, når man tilbringer 6 døgn sammen uden tusindvis af daglige gøremål, nintendoer og andet til at aflede tankerne med.

Og så er det jo også bare sådan, at når man står på en fjeldside med ondt i fødderne, så har man et valg.

Enten kan man have ondt af sig selv og forpeste turen for hele flokken, eller man kan vælge at fokusere på noget andet. Og huske på, at jeg kan godt!

23

B R O E N

M A G A S I N

Ud over stepperne En flok spejdere begav sig i juli ud på en fem dages bumletur i gamle russiske biler af støvede grusveje for at nå det yderste Vestmongoliet. De havde sat kursen mod denne afkrog for at besøge de lokale spejdere og finde ud af, hvad det vil sige at være spejder på helt andre præmisser end vi kender dem hjemme i hytten. Her følger Pernilles beretninger fra mødet med spejderånden på stepperne.

Ud over de mongolske stepper - det bliver ved så længe øjet rækker.

Tekst Pernille Wissing Madsen og Signe Ravn-Højgaard foto Signe Ravn-Højgaard

I slutningen af juni mødte jeg op i Kastrup lufthavn for at begive mig til Mongoliet uden og vide hvad de næste 3 uger vil byde, eller hvordan det ville være at rejse sammen med 16 andre spejdere, som jeg kun kendte fra en enkelt weekend.

Vores møde med Mongoliet startede i hovedstaden, Ulaanbataar, hvor man kunne købe både modetøj og grøntsager og se VM-kampe på tv. Denne luksus blev dog hurtigt skiftet ud med gamle russiske minibusser, bumlede grusveje og masser af fårekød. Alt dette skulle udgøre vores hverdag den næste uges tid, som vi tilbragte med at køre gennem steppelandskaber, bjerge og ørken. Den mongolske natur er helt unik og har sin helt egen meget rå charme. Målet var den lille by, Ulaangom, der har lige så mange indbyggere som Blå Sommer. Indbyggerne i Ulaangom bor også i telte, dog ikke gule kit-kat-telte, men mongolske nomadetelte.

Her blev det endelig tid til at rive uniformen op af tasken og tage på lejr med mongolske spejdere. Hjemmefra havde vi forberedt klassiske danske spejderaktiviteter til de lokale spejdere.

De havde også lavet nogle klassiske mongolske aktiviteter til os, nemlig hestevæddeløb med mennesker og brydning på sæbevand.

Selvom de mongolske spejdere klart var sværvægterne i brydning, var det os, der var sværvægterne, når det kommer til spejderarbejde. Det var tydeligt at mærke, at de ikke havde lige så meget erfaring i det at være spejdere, som vi har i Danmark hvor traditioner og værdier er en selvfølge. Mens den danske spejderbevægelse har haft 100 års jubilæum her for nyligt har den mongolske spejderbevægelse har kun eksisteret siden starten af 90’erne.

I de 70 år, hvor Mongoliet havde en kommunistisk regering, var spejderbevægelsen nemlig forbudt.

Ulaangoms børn og unge stiftede dog først bekendskab

24

N R .

4

2 010

Spejderarbejde på tværs af kultur, men med de samme værdier. med spejderideen for ganske få år siden, da de mongolske spejdere og de danske KFUM-spejdere hjalp de unge i Ulaangom med at opstarte en spejdergruppe. Selvom spejderarbejdet er nyt for mongolerne i Ulaangom, så kunne man mærke, at de har de samme spejderværdier som vi har herhjemme.

De mongolske spejdere er utrolig gæstfri, hvilket vi oplevede på tæt hold, da vi kom hjem og bo hos dem. Deres engelskkundskaber var næsten ikke eksisterende, så vi kunne kun kommunikere med fagter og tegninger. Det var dog alligevel en helt speciel oplevelse at komme så tæt på den mongolske hverdag. For mit vedkommende oplevede jeg to vidt forskellige verdener, hos de to spejdere jeg besøgte.

Den første pige boede i en kæmpe lejlighed med to fjernsyn og jacuzzi, hvorimod den anden pige boede i ger, det traditionelle nomadetelt. Skønt den store forskel i levevilkår så var begge besøg karakteriseret af gæstfrihed og nysgerrighed overfor os og ikke mindst en stor iver for at fortælle os danskere om mongoler og Mongoliet.

Efter at have boet hjemme hos mongolerne kom endnu et møde med den rå mongolske natur i en fantastisk vandretur. Pludselig var de 3 uger gået og de 16 andre spejdere var lige pludselig ikke så ukendte længere. Ikke nok med, at vi lærte noget om hvordan spejderværdierne kan være de samme på tværs af kultur og sprog, oplevede vi også et fantastisk eksempel på hvad spejderligt kammeratskab vil sige.

FAKTA ■ 17 spejdere fra Det Danske Spejderkorps tog i juli til Mongoliet på en korpsarrangeret tur.

■ Mongoliet, mellem Kina og Rusland, er et land 36 gange større end Danmark og består mest af golde stepper.

■ Spejderarbejdet startede i Mongoliet i 1992, efter at 70 års kommunistisk styre brød sammen.

DDS støtter spejdere i Mongoliet Det Danske Spejderkorps har derfor givet spejderne i Ulaangom spejdermateriel. Dermed kan de afholde ture eller lejre for byens børn og unge i den lange sommerferie, hvor der ikke er mange aktiviteter, mens skolen er lukket og forældrene arbejder.

25

B R O E N

M A G A S I N

Hvad rager klimaet mig?

Siden 2009 har Det Danske Spejderkorps haft særligt fokus på klima, men hvad er det lige korpset vil med det fokus? Jeg mener, at der skal handling til, og her kan du og jeg være med til at gøre en forskel.

Tekst Bie Andersen

istet du m , H ar a Klim på C ool en d d s. så f in ht tp://dd t. e t t / r e n ete k tivit ialer. dk /a ate r m a klim

Set fra min pind, altså den der befinder sig på Korpskontoret, hvor jeg er klimakonsulent, har det meget at gøre med ansvar. Nuvel, lad os starte med at få indsatsområdet skrevet op i en mere fuldstændig form: ”Det Danske Spejderkorps inspirerer til at handle ansvarligt i forhold til klima”. Og ja, der står direkte handle ansvarligt, men det er jo let nok at sige. Så nu får du det frit fra leveren og uden andre fortolkninger end den, der er min helt egen indgangsvinkel til det.

Som spejder tager du ansvar. Og som spejder er du vant til at gøre en forskel. Det er ikke alle i samfundet, der har forstået den, og det så vi jo tydeligt på COP15.

Politikerne snakker, og mens de gør det, kan vi så lige genopfriske, hvad det hele handler om, så vi fortsætter den gode takt fra sidste år.

I mine øjne handler det alt sammen om ansvar. Og ikke kun handlingen som ord og begreb, men hele ideen med at tage ansvar. Det er et af de allermest centrale elementer ved at være spejder. Igen, hvis du spørger mig. Og når vi så er i gang med at tage ansvar, så er det jo nærliggende, at vi som spejdere også tager ansvar for den måde, vi lever på. Det står så flot, at vi værner om naturen og så videre og så videre. Men har

KLIMATIPS Der er fire ting, som virkelig batter, når det handler om at hjælpe klimaet: 1. Tag på cykelferie i Danmark i stedet for at flyve til Asien, Afrika eller Amerika 2. Isoler huset og skru ned for varmen 3. Spar på kødet – især de røde bøffer 4. Tag cyklen i stedet for bilen Så er der også de ting, der bare er for sjove eller seje til at lade være med at gøre: 5. Saml regnvand når I er på lejr eller i hytten og brug det til det kolde gys i brusebadet 6. Hold et spejdermøde helt i mørke 7. Spis op eller del maden med en hjemløs 8. Lav skulpturer og kunst til spejderhytten af jeres skrald.

Bliv inspireret på www.tingtaler.dk 9. Lav en trædemølle til at oplade mobiler med 10. Byg en vindmølle og sæt op ved spejderhytten. Installer den så I kan bruge den smule strøm, der kommer fra den 11. Lav jeres egen spejderskov ved hytten eller sammen med en lokal børnehave eller nogle bedsteforældre.

26

du tænkt over hvorfor? Det er noget sjovere, hvis vores børn og deres børn og deres børn og deres børn (you get it?) har en skøn, smuk natur at færdes i.

Klimakampen blev politisk Så hvad er det klima for noget udover at det er blevet temmelig politisk på det sidste? Klima er lidt diffust for mange og hænger sammen med vejrets udvikling over lang tid. Faktisk er klimaet vejret et givet sted målt over en længere periode på typisk 30 år. Så det er ikke kun når juli er tør og varm eller når det regner i august i stride strømme, at det er sært og forkert. Du ved sikkert, at det er smart at spare strøm og cykle frem for at køre bil, men får du det så lige gjort? Jeg ved, det kan være svært som voksen at ændre sine vaner, men helt ærligt – hvis du nu lige tænker på, hvem det er, der står med de helt store problemer, fordi du og jeg og en masse andre vælger at se stort på, om vi gør en forskel eller ej? For det har betydning. Bække små skaber stor å eller hvordan det gamle mundheld lyder. Det kan da også godt være, at der, hvor de store klimakatastrofer giver sig til kende er milevidt fra, hvor du selv bor. Det er dog desværre den vestlige verden der i mange år har været syndere, og nu er det på tide, at vi alle gør en indsats. Så tag ansvar!

Sidste år satsede Det Danske Spejderkorps stort på klima og tog kampen op. Der blev igangsat mange forskellige projekter af forholdsvis stor kaliber, og nu er det så tid til at det bliver mere gruppenært. Det er lettere sagt end gjort, for der kan sidde en flok mennesker og udtænke fine, forkromede planer, men hvordan bliver deres planer til inspirerende materiale til spejdere og spejderledere? Jeg har ikke tænkt mig at være formynderisk. Og det tvivler jeg stærkt på, at Korpsledelsen eller diverse udvalg har planer om at være. Næh du – hvis vi vil have vores spejdere til at ændre adfærd, skal du og jeg gå forrest og gøre det, og så hjælper det gevaldigt, hvis det så også er sjovt.

Og når det er sjovt, så er det pludselig langt nemmere at gøre noget andet end det vi plejer at gøre.

Så hvad skal der til? For nogle spejdere er det sjovt at tage klimamærket. For andre spejdere skal der gøres helt andre ting. En af de rigtig seje ting er konkurrencen, som du finder i Cool Klima, den lille håndbog, der blev delt ud på Blå Sommer sidste år. Det kan også være et mindre projekt i jeres hytte kan gøre underværker for motivation og gejst. Det er helt op til dig selv: blot du tager ansvar!

N R .

4

2 010

Kalender 2010 3

17. - 23. oktober Plan kurser – landet over dds.dk 17. - 23. oktober Spark kurser – landet over dds.dk

1 2

7. - 23. oktober Forlev Seniorkursus forlev.dk 29. - 31. oktober Sølvøkseløbet. solvokselobet.dk 29. - 31. oktober Krystalløbet naesbycentret.dk 30. oktober Erfaringskursus Blåt Medlem – Holmen dds.dk 5. - 7. november Seniortræf på Egemosen. egemosen.dk 13. - 14. november Korpsrådsmøde – Vingstedcentret dds.dk 19. - 21. november Søledermøde – Holmen dds.dk 20. - 21. november Fenrisløbet fenrisnight.dk 26. - 28. november Kursusleder-weekend – Stevninghus dds.dk 26.-28. november Trænings- og udviklingsweekend dds.dk 27. - 28. november Korpsledelsesmøde – Holmgård dds.dk

Spejderjob tilbydes Har din gruppe eller dit udvalg en spændende tjans at tilbyde til en leder eller frivillig? Så skriv til ’spejderjob tilbydes’.

Skriv i annoncen, hvad det er for en person, I søger til det frivillige job: er der særlige kompetencer, I søger? Skriv også, hvad I kan tilbyde.

Og husk en ansøgningsfrist og kontaktinformationer.

Send annoncen til redaktionen@spejder.dk.

1. Klampenborg søger miniassistenter

Check vores hjemmeside: www.1klampenborg. dk og kontakt GL Christian Løvdal tlf. 39 63 21 64

Tilbyd et godt spejderjob

Fribytterne Sø søger nye ledere Søger du nye spejdervenner?

Jobbørsen på dds.dk/debat Slå det fedeste spejderjob op på dds.dk.

Grupper, udvalg, løb, projekter kan bruge dds. dk til at søge efter spejdere og ledere med forskellige erfaringer og kompetencer til et stykke spejderarbejde. Måske finder du gruppens nye leder her, eller du finder dit næste stykke spejderarbejde?

Har du en iværksætterånd? Brænder du for at skabe resultater? Ønsker du at forbedre/udbygge dine lederegenskaber? Har du (måske) lyst til at sejle? Så søger søspejdergruppe Fribytterne Sø, der holder til på Amager, nye ledere. Glæder os til at høre fra dig.

FrivilligJob.dk er en jobportal for frivilligt arbejde Her møder foreninger og frivillige hinanden.

Står din spejdergruppe eller arbejdsgruppe i Det Danske Spejderkorps og kan tilbyde et spændende og frivilligt spejderjob, så kan frivilligjob. dk måske koble jer sammen med det, I står og mangler. Klik ind på frivilligjob.dk.

1

Har du læst historien om os i Broen?

Vil du være med i en gruppe med gamle traditioner, veldefineret udviklingsplan og engagerede ledere, spejdere og forældre?

2

Kontakt: Filur på 21 63 38 36 eller Linda på 26 39 22 24

Aalborg Søspejdere søger ledere

3

Har du lyst til at være en del af en velfungerende søgruppe med mange medlemmer og en god lederflok? Er du frisk, idérig, aktiv og engageret? Så er du måske lige den vi står og mangler. Du behøver ikke at kunne sejle - det skal vi nok lære dig.

Vil du vide mere så kontakt Heidi på tlf. 22 88 15 45 eller på gl@aalborgsoespejdere.dk Eller tjek vores hjemmeside www.aalborgsoespejdere.dk

27