Seniorfokus
Pust liv i din klan
PLan
Derfor skal troppen af sted
Bæredygtighed
Få inspiration til spejderarbejdet
Spejderhistorie
Jubilæum for Verdensjamboreen
NOTER OG NYHEDER
→ Nye mærker, bæredygtighedsundersøgelse og Det Danske Spejderkorps i vækst.
22
14
ER PLAN PLANEN?
→ Ungdomskurser giver spejderne værktøjer, lederegenskaber og kæmpestore oplevelser.
18
BÆREDYGTIGE SPEJDERE
→ Tre spejdergrupper deler ud af deres arbejde med bæredygtigt spejderarbejde.
→ Er I trætte af at varme kakao over bål og skændes om, hvem der skal ned og købe den næste deleroulade? Frygt ej! Tre seje klaner har svaret på det fede klanarbejde. 04
VI ER, HVAD VI TATOVERER PÅ KROPPEN → Et tørklæde med gruppens farver. Et lejrbål, der vækker minder om en helt særlig sommerlejr. En lilje, der symboliser fællesskab. Spejdersymboler pryder spejdernes kroppe.
30
SPEJDERHISTORIE:
VERDENSJAMBOREEN
→ I år er det 100 år siden, at den 2. verdensjamboree blev afholdt i Danmark.
Wide handler om ledelse, børn og unge og outdoor.
Udgives af Det Danske Spejderkorps.
Forside
Pas på tørklæde og lagkageher kommer vi!
Forsidefoto
Morten Hatting Voltelen
24
SPEJDERMØDE
PÅ FEM MINUTTER
→ Din medleder melder fra kvart i travlt spejdermøde. Her er fem hurtige aktiviteter, du kan sætte i gang.
34
PASSION FOR…
NAT I NATUREN
→ Den 7. september inviterer Nat i Naturen ud i natten for at opleve den unikke natur. Find inspiration til, hvad din spejdergruppe kan byde ind med af aktiviteter.
26
3 FEDE KLANER
37
GEAR
→ Det seje, det smarte og det uundværlige. Spejder Sport har fået nye produkter!
38
KALENDER
→ Skal du med på kursus, løb eller noget helt tredje?
39
AKTIVITETER → Tre gode aktiviteter til spejdermødet.
Redaktion
Peter Tranevig, (ansvarshavende redaktør)
Sara Schou Holm, (assisterende redaktør)
Signe Hegelund, (redaktør)
Chalotte M. S. Søndergaard
Design og layout
Rasmus Nyboe
Øvrige skribenter
Arthur Skytte-Olsen
Grethe Skelgaard
Pia Vest
Tobias Lau
Fotografer
Jeppe Carlsen
Johan Stauner Bill
Morten Hatting Voltelen
Mads Danquah
Mads Tolstrup
Jesper Hasfeldt Holm-Eriksen
Philip Theander
Casper Schneider
Annoncer magasiner@dds.dk Oplag 11.000
Tryk
Reklame Tryk
Rettigheder
Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet Det Danske Spejderkorpssammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere materialet.
Tjek deadline for korpsets udgivelser på dds.dk
Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.
Redaktionen magasiner@dds.dk Det Danske Spejderkorps Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32640050 info@dds.dk
WWW spejder.dk og dds.dk Vagttelefon uden for kontortid Tlf.: 32640099
Efter otte år som minileder i min gruppe, tager jeg en lille pause fra ledertjansen. Det er både en smule vemodigt, men også det helt rigtige, for det er dejligt at prøve andre hatte. Desuden er mine første minier for længst vokset mig over hovedet, og de er selv begyndt at hjælpe til som ledere. Så det føles godt at give stafetten videre til dem.
inspirerer andre
→ Har jeres spejdergruppe knækket koden til det helt gode generalforsamlingsarrangement, eller har jeres tropsspejdere planlagt noget, der giver værdi i lokalsamfundet? Måske du har brugt dine spejderfærdigheder i en kontekst, hvor du ikke havde regnet med det? Vi vil gerne høre jeres historier.
Send os en kort mail på magasiner@dds.dk, så ser vi på det.
Jeg brugte lederen i forrige magasin på at glæde mig til foråret. Nu har den været, og det giver mig derfor mulighed for at overveje, om den blev, som jeg havde håbet: På trods af at april var frygtelig våd, så var der både plads til at lune mine kinder i forårssolen og lufte mine hjemmestrikkede sweatre. Alle mine spejdere fik deres bålkok-mærker, på nær dem som allerede havde det. Lidt pinligt i ledergruppen, men sådan går det en gang imellem. Ingen skam i at øve mad over bål en ekstra gang. Samlet set var foråret lige præcis, som jeg kunne have ønsket mig.
Nu er sommeren på vej, og det bliver dejligt med sommerferie og en lille spejder-pause. Jeg skal nemlig ikke på sommerlejr i år, og derfor glæder jeg mig ekstra meget til at følge med hos alle jer, der tager ud i det danske sommerland eller måske et smut til udlandet.
Når jeg kommer om på den anden side af sommerferien, bliver det en lidt anderledes spejder-hverdag for mig.
I stedet skal jeg for første gang prøve kræfter med vores PLan-kurser. Jeg er “kommet til” at sige ja til at være med i et PLan-team. Det er selvom, at jeg aldrig selv har deltaget på et kursus. En smule angstprovokerende, men mest af alt helt vildt sjovt.
I dette WIDE-magasin har vi prøvet at ramme de fleste hjørner af vores temmelig brede målgruppe:
Til sommer er det 100 år siden, at verdensjamboreen var i Danmark, og det har vi en historie om!
Derudover har en masse seje spejdere vist os deres spejder-tatoveringer.
Vi har igen haft fat i nogle af klanerne, så du forhåbentlig kan blive inspireret af, hvad andre laver, og så hjælper vi med hurtige aktiviteter, når dine medledere pludselig melder fra kvart i møde. Endeligt er der også fokus på bæredygtighed!
Jeg håber, at I vil tage godt imod det nye magasin, være godt underholdt og forhåbentligt kunne tage noget med i jeres videre spejderarbejde.
Rigtig god læselyst! Signe Hegelund, redaktør
I juni udkommer fem splinternye mærker, der alle tager udgangspunkt i Det Danske Spejderkorps’ kogebog, ‘Ild, mad og fællesskab’, som blev lanceret i foråret.
SANS MADEN MIKRO
Spejderne skal:
→ Lege med forskellige sanser for at blive mere trygge med forskellige grøntsager/ urter
→ Passe egne planter/ urter, som de senere kan bruge i en ret
→ Hjælpe med at forberede et måltid lavet kun på grøntsager og smage af hinandens retter
Spejderne skal:
→ Smage mindst én bælgfrugt i det grøntsagsbaserede køkken (fx linser, quinoa, kikærter)
→ Lege med og afprøve de fem smage (sur, sød, salt, bittert, umami) med fokus på umami fra grøntsager
→ Forberede et måltid lavet kun på grøntsager og smage af hinandens retter
Spejderne skal:
→ Dyrke deres egne svampe
→ Afprøve, hvor forskelligt svampe kan smage alt efter svitsning på pande
→ Forberede et måltid baseret på svampe og smage af hinandens retter
Spejderne skal:
→ Anvende affald fra fødevarer eller indkøb til at lave nye, brugbare ting
→ Afprøve principperne bag syltning
→ Forberede et måltid lavet kun på grøntsager og smage af hinandens retter
Spejderne skal:
→ Kunne se og anvende kvaliteten i at lave mad sammen som hold fremfor alene
→ Blive bevidste om forskellige spiseoplevelser, herunder hvad omgivelser og tilberedning gør ved oplevelsen
→ Forberede et måltid lavet kun på grøntsager og invitere til spisning i lokalsamfundet eller på tværs af gruppen
OM MÆRKERNE
Alle mærkerne tager udgangspunkt i forløb, der strækker sig over fire møder. På tværs af mærkerne har møderne de samme tematikker:
1. MØDE Handler om at smage og om at pirre nysgerrigheden
2. MØDE Handler om at dyrke eller afprøve noget selv
3. MØDE
Handler om at sammensætte en menu og planlægge madlavningen til næste møde
4. MØDE Handler om at lave en ret sammen
Mange flere børn og unge skal have gavn og glæde af at være spejdere. Det skal en ny strategi for medlemsvækst sætte retning for.
→ Korpsledelsen har vedtaget en ny strategi for medlemsvækst, der sigter mod at øge antallet af medlemmer blandt børn og unge i alderen 3–24 år med 5.000 inden 2030.
Kristine Clemmensen-Rotne, spejderchef i Det Danske Spejderkorps, fortæller om den nye strategi:
“Det vi gør som spejdere er så vigtigt, at langt flere børn og unge skal have gavn og glæde af det. Vi er fuldstændig overbeviste om, at vores samfund har brug for mere spejder. Som spejdere udfordrer vi nemlig børn og unge, giver dem mod til at prøve nyt, mod til at være sig selv og mod på livet.”
Arbejdet med at indfri ambitionen skal gå på to ben. For det første skal de spejdere, der allerede er medlemmer, fortsætte længere. Og for det andet skal der skabes plads til nogle af de mange børn og unge, der ikke er spejdere i dag.
Mathias Faaborg, spejderchef i Det Danske Spejderkorps, fortæller om ideen bag den nye strategi:
“Vi ved alle sammen, at jo længere spejderne beholder tørklædet på, jo større forskel gør vi i deres liv. Vi vil gerne have, at spejderne bliver ind i trops- og klan-alderen. Men vi skal også gøre lejrbålet større, så mange flere børn og unge får de muligheder og oplevelser, som spejderlivet giver. Det sidste gælder selvfølgelig især der, hvor der er mange nye børnefamilier, men der er ikke én kommune i landet, hvor der ikke er plads til flere spejdere. Det er enormt positivt, at en forbedret økonomi nu kan være med til at styrke den indsats.”
Flere spejdere betyder et behov for flere nye spejderledere. Og vækststrategien bliver naturligvis en integreret del af korpsets samlede arbejde, da den også kræver styrkelse af aktiviteter, uddannelse, kommunikation, kultur og bestyrelser for at opnå succes.
Den nye strategi skruer imidlertid også op for ressourcerne og allokerer markant flere midler til gruppeudvikling og andre indsatser. For at realisere den nye strategi bliver der derfor oprettet et nyt team for medlemsvækst på korpskontoret, ligesom der over den kommende tid vil blive etablere et nyt ben i den frivillige fællesorganisation.
Morten Gade, generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, fortæller:
“På kontoret ser vi frem til at kunne skrue op for samarbejdet med ledere og bestyrelser om gruppeudvikling og medlemsvækst. Vi glæder os særligt over, at de mange udviklingsorienterede spejdere og spejdergrupper landet over vil opleve, at der er flere ressourcer til hjælp med gruppeudvikling.”
Det nye team på kontoret og det nye udvalg i fællesorganisationen skal sammen arbejde med at føre strategien ud i livet.
Læs hele strategien på dds.dk
→ Styrket viden om, hvordan spejdergrupper arbejder med at få spejderne til at forblive spejdere og udbredelse af de bedste redskaber
→ Tilbud om udviklingsforløb med fokus på fastholdelse og vækst af spejdergruppen
→ Fremme god gruppeadministration, så det administrative arbejde i gruppen bliver så velfungerende som muligt
→ Etablering af nye spejderfællesskaber i de områder af landet, hvor eksisterende spejdergrupper ikke har mulighed for at tilbyde spejderlivet til alle interesserede børn og unge.
Sådan er vi bæredygtige i spejdergrupperne
Hvad er de typiske bæredygtighedsaktiviteter, som spejdergrupperne i Det Danske Spejderkorps har arbejdet med de seneste to år? Det giver en ny undersøgelse svaret på!
→ Tidligere i år fik bestyrelsesforpersonerne i Det Danske Spejderkorps’ spejdergrupper mulighed for at svare på et spørgeskema, der handlede bæredygtighed i deres gruppe.
TOP 3 OVER DE MEST UDFØRTE AKTIVITETER OM BÆREDYGTIGHED I GRUPPERNE
1. ØGET AFFALDSSORTERING
2. INSEKTHOTELLER OG ØGET BIODIVERSITET
3. MERE PLANTEBASERET KOST HERUNDER BRUG AF NATURENS ELLER EGNE AFGRØDER (BÆR, GRØNTSAGER, ETC.)
På baggrund af undersøgelsen er der etableret en forsamling af spejdergrupper, som ønsker inspiration til bæredygtighed i spejderregi, vil dele egne erfaringer om deres gruppes arbejde med bæredygtighed, eller som vil følge med i udviklingen af nye bæredygtighedsindsatser.
Forsamlingen af interesserede grupper går under navnet ‘Den Grønne Avantgarde’. Skriv til bæredygtighedskonsulent, Tobias Lau på tol@dds.dk, hvis din gruppe vil være med.
Søndag d. 18. august afholder Det Danske Spejderkorps igen Familiespejderdag. Vil din gruppe være med?
Familiespejderdagen er en perfekt anledning til at gøre opmærksom på gruppens tilbud om familiespejder og invitere interesserede familier forbi.
Flere grupper har også benyttet dagen til at starte en familiespejdergren op.
Hvad sker der?
På Familiespejderdagen afholder spejdergrupper lokale åbne arrangementer, hvor børnefamilier kan komme på besøg og snuse til spejder- og friluftslivet.
Som tilmeldt gruppe kommer I med på kortet på familiespejder.dk over de åbne arrangementer, så lokale børnefamilier kan finde jer og jeres arrangement.
VIL I STARTE EN FAMILIESPEJDERGREN?
→ Hvis I har overvejet at starte en familiespejdergren, kan Familiespejderdagen være en god anledning til at få den startet op.
Til familiespejder er forældre eller bedsteforældre aktivt med på møderne, og det giver et fantastisk udgangspunkt for at få flere voksne med i gruppens arbejde – hvad end det er til næste arbejdsdag eller som ledere.
Årets adventurespejdliga sluttede af med et brag, da patruljen Xilex vandt Invictus og samtidig hele årets liga. Her er en kort opsamling på adventurespejdsæsonen og de ti spejderløb.
TEKST ARTHUR SKYTTE-OLSEN
FOTO PHILIP THEANDER OG CASPER SCHNEIDER
→ I løbet af adventurespejdsæsonen har spejderne hjulpet med at afdække greenwashing, studeret og produceret ahornsirup og rejst tilbage til fremtiden.
Gennem årets 10 forskellige spejderløb har dygtige tropsspejdere udfordret sig selv, mens de har dystet mod andre patruljer.
Vi skulle nå helt til årets sidste løb, inden der kunne blive kåret en vinder. Det blev patruljen Xilex, der vandt Invictus og også blev vindere af årets ligasæson.
Startskuddet til næste års sæson lyder d. 23. august, når Solaris endnu en gang skaber en weekend med ekstraordinære adventurespejdoplevelser.
Du – eller en tropsspejder, du kender – kan allerede nu tilmelde en patrulje til næste års sæson.
HVAD ER ADVENTURESPEJDLIGAEN?
→ Adventurespejdligaen er en samlet konkurrence for tropsspejdere, der dækker over 10 spejderløb: Solaris, Nathejk, Dille, Fenris, 24 Silkeborg, CCMR, Dinizuli, Wasa Wasa, Apokalypseløbet og Invictus.
Hvis du tilmelder din patrulje til ligaen, så får I efter hvert endt løb et antal point baseret på jeres placering på løbet. I slutningen af året kåres vinderen af ligaen.
Læs mere på adventurespejd.dk
For os, der tit og ofte pakker udstyr ned i en rygsæk for at drage på spejdertur, er vores andet hjem en vigtig makker. Wide har talt med Troels Matz fra Det Danske Spejderkorps’ egen butik, Spejder Sport, om det ikoniske rygsækmærke Gregory, der i snart 50 år har udviklet rygsække til friluftslivet.
Historien om Gregory begynder i San Diego, Californien, hvor Wayne Gregory som teenager i sin mors garage begyndte at eksperimentere med design af rygsække. Hans passion for udendørs eventyr og ønske om at forbedre komforten og funktionaliteten af rygsække drev ham til at skabe sit eget mærke.
I de tidlige dage fokuserede Gregory på at introducere innovative funktioner, såsom justerbare skulderstropper og hoftebælter, der kunne tilpasses brugerens kropsform og -størrelse. Det revolutionerede rygsæksdesignet og gjorde det muligt for brugere at bære tungere belastninger med større komfort og stabilitet.
Troels Matz, marketingsansvarlig i Spejder Sport, fortæller:
ret er 1977. Apple lancerer den første personlige computer, Apple II, og professionel fodbold indføres i Danmark. Det er også året, hvor Wayne Gregory lancerer sin første rygsæk.
“Rygsækkene fra Gregory har en høj grad af bærekomfort, der blandt andet kommer til udtryk i et gennemarbejdet bæresystem, der føles som at tage et stykke tøj på, understreget af et tykt hoftebælte, der virkelig sidder godt på hoften og aflaster vægten fra skuldrene.”
Et afgørende øjeblik i Gregorys historie kom i 1983, da virksomheden lancerede den første rygsæk med en intern ramme, som blev kendt som “lumbalpine". Den innovative rammeformede rygsæk ændrede grundlæggende forståelsen af, hvordan en rygsæk så ud ved at forbedre bærerens bevægelsesfrihed og komfort, især under lange vandreture.
Troels uddyber:
“Stor holdbarhed er et andet kendetegn, der gør, at Gregory stikker ud i vores sortiment. De valgte materialer gør, at du kan have glæde af din Gregory rygsæk i mange år. Den er slidstærk uden at blive for tung.”
I årene efter sin grundlæggelse fortsatte Gregory med at eksperimentere og forfine sine produkter, altid med fokus på kvalitet, funktionalitet og brugernes behov. Med et bredt udvalg af rygsække designet til alt fra dagsture til ekspeditioner i fjeldene, fortsætter mærket med at leve op til sit ry for innovation og kvalitet.
Troels afslutter:
“Du får gennemarbejdede detaljer hos Gregory. Lommerne er vinklet, så de sidder helt rigtigt, så det for eksempel er nemt at tage din vanddunk op og sætte den på plads igen, uden at du behøver at tage din rygsæk af eller bede din spejderven om hjælp. Vi har flere rigtig gode rygsækmærker i Spejder Sport, men der er ingen tvivl om, at Gregory er en favorit blandt mange af vores kernekunder og ansatte. Med de to modeller Baltoro og Deva får du for eksempel en rygsæk, der kan være din faste turmakker i mange år fremover.”
Pointen bag frysetørret mad kan lede tankerne hen på den følelse, som mange mennesker formentlig sad med, dengang TV-shoppens indslag havde deres storhedstid: “Kan det nu virkelig være så smart, som det lyder?”.
I Real Turmats tilfælde er svaret et klart ja! For det velsmagende måltid kommer nærmest helt af sig selv:
REAL TURMAT
REAL TURMAT FINDES I ET UTAL AF VARIANTER, OG DER ER DERFOR NOGET FOR ENHVER SMAG.
HEMMELIGHEDEN BAG DE VELSMAGENDE
RETTER FRA REAL TURMAT ER ENKEL: DE BESTÅR HOVEDSAGELIGT AF FRISKE, NORSKE RÅVARER OG TILBEREDES FÆRDIGT INDEN FRYSETØRRINGEN.
UDOVER TILBEREDNINGEN AF RETTERNE, UDMÆRKER REAL TURMAT SIG MED
DERES EGENUDVIKLEDE
TØRREPROCES: SÅ SNART MADEN ER FÆRDIGTILBEREDT, FRYSES DEN EKSTREMT
HURTIGT NED TIL EN MEGET LAV TEMPERATUR.
HEREFTER TILSÆTTES LANGSOMT OG FORSIGTIGT VARME PÅ EN SÅDAN MÅDE, AT HVERKEN SMAG, FARVE, NÆRING ELLER
VITAMINER TAGER
SKADE. DENNE PROCES
TAGER OP TIL FLERE
DAGE OG FORTSÆTTER, INDTIL AL FUGT ER FORDAMPET.
→ De opblødte ris giver retten en grødet, lækker konsistens, der rimer en smule på italiensk risotto. Til gengæld leder smagen (muligvis er vi ude i noget kanel/ spidskommen/karry/ andre krydderier) tankerne længere østover, uden at retten nogensinde bliver rigtig spicy.
→ Med sin meeeget milde smag udsender retten en kæmpe børne-vibe. Selvom posens indhold er ufarligt, tenderer det ikke kedeligt. Rettens små stykker sojaprotein skiller dog vandene, for man kan blive i tvivl om, hvorvidt de føles som små stykker oksekød eller tyggegummi.
→ Når posen åbnes, lukkes der samtidig op for en duft, der måske ikke tager dig hele vejen til Bangkok, men alligevel hiver dig halvvejs ned til den lokale thairestaurant. Der er reelle grøntsagsstykker i retten, risene er blødt op, og kokosmælken fuldender rettens konsistens. Lækkert, lækkert!
→ Rettens navn giver en god indikation på indholdet, og forudsigelsen er korrekt: Her er en ret med mere spice end gennemsnittet, og vi nærmer os kvart i Mexico! Chilien varmer munden, men overdøver trods alt ikke smagen af tomat og sorte bønner, som retten ellers bygger på.
1
Hvilket knob kan bruges til at lave en fast løkke, som er nem at få op igen?
A. Pælestik
B. Råbåndsknob
C. Dirk Turpin knob
2
Hvilket træ kan ikke bruges som brænde på et bål?
A. Ask
B. Pil
C. Bøg
3
Hvad hedder Det Danske Spejderkorps’ nye kogebog?
A. Grøn bålmad
B. Ild, mad og fællesskab
C. Grøn mad, blåt hjerte
4
Hvor skal Spejdernes Lejr 2026 afholdes?
A. Faaborg
B. Sønderborg
C. Hedeland Naturpark
5
Hvor mange grader skal en kniv vinkles mod en slibesten, når den skal slibes?
A. 0—5 grader
B. 15—20 grader
C. 30—35 grader
6
Hvilken sav er særlig god til at save brænde og i rafter?
A. Foldesaven
B. Fukssvansen
C. Bøjlesaven
7
Hvad hedder Spejder Sports nye initiativ, hvor kunder kan købe og sælge brugt udstyr?
A. Preloved
B. Spejder Sport Second Hand
C. Udstyr til nye eventyr
8
Afslut sætningen:
“Hvorfor inde…”
A. … Når solen skinner
B. … Når alt håb er ude
C. … Når alting er udendørs
9
Hvornår har Robert og Olave Baden-Powell fødselsdag?
A. 21. august
B. 22. februar
C. 21. oktober
10
Hvor mange PLan-kurser kan tropsspejderne vælge mellem i efterårsferien?
A. 7
B. 11
C. 17
Et forår fyldt med flåede fasaner, #fællesskab, #Fjällräven, farvede snobrød, full english breakfast og #friluftslivmedbørn. Leg i skov, pizza på bål, udfordrede grænser og hjemmestoppede pølser. Det #spejderliv er #digogmig og #vennerforlivet.
Gå selv på opdagelse på Instagram og tag dit næste eventyr med #spejder
55°81’16.7”N
12°27’53.3”E
Årets tre påskekurser for tropsspejdere var et stort, blandet, farverigt og fantastisk påskeæg fyldt med friluftsliv, fantastiske fantasirammer og finurlige påfund.
Her ses en yogasession med dertilhørende balancering af lagkager. Velbekomme!
Hvad er PLan?
→ PLan er kurser for tropsspejdere i alderen 12–16 år, og de afholdes hvert år i efterårsferien (uge 42).
I år er der plads til 1000 spejdere på de 17 kurser fordelt rundt omkring i landet, og samtlige kursusteams har gjort sig ekstremt umage for at skabe rammerne til helt fantastiske oplevelser for de unge spejdere.
Selve kurserne er ét stort skud energi til tropsspejdernes spejderliv.
Ugen er tætpakket med uforudsigelighed, fede oplevelser og nye venner - alt sammen noget, der gør indtryk i sådan en grad, at spejderne ikke glemmer det lige med det samme.
Hvis du hopper på et IC-tog den første søndag i efterårsferien, vil du helt sikkert støde på spændte tropsspejdere, som er på vej mod et af Det Danske Spejderkorps’ 17 PLan-kurser.
Masser af frivillige har brugt det meste af året på at forberede et brag af en uge, og de håber selvfølgelig på at få fyldt de omkring 1000 pladser med forventningsfulde spejdere. WIDE har snakket med Signe Fogh Grove fra Birkegruppen, som er en af de spejdergrupper, der hvert år sender mange af deres tropsspejdere af sted på PLan.
→ Birkegruppens trop er organiseret som mange andre: Der er faste patruljer med patruljeledere og patruljeassistenter.
Men hos den nordsjællandske gruppe har stort set alle PL- og PA'ere været på PLan. Ikke fordi der er et krav om det, men fordi spejdergruppen oplever, at de spejdere, der har været af sted, er fyldt med masser af energi og en vilje til at være gode ledere. Noget som smitter af på de andre spejdere i patruljen.
Spejderne vil gerne være gode ledere I Birkegruppen kan de mærke en forskel på de spejdere, som har et eller flere PLan-kurser i bagagen. En patruljeleder, der har lært om forløbstanken og konflikttrappen, og som har samarbejdet med mennesker, de ikke kender, har en særlig evne til at være ledere hjemme i gruppen. Signe peger på, at spejderne har en meget mere klar idé om, hvilke lederevner de selv har sat pris på, og at de kan bruge det, hvis de bliver patruljeledere og -assistenter.
De oplevelser, spejderne har haft på PLan-kurserne, gør dem mere opmærksomme, mener Signe. Spejderne har en bedre forståelse for, at alle skal være med, de er gode til konflikthåndtering, og så er der ofte langt færre småskænderier i patruljerne. Ud over de menneskelige aspekter er der også nogle helt praktiske ting: Birkegruppens PL- og PA’ere har stort overblik over de opgaver, der er, både inden for og uden for gruppen. De er dygtige til at planlægge ture, og så bliver mange af dem også ledere i gruppens andre afdelinger, når de stopper i troppen.
Det er ikke altid, at de yngste tropsspejdere er klar på PLanStart, men de fleste er med på PLan 1. Og når først spejderne har været på ét kursus, er der næsten garanti for, at de er med resten af deres tropstid.
Det kan du gøre som leder for at få dine spejdere af sted på
→ Fortæl spejderne om PLan og gennemgå kursusannoncerne på dds.dk/PLan
Kursus for klanspejdere
→ Er du klanspejder, er du gået død i Instagram-reels og mangler du fart, vand og eventyr til at rykke dine grænser?
Så gå ind på dds.dk/PLUS og læs om PLUS T!
PLan
→ Skab rum for, at ældre tropsspejdere, der har været af sted, fortæller om deres oplevelser på PLan
→ Støt spejderne i at komme af sted og giv dem troen på, at det bliver en fed oplevelse at tage af sted på egen hånd
→ Informer spejdernes forældre om tilbuddet i efterårsferien – og tal varmt for, at netop deres barn kan få meget ud af at tage på PLan
→ Hjælp spejderne med tilmelding og mind dem om tilmeldingsfristen
PLan er mere end bare konflikttrappen
Selvom PLan giver masser af redskaber i værktøjskassen for tropsspejdere, så er det ikke altid den vigtigste grund til at sende sine spejdere med et IC-tog i oktober.
For Signe selv har PLan-kurserne givet hende et stort netværk uden for sin egen gruppe. Hun har fået gode venner, som har introduceret hende til andre nye relationer, og hun er eksempelvis i adventurespejd-patrulje med søsteren til en, hun mødte på PLan 2. Når Signe tænker tilbage, så har PLan været hovedvejen for nye venskaber, som hun er sikker på, vil holde ved længere end viden om konflikttrappens syv trin. →
Spejdere ser op til andre spejdere
Det er vigtigt at give fortællinger om PLan videre til nyoprykkede tropsspejdere. De gode og sjove oplevelser, som de ældre spejdere har fået, er med til at inspirere de yngre til at tage af sted. Her har Signe selv oplevet, at det giver meget mere, at det netop er spejdere og ikke ledere, som fortæller om oplevelsen. For der er mere energi, når de yngre tropsspejdere hører historierne fra PL- og PA’ere, som de ser op til, og derfra er sandsynligheden for, at de selv tager på PLan markant større.
Se alle 17 PLan-kurser på dds.dk/PLan
På Brejning Efterskole står der udeliv, ansvar, projektledelse og fællesskab på skoleskemaet og i fritiden. Vi tilbyder et skoleår i 9. eller 10. klasse, hvor friluftsliv, ideer og succeser er omdrejningspunkterne i et hverdagseventyr. Har du det bedst når maden er lavet over åben ild og soveposen ligger til rette under åben himmel?
Så tilmeld dig en besøgsdag på brejningefterskole.dk, så kan du komme og se nærmere på, hvad et år på Brejning Efterskole kan indeholde.
Det Danske Spejderkorps har gennem de seneste år sat endnu større fokus på arbejdet med bæredygtighed og derigennem markeret korpsets ambitioner på natur-, miljø- og klimaområdet. Wide har talt med tre af de spejdergrupper, som arbejder målrettet med mere bæredygtigt spejderarbejde.
1 hektar grund, et ønske om mere bæredygtigt spejderarbejde og en fremtidsorienteret spejdergruppe var udgangspunktet for Oksbøl Gruppes projekt om gruppens helt egen bistade.
→ Tilbage i 2021 besluttede bestyrelsen i Oksbøl Gruppe at lave en femårsplan for brugen af grunden omkring spejderhytten. Det skyldtes, at gruppens grund var på hele 1 hektar (10.000 m2), og at de dermed havde masser af plads til at lave nye aktiviteter, fortæller grenleder Stine Willadsen:
“Vi synes alle sammen, at det var en god idé at udnytte grunden bedre. Vi blev derfor enige om at lave et dynamisk dokument med ideer, som vi kunne vende tilbage til hvert år og tage op til revision, hvor nogle punkter kunne ryge ud og andre ryge ind.”
Spejdergruppen blev enige om at starte med et fokus på at få flere blomster og planter på grunden. Men hvad skulle de finde på, som også var sjovt for spejderne?
Bier er det nye sort (og gul)
Under Spejdernes Lejr i 2022 havde Oksbøl Gruppe været til nogle aktiviteter om bier, fortæller André Leding, som er gruppeleder:
“Vi fandt ud af, at der var mere end honning i det: Blandt andet at plante hjemmehørende arter, at lære om de forskellige funktioner i et bistade, og at børnene kunne være med til at hjælpe med at håndtere processen på forskellig vis. Mest af alt handler det om at skabe en sjov aktivitet for spejderne udendørs.”
INSPIRATION
TIL JERES
SPEJDERGRUND
→ Oksbøl Gruppe har på deres grund plantet et væld af forskellige planter, som din gruppe også kan plante: Blåhat, skovmærke, kobjælde, almindelig røllike, lægebaldrian, blodrød storkenæb, mynte, upløjede, høstanemone, purpur solhat, russisk mandstro, sankthansurt, purpurkongelys, havetimian, ærenpris, oregano, solhat, staudesalvie, slangehoved, engriflet hvidtjørn, æbletræer, blommetræer og blåbærbuske.
Stine og André kunne begge mærke, at der var noget ved de bier og det der fulgte med, som vakte deres nysgerrighed:
“Vi startede med bier, fordi vi synes, det var sjovest.”
Sammen fandt de to ledere ud af, at det var muligt at søge nogle midler fra Friluftsrådet (ca. 40.000 kr.) og tage på et kursus gennem Dansk Biavlerforening.
Siden har de lavet et bi-gård på spejdergrunden, og deres første sæson er netop skudt i gang med deres første bistade.
Indtil videre er projektet gået godt: Spejderne synes, at det er spændende, og gruppen er nu ude ved bierne hver uge, fortæller Stine:
“Spejderne spørger om alt muligt – fra hvor mange bier der er, til hvordan dronningen ser ud. De går også meget op i larvernes udvikling.”
Levende spejdergrund i fuldt flor Siden etableringen af bi-gården, har Oksbøl Gruppe tænkt endnu mere biodiversitet ind i den store spejdergrund nord for Esbjerg, og gruppen har blandt andet plantet flere arter af planter og frugttræer samt lavet kvashegn, insektbo og hjem til andre dyr.
Spejdergruppen har desuden lavet bede til skovmærke, hvidtjørn og røllike. Dertil har de også lavet et urtebed med timian, salvie og purløg, fortæller Stine og tilføjer:
“De vilde bier får også fordel af det, der er plantet”.
På den måde forsøger gruppen at sikre, at den naturlige balance ikke forstyrres. Præcis hvordan man opnår den rette balance mellem biavl og vilde bier, forskes der nu i fra blandt andet Aarhus Universitet.
Bi-projektet er kun starten på Oksbøl Gruppes projekter på den store spejdergrund, for her har de endnu større ambitioner, afslutter André:
Se et overblik over Oksbøl Gruppes egen plan for grønne projekter på grunden på dds.dk
“Over de næste år vil vi gerne blive meget bedre til regnvandsopsamling og lave lodrette haver og blomsterbede på hyttens nye tilbygninger. Vi har lige søgt midler hos Nordea-fonden. Når det er på plads, skal vi i gang med få vores egne solceller og egen vindmølle.”
For mange spejderledere er det nærmest et mål i sig selv at få spejderne tættere knyttet til naturen. Men hvordan kan der laves aktiviteter, som gør relationen til naturen stærk, og som samtidig er rigtig sjovt? Hos troppen i 2. Hellig Anders Spejderne er sankning blevet svaret.
→ At tale til maven. Det kan både børn og voksne forstå. Og om det er forår, sommer eller efterår, så kan der altid findes mad i naturen.
Netop det er noget, som troppen i 2. Hellig Anders Spejderne ved Slagelse har perfektioneret og indtænkt som aktivitet flere gange om året sammen med deres spejdere under overskriften ’Spis Naturen’. Her slippes spejderne fri i det grønne for at lære om mad, biodiversitet og naturens skatkamre, fortæller Lasse Staurby Andersen, som er tropsleder:
“Det vigtige er at gøre det let for sig selv: Find noget, der er let at genkende. Det kan være brændenælder, mælkebøtter eller ramsløg, der kan kendes på duften. Det kan man ikke gå galt med, og det fungerer godt”.
Ifølge Lasse kan der sankes året rundt: Om foråret er det for eksempel skvadderkål, birkesaft og ramsløg, mens der om sommeren og efteråret kan sankes mælkebøtter, svampe, brombær, hyben, hyldebær og hvad der ellers er at finde af andre bær.
Selv er Lasses favorit at lave saft ud af birketræer om foråret: Det er nemt at genkende et birketræ, det er nemt at udføre, og spejderne synes, det er sjovt – om de så er små eller store.
For Lasse er brændenældesuppe også en ret, som er let at komme i gang med:
→ I Det Danske Spejderkorps’ nye kogebog ’Ild, mad og fællesskab’ er der flere opskrifter, hvor der indgår brændenælder –fx spinatpandekager og pandebrød
“Det sjove er at finde noget i naturen og blande det med noget, spejderne kender. Brændenældesuppe kan laves, hvor man tilsætter løg, kartofler og blander det op med mælkebøtter, ramsløg og mynte – for eksempel har vi hos os vandmynte nede ved åen, og den har en næsten petroleumsagtig duft.”
Snyd lidt hjemmefra
Har man ikke en naturgrund ved sin spejderhytte, så er Lasses tip, at man som leder tager noget med, som man selv har fundet tidligere:
“Har du noget hjemme i haven, eller ved du, hvor ramsløgene står i skoven, så tag det med næste gang i hytten. Så er du sikker på at have succes.”
Vil man gå mere metodisk til værks, kan det være en idé at alliere sig med en god bog ved sin side, så man når udenom de værste syndere – især svampe:
“For man kan jo være usikker – man vil ikke have otte spejdere, der ligger og har det skidt bagefter.”
For Lasse handler ’Spis naturen’ overordnet om at hjælpe med at give spejderne en forståelse for naturen: Hvad den kan skabe, og hvordan vi kan samarbejde med den. Men det er vigtigt, at det bliver på børnenes præmisser. Det kan for eksempel være ved at bruge de spiselige ting, man finder som topping:
“Nogle synes måske, den grønne mad kan være super kedelig, men når man er ude og finde sin egen mad, som man kan bruge som tilbehør, så bliver det pludselig ret sjovt for de fleste.”
↑ Opskrift på brændenældesuppe
↑ Se en guide til, hvordan du kommer fra birketræ til birkesaft
Korpsledelsen i Det Danske Spejderkorps vedtog sidste år en bæredygtighedspolitik, der markerer ambitioner i forhold til natur, miljø og klima. En af de spejdergrupper, som aktivt har valgt at arbejde med den nye politik, er Espergærdespejderne.
Lasse anbefaler alle andre spejdergrupper, der gerne vil kunne sortere deres affald, at tage fat i deres kommune eller lokale forsyningsselskab og høre om mulighederne for afhentning.
Fællesspisning, idépostkasse og indkøbsvejledning
→ Der er mange måder at få inspiration til nye, grønne spejderaktiviteter ude i grupperne.
Hos Espergærdespejderne er de gået struktureret til værks ved at lave en strategi for bæredygtighed, der har fået opbakning fra bestyrelsen og er godkendt på årets grupperådsmøde, fortæller Lasse Skou Andersen, som er minileder hos Espergærdespejderne.
”Jeg tog udgangspunkt i Det Danske Spejderkorps’ bæredygtighedspolitik. Ved at koge politikken ned til konkrete indsatser bliver strategien i Espergærde en forlængelse af de overordnede målsætninger. På den måde bliver der skabt en rød tråd fra korpsledelsen og ud til gruppen, så vi spiller på de samme trommer.”
Et ønske om affaldssortering Lasse har sammen med Espergærdespejdernes gruppeleder, Cæcilie Hørup Havning, samlet en lille gruppe engagerede ledere og forældre, der forsøger at få flere grønne aktiviteter ind i spejdergruppen:
“Der var flere steder, hvor jeg tænkte, at vi som spejdergruppe godt kunne sætte standarden højere.”
Et af de områder handlede om affaldssortering: Lasse kunne ikke forlige sig med, at det skulle være så svært at få muligheden for at sortere affald ved spejderhytten.
Udfordringen bundede i, at en spejdergruppes affald opfattes som erhvervsaffald, som ofte er større mængder og dyrere at få afhentet, fortæller Lasse:
“Så jeg ringede ind til Helsingør Forsyning, og sammen fandt vi ud af, at der findes en ordning, hvor kommunen kan komme og hente affaldet, hvis mængden er nogenlunde sammenlignelig med en almindelig husstand.”
Men affaldssortering er bare én ting: Lasse mener, at spejdergruppen kunne være startet mange forskellige steder, alt efter hvor der er energi fra en eller flere i spejdergruppen:
“Det handler for mig om at starte med de små ting og stille og roligt få indarbejdet bæredygtighed i spejderarbejdet. For eksempel ved helt basalt at sørge for, at bæredygtighedsindsatsen er med på agendaen til bestyrelses- og grupperådsmøderne.”
Og hvordan går det så med bæredygtighedsstrategien hos Espergærdespejderne?
Udover at have fået ny affaldssorteringsordning, har Espergærdespejderne også lavet en idé-postkasse for bæredygtighed, hvor spejdere, ledere og forældre kan komme med grønne ideer. På den måde forsøger spejdergruppen at involvere så mange som muligt i indsatsen.
Derudover har gruppen lavet forskellige fællesmiddage med fokus på økologisk mad, vegetarmad eller mad i sæson, og de arbejder på en indkøbsvejledning for spejdergruppen, så det sikres, at indkøb til møder, ture og lejre gøres så bæredygtigt som muligt.
Det er planen, at mindre projektgrupper løbende skal arbejde med emner som mad, transport og indkøb, så indsatsen løftes af flere og ikke står og falder på en enkelt person. På den måde bliver bæredygtighedsaspektet forankret i gruppen og gruppens aktiviteter:
“Det er vigtigt, at bæredygtighedspolitikken komplementerer spejdernes nuværende aktiviteter og skaber værdi. Den skal ikke spænde ben for spejderarbejdet, men løfte det til et nyt niveau. Indtil videre synes spejderne, at det er spændende, og alle støtter op om strategien. Jeg er sikker på, at vi kommer i mål – der er virkelig god grobund for det”, slutter Lasse af.
Se Espergærdespejdernes bæredygtighedsstrategi under ‘Bæredygtighed’ på dds.dk
Har din gruppe arbejdet med bæredygtighed i jeres spejderarbejde, og vil du dele jeres erfaringer med flere?
Så skriv til bæredygtighedskonsulent Tobias Lau på tol@dds.dk
Et tørklæde med gruppens farver. Et lejrbål, der vækker minder om en helt særlig sommerlejr. En lilje, der symboliser fællesskab. Når sommersolens stråler rammer, og tøjet bliver mindre, kommer der udkig til flere og flere spejdersymboler på de danske kroppe.
Wide har fået tilsendt billeder af nogle af dem.
“En selv-designet tatovering. Humleklanen er navnet på spejdergrenen, og Sakskøbing Spejderne er gruppen. DDSlogoet og vores tørklæder, og så vores flotte humlebi i klanen som prikken på i‘et.”
— Annabelle Huelle-Green
←
“Her er min Gilwellspætte. Det er en reminder på det løfte, jeg har givet til mig selv om at være i fortsat bevægelse.”
— Niels Ilberg Jacobsen
“Bålet, som samlingspunkt for fællesskabet og stille introspektion.”
— Zitta Sommer
→
“Er vild med spejderlivet og vil altid være det.”
— Anders Madsen
←
“Mine perler som en konstant reminder om det, jeg lovede mig selv, da jeg startede på min Gilwell-rejse.”
— Julie Krebs Nansen
←
“Fik lavet den som minde for min tid som spejder. Fik venner og et godt netværk gennem spejder, samt alle de fantastiske eventyr og oplevelser jeg har fået.”
— Emil Kragborg Eriksen
↑
↑
“For en del år tilbage fik jeg lavet denne herlighed. Ræven symboliserer min far - også kaldet gammel spejd - og hver gang jeg kigger på den, tænker jeg på ham (han lever stadig!), men også på alle de minder, vi har fået gennem et langt liv som spejder og friluftsmennesker generelt.”
— Sara Louise Stubbe Teglbjærg
“Spejderverdenen var der, hvor jeg fandt retning og mening, det var den måde, jeg skabte netværk på, selvom jeg flyttede langt væk fra alt, jeg kendte. Både som leder, underviser af leder og ikke mindst som spejder selv.”
— Benjamin B. Hansen
↑
“For mig betyder den alt mellem venskab, kærlighed, sammenhold, livsglæde, gode minder, gode stunder, godt liv...”
— Phillip Stevns Balslev
←
“Jeg har selv tegnet den. Sidder på underarmen for at huske mig på forbindelsen til naturen.”
— Camilla Ring Nielsen
←
“Ikke noget synderligt dybt over det, andet end at jeg synes, dinosaurer er seje, og spejder er en vigtig del af mit liv.”
— Jakob Nørregaard Larsen
“Jeg er med i PLan Pi og fik lavet den her meget hjemmegjorte tatovering for 5 år siden. At være i et PLan-team har gjort så ufatteligt meget for min ungdom og min tilknytning til at være spejder. Fællesskabet og følelsen af at høre til betyder enormt meget for mig.”
— Amanda Køhler
Hvad gør du, når din medleder melder fra i sidste sekund, og du bliver nødt til at afvikle mødet alene? Her er fem forskellige aktiviteter, som med garanti vækker glæde hos de fleste spejdere.
HÅNDEN
ALDER FAMILIESPEJDER, MIKRO, MINI, JUNIOR, TROP
AKTIVITET NATURKIMSLEG
VARIGHED 30 MINUTTER
MATERIALER POSE, TING FRA NATUREN
SÅDAN GØR DU
→ Naturmaterialerne puttes i posen, uden at børnene ser, hvad der kommer i. Nu skal de i patruljen mærke, hvad der er i posen. Derefter skal de ud i naturen og finde ting magen til.
ALDER MINI, JUNIOR, TROP, SENIOR
AKTIVITET KONKURRENCE
VARIGHED 15–30 MINUTTER
SÅDAN GØR DU
→ Bed spejderne om at lave bål på tid. Over bålet skal være en snor, der kan brændes over. Spejderne skal lave korrekt båltænding med både spåner og naturlig optænding. Vinderen er den, der først får snoren over bålet brændt over.
ALDER MIKRO, MINI, JUNIOR, TROP, SENIOR
AKTIVITET LEG OM KLIMA OG MILJØ
VARIGHED 15–30 MINUTTER
MATERIALER EN PRESENNING ELLER ET TÆPPE, 10–20 STK. FORSKELLIGT
SKRALD (SE I HYTTENS SKRALDESPAND
ELLER FIND MADRESTER) OG ET STOPUR
SÅDAN GØR DU
→ Læg de forskellige typer skrald ud og læg tæppe/presenning over tingene. Tingene er synlige for spejderne i to minutter. Derefter ses der, hvem der kan huske mest skrald. Bagefter tages en snak om hvilke af tingene, der kan genbruges og hvordan.
ALDER MIKRO, MINI, JUNIOR
AKTIVITET NATURLEGE
VARIGHED 20 MINUTTER
MATERIALER BIND TIL ØJNENE
SÅDAN GØR DU
→ En spejder vælges til flagermus, og spejderen får bind for øjnene. Resten af spejderne er møl. Flagermusen skal sige “mus”, og så svarer møllene “møl”. Nu skal flagermusen lytte sig frem til møllene.
ALDER FAMILIESPEJDER, MIKRO, MINI, JUNIOR, TROP
AKTIVITET NATURLEGE
VARIGHED 30–40 MINUTTER
MATERIALER INGEN (EVENTUELT ET PAPIR MED DE TING, SPEJDERNE SKAL FINDE)
SÅDAN GØR DU
→ Fortæl spejderne, hvad de skal finde i naturen. Det kan for eksempel være en svamp, noget spidst, noget fra et dyr, noget blåt og noget, der dufter. Send spejderne af sted patruljevis - med de yngste går en voksen med. De skal nu finde så meget som muligt fra listen.
Tid til dannelse, livet, naturen, fællesskabet og dig
Korinth Efterskole er for dig, som er vild med natur, fællesskab og friluftsliv.
Du kan prøve kræfter med vores mange spændende linjefag, som er delt op i tre perioder over skoleåret og inkluderer alt fra udendørsaktiviteter til madlavning og kreative processer. Her kan du vælge fag, der både interesserer og udfordrer dig.
Det er ikke et krav, at du er det fødte friluftsmenneske - men du skal være nysgerrig på at opleve, hvordan friluftslivet skaber sammenhold.
Og så bliver du hurtigt en del af et stærkt fællesskab, hvor der er plads til alle.
Adventure på land & klatring / Adventure på vand / Blandet sport
Bushcraft / Bæredygtighed og grøn skole / Craft / Dykning
Ridning / Sammenspil / Spejderliv
eSport / Forfatter / Friluftsliv / Gourmet / Grøn have / Jagttegn
Er I trætte af at varme kakao over bål og skændes om, hvem der skal ned og købe den næste deleroulade? Frygt ej! Tre seje klaner fortæller om, hvordan de udvikler deres spejderarbejde og skaber nye minder i klanen.
EN DEL AF KØGESPEJDERNE
KLANEN MØDES HVER SØNDAG PLUS DET LØSE
DEN ORIGINALE KLAN I KØGESPEJDERNE, KLAN FUBAR, STARTEDE OMKRING
2012, OG CITRON CLAN ER EN DIREKTE FORTSÆTTELSE AF DEN
DER ER 32 INDMELDT I KLANEN, MEN TIL MØDERNE ER DER OFTEST
MELLEM 10–15 PERSONER
Hvordan startede jeres klan?
Klanen har egentlig tråde til Klan Fubar, som blev stiftet omkring 2012. Efter corona var klanens aktiviteter gået lidt i stå, og vi var ofte ikke mere end 3–4 stykker. Efter et klanlederskift har vi haft meget fokus på fastholdelse, men også på, at klanen skal være god til at inkludere personer, der ikke altid har været en del af Køgespejderne. Det betyder, at vi i dag har fem personer i klanen, som ikke har været trop i gruppen, samt at vi har fået et par tidligere spejdere tilbage igen. Navnet Citron Clan blev vedtaget for omkring et år siden og kommer af klanens kærlighed til citronmåner.
Hvordan planlægger I jeres klanmøder?
Det gør vi hvert halve år på et planlægningsmøde, hvor vi får fastsat datoerne det næste halve år, samt aftalt hvad vi skal foretage os.
Det er også på det halvårlige møde, at vi fordeler, hvem der skal planlægge møderne. Det er ofte den, der har fået ideen, som planlægger mødet, og det er gerne sammen med en anden.
Hvordan finder I ud af, hvad I skal lave på møderne?
Vi har typisk en brainstorm først, hvor folk byder ind med det, de gerne vil, og så finder vi ud af, hvad der er fælles stemning og mulighed for. Derefter fordeler vi det ud på halvåret, hvor sæsoner og vejret har en ret stor indflydelse på, hvad vi laver hvornår.
Hvad laver I typisk på jeres møder?
Køgespejderne er lidt atypiske i og med, at vi ikke har en rigtig spejderhytte, og derfor er vi ude hele året, hvilket vores møder også afspejler. Vi har rigtig mange madmøder, hvor vi laver mad over bål eller på trangia, og vi bager også gerne kage. Derudover har vi typisk en gang hvert halve år et pioneringsmøde, hvor vi øver os. Vores søndage bliver også nogle gange erstattet af weekendture enten bare klanen eller med troppen, og dem har vi gerne en til to af hvert halve år, så de fylder faktisk også en del.
Har I gode tips til aktiviteter?
Man skal huske på, at når man er klan, er det egentlig kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan lave - der er jo ingen voksne, der bestemmer det for en. Hvis man får en god ide, så skriv den ned med det samme! Men altså udfordr jer selv med en treretters menu på bål eller trangia, så kan I også imponere resten af gruppen på jeres næste fælles tur.
Har I gode råd til andre, som gerne vil starte en klan?
Fokus i vores klan er først og fremmest, at det skal være hyggeligt at komme. Vores råd er, at man i begyndelsen skal sænke ambitionsniveauet lidt og fokusere på det sociale. Når det sociale er stærkt, vil de mere ambitiøse planer og lysten til dem automatisk komme. Få også snakket med jeres gruppeledelse og bestyrelse, så I i fællesskab kan finde ud af, hvordan klanen kan hjælpe gruppen, og gruppen kan hjælpe klanen.
EN DEL AF 1. SILKEBORG GRUPPE
KLANEN MØDES HVER ANDEN TORSDAG PLUS DIVERSE TURE
KLANEN HAR EKSISTERET I FLERE ÅRTIER
KLANEN HAR 20 AKTIVE MEDLEMMER - OG SÅ EN HÅNDFULD, DER KUN
ER MED PÅ TURE
Hvordan startede jeres klan?
Vi er en stor og aktiv klan, men faktisk var ingen af os nuværende Ignis’ere med, da den opstod flere årtier tilbage. Vi har simpelthen overtaget den lidt efter lidt, personliggjort den til vores egen og ændret tingene, som det gav mening hen ad vejen.
I aktive klaner er det naturligt, at der kommer et generationsskifte her og der, hvor det svinger meget med aktiv/ikke aktiv. Det format, vi kører med nu, begyndte vi i 2020, da vi besluttede os for at tage ejerskab over den klan, vi var rykket op i og gøre den til vores egen. Det vigtigste er nok, at man bare er en flok gode spejdervenner, der gerne vil etablere et fedt fællesskab med hinanden.
Hvordan planlægger I jeres klanmøder?
I Ignis har vi tre klan-kaptajner, der mødes og blandt andet plotter datoerne for møderne ind i vores Facebookgruppe. Vi plejer at smide 1-3 ansvarlige på hvert møde, og så er der egentlig frit spil til at lave det, man vil.
Vi planlægger et halvt år forud og evaluerer derefter for at optimere vores klanarbejde. På møde-til-møde basis er det de ansvarlige for det enkelte møde, der står for det hele. Har man lyst til at lave et større projekt og dermed flere møder, giver man bare klan-kaptajnerne besked, da de har det store overblik.
Hvordan finder I ud af, hvad I skal lave på møderne? Det kommer meget an på, hvilken sæson vi er i. Det lyder måske lidt underligt, men til tider går klanen lidt i vinterhi, når det er koldt udenfor, og derfor laver vi mest indendørs hyggemøder om vinteren. Det kan være alt fra Wii til spa, og ofte ender det ud i madlavning.
Når det så bliver lidt lysere, går vi typisk ud og laver mere klassisk spejderarbejde og aktiviteter med lidt mere fart over feltet. Vores ideer til møderne kommer fra mange forskellige steder. Vi har et møggodt samarbejde med de andre klaner i divisionen, og vi bliver inspireret af dem, når vi mødes til divisionsarrangementer, såvel som de inspireres af os.
Instagram er også helt ideel til at stjæle ideer fra, da mange klaner over hele landet har en profil der.
Find Klan Ignis på Instagram
Hvad laver I typisk på jeres møder?
Der er kreativ frihed, når det kommer til planlægning af møder og ture. Det giver mulighed for at lave både store og små projekter. En lækker bonus er, at halvdelen af klanen er håndværkere, så intet projekt er for stort. Vi har for nyligt bygget en bar, en tømmerflåde-sæbekassebil og renoveret vores klanlokale.
Et mindre projekt kunne være at lære at klatre i træer med udstyr, spadag, spye ild, fotobingo og sofa-eller-pølse løb. På den måde formår vi at lave en masse forskellige spejderting, men stadig bibeholde hyggen.
Har I gode tips til aktiviteter?
Lav, hvad I synes er sjovt. Det er lige meget, om I ruller de klassiske spejderaktiviteter ind over disken eller bare vil mødes til en gang tortillas og noget lækkert fra klanbaren. Så længe man hygger sig, og alle har lyst til at være en del af klanen, så er det næsten lige meget, hvad man laver. Husk at klanspejd i høj grad handler om det sociale.
Har I gode råd til andre, som gerne vil starte en klan?
Det er svært at starte en klan op, hvis engagementet ikke er der. Det kræver, at der er nogle, der er villige til at trække et godt læs i starten og få folk med på vognen. At have en gruppe, der bakker op om at få startet en klan, er også ideel.
En god idé er at forventningsafstemme, hvad I forventer til møderne, samt hvad I forventer af hinanden og klanlederne. Husk at I allesammen er voksne og har et fælles ansvar. Lad være med at lægge det hele over på klanlederen(e), og husk at seniorer ofte er under uddannelse eller i arbejde og ikke altid har tid til at spye ild og kaste med rafter. @klan_ignis
EN DEL AF 1. GLOSTRUP GRUPPE
KLANEN MØDES HVER TORSDAG OG HAR DESUDEN TRE ÅRLIGE WEEKENDTURE OG EN SOMMERLEJR. DERUDOVER HAR DE TO ÅRLIGE TURE MED DE ANDRE KLANER I DIVISIONEN, LIGESOM DER CA. BLIVER AFHOLDT EN FEST OM MÅNEDEN FOR KLANERNE I DIVISIONEN
KLANEN HAR EKSISTERET I OMKRING 21–22 ÅR
KLANEN HAR 19 MEDLEMMER
Hvordan planlægger I jeres klanmøder?
Vi afholder halvårsplanlægning på et torsdagsmøde én gang hvert halve år. Her brainstormer vi sammen i klanen om, hvad vi godt kunne tænke os at lave det næste halve år. Bagefter fordeler vi det ud på de forskellige datoer. Her uddelegerer vi også møderne ud i klanen, så alle står for planlægning og udførelse af mindst ét møde hvert halve år.
Hvordan finder I ud af, hvad I skal lave på møderne?
Vi brainstormer ideer til møder og vælger det, vi har mest lyst til på vores halvårsplanlægningsmøder.
Hvad laver I typisk på jeres møder?
Størstedelen af vores møder er SAS-møder (senior aktiverer senior), hvor der typisk er 1–2 personer fra klanen, der har planlagt et møde for resten. Det er typisk et løb, et kreamøde, madlavningsmøde osv.
Hver anden måned har vi FSM’er (fælles seniormøde), hvor klanerne i Vestskov Division skiftes til at afholde møde for hinanden.
En gang imellem har vi ud-af-huset-møder, hvor vi tager ud og klatrer, tager i svømmehallen, kører gokart eller lignende.
Har I gode tips til aktiviteter?
Det kan aldrig gå galt at lave spejderaktiviteter udenfor og gå lidt tilbage til basic ting.
Det kunne for eksempel være ved fede spejderdyste som en maddyst på trangia.
Har I gode råd til andre, som gerne vil starte en klan?
→ Planlæg møderne i fællesskab og sørg for, at alle er med til at afholde møder. På den måde undgår man at brænde ud som klanleder(e).
→ Kom gerne ud af huset/hytten en gang imellem.
→ Det er okay ikke altid at lave spejderarbejdemen glem ikke spejderånden og hvorfor man blev spejder til at starte med.
Hvordan Danmark satte scenen for fremtidige jamboreer med den 2. Verdensjamboree i 1924
Luftbillede over lejren i Ermelunden.
I en uge var den hjem for 4549 spejdere.
I år er det 100 år siden, at den 2. verdensjamboree blev afholdt på Ermelundssletten i Nordsjælland – en lejr, der længe var et af højdepunkterne i den danske spejderhistorie.
Tilbage i 1924 var spejderarbejdet stadig centreret omkring England, og det var det engelske spejderarbejde og de engelske spejdere, man så op til og stræbte efter. Det var derfor en stor cadeau til det danske spejderarbejde, at den 2. verdensjamboree nogensinde skulle afholdes i Danmark.
Den lette løsning for planlægningen af så stor en lejr ville have været blot at kopiere den første verdensjamboree i England. Men den danske lejrledelse gik en anden vej: Til forskel fra den første verdensjamboree i London skulle alle spejdere ved den 2. verdensjamboree for eksempel sove udendørs i telt, være opdelt i troppe og patruljer og lave mad på deres egen lejrplads.
På den måde blev det efterfølgende jamboreen i Danmark, som satte rammerne og standarden for fremtidige verdensjamboreer.
Input fra hele verden Lejren havde 4549 deltagere fra 33 lande, hvoraf 1725 var danske spejdere. Lejren startede med indmarch af spejderne fra samtlige lande.
Se filmen af indmarchen her:
Der var en del fokus på de udenlandske deltagere. Nogle havde været undervejs i op til syv uger for at komme til Danmark, så det var vigtigt at give dem en god velkomst.
For at sikre at de fik en god oplevelse, fik de udenlandske troppe hver en dansk “fætter”, som skulle hjælpe dem igennem deres ophold i Danmark fra ankomst og indtil de skulle hjem igen. “Fætteren” var typisk en dansk patruljeleder, som også selv deltog i jamboreen.
Inspireret af den første jamboree i 1920, var lejrens program bygget op om konkurrencer. Omtrent halvdelen af deltagerlandene stillede derfor op med deciderede konkurrencehold. Det betød dog, at de spejdere, der var på konkurrenceholdene, ikke havde tid til andet end at deltage i konkurrencerne.
Ideen med verdensjamboreerne havde egentlig i højere grad været, at spejdere skulle mødes og være sammen med spejdere fra andre lande. På den måde tog konkurrencerne faktisk tid fra det, der var det væsentligste ved jamboreerne. Jamboreen i Danmark var derfor den sidste jamboree med så stort et fokus på konkurrencer.
Fine besøg og internationalt fællesskab Jamboreen var et større tilløbsstykke i København, for dels var spejderbevægelsen meget populær, og dels var det nok det største rykind fra udlandet, Danmark nogensinde har modtaget. Både Kong Christian X, Dronning Alexandrine og Lord BadenPowell besøgte lejren, og avisen B.T. bragte hver dag to sider på engelsk, der udelukkende var skrevet til de udenlandske gæster med et resume af døgnets begivenheder og fakta fra lejren.
Det internationale fællesskab kulminerede ved det store lejrbål i Ulvedalene.
Ved slutningen kaldte lederen Sven V. Knudsen en repræsentant fra hver af de 33 deltagende lande frem, hvorefter de på tur sagde “Jeg stoler på, at du hver dag vil gøre noget for et andet menneske” på deres modersmål.
Fejringen af 100-års jubilæet for den 2. Verdensjamboree
→ I anledning af jubilæet afholdes der den 1. august et fejringsarrangement på Ermelundssletten. Dagen vil byde på spejderaktiviteter med udgangspunkt i dem, som foregik på jamboreen i 1924. Der vil også være fælles fejring med indslag for spejdere, voksne og øvrige inviterede.
Det er en dag med mulighed for at opleve mange års spejderhistorie og -kammeratskab sammen med spejdere fra flere korps.
Find arrangementet her →
Dansk gæstfrihed og udenlandske indspark Verdensjamboreen i Danmark betød ikke kun noget for den danske spejderbevægelse, men også for samfundet. Der var først og fremmest mange besøgende i løbet af ugen, og i Industriforbundets bygninger blev der lavet en stor spejderudstilling.
Samtidig meddelte Undervisningsministeriet officielt, at de drenge og lærere, der deltog i jamboreen, ville få fri i de dage, hvor jamboreen strakte sig ud over den officielle sommerferie.
Efter lejren var de udenlandske spejdere inviteret til at blive i Danmark en uges tid på Home Hospitality, hvor drengene enkelteller parvis boede hos danske spejderfamilier og deltog i ture rundt i Nordsjælland.
De udenlandske spejdere var også alle inviteret i Tivoli af Tivolis direktion. Her blev spejderne budt velkommen med kanonsalut, forskellige koncerter og forestillinger i haven samt en særlig optræden fra nogle af de udenlandske spejdere selv: De japanske spejdere havde opvisning i Jiu-Jitsu, de amerikanske viste indianerdans, Ungarn havde et spejderorkester og de tyske spejdere underholdt med korsang. Aftenen sluttede med fakkeltog og festfyrværkeri.
DENNE ARTIKEL ER BLEVET TIL VED HJÆLP FRA FØLGENDE KILDER: “MINDESTENEN” PÅ HISTORISKSAMLING.DK ESBJERG-SPEJDERMUSEUM.DK DET DANSKE SPEJDERKORPS HISTORIE 1909-73
JAMBOREE 1924
JAMBOREE DANMARK 1924
SPEJDERNES MAGASIN (JANUAR, MARTS, MAJ, JUNI, AUGUST OG SEPTEMBER 1924)
Det er om natten, at vi kan se stjernerne, høre stilheden, mærke sanserne skærpes og opleve det særlige fællesskab om bålet. Den 7. september inviterer Nat i Naturen ud i natten for at opleve den unikke natur. Arrangementet er en oplagt mulighed for at skabe lokal synlighed og tiltrække nye medlemmer. Her finder du inspiration til, hvad din spejdergruppe kan byde ind med af aktiviteter.
Morgenvandring
Tag en 3–5 km vandretur tidligt om morgenen, så I starter i tusmørke og herefter oplever lyset bryde frem. Slut eventuelt med morgenmad ved en bålplads.
Gåtur med fortællinger
Gå en aftentur, hvor I kommer forbi lokale seværdigheder, I kan fortælle om. I kan også servere suppe eller andet varmt undervejs.
Naturlæring
En gåtur er en fin ramme for at blive klogere på naturen og de dyr, der lever i den. Alliér jer med en naturvejleder, der kan formidle sin viden om den natur, I går igennem, og de dyr, I ser eller hører. Sørg for ikke at lave turen for lang, så deltagernes opmærksomhed holdes fanget hele vejen.
KOMBINER FLERE AKTIVITETER
→ Overvej, om I kan kombinere flere aktiviteter i jeres arrangement. Det giver deltagerne mulighed for at opleve forskellige aspekter af natten i naturen, fx fællesskab om et bål, en gåtur i mørket, stjernekig eller overnatning i det fri.
Derudover kan et arrangement med flere typer aktiviteter tiltrække flere målgrupper, fx både småbørnsfamilier, der ikke vil sove ude, men gerne vil deltage i bålhygge og leg, og deltagere, der især kommer for overnatningen.
OPRET ET ARRANGEMENT
→ Opret jeres arrangement på natinaturen.dk. Så er I med til at invitere flere ud i mørket.
I finder også inspiration til flere aktiviteter, et samlet inspirationskatalog, kommunikation og meget mere på natinaturen.dk/ om-nat-naturen.
Bålet er et af de mest centrale elementer i et Nat i Naturen-arrangement. Det kan både fungere som en ramme om arrangementet, der giver lys og varme og skaber stemning og fællesskab, og det kan indgå aktivt i form af madlavning over ilden, fællessang om bålet eller læring om, hvordan man laver et bål.
I kan skabe bålhygge på flere måder
→ I kan programsætte bålhygge efter andre aktiviteter, hvor I kan sørge for remedier til snobrød, pandekager, skumfiduser eller andre snacks, der kan ristes over ilden.
→ I kan forberede fællessang eller engagere en historiefortæller.
→ I kan også gøre det mere løst med bålet som det naturlige samlingspunkt i løbet af arrangementet, som deltagerne søger til før og efter øvrige aktiviteter.
At lave mad over bål er en oplagt aktivitet, som kan ryste deltagerne sammen. Det kræver forberedelse i form af ingredienser og remedier samt koordinering og overblik undervejs.
Her er der hjælp og inspiration at hente i Det Danske Spejderkorps nye grønne kogebog “Ild, mad og fællesskab”.
START MENS DET ER LYST
→ Det giver deltagerne mulighed for at orientere sig om praktiske forhold som toilettets placering og evt. hvem der sover hvor.
HAV FOKUS PÅ EN GOD VELKOMST
OG ET GODT FLOW I JERES
AKTIVITETER
→ Tænk også på en afrunding, måske omkring et bål og med noget varmt at drikke, så deltagerne får mulighed for at reflektere over og dele deres oplevelser.
VEJRET KAN HAVE STOR BETYDNING FOR JERES ARRANGEMENT
→ Informer deltagerne inden arrangementet om den rigtige påklædningdet hjælper til en bedre oplevelse for alle. Tænk også i en plan B, så I ikke behøver aflyse ved dårligt vejr.
Natbingo
Lav en bingoplade med for eksempel 12 billeder af forskellige situationer i mørket (en ræv, et bål, en hængekøje, en stjernehimmel osv.) og lad børnene gå på jagt efter det, de ser på billederne. I kan eventuelt have præmier til de børn, der først får bingo.
Tegn et lydkort
Når man ikke kan se noget, lægger man mere mærke til lydene i naturen: Vindens susen i træerne, puslen i krattet osv. I denne leg skal deltagerne sætte sig med et stykke papir. På papiret tegner de et kryds i midten, som symboliserer deres position. Herefter slukkes lommelygten, og legen går ud på med høresansen at bestemme og lokalisere nattens lyde, som efterfølgende tegnes på papiret.
BED DELTAGERNE TILMELDE SIG PÅ FORHÅND
→ Så bliver det nemmere at planlægge praktikken, og oplys på forhånd så mange praktiske detaljer som muligt. For eksempel hvad deltagerne skal have med (lommelygter, pandelamper, grej til overnatning, service osv.), transportmuligheder, pris og evt. mulighed for forplejning m.m. REKLAMÉR FOR JERES ARRANGEMENT
→ Gør opmærksom på jeres arrangement på natinaturen.dk, i lokale medier og på sociale medier. Find billeder og PR-materiale her:
Natløb
Et natløb kan laves med mange poster og udfordrende opgaver. Men I kan også gøre det mere simpelt, så det ikke kræver så meget forberedelse, og I kan undlade opgaver, der kræver bemanding af poster.
I kan også lave et løb, der foregår i aftentimerne, inden det bliver rigtig mørkt, eller I kan arrangere et relativt kort løb med poster tæt på resten af jeres arrangement, så børnene ikke er nervøse for at være i mørket på egen hånd.
Eksempler på opgaver
→ Mim et dyr, som resten af gruppen skal gætte
→ Find en håndfuld reflekser, som I har hængt op i området
→ Kast til måls
→ Løs en gåde eller rebus, der viser vej til næste post
Tiltræk nattens insekter Mange insekter kommer frem, når mørket falder på. En sjov måde at se dem på er ved at hænge et hvidt lagen op, som er oplyst af en lommelygte. Lyset får de nataktive insekter til at lande på lagnet, hvorefter børnene kan studere dem.
7 - 8. SEPTEMBER 2024
Friske fødder
→ Salomon XA Pro 3D 9V er den opdaterede version af den ikoniske XA Pro sko. Med et nyt design og en støbt overdel med færre syninger giver den en suveræn pasform og et perfekt fit. Den er let, fleksibel og giver støtte på ujævnt terræn. Denne version er ideel til varme og tørre områder uden meget nedbør.
1.299 KR.
ANORAKKEN ER FREMSTILLET AF OVERSKUDSMATERIALE, SOM COTOPAXI OPKØBER FRA ANDRE FABRIKANTER, SÅ DERES RESTER IKKE ENDER SOM AFFALD, MEN I STEDET BLIVER BRUGT TIL PRODUKTION AF FUNKTIONEL BEKLÆDNING.
Soooommer, sommer og sol. Spejder er sagen, naturen lige så. Og Det Danske Spejderkorps’ helt egen outdoorbutik har alt grejet til fede oplevelser udendørs.
→ Tasken har en flad bund og høje sider, der holder formen, når den er tom. Med store bærehåndtag og en polstret skulderrem er den let at transportere, og de ekstra “gribehåndtag” i enderne giver et solidt greb. Tasken er lavet af solid 1.000 denier TPUnylon og modstår massivt slid og hårde belastninger.
299 KR.
→ Cotopaxi Teca HZ Windbreaker vejer kun 142 gram og er fremstillet af 100% ripstop nylon med DWR-behandling, der afviser let regn og vind. Med elastiske kantbånd ved håndled og bund, praktiske lommer, inklusive en drop-in lomme, der fungerer som en pakpose, er denne anorak både funktionel og stilfuld.
799 KR.
→ Cuben fra Patagonia er designet til at organisere dit tøj og småting, når du er på farten. Den er lavet af slidstærkt og vandafvisende materiale, som er ideelt til at beskytte udstyr mod hårdt brug og vand. Cube S rummer tre liter, og den er oplagt til alt fra værktøjer og opladere til førstehjælpsgrej.
349 KR.
Nyt liv til slidte sko
→ Slip for at kassere dine elskede sko på grund af slidte hæle. Med HEEL ME kan du nemt forlænge levetiden på dine yndlingssko, støvler og sneakers. Den selvklæbende lap er designet til at passe indvendigt i hælen på dine sko, hvilket gør det hurtigt og nemt at reparere slid og forhindre tidlig udskiftning.
59 KR.
Sommeren og efteråret byder på en masse spændende, lærerige og sjove arrangementer, løb og kurser. Få et overblik her og læs mere om de enkelte arrangementer på dds.dk/kalender.
EVENTS OG LEJRE
KURSUS
Divisionsledelsesweekend 2024
15.—16. JUNI
→ Er du klar til divisionsledelsesweekend 2024? Vi gentager succesen fra sidste år og håber, at I har sat kryds i kalenderen.
EVENTS OG LEJRE
Vendelbo
Jamborette 2024 20.—27. JULI
→ Vendelbo Jamboretten 2024 byder alle velkomne til den 10. Jamborette, der afholdes fra d. 20.—27. juli.
EVENTS OG LEJRE
Sølandslejr 2024
24.—30. JULI
→ Sølandslejren 2024 løber af stablen på Thurøbund Spejdercenter denne sommer!
EVENTS OG LEJRE
100 års jubilæum for Verdensspejderjamboreen
1. AUGUST
→ Kom med til 100 års Jubilæet for Verdensjamboeen på Ermelundsletten i 1924.
EVENTS OG LEJRE
Kattegat-kryds
– Øst til vest 16.—18. AUGUST
→ Er I ikke nok til selv at booke Ran, men drømmer I stadig om en tur på vandet? Så er her en allinclusive mulighed, hvor I bare skal hoppe ombord og sejle med.
EVENTS OG LEJRE
Familiespejderdag 2024
18. AUGUST
→ Vær med til at udbrede familiespejder og grib muligheden for at invitere børnefamilier og nye spejdere med udenfor, når Det Danske Spejderkorps for 9. år i træk afholder Familiespejderdag.
ADVENTURESPEJD (LIGA)
Solaris 2024 – Forvent det uventede
23.—25. AUGUST
→ Solarisløbet er tilbage. Forvent det uventede!
FOKUSKURSUS
Træklatreinstruktørkursus – Vest
24.—25. AUGUST, 21.—22. SEPTEMBER, 19.—20. OKTOBER OG 9.—10. NOVEMBER
→ På Fjeldgruppens træklatreinstruktørkursus bliver du undervist i de færdigheder, du skal kunne for at bestå en træklatreinstruktøreksamen.
EVENTS OG LEJRE Åben aftensejlads – Vest
28. AUGUST
→ Kom ud og få inspiration til nye og anderledes spejderaktiviteter for alle aldersgrupper og sejlerfaring.
EVENTS OG LEJRE
Science på fremtidens lejrplads
7. SEPTEMBER
→ En hel dag på fremtidens lejrplads med udfordrende aktiviteter og gratis aftensmad.
Nat i Naturen 2024
7.—8. SEPTEMBER
→ Skal du og din familie have fantastiske oplevelser i mørket og opleve en nat under stjernerne?
Kom med til Nat i Naturen d. 7.—8. september 2024!
ADVENTURESPEJD (LIGA)
Nathejk 2024
20.—22. SEPTEMBER
→ Nathejk er Danmarks største, tilbagevendende adventurespejderløb.
UDDANNELSESMARKEDER
Klan- & lederevent med Uddannelsesmarked i 2024
27.—29. SEPTEMBER
→ Sidste weekend i september holdes Klan- & lederevent med Uddannelsesmarked.
LEDERKURSER
Ledelseskursus 1 – Oktober 2024
4.—6. OKTOBER
→ Et udendørs kursus, som gør dig endnu bedre til at lede blandt voksne frivillige og sammen sætte det rigtige hold, der kan samarbejde og udvikle sig i takt med gruppen.
ADVENTURESPEJD (LIGA) Dilleløbet 2024
5.—6. OKTOBER
→ Dilleløbet og vildmarkens beboere inviterer atter til oplevelser i naturen.
UNGDOMSKURSUS PLUS-start
13.—19. OKTOBER
→ Er du gået død i Instagramreels og mangler du fart, vand og eventyr til at rykke dine grænser?
- Så tag med på PLUS T!
ADVENTURESPEJD (LIGA) Fenrisløbet 2024
26.—27. OKTOBER
→ Fenrisløbet er klar til igen at give dig en oplevelse udover det sædvanlige!
FOKUSKURSER
Vægklatring – Instruktør 1-uddannelse
2. OG 16. NOVEMBER
→ Skal dine spejdere udfordres med toprebsklatring? Så er denne instruktøruddannelse noget for dig!
ADVENTURESPEJD (LIGA) 24 Silkeborg 2024
8.—9. NOVEMBER
→ 24 Silkeborg er et tværkorpsligt, årligt tilbagevendende løb over 24 timers varighed, altid i Silkeborgområdet. Du deltager sammen med din patrulje, der kan være på mellem 3 og 7 medlemmer.
Sæt kryds i kalenderen d. 15.—17. november, hvor vi igen mødes til årets Korpsrådsmøde i Billund!
På dds.dk/aktiviteter finder du over 700 aktiviteter til næste møde, tur eller lejr. Her er tre af dem.
Lav en strandbordskåner
Det skal du bruge
→ Små flade strandsten
→ Gråt eller sort filt
→ Limpistol med limstænger
Sådan gør du Saml en bunke små flade sten og arranger dem på et stykke gråt eller sort filt eller en tynd træplade. Lim stenene fast på filten eller pladen.
De skal ikke ligge alt for “pænt” - det virker bedre, hvis de ligger lidt tilfældigt.
Klip eventuelt det filt af, der stikker uden for stenene.
Det skal du bruge
→ Lige pind på ca. 30–40 cm
→ Rund kartoncirkel
→ Tusch til at skrive tal på kartonen
Sådan gør du I kan lave et simpelt solur ved at sætte en pind i jorden. Pinden skal stå skrå i jordens nord-syd akse, og toppen af pinden skal være mod nord. I Danmark skal den hælde 56 grader.
Hvis I placerer pinden i centrum af et cirkelformet stykke karton, kan I indtegne klokkeslættet i løbet af dagen (ca. 6–18) og bruge uret resten af ugen/lejren.
Det skal du bruge
→ Olivenolie
→ Tang (fx sukkertang, søl, vingetang, savtang, blæretang)
→ Havsalt
Sådan gør du Klip eventuelt tangen i små grene eller stykker.
I ovn
1. Vend tangen med olivenolie og havsalt.
2. Bred tangen ud på en bageplade med bagepapir.
3. Bag den i ovnen i ca. 1 time ved 80-100 grader, til tangen er helt sprød.
I en gryde
1. Tangen lægges i en gryde med varm olie og tages op efter et par sekunder. Vær opmærksom på, at det går hurtigt.
2. Når du tager tangen op af gryden, så lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle.
3. Drys eventuelt lidt salt over.
Server chipsene som sjove og anderledes chips med dip, som pynt eller som et sprødt element til din mad.
