Spejdernes
Lejr 2026
Planlægningen er i gang
Spejdergrupper i vækst To grupper fortæller om deres erfaringer med at blive flere spejdere
Ud på tur Guide til Danmarks 10 skønneste shelters
Spejderhistorie Hvordan er spejder blevet opfattet gennem historien?
Passion for grøn bålmad Inspiration til to lækre efterårsretter
04
Noter og nyheder → Nye lommebøger, nyt dds.dk og Fremtidens Spejderhytte.
12
Spejdernes Lejr 26
→ Vær med til at skabe Nordens største spejderlejr.
14
Slip fantasien løs → Tilsæt ekstra krydderi til spejdermødet.
16
Spejderhistorie:
Grin med spejderne
→ Hvordan har samfundet set på spejderne gennem tiden?
20
Flere spejdere
→ Læs hvordan to grupper arbejder med at få flere spejdere.
22
Sov ekstra godt → Guide til de skønneste shelters i Danmark.
24
Konkret bæredygtighed → Inspiration til mere grøn bålmad og at opnå en maritim nyttehave.
28
Tag på kursus → Seks spejdere fortæller om deres oplevelser på Gilwellkursus.
30
Lad spejderne lave grøn mad → Lækre vegetariske efterårsopskrifter.
33
Gear
→ Det seje, det smarte og det uundværlige. Spejder Sport har fået nye produkter!
34 Kalender
→ Skal du med på kursus, løb eller noget helt tredje?
35 Aktiviteter
→ Tre gode aktiviteter til spejdermødet.
Rettigheder
Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorps-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.
Tjek deadline for korpsets udgivelser på dds.dk
Annoncer og redaktion magasiner@dds.dk
Oplag 10.000
Tryk ReklameTryk
Bemærk
Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.
WWW spejder.dk og dds.dk
Vagttelefon uden for kontortid Tlf.: 32640099
36
Korpsrådsmødet 2024
→ Flere spejdere — flere ledere.
FOTO CHRISTOPHER HESSELBERG
Signe Hegelund Redaktør →
Det er et par måneder siden, at vi bød det nye spejderår velkommen.
Rundt om i landet er der spejdere som er kommet tilbage fra sommerferien og spejdere som er helt nye i vores organisation. Der har der stået gode ledere klar til at modtage dem og give dem en masse gode spejderoplevelser. For mig har starten været lidt mærkelig. For første gang i rigtig mange år, er det ikke mig som tager imod et nyt hold minispejdere hjemme i min egen spejdergruppe. Før sommerferien valgte jeg at lægge ledertjansen på hylden for en stund. Jeg har lyst til at finde ud af, om der er andre ting i spejderland, som jeg skal opleve og være en del af. Jeg har ikke fundet ud af, hvad mit næste sted skal være. Men det der med at være spejder er jo tit en livslang karriere. Så der er heldigvis masser af tid og masser af muligheder.
Rigtig mange spejdere finder deres hjem i teamene bag vores mange ledelseskurser. Hvert efterår kulminerer mange måneders planlægning i de vildeste efterårskurser. Måske har du lige har sendt en masse tropsspejdere af sted på PLan. Eller du er selv en klanspejder på vej mod PLUS. Uanset, så ved jeg, at der står nogle virkelig seje teams klar til at give alle spejdere nogle uforglemmelige oplevelser.
Når spejderne er kommet hjem fra kursus og det sidste kitkat-telt er blevet pakket ned, så begynder vi at kigge frem mod årets korpsrådsmøde. Sidste år valgte vi en ny korpsledelse, så i år bliver fokus på vores vedtægter og måske også den næste udviklingsplan, som vi skal stemme om til næste år. Jeg glæder mig til et skud spejderdemokrati, der helt sikkert bliver krydret med mødet med en masse gode venner.
Jeres historier inspirerer andre
Har jeres spejdergruppe knækket koden til det helt gode generalforsamlingsarrangement, eller har jeres tropsspejdere planlagt noget, der giver værdi i lokalsamfundet?
Måske du har brugt dine spejderfærdigheder i en kontekst, hvor du ikke havde regnet med det? Vi vil gerne høre jeres historier. Send os en mail, så ser vi på det. → magasiner@dds.dk
Her på redaktionen håber vi, at du vil finde inspiration og føle dig underholdt gennem magasinet. Vi har som altid forsøgt, at sammensætte magasinet, så alle kan finde noget der er relevant. Hvert år prøver nogle af vores seje ledere kræfter med Gilwell, vi har snakket med nogle af dem, som har fået deres perler. Vi tager også et kig på den gode fantasiramme og så er vi dykket ned i spejderfællesskaber. Du kan også finde inspiration til din efterårsferie, og så er der masser af tips til bæredygtighed i gruppen.
Jeg håber, at du kan finde inspiration til dit eget spejderliv og måske endda læse noget, som du finder lærerigt.
Rigtig god læselyst!
Signe Hegelund, redaktør
Lavet ud fra spejdernes egne ønsker til emner
Svarene var mange og klare, og var blandt andet mere kode og bål; flere tegninger med glade spejdere, og en hånd til det med at være på spejderløb. Niels Jakob, Allan og resten af arbejdsgruppen spurgte mikro-mini- og juniorspejdere på tværs af landet, hvad de ønsker sig af nye lommebøger, og hvad for emner, de vil have i en lommebog, for at de bruger dem. De emner, som spejderne ønsker sig, er kommet med og fylder i bøgerne. “Det kan være sikkerhedsreglerne for økse, huskeregler for førstehjælp og en guide til at lave et bål,” fortæller Niels Jakob Søe Loft.
Nye lommebøger til mikro, mini og junior hjælper med alt det, man kan være i tvivl om som spejder, når man er på tur eller står på et ugemøde. Bøgerne erstatter Gnisten, Flammen og Ilden.
→ “Det her er spejdernes bøger. De skal være forståelige og lettilgængelig, også for de mindre spejdere med masser af gode tegninger og minimal tekst”
Sådan beskriver to af de spejdere, der har været med til at lave de nye lommebøger, Allan Jæger Larsen og Niels Jakob Søe Loft, de nye lommebøger til mikro, mini og junior. De tre nye lommebøger er lavet, så aldersgruppen selv kan læse dem og med færre ord og flere tegninger.
“Hvis der ikke er en leder i nærheden, så skal lommebogen være det naturlige og nemme sted at finde svar, der er let brugbare,” fortsætter de to.
De har sammen med 9 andre spejdere i en arbejdsgruppe brugt de sidste to år på at først undersøge, hvad der skulle i bøgerne, og siden skrive dem. Spørgsmålet var; hvad får en spejder til at tage lommebogen op af lommen og bruge den?
Nye lommebøger til spejdere
→ Efter 20 år er der nu udgivet nye lommebøger til mikro-, mini- og juniorspejdere. Bøgerne er designet i øjenhøjde med spejderne, med færre ord og flere tegninger, så de er nemme at bruge, også uden en leder i nærheden. De indeholder klassiske spejderfærdigheder som førstehjælp, naturkendskab og bålregler.
Lommebøgerne kan købes i Spejder Sport til 30 kr. pr. stk.
Bøgerne indeholder klassiske færdigheder, som førstehjælp, naturkendskab og kode, alt sammen opdateret og nytegnet. Men der også kommet nye emner til, der fylder, når man er ny spejder eller skal sove ude for første gang - for hvad vil det egentlig sige at være på et spejderløb eller sove væk hjemmefra? Der er også kommet et afsnit om bæredygtighed.
Alle emnerne er nøje udvalgt ud fra, om en spejder vil åbne sin lommebog for at blive klogere på lige præcis det.
To års arbejde med at ramme lige dét spejderne vil have
Arbejdet med de tre lommebøger startede for to år siden, da de 11 spejdere satte sig for at lave efterfølgerne til Gnisten, Flammen og Ilden.
“Målet var, at bøgerne her skal bruges, har deres faste plads i uniformslommen og bruges i spejderlivet” fortæller Don Juul Madsen og Nic Ejsted, som også har været med til lave de nye bøger.
Både de nye og gamle emner blev undervejs skrevet ned og illustreret, og nok så vigtigt, testet af på spejdere i udvalgte grupper. Det skete for finde det rette niveau af ord og tegninger, og for at finde ud af, om emnerne handlede om det, som spejderne efterspurgte.
“Hvis spejderne ikke har lyst til at bruge den, er den ikke noget værd. Derfor skal den være lettilgængelig og forståelig,” slutter Niels Jakob Søe Loft af.
Resultatet er de første nye lommebøger i 20 år, som er tilgængelige i Spejder Sport.
Der er bogreception for lommebøgerne på dette års Korpsrådsmøde, hvor man kan hilse på de frivillige spejdere bag og fejre de nye bøger.
Spejdere fra hele landet var inviteret ind til at mødes med folketingspolitikere til dette års udgave af Spejderne på Slotsholmen. Her deltog alle i et spejderløb med folketingspolitikere på Christiansborg, hvor de sammen skulle løse opgaver på seks poster omhandlende demokratiet. Dagen gav anledning til mange gode snakke mellem politikerne og spejderne.
→ Der var højt humør og stor nysgerrighed, da omkring 100 spejdere kom ind på Christiansborg, hvor de mødtes med 15 medlemmer af Folketinget. Her blev spejderne delt op i patruljer sammen en folketingspolitiker, og sammen blev de sendt ud på et spejderløb bestående af seks forskellige demokratiposter.
Demokratiet i fokus
For mange børn er spejderbevægelsen et af de første steder, hvor de lærer at tage ordet i en forsamling, ligesom der findes demokratimærker eller lignende i Spejdernes fem medlemskorps. De demokratiske værdier er vigtige for spejderbevægelsen, og derfor er Spejderne på Slotsholmen en god anledning til at en samtale med politikerne i øjenhøjde.
På spejderløbet skulle spejderne og politikerne sammen løse nogle udfordringer med fokus på forskellige aspekter af demokratiet. Fx hvordan man forhandler en finanslov, arbejder med kunstig intelligens eller løser krisesituationer som Covid-19 pandemien.
Mulige samarbejder blev vendt
Inden spejderløbet havde repræsentanter fra den danske spejderbevægelse mødtes med medlemmerne af Folketinget for blandt andet at snakke om mulighederne for at styrke børns trivsel samt bruge spejderbevægelsens 70.000 medlemmer fordelt på cirka tusinde lokale foreninger i udviklingen af nye naturområder. Det medførte en god og konstruktiv dialog, der vil fortsætte i den kommende tid.
Læs mere om formålet med Spejderne på Slotsholmen på spejderne.dk
→ Det nye dds.dk sætter spejderlederne i centrum, hvilket afspejles i en søgebaseret forside, hvor søgefunktionen er blevet opgraderet og placeret centralt, så det er nemt at finde specifikt indhold. Hjemmesiden er desuden blevet nemmere at navigere, takket være en ny menustruktur, der tager udgangspunkt i brugernes behov. Den nye menustruktur består af fem underpunkter: spejderledelse, aktivitet, uddannelse, administration og organisation.
Det Danske Spejderkorps’ hjemmeside, dds.dk, opgraderes med et nyt design, der har fokus på at gøre det lettere for spejderledere og andre brugere at navigere i indholdet. Opgraderingen er baseret på en omfattende undersøgelse blandt spejderledere, som viser, at mange ledere efterspørger mere viden og inspiration til emner, der allerede findes på dds.dk, men som på den nuværende hjemmeside kan være svære at finde.
Under ‘Spejderledelse’ vil man fremover finde indhold målrettet ledere i de forskellige grene. Desuden vil der være indhold til andre ledelsesposter, såsom bestyrelsesmedlemmer, gruppeleder og divisionsledere. ‘Aktivitet’ vil tilbyde inspiration, metode og hjælp til at afholde aktiviteter, møder og ture i spejdergrupperne, mens ‘Uddannelse’ gør det let at finde relevante kurser og uddannelser for ledere og andre medlemmer. Under ‘Administration’ bliver det nemt at finde hjælp til administration af spejdergrupper, herunder hjemmesider og medlemsservice, og ‘Organisation’ vil give information om Det Danske Spejderkorps som organisation, herunder kontaktoplysninger, strategier og struktur.
Udviklingen af det nye design har haft fokus på at gøre siden mere mobilvenlig, så den i højere grad kan bruges på telefonen. Du kan opleve det opgraderede dds.dk fra slutningen af oktober.
De grønne pigespejdere Det Danske Spejderkorps Frivilligt Drengeog Pige-Forbund, FDF
AABYBRO
HJALLERUP
KFUM-Spejderne Samarbejdende foreninger
OKSBÅL
VEFLINGE
PADBORG
LØGSTØR
ØRSTED
VIBORG
GALTEN
HØJBJERG
HORSENS
JELLING
ODENSE
SLANGERUP
MÅLØV
TAASTRUP
HEDELAND
THURØ
MARSTAL
→ Den A.P. Møllerske Støttefond har doneret 32 af Fremtidens Spejderhytter til lokale spejder- og foreningsgrupper over hele landet. 16 af hytterne går til foreninger fra Det Danske Spejderkorps, og de vil skabe rammerne for fællesskab og friluftsliv for tusindvis af børn og unge. Hytterne opføres i Jylland, på Fyn og Sjælland, og donationen vil gavne over 2.260 medlemmer på tværs af 34 foreninger.
1 HVAD HEDDER DEN NYE KOGEBOG
SOM DET DANSKE SPEJDERKORPS UDKOM MED I APRIL 2024?
A: BÅL, MÅLTID OG SAMVÆR
B: ILD, MAD OG FÆLLESSKAB
C: BÆREDYGTIGHED OG FÆLLESSKAB
2 I HVILKEN KOMMUNE SKAL JAMBOREE 2031 AFHOLDES I?
A: SILKEBORG
B: HORSENS
C: HØJE TAASTRUP
3 HVOR MANGE HYTTER EJER DET DANSKE SPEJDERKORPS?
A: 5
B: 7
C: 9
4 HVAD SKAL DET INDERSTE LAG VÆRE, IFØLGE “TRELAGSPRINCIPPET”?
A: ISOLERENDE
B: VAND- OG VINDTÆT
C: SVEDTRANSPORTERENDE
5 HVOR MANGE WATT PRODUCERER KROPPEN I TIMEN I FORM AF AFGIVET KROPSVARME?
A: 50 WATT
B: 75 WATT
C: 150 WATT
6 HVAD GÅR MÆRKET “NEJ CAP” UD PÅ?
A: AT SÆTTE ORD PÅ SINE GRÆNSER OG ARBEJDE MED AT HÅNDTERE SVÆRE SITUATIONER
B: KUN AT SIGE “NEJ” HEN OVER 3 SPEJDERMØDER
C: AT ØVE SIG I AT SIGE “NEJ” PÅ I FORSKELLIGE TONELEJE, SPROG OG DIALEKTER.
7 HVEM ER VÆRTSKOMMUNE FOR SPEJDERNES LEJR 2026?
A: RANDERS
B: LOLLAND
C: SILKEBORG
9 HVORFOR GÅR VI MED TØRKLÆDE?
A: DET SYMBOLISERER SPEJDERFÆLLESSKABET
B: DET ER EN PÅMINDELSE OM AT GØRE ÉN GOD GERNING OM DAGEN
C: DET SER SEJT UD
10 HVOR MANGE SPEJDERGRUPPER ER DER I DANMARK?
A: 176
B: 214
C: 377
En sommer beriget af #SOMMERLEJR, Sankt Hans i Gudenå, søfart og fiskeri og seje #SOLARIS-VINDERE. #SPEJDERLIV er #FÆLLESSKAB #KOMOGVÆRMED.
Gå selv på opdagelse på Instagram og tag dit næste eventyr med #SPEJDER
55°66’19.0”N 12°03’34.1”E
HELE DANMARK UNDER SAMME HIMMEL
→ Nat i Naturen 2024, afholdt den 7. september, viser en fantastisk tendens – flere danskere har fået smag for nattens eventyr!
De over 140 arrangementer, kreative påfund og masser af inspiration til at deltage på egen hånd har åbnet danskernes øjne for Nat i Naturen, og mange har begivet sig ud i mørket for at opleve naturen om natten.
Vi gør det hele igen næste år den 5.-6. september 2025, når Naturstyrelsen, Friluftsrådet, Det Danske Spejderkorps og Ungdomsringen inviterer til Nat i Naturen.
Har du mod på noget af det største, du som dansk spejder kan medvirke til at udvikle? Så er det nu, at du skal melde dig som frivillig i Spejdernes Lejrs tværkorpslige fællesskab, hvor over 4.000 frivillige trækker i samme retning for at give 35.000 deltagende børn og unge en uforglemmelig spejderlejr fra den 18. til 26. juli 2026.
←
Lejrledelsen for Spejdernes Lejr 2026
Bagerst fra venstre: Andreas Lynnerup (AoE), Kathrine Skjoldemose (ØBI), Kenneth Bonnichsen (LEJ), Allan Eriksen (FRI), Kasper Hjortshøj (IB), Kasper Madsen (Sek), Jacob Stentoft (FRI), Bue Heckmann (Sek).
Forrest fra venstre: Mathias Højsting (AoE), Cecilie Nielsen (LC), Zenia Bille (ØBI), Jacob Nielsen (LEJ), Frida Therkildsen (IB), Julie Søndergaard (KOM), Christian Bruun (KOM), Marie Christensen (LC).
Desuden er Katrine Bastrup sidenhen kommet til som områdechef for Deltagere.
→
Åbningsbålet på Spejdernes Lejr 2022 blev overværet af 30.000 forventningsfulde spejdere. FOTO JOHNY KRISTENSEN
→ Den kommende lejr afholdes i Hedeland Naturpark, og det er første gang, at lejren afholdes samme sted som en tidligere lejr. Det giver nogle organisatoriske fordele, da lejrorganisationen blandt andet kan genbruge noget af den sidste lejrs infrastruktur og samtidig bygge videre på konkrete erfaringer fra 2022-lejren. Dog vil lejren på ingen måde blive en kopi af den sidste – både fordi det fysiske lejrområde er ændret og fordi, at lejrorganisationen er meget opmærksom på, at deltagerne skal have to forskellige lejroplevelser.
Hvad er visionen for Spejdernes Lejr 2026?
I juni havde lejrledelsen sit første fysiske møde, og her blev den blandt andet enig om lejrens vision, der har tre fokusområder:
• Spejdernes Lejr 2026 er et forpligtende fællesskab af 35.000 børn, unge og voksne, som sammen skaber Nordens største spejderlejr.
• Spejdernes Lejr 2026 rækker ud over spejderbevægelsen og er en aktiv del af det omkringliggende samfund.
• Spejdernes Lejr 2026 tager bevidste valg i relation til mennesker og miljø
Visionen for lejren vil i den kommende tid blive foldet ud, men ambitionen er blandt andet at lejren skal være en løftestang til mere end blot ni dages lejrtur i grupperne.
Hvordan er de frivillige organiseret?
Lejrorganisationen er delt op i syv områder, der hver har deres ansvarsopgaver som i sidste ende skal skabe en forrygende lejr for alle deltagerne. Hvert område har to chefer, der udgør lejrledelsen sammen med lejrcheferne – Cecilie Viborg Nielsen og Marie Torp Christensen - og Spejdernes sekretariat.
• Økonomi, Bæredygtighed & Indkøb (ØBI): I området ligger al indkøb med et stort fokus på bæredygtige valg samt økonomistyring på tværs af hele Spejdernes Lejr 2026.
• HR og Frivillige (FRI): Vi forventer, at 4.000 frivillige melder sig til at være en del af Spejdernes Lejr 2026. Områdets ansvar er at hjælpe til med at rekruttere frivillige, varetage deres trivsel og sikre, at lejren bliver ordentligt evalueret.
• Kommunikation og Interessevaretagelse (KOM): Her ligger al lejrens interne og eksterne kommunikation samt interessevaretagelse både politisk og i forhold til eksterne partnere.
• Infrastruktur og Beredskab (IB): Lejrens fysiske og digitale rammer varetages af cheferne på dette område, som blandt andet har ansvar for infrastruktur, lejrpionering, beredskab og sikkerhed samt IT-infrastruktur.
• Lejrplads & Lejrliv (LEJ): Området har til formål at skabe plads til lejrlivet på tværs af både fællestorve, underlejre samt mad og handel.
• Deltagere (DEL): Ingen Spejdernes Lejr 2026 uden deltagere, som er områdets fokus. Her indhentes lejrens vigtigste information i forbindelse med tilmeldinger og praktik omkring deltagere fra ind- og udland, hvorfor en stærk evne til at koordinere og elske Excel er en fordel.
• Aktiviteter og Events (AoE): De store og små oplevelser gemmer sig her. Området samler alle aktiviteter, events herunder på den store scene og aktiviteter i samarbejde med lokalområdet.
Sådan bliver du en del af lejrorganisationen
Vi er allerede over 100 frivillige, der er i gang med at skabe rammerne for lejren, men vi vil meget gerne have dig med, hvad enten du ønsker at være tovholder på din egen idé eller bidrage til et udvalgs arbejde og dets fællesskab. Skriv til frivillig@sl2026.dk og husk at skrive, hvilket område du kunne tænke dig at være frivillig i og eventuelt, hvad du kunne tænke dig at lave.
Du kan også besøge vores jobbank på job.spejderneslejr.dk
Hvad kommer det til at koste at deltage?
Lejrorganisationen er i fuld gang med at lægge lejrens budgetter og indhente tilbud på forskellige kerneopgaver. Derfor er organisationen endnu ikke klar til at melde ud, hvad det kommer til at koste at deltage på lejren.
De vigtigste informationer bliver naturligvis sendt ud til dig og din gruppe, men hvis du løbende vil følge med i lejrens planlægning, så følg lejrens facebookside @spejderneslejr indtil lejrens hjemmeside lanceres i begyndelsen af 2025.
Hvis du har spørgsmål, så er du også altid velkommen til at skrive til sl@spejderne.dk
SPEJDERNES LEJR
→ Spejdernes Lejr varer i ni dage og afholdes hvert fjerde år i juli måned
→ Det forventes, at 35.000 deltagere og 50.000 gæster besøger lejren
→ Inden lejren, opføres der en midlertidig by med bl.a. hospital, beredskab, butikker, scene og et voksenområde
→ Der udvikles over 300 aktiviteter med tilsammen en million aktivitetstimer
→ Cirka 10 procent af deltagerne kommer fra andre lande end Danmark
→ Over 4.000 frivillige lægger cirka 600.000 timer i at planlægge og eksekvere lejren
→ Spejdernes Lejr arrangeres af foreningen Spejderne i samarbejde med de fem medlemskorps
Lav en flaskepost, sejl med piratskibet, gå planken ud, inden I laver sørøverhatte og klapper for øjet. Dette lyder måske som noget fra en “Skatteøen”-film, men det er også en måde at tilsætte ekstra krydderi til spejdermødet, som kan gøre jeres aktiviteter endnu sjovere og mere spændende for spejderne.
Fantasirammer kan sagtens bruges i det daglige spejderarbejde Fantasirammer er ikke kun noget, man bruger til spejderløb eller kurser. De kan også forvandle en klassisk spejderaktivitet til en helt ny oplevelse. I kan endda prøve at bruge den samme fantasiramme gennem en hel weekend eller sommerlejr og tilpasse aktiviteterne derefter. Måske kan I allerede i invitationen skabe spænding ved at synliggøre fantasirammen. En fantasiramme behøver ikke at koste en formue – en tur i genbrugsbutikken kan skaffe jer en sjov hat eller en blazerjakke, og spejderne kan selv bygge kulisser og kostumer af genbrugsmaterialer.
JA TAK NEJ TAK
→ Sæt musik på for at skabe den rette stemning og få spejderne til at leve sig ind i fantasirammen.
→ Sørg for udklædning, både til ledere og spejdere – det hjælper spejderne med at tro på fantasirammen.
→ Lederne skal selv lege med – hvis de ikke gør det, bliver det mindre sjovt og troværdigt for børnene.
→ Hvis fantasirammen bliver for kompleks eller forvirrende, kan spejderne ikke følge med og får mindre ud af aktiviteten.
→ Lange forklaringer kan hurtigt få spejderne til at miste interessen for aktiviteten.
→ En halv færdig fantasiramme mister hurtigt sin wow-effekt.
HER ER ET PAR FANTASIRAMMER SOM INSPIRATION
→ Eventyr
→ Zombier
→ Tidsrejse → Robot → Pirat
Fordelene ved fantasirammer er mange
En god fantasiramme skaber flere mindeværdige oplevelser for jeres spejdere og gør det lettere at huske det, de lærer gennem leg. Det kan også gøre det sjovere at deltage i aktiviteterne, og I kan motivere spejderne endnu mere, når aktiviteterne er pakket ind i en fantasifuld ramme. Husk, at fantasirammer kan tilpasses alle aldre. Tropsspejdere synes måske ikke, det er sjovt at befri en troldmand fra en drage, men vil hellere finde en kur mod en zombieepidemi, mens mikrospejdere ville elske at bekæmpe en drage. Fantasirammen kan også bruges til at skabe struktur i mødet – fx at troldmanden skal være befriet senest kl. 19.30, eller at et bestemt område ikke må betrædes, fordi “jorden er giftig.”
To måder at skabe en fantasiramme på
Der er to gode tilgange til at skabe en fantasiramme. Den ene er at vælge fantasirammen først og derefter planlægge aktiviteter, der passer ind i den. Fordelen ved dette er, at aktiviteterne lettere kan tilpasses rammen. Ulempen er, at det nogle gange kan være svært at finde passende aktiviteter eller justere dem til det spejdermærke, gruppen arbejder på. Den anden måde er at planlægge aktiviteterne først og derefter lægge en fantasiramme over dem. Fordelen her er, at rammen præcist kan passe til aktiviteterne, men det kan være en udfordring at finde på en sjov fantasiramme bagefter.
Kast jer ud i det!
Det kan føles uvant som leder at skabe en fantasiramme og leve den fuldt ud, men hvis I tør, vil I opleve, hvor sjovt det er – og se spejdere, der er motiverede på en helt ny måde. Tænk ud af boksen – det er her, de bedste idéer opstår. Vær ikke bange for at være skør, så længe der er en rød tråd gennem udførelsen. Det kan være en fordel at vælge en fantasiramme, der passer til spejdernes interesser. Følg med i, hvad der er populært hos jeres målgruppe, og skab en fantasiramme ud fra det. Hvis I tør skabe en fantasiramme for jeres aktiviteter, tør jeg godt love, at I vil få nogle helt nye og spændende oplevelser – og begejstrede spejdere!
Hvad er en spejder? Det spørgsmål kan besvares på mange måder. Vi kan lade uniformen være afgørende, spørge, om de føler sig som spejdere eller undersøge deres opførsel. Så skal vi bare finde ud af, hvem, der bestemmer, hvordan en “rigtig” spejder opfører sig. En med kendskab til spejderbevægelsen ville måske pege på spejderloven. Men hvad med dem, der ikke er spejdere? Hvordan har samfundet set på spejderen?
Selve billedet på hjælp og naturbeskyttelse
Selv hvis Trilles tegneserie og Tinka ikke var udkommet i et spejderblad, så ville ingen være i tvivl om, at Tinka var spejder. Hatten, skjorten og ikke mindst tørklædet afslører med det samme, hvad Tinka laver i sin fritid – og fører sandsynligvis også til, at læseren straks danner sig et billede af, hvordan Tinka nok er som person. Kombinationen af et tydeligt værdigrundlag og tydelige attributter har igennem historien også gjort spejderen til et yndet motiv for avisernes vittighedstegninger.
En rask “spejderdreng”
De første spejdere var drenge. Og i begyndelsen af 1910erne begynder de første historier om “spejderdrenge” at dukke op i danske aviser og børnebøger. Historierne handler ofte om drenge, der har været ude på øvelser og er kommet til skade og om deres idealer: at være hjælpsomme og samfundsnyttige. Folk lægger mærke til spejderne og i dagligsproget bliver “spejderdreng” efterhånden et ord, som beskriver en, der måske ikke var spejder, men i hvert fald lidt for frisk, idealistisk – og en kende naiv.
Pigerne kom også hurtigt med i spejderarbejdet, men synet på dem, var mere splittet. På den ene side kunne de blev kaldt for rå, og på den anden side blev en “pigespejder” også – ligesom “spejderdreng” et ord for en særlig from og flink person. En opfattelse, som pigespejderne ikke altid delte. Samfundet og spejderne ikke altid har været enige om, hvad en spejder egentlig skulle være. Men det er spejderne heller ikke altid selv. En gang imellem så siger spejderlovens idealer og håndbøgerne et og spejdernes egne historier noget (lidt) andet.
En tradition for røverhistorier Trille, eller Thora Lund, som hun egentlig hed, stod i mange år bag utallige illustrationer i lige så mange udgivelser fra Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps. Hendes streg var let, og hun kunne se verden fra spejdernes eget perspektiv. Hendes illustrationer kunne være seriøse, belærende og formanende, men for det meste var de glade, venlige og med fokus på spejderarbejdets leg, sjov og nogle gange også mere mærkelige sider.
En af Trilles faste figurer var pigespejderen Tinka, der var hovedperson i sin egen tegneserie i DDPs medlemsblad. Tinka var i sig selv lidt en karikatur på den lidt drengede pigespejder, der med ildhu lagde meget – og nogle gange måske også lidt for meget energi – i sit spejderarbejde og repræsenterede en modpol til det mere polerede indtryk af pigespejderne som særligt flinke.
På den måde skriver Tinka sig ind i spejdernes egen tradition for sange, sketchs, skrøner, og lejrbålshistorier om spejdere og deres bedrifter i en mere eller mindre ubestemmelig fortid, og som uanset deres sandhedsværdi leverer vigtige myter om, hvad en spejder kan være til de næste generationer. Nogle historier er blevet udgivet i bøger som serien med om Peter Svupstiks oplevelser med Bøffelpatruljen, mens andre er omsat til sange der strækker sig fra “Kære lille moder” til rapgruppen Sort mad. Fælles for det hele er, at skrønerne bygger videre på en tradition, der går tilbage til BPs egne små fortællinger om sine oplevelser.
Når temaer som miljøproblemer og hjælpsomhed skulle illustreres, har spejderen stået på spring for at gøre dagens gode gerning. I 1988 lod Politiken for eksempel nyheden om, at Skandinavisk Tobakskompagni måske skulle sponsorere Møns klint ledsage af en tegning af klinten med tre kæderygende spejdere på toppen, let genkendelige i deres korte bukser, tørklæde, skjorte og spejderhatte. Samtidig stod den hjælpsomme spejder klar, da danskerne i 1973 tilsyneladende var blevet nærige og ikke gav meget til velgørenhed. At netop en spejder stod med indsamlingsbøssen på tegningen, som ledsagede nyheden var næppe tilfældigt.
Endelig er spejderne også kommet i avisen ved egen kraft. En debat om noget så uhørt som upædagogiske spejderledere, der tager scooteren, mens spejderne må slide sig afsted til fods, er sensationelt nok til at kaste en tegning af sig i 1956. I samme kategori finder vi også Bo Bojesen, som i 1961 ikke kan forestille sig et moderne spejderarbejde for piger, og i stedet nærmest ser opløsningen af pigespejderarbejdet for sig, da pigespejderne erklærer, at de vil prøve at blive mere tidssvarende.
I den periode er samfundet og spejderne nok ude af trit. Da spejderne optræder i et afsnit af den populære tv-serie Huset på Christianshavn i 1970, er det fortidens “fornuftige drengespejder”, der er i højsædet. Spejderne selv spiller rollen som stereotypt effektive hjælpere og lidt kedelige dydsmønstre. De lever ganske vist helt op til flyttemand Olsen og vicevært Meyers egne erindringer. Men det er en ungdom af i går, og i baggrunden spørger den slagfærdige værtshusejer Emma undrende sig selv: “Spejderne, findes de endnu?”
En “spejder” søger udfordringer Rygterne om spejderbevægelsens død var ikke bare stærkt overdrevne, billedet af spejderen ændrede sig også markant. Da journalisterne Anders Breinholt og Anders Lund Madsen i 2005 begyndte som værter for radioprogrammet De sorte spejdere var den flinke spejder langt væk. På udsendelsens promobilleder lignede værterne ganske vist spejdere til forveksling, men hænderne gjorde ikke honnør i stedet kastede de djævletegn, og uniformerne var sorte.
De sorte spejdere handlede ikke rigtigt om spejdere, men med navnet udnyttede værterne kraften i billedet af den klassiske, pæne “spejderdreng” og det sorte, ubekendte til at understrege, hvor syret et univers, som radioprogrammet kunne blive. Samtidig viser titlen ikke bare, at ideen om den flinke spejder stadig havde en vis genkendelse, men antyder også, at en spejder ikke altid er så harmløs, som fortidens forestillinger lægger op til. →
Ideen om den ‘udfordrende’ spejder spiller Tjenesten på P3 også på i deres spejdersang fra 2003, hvor en spejderleder ser tilbage på sine mange og udfordrende år som spejder og frem imod den nye karriere i Al-Qaeda. Sangen overdriver og forvrænger billedet af spejderbevægelsen, men løfter på samme tid flere centrale problemer og perspektiver på spejderarbejdet frem. Hvordan kan spejder for eksempel være for alle? Ved ikke at være som lederen i sangen. Og hvad er det interessante i spejderarbejdet: det udfordrende, det anderledes og en tillid til spejdermetoden, som sangen hylder - på sin egen facon. Endelig finder vi en aktiv og desuden nuanceret spejderkarakter i Betsy and the Mutant Scouts, som er skabt af danske Tor Fruergaard og handler om den klodsede, følsomme men også beslutsomme spejder Betsy, som sammen med karikaturen på den upædagogiske leder Leo og den mere klassiske spejderdreng Lars får problemer, da et nærliggende atomkraftværk sprænger i luften under en lejrtur.
Imidlertid har det mere nuancerede billede af spejderen med kant også fået modspil fra amerikanske produktioner som filmen Op fra 2004 og tv-serien Hilda fra Netflix. Begge steder møder vi et ret traditionelt billede af den omgængelige, hjælpsomme og lidt naive spejder med hjertet på det rette sted. Det er ikke skyggen af ironi, når Hilda og vennerne i Spurvetroppen synger om deres hjælpsomhed over for naturen og deres medmennesker.
I hvert fald i Danmark bliver spejderen efter årtusindeskiftet i den grad aktiv. Kontrasten til spejdernes rolle i Huset på Christianshavn kunne dårligt være større. Spejderne skal ikke opretholde normerne, de både udfordrer og overskrider dem. For underholdningens skyld er det nogle gange alle de forkerte normer, som spejderne overskrider, men ved at fremstille spejderen som en karakter med kant, stiller eksemplerne spejderbevægelsen i et friskt lys ligesom Trille gjorde med Tinka årtier tidligere.
Samfundet og spejderne smiler til hinanden Igennem historien har samfundet har lagt mærke til spejderne på grund af andet og mere end deres sjove hatte og farverige tørklæder. Langt de fleste har faktisk en ide om, hvad spejderarbejdet handler om, og at der ligger noget seriøst og gavnligt bag. At arbejdet en gang imellem kan udløse et overbærende smil eller en kvik replik fra samfundet skal bare minde spejderne om ikke at tage sig selv alt for højtideligt.
Men spejderne er heller ikke for fine til at smile eller måske endda grine af sig selv. Spejdersange og sketchs vidner om en levende tradition for selvironi. I en bevægelse med højtidelige ritualer, store idealer og ambitiøse mål på egne og samfundets vegne, sørger de humoristiske indslag sammen med samfundets satire for, at det hele ikke bliver for alvorligt. Både samfundets og spejdernes egne fremstillinger af dem selv skal ses som kreativ kritik og uden den stivner bevægelsen.
Eksemplerne fra de seneste 20 år viser også, at samfundets billede af spejderne har rykket sig sammen med spejderne. Inde bag historierne ligger en grundfortælling, der går fint i spænd med det officielle billede af spejderbevægelsen, som de danske korps prøver at tegne: om spejderne som en bevægelse, der udfordrer børn og unge gennem ansvar og oplevelser i fællesskab i naturen. Men historien viser også, at det image ikke er givet. Det er derimod noget, som spejderne hele tiden må arbejde på at løfte frem, så det er spejderen med kant, som vittighedstegnere griber fat i næste gang.
Alverdens glade Drenge Spejdere af mange forskellige nationaliteter står i regnen og giver honnør for spejderlederen, der kommer forbi. Takket være parløren kan de kommunikere med hinanden.
Schmidt, Alfred (3.5.1858—4.4.1938) tegner, maler, bladtegner
Vi har alle læst udviklingsplanen for korpset. Den hvor vi skal nedbringe ventelister, lave det perfekte spejderarbejde, være urbane, få flere ledere osv. Men hvordan gør man egentlig? Vi har i Wide fundet to grupper med noget på hjerte, som alle er med i korpsets top ti over medlemsvækst, nemlig Spejderne på Holmen (ved Mathias Hesseldahl, gruppeleder) og 4. Absalon (ved Axel Ørndrup, gruppeleder).
Her kommer de 10 bedste råd og lidt mere guldkorn, som vi håber I kan bruge derude.
3. Send lederne på kurser eller opkvalificer lokalt Hos Spejderne på Holmen er de mere eksperimenterende i den forstand at de lader lederne i grenene selv finde deres egen måde at lave ugentlige spejdermøder på – ved at prøve sig frem og lære af hinanden: “Sæt en ramme, og lad lederne udfylde den”.
De bruger meget makkeroplæring, så det bliver leder-learningby-doing. Men gruppen viser også, at de er glade for alle dem der er det. Der er også noget naturligt over dem, der bare fortsætter.
“Man kan se på dem der har talent for ledergerningen – og hvem der skal på kursus”
— Mathias Hesseldahl, Spejderne på Holmen
“Vi var seks ledere på klan- og lederevent i 18, hvor vi havde et oplæg af Christine Qvist om den røde tråd i gruppen. Det gav virkelig meget at være på lederevent, for der har vi tid til at tale sammen. Folk bliver ærgerlige over ikke at have været der og nu tager vi flere og flere på lederdøgn – sammen”.
— Axel Ørndrup, 4. Absalon.
1. Husk at anerkende lederne – når lederne har det sjovt, har spejderne det sjovt
Ledere der har det sjovt bliver automatisk en bedre rollemodel for spejderne – og hos 4. Absalon har de det som mantra, at det skal være sjovt at være leder, for så er det sjovt at være spejder. Det betyder, at de vægter lederpleje højt og sørger for at skabe det gode ledermiljø.
De prioriterer kurser og fællesskaber på ture og lejre, hvor lederne kan vokse og gøre hinanden bedre. Og så sørger de for at have ordentlig struktur i forhold til gruppens planlægning, så alle er glade og bliver orienteret i god tid.
2. Spørg i ventelisten – forældre kan meget mere end du tror, hvis de får vist tillid
Hos de to grupper er der tre forskellige holdninger til medlemslister. Hos Spejderne på Holmen er de er meget fokuserede på kvaliteten i grenene, men vil man have nye ledere, skal man turde at tage chancen og invitere fremmede ind. Har man en venteliste kan man starte dér. Det er helt naturligt, at nogle af de nye stopper efter et år eller to. “Vores erfaring er, at 2/3 fortsætter længere end to år. Vi skelner ikke mellem om de nye har været spejdere før eller ej, men erfaringen viser, at de der har en spejder baggrund kan bidrage med mere”, udtrykker Mathias Hesseldahl, Spejderne på Holmen.
Ventelisten er klar og helt offentlig hos 4. Absalon, men man springer over hvis der er plads i et af vores teams f.eks. som leder, i fondsteamet eller et det praktisk team. Der er mange teams og det giver holdånd. De fleste kender hinanden på tværs, fordi de er gode til at hjælpe hinanden. Der er udvalg til de fleste opgaver, således at lederne ikke står med alle opgaver.
Spejderne på Holmen
Startede med 40 medlemmer inkl bestyrelse, Nu er de snart 210 spejdere, når de sidste er taget ind fra ventelisten, inkl. 39 ledere. Gruppen er nu 5 år gammel og ligger på Christianshavn. Der er ti forskellige grene hos
Spejderne på Holmen, fordi de har åbnet to nye grene om året, for at kunne tilgodese ventelisterne.
→ Er jeres spejdergruppe interesseret i konkret hjælp til at få flere medlemmer? I kan kontakte Philip Stjerneholm, chef for medlemsvækst, på pst@dds.dk
4. Sænk barren for det perfekte spejderarbejde
Det er også vigtigt at sige, at vi som ledere måske sætter barren lidt for højt i forhold til de andre ledere, som er helt nye. Det er vigtigt lige at sænke skuldrene, sige pyt og lære af situationerne. “Det er ikke vigtigt at lave verdens bedste spejderarbejde, men vigtigt at give tillid til at vokse – og hjælpe de andre i gang”, siger Mathias Hesseldahl, Spejderne på Holmen. De stiller også flere krav, jo længere tid man har været leder. De nye vokser med opgaven, når der bliver stillet passende krav, som gradvist bliver større.
Hos Spejderne på Holmen laver de program i maj-april. Grenene vokser lige så stille i størrelse – og altid i dialog med grenlederne – indtil de har samme størrelse som de andre grene. Der er 24 i hver gren og 4-5 ledere. Alle grene har uddelegeret planlægning og ansvar, så ikke alle laver det samme. Der er også nogle der har det fint med at gå til hånde. Det er også helt fint, at grenene ikke er ens – og at de gør hver deres. De har ikke ledermøder, men bruger aktivt grenledermøder i stedet.
Hos 4. Absalon besluttede lederne i 2024 et mål om 24 indmeldte pr. gren. Det er det de mener, der skal til for at få en god fungerende gren. Der er 32 ledere og alle bidrager til at skabe det gode spejderarbejde. De bruger også mange deltidsledere og forældreledere. Det er guld værd. Alle er med til ledermøder, også klanen. Dog krav om minimum en grenen. Der er god opbakning til ledermøderne.
5. Vigtigt med åbenhed og dialog lederne imellem – hav hånden på kogepladen og forventningsafstem hele tiden
“Det der virker, er hele tiden at have hånden på kogepladen. Hvad virker, hvad virker ikke. Og så lave regelmæssig forventningsafstemning. Tal sammen. Der har været en bevidst strategi om at forventningsafstemme i forhold til at lave flere grene – og opdele ad hoc.” – Mathias Hesseldahl, GL Spejderne på Holmen. I starten kan nye grene finde på at holde møder hver anden uge, og så når de er klar skifter de til hver uge Når de starter en gren skriver de ud på ventelisten og så byder forældrene sig til. Det er ikke vigtigt med ture i starten, for det kommer med tiden.
6. Små skridt – stor effekt
“Det allervigtigste råd at give, er at uanset hvad du gør, så er din handling et skridt på vejen mod målet – og selv små skridt kan give stor effekt. Det er ikke det, at du er der – men at du gør noget for gruppen.”
“I stedet for at sige nej eller det plejer vi ikke, så sig Hvordan gør vi det?”
— Axel Ørndrup, GL 4. Absalon
7. Holder hvad vi lover og lover hvad vi holder
Hos begge grupper går det her igen i forhold til ledersamarbejdet. Der er flere der udtrykker, at det er vigtigt, at når vi lover hinanden noget, så holder vi det. Det er også en af de mest basale spejderløfter og dermed også en basal del i det med at være en del af et fællesskab.
4. Absalon
En gruppe i Vanløse, som var på randen af lukning og med tilgroet spejdergrund, da den nuværende gruppeleder kom til i 2018. Med små skridt lykkedes det at få vendt skuden og gjort grunden mere indbydende, og i dag er det en velfungerende gruppe med 150 spejdere, inkl. 32 ledere.
↑ Axel Ørndrup Gruppeleder, 4. Absalon Gruppe
8. Succeshistorierne frem for de dårlige historier avler succes
Det hjælper ikke at murre i hjørnerne. Tal de gode historier op og sørg for at holde motivationen højt. Når først snakken kommer om ledermangel kommer den snigende, når man begynder at nagge. Italesæt fællesskabet og de gode historier lyder det fra begge grupper.
9. Familiespejder er vigtigt for gruppens udvikling
“Noget af det der har virket allerbedst er at få en stabil familiespejdergren. Der vil forældrene gerne være sammen med børnene og også gerne leder for børnene. De er med på turene og en del af lederteamet. Det virker som en stabil fødekæde til gruppen, for forældrene og børnene er dedikerede, og flere forældre fortsætter som ledere efter familiespejd. Hvis barnet starter når det er tre år har forældrene nok været spejdere, for hvem vil ellers lade sin 3-årige lege med ild og klatre i skoven?”
— Axel Ørndrup, 4. Absalon
10. Lederrotation er godt – også i divisionen
Send tropsspejderne rundt imellem grupperne, så de kommer ud og kommer hjem med nye input.
Man sparer meget energi og får et større udbytte, når man laver fælles møder og ture i divisionen; om det så er juniorerne i divisionen eller en divisionsturnering for alle grenene.
En ide kan være, at spejdere i længere tid (14-årige) kan blive hjælpeledere i nabogrupperne. Derved starter de et nyt spejderliv med nye friske øjne – og vokser med opgaven. “Folk der kommer tilbage, har bare en anden energi til gruppen. Det er vigtigt ikke at sætte forventninger om, at alle skal være ledere, men find dem der har potentiale. Og tilbyd det til dem der kan”. — Mathias Hesseldahl, Spejderne på Holmen
Efterårsferien står for døren og hvorfor ikke bruge en nat eller to under åben himmel. I Danmark har vi masser af shelters som borgere helt gratis kan benytte sig af. Nogle kræver en booking, andre er først til mølle. WIDE har fundet 10 shelters rundt om i landet, der ikke vil koste dig noget og som vi i hvert fald gerne vil overnatte i.
MULIGHED FOR BOOKING
KOGLEN TRUE SKOV, ÅRHUS
HAVHYTTEN ROSKILDE FJORD
SHELTER VÆRLØSE FLYVESTATION
SHELTER AVERNAKØ
GØRDING FUGLETÅRN VESTJYLLAND
MOSSKOVPAVILLIONEN ROLD SKOV, SKØRPING
GØRDING FUGLETÅRN VESTJYLLAND
MOSSKOVPAV ILLIONEN ROLD SKOV, SKØRPING
FØRST TIL MØLLE
SHELTER RØSNÆS FYR
SHELTER RINGEBAKKERNE, BORNHOLM
SHELTER MANDEMARKE HAVER, MØN
SHELTER RØNNERHAVNEN, NORDJYLLAND
RØNNE
SHELTER AVERNAKØ
VEJLE
AALBORG
ÅRHUS
SHELTER RØNNERHAVNEN, NORDJYLLAND
KOGLEN TRUE SKOV, ÅRHUS
SHELTER RINGEBAKKERNE, BORNHOLM
SHELTER RØSNÆS FYR
HAVHYTTEN ROSKILDE FJORD
SHELTER VÆRLØSE FLYVESTATION
KØBENHAVN ROSKILDE
SHELTER MANDEMARKE HAVER, MØN
I 2023 vedtog Det Danske Spejderkorps en ny bæredygtighedspolitik og som et konkret resultat af denne indsats er et voksende antal af spejdergrupper begyndt at arbejde med nye bæredygtige initiativer på gruppeniveau. Samlingen af aktive spejdergrupper, der arbejder med bæredygtighed kaldes Den Grønne Avantgarde, og i dag er over 40 spejdergrupper en del af den. Tobias Lau, bæredygtighedskonsulent i Det Danske Spejderkorps, har taget en snak med to spejdergrupper om deres arbejde og erfaringer.
I Vigge gruppe i Roskilde har juniorlederen Jessica Rayburn arbejdet med bæredygtighed siden 2023.
Hvorfor startede I med at lave natur- og bæredygtighedsmøder?
Jeg så en mulighed for at bidrage med mine mange års erfaring fra forskellige økologi- og uddannelsesprojekter. Jeg blev også inspireret af Det Danske Spejderkorps’ nye bæredygtighedspolitik og vidste derfor, at vi ville følge korpsets kurs. For mig er spejderværdier stærkt forbundet med økologiske værdier: Vi ønsker at lære vores børn, hvordan de passer på sig selv, hinanden og verden omkring os. At være spejder betyder at tage børnene med ud i mark og skov, så de kan opleve naturens skønhed og føle sig hjemme udendørs. Det handler om at komme tæt på planter og insekter. Spejderne er nysgerrige og vil gerne lære mere. Jeg er især motiveret af at engagere børn i at forstå, hvorfor menneskers sundhed og naturens sundhed er indbyrdes afhængige: Ren luft, rent vand og sund jord er grundlaget for alt liv.
Jeg var så heldig at finde en medleder i min gruppe, Jarl, som deler min entusiasme og kommer med mange gode ideer. Sammen har vi lavet et program. Der har tidligere været nogle naturaktiviteter i Vigge, så vi har bygget videre på den interesse. Gruppen har været meget støttende, og det har været sjovt.
Hvor mange møder gennemfører I om året, og hvilke grene er det rettet imod?
Sidste år holdt vi fire møder om natur og bæredygtighed for vores juniorafdeling.
Hvad kan være nogle eksempler på aktiviteterne til møderne?
Vi har lavet praktiske aktiviteter, der kombinerer diskussion og læring med kreativt arbejde. Indtil nu har vores møder omfattet: at lave plakater om, hvordan man passer på spejdergrej, designe skilte til affaldssortering, bygge insekthoteller af gamle paller, lave frøbomber og dyrke indfødte vilde blomster omkring spejderhytten samt spise melorme med vores snobrød.
Hvilke aktiviteter har spejderne især taget godt imod?
I sommer deltog vi i den fantastiske Tydal Jamborette i Slesvig. De unge Tydal-ledere sørgede for, at der hele ugen blev serveret mest vegansk mad til alle, med grøntsager og frugt fra lokale gårde. Det var en stor succes. Børnene nød virkelig at lave og spise maden, og vi havde det godt med at spise sunde måltider. Børnene fik Tydal-kogebogen med hjem til Roskilde, så de opskrifter vil vi helt sikkert bruge igen. Vi planlægger også at prøve den nye plantebaserede madkogebog ‘Ild, Mad og Fællesskab’, som er udviklet af Det Danske Spejderkorps sammen med ‘Haver til Maver’. Nogle af vores spejdere har tidligere lavet grøntsagsdyrkningsprojekter med dem gennem deres skole i Roskilde.
Må man godt lade sig inspirere af jeres aktiviteter, hvis man gerne vil lave natur- og bæredygtighedsmøder i sin egen spejdergruppe?
Ja, selvfølgelig!
Hvis man ikke selv ved meget om natur og bæredygtighed, hvordan kan man så komme i gang?
Du behøver ikke være ekspert! Vælg et emne, du er interesseret i, eller spørg børnene om idéer. Økologi og bæredygtighed er forbundne emner, så der er nærmest ingen grænser for, hvad I kan lave. Tænk over, hvilke bæredygtighedsemner der kan supplere de færdigheder, du vil lære dine spejdere i år, fx hvordan man laver en plantebaseret middag over en trangia, eller hvordan man etablerer en lejrplads uden at skade skoven. Du skal tilpasse aktiviteterne til årstiden (fx hvornår skal du så frø?) og have en backup-plan til dårligt vejr. Der er masser af ressourcer online, som kan inspirere dig, startende med DDS’ Aktivitetsdatabase. Du kan også spørge forældre eller lokale venner, om de har ekspertise, som de vil dele.
Hvordan vil I anbefale andre grupper at komme i gang med noget lignende – hvilke erfaringer er værd at give videre? Er der noget særligt, andre grupper skal være opmærksomme på?
Jeg synes, det er ekstremt vigtigt, hvordan vi taler med børn om klima og miljø, så planlæg dine diskussioner med omhu. Jeg ønsker aldrig, at børn skal føle skyld over klimaforandringer eller tab af biodiversitet, fordi intet af dette er deres skyld. Samtidig er børnene klar over, at vi står over for alvorlige miljøudfordringer, og mange børn er ængstelige. Vi skal hjælpe dem med at forstå og håndtere deres frygt. Det tror jeg, vi kan gøre ved at give spejderne styr på små ting, de kan gøre i deres hverdag, så de føler, de kan gøre en forskel. Lad dem også vide, at der er mange andre, der handler positivt, så de ikke føler sig alene. Brug derfor kun lidt tid på at forklare problemerne og meget mere tid på, hvad I sammen kan gøre for at løse dem. Jeg kan godt lide det gamle slogan: ‘Tænk globalt, handl lokalt!’
Vi kan hjælpe børnene med at skabe forbindelse mellem videnskaben og deres eget liv, så de lidt efter lidt kan blive mere aktive og træffe informerede valg. Jeg håber, vi kan hjælpe dem med at gå foran som gode eksempler på en mere bæredygtig livsstil.
Hvordan udviklede og beskrev I aktiviteterne?
Vi brugte tid på at brainstorme idéer og udarbejdede derefter praktiske aktiviteter, der kunne omsættes til mødeplaner på en enkel måde og med små udgifter. Vi forsøgte at bruge materialer, vi allerede havde, i stedet for at købe nye ressourcer. Kig i hjørnerne af din spejderhytte, og du vil finde mange ting, du kan genbruge!
I fortsætter aktiviteterne i 2025 – hvorfor gør I det?
Min drøm er, at vi når et punkt, hvor vi ikke ser natur og bæredygtighed som særlige aktiviteter, vi laver i en uge eller for et mærke, men som en gylden tråd, der løber gennem alt vores spejderarbejde, både i Vigge Gruppe og på tværs af DDS.
Vi i Det Danske Spejderkorps skal alle lære at bruge en økologisk linse, når vi planlægger vores møder og ture, så det bliver normalt at tænke på bæredygtighed hver gang. Vi kan lære vores praktiske spejderfærdigheder med denne bevidsthed. Hvordan planlægger vi transporten, maden, og hvilke materialer vi bruger? Hvordan vælger vi, hvor vi slår teltene op, og hvilket brænde er mere sikkert og bæredygtigt at bruge? Hvordan kan vi lære børnene at reparere spejdergrej?
Hos Spejderne i Nordhavn har spejderlederen Annie arbejdet med bæredygtighed siden 2021 og i år sat gang i et helt projekt omkring en maritim nyttehave.
Hvorfor har I startet en maritim nyttehave op?
Helt kort: Uden hav, ingen søspejdere. Som søspejdergruppe har vores fokus fra starten i 2021 blandt andet været respekt for havmiljøet og naturen. Vores lille strandbred har søgræs, men krabber og muslinger er sjældne gæster. Min tanke var: Hvad kan vi gøre for at skabe mere liv for enden af Vesterhavsvej?
At lave et projekt med børnene for få midler og uden en tung ansøgningsproces, som handler om at fremme livet i havet, virkede oplagt som søspejdere. Børnene hører meget i skolen om, hvor slemt det står til med vores natur. Vi vil vise, at vi med meget lidt kan gøre en forskel. Bæredygtighed er en central værdi i vores aktiviteter i Nordhavn. Vi har fra start fokuseret på at bruge det, vi har lokalt, og hvad vores omgivelser kan tilbyde. Genbrug er vigtigt for os – vores spejderhus er en gammel container, møblerne er doneret, og vores joller er købt brugt. Vi spiser efter sæsonen og laver ting selv med, hvad vi har eller kan finde lige uden for døren. Vi har også bygget højbede og et insekthotel i samarbejde med vores naboer som en del af et biodiversitetsforløb i foråret 2023. Havhaven er derfor en naturlig forlængelse af vores tiltag på land, der skal gøre området mere levende. Bernt fra Havhøst var nem at tale med, og hans begejstring for os som gruppe gav mig blod på tanden. Vi løfter i flok. Sjovt nok er jeg selv landkrabbe og allergisk over for muslinger.
Hvad kan I dyrke i en maritim nyttehave?
Man kan dyrke tang og muslinger. Vi er startet med blåmuslinger, da det var det nemmeste for os. Vi fandt nogle gamle, tunge liner ved Amerika Kaj, som vi brugte til vores opstart og søsætning.
Hvordan fungerer det i praksis?
Vi har den helt simple version. En hjemmelavet line i bedste “gør-det-selvstil”, hængt op mellem anker og bøjer. Herfra er der bundet “strømper” – en form for aflange netposer, som muslingerne kan sætte sig på.
Hvad synes spejderne er spændende ved aktiviteten?
Det er learning by doing. Det er en fælles rejse. Vi har ingen facitliste og lærer sammen. Det er sjovt at få snaskede fingre og være med til at bygge noget op fra bunden. Vi kan se det, vi kan røre det, og de, der har lyst, kan sejle ud og kigge til haven.
Hvad kræver det at holde gang i projektet?
Indtil videre ingenting. Vi hang linen op i februar.
Hvornår kan I høste?
Vi har ikke planer om høst lige nu, men vi skal snart ud og se til haven og gøre status.
Kan I spise muslingerne, når I høster dem – og hvad kræver det, før I kan spise dem?
Ikke endnu. Vi skal sikre os, at de er spiselige, og at kvaliteten er i orden. Det kræver, at vi sender nogle prøver ind til et laboratorium, hvilket koster penge, så lige nu er det mest blot en have. Tænk på det som “vild med vilje” på land, bare i vand. Børnene kan se, hvordan vi får mere liv i vores lille område.
Har I fået hjælp udefra?
Ja, Havhøst hjalp os i gang. Havhøst samler mere end 25 maritime nyttehaver, der dyrker tang, muslinger og østers. De støtter nye initiativer, der fremmer en regenerativ tilgang. Samtidig driver de en national undervisningsindsats, der inviterer børn og unge til at tage aktiv del i den blå omstilling.
Er der andre i lokalområdet, der er interesserede i udviklingen?
Ja, vi har fået meget positiv feedback. Vores naboer og naboforeninger var inviteret og deltog i søsætningsdagen, hvor vi holdt et åbent event. Der kom også 10 personer udefra, som var interesserede, og en nabo fra havnen hjalp med båd, bøje og anker.
Er I begyndt at snakke med andre, som I ellers ikke snakkede med lokalt?
Ja, på søsætningsdagen, hvor vi holdt et åbent event, deltog flere personer udefra, som vi ikke kendte på forhånd.
Hvor tæt på havet bør man være for at give sig i kast med en maritim nyttehave?
Tæt på. Det skal være nemt og bekvemt. “Ude af øje, ude af sind”. At kunne se og forholde os til, at det hænger der, giver os en anledning til at tale om det hver tirsdag, hvis vi har lyst.
Hvad drømmer I om at opnå?
Vi drømmer om at øge børnenes og lokalområdets forståelse for, at selv med små midler kan vi gøre en forskel for vores nærmiljø og havet. Vi kan være med til at forbedre vandkvaliteten, skabe liv i havet, og på sigt håber vi også at kunne høste og smage frugten af vores arbejde.
Er der noget andet, du gerne vil dele med andre spejdergrupper i forbindelse med natur- og bæredygtighedsmøderne?
Jeg kan kun anbefale at række ud til andre organisationer. Det var samtalen med Emil fra Miljøpunkt Østerbro, der satte mig på sporet af Havhøst sidste efterår. Efter lidt googling fandt jeg også Havmiljøvogterne, som har doneret en kæmpe kasse poser. Mange af vores søspejdere er nu også blevet havmiljøvogtere. Der er mange ildsjæle derude, og det er i samtalen med dem, vi kan inspirere hinanden. Vi har også skaffet 5000 kr. via crowdfunding til at bygge insekthoteller, og naboer fra havnen har doneret materialer. Vores nabo Josephine hjalp os hver tirsdag i hele maj med at komme i gang.
På Brejning Efterskole står der udeliv, ansvar, projektledelse og fællesskab på skoleskemaet og i fritiden. Vi tilbyder et skoleår i 9. eller 10. klasse, hvor friluftsliv, ideer og succeser er omdrejningspunkterne i et hverdagseventyr. Tør du udforske grænserne og forlade komfortzonen med 120 km/t? Adventure er for dig, der elsker at løbe i vand til knæene og have mudder i håret. På mountainbike eller i løbesko skal du sammen med dine kammerater prøve nye udfordringer i naturen.
Tilmeld dig en besøgsdag på brejningefterskole.dk, så kan du komme og se nærmere på, hvad et år på Brejning Efterskole kan indeholde.
Seks spejdere fortæller om deres oplevelser på Gilwell i 2024
Gilwell er et kursus i Spejderideen med udgangspunkt i spejderliv, som vi kender det: Friluftsliv, patruljearbejde og aktiviteter, der udvikler os. Ideen til denne artikel opstod i påsken 2024, da jeg gik rundt mellem orange kitkattelte på Hylkedam Spejdercenter. På få dage havde friluftsliv, patruljearbejde og fælles refleksioner skabt et stærkt patruljefællesskab, der til forveksling ligner det, der ofte opstår blandt de spejdere, vi er ledere for. I en uge lavede vi forskellige former for spejderarbejde, imens vi forholdt os til den meningsfulde intention bag: “at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.”
Deltagerne på Gilwell i 2024 spændte bredt i alder, geografi og spejdererfaring, og det har jeg forsøgt at afspejle i denne artikel. Selvom vi tog på Gilwell af forskellige grunde, er det mit indtryk, at vi alle tog derfra med en dybere forståelse for Spejderideen og en god fornemmelse for de spor, vi sætter som bevægelse. Her kan du læse, hvad der har gjort indtryk på nogle af os, der var på Gilwell i 2024.
Arbejdet med Spejderideen har givet fornyet fokus på, hvad vi giver videre.
→ Noget der gjorde indtryk på mig var ugekursets alenehejk. Jeg husker, hvordan jeg reflekterede over ugens oplæg om Spejderideen og over, at mange af mine nære venner i dag er folk, jeg kender fra spejderlivet. Hvis der ikke havde været frivillige unge og voksne til at skabe aktivitet i min lokale gruppe og f.eks. på PLan- og påskekurser, var der mange af de venner, jeg aldrig havde mødt. Derfor glæder jeg mig over, at jeg som leder og teamer bag et PLankursus kan være med til at give det og meget andet videre.
Gilwell giver fornyet fokus og indre spejder-ild.
→ Jeg blev mere spejder i løbet af den uge, vi var afsted. Det sneg sig ligesom ind under huden på mig, og jeg fik en dybere forståelse og en fornyet respekt for pointen med det hele.
→ Formålet om at udvikle børn og unge til vågne selvstændige mennesker, der er villige til at tage et ansvar på sig.
→ Værdierne og metoderne, der bare kan noget helt særligt i vores samfund i dag. Fællesskab, åndelighed og natur.
→ Det er vigtigt, at vi gør en positiv forskel, mens vi er her.
At få sat fokus på det vi faktisk kan med spejderiet, har fyret godt op under min lyst til, at udnytte den mulighed vi har for at gøre en positiv forskel.
Spejdere der er fyldt 21 år og har været leder i mindst 3 år.
Gilwellforløbet består af: → en foropgave hvori du reflekterer over dig selv og dit spejderliv → et ugekursus i påsken → en “aktionsfase” hvor deltagerne arbejder videre med noget fra ugekurset → en opfølgningsweekend i efteråret HVEM KAN
Selve
HVAD ER GILWELL?
Gilwell er et lederkursus, der med aktiviteter og refleksion gør dig klogere på spejderarbejdet, dets metoder og dets formål. Kurset tager udgangspunkt dit personlige engagement i spejderbevægelsen. Se mere på dds.dk.
Den gilwellske magi for mig var, hvordan vi sammen kunne komme tættere på,hvad den der Spejderidé egentligt er for en størrelse.
→ Jeg har nu været tropsleder siden 2019. Det har været fire år uden et eneste kursus i, hvordan man gør den slags. I efteråret 2023, kom jeg derfor frem til, at det var ved at være på tide at komme på kursus, så nogle kloge instruktører kunne lære mig noget klogt om, hvordan man laver spejder. Jeg kunne ikke have taget meget mere fejl. Det skal her siges, at teamet på Gilwell var fantastisk og dygtigt, men det var ikke dem, som jeg lærte mest af. Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, så var det nok heller aldrig planen. Den gilwellske magi for mig, viste sig at være i alle de andre kursister, hvordan jeg kunne give til dem og de til mig, men mest af alt, hvordan vi sammen kunne komme tættere på, hvad den der Spejderidé egentligt er for en størrelse.
Gilwell er et eventyr og en rejse, der har givet mig en mulighed for at arbejde med spejderværdier i fællesskab med andre spejdere.
→ Gilwell er i gang med at vise mig, hvorfor jeg selv og mange andre er spejdere. Så nu kan jeg nemmere begynde at arbejde med, hvordan vi kan være spejdere fremover. Gilwell er et frirum og en samlingsplads for dem, der tør tænke store tanker om, hvad spejder kan, når vi alle arbejder sammen. Det vil jeg bruge i mit arbejde som GL. Samtidigt er Gilwell ikke alt i sig selv, du skal selv være klar på at levere noget ind i Gilwell fællesskabet, og gør du det, så får du en oplevelse for livet.
Det er vigtigere at kagen er god, end at pynten er flot!
→ Gilwell er næsten spejdermagi - det handler om at gøre noget usynligt synligt. Når man opdager, at svaret på et komplekst spørgsmål, kan være en simpel handling. Men nogle gange glemmer vi det i dagligdagen. Så den simple handling ikke længere er svar på det komplekse spørgsmål, men bare en hyggelig eftermiddagsaktivitet uden bund. Forskellen på de to ting, er måske netop tilgangen.
Vi er jo ikke en skovtursklub, men en spejderbevægelse. Gilwell er ikke papir-spejderi, som nogle nedvurderende kalder det; men snarere hjørnestens-spejd, der strækker sig ud under overfladen, som træets rødder strækker sig ud under jorden for at støtte og styrke træet i dets vækst, suge næring og rodfæste sig. Det handler om at lære gennem handling og genopdage kernen i spejdermagien –enkelhed i handling og styrke i fællesskab.
Genfandt spejdermagien og inspirationen på Gilwell.
→ Startede min spejdertid i 1977. Nu er jeg i gang med mit ottende år som GL, hvor gnisten desværre har været vigende. Ønsket var, at Gilwell kunne hjælpe mig til en afklaring: stoppe min spejdertid eller fortsætte?
En uges lejrliv, patruljearbejde, intenst arbejde med spejderidéen, selvrefleksion, alenehejk, Gilwelllejrbål og meget mere, var på en gang overvældende og meget inspirerende. Der var mange magiske øjeblikke, hvor jeg “mærkede”, hvorfor jeg er spejder! Jeg fik sat nye mål for mit spejderarbejde, både personligt og som GL. Gilwell kan ikke forklares – det skal opleves!
“Grove løg og positive børnefælleskaber” er et uddrag fra Det Danske Spejderkorps kogebog ‘Ild, mad og fællesskab’. En kogebog til dem, der gerne vil lave mere grøn og velsmagende mad i naturen. Bogen har fokus på at lade børn og unge komme til gryderne og acceptere grove løg i maden. Om at skabe positive børnefællesskaber og håb for fremtiden. Kort sagt: Det er bålmad, der er mere bæredygtig, smagfuld og sjov at lave.
Grove løg og positive børnefælleskaber
At lave mad sammen over bål eller bålkomfur er som alt andet en proces. Den skal gerne være positiv, sjov og motiverende. Det kræver rammesætning, overblik og en positiv tilgang fra spejderlederens side. Frem for alt skal de voksne gå til opgaven med glæde.
Kom godt i mål
Som frivillig spejderleder i bålkøkkenet gælder det om at gå til opgaven med glæde og gåpåmod. Hvis de voksne udstråler engagement og tro på projektet med at lave grøn mad til mange over bål, gør børnene også. Men samtidig er det vigtigt, at man som voksen øver sig i at træde et skridt tilbage. Hvis de voksne tager for meget styring, mister børnene hurtigt interessen og taber fokus.
Find fokuspunkter
Gennemgå opskrift og arbejdsgange med børnene og giv dem ansvar for enkelte opgaver. Tag imod de idéer, børnene byder ind med og accepter, at løgene bliver hakket mindre fint, end du selv ville have gjort det. Til gengæld er brændte løg noget skidt. Hav fokus på processen og på det kulinariske – at det kommer til at smage godt. Som voksen kan et fokuspunkt derfor være, at maden ikke brænder på, at grøntsagerne får den rette tilberedningstid samt at tilsmagning bliver en væsentlig del af madlavningen.
ARBEJDSGANGEN I BÅLKØKKENET
Gå i gang i god tid
Generelt gælder, at bålmad tager tid. Man skal pakke grøntsager ud, der måske er i emballage. Det hele skal organiseres, og der skal læses på opskriften. Hvis der skal være noget kogende vand på et tidspunkt, skal den gryde være klar til at komme over bålet. Kort sagt: Gå i gang i god tid.
Få gang i bålet
Sørg for, at nogle er bålansvarlige. De henter brænde, samler kvas, tænder bålet og holder det ved lige. Nogle af retterne kræver, at der er godt gang i bålet, andre at bålet er blevet til gløder, inden der skal steges rødbedebøffer eller bages snobrød med marcipan.
Skab jer et overblik
Ved hver opskrift er anført, hvordan I sikrer jer, at det er let at finde de ting, I skal bruge, når I skal bruge dem.
Lav en grejbase
Læg alt grej klar, så I ved, hvor tingene er, når I skal bruge dem.
Lav et råvarebord
Find alle ingredienser og krydderier frem, inden I går i gang og læg dem på et bord om muligt. Så er det lige til at gå til.
Fordel jer på hold
Når man er mange om at lave mad sammen, er det smart at arbejde i grupper. Bogen lægger op til at I fordeler jer således:
→ Et bålhold, der tænder op, holder bålet ved lige og tilbereder maden over bålet.
→ Et snittehold, der forbereder dejen, snitter og hakker grøntsagerne.
→ Et anretterhold, der dækker bord, har eventuel- le fade klar, og gør det hyggeligt.
→ Lav en opvaskestation og udpeg nogen til at tage opvasken og oprydningen løbende. Opvasken kan godt være en udfordring at få til at glide – vores råd er, at I prøver jer frem – skab god stemning, musik eller sang til arbejdet, to opvaskehold (under og efter madlavning), slå med en terning mm.
Sidst men ikke mindst: Nyd processen!
1-1½ TIME
RÅVARER
Bærkompot
500 g blandet bær
(f.eks. jordbær, hindbær, solbær, blåbær)
½ dl vand
Saft og skal fra 1 citron
1 spsk vaniljesukker
2 dl sukker
Ekstra sukker og citron til tilsmagning
Byggrød
8 dl byggryn (500 g)
1 l vand
1 l sødmælk
½ tsk salt
Vaniljeskum
1 l piskefløde
1 spsk sukker
1½ spsk vaniljesukker
Topping
50 g smør
3 dl byggryn
½ dl sukker
GREJ
2 gryder m. låg (ca. 8 liter)
1-2 pander
Røreske
Store skåle
Små skåle
Skærebrætter
Snitteknive
Rivejern
Piskeris
Skeer til at smage og måle af med
Decilitermål
Dybe tallerkner og skeer
Opvaskekit
Vaskebalje, skuresvampe, viskestykker og opvaskemiddel
PÅ SNITTEBORDET
Bærkompot
• Kom bær, vand, sukker og citron i en gryde.
Vaniljeskum
• Bland fløde med sukker og vaniljesukker. Pisk det til den er luftig med bløde toppe. Sæt den til side til den skal bruges.
PÅ BÅLET
Bærkompot
• Sæt gryden på bålet og lad kompotten koge ind. Rør jævnligt så det ikke brænder på. Husk at kompotten bliver altid mere fast, når den køler af.
• Smag til med sukker og citron.
• Tag gryden af og stil den til side til kompotten skal bruges.
Byggrød
• Hæld byggryn og vand i gryden.
• Sæt gryden på bålet og varm det op, mens I hele tiden rører i gryden. Når det tykner, tilsættes sødmælk og salt, mens I fortsætter med at røre i grøden. Når den er cremet, efter ca. 7-10 min., er den færdig og klar.
Topping
• Smelt smør på panden. Tilsæt gryn og sukker og lad det riste langsomt mens der røres i panden. Når byggrynene er gyldne og dufter dejligt, tages den af og hældes i en skål til den skal bruges.
Præsenter desserten og server grøden med bærkompot, vaniljeskum og topping. Velbekomme.
BÅL
VARIGHED
2-3 TIMER (HÆVETID 30-60 MIN)
RÅVARER
Fladbrød
50 g gær
2 tsk salt
2 spsk honning
5 dl lunkent vand
6 spsk olivenolie
14 dl mel (evt. blandet hvede- og fuldkornsmel)
Svampegyros
1 kg svampe
3 løg
3 fed hvidløg
1 frisk chili
9 spsk olie
4 spsk tomatpuré
3 tsk løgpulver
3 tsk hvidløgspulver (kan udelades)
1½ tsk spidskommen
1½ tsk røget paprika
1½ tsk koriander stødt
3 tsk oregano
½ tsk kanel
¼ tsk nelliker
6 spsk soya
Saft og skal fra ¼ citron
Evt. 2 spsk olie til skålen
Squash-tzatziki
1 squash (300-500 g)
3 fed hvidløg
1 citron
2 spsk salt
5 dl græsk yoghurt
Salt og peber
1 stor pande/wok
2-3 pander
Røreske
Paletkniv
2 rene viskestykker/klæder
Kagerulle/flaske
Store skåle
Små skåle
Skærebrædder
Snitteknive
Skræller
Rivejern
Dørslag/si
Piskeris
Skeer til smag og afmåling
Decilitermål
Skurebørste og balje til vask af grøntsager
Tallerkner, bestik og glas til bordopdækning
Opvaskekit
Vaskebalje, skuresvampe, viskestykker og opvaskemiddel
Squash-tzatziki
• Skyl/vask grøntsagerne fri for jord. Skær skrællen af squas- hen og riv det inderste af squashen groft på et rivejern. Læg squashen i en sigte med to spsk salt.
• Sæt sigten over en skål. Lad det stå og dræne i 30 minut- ter. Smag på squashen, når den har stået i 30 minutter. Hvis den er for salt, kan den skylles hurtigt i lidt vand og presses fri for vand i et rent klæde. Pil hvidløg og riv det fint. Bland yoghurt, squash, hvidløg og citronsaft sammen i en skål. Smag til med salt og peber.
Fladbrød
• Opløs gær, salt og honning i det lunkne vand. Tilsæt olivenolie og derefter mel lidt ad gangen.
• Vask hænder. Ælt dejen i ca. 10 min., til den er smidig.
• Smør en skål med en smule olie og hæld dejen deri. Lad dejen hæve mindst 30 min., men gerne i 1 time, til den har dobbelt størrelse.
• Når dejen er hævet færdig, hældes den ud på et bord og deles i 10 lige store dele. Hver del skal rulles til flade brød, der er ca. 5 mm. tykke. Prik fladbrødene med en gaffel, så bobler de ikke så meget op, når de skal bages.
Svampegyros
• Tjek svampene for jord, og rens dem hvis nødvendigt. Vask hænder.
• Riv svampene i tynde strimler med hænderne. Pil og hak løg og hvidløg fint. Hak også chilien fint.
• Afmål krydderier, løg- og hvidløgspulver, spidskommen paprika, koriander, oregano, kanel, nelliker, soya, citronsaft og -skal. Kom alle krydderier i en skål.
Fladbrød
• Varm en pande godt op og bag hvert brød i ca. 2 min. på hver side. Læg brødene under et rent viskestykke indtil de skal spises, så bliver de ved med at være bløde og holder sig lune.
Svampegyros
• Varm panden/wokken op og tilsæt olie. Steg svampene af to omgange, så der ikke er for mange på panden ad gangen.
• Når svampene er gyldne, tilsættes løg, chili og hvidløg. Lad dem stege i ca. 5 min. ved rolige gløder.
• Tilsæt nu tomatpuré og lad den stege med i et par min. Tilsæt nu krydderier. Lad det hele koge, indtil det begynder at karamellisere. Smag til.
• Tag gryden af bålet, læg låg på og hold svampene varme indtil servering.
MÅLTIDET
Stil det hele frem som var det en græsk buffet. Put squashtzatziki og svampe-gyros på hver jeres fladbrød og nyd det. Velbekomme.
→ Patagonia Refugito Day Pack er specielt designet til de yngste spejdere. Med en ergonomisk pasform og et rummeligt hovedrum på 18 liter er den velegnet til både korte spejderture og daglig brug. De justerbare skulderstropper sikrer, at rygsækken sidder behageligt hele dagen, mens den holdbare konstruktion beskytter mod hårdt brug i naturen. Tasken har desuden refleksdetaljer for ekstra synlighed i de mørke timer.
549 KR.
→ Fjällräven Vardag Pile Jakke er en robust fleece til hverdag og spejderture. Med sin tykke pile-konstruktion giver den god varme, og det genanvendte polyester gør jakken både bæredygtig og slidstærk. Den fungerer som et perfekt mellemlag under regntøj eller som yderlag på kølige aftener i lejren. Lommer med lynlås gør det let at opbevare småting som kompas og lommelygte.
1.999 KR.
→ Victorinox Outdoor Master Mic S er et robust og kompakt værktøj med et 7 cm langt blad udført i rustfrit stål. Kniven er skabt til krævende opgaver som træbearbejdning og madlavning og grebet er lavet i Micarta-materiale, der sikrer et fast og ergonomisk hold, selv under våde forhold. Kniven kommer med en holdbar kydex-skede, som let kan fastgøres til bæltet eller tasken.
1.349 KR.
→ Klitmøller Collective Jette Knit er lavet af 100% blød og varm merinould, perfekt til kølige aftener ved bålet eller som et isolerende lag under din skaljakke. Den kombinerer klassisk nordisk design med høj funktionalitet og er ideel til klassisk friluftsbrug. Farverne i pastel sand og oceanblå gør den både tidløs og stilfuld.
1.299 KR.
→ Mammut Comfort Down Dunsovepose er udviklet til kvinder, der søger maksimal komfort på spejderlejre i køligt vejr. Fyldt med RDScertificeret dun af høj kvalitet giver soveposen god isolering, mens det vandafvisende ydre beskytter mod fugt. Den ergonomiske fodsektion og den justerbare hætte hjælper med at holde kroppen varm på de kolde nætter under frysepunktet. Soveposen har en kompressionssæk, der gør den let at pakke, og den vejer kun et kilo, perfekt til længere vandreture og spejderlejre i koldere
Forbered dig på efterårets eventyr! Med efteråret lige om hjørnet er det tid til at pakke grejet til weekendture og hyggelige aftener i bålets skær. Her finder du inspiration til det udstyr, du har brug for at holde varmen.
2.499 KR.
De kommende måneder byder på sjove, lærerige og spændende arrangementer og kurser. Få et overblik og læs mere om de enkelte arrangementer på dds.dk/kalender.
ADVENTURESPEJD (LIGA)
08 — 09.11.24
→ Adventureløbet er et tværkorpsligt, årligt tilbagevendende løb for tropsspejdere, med over 24 timers varighed, altid i Silkeborg området. Du deltager sammen med din patrulje der kan være på mellem 3 og 7 medlemmer.
EVENTS OG LEJRE
15 — 17.11.24
→ Det Danske Spejderkorps’ årlige Korpsmøde afholdes igen i år i Hotel Billund Legoland. Korpsrådsmødet samler repræsentanter fra alle grupper, hvor vi diskuterer og reflektere over vores værdier, vedtægter og korpsledelse.
KURSUS
Kursus for nye ledere
20 OG 27.11.24
→ Er du ny spejderleder og mangler du gode spejderfærdigheder, så kom på kursus og bliv godt klædt på til spejdermødet på 3 timer. Kurset afholdes i Horsens og på Holmen.
KURSUS
Bæredygtig mad i børnehøjde
AALBORG 18.01.25
RANDERS 19.01.25
HOLSTEBRO 02.02.25
LOLLAND 22.02.25
KØBENHAVN 23.02.25
→ Kom og lær at lave bæredygtig mad. Alle de opskrifter vi bruger, tager udgangspunkt i DDS’ nye, flotte, klimavenlige kogebog!
FOKUSKURSUS
Vinterfjeldkursus 1
07 — 15.03.25
→ Vinterfjeld kurset er for dig, der allerede har gode erfaringer med vandreture i sommer- og efterår, og nu er klar til nye udfordringer på ski i sneen.
FOKUSKURSUS
Vinterfjeldkursus 2
07 — 15.03.25
→ Kurset er for dig, der tidligere har deltaget på Vinterfjeld Kursus 1 og har mod på mere.
KURSUS
VITAL 15.03.25
→ En uddannelsesdag for dig der er vejleder, instruktør eller træner indenfor kurser i Det Danske Spejderkorps, som søger ny viden, sparring og inspiration til at lave endnu federe kurser i DDS.
På dds.dk/aktiviteter finder du over 700 aktiviteter til næste møde, tur eller lejr. Her er nogle af dem.
i mørket
I kan blive fortrolige med mørket på forskellige måder.
Her er et forslag:
Start med at blive fortrolig med stedet i dagslys. Gå en tur og observer dine omgivelser.
Når det er blevet mørkt:
Fløjteleg:
En spejder gemmer sig og fløjter i en fløjte med jævne mellemrum.
De andre skal så liste sig efter lyden og finde spejderen med fløjten. Den, der kommer først, gemmer sig et nyt sted.
Gemmeleg:
Lad spejderne lege gemmeleg i mørke et sted som de kender godt i forvejen. Lad dem eventuelt gemme sig to og to til at starte med.
Prøv at færdes uden lys eller lygter. I vil langsomt opdage, at det bliver lettere at orientere sig, efterhånden som øjnene vænner sig til mørket.
100-meters terrænløb
Det skal du bruge:
→ Et stopur (eller mobiltelefon) pr. patrulje
→ Start- og slutpunkter
Sådan gør du:
Spejderne kan løbe 100-meterløb hver for sig, parvis eller patruljevis. Løb på flere forskellige slags terræn. I vinder ved at være hurtigst på forskellige slags terræn.
Idéer til terræntyper:
→ Tæt nåleskov
→ Asfalteret vej (vær opmærksom på trafik!)
→ Grusvej
→ Højt græs
→ Strandkant
→ Moseområde
→ Brakmark
→ Løvskov
→ Bakkelandskab (fx med slut på bakketop)
→ Krat
Det skal du bruge:
→ Tarp
→ Pløkker
→ Sten
→ Skovl
→ Optænding
→ Liggeunderlag
Sådan gør du:
1. Find 6-10 store sten. Der må ikke være flint i stenene, da de så vil sprænge under opvarmningen.
2. Find et plant sted til svedhytten, ved et træ med tværgrene til at hænge tarpen op. Alternativt: Brug rafter til at bygge en tippi, som svedhytte.
3. Lav et stort bål ca. 3 m fra svedhytten og læg stenene i bålet. Formålet er at varme stenene op.
4. Grav et hul inde i midten af svedhytten på ca. 50 cm i diameter.
5. Sæt tarpen op over hullen, så hullet er i midten af svedhytten.
6. Vent på at stenene er gennemvarme. Stenene skal lægge i bålet ca. 2 timer. Når stenene er rød/hvidglødende så læg dem i en bunke inde i midten af svedhytten ved hjælp af skovlen.
7. Hytten er færdig. Nyd varmen. Sprøjt af og til vand på stenene så der kommer masser af damp.
Har I bygget saunaen ved siden af en sø/stranden, kan I løbe ud og tage en dukkert og skynde jer ind i den varme sauna igen.
I skal bruge: Diverse materialer I har tilgængelige. F.eks. rafter, snor, reb, bildæk, tønder, træpløkker osv.
Forslag til fem forskellige forhindringer på en forhindringsbane. Sæt forhindringerne sammen, find på jeres egne, og lav den fedeste forhindringsbane!
1. Svævende stol
Fra toppen hænger et tov med en kort rafte. Her snurres man rundt, så man er rundtosset når man starter forhindringsbanen.
2. Kravle under snoren I kan også lave et spindelvæv af snor.
3. Gå i bildæk, der lægges forskudt på jorden.
4. Vippebom 2 rafter bindes parallelt sammen og lægges over en tønde, som er lagt i et raftestativ, så den ikke ruller. Man skal gå fra den ene af rafterne over tønden, og til den anden ende.
5. Gå på rafte En rafte lægges i 2 slappe stykker tov, som hver er bundet mellem to pæle. Man balancerer fra den ene ende til den anden.
Forhindringsbanen kan nu udføres i hold, hvor det gælder om at komme hurtigst igennem som team, eller individuelt.
Årets Korpsrådsmøde for Det Danske Spejderkorps nærmer sig, og vi glæder os til at byde 1.000 deltagere velkommen fra hele landet til en inspirerende og udviklende weekend. Fra den 15. til 17. november 2024 mødes vi igen i Billund på Hotel Legoland, hvor både den formelle generalforsamling og spændende workshops vil danne rammen om en weekend fyldt med engagement og fokus på fremtiden.
Årets tema, “Flere spejdere — flere ledere”, ligger i forlængelse af Det Danske Spejderkorps’ nye strategi for medlemsvækst. I de seneste år har vi desværre oplevet et fald i antallet af unge spejdere, og det ønsker vi at vende. Gennem en målrettet indsats skal vi sammen sikre, at flere børn og unge får glæde af spejderlivet, samtidig med at vi styrker rekrutteringen og fastholdelsen af dygtige ledere. På korpsrådsmødet vil vi derfor arbejde med konkrete værktøjer og idéer til, hvordan spejdergrupper kan udvikle sig.
Formelt program
Lørdag og søndag formiddag afholdes det formelle program i Lalandiahallen. Her skal vi gennemgå beretning, regnskab og budget samt afstemning om disse. Selvom der i år ikke er indkommet vedtægts- eller beslutningsforslag, vil der være rig mulighed for at debattere korpsets økonomi og fremtid. Lørdag eftermiddag er der workshops og dialog om korpsets nye udviklingsplan, som vil forme retningen for 2026—2030. Dine input er vigtige, da det endelige forslag præsenteres i foråret 2025. Lørdag eftermiddag vil der være særligt fokus på, hvordan vi konkret kan styrke medlemsvæksten i grupperne. Gennem oplæg og workshops vil du få indblik i, hvordan vi kan arbejde målrettet med rekruttering og fastholdelse af både spejdere og ledere. Vi skal ikke kun lære af hinanden, men også identificere, hvad den fælles organisation kan gøre bedre for at støtte grupper og divisioner. Sammen skal vi sikre, at flere børn og unge oplever værdien af spejderlivet.
Inspirationstorvet og panelsamtale
Fredag aften åbner vi dørene til Inspirationstorvet, hvor du kan udforske de mange muligheder og ressourcer, som korpset tilbyder. Du vil kunne høre om kurser, udviklingsforløb og meget andet, der kan hjælpe din gruppe med at vokse. Aftenen byder også på en spændende panelsamtale i det store auditorium om, hvordan vi i fællesskab kan sikre vækst i spejdergrupperne. Korpsrådsmødet er en oplagt mulighed for at mødes, debattere, inspireres og finde nye løsninger du kan tage med hjem i dit spejderarbejde. Gå ikke glip af muligheden for at være med til vores fælles spejderbevægelse.
Vi lever i en tid præget af problemer: Krig og ufred. Ensomhed og trivsel. Bæredygtigheds- og biodviersitetskrise.
→ I spejderbevægelsen har vi nogle af svarene på tidens udfordringer. Vi giver børn og unge fællesskab. Vi giver dem ansvar og ruster dem til fremtidens udfordringer. Vi giver dem oplevelser i naturen og forståelse for alt, hvad den er. Vi giver dem mod på at være sig selv og mod til at tage ansvar – for sig selv og for verden. Derfor er spejder mere aktuelt end nogensinde før. Men tidens udfordringer prægede også Det Danske Spejderkorps i 2023. Usikre prisdannelser udfordrede økonomistyringen på aktiviteter og ejendomme. Trivselsudfordringer og efterveer af pandemiens nedlukninger gjorde det vanskeligere at få spejdere med på lejr. Og vi igangsatte en indsats for at være med til at løse bæredygtigheds- og biodiversitetskriserne med en ny bæredygtighedspolitik og en række affødte initiativer.
Økonomisk lykkedes vi til trods for udfordringerne med at realisere et positivt regnskab med et pænt overskud. Korpsets regnskab viser således et driftsoverskud før afskrivninger og finansielle poster på i alt t.kr. 1.597 mod et budgetteret overskud på t.kr. 422. Resultatet efter afskrivninger og finansielle poster viser et overskud på i alt t.kr. 282 mod et budgetteret underskud på t.kr. 1.684.
Korpsets omsætning har efter nogle udfordrende år stabiliseret sig. De primære indtægter er kontingenter, udlodningsmidler (“tipsmidler”), indtægter fra datterselskabet Spejder Sport A/S, indtægter fra udlejning og aktiviteter samt i mindre grad midler fra offentlige puljer, fonde og private donorer. De væsentligste udgifter er uddannelse og træning, drift og udvikling af ejendomme, services til spejdergrupper (fx forsikring, medlemssystem mv.), program- og inspirationsmateriale til spejderledere, rådgivning, support og udvikling af spejdergrupper.
Som det fremgår, er resultatet bedre end budgetteret. De to vigtigste faktorer, der forklarer denne afvigelse, er flere udlodningsmidler end budgetteret samt mindre udgifter til løn end budgetteret.
Det Danske Spejderkorps har i regnskabsåret 2023 afholdt flere indsamlinger. I alt udgør gaver kr. 228.732. Gaveindsamlingen er udspecificeret i note 2. Der har i tilknytning til indsamlingen været administrative udgifter for i alt kr. kr. 3.400 Der har ikke været foretaget hus- eller gadeindsamling.
Tilskuddet via udlodningsmidlerne, som tildeles via Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), anvendes i overvejende grad til at dække udgifterne til udvikling af kurser og arbejdsstof, understøttelse af korpsets grupper og drift af Korpskontoret. Korpset modtager udover det generelle driftstilskud også tilskud til internationale aktiviteter, hvor der er ydet en refusion på 75% af det foregående års udgifter til møde- og rejseaktiviteter i forbindelse med korpsets internationale forpligtigelser og kurser i udlandet.
Frem til 31. marts 2023 drev og ejede Det Danske Spejderkorps Spejdernes Administrationsfællesskab (SAF) som et interessentskab sammen med De grønne pigespejdere.
Pr. 1. april overgik SAF til at være et 100 % ejet datterselskab, organiseret som et ApS. Derfor modtager DDS indtægter for udlejningen af Spejdercenter Holmen, som indgår under Ejendomme. Hertil betaler DDS administrationsvederlag for ydelserne, under Andre eksterne omkostninger til SAF.
Årets økonomisk positive resultat kommer i forlængelse af en årrække, hvor der ligeledes er realiseret pæne overskud i en bestræbelse på at styrke og stabilisere korpsets økonomi.
Med et stabilt økonomisk fundament har vi mulighed for at tænke langsigtet og foretage kloge investeringer. Vi vurderer således, at resultatet er tilfredsstillende, og vi vil gerne takke de mange frivillige og ansatte i korpset, der har bidraget hertil.
PÅ DDS.DK/KRM KAN DU FINDE ET UDVIDET OG KOMMENTERET OPRINDELIG BUDGET FOR 2023 SOM FØLGER SAMME OPSTILLING OG LOGIK SOM DET INTERNE REGNSKAB.
OVERSIGT
A. VALG AF DIRIGENTER OG REFERENTER
B. GODKENDELSE AF MØDETS FORRETNINGSORDEN
C. BERETNING FRA KORPSLEDELSEN
D. FREMLÆGGELSE AF RSREGNSKAB 2023 TIL GODKENDELSE OG ESTIMAT FOR 2024 TIL ORIENTERING
E. FREMLÆGGELSE AF BUDGET 2025 TIL GODKENDELSE, HERUNDER FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT
F. VALG AF REVISOR
G. EVENTUELT
§ 1. KORPSRÅDSMØDETS SAMMENSÆTNING (DET DANSKE SPEJDERKORPS’ VEDTÆGTER KAPITEL VII)
Stk. 1. Alle medlemmer, som er 15 år eller derover, har adgang til korpsrådsmødet.
Stk. 2. Hver anerkendt enhed har op til to stemmer i korpsrådsmødet.
§ 2. KORPSRÅDSMØDET ER KORPSETS ØVERSTE MYNDIGHED (VEDTÆGTERNES § 9)
Stk. 1. Korpsrådsmødet træffer overordnede beslutninger om korpsets udvikling, regnskab og budgetter, og ændringer af vedtægter.
Stk. 2. Korpsrådsmødet vælger spejderchefer, korpsledelse, og revisionsfirma, jf. dagsorden for korpsrådsmøde (vedtægternes § 64).
§ 3. VALG AF DIRIGENTER, REFERENTER, REDAKTIONSUDVALG, STEMMETÆLLERE
Stk. 1. Korpsrådsmødet vælger to dirigenter, som på forsamlingens vegne skal sikre, at mødet gennemføres i overensstemmelse med korpsets vedtægter og korpsrådsmødets forretningsorden, og at mødet i øvrigt afvikles på en hensigtsmæssig måde.
Stk. 2. Dirigenterne træffer under ansvar over for korpsrådsmødet suverænt alle nødvendige beslutninger om mødets afvikling.
Stk. 3. Korpsrådsmødet vælger to referenter, et redaktionsudvalg, et antal facilitatorer og et antal stemmetællere.
OG DEBATTER JF. DAGSORDEN
Stk. 1. Dagsordenspunkter, der styrkes gennem debat, drøftes på Indflydelsestorvet. Dette værende dagsordenspunkterne, der omhandler beretning, regnskab, udviklingsplan, vedtægtsforslag, forslag i øvrigt, budget, kontingent og forslag til revisor.
Stk. 2. Indflydelsestorvet og plenum er åbent for alle korpsrådsmødets deltagere, og alle deltagere har taleret, hvad enten deltagerne har stemmeret eller ej.
Stk. 3. På Indflydelsestorvet bliver debatterne styret af et antal facilitatorer. Facilitatoren leder og formidler debatten, således at alle kan komme til orde, og således at der sikres fremdrift i debatten. Facilitatoren kan beslutte at lade flere forslag debatteres på samme tid, såfremt disse forslag berører de samme emner og/eller bestemmelser i korpsets vedtægter.
Facilitatoren gør tydeligt opmærksom på, hvilke emner og forslag der debatteres i den pågældende debat.
Stk. 4. Finder dirigenterne, eller en facilitator for en debat, en deltagers ytringer for utilbørlige, kan den pågældende kaldes til orden. Hvis deltageren ikke retter sig efter dirigenternes, eller facilitatorens, påtale, kan disse fratage den pågældende deltager ordet. Dirigenterne, eller facilitatoren, kan derefter nægte deltageren ordet til fortsat debat på korpsrådsmødet.
Stk. 5. Såfremt tre deltagere i en debat ønsker et skriftligt referat af spørgsmål og tilhørende svar i debatten, skal disse deltagere udarbejde dette referat. Referatet godkendes af facilitatoren. Det godkendte referat sendes i tekstdokument (Word eller lign.) til forslag@dds.dk senest lørdag den 16. november 2024 kl. 19.00. Referatet offentliggøres sammen med beslutningsdokumentet på dds.dk/krm.
§ 5. ÆNDRINGSFORSLAG
Stk. 1. Korpsledelsen eller stemmeberettigede fra mindst tre forskellige enheder i korpset kan fremsætte ændringsforslag til vedtægtsforslag, udviklingsplan, forslag i øvrigt, budget, kontingent og revisor.
Stk. 2. Der er indrettet en skrive-cafe, hvor ændringsforslagsstillere opfordres til at kvalificere, skrive og få sparring med relevante ressourcepersoner omkring ændringsforslag.
Stk. 3. Udkast til ændringsforslag skal være fremsat skriftligt til redaktionsudvalget senest lørdag den 16. november 2024 kl. 19.00 pr. mail til forslag@dds.dk. Der kan ikke stilles ændringsforslag i plenum.
Stk. 4. Lørdag den 16. november 2024 kl. 19.00 mødes redaktionsudvalget sammen med dirigenterne og påbegynder arbejdet med det egentlige beslutningsdokument, herunder også afstemningsrækkefølgen.
§ 6. REDAKTIONSUDVALGET
Stk. 1. Korpsrådsmødet vælger et redaktionsudvalg på seks personer. Udvalget er sammensat af to formænd, der ikke er af samme køn, og ej heller er stemmeberettigede.
Dertil vælges fire personer, som på valgtidspunktet er stemmeberettigede.
Derudover deltager ét medlem fra korpsledelsen som observatør. Medlemmet udpeges af korpsledelsen.
Stk. 2. Redaktionsudvalget arbejder under ansvar over for dirigenterne og korpsrådsmødet.
Redaktionsudvalgets opgave er at sikre, at forslag, der bringes til afstemning, er klare og forståelige, og at de ikke er i modstrid med Det Danske
Spejderkorps’ vedtægter eller landets love.
Stk. 3. Redaktionsudvalget kan foretage indholdsmæssige ændringer i et forslag, når forslagsstillerne forinden har givet accept.
Stk. 4. Redaktionsudvalget samler alle forslag og ændringsforslag i et beslutningsdokument, som gøres tilgængeligt for alle deltagere.
§ 7. KORPSRÅDSMØDETS
Stk. 1. Dirigenterne beskriver kort afstemningsproceduren og oplyser antal stemmeberettigede, der er til stede.
Stk. 2. Stemmeberettigede kan i henhold til almindelig generalforsamlingspraksis bede om “ordet til forretningsordenen” og stille opklarende spørgsmål, samt stille forslag til mødets beslutningsprocedure.
Stk. 3. Behandling af vedtægtsforslag, udviklingsplan, forslag i øvrigt, budget, kontingent og revisor, samt ændringsforslag:
a. Ved behandling af forslag og ændringsforslag vil dirigenterne kort beskrive forslaget og i visse tilfælde gøre rede for baggrunden.
b. Dirigenterne meddeler for hvert enkelt forslag med tilhørende ændringsforslag rækkefølgen af afstemninger.
c. Hovedreglen er, at det “mest vidtgående” ændringsforslag sættes til afstemning først. Dirigenterne træffer til enhver tid suveræn afgørelse om afstemningsrækkefølgen.
d. Det er dirigenternes opgave at sikre tilstrækkelig klarhed, sådan at korpsrådsmødet kan træffe beslutning. Dirigenterne kan tillade forsamlingen at stille faktuelt opklarende spørgsmål. Dirigenterne kan bede forslagsstilleren eller øvrige personer med en speciel viden på området om at tydeliggøre formålet, afklare faktuelle forhold og redegøre for konsekvenserne af et forslag.
Stk. 4. Alle afstemninger sker elektronisk efter dirigentens nærmere anvisning. Dirigenterne meddeler hvornår den elektroniske stemmeafgivning begynder, og hvornår den afsluttes. Elektroniske afstemninger betragtes som skriftlige afstemninger, og er således hemmelige. Resultatet af afstemningen oplyses først, når dirigenterne har afsluttet afstemningen. Dirigenterne kan bestemme, at enkelte afstemninger kan gennemføres på anden måde, hvis dirigenterne finder det forsvarligt.
Stk. 5. Alle vedtægtsforslag, forslag til resolutioner, forslag i øvrigt, eller ændringsforslag, som vedtages af korpsrådsmødet, vil først træde i kraft ved korpsrådsmødets afslutning, medmindre andet eksplicit er angivet i forslaget.
§ 8. REGLER FOR AFSTEMNINGER
Stk. 1. Hvert tilstedeværende stemmeberettigede har én stemme. Afgivning af stemme kan kun ske ved personligt fremmøde (vedtægternes § 58).
Stk. 2. Forslag eller ændringsforslag vedtages med almindelig stemmeflerhed.
Stk. 3. Ved valg af spejderchefer, og korpsledelse henvises til bestemmelserne i vedtægternes § 66—68. Valg af spejderchefer og korpsledelse sker altid ved skriftlig afstemning.
§ 9. FORTOLKNING AF FORRETNINGSORDEN
Stk. 1. I tilfælde af uenighed om fortolkning af forretningsordenen i forhold til korpsets vedtægter skal bestemmelserne i forretningsordenen altid vige for korpsets vedtægter.
