SpejderSnus #52

Page 1


SPEJDER SNUS

TEMA Selvgjort, velgjort

TEST Hvor god er du til gør-det-selv?

OPSKRIFTER

Mad over bål Fede aktiviteter til sommeren

+ Quiz, Horosko—Per og meget mere!

Indhold

3 Fede spejderaktiviteter, du kan lave i sommerferien

4 6 ting, du kan bruge til noget helt andet!

6 Vild med røg

8 Test: Hvor god er du til gør-det-selv?

10 Opskrifter: Mad over bål

B&U-REDAKTIONEN

Spejder, vilde outdooraktiviteter, sejt gear, interviews og masser af sjov. SpejderSnus er for alle spejdere fra 6 til 12 år og deres forældre.

Udgives af Det Danske Spejderkorps.

FORSIDE

I Det Danske Spejderkorps står vi på skuldrene af hinanden.

FORSIDEFOTO

Morten Hatting Voltelen

Christoffer Kolbe

Boye-Hansen (formand)

Per Engelund

Rune Hyldgaard Kristiansen

Søs Olsen

Mia Karla Rost Lausen

ANSVARSHAVENDE

REDAKTØR

Peter Tranevig, pt@dds.dk

ASSISTERENDE REDAKTØR

OG KORREKTUR

Sara Schou Holm, ssh@dds.dk

FOTOGRAFER

Morten Hatting Voltelen

Jeppe Carlsen

Rasmus Rahbek

14 “Det opfinder jeg da bare lige!”

16

Quiz: Gift eller ikke gift?

LAYOUT Rasmus Nyboe

ANNONCER magasiner@dds.dk

OPLAG 14.900

TRYK Reklametryk

BEMÆRK

Artiklerne i SpejderSnus dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte indlæg.

REDAKTIONEN magasiner@dds.dk

DET DANSKE SPEJDERKORPS Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32640050 info@dds.dk WWW spejder.dk og dds.dk VAGTTELEFON UDEN FOR KONTORTID Tlf.: 32640099

18 Vil du dyste i sæbekasseløb?

20

6 seje stykker sommergrej fra Spejder Sport

21 Horosko—Per

FEDE SPEJDERAKTIVITETER, DU KAN LAVE I SOMMERFERIEN

Det snart sommer, og det betyder seks lange uger uden spejder. Men det kan du og dine spejderkammerater lave om på: Her er inspiration til grineren ting, der er værd at bruge sin ferie på! Så tag din spejderkammerat under armen - eller måske hele patruljen? – og kom ud i det blå!

OVERNATNING

I NATUREN

→ En klassisk aktivitet er en lille lur i den grønne natur!

Der er mange muligheder, når det kommer til at sove i naturen. Alt fra shelter eller telt til bivuak eller under åben himmel. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser.

VANDRETUR

→ Noget af det fedeste ved sommeren er at kunne vandre i solskin, få frisk luft og mærke naturen omkring sig!

Her er et par forskellige lange vandreruter, du kan gå:

→ HIMMELBJERGET

… Det siger jo lidt sig selv.

→ HÆRVEJEN

Den korteste rute er 140 kilometer, men du behøver altså ikke at gå hele ruten.

→ MØNS KLINT

Med sine 128 meter er den Danmarks højeste klint. Og så er den 7 kilometer lang.

→ AMARMINOEN

Ruten blev først indviet i 2020, og den er 27 kilometer lang rundt på Amager.

LAV MAD OVER BÅL ELLER TRANGIA

→ Tal til din egen og dine spejderkammeraters maver ved at lave mad sammen! Og for at lave det på rigtig spejdermanér, skal det selvfølgelig være over bål eller trangia. I kan for eksempel give jer i kast med opskrifterne her i magasinet på grillede majs og klatkager!

6 ting, du kan bruge til noget helt andet

Gode tips og life hacks er sin egen vægt værd i guld, så derfor har redaktionen samlet den reneste visdom til dig. Her er seks ting, som du kan bruge til noget helt andet, end det egentlig er lavet til.

Dykkerbriller

→ Det er fedt at dykke, men det er endnu federe at gøre det med dykkerbriller på. Hvis du har et par liggende derhjemme, som du ikke har brugt siden sidste sommer, så overvej at tage dem med på lejr eller løb: Skal du tænde bål, så når røgen fra det våde brænde ikke dine øjne, så længe du har dine trofaste dykkerbriller på. Og så ser du altså også ret rutineret ud med dem på!

Cola

→ Cola kan bruges til mere end bare at drikke. Hvis du kombinerer det med Mentos, kan det bruges som raketbrændstof til små hjemmelavede raketter, og det kan også bruges som kalkfjerner. Det sidste bliver altså relevant, når du en dag flytter hjemmefra!

Pudsigt nok blev cola for længe siden lavet som en kur mod sygdomme. Om det også gælder for de colaer, man kan købe i dag, kan dog diskuteres. Tre liter cola kurerer i hvert fald ikke lungebetændelse, har redaktionen fundet ud af…

→ Papmache. Indpakning. Gavepapir. Fyld i kasser, der skal sendes med posten. Fluesmækker. Dårligt pusterør.

Mulighederne er mange, hvis du kan få fingrene i en gammel avis!

TIP!

HVIS DU HAR

EN STATIONÆR BLYANTSPIDSER

DERHJEMME, KAN DU TØMME

DEN INDEN

NÆSTE LEJR, OG SÅ HAR DU LIDT HURTIG

OPTÆNDING MED. SMART!

Blyantspidser

→ Spåner er gode til optænding af bål. Men hvad nu, hvis du ikke har din kniv med dig?

Hvis du tilfældigvis i stedet har en blyantspidser med dig, så kan du lave ret effektive og nemme spåner ved at spidse grene med blyantspidseren i stedet for blyanter.

→ Æg er godt nok ikke en opfindelse som sådan. I hvert fald ikke af mennesker. Men de kan bruges som hjemmelavede hårkure! Du skal simpelthen bare slå et æg ud i en skål, piske det og så mokke det rundt i håret på dig selv. Så får du retti flot hår.

→ Hvis du er træt af at drikke af dit glas, og du samtidig er træt af at høre musik fra din telefons højtaler, så kan du komme telefonen ned i dit (tomme) glas. Du har nu lavet en højtaler. Tillykke.

Vild med

Hvad er noget af det sejeste ved at være spejder? Det er selvfølgelig, at det altid er helt okay at lugte (eller dufte??) lidt af røg! Men hvad vi ved egentlig om røg?

Hvad kan man bruge røg til?

Altså ud over at man kan dufte som om, at man har været på spejderlejr og nemt se, om man har fået ild i sit bål, så kan røg også bruges til andet! For eksempel kan man lave røgsignaler, som var noget, man brugte for mange år siden til at kommunikere med. Faktisk kom røgsignalet før morsekoden og alle de andre seje koder, vi kender i dag.

Røgsignalerne blev faktisk stadig brugt, efter lys- og lydsignalerne var opfundet, hvis distancen mellem de to, der skulle kommunikere, var for lang.

I dag bruger man ikke røgsignaler så meget, fordi mennesker har udviklet en masse nye kommunikationsmetoder, der er meget nemmere at bruge. Men det skal ikke stoppe dig og dine spejderkammerater i at bruge røgsignaler på jeres næste tur.

Hvad er røg?

Røg opstår, når man brænder noget afligesom når vi laver et kæmpe lejrbål til spejder, hvor det er træ, vi sætter fut i.

Røg er en blanding af forskellige gasser og partikler, der bliver skabt, når det, man brænder af, rammer en bestemt temperatur. Det er forskelligt fra materiale til materiale, hvornår der bliver dannet røg. Røgen får sin farve, når partiklerne reflekteres og spreder lyset.

Man kan også bruge røg til sin madlavning. For eksempel kan man ryge kød, fisk og ost, så det får en smag, der garanteret vil minde dig lidt om lejrbål. Og man kan faktisk også ryge sin mad over bål!

Er røg overhovedet godt for noget?

Selvom mange af os sikkert kan blive enige om, at røg ALTID følger efter lige præcis os ved bålet, så kan det faktisk være en god ting! Det skyldes, at røg rent faktisk holder insekter som myg væk, så du ikke bliver stukket. Smart!

Hvor god er du til gør-det-selv?

Test

01

Du er løbet tør for malerpensler, mens du er i gang med et stort malerprojekt. Hvad bruger du i stedet for?

A En støvfjerner

B En tandbørste

C Et vandgevær 02

Du skal hænge et billede op på en væg, men kan desværre ikke finde nogen søm. Hvad bruger du i stedet for?

A En skrue

B Din spejderdolk

C Superlim 03

Du har en skrue, der skal strammes, men din skruetrækker er forsvundet. Hvad bruger du i stedet for?

A Et multitool

B En mønt

C En hammer 04

Du skal måle længden af et reb, men kan ikke finde en tommestok. Hvad bruger du i stedet for?

A En tre-meter rafte

B Din fod

C En rulle toiletpapir 05

Din pandelygte er gået ud, og jeres patrulje kan intet se. Hvad bruger du i stedet for?

A En mobiltelefon

B En flagermuslampe

C Fyrværkeri, romerlys og hjemmelavede fakler

06

Du har en bolt, der bliver ved med at vriste sig løs. Hvad bruger du til at sørge for, at det ikke sker igen?

A Superlim

B Elastiker

C En gaffeltruck

07

Du er ved at lave brød, men opdager, at du mangler en kagerulle. Hvad bruger du i stedet for?

A En vinflaske

B Et rivejern

C En trykkoger

08

Du vil gerne lave en smoothie, men har ikke en blender. Hvad kan du bruge til at blande ingredienserne?

A En stavblender

B Kniv og gaffel

C Et trykluftbor

09

Du skal have mikset noget cement til beton, men har ikke en betonblander. Hvad bruger du i stedet for?

A En murespand og en rafte

B En håndmikser

C En vaskemaskine

Flest A’er

→ Du er en rigtig ‘Gør-Det-Selv’ type. Du ved, hvordan de forskellige værktøjer fungerer, og du er god til at tænke ud af boksen. ‘Gør-Det-Selv’ handler ofte om at kunne tænke selv og kunne få tingene til at fungere med det begrænsede arsenal af værktøjer og materialer, man har til rådighed.

Flest B’er

→ Lad være med at vise dine evner til andre. Det kan godt være, at det fungerer, men kønt er det ikke. Når det er sagt, så er der jo noget med, at hvis det virker, så virker det. Andre behøver jo ikke vide hvordan, eller at det tog to uger at male din væg, fordi du var for doven til at gå ned og købe en pensel.

Flest C’er

→ Du er effektiv, men det er imponerende, at du ikke er kommet til skade endnu. Du er ‘Gør-Det-Selv’-typen, som alle andre kigger på og tænker: “Det var imponerende, at det virkede”. Bliv ved med at gøre som du gør, men lad være med at inddrage andre i dine projekter –det er trods alt lidt for farligt!

Opskrifter

LAV BÅLMAD MED DINE SPEJDERVENNER

Det er sjovt, hyggeligt og udfordrende at lave mad til mange mennesker over bål. Her er to lækre opskrifter på bålmad til ti personer, som I kan lave på spejdermødet.

OPSKRIFTERNE ER EN DEL AF DET DANSKE SPEJDERKORPS' NYE, GRØNNE KOGEBOG “MAD, ILD OG FÆLLESSKAB”, SOM KAN KØBES I SPEJDER SPORT

OPSTART

→ Start med at læse opskriften sammen. Drøft hvor I vil spise og vælg nogle, der dækker bord og gør det hyggeligt. Fordel jer, så nogle går i gang med at lave bål med det samme og andre går i gang med madlavningen. Hvem vil være på hvilke hold?

1

LAV ET BÅL

Lav et bål, som skal blive til gløder.

2

LÆG ALT FREM

Læg alle råvarer og krydderier op på et bord. Find alt madlavningsgrejet og læg det samlet et sted.

3

GØR ET SNITTEBORD

KLAR

Snit, hak og forbered al maden. Tag oprydning og opvask løbende.

VARIGHED 1 TIME

GRILLEDE MAJS MED URTERASP

RÅVARER

→ 10 hele majskolber (med blade)

→ 1½ dl creme fraiche 18%

URTERASP

→ 1½ dl rasp

→ 150 g parmesanost

→ 1 bundt kruspersille

→ Skal fra 1 citron

→ 1 tsk. paprika

→ 1 tsk. salt

→ ¼ tsk. peber

GREJ

→ 1 grillrist

→ Store skåle

→ Små skåle

→ Skærebrætter

→ Snitteknive

→ Rivejern

→ Dørslag/si

→ Skeer til at smage og måle af med

→ Decilitermål

→ Skurebørste og balje til vask af grøntsager

→ Tallerkener til bordopdækning

OPVASKEKIT

→ Vaskebalje

→ Skuresvampe

→ Viskestykker

→ Opvaskemiddel

PÅ SNITTEBORDET

→ Læg majsene med blade på i blød i koldt vand i 20 min.

URTERASP

→ Riv osten fint.

→ Skyl persillen, og pres så meget vand ud som muligt. Persillen hakkes fint.

→ Riv citronskal fint.

→ Bland persille med revet ost, rasp, citronskal, paprika, salt og peber. Kom det hele i en skål.

→ Cremefraiche kommes evt. i en skål.

PÅ BÅLET

→ Rist urteraspen gyldent på en tør pande.

→ Gril majs med blade på i ca. 15 min. Vend dem jævnligt, så de ikke brænder på.

MÅLTIDET

Befri majsene for blade og “hår” og smør dem med creme fraiche og drys urteraspen over.

Velbekomme!

GRILLEDE MAJS

SMAGER OGSÅ GODT MED SMØR, KERNER OG KRYDDERURTER EFTER FRIT VALG.

KLATKAGER MED KARDEMOMMESUKKER

RÅVARER

→ 200 g jordskokker

→ 500 g gulerødder

→ 2 dl havregryn

→ 2 dl mel

→ 8 æg

→ ½ tsk. salt

→ 2 tsk. sukker

→ Olie til stegning

KARDEMOMMESUKKER

→ 8 spsk. sukker

→ 1½ tsk. stødt kardemomme

GREJ

→ 2–3 pander eller 1 stor flad wok

→ Røreske

→ Paletkniv

→ Store skåle

→ Små skåle

→ Skærebrætter

→ Snitteknive

→ Skrællere

→ Rivejern

→ Dørslag/si

→ Piskeris

→ Skeer til at smage og måle af med

→ Decilitermål

→ Skurebørste og balje til vask af grøntsager

→ Tallerkner, bestik og glas til bordopdækning

OPVASKEKIT

→ Vaskebalje

→ Skuresvampe

→ Viskestykker

→ Opvaskemiddel

PÅ SNITTEBORDET

→ Skyl/vask grøntsagerne fri for jord.

→ Riv jordskokker og gulerødder på den fine side af rivejernet og vrid dem fri for væske mellem hænderne eller i et viskestykke.

→ Læg de revne grøntsager i en skål.

→ Tilsæt havregryn, mel og æg, og rør det hele grundigt sammen med en ske.

→ Lav kardemommesukker ved at blande sukker og stødt kardemomme i en lille skål.

PÅ BÅLET

→ Tjek at bålet brænder godt.

→ Varm olien op på panden.

→ Læg en klat rodfrugtdej med en spiseske på panden, og steg klatkagerne til de er gyldne på begge sider.

→ Husk at vende dem ofte, så de ikke brænder på.

MÅLTIDET

Nyd jeres klatkager med et drys kardemommesukker.

Velbekomme!

OGSÅ SERVERES

Det opfinder jeg da bare lige!

Måske du på et tidspunkt har tænkt: “Ej, hvor ville det være smart, hvis jeg bare havde en…?”. For nogle gange føles det som om, at vi mangler nogle meget specifikke ting i vores nærmest uendelige verden af opfindelser! Men alle de opfindelser, der allerede er opfundet, er vel også kommet et sted fra? SpejderSnus har samlet nogle af dem, som blev fundet på, da opfinderne stod og manglede det i deres hverdag!

Fjerkosten

→ Helt tilbage i 1875 var der en sej kvinde, som hed Susan Hibbard. Hun kunne ikke nå spindelvævet i hjemmets fjerne hjørner, når hun gjorde rent, og derfor opfandt hun kosten. Senere var der en strid om, hvorvidt hun selv eller hendes mand skulle have rettighederne over opfindelsen, da man dengang talte meget om kvinders rettigheder, og om hvorvidt kvinder overhovedet kunne eje ting.

Stomiposen

→ Stomi er, når man har fået fjernet noget af sin tarm, som så gør, at man ikke kan komme af med sin afføring som normalt. Folk med stomi får derfor trukket enden af tarmen ud igennem maveskindet, der så fungerer som det nye numsehul. Nu til dags sidder stomiposen forenden af tarmen, som opsamler afføring. Men hvordan blev stomiposen så opfundet? Det gjorde den af den danske hjemmesygeplejerske Elise Sørensen i 1953, da hendes søster fik foretaget en operation. Dengang fik stomipatienter bare en metalkapsel med et bælte om maven, der tit var utæt. Elises nye stomipose gjorde det meget nemmere for patienterne, og hun blev senere hædret for sin opfindelse.

Webcams

→ Opfindelsen af det første webcam har en helt særlig historie: For der var en gruppe medarbejdere, der var så trætte af at gå ned til kaffemaskinen bare for at opdage, at der ikke var mere kaffe tilbage i kanden, at de besluttede sig for at sætte et kamera op foran kaffemaskinen. Kameraet havde et live-feed, som viste kaffekanden og opdaterede billedet hvert 3. minut. På den måde kunne medarbejderne holde øje med kaffen fra deres skrivebord og sikre sig, at der var mere tilbage, inden de gik ned til maskinen. Og sådan blev webcamet opfundet!

Bifokale briller

→ For mange år siden var der en videnskabsmand, som hed Benjamin Franklin. Han mente selv, at han var en af de dovneste mennesker på jorden, fordi alle hans opfindelser var beregnet til at tage opgaver væk fra sig selv. Han var blandt andet træt af at skifte briller hele tiden, fordi han nogle gange skulle se ting tæt på og andre gange langt fra. Derfor opfandt han noget banebrydende: Den bifokale brille. Med det sæt briller kan man både se ting, der er langt væk og ting, som er tæt på. Smart!

Kompasset

Isterningeposen

→ Før i tiden lavede man udelukkende isterninger i plastbakker, og sådan nogle fylder jo ret meget i fryseren. Men en dag sad danskeren Erling Vangedal Nielsen og drak whisky sammen med nogle kammerater, da de løb tør for isterninger. De snakkede lidt om problemet, og Erling fik en idé: Måske han kunne finde på et alternativ til de store plastbakker? Han skulle alligevel bestille plasticposer hjem til et andet projekt, og da han fik dem, brændte han lommer ind i dem, og hurtigt havde han sin første isterning fra pose!

→ For mange år siden brugte man primært stjernerne til at finde vej og navigere i naturen. Men det virkede bare ikke specielt godt, når der var dagslys eller bare lidt overskyet og dermed ikke stjerneklart. For over 2.000 år siden begyndte nogle kinesere derfor at eksperimentere med “lodestones”, som er naturligt magnetiseret jernmalm. Det tog dog mange år, før de lurede, hvordan man kunne bruge det på havet, og derfor blev det først brugt til navigation ca. 1.000 år senere.

Forskellen på gift eller ej kan ligge i mængderne. Bananer er radioaktive, men man skal spise cirka 10 millioner bananer i en omgang for at dø af det. Her er dog nogle ting, der enten er godt eller rigtig skidt. Kan du gætte, hvad der er hvad?

VILDUDYSTE I SÆBEKASSELØB?

Har du altid drømt om at bygge din egen sæbekassebil, suse af sted sammen med dine spejdervenner og konkurrere med andre spejdere om at være de hurtigste? Så er det din heldige dag i dag! For du kan stadig nå at tilmelde dig årets Oak City Rally, som løber af stablen d. 2. juni!

Oak City Rally er et 10 kilometer langt løb, og det er dermed verdens længste sæbekasseløb!

OAK CITY RALLY ER:

100% SPEJDER

100% SÆBEKASSERALLY

100% KLIMAVENLIGT

100% SJOV

Hvis du og dine spejdervenner ikke kan nå at bygge jeres egen vogn i år, så kan I i stedet tage ud og kigge på løbet. Der er masser af vilde vogne, som I kan finde inspiration i, hvis I vil bygge jeres egen næste år!

BYG DIN EGEN VOGN

Hvis du og dine spejdervenner vil bygge jeres egen sæbekassebil, så hop ind på Google. Der er en hel masse guides med tips og tricks, så I kan komme godt fra start.

FOTO RASMUS RAHBEK

Længe leve det frie liv

6 SEJE STYKKER SOMMERGREJ FRA SPEJDER SPORT

Spejder Sport → Spejder Sports 23 butikker ejes af spejderne i Det Danske Spejderkorps. Det betyder, at outdoorkædens overskud går til alle os 37.000 spejdere. Når du eller dine forældre handler i Spejder Sport, er I derfor med til at skabe store oplevelser for en hel masse børn og unge.

Sej og praktisk drikkedunk

→ Sommervarmen kalder på vand, og det gør du også lige om lidt. Den her 1 liters drikkedunk gør helt sikkert, at du ikke dehydrerer lige med det samme.

139 KR.

Perfekt pude

Sommerens fineste bøllehat

→ Efter en lang og god dag på sommerlejr findes der ikke noget bedre end lade hovedet falde ned på en dejlig, blød hovedpude. Godnat og selv tak herfra.

→ Bøllehatten med Det Danske Spejderkorps’ logo er en klassisk solhat, som er perfekt til sommerlejren, vandreturen og når solen banker ned!

99 KR.

Ud på tur, aldrig sur

Et lys i mørket

Sig hej med din t-shirt

129 KR.

→ Når du drikker te eller kakao af en emaljekop, smager det bare bedre, uanset om du er på tur eller blot sidder derhjemme på værelset. 99 KR.

→ Skal du tisse om natten, på natløb under sommerlejren eller udforske mørket til Nat i Naturen? Så kan pandelampen blive din gode ven!

→ Den nye spejderbluse er lavet i blødt, økologisk bomuld og findes både i hvid, grøn og blå. Men det sejeste? Logoet med spejderhilsenen foran!

349 KR.

169 KR.

B E C A M P

Skal du med på BE Camp i sommerferien?

Går du i 6.-9. klasse og er du vild med friluftsliv og fællesskab?

Så kan du godt begynde at glæde dig til sommerens BE Camp. På BE Camp kan du sammen med en flok nye kammerater afprøve alle vores linjefag: Adventure, Gastronomi, Kreativ, Livsstil og Outdoor. Du kommer til at opleve fællesskabet i kontaktgrupper, synge dine nye yndlingssange og kaste dig ud i nye udfordringer og projekter. BE Camp er fra d. 30. juni til d. 6. juli på Brejning Efterskole Læs mere og tilmeld dig på brejningefterskole.dk

Foråret har ramt os og fået os alle i godt humør - inklusiv vores husorakel, Per. Sådan i rigtig godt humør. Faktisk på grænsen til det underlige. Han har i hvert fald hoppet frem og tilbage de sidste to timer og fortalt om, hvor fantastisk det er, at vinden, månen og stjernerne står sådan, at sand fra Sahara blæser op hele vejen til Danmark. Man kan læse så meget i det sand. Nok om det: Nu er det tid til at læse dit horoskop for den næste måned!

Vandmanden

21. JANUAR — 18. FEBRUAR

h Vær opmærksom på dit indtag af kål og bønner den næste måned. Det er ikke forbudt, men hvis du ikke er forsigtig, så får du og dine nærmeste lov til at indånde en dårlig lugt.

Fisken

19. FEBRUAR — 20. MARTS i Køb en plante og tag dig af den. Det vil lære dig om ansvar og struktur, og så har du også en sej plante. Win-win.

Vædderen

21. MARTS — 19. APRIL

^ Gå ud i naturen og sørg for at beundre alle miraklerne, vi har. Du har også godt af lidt frisk luft, din sofakartoffel.

Tyren

20. APRIL — 21. MAJ

_ Spis bananer, indtil du bliver træt af dem. Dog max 10 millioner, da du ellers dør af radioaktivitet.

Tvillingen

22. MAJ — 21. JUNI

` Øv dig lidt på dine bålevner. Når du kan gå fra en tom bålplads til et pagodebål med gang i på fire minutter og 32 sekunder, er du klar til fremtidens prøvelser.

Krebsen

22. JUNI — 22. JULI

a Næste gang det regner, skal du sørge for at stille dig så åbent som muligt, stirre op i himlen og råbe “Hvor mange gafler kan der gennemsnitligt være i en opvaskemaskine?!”. Hvis du får et svar tilbage, har du vundet.

Løven

23. JULI — 22. AUGUST

b Overbevis din far om, at du har fået et syn, der viser, at han vinder i Lotto. Hvis han rent faktisk køber en lottoseddel, vinder han 100 kr. Hvis ikke, får du våde sokker. MANGE gange.

Jomfruen

23. AUGUST — 22. SEPTEMBER

c Skub til noget stort. Det er lige meget, om det er levende eller ej, men visse store væsener er ikke glade for at blive skubbet til, så pas på.

Vægten

23. SEPTEMBER — 22. OKTOBER d Køb noget gedeost og smag på det. Hvis du ikke kan lide det, er du ikke særlig unik. Hvis du kan lide det, har du dårlig ånde resten af dagen.

Skorpionen

23. OKTOBER — 22. NOVEMBER e Hold dig fra folk, der hedder Poul. Hvis du selv hedder Poul, skal du til gengæld glæde dig til dine ældre dage, for så har du nemlig det perfekte navn.

Skytten

23. NOVEMBER — 21. DECEMBER f Prøv at blande forskellige sodavand. Kan varmt anbefale Cola og Fanta, men hvis du formår at finde den HELT rigtige blanding, får du evnen til at lugte, om folk lyver.

Stenbukken

22. DECEMBER — 20. JANUAR g Læg dig på siden og tril ned ad en bakke. Hvis du klarer det uden at komme til skade, kan du jo eventuelt gøre det igen.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.