ASSISTERENDE REDAKTØR OG KORREKTUR LINE FJORDSIDE, LFJ@DDS.DK
GRAFISK DESIGNER RASMUS NYBOE, RAN@DDS.DK
FOTOGRAFER CHRISTOPHER HESSELBERG JOHAN STAUNER BILL MORTEN HATTING VOLTELEN RASMUS RAHBEK
WIDE–REDAKTIONEN
DET DANSKE SPEJDERKORPS UDGIVER ÅRLIGT TRE WIDEMAGASINER OM OUTDOOR OG LEDELSE TIL ALLE MEDLEMMER OVER 16 ÅR. REDAKTIONEN BESTÅR AF FRIVILLIGE SPEJDERE I ALLE ALDRE, DER SKRIVER EN ELLER FLERE
ARTIKLER TIL HVERT MAGASIN. DET KRÆVER IKKE UDDANNELSE ELLER ERFARING AT VÆRE MED.
REDAKTIONEN ER ÅBEN FOR NYE MEDLEMMER, DER HAR SKRIVEOG FORTÆLLELYST.
MÅSKE DU HAR EN IDÉ
TIL EN GOD HISTORIE?
ELLER ER NYSGRRIG PÅ
REDAKTIONSARBEJDET? SÅ SKRIV
TIL LINE FRA KORPSKONTORET
PÅ LFJ@DDS.DK FOR AT HØRE
MERE. VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG.
RETTIGHEDER NÅR DU AFLEVERER TEKSTER OG BILLEDER, GIVER DU DET DANSKE SPEJDERKORPS RETTIGHED TIL AT BRUGE TEKST OG BILLEDER PÅ BÅDE PAPIR OG INTERNET I DET DANSKE SPEJDERKORPS-SAMMENHÆNGE.
REDAKTIONEN FORBEHOLDER SIG DESUDEN DEN FULDE RET TIL AT REDIGERE I MATERIALET.
Kære læser
Signe Hegelund Redaktør
Jeres historier inspirerer andre
→ Har jeres spejdergruppe knækket koden til det helt gode generalforsamlingsarrangement, eller har jeres tropsspejdere planlagt noget, der giver værdi i lokalsamfundet?
Måske du har brugt dine spejderfærdigheder i en kontekst, hvor du ikke havde regnet med det? Vi vil gerne høre jeres historier.
Send os en mail, så ser vi på det. → magasiner@dds.dk
Jeg håber, at du er kommet godt ind i det nye år og har fået en god start på dette års spejderarbejde.
Jeg står selv overfor et nyt kapital i min “spejderkarriere”, når jeg på årets grupperådsmødet i min egen gruppe forhåbentligt bliver valgt til ny gruppekasserer. Det er måske ikke drømmearbejdet for mange frivillige, men jeg kan godt lidt tal og så passer den slags papirspejd bare rigtig godt ind i en travl hverdag.
Muligheden for at ændre retningen inden for vores organisation er netop noget af det, jeg syntes er en kæmpe styrke. Der er muligheder, som kan passe til dig, dine interessere og hvor du står i livet. Det er uanset, om man har tid hver tirsdag aften, et par weekender om året, eller bare gerne vil bruge sin ferie på spejderarbejdet. Der er også muligheder for at vælge mellem det helt lokale spejderarbejde eller hjælpe til på landsplan.
I årets første magasin, som du sidder med her, kigger vi nærmere på den gode velkomst.
Til maj skal vi nemlig alle byde endnu flere velkommen til spejder, når vi for første gang afholder den nationale spejderdag 11. maj – læs mere om det på side 8.
Men vi stiller også skarpt på den gode velkomst, fordi vi i Det Danske Spejderkorps i start 2024 fik resultaterne for en lederundersøgelse. Den har blandt andet peget på, hvor vigtigt en god velkomst er for, at man får en god oplevelse med frivillighed. Det er noget vi arbejder med og skal blive ved med at have fokus på fremover.
Så i dette nummer af Wide kan du blandt andet blive klogere på, hvilke værktøjer, der findes til at få flere hænder – bl.a. på side 12 – hvordan Solaris gik fra en lille gruppe af frivillige til igen at være en bæredygtig forening – side 14 – og hvordan det egentlig står til på medlemstallet, hvis man dykker ned i medlemsservices tal og statistik – side 26. Du kan selvfølgelig også finde en masse andet spændende på siderne. Vi håber, at du vil være underholdt, få inspiration og måske lære noget nyt.
Rigtig god læselyst!
Fremtidens lejrplads
→ SciencePirater inviterer 18 patruljer af spejdere fra 10–16 år til Science på fremtidens lejrplads. I patruljer
skal spejderne udforske fremtidens lejrplads ved bl.a. at bygge vindmøller, rense beskidt vand og dyste i vægtberegninger med vægtstangsprincippet. Kom med til en fed dag fyldt med sjove og udfordrende aktiviteter.
HVOR VERNINGESPEJDERNE
SOLEVADVEJ 3, 5690 TOMMERUP
HVORNÅR
26.04.25, KL. 10 — 19
TILMELDING VIA MEDLEMSSERVICE
Løbetøjskollektion
rammer Spejder Sport
→ Vi hylder næste generation af spejdere, kammeratskab og eventyrlyst når SAYSKY X Det Danske Spejderkorps løbetøjskollektion rammer Spejder Sport i foråret. Det nye samarbejde forener løbekulturens energi med spejderlivets værdier. Både Det Danske Spejderkorps og SAYSKY er drevet af en fælles passion for bevægelse og kærlighed til fællesskabet. Som spejdere udfordrer vi os selv i naturen, får pulsen op og nyder det aktive liv – uden at være begrænset af tempo, ambitioner eller hvor vi kommer fra. Kom med til social run i København, når løbetøjet lanceres 5. april.
MERE INFO FØLGER PÅ DET DANSKE SPEJDERKORPS’ SOCIALE MEDIER.
Hyld spejderlivet med en magisk plakat
→ Spejderlivet er fyldt med magiske øjeblikke – og nu kan I få en unik kunstplakat, der fanger netop dét. Den danske kunstner HuskMitNavn har skabt en eksklusiv plakat til Det Danske Spejderkorps, der hylder fællesskabet, friluftslivet og de uforglemmelige stunder omkring bålet. Motivet viser en spejdergruppe samlet om et glødende bål, hvor gnisterne danser mod nattehimlen og vækker fantasien til live. Plakaten er trykt i høj kvalitet på FSC-certificeret papir og måler 50 x 70 cm – perfekt til at pynte i jeres spejderhytte, patruljelokale eller møderum.
Hent jeres gratis eksemplar Som spejdergruppe eller division kan I hente ét gratis eksemplar i jeres lokale Spejder Sport-butik. Det eneste, I skal gøre, er at møde op, fortælle hvilken gruppe eller division I kommer fra og bede om jeres plakat. Vil I have flere eksemplarer, eller tænker I, at den vil pynte derhjemme eller være en perfekt gave, kan plakaten også købes for 250 kr. i Spejder Sport.
Skynd jer afsted, så I kan bringe spejdermagien, fanget af HuskMitNavn, ind i fællesskabet.
Naturen i maden
→ Novo Fonden indgår samarbejde med Spejderne om et projekt. Målet er at skabe nye indsigter og færdigheder for tusindvis spejdere og engagere hundredvis frivillige spejderledere i udviklingen og formidlingen af aktiviteterne. I samarbejde med bl.a. DTU Biosustain og Haver til Maver sigter projektet mod at sænke dørtærsklen for naturvidenskab, særligt mikrobiologi, gennem leg, aktiviteter og spejderfællesskab omkring mad.
Projektet engagerer spejdere i alderen 8–16 år i madlavningsøvelser baseret på biologiske processer fra de to biologiske riger: bakterieriget og svamperiget. Den konkrete udførsel af projektet er stadig under udarbejdelse. Novo Fonden har doneret 2,7 mio. kr. til arbejdet.
Spejderne samarbejder med Grundlovsfesten om at gøre grundlovsdag 5. juni til en demokratisk festdag. Vi vil nemlig synliggøre at spejder ofte er et af de første steder, hvor børn lærer om demokrati og medbestemmelse.
Derfor er en tværkorpslig gruppe af frivillige i gang med at udvikle nyt inspirationsmateriale til aktiviteter i grupperne. Derudover kan grupperne også få tilsendt et mærke samt søge om 3.000 kr. til en demokratisk aktivitet omkring grundlovsdag.
LÆS MERE PÅ SPEJDERNE.DK
Nye mærkesager for Det Danske Spejderkorps
Det Danske Spejderkorps er en værdibåret organisation med et stærkt formål. For at vi udadtil kan gøre vores formål i det danske samfund endnu tydeligere, har korpsledelsen i november 2024 godkendt nye mærkesager til brug i den offentlige debat.
Med afsæt i Det Danske Spejderkorps’ formål arbejder vi udadtil for disse fire mærkesager.
En bæredygtig og tilgængelig natur
→ I Det Danske Spejderkorps er naturog friluftsliv i fokus, for naturen er en vigtig del af det at være spejder. Der er alt for lidt urørt natur i Danmark i dag, og det skal der laves om på. Kort sagt, skal vi blive bedre til at passe på naturen. Vi skal efterlade verden bedre, end vi fandt den. Samtidig bekymrer det os, at børn og unge er for lidt ude i naturen. Tid og oplevelser i naturen er godt for os alle – både fysisk, mentalt og socialt. Derfor ønsker vi os et samfund, hvor alle børn og unge bruger mere tid i naturen.
Konkret arbejder vi for, at:
→ Der bliver mere urørt natur i Danmark.
En stærkere børne- og ungestemme i samfundet
→ I Det Danske Spejderkorps er vi optaget af at udvikle børn og unge til at påtage sig et medansvar i samfundet, og det er vigtigt for os, at vi får inddraget børn og unge i vores demokrati. Det skal være attraktivt for børn og unge at deltage i den demokratiske samtale, og vi skal som samfund være gode til lytte til børn og unge, når de aktivt engagerer sig, ligesom deres stemme skal tages seriøst i debatten. Som voksne skal vi lære at give slip – og give plads til børn og unge, når der drøftes og træffes beslutninger om fremtiden. Ligeledes er det vigtigt, når der træffes beslutninger, at vi som samfund har et langsigtet perspektiv og får inddraget børn og unges perspektiver. Det er deres fremtid.
Konkret arbejder vi for, at:
→ Der indføres 16 års valgret og valgbarhed i Danmark.
→ Politiske beslutningstagere forpligter sig på, at børn og unges perspektiver inddrages, når der træffes beslutninger.
→ Alle kommuner aktivt arbejder for at børn og unge trænes i den demokratiske samtale og involveres i de demokratiske processer.
Et bedre børneog ungeliv
→ I Det Danske Spejderkorps er vi optaget af det gode børne- og ungeliv. Som spejdere ved vi, at inkluderende fællesskaber bidrager til glade, sunde og trygge børn og unge. Vi ved også, at vi bliver mere nærværende og glemmer tid og sted, når vi er udendørs, hvor det over flere dage er naturen og ikke skærmene, der er i fokus.
Konkret arbejder vi for, at:
→ Børn og unge får mere skærmfri tid.
→ Alle børn og unge introduceres til naturbeskyttelse og udeliv, f.eks. at de prøver at sove ude mindst en gang, inden de bliver 15 år.
→ Alle kommuner skal have en tilskuds-/ støtteordning, så socialt udsatte børn og unge har råd til og mulighed for at deltage i foreningsaktiviteter.
→ Alle har ret til at opholde sig og færdes i naturen overalt i Danmark på naturens præmisser, forudsat at lodsejere og dyreliv ikke generes.
→ Vi får et større fokus på natur og bevægelse blandt børn og unge i skoler, institutioner og fritidsliv.
Et samfund hvor det er attraktivt at være frivillig
→ Frivillige er rygraden i spejderbevægelsen og store dele af civilsamfundet. Men det er alt for bøvlet at være frivillig i dag. Det skal vi lave om på. Det skal være mere attraktivt at være frivillig, for vi har brug for stærke, engagerede og forpligtende fællesskaber. Det fremmer samværet, venskabet og samtalen - og respekten og forståelsen for og af hinanden.
Konkret arbejder vi for, at:
→ Foreningslivet skal have gode rammevilkår i alle kommuner, herunder skal lokaletilskuddet udgøre mindst 75 procent af foreningernes lokaleudgifter.
→ De administrative byrder for foreningslivet lempes, så der er færre uhensigtsmæssige benspænd for de lokale fællesskaber.
→ Alle erhvervsaktive får en årlig fridag til brug for foreningsaktiviteter, så det bliver lettere at være frivillig.
Hvordan får vi flere hænder?
Mange grupper ønsker sig flere hjælpende hænder til de mange opgaver der findes i spejdergruppen. ‘Giv en hånd’-modulet kan være et vigtigt værktøj til at knytte spejderforældrene endnu tættere til gruppelivet.
→ Spejdernes forældre kan hjælpe med både store og små opgaver. Men hvor skal man starte, som forældre, hvis man ikke ved, hvor man kan hjælpe til?
Når man i spejdergruppen aktiverer ‘Giv en hånd’-modulet på sin egen gruppeweb-hjemmeside, bliver der en ny side synlig på hjemmesiden. Modulet er en hjælp til at tydeliggøre samarbejdet mellem forældre og ledere. Siden indeholder et skema, hvor spejderforældre kan besvare, hvilke opgaver de ønsker at hjælpe med, og hvor ofte de har mulighed for at hjælpe.
I gruppen skal I vælge en, der er ansvarlig for forældresamarbejdet, som er den person, der har ansvar for at henvende sig til forældrene, når de skal bruge hjælp.
Find den fulde guide til at bruge modulet på dds.dk/digital
FOTO JOHAN STAUNER BILL
Fem tips til at byde nye spejdere og ledere velkommen
Når nye
medlemmer træder ind i en spejdergruppe, er det vigtigt at skabe en god og tryg start. At tage godt imod nye medlemmer kræver ikke meget, men det kan gøre en enorm forskel.
TEKST LAURA STÆHR TRANEVIG, UDVIKLINGSKONSULENT
I DET DANSKE SPEJDERKORPS
FOTO JOHAN STAUNER BILL
Her får du fem konkrete tips til, hvordan du bedst tager imod nye spejdere og ledere, så de hurtigt føler sig hjemme og bliver en del af jeres fantastiske fællesskab.
↓
1. Giv en varm velkomst
Førstehåndsindtrykket betyder alt. Sørg for, at nye medlemmer føler sig værdsat fra starten. En simpel navnerunde kan bryde isen, mens en kort introduktion til gruppens historie og værdier kan skabe en fælles forståelse. Husk at også være nysgerrig – spørg ind til den nye leders eller spejders baggrund.
2. Afstem forventningerne
Hvad forventer den nye leder eller spejder af gruppen? Og hvad forventer gruppen af dem? Tag en snak om dette fra begyndelsen. For nye ledere kan det være oplagt at spørge, hvilke aktiviteter de synes er spændende, eller hjælpe dem med at forstå deres rolle som leder. Det er en god måde at afklare eventuelle spørgsmål og skabe klare rammer.
3. Tildel en spejderven
En spejderven kan være en fantastisk støtte for nye medlemmer. Det kan være en erfaren spejder eller leder, som hjælper med de praktiske ting – alt fra hvordan kalenderen fungerer til hvordan et spejdermøde er bygget op. En spejderven skaber samtidig en følelse af tryghed i det sociale rum, som har stor værdi i starten.
4. Husk værtsrollen
Som gruppe har I en vigtig værtsrolle, når I møder nye medlemmer. Den må man huske sig selv og hinanden på. Og så er det vigtigt at tage værtsrollen på sig: smil, vær imødekommende og sørg for at skabe en atmosfære af åbenhed. Tænk over både dit sprog og kropssprog – det kan gøre en kæmpe forskel for, hvordan den nye oplever gruppen.
5. Drop “Vi plejer”-mentaliteten
For nye medlemmer er det hele ukendt. Ting, der måske virker som basal spejderviden for jer – hvad en gammelmandsild er, eller hvem Baden-Powell var – er ikke nødvendigvis noget, de kender. Tag ikke viden for givet, men vær tålmodig og forklar tingene på en inkluderende måde.
Bliv Spejder Kampagnen 2025
Spejder er store oplevelser, fællesskab, sug i maven, sved på panden og selvtillid resten af livet. Det er noget helt særligt at være spejder. Det vil vi gerne give videre til endnu flere børn og unge.
→ Som led i vores plan for at blive flere spejdere lancerer Det Danske Spejderkorps i april 2025 en ny ‘Bliv Spejder’-kampagne. Kampagnen går i korte træk ud på at vække forældres interesse for, at deres barn kan blive spejder.
Vi ved nemlig, at spejdere starter i vores fællesskab, fordi deres forældre vælger det som en fritidsaktivitet. Men for at forældre vælger spejder som en aktivitet for deres børn, skal de kende til spejderlivet og kunne se værdien i det.
Kampagnen bygger den centrale indsigt, at mange forældre i dag mangler færdigheder og viden om naturen. De har ikke et nært forhold til naturen og kan derfor ikke give den videre til deres børn.
‘Bliv Spejder’-kampagnen aktiverer både børn og voksne. Vi vil nemlig både være flere spejdere og flere ledere i vores spejderkorps.
Alt kampagnemateriale har til formål at invitere til Spejderdag 2025 den 11. maj. Helt lavpraktisk er den nationale Spejderdag en åbent hus-dag, hvor så mange spejdergrupper som muligt byder børn og forældre velkommen til spejder for første gang. Her kan de få en forsmag på spejderlivet og forhåbentlig få mod på mere – både børn og voksne.
Kampagnematerialet er en kampagnefilm, kortere videoer, billeder og andet indhold, som bliver delt online, på sociale medier og på Spejder Sports platforme. Det er også muligt at bestille fysiske kampagnematerialer til sin spejdergruppe. Ligesom der kan downloades indhold til brug på sociale medier og en skabelon og guide til pressemeddelelser til lokalmedier. Du finder alt til brug for din spejdergruppe og en guide på dds.dk/spejderdag
Til august inviterer hver gruppe alle nye som gamle spejderne og deres forældre til Spejderforældredag. Et særligt fokusområde i kampagnen er nemlig at spejderlivet er noget vi deler med hinanden. På Spejderforældredagen tager forældre og børn det nye ‘læremester-mærke’ sammen når spejderne lærer deres forældre en valgfri spejderfærdighed. Forløbet og Spejderforældredag skal engagere både forældre og børn i fælles læring og styrke deres forbindelse til spejderlivet.
Kampagnen her er en del af den samlede vækststrategi vi vedtog i Det Danske Spejderkorps i foråret 2024. Den skal være med til at gøre flere børn og forældre opmærksomme på spejder som fritidsaktivitet. Læs mere om vækststrategien på dds.dk.
Kampagnen gentages i 2026 og 2027.
Har du spørgsmål til kampagnen kan korpskontoret kontaktes på info@dds.dk. Du kan også deltage i online spørgetime den 11. marts kl. 20–21. Find spørgetimen på dds.dk
Guide til kampagnen
→ Den nye ‘Bliv Spejder’-kampagne indeholder en del forskellige elementer og materialer. Derfor finder du her en guide til dig og din gruppe, der hjælper jer godt omkring de mange dele af kampagnen.
Alt kampagnemateriale drejer sig om at invitere så mange nye børn og voksne til Spejderdag den 11. maj 2025 og byde dem godt velkommen i vores fællesskab.
Spejderdag og Spejderforældredag afholdes på bestemte datoer for at kunne lave en koordineret indsats på tværs af korpset, og for at arrangementerne får alt den opmærksomhed de fortjener – både i lokalmiljøet og i mediebilledet.
Kampagnen går i gang midt april 2025 og løber indtil 11. maj 2025. Herefter er det vigtigt at hver gruppe engagerer nye børn og voksne i gruppen, så vi forhåbentlig bliver flere spejdere og flere voksne i vores spejderkorps.
Det er første år Det Danske Spejderkorps afholder denne ‘Bliv Spejder’-kampagne. Kampagnen gentages i 2026 og 2027.
Tidsplan
3. marts
Sociale medier
Centralt for kampagnen er en kampagnefilm, som vil blive delt på sociale medier fra Det Danske Spejderkorps profiler. Filmen viser, hvordan børn kan lære deres forældre at overleve og trives i naturen for eksempel ved at tænde et bål, bruge en kniv og bygge en bivuak.
Gruppernes tilmelding til at afholde spejderdagen åbner.
Materialebestilling på spejderprint.dk åbner.
11. marts
Online spørgetime om kampagnen dds.dk/kalender
1. april
Tilmeldingsfrist for grupper, der ønsker at afholde Spejderdag.
Kampagnehjemmesiden går live inkl. danmarkskortet over grupper, der afholder Spejderdag.
April
Kampagnestart på sociale medier, Spejder Sports platforme, fysisk ude ved spejdergrupperne og i medierne.
11. maj
Spejderdag 2025 afholdes.
Efter 11. maj
Nye spejdere og evt. nye voksne starter og engageres i spejdergruppen.
17. august
Spejderforældredag afholdes.
Efter 17. august
Nye spejdere og voksne engageres fortsat i spejdergruppen.
Der vil også blive delt forskellige versioneringer af kampagnen i kortere videoformater og i billeder. Derudover kører et betalt kampagnespor på sociale medier målrettet forældre til mindre børn.
Alle opslag på sociale medier leder interesserede forældre ind på kampagnehjemmesiden spejderdag.dk, hvor forældrene kan tilmelde hele familien til Spejderdag.
Det er meningen med kampagnen, at den skal deles bredt på sociale medier, på andre platforme og i hver spejdergruppes lokalmiljø.
På dds.dk/spejderdag kan hver gruppe op mod kampagnestart finde skabeloner til opslag på sociale medier, som gruppen selv kan lave.
Det er særligt godt for udbredelsen af kampagnen på sociale medier, hvis spejdergrupper selv deler flere opslag, hvor der gøres opmærksom på, at man kan komme til Spejderdag i jeres gruppe. Her er billeder af jeres gruppe, og de aktiviteter I laver særligt godt indhold og blikfang.
Kampagnehjemmesiden spejderdag.dk Korpskontoret udarbejder en kampagnehjemmeside, som samler alt overordnet information om Spejderdag, som de interesserede familier har behov for. Det er denne hjemmeside interesserede forældre, der har set kampagnen, bliver ledt ind på.
På spejderdag.dk kan interesserede forældre tilmelde sig en mailliste og herigennem tilkendegive interesse for deltagelse på Spejderdag og modtage mere information.
Korpskontoret udsender mails til alle interesserede forældre via denne mailliste. Som del af den information de modtager på mail, bliver forældrene også bedt om at tage stilling til, hvor de vil deltage i Spejderdag den 11. maj henne og dermed sendt over til den nationale oversigt over spejdergrupper der afholder spejderdag. Herfra besøger de en af de tilmeldte spejdergruppers hjemmeside for at tilmelde sig den lokale Spejderdag.
Der bliver samlet en oversigt over alle spejdergrupper, der afholder Spejderdag på kampagnehjemmesiden spejderdag.dk. Oversigten vil fremgå som et danmarkskort på siden. Det er kun spejdergrupper, som har tændt for spejderdag-modulet på deres gruppewebside, der vil blive tilføjet den nationale oversigt på kampagnehjemmesiden.
Gruppeweb modulet Hver gruppe skal tænde for et særligt spejderdag-modul på deres gruppewebside for at være en del af ‘Bliv Spejder’-kampagnen. Når man som grupper tænder modulet på sin gruppewebside, er gruppen tilmeldt kampagnen. Det er muligt at tænde for modulet fra 3. marts.
Når en gruppe har tændt modulet på deres gruppeweb, vil de pr. 1. april være synlige på det nationale overblik på spejderdag.dk over grupper, der afholder Spejderdag.
Modulet på gruppeweb er også en tilmelding for familier til det lokale Spejderdag arrangement i jeres gruppe. Når der tændes for modulet på gruppeweb, skal hver gruppe tildele en fra gruppen rollen som tilmeldingsansvarlig. Denne person vil herefter modtage en mail hver gang en ny familie tilmelder sig Spejderdag i jeres gruppe. Den tilmeldingsansvarlige vil også blive kontaktperson for alle tilmeldte og dennes mail vil fremgå af bekræftelsesmailen, der bliver sendt til den tilmeldte efter tilmelding på gruppens hjemmeside.
Husk at tilpasse teksten på jeres spejderdagmodul til gruppeweb inden det aktiveres. Det kan være tidspunkt, mødested, påklædning, hvordan man melder afbud eller hvis familierne skal medbringe noget bestemt til jeres aktiviteter på Spejderdag.
Presse
Spejderdag afholdes 11. maj landet over for at kunne lave en koordineret indsats på tværs af korpset. Det gælder også ift. presse og medier. Kontakt til de nationale medier sker fra korpskontoret, men alle spejdergrupper opfordres til at bruge skabelonen for pressemeddelelse, som findes på dds.dk/spejderdag, og sende en pressemeddelelse til sit lokalmedie, dagblad, lokalradio eller lignende.
Bemærk at pressemeddelelsen skal udsendes 10–14 dage før Spejderdag 11. maj for at gøre endnu flere opmærksomme på dagen og for at nyheden om spejderdag kan passes ind hos lokalmediet ift. deadlines. Dertil er det muligt at invitere lokalmedier med til Spejderdag i sin gruppe.
Andre platforme
Måske findes der andre relevante platforme at dele eller vise ‘Bliv Spejder’-kampagnen på i jeres by. Det kan være en lokal biograf, der tager imod lokale reklamer; et stort loppemarked; en byfest eller andet. Hvis I har disse muligheder i jeres by, så brug dem gerne.
VI VIL GERNE MODTAGE MERE INFO!
TILMELDER SPEJDERDAG 11.05.25
SPEJDER.DK GRUPPEWEB Lokal kampagne National kampagne
Kampagnen bliver set
Spejder Sports platforme
Det Danske Spejderkorps er stolte ejere af Spejder Sport. Derfor har vi også mulighed for at samarbejde med Spejder Sport ifm. ‘Bliv Spejder’-kampagnen. Kampagnen bliver synlig i alle Spejder Sport butikker landet over. Spejder Sport vil promovere kampagnen i deres nyhedsbrev, der går ud til 125.000 personer og vedlægge kampagnemateriale i alle web-ordre i hele april.
Derudover vil Spejder Sport gerne samarbejde med spejdergrupper om aktiviteter i og omkring deres butikker for at gøre kampagnen endnu mere synlig i bybilledet. Derfor kan du og din gruppe allerede nu række ud og aftale nærmere med jeres lokale Spejder Sport.
Husk I øvrigt at gør brug af de generelle plakater uden gruppenavn, som I får med, når der bestilles spejderdag-lommebøger og forældreinfo på spejderprint.dk.
Skal I i den sammenhæng bruge dele af kampagnematerialet, som ikke ligger tilgængeligt på dds.dk/spejderdag – f.eks. kampagnevideen – så kontakt Kommunikationsteamet på Korpskontoret på info@dds.dk.
Spejderdag 11. maj 2025
Kort sagt kan jeres Spejderdag i jeres gruppe se ud lige præcis som I synes. Det vigtigste er, at der foregår en aktivitet som de tilmeldte deltagere kan tage del i, og at I som spejdergruppe er klar til at tage imod dem.
Der er samlet fire aktivitetsforslag for Spejderdag 2025. Det finder i til download på dds. dk/spejderdag. For hver af de fire aktivitetsforslag er også estimeret antal ledere, store spejdere eller andre hjælpere som skal til for at lave poster og tage imod gæsterne. Det er oplagt at få hjælp til dagen af nuværende spejderforældre hvis muligt.
Har man i sin spejdergruppe ikke mulighed for selv at afholde Spejderdag den 11. maj 2025, så opfordres grupper til at gå sammen og hjælpe hinanden. Måske et par ledere fra din gruppe, som ikke afholder spejderdag, har tid til at give et nap med i nabogruppens aktiviteter.
Fysiske materialer til Spejderdag 2025
Der er specialdesignet plakater, bannere, flag, en særlig spejderdag-lommebog og forældreinfo til denne kampagne. Alt materiale kan bestilles på spejderprint.dk. Bestillingssiden er åben fra 3. marts.
Det anbefales at bestille materialerne så tidligt som muligt, så de kan komme ud og gøre reklame for jeres Spejderdag. Sidste mulige dato for bestilling er 27. april, 14 dage før Spejderdag, for at vi kan granaterne levering.
Den bestilte materialepakke leveres til den adresse, der angives. Det kan dermed bestilles direkte til spejderhytten eller hjem til en leder.
Alt kampagnemateriale er uden dato og år, og kan dermed genbruges de kommende år, hvor ‘Bliv Spejder’-kampagnen gentages.
Hver gruppe afholder selv udgiften til materialer bestilt via spejderprint.dk. Bestillingssiden er lavet i samarbejde med det trykkeri, korpset i øvrigt benytter, og priserne er kostpriser for materialet.
Bemærk hver gruppe skal udfylde eget gruppenavn ved bestilling af banner, beachflag og store plakater. Gruppenavnet vil blive trykt på disse materialer.
Alle grupper, der afholder Spejderdag kan også bestille særlige spejderdag-lommebøger til alle børn, der deltager som gæster på spejderdagen og forældreinfo til hver tilmeldte voksen. I pakken med spejderdag-lommebøger og forældreinfo indgår også generelle A4-plakater uden gruppenavn til ophæng i byen f.eks. på biblioteket, skoler, forsamlingshuse og lignende. Denne pakke med spejderdag-lommebøger, forældreinfo og A4-plakater betaler grupper udelukkende fragtog håndteringsomkostninger for.
Spejderdag-lommebog og forældreinfo Der er lavet særlige spejderdag-lommebøger til Spejderdag. Spejderdag-lommebøgerne uddeles til alle børn, der har været på besøg i spejdergruppen på Spejderdag. Spejderdag-lommebøgerne indeholder forskellige dele af de nye lommebøger, som vores spejdere allerede bruger.
De særlige spejderdag-lommebøger inviterer børnene til at lave små aktiviteter derhjemme og her kan de også læse om spejderløb, patruljen, båltænding og koder.
Sammen med hver bestilte spejderdag-lommebog bliver der også leveret noget kort information til forældrene i postkort-form som indeholder tak for en hyggelig dag, info om hvor de melder deres barn til spejder og generelt info om, hvad spejder er. Spejderdag-lommebøgerne og forældreinfo kan bestilles på spejderprint.dk. Det er muligt at bestille pakker af forskellige størrelser. Hver spejdergruppe afholder selv udgifter for materialer bestilt på spejderprint.dk. For pakken med spejderdag-lommebøger, forældreinfo og generiske plakater betales der udelukkende fragt- og håndteringsomkostninger.
Når de nye spejdere stater
Efter Spejderdag starter der forhåbentlig en masse nye spejdere. Derfor er det vigtigt som spejdergruppe at gøre sig nogle overvejelser om, hvordan man bedst tager imod de nye spejdere og deres forældre. Hvilke aktiviteter skal I lave? Hvordan er patruljerne opbygget? Hvordan vil I involvere forældrene i jeres gruppeliv?
Fra Spejderdag 11. maj og indtil Spejderforældredag 17. august kan hver gruppe eller hver gren tage et forløbsmærke. Hver gruppe bestemmer selv, hvilket mærke, der giver mening for dem at tage. Formålet med et forløbsmærke er, at spejderne tilegner sig en færdighed, som de kan lære videre til deres forældre på Spejderforældredag og modtage læremestermærket.
Måske der også starter en ny leder eller flere. Her kan man med fordel bruge Det Danske Spejderkorps onboardingmodel for nye ledere som findes på dds.dk til at få struktur på en god start for nye ledere.
Du kan også finde onboardingmodellen på side 20 her i Wide.
Spejderforældredag 17. august 2025
På Spejderforældredagen inviteres alle spejdere i gruppen, nye som gamle, og alle deres forældre til Spejderforældredag. Ligesom Spejderdag kan jeres Spejderforældredag i jeres gruppe se ud lige præcis som I synes. Det vigtigste er, at der foregår en aktivitet som aktiverer spejdere og deres forældre.
På Spejderforældredag tager børn og forældre det nye læremestermærke sammen. Mærket går ud på at spejderne, hvad end de er nye spejdere, der er startet efter spejder dag, eller de har været spejdere i gruppen længe, lærer deres forældre en spejderfærdighed.
Når spejderne har lært den valgte færdighed videre, modtager både børn og voksne læremestermærket. Læremestermærket købes i Spejder Sport sammen med de andre spejdermærker.
Har man i sin spejdergruppe ikke mulighed for selv at afholde Spejderforældredag den 17. august 2025, så opfordres grupper til at gå sammen og hjælpe hinanden. Måske et par ledere fra din gruppe, som ikke afholder Spejderforældredag, har tid til at give et nap med i nabogruppens aktiviteter.
På Spejderforældredag samles voksne, som måske ikke allerede er en del af jeres spejdergruppe. Denne dag er en oplagt mulighed for at tale med dem og engagere dem i jeres gruppeliv.
Ligesom med Spejderdag er Spejderforældredag en national dag, for at kunne lave en koordineret indsats ift. opmærksomhed i lokalmiljøet og mediebilledet.
Gør det synligt, at I søger ledere på Gruppeweb
Nyt modul på gruppeweb gør det nemt og tydeligt at vise, at det er muligt at blive leder i jeres spejdergruppe.
→ Hver måned besøger over 150 personer siden spejder.dk/bliv-spejderleder. Her læser de om, hvordan det er at blive spejderleder i en gruppe og orienterer sig på danmarkskortet over spejdergrupper. Fra undersøgelser ved vi, at det ikke altid er nemt at finde den rette kontakt til spejdergruppen, og at modtagelsen af nye spejderledere ikke altid opleves som god og fyldestgørende af de nye ledere.
På den baggrund er det nye ‘Bliv Leder’-modul lanceret på Gruppeweb. Modulet skal gøre det nemt at dele viden om spejderlederrollen i rekrutteringsprocessen af nye ledere. Derudover skal det gøre det lettere for potentielle ledere at kontakte spejdergruppen og for spejdergrupper at kontakte potentielle nye ledere.
Før I tænder for ‘Bliv Leder’-modulet
Det er vigtigt, at I forholder jer til, hvordan I vil tage imod nye ledere, før I tænder for modulet på gruppeweb. Beslut først hvem, der er rekrutteringsansvarlig, og dermed også er den, der følger op på henvendelser fra nye ledere. Læg herefter en plan for, hvordan det første år som spejderleder i jeres gruppe skal opleves. Når dette er klart, kan I tænde for jeres ‘Bliv Leder’-side.
Sådan fungerer ‘Bliv Leder’-modulet
Modulet tændes på jeres gruppewebside. Det er opbygget med information om spejderlederrollen, et billede og en kontaktformular.
I kan let udskifte den generiske tekst om at blive spejderleder til en beskrivelse af opgaver, ansvar og fællesskab i jeres spejdergruppe. Når I aktiverer ‘Bliv Leder’-modulet, tilføjes der automatisk en ny menuknap på jeres gruppewebside, der hedder “Bliv Leder”. Denne knap fører til jeres beskrivelse af rollen, opgaver, ansvar og fællesskab. På samme side kan den interesserede hurtigt udfylde en formular med deres kontaktoplysninger. Det gør processen let og tilgængelig for dem, der ønsker at blive en del af fællesskabet som leder.
Direkte kontakt til rekrutteringsansvarlig
Når en interesseret ny leder har udfyldt kontaktformularen, sendes en e-mail med deres oplysninger automatisk til den person, som I har valgt som ansvarlig for rekruttering af nye ledere. Det betyder, at den ansvarlige hurtigt kan kontakte den interesserede og invitere vedkommende til en samtale om lederrollen og de næste skridt. Den automatiske e-mail sparer tid og sikrer, at der kan reageres hurtigt på nye henvendelser.
Kort over grupper, der søger ledere
Når I aktiverer ‘Bliv Leder’-modulet på jeres gruppewebside, bliver jeres gruppe også automatisk tilføjet til kortet på spejder.dk/bliv-spejderleder Her vises et Danmarkskort med alle grupper, som aktivt søger nye spejderledere. Bliv spejderledersiden har det sidste år haft over 150 besøgende om måneden – 1.800 potentielle nye ledere på et år, der søger en spejdergruppe.
Værdier og forventninger:
Sådan blev Solaris en bæredygtig forening
I en forening med mange år på bagen og få aktive medlemmer tilbage var det ikke ligetil at genopfinde sig selv. Men det var hvad Solaris, der står bag spejderløbet af samme navn, måtte gøre for igen at stå stærkt som forening. Nøglen til det hele var at blive skarpe på foreningens egne værdier.
Estrid Rantzau
→ For få år tilbage stod Solaris med et dilemma: skulle de lukke og slukke? Eller skulle de give det en chance mere?
Solaris er et af de gamle hold i på banen, når det kommer til adventureløb i den danske spejderbevægelse. Solaris består af over 100 medlemmer, men realiteten er, at det er en mindre kærnegruppe på omkring 40 aktive medlemmer, som egentlig tager del i deres planlægningsweekender og arbejde. Sådan ser det ud i dag, men man skal ikke mange år tilbage, før antallet af aktive medlemmer var det halve.
“Vi har haft udfordringer for ikke så mange år tilbage, hvor vi var meget få teammedlemmer, der kom på vores planlægningsweekender. Vi snakkede om, om vi overhovedet skulle lave løb mere – om det overhovedet gav mening at fortsætte i samme format” siger Estrid Rantzau, bestyrelses- og teammedlem i Solaris
Men en ting var sikkert. De folk, der mødte op, var der af en grund: fordi de brænder for at lave spejderløb. Solaris-teamet måtte træde et skridt tilbage fra den vanlige drift og finde ud af, hvordan de kunne få flere medlemmer, så de igen var nok hænder til at lave de spejderløb de drømte om.
Ambitiøst – modigt – fællesskab En grundlæggende ting, der skulle på plads for Solaris, var først og fremmest at nå en intern enighed om, hvad Solaris formål egentlig er. Uden en kernefortælling at købe ind på var det særligt svært at få nye medlemmer med.
“Vores arbejde med at få styr på Solaris’ værdier og kernefortælling har udviklet sig til, at det også bliver nemmere at få flere nye med. Når vi italesætter Solaris' værdier, gør vi det klart både for nuværende og for kommende medlemmer, hvad Solaris er og hvorfor vi lægger så meget tid og kræfter i det” siger Estrid Rantzau.
FOTO RASMUS RAHBEK
Snakken om værdier startede, da Solaris bestyrelsen deltog på Det Danske Spejderkorps’ ledelseskursus 1. Processen på værdier spirede her og har været længe under vejs siden. I starten af 2024 på Solaris’ generalforsamling fik alle medlemmer et ark papir med 100 forskellige værdier. Hver og en fik til opgave at udvælge de 10 ord, der bedst beskrev Solaris.
I grupper fik de efterfølgende snævret det ned til fem ord, som siden blev til tre værdier, der blev til indhold på Solaris’ teamweekender i løbet af sidste år. Alle medlemmer i hvert team fik dermed mulighed for at arbejde med værdierne ift. deres roller og opgaver som en del af Solaris.
Ordene teamet fandt frem til blev:
De nye medlemmer gør os bæredygtige
Helt lavpraktisk har Solaris udpeget fire medlemmer, som har til opgave at tage hånd om de nye medlemmer – eller de ‘dugfriske’ som foreningen selv kalder de nytilkomne.
Egentlig gør de ret meget ud af, at de nye er en lige så stor del af foreningen som de gamle er. Alligevel giver ‘dugfrisk’-mærkatet en mulighed for at stå en smule mere på sidelinjen, indtil man er helt klar til at tage del i fællesskabet, planlægningen og udførslen på lige fod med andre medlemmer.
“Vi har en hovedregel for optag af nye medlemmer: Man skal tage stilling på et oplyst grundlag. Så når man siger “det vil jeg gerne” så ved man 100% hvad det kræver. Både hvad man kan forvente af teamet, men også hvad teamet kan forvente af dig.” siger Estrid Rantzau. Nogle ‘dugfriske’ har brug for at stå på sidelinjen lidt tid, før der kan tages stilling. Men de oplever også nye medlemmer, der bare gerne vil være med og i gang. Begge dele er helt i orden forklarer Estrid. Derudover har de fire udvalgte teammedlemmer også løbende samtaler med de ‘dugfriske’ og hjælper dem godt på vej i samarbejdet med resten af teamet.
“Vi har brugt en del krudt på at italesætte, hvad vi gør og hvorfor vi gør det. Ikke at det er noget nyt - jeg tror bare ikke, vi tidligere har haft lige så meget fokus på, at man bliver nødt til at have et løbende medlemsoptag for at have en bæredygtig forening” siger Estrid Rantzau.
“Vi skal være et ambitiøst og modigt fællesskab. Og det betyder også, at man nogle gange bare skal have mod til at gå efter – eller stræbe efter – det mest ambitiøse projekt og så må vi se hvor det bærer hen.” siger Estrid Rantzau.
Solaris oplevede faktisk at gøre nye medlemmer en tjeneste ved at stille klare forventninger til, hvad det er for en forening, man bliver en del af, og hvad de nye medlemmers rolle skulle være. De oplevede, at det er en fordel at nye ikke skal definere deres egen rolle eller engagement, men i stedte købe ind på fællesskabets værdier.
“Vi oplevede både at nye mellemmer sagde “jeg synes det er svært at finde ud af, hvad det er, der bliver forventet af mig for at jeg kan være med i det her” – men også at dem der var medlemmer i forvejen kunne have modstand mod nye medlemmer. Man vil jo gerne have motivation på begge sider. Så derfor var det vigtigt at sige, at det ikke er fordi, der er en liste af ting, du skal kunne for at være med i Solaris. Men det er vigtigt at sige, at hvis folk køber ind på de her værdier, så køber de i virkeligheden på det, man kan kalde Solaris og så kan de godt være med.” siger Estrid Rantzau.
“Vi har en hovedregel for optag af nye medlemmer: Man skal tage stilling på et oplyst grundlag. Så når man siger “det
vil jeg gerne” så ved man 100% hvad det kræver.”
Et helt særligt fællesskab
At tage nye medlemmer ind og kalde dem ‘dugfriske’ er i den bedste mening forklarer Estrid. Det er med tanke på, at der er virkelig mange muligheder for at engagere sig som spejder eller som frivillig.
“Vi er et særligt fællesskab, som laver noget særligt arbejde. Vi er ikke en almindelig spejdergruppe, og derfor er det vigtigt, at man ved, hvad man går ind til.” siger Estrid Rantzau.
Udefra set er der stor forskel på at lave spejderløb eller holde tropsmøde hjemme i gruppen. For Estrid er begge dele er en del af hendes spejderliv, men indstilling til det frivillige arbejde er den samme.
“Jeg er også leder i en gruppe. Der har jeg lidt samme tilgang til det. Det kan være meget demotiverende for dem, der er med i teamet i forvejen, hvis andre ikke er lige så engageret som en selv. Det giver mere energi til spejderarbejdet, at man har aftalt, at man altså står der hver onsdag. Når man møder op, kan der være overskud til, at én f.eks. kan gå fra og lave kaffen. Det bliver mere hyggeligt i stedet at have en følelse af at skulle at overleve.” siger Estrid Rantzau.
Estrid Rantzau har været en del af Det Danske Spejderkorps hele livet, og nu er hun også leder i en KFUM-gruppe. Uanset spejdersammenhæng er det indstillingen, sammenholdet og motivationen, der betyder mest. Og så handler det også om at turde stille krav og forventninger til hinanden.
“Vi er et særligt fællesskab, som laver noget særligt arbejde.
Vi er ikke en almindelig spejdergruppe, og derfor er det vigtigt, at man ved, hvad man går ind til.”
ESTRID RANTZAU
“Det kræver tid. Og hvis man så ikke kan lægge den tid, så er det måske bare ikke for dig. Hvis man på forhånd tænker, at man ikke kan lægge den tid og energi det kræver, så er mindsetet ikke det rigtige sted” siger Estrid Rantzau.
Hvilken plads i bussen?
Beslutningen om at køre videre med Solaris er ikke uden en masse overvejelser. Grundlæggende skulle der en ting på plads: hvem styrer egentlig bussen? Hvem sidder forrest? Hvem har mandat til at tage beslutninger? Hvornår har man som medlem indflydelse på Solaris?
“Fordi vi har et stort antal medlemmer i foreningen, men et mindre antal kernefrivillige, som faktisk kommer på weekenderne, så var der et stort behov for at italesætte, at det er dem, der kommer på weekenderne – det er dem, der bestemmer, hvor bussen kører hen, og hvad det er vi skal.” siger Estrid Rantzau.
Foreningen lagde en strategi for medlemsoptag som del af deres udviklingsplan. Her satte de et tal for hvor mange nye medlemmer, de ønskede at optage om året. Det blev en konkret ting at vende tilbage til og huske hinanden på.
En del af den nye strategi for foreningen var også at italesatte, at det er dem, der er engagerede, som har lov at bestemme. Det var dem med energi og engagement, der skulle have lov at køre bussen videre – og endnu vigtigere sørger for, at flere steg ombord. Og så er det ikke nødvendigvis dem med flest år i bagagen, der skal styre.
“Man må styre bussen lige så snart, man er ‘dugfrisk’. Der er ikke nogen, der siger, at fordi du er ny, så må du ikke lige så meget som alle andre. I virkeligheden er det det, vi rigtig gerne vil se. Vi vil gerne se folk, der gerne vil være postansvarlige eller afholde de events.” siger Estrid Rantzau.
Men selvom man er ny, står man aldrig alene. De andre teammedlemmer er altid klar til at hjælpe eller sparre.
Solaris adskiller sig fra andre grupper ved at nye medlemmer allerede er spejdere. De har erfaring med sig fra spejderliv i grupper, kurser eller andre løb. Alligevel vil de gerne arbejde endnu mere med at klæde medlemmerne på til opgaven. En af de vigtige ting er nemlig, at man også selv som teammedlem kan udvikle sig som en del af Solaris.
“Generelt kan man sige, at hvis man gerne vil på kursus, så vil vi rigtig gerne gøre brug af det. Vi vil gerne have at man bruger de værktøjer, der er i Det Danske Spejderkorps. Og vi gør det allerede: Vi sender folk på ledelseskurser og på færdighedskurser. Det er bare med at bruge nogle af de ting, der kan klæde os alle sammen på til at lave nogle bedre aktiviteter. Når det er sagt, så bruger vi jo også bare learing by doing.” siger Estrid Rantzau.
Bæredygtighed i børnehøjde
Bæredygtighed kan være mange ting, og kan hurtigt blive uoverskueligt at forholde sig til. De nye mærkeforløb indeholder konkrete aktiviteter, der gør en forskel og skaber anledning til at tale med spejderne om bæredygtighed.
→ Nu kan spejdergrupper over hele landet tage de nye mærker – til alle aldre – i brug og arbejde med bæredygtighed.
Mærkerne er udviklet på baggrund af inputs fra spejdere landet over og tager udgangspunkt i Det Danske Spejderkorps’ bæredygtighedspolitik og FN’s verdensmål.
På korpsrådsmødet 2023 gav 100 spejdere deres besyv med, da der blev spurgt, hvad de nye bæredygtighedsmærker skulle rumme. Siden da har en arbejdsgruppe arbejdet for at få de nye mærker klar.
Under de nye mærkeforløb kan I f.eks. plante radiser og pralbønner ved hytten, lave en genbrugsstation eller tale sammen om ulighed i verden. Fælles for alle mærkerne er, at de skal inspirere til at bringe mere bæredygtighed ind i spejderlivet.
Genbrugeren Familiespejder
→ Familiespejderne kan igennem genbrug og genanvendelse af tøj, legetøj og genbrugsmaterialer få forståelse for at ting/ materialer kan bruges mere end en gang. Forløbet skal opmuntre børn og voksne til at ændre adfærd og blive mere miljøbevidste.
I kan blandt andet: Bygge en byttebod, lave legetøj af genbrugsmaterialer eller holde byttedag med lejetøj eller spejdergrej.
Spiseren
Minispejdere
→ Med dette mærke skal spejderne arbejde med at tage aktiv stilling til adfærd og forbrug af mad. Mærket træner i at udforske måltider baseret på grøntsager, så spejderne bliver fortrolige med bæredygtig mad. I prøver også at reducerer madspild og klimaaftrykket generelt ved brug af bæredygtig mad.
Mærket vil være med til at give en naturlig implementering af bæredygtige initiativer på møder, lejrture og i det generelle spejderliv.
I skal blandt andet: Arbejde med madspild, lære om den spiselige natur, og lave bæredygtig mad med sæsonens grøntsager og lokale råvarer.
Har du spørgsmål, kommentarer eller idéer til konkrete aktiviteter til mærkerne, så kan Det Danske Spejderkorps’ netværk for program kontaktes på program@dds.dk
Verdensborger Juniorspejdere
→ I dette mærke skal juniorerne arbejde med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Formålet er blandt andet at forstå, hvorfor Verdensmålene for bæredygtig udvikling og Spejdernes ønske om at bygge en bedre verden hænger så fint sammen.
I skal blandt andet: Undersøge og visualisere ligheder og forskelle mellem verdensmålene og spejderloven; opnå en fornemmelse af at kende verdensmålene og forstå formålet med dem; lave en konkret aktivitet, der gør en forskel for andre mennesker end spejdere og forstå, hvad man selv kan gøre for at hjælpe med at skabe en bedre verden.
Grøntdyrkeren Mirkospejdere
→ Med dette mærke får spejderne en forståelse for, at mad ikke kun kommer fra supermarkedet, men at man skal værne om naturen og naturens processer for at lære at skabe føde fra bunden f.eks. ved at dyrke jorden selv, samle og høste fra naturen og skabe løsninger på vandingsforhold.
I skal blandt andet: Prøve at dyrke egen grøn mad, samle regnvand til vanding og prøve at lave jeres egen kompost.
(Telt)rum til alle
Det ligger dybt i vores DNA som spejdere, at vi selvfølgelig sover sammen i telt, når vi er afsted på lejr. Men mange har brug at have soverummet alene for overhovedet at have en god oplevelse med at være afsted.
Wide har talt med Signe Ammitzbøll, der er tropsleder og gruppeleder hos Køgespejderne.
Her blev der indkøbt enmandstelte under Corona. Det gav pludselig plads og nye muligheder for en gruppe tropspejdere.
→ Hvad gør man, når Statsministeren lukker landet ned, aflyser sommeren, og man som spejderleder ikke kan forestille sig endnu en sommer uden sommerlejr?
Hos Køgespejderne søgte de om penge til enmandstelte hos en fond, som kunne se det vigtige i at tage børn med udenfor og give dem nogle oplevelser i en ellers kedelig tid. Fondsansøgningen gav bid, og der blev indkøbt en bunke enmandstelte, så gruppen kunne tage ud i det fri i coronatiden.
Men mulighederne der fulgte med enmandsteltene havde Køgespejderne ikke regnet med. Det har givet et væld af muligheder siden hen og absolut hjulpet til, at alle spejdere har fået bedre oplevelser med at være på lejr.
En sommerlejr med mindre konflikt
Traileren var fyldt med telte, da turen i sommeren 2021 gik til Stevninghus. I mellemtiden fra indkøb af telte til sommerlejrens afgang, var coronarestriktionerne dog blev lempet, så spejderne faktisk kunne sove med deres patrulje. Alligevel var der nogle spejdere som selv eller med lidt nudging fra en leder, valgte at sove for sig selv.
Det blev en helt anderledes sommerlejr. Konfliktniveauet var betydeligt mindre, spejderne trivedes bedre på turen og nå ja, så var der også færre ting som blev væk. Hvad der egentlig var tænkt som en mulighed for at undgå for meget smitte blev pludselig et safe space for de spejdere, som virkelig har brug for en pause. Derfor er teltene også i dag en integreret del af tropsspejdernes ture. På hver tur er der stadig en håndfuld spejdere, som enten sover i teltene, eller har dem med som back-up, hvis det pludselig bliver for meget.
Tropslederne har set hvor meget, det kan ændre turen for nogen, at at der altid er et par ekstra telte med. Det handler grundlæggende om, at de som ledere føler et ansvar for at tage vare på spejderne. Her er de ekstra telte en virkelig vigtig del af den opgave. Som oftest bliver de ikke brugt, men alene det at muligheden er der, giver luft til både ledere og spejdere. For nogle spejdere giver visheden om, at man kan tage en enkelt nat alene undervejs, dem modet til overhovedet at tage med på en sommerlejr.
Sylvester, der i dag er klanspejder i Køgespejderne, har sovet et sit eget telt siden, han som tropsspejder fik muligheden. Han er glad for at kunne have sit eget telt med, fordi det giver ham mulighed for at kunne trække sig tilbage fra omgivelserne, når han har brug for det. Og så kan han også få lov at rode, uden at det er et problem for andre end ham selv.
Hvem vælger at sove alene
For nogle spejdere kan det hurtigt blive kaotisk og stressende, når man er omringet af andre spejdere døgnet rundt. Der er behov for en mulighed, som giver plads og komfort til dem som trænger det.
Det er først og fremmest spejdere, som er introverte eller måske har en diagnose, hvor pauser er essentielt, der har taget imod teltene. Det er oftest lederne, som italesætter overfor spejderne, om de ikke skulle overveje at tage imod tilbuddet. De oplever, at langt de fleste er med på ideen, men der er selvfølgelig ingen tvang.
Misser man ikke ud på fællesskabet?
Enmandstelte tilbyder ikke kun privatliv og komfort, men de betyder også, at man går glip at den telthygge, de fleste af os kender. Det er klanspejderen Sylvester godt klar over, men fordelen ved at kunne sove og have privatliv vægter højere. Det er også den oplevelse tropsleder Signe har haft. Dem, som tager imod tilbuddet, bruger natten til at lade op og få kræfter til at kunne være i fællesskabet hele dagen. Her har de tidligere oplevet konflikter, som i høj grad blev forstærket at spejdere der, måske uden at vide det, var presset på deres sociale batteri.
Hos Køgespejderne har de ikke oplevet, at nogen blev udelukket fra fællesskabet ved at vælge enmandsteltene til. Og spejderne selv har heller ikke følt, at de har meldt sig ud. Alligevel er lederne i Køgespejderne dog opmærksomme på de spejdere, som kan komme til at “gro fast” i teltene. Dem, hvor det bliver lidt for belejligt altid at forsvinde ind i sit telt. Det er en balance, som lederne hele tiden bliver bedre til at holde for øje.
Tropslederne har heller ikke mødt løftede øjenbryn blandt forældrene. Faktisk har de næsten ikke italesat den nye mulighed. I stedet har de oplevet spejdere som med glæde har fortalt deres forældre om, hvilken fantastisk spejderlejr de har haft.
Teltene kan også bruges til andre formål Det er ikke kun tropsspejderne med behov for ro, som har haft gavn af den nye enmands-telte. De bliver taget med på vandreture, hvor spejderne skal træne at bære deres eget udstyr eller bare synes det er sjovere med enmandsteltene. Når der er planlagt hytteture, så kan spejdere, der er i gang med ‘sov ude’-mærket, have deres eget lille telt med. Ledergruppen bruger dem også flittigt på gruppeture og sommerlejre, fordi de i virkeligheden jo også foretrækker at have deres eget. De kan også låne teltene privat, hvis de tager på soloture eller mangler et ekstra telt til campingferien med familien. Så længe spejderne har førsteret.
Onboardingmodellen
Formålet med onboardingmodellen er at give nye spejderledere en struktureret og tryg start i deres rolle. Ved at bruge modellen sikrer I, at den nye leder får et godt samarbejde med både andre ledere og spejdere, og at lederen bliver godt introduceret til spejderarbejdet.
Første
Uge
Afhold intromøde med ny leder
Værktøj: Præsenter jeres kernefortælling
→ Hvem er I og hvem er makker?
Første Måned
Første
Halvår
→ Hvad laver I som spejdere?
→ Hvordan arbejder I til spejder?
Hjælp den nye leder godt i gang
Værktøj: Online introkursus
→ Send den nye leder på introkursus på dds.dk
→ Sørg for at lederen føler sig klædt på til opgaverne som leder.
→ Hvorfor gør I som I gør?
→ Giv lederen et indblik i Det Danske Spejderkorps som organisation.
Udvikling af færdigheder og kompetencer
Værktøj: Kursussiden til spejderledere
→ Aftal hvilke kurser lederen skal deltage i.
Første
År
→ Understøt lederens udvikling af spejderfærdigheder og kompetencer.
→ Inviter lederen til ledermøder, spejderture og andre aktiviteter i fællesskabet.
Evaluering af opstart og fremtidsplaner
Værktøj: Afhold en ledersamtale
→ Brug skabelonen til at afholde ledersamtale.
→ Aftal form og metode til at afholde jeres ledersamtale.
→ Sørg for at ledersamtalen fører til opfølgning og handling.
SALT SURT SØDT
KENDER DU DE SPEJDERE, DER ALTID HAR STYR PÅ BÅLMADEN
På Brejning Efterskole står der friluftsliv, projektledelse, ansvar og fællesskab på skoleskemaet og i fritiden. Vi tilbyder et skoleår i 9. eller 10. klasse, hvor gastronomi, ideerne, succeserne og prøv igen’erne er kernen i dit hverdagseventyr. Sammen med nye kammerater udfordrer vi det salte, det sure og det søde som ægte mad-nørder.
Fortæl dem, at de kan bestille en rundvisning på brejningefterskole.dk, så de kan komme og se nærmere på, hvad et år på Brejning Efterskole kan indeholde.
Johan Stauner Bill
→ Skjoldmøerne fra Farum samler kommende og nuværende tropsspejdere til årets første ‘mod på mere’-tur. De månedlige ture handler om at styrke sammenholdet mellem juniorerne og troppen.
Gruppen håber, at det hjælper til at fastholde spejderne i overgangen mellem de to grene, hvis man som spejder kender sine nye tropskammerater godt inden oprykning.
‘Mod på mere’-turene er bygget op om adventurespejd-aktiviteter. Spejderne kan kun klare opgaverne ved at tro på hinandens evner og stole på, at de har hinandens ryg.
55°51’00.8”
E 12°21’46.8”
Klan Einars Disciple Sådan fik vi styr på vores klanliv
Hvem er vi?
Når man rykker op og bliver klanspejder, forsvinder de faste rammer, som man har været vant til tropsspejder. Der er ikke nogen guidebog eller regelsæt for, hvordan man er seniorspejder, så mange skal finde sine egne rammer for klan-arbejdet.
Der er sikkert en masse forskellige måder at få styr på klanlivet. Det vil vi vildt gerne blive klogere på her i Wide. Vi er Anna og Ida, og har begge været spejdere i mange år. I dag er vi aktive medlemmer af Klan Einars Disciple hos Ravnehus-spejderne – og så er vi nye skribenter på Wide-redaktionen.
I denne artikelserie Klan til Klan vil vi inspirere andre til at tænke nyt om klanarbejde. Og så vil vi undersøge, hvordan man kan være seniorspejder på forskellige måder. Vi er altså ikke ude efter en facitliste på det “korrekte” klanarbejde, men vi tror på, at vi bliver klogere på, hvad der virker hjemme i hver vores klaner ved at dele idéer og lade os inspirere af hinanden.
Hver klan er unik og derfor kan vores erfaringer nok ikke kopieres direkte. Måske kan de skabe stof til eftertanke og inspiration. Til en start vil vi tage udgangspunkt i, hvordan vi selv laver spejderarbejde i vores klan. Det er det, vi kender bedst og det fungerer supergodt for os.
Vi vil gerne høre fra dig → Lad os sammen blive klogere på det gode klanliv. Hvis du selv er klanspejder og har lyst til at fortælle lidt om dit klanliv, må du meget gerne skrive til magasiner@dds.dk eller til DDS på Instagram.
Struktur, planer og lidt mere struktur
Vi er en klan, der elsker struktur. To gange om året holder vi faste planlægningsmøder – første møde i august og igen i januar.
Her fastsætter vi et program for det efterfølgende halve år. Det fungerer virkelig godt for os, da vi derved kan prioritere vores bedste idéer og lave en ramme for det, vi gerne vil nå det næste halve år.
Planlægningsmøderne er ret klassiske: Vi starter med at tegne hele kalenderen op på et whiteboard. Så går vi i gang med idégenerering – her er alt tilladt.
Vi smider skøre, sjove og seriøse idéer på bordet. Lige fra klassisk spejderarbejde som pionering til comedynights og girltalk-møder om menstruation.
Når vi har brainstormet, går vi i gang med at forme programmet. Alle i klanen er med til at sætte rammerne og vælge de idéer, vi synes er fedest. Det giver mulighed for, at vi hver især kan vælge, hvilke møder vi vil stå for og planlægge dem, når det passer bedst ind i vores egne kalendere.
Udover vores program har vi også nogle faste traditioner i løbet af året. I efteråret står vi bl.a. for et halloweenarrangement og holder tropsmøde med efterfølgende evaluering. I foråret har vi vores klassiske Sankthans-møde med grill og hygge – en god måde at afslutte spejderåret på.
For os fungerer det rigtig godt at lave strukturen og planerne fælles og på én gang. Når rammerne for det næste halve års spejderliv er lang, hjælper det os alle til slappe mere af og nyde det der er vigtigst: godt selskab og fællesskab om sjove aktiviteter.
En fast ramme
Vores klanmøder foregår hver uge fra kl. 19–21. I dette tidsrum er vi engageret i det planlagte program, som vi respekter og prioriterer. Efter mødet er der mulighed for at blive hængende til hygge og snak. Den første mandag i hver måned, gør vi noget ud af at spise sammen. Her sørger to fra klanen for at købe ind og tilberede vegetarisk aftensmad. Her er det aldrig dem, der står for programmet samme dag som laver aftensmad. Vi synes det er et ret fedt koncept, da det engagerer flere fra klanen i vores spejdermøde hver mandag.
Vi er ikke en lukket klub
Udover at være engageret og deltage i vores egne klanaktiviteter, så deltager vi også i diverse gruppearrangementer og står for nogle forskellige arrangementer for vores egen lille by.
Det årlige halloweenarrangement for hele vores by planlægger vi i klanen, men vi inviterer troppen til at hjælpe os med at afvikle arrangementet. Allerede der får vi jo skabt en form for bånd og synlighed for de tropsspejder, som om nogle år selv skal være en del af klanen.
Det giver også et fedt fællesskab på tværs af grenene og det kan også mærkes på sommerlejre, da vi oftest er afsted på gruppesommerlejr.
Da mange af os i klanen selv var med til at starte den op, bruger vi også meget energi på at prøve at få nye medlemmer i klanen. Derfor er det altid velkomment at tage en ven med, som måske kunne synes om at blive klanspejder. Nogle har holdt ved – andre har valgt at det ikke var noget for dem – men der har ikke været noget pres fra vores side. Det er noget, som har hjulpet med at vokse som klan. Dertil kommer de spejdere, der rykker op fra troppen. Dem er der altid plads til.
Det Danske Spejderkorps i tal →
Fødselstal, kønsfordelingen og meget mere ændrer sig hele tiden. Den forandring vi løbende oplever i vores samfund, har også betydning for Det Danske Spejderkorps.
Wide er dykket ned i tallene og giver her en status på de sidste 10 års medlemsudvikling fra 2015 til i dag.
→ Alle spejdere i Det Danske Spejderkorps bliver registeret i vores fælles medlemssystem. Det gør det nemmere for korpskontoret at hjælpe og administrere alle grupper, divisioner og andre enheder. Men det giver også mulighed for at analysere på data på tværs af alle enheder. Med knap 29.000 medlemmer er der altså ret meget statistik at lege med. Måske du allerede selv har prøvet at dykke ned i medlemsstatikken for din egen gruppe?
Hvordan står det egentlig til i Det Danske Spejderkorps? Passer samfundets udvikling egentlig med vores egen udvikling?
Det er klart, at udviklingen i en frivillig forening ikke altid vil afspejle den generelle udvikling i befolkningen 100%.
Medlemstallet er nok i højere grad påvirket af, hvor mange penge vi har og hvor vi bor – end det er påvirket af befolkningstilvæksten alene.
Over de seneste 10 år har medlemstallet svinget en del. I dag er vi faktisk ikke mange flere spejdere end tilbage i 2015. Der er også 32 færre grupper i dag. Nogle af gruppelukningerne skyldtes sammenlægninger af to mindre grupper, men nogen steder lukker grupper helt uden, at de tilbageværende spejdere har et nyt sted at flytte hen.
En ting er dog forblevet stabilt over alle årene: fordelingen mellem drenge og piger er i dag 55/45.
Det betyder at vi i Det Danske Spejderkorps har en lidt større forskel end blandt børn og unge i Danmark, hvor fordelingen mellem drenge og piger er 52/48.
Færre børn og flere voksne
Ja, du læste rigtigt. Der er i dag færre børn (0–19 år) og flere voksne (+20 år) i vores spejderkorps, end der var i 2015. Umiddelbart er det ikke opløftende læsning for en børne- og ungdomsorganisation, men det skyldtes et faldende antal spejdere i de seneste par år. Indtil da var udviklingen mere stabil.
Selvom antallet af børn i Danmark faktisk også har været faldende siden 2015, så har tallet stabiliseret sig i de seneste år. Der er helt sikkert mange forskellige årsager til den udvikling i medlemstallet, men coronakrisen er nok en af dem. Hvor Det Danske Spejderkorps formåede at tiltrække flere medlemmer i starten af pandemien, så er det gået ned ad bakke efter 2022.
Ser vi på de voksne, så har medlemstallet være stødt stigende, med undtagelse af et lille fald fra 2024 til 2025. Måske fordi sandsynligheden for, at man forlader korpset bliver mindre, jo længere man har været medlem? Måske fordi nogle grupper faktisk har haft stor succes med at fastholde spejdere og ledere længere. Uanset årsagen er det en udvikling, vi kun kan være glade for.
Fart på familiespejd Der er to aldersgrupper, som stort set kun har oplevet vækst i medlemstallet siden 2015. Det er spejdere i alderen 0–5 år og dem over 30. Særligt i familiespejderalderen har der været stor vækst, fra 500 spejdere i 2015 til 1850 i 2025. Det svarer til en stigning på mere end 350% på 10 år.
Generelt kan man sige, at der er størst tilvækst til familiespejder sammenlignet med de andre grene. Det kan måske forklares med, at der er oprettet mange nye familiespejdergrene i mange spejdergrupper. Der er jo trods alt plads til flere nye spejdere i en nyopstartet gren end i en minigren, som har eksisteret lige så længe som gruppen selv.
Med de mange nye familiespejdere følger også gode og nødvendige overvejelser i spejdergrupperne om, hvordan der bliver plads til de mange små spejdere, når de skal rykke op.
Samtidig er der kommet flere voksne. Måske fordi der skal nogle flere ledere til at tage sig af alle de nye familiespejderne? Men noget kunne også tyde på, at flere kommer tilbage til spejder senere i livet. Kigger vi på de 20–24-årige, så er der kun blevet færre spejdere i denne aldersgruppe.
Det er måske ikke så mærkeligt endda, for det er her mange oplever et skift i deres liv. Man starter studie eller arbejde og flytter hjemmefra – måske også langt væk hjemmefra. Og så er spejder nok ikke altid øverst på dagsordenen.
Urban scouting – er der blevet mere af det?
Vi er i det sidste år af vores nuværende udviklingsplan, som har et fokus på urban scouting. Det var forventningen, at der ville forsætte med at være tilflytning til byerne, så Det Danske Spejderkorps skulle være klar til at imødekomme den udvikling, så alle kan få lov at være spejdere.
Selvom medlemstallet har været faldende, er der stor forskel på, hvilke dele af landet, der har bidraget den udvikling. Du er måske stødt på artikler om, at børnefamilierne flytter ud af storbyerne og bosætter sig i mindre byer og på landet.
Den udvikling ser vi til dels også i vores spejderkorps, omend børnefamilierne tilsyneladende ikke flytter meget langt væk fra storbyen. Det er nemlig især i hovedstadskommunerne rundt om København, at der er kommet flere medlemmer til.
I København har medlemsvæksten været mere moderat. De fleste af grupperne er lukket for tilgang og har ventelister i de yngste grene. Så på trods af udflytningen er der stadig masser af børn, der gerne vil være spejdere i byen. I Aarhus og de omkringliggende kommuner har der også været medlemsvækst.
Tager vi udviklingen i hovedstadskommunerne og sammenligner medlemstallene med, hvor mange der bor der, så stemmer der meget godt overens med udviklingen.
Medlemsudvikling efter aldersgrupper (Målt i pct.)
DETALJER + MÅL SAMMENPAKKET: 22 X 10,5 CM
+ VÆGT: 865 GRAM
Udstyr
1.
Trangia i jubilæumsfarver
→ Trangia 25–1 UL er netop landet i tre flotte jubilæumsfarver i anledningen af Trangias 100-års jubilæum. Her i farven “Cloudberry”, som er inspireret af multebær – et gyldent-orange bær, der vokser i de vilde moseområder omkring Trångsviken, hvor Trangia har hovedkontor og produktion. 699 kr.
2.
Klar til forårets eventyr
→ Asivik Explore Down Jacket er din perfekte makker i det omskiftelige forårsvejr. Den lette og varme jakke giver dig komfort og bevægelsesfrihed, uanset om morgenen starter køligt, og solen titter frem senere på dagen. Med en kombination af funktionalitet og stil er den ideel til både hverdagsbrug og næste spejdertur. Findes til både herre og dame. 1.699 kr.
DETALJER + VÆGT: 480 GRAM + 10.000 MM VANDSØJLE
+ 2 STIKLOMMER + 2-VEJS LYNLÅS
3.
Tør i alt slags vejr
→ Asivik Adventure Shell er en let skal- og regnjakke, der giver dig fuld beskyttelse, når du bevæger dig ud i regnvejret. Jakken holder dig tør, hvad end du begiver dig ud i bygevejr i byen, støvregn og tåge i de norske fjelde eller kold dagsregn i skoven – uanset hvad vejrguderne kaster efter dig, beskytter Asivik Adventure Shell dig mod elementerne. 1.299 kr.
DETALJER
+ 900 LUMEN
+ GENOPLADELIG VIA USB-STIK
+ HVIDT LYS
+ BATTERIINDIKATOR MED FEM NIVEAUER
+ LADETID 6 TIMER
+ REGNTÆT (IPX4)
+ USB-KABEL MEDFØLGER
+ GENOPLADELIGT BATTERI MEDFØLGER
Lækker foldekniv
5. Lys i mørket
→ Petzl Swift RL Pandelygte 900 Lumen er en kraftfuld og kompakt pandelampe designet til alle former for aktiviteter, uanset om det er adventurespejdløb, vandring eller madlavning over bål efter mørkets frembrud. 699 kr. 4.
→ Victorinox Evoke ALOX er et rigtigt godt bud på en kvalitets foldekniv til allroundbrug. Skaftet er udført i robust ALOX med riflet overflade, sikrer et godt greb – selv i våde forhold. Bagpå findes et fæste til sikringsstrop, så du nemt kan fastgøre kniven til din rygsæk eller bælte. 1.249 kr.
Tid til dannelse, livet, naturen, fællesskabet og dig
FYLD RYGSÆKKEN MED OPLEVELSER
Korinth Efterskole er for dig, der elsker natur, fællesskab og friluftsliv.
Prøv op til 6 linjefag på et år og vælg mellem mere end 15 fag.
Vi bruger dialogisk undervisning og rykker ofte udenfor i naturen – det bedste klasselokale.
Og så bliver du hurtigt en del af et stærkt fællesskab, hvor der er plads til alle.
Adventure på land & klatring / Adventure på vand / Blandet sport
Bushcraft / Bæredygtighed og grøn skole / Craft / Dykning
En gren, et søm, en kniv – skaljakkerne kan have mange fjender, når de er med på tur. Til gengæld er det supernemt, at lappe sammen igen.
→ I Spejder Sport-kælderen på Nørre Farimagsgade i København arbejder Malene Siiger. Som uddannet skrædder er hun vandt til lidt af hvert, når det kommer til reparationer.
I Spejder Sport ReTur arbejder de for at give udstyr nyt liv, når uheldet har været ude.
Foruden udskiftning af lynlåse og tilpasning af bukser er lapning af skaljakker og -bukser på toppen over reparationer i ReTur.
Her kommer fem nemme trin til førstehjælp for det revnede skaltøj:
1. Rens området omkring hullet, hvor lappen skal sidde. Limen på lappen holder bedst, hvis overfladen er fri for snavs og fedt.
Brug også lappen til dun- og fiberjakker eller revnede
Hav altid en lap med på tur – så er førstehjælpsgrejet til udstyret lige ved hånden.
2. Find den lap du ønsker. På spejdersport.dk finder du lapper i flere farver og former.
3. Klip lappen til, så den passer hullet til. Klip altid runde hjørner – så hænger man ikke fast i hjørnerne af lappen og får revet den op på ny. Lappen skal mindst være 1 cm større end hullet hele vejen rundt.
Lappen kan også bruges til at forstærke områder – for eksempel inderlår på bukser eller knæ på børnenes flyverdragter.
Er du ikke helt fingernem, kan dit grej altid komme forbi ReTur butikken. Tøj til reparation kan indleveres i din lokale Spejder Sport og bliver sendt retur, når det er klar igen.
4. Hold stoffet fladt og klistr lappen fast. Tryk godt, så luftbobler forsvinder.
5. Efter et døgns tid går lappen i et med stoffet, og du kan bruge, vaske og genimprenere tøjet som du plejer.
telte.
Fra gløder til bål
TEKST HELENA THIT CHRISTENSEN
Find energien i frivilligheden
Der går mange timer med at være spejderleder. Der planlægges, afholdes møder og tales med forældre. Der er ture, lejre, oprykning – og så må vi ikke glemme sammenholdet med de andre ledere. Når alt det skal gå op, kan der ind indimellem være lavvande på energikontoen. Så må vi arbejde sammen om at passe på frivilligheden, lyder rådene fra Dansk Ungdoms Fællesråd.
→ Der findes nok lige så mange grunde til at være frivillig, som der findes frivillige selv. Man bliver helt enkelt motiveret af forskellige ting. Alligevel findes der fælles tendenser, der gælder på tværs af frivillige. Nemlig, at motivation overordnet består af tre elementer: oplevelsen af formål, autonomi og mestring.
For nogle ledergrupper handler motivationsarbejdet også om at bevare den nysgerrige tilgang til hinanden, tillid til hinandens gode intentioner og at skabe en kultur med forventningsafstemning.
Formål og forventninger
At føle man har et formål med sit frivillige arbejde, handler i høj grad om, at den frivillige kan se en mening med den tid og energi, der bliver lagt i det – at føle man gør en forskel. Ofte kan man finde tilbage til nogle af de værdier, man er fælles om at have købt ind på.
Det Danske Spejderkorps er – som DUF’s øvrige medlemsorganisationer – i høj grad formålsbestemte. Formålet er en del af vedtægterne, som hver af de 380 spejdergrupper køber ind på. Dermed ikke sagt at alt spejderarbejde er ens på tværs af alle grupper. Som frivillig kan man dog alligevel læne sig ind i et allerede defineret formål: at Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.
En ting, man kan gøre internt i ledergruppen, er at forventningsafstemme. Forventningsafstemning kan ske i store og små sammenhænge; man kan tjekke ind forud for et spejdermøde og afstemme, hvem der har hvilke aktiviteter klar, eller man kan tage en større forventningsafstemning på ledermøde om roller, fordeling af opgaver og syn på formålet med at lave spejder i jeres gruppe.
Men hvis ikke man er på samme side, kan der let opstå udfordringer. Det kan være, man ikke ser ens på formålet med spejderaktiviteterne. Måske brænder nogen ledere mere for at nære relationerne, mens andre udelukkende har tilegnelse af færdigheder i fokus. Så kan samarbejdet lederne imellem blive udfordret, hvis de forudindtagede holdninger, tilgange og arbejdsfordeling aldrig kommer på tale.
“Der er rigtig meget af det, vi laver i frivillige foreninger, som kræver, at vi har en rigtig god kultur om forventningsafstemning. At vi altid tænker over, at det ikke er sikkert, at man har de samme forventninger til, hvordan en opgave skal løses.” siger Nanna Kjølholt, chefkonsulent i DUF. I hendes daglige arbejde er frivillighed og motivation i fokus.
Thomas Fischer er kasserer og gruppeassistent i Peder Bodil Spejderne i Næstved. Han oplevede, at motivationen svandt fordi ansvaret i gruppen blev skævt fordelt; for få mennesker tog rigtig meget ansvar, og for mange tog for lidt ansvar.
“Jeg var selv en af dem, der tog for meget ansvar. Jeg tror helt klart, det havde gjort det lettere at give noget ansvar fra mig, hvis vi havde forventningsafstemt internt i ledergruppen” siger Thomas Fischer.
At klarlægge formål og motivation hjælper til at have et godt samarbejde, og selv kunne have indflydelse på det, der er vigtigt for en selv. Det handler ofte om at finde tilbage til, hvad man synes er sjovt.
Hvis forventningsafstemningen i ledergruppen er på plads, så finder man måske også ud af, at den opgave, der dræner den ene, er det, der skaber værdien for den anden – måske det giver anledning til at omfordele opgaver og ansvar.
Forskellighed som styrke Følelsen af at kunne finde ud af spejderarbejdet og lykkes med det, er en del af motivationen og trivsel hos mange frivillige. Det handler for mange om at mærke en udvikling hos sig selv – at trives med spejderarbejdet, så man hverken keder sig eller er for udfordret. Og så er det helt centralt for spejdergruppen at have styr på aftalerne om, hvor den enkelte kan søge hjælp og blive klædt ordentligt på til opgaven.
Indflydelse og pingpong
Hvis man selv har indflydelse på spejderaktiviteterne, så går man typisk også mere op i det og bliver motiveret af, at det lykkes.
“Man kan blive udfordret på følelsen af selvbestemmelse eller ejerskab i sit frivillige arbejde, hvis ikke man oplever at have indflydelse på sit frivillige virke. Det sker blandet andet, hvis man ikke får sine idéer ud at leve eller ofte bliver mødt med begrundelsen om, at ens idé allerede er afprøvet.” siger Nanna Kjølholt, chefkonsulent i DUF.
Martin Højlund Petersen – også kaldet HP i spejderkredse – er leder hos Aztekerne i Holeby på Lolland. Indimellem oplevede han, at hans idéer blev slukket med udsagnet ”Det har vi prøvet før. Det virkede ikke.” Så for at kunne opretholde gejsten har det været afgørende for ham at spørge ind til, hvorfor noget ikke virkede, og hvad der fremadrettet kan gøres anderledes.
“Når man spørger til, hvad der ikke virkede så begynder ledergruppen at arbejde. Så begynder vi at pingponge med nye forslag og idéer. Der bliver lyttet til hinanden, og så ender man med at prøve det alligevel.” siger HP.
Det er nemlig vigtigt for HP, at man bliver hørt som leder. Og det er noget Nanna Kjølholt, chefkonsulent i DUF, bakker op om. At have noget at skulle have sagt og ikke mindst at være enige om, hvem der har mulighed for at påvirke hvilke ting, har stor betydning for ens frivillige engagement.
“I foreninger ligger udviklingspotentialet ofte i gentagelser. Med en åben indstilling kan vi give plads til at afprøve ideer og samtidig, kan vi lære af hinandens erfaringer og bygge ovenpå noget, nogen andre har gjort, der fungerede godt” siger Nanna Kjølholt.
Og så det er essentielt at få sagt højt, hvilken motivation man tager med sig ind i det frivillige arbejde. Det er noget HP genkender fra ledergruppen i Aztekerne. At nå til en fælles erkendelse af, at ikke alle ledere behøver påtage sig spejderlederrollen på præcis samme måde.
“Jeg tror, at det, der går galt for mange, det er, at man ikke accepterer hinandens forskelligheder. Man ser sig negativ på hinandens forskellighed i stedet for at se det som noget positivt.”
I mange grupper er lederflokken en blandet flok med forskellige baggrunde og kompetencer. Mestring i ledergruppen handler derfor i høj grad om at afklare internt, at alle ikke er lige gode til alle opgaver – og i øvrigt ikke behøver at være det. Her er det også vigtigt at bruge forventningsafstemningen som værktøj for godt samarbejde.
For spejderlederen HP har det været afgørende at være i en gruppe, hvor de accepterer hinandens forskelligheder, hjælper hinanden og ser hinanden.
“Jeg tror, at det, der går galt for mange, det er, at man ikke accepterer hinandens forskelligheder. Man ser sig negativ på hinandens forskellighed i stedet for at se det som noget positivt.” siger HP. Manglende accept og anerkendelse af hinandens forskelligheder er også et eksempel på nogle af de spændinger, der opstår, når man arbejder tæt sammen, fortæller Nanna Kjølholt, chefkonsulent i DUF.
Vil man arbejde på at blive bedre til at acceptere hinandens forskelligheder, lyder rådet på at starte med at få øje på styrken ved sine egne og andres egenskaber. Derefter kan man øve sig i at sige det højt. Og i sidste ende kan det komme til at smitte af på kulturen i gruppen.
“Man kan godt lykkes med selv at være den lille forandringsagent. Det kan f.eks. være ved små handlinger, som at man i sin feedback til andre fremhæver, hvad de bidrager med. Man kan altid starte med sig selv, og være bevidst om at gøre det, man ønsker, så det fylder mere”. siger Nanna Kjølholt.
Teambuilding internt i ledergruppen kan også sætte nogle samtaler i gang om, hvad hinandens styrker og forskelligheder er med afsæt i nogle af de aktiviteter, man sammen har lavet. Og i det hele taget kan teambuilding hjælpe det interne sammenhold, forståelse af formålet og fordeling af opgaver og ansvar på vej.
→ Vi afholder løbende kurser, uddannelse, webinarer og løb. Her finder du inspiration til de næste måneders arrangementer.
WEBINAR
DDS HAR FÅET NYE
MÆRKESAGER – HVORDAN FÅR
VI DEM BEDST UD AT LEVE?
26.02.25
→ På webinaret vil vi gennemgå hvad mærkesager er. Sammen vil vi gøre os tanker om, hvordan vi som organisation bedst får vores nye mærkesager ud at leve.
WEBINAR
ERFARINGSUDVEKSLING FOR TROPSLEDER
26.02.25
→ Inspirér og bliv inspireret af andre tropsledere, når vi på dette webinar udveksler erfaringer med planlægning og afholdelse af tropsmøder!
LEDERKURSER MOD PÅ SPEJDER I HVERDAGEN
05.03.25 AARHUS
→ Er du en af de seje nye ledere, der har kastet dig ud i at være en del af det fantastiske fællesskab? Så har vi et kursus, der på tre timer kan give dig mod på spejder i hverdagen som spejderleder.
FÆRDIGHEDSKURSER
SNITTE
10.03.25
VIBY
→ Er du ny leder, eller trænger du bare til en genopfrisker? Så kom med på vores snittekursus, og få en hyggelig aften sammen med andre ledere.
EVENTS OG LEJRE
SØLEDERMØDE
21.03.25
→ Sæt kryds i kalenderen, og kom til møde med søledere fra hele landet!
EVENTS OG LEJRE JYDSK SENIORTRÆF
28. — 30.03.25
NÆR HIMMELBJERGET
→ Er du klan-spejder i Jylland? Har du lyst til en uforglemmelig weekend fyldt med sjov, udfordringer og fællesskab?
LEDERKURSER MOD PÅ MERE SPEJDER
30.03.25
NYBORG
→ Er du glad for at være spejderleder, og vil du gerne være endnu bedre klædt på til at være det? Vi har et kursus, der på en enkelt dag kan give dig mod på mere spejder.
FOKUSKURSER MAD DER DUR, PÅ TUR 04. — 06.04.25
AARHUS
→ Er du klar til at tage turmenuen til nye højder?
PÅSKEKURSER FORLEV PÅSKEKURSUS
12. — 19.04.25
FORLEV SPEJDERCENTER, SKANDERBORG
→ Hver påske samles ca. 300 tropspejdere på Forlev Spejdercenter for at blive udfordret, udforske nye afkroge af sig selv og deres patrulje samt møde en masse andre lige så nysgerrige og seje unge.
PÅSKEKURSER
EGEMOSENS PÅSKEKURSUS
17. — 21.04.25
EGEMOSE CENTERET, GANLØSE
→ Hver påske afholder Egemose Centret påskekursus – det er et patruljekursus for alle spejdere i alderen 12–16 år. Deltagerne får de fedeste fem dage fyldt med vilde aktiviteter, udfordrende løb, sjove poster, samarbejde i patruljen og et fedt tema til at binde det hele sammen.
PÅSKEKURSER
TOGGERBO PÅSKEKURSUS
13. — 19.04.25
TOGGERBO, EBELTOFT
→ Venskaber, der knyttes over knitrende lejrbål. Grineflip, der gør maven helt øm. Natur og bjerge, der bare må udforskes på gåben. Udfordringer, der får krigeren og intellektet frem i dig. Alt dette og utrolig meget mere venter på dig og din patrulje på årets påskekursus på Toggerbo Spejdercenter.
UNGDOMSKURSER
PLUS PEIKO
15. — 20.04.25
COLLERUPHUS, HOLTE
→ Er du klar til at prøve noget nyt og tage spejderlivet til næste niveau?
På Peiko 2025 handler det om fællesskab, gejst og nysgerrighed –og om at få mod til mere!
FÆRDIGHEDSKURSER ORIENTERING
23.04.25
VIBY J
→ Er du ny leder eller trænger du til en genopfrisker? Kom og lær om orientering i spejderregi. Dette niveau er før man begynder at bruge kort og kompas. Det foregår i trygge rammer med andre ledere.
EVENTS OG LEJRE
SCIENCE PÅ FREMTIDENS LEJRPLADS
26.04.25 VERNINGE
→ Er du klar til at bygge stort, tænke kreativt og skabe løsninger for fremtiden? Grib patruljen, og kom til en fed dag fyldt med sjove og udfordrende aktiviteter sammen med SciencePirater!
INSPIRATIONSDAG
ER DU NYSGERRIG PÅ, HVAD DET BETYDER AT SIDDE I DDS' KORPSLEDELSE?
03.05.25
AARHUS
→ På inspirationsdagen kan du blive klogere på, hvad det indebærer at sidde i korpsledelsen. Inspirationsdagen er til dig, der synes at korpsledelsesarbejdet lyder interessant og gerne vil høre mere om det konkrete arbejde.
INSPIRATIONSDAG
ER DU NYSGERRIG PÅ, HVAD DET BETYDER AT SIDDE I DDS' KORPSLEDELSE?
04.05.25
KØBENHAVN
→ På inspirationsdagen kan du blive klogere på, hvad det indebærer at sidde i korpsledelsen. Inspirationsdagen er til dig, der synes at korpsledelsesarbejdet lyder interessant og gerne vil høre mere om det konkrete arbejde.
LEDERKURSER MOD PÅ SPEJDER I HVERDAGEN
07.05.25
STENLILLE
→ Er du en af de seje nye ledere, der har kastet dig ud i at være en del af vores fantastiske fællesskab? Så har vi et kursus, der på tre timer kan give dig mod på spejder i hverdagen som spejderleder.
FÆRDIGHEDSKURSER
PÆDAGOGIK OG LEG
08.05.25
AARHUS
→ Synes du også nogle gange, at det kan være svært at finde på gode lege, der kan inkludere alle typer af børn i din gren? Er du ny leder eller trænger du bare til en genopfrisker?
FOKUSKURSER
SKOVMANDSKURSUS 2025
09. — 11.05.25
GANLØSE ORE
→ Elsker du friluftsliv, og er du klar på at lære nyttige færdigheder, så du kan færdes i den skandinaviske natur?
FOKUSKURSER
ÅNDELIGHED I
SPEJDERARBEJDET
09. — 11.05.25
HYLKEDAM
→ Åndeligheden er den ene af spejderbevægelsens tre grundpiller. Vi skal sammen undersøge, udforske og udvikle nye veje, metoder og aktiviteter til at styrke den åndelige dimension i spejderarbejdet.
EVENTS OG LEJRE
SPEJDERDAG 2025
11.05.25
HELE LANDET
→ Som del af den nationale ‘BlivSpejder’-kampagne afholder vi for første gang Spejderdag. Det er en national åbent hus-dag for Det Danske Spejderkorps’ spejdergrupper i hele landet.
KLANTOURS
FJELDVANDRING I NORGE
28.05 — 01.06.25
TELEMARKEN NORGE
→ Onsdag d. 28. maj kl. 14 tager vi fra København til Telemarken i Norge for at drage på eventyr i fjeldene frem til søndag d. 1. juni kl. 18, hvor vi vil være i København igen.
FOKUSKURSER
FJELDGRUPPENS VANDREOG VILDMARKSKURSUS
28.05 — 01.06.25
→ Bliv den gode turdeltager. Vandre- og Vildmarkskurset er for dig, der gerne vil på eller har været på flerdages-ture og gerne vil have grund kundskaberne helt på plads. Kurset er også for dig, der skal på en tur arrangeret af andre, hvor det forventes, at du kan håndtere almindeligt forekommende opgaver indenfor lejretablering, brug af udstyr, navigation, forebyggelse og afhjælpning af mindre skader og vandreteknik.
SPEJDERLØB
OAK CITY RALLY
01.06.25
EGEMOSE CENTERET, GANLØSE
→ Oak City Rally er verdens største sæbekasseløb, der bliver lavet i samarbejde mellem Absalon Division og Egemose Centret. På Oak City Rally dystes i følgende kategorier; mini, junior, spejder, senior, forælder/ leder og supersenior.
EVENTS OG LEJRE
MIKROSOMMERLEJR PÅ EGEMOSEN
06. — 09.06.25
EGEMOSEN
→ Den er som en almindelig centersommerlejr bare i kort udgave. Vores Mikrosommerlejr på Egemosen ligger altid i pinsen fra fredag aften til mandag formiddag. Her er der mulighed for at prøve lejrlivet af med sine Mikrovenner, før man evt. tager på en gruppesommerlejr i en uge.
UNGDOMSKURSER
PUF–KURSER
06. — 09.06.25
→ PUF er kurserne for de ældste junior-spejdere (der går i 5. klasse og er 11–12 år), og for dem der gerne vil udfordre og udfolde sig selv på sjove og lærerige måder omringet af andre spejdere fra hele landet.
