Man bliver aldrig for gammel til at lege

I junioralderen tjener gode lege masser af formål: De hjælper os med at brænde krudt af, så vi bagefter kan fordybe os. De skaber sjove fælles oplevelser, og så giver de spejderne plads til at være kreative og til at fejle.

TEKST MAGNUS LIHN, JUNIORLEDER FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

Selvom juniorerne har en alder, hvor de kan enormt meget – arbejde i grupper, reflektere selvstændigt og hurtigt lære nye færdigheder – ja, så skal vi huske, at de stadig har en energibombe i kroppen. Eller sagt med andre ord: At de har krudt i røven.

Derfor bør vi som juniorledere sørge for, at legen fortsat er i centrum til møder og på ture. Det indebærer nemlig flere fordele, når vi inddrager leg og legende elementer som faste ingredienser i spejderarbejdet.

Først og fremmest giver legen gode muligheder for, at juniorerne får brændt noget af al deres energi af. På den måde bliver det ofte de vilde lege, der giver ro og rum til, at juniorerne efterfølgende kan koncentrere sig om højdekurver og besnøringer. Man kan sige, at det fjollede giver plads til fordybelsen.

Leg behøver ikke kaldes for leg

For nogle juniorer begynder ordet ‘leg’ at have en barnlig klang. Det betyder ikke, at vi skal droppe de legende elementer – men måske vi skal rammesætte legen anderledes og kalde den noget andet.

En god tommelfingerregel for hvert møde er, at forældrene gerne skal kunne se på deres børn, at de har været til spejder: Røde kinder, håret pjusket af vinden og ingen problemer med at falde i søvn.

Dernæst kan legen være med til at give en kant til færdigheder, mål og kompetencer. Spejder må aldrig blive et ekstra skoletilbud, hvor færdighederne alene er i fokus. Spejder skal være et afbræk, hvor vi i fællesskab udfordrer hinanden og samarbejder. Vi skal have tid til at hygge os og grine sammen – så skal der nok blive tid til at lave et køkkenbord, når vi skal bruge det. Her er legen en vigtig ingrediens.

For det tredje giver legen og den legende tilgang os et øverum. Gennem leg får vi mulighed for at afprøve det, som ikke altid kan lade sig gøre i virkeligheden, og spejderne kan opleve, at de er i stand til ting, de ikke troede, de kunne. Det kan fx være spisekonkurrencer, hvor vi prøver, hvordan det føles, når man får lov til at spise meget is og afkøles. Eller det kan være den klassiske refleksleg, hvor man slår på den andens hænder, og hun/han skal undvige. For disse lege gælder, at vi undersøger vores grænser.

Rollen som juniorleder

Som ledere bør vi facilitere legen og vise, at den er vigtig for spejderarbejdet. Når spejderne så kender legen, kan vi trække os tilbage og give dem lov til at udfordre rammerne og grine sammen, uden at vi som voksne er i centrum.

Juniorspejderne leger ofte lege med regler – og når vi er med, bliver vi tit dommere. Det kan være en vigtig rolle at vise, hvordan man kan være fair. Men det er bedre, hvis spejderne selv kan klare konflikterne og give plads til hinanden.

Regler indeholder ofte mulighed for at forhandle og udvikle legen undervejs: Hvad sker der, når man fanges til gemmeleg? Hvordan finder man ud af, hvem der starter? Tal sammen om, hvilke regler der fungerer godt og mindre godt på baggrund af spejdernes erfaringer – men lad selv spejderne tage beslutningen, om de vil fjerne eller tilføje en regel.

Leg nær udviklingszonen

I legen bør vi glemme alt om ‘det-kan-manikke’. Legen er netop bare en leg. Derfor kan vi være åbne for de skøre idéer og have plads til at lave fejl. Vi bliver ikke bedre, hvis vi ikke nogle gange farer vild eller glemmer at komme husblas i moussen, så kagen kollapser.

Når vi skaber et øverum eller arbejder med en opgave, der udformes som en leg, så rykker vi ind i det, man kalder “zonen for nærmeste udvikling”. Det er her, vi udfordres i noget, som på én gang er kendt og nyt.

Prøv fx at lægge en ny regel til en velkendt HVAD SIGER SPEJDERNE? “Man husker bedre og har meget mere lyst til at lære ting, når man leger. Det er så kedeligt at lære førstehjælp i en gymnastiksal, som vi gør i skolen. Og så er det endda i stedet for idræt, som er det fag, hvor man leger.” — 11-årig juniorspejder

“Det er fedt med konkurrencer til spejder. Jeg kan ikke lide, når man er alene og skal konkurrere mod en anden. Jeg kan bedre lide at konkurrere i patruljer mod hinanden.” — 11-årig juniorspejder

leg. Hvad sker der fx i legen ’Frugtsalat’, hvis vi tilføjer reglen: “Ryk til højre, hvis pladsen ved siden af dig er ledig”. Legen ændrer karakter og bliver aktiv for alle deltagere – men den bliver også vildere.

Konkurrence og rammesætning

Et element fra legen, som kan bruges i stort set alle aktiviteter, er konkurrence-elementet: Hvilken patrulje bygger hurtigst en A-buk? Hvem laver den mest luksuriøse bivuak? Hvem laver den lækreste pandekage?

Med konkurrence-elementet skaber vi en ny og udfordrende ramme om en ellers almindelig aktivitet eller opgave. Gennem konkurrencer og lignende rammesætning kan vi som ledere sørge for, at patruljerne har nok udfordringer, og at der er diversitet nok i opgaverne til, at alle spejderne kan komme i spil.

En anden måde at lave rammesætning på er ved at udstikke specifikke roller til spejderne eller give dem benspænd i deres kommunikation. En simpel opgave som at binde to rafter sammen med en vinkelbesnøring kan hurtigt blive en fælles udfordring for patruljen, hvis hver spejder har bundet en hånd på ryggen. Ligesom det at bygge en A-buk også bliver en helt anderledes opgave, hvis spejderne kun må tale sammen ét sted og bygge et andet.

Man bliver altså aldrig for gammel til at lege – og da slet ikke i junioralderen. Men som ledere skal vi sørge for, at legen har det helt rigtige niveau til netop vores juniorer.

Til overvejelse i juniorledelsen

Hvor meget fylder lege hos jer? Er det er passende niveau?

Har I oplevet, at spejderne har været modvillige til at lege en særlig leg? Har det betydning for spejdernes opfattelse af aktiviteten, om I kalder det en leg eller ej?

Hvilke gode lege og aktiviteter kender I, der kan få spejderne til at brænde krudt af?