Lad mærkerne hjælpe dig

LAD MÆRKERNE HJÆLPE DIG I SPEJDERARBEJDET

Hvis du spørger en voksen om, hvorfor han eller hun er spejder, kommer der ofte en masse fine ord ud som ‘fællesskab’, ‘friluftsliv’ eller ‘at være noget for andre’. Hvis du spørger en juniorspejder, kommer der ofte bare ét ord: ‘Mærker!’

TEKST HELENE NISSEN BREDDAM,

JUNIORLEDER I YGGDRASIL GRUPPE, FREDERIKSBERG

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

Begejstring for mærker Spejder handler om så meget andet end mærker. Men tag ikke fejl: Juniorspejderne er begejstrede for mærker. Måske fordi mærkerne netop indeholder alt det, spejder handler om: Fællesskab, friluftsliv, læring om sig selv og andre, oplevelser osv.

Samtidig har mærkerne den store kvalitet, at de gør spejdernes indsats synlig. De kan kigge ned ad uniformsærmerne og blive mindet om alle de gode oplevelser, de har haft, og alle de ting, de faktisk kan.

Skal mærkerne så styre vores spejderarbejde? Nej, men de kan hjælpe os med at tilrettelægge spændende og forskelligartede forløb, hvis vi fokuserer på oplevelser frem for tjeklister. Det er netop det, vores juniormærker lægger op til.

Mærker og medbestemmelse

Medbestemmelse og demokrati er en central del af spejderarbejdet, og det er vigtigt at være nysgerrig på sine juniorer. Hvad har de egentlig lyst til at lære og afprøve? Spørg dem gerne, når I skal planlægge året, og bliv inspireret af dem.

Endnu vigtigere er det dog at snakke med dem løbende. Snak om de aktiviteter, I laver, og særligt måden I laver dem på.

Måske drømmer juniorerne om at komme lidt væk fra hytten til et møde? Måske vil de gerne prøve noget andet end altid at være i de samme patruljer? Måske lærer de bedst, hvis de fordyber sig, eller hvis de skifter mellem mange forskellige aktiviteter på et møde? Spørg dem, lyt til dem og observer dem.

Husk samtidig, at I er de voksne: I bestemmer og må gerne tage beslutningerne. Nutidens børn og unge skal tage stilling til rigtig mange ting og ’mærke efter’ hele tiden. Nogle gange er det rart ikke at få valget, men at blive taget med på en oplevelse, andre har

planlagt.

Sådan planlægger du et godt mærkeforløb

Et godt mærkeforløb har en tydelig og klar ramme. Italesæt derfor over for spejderne, at I skal i gang med et nyt forløb. Fortæl, hvad I skal igennem og kravene til at få mærket. Husk, at læringsmålene ‘Spejderne skal’ i mærkebeskrivelserne er vejledende. Tilpas læringsmålene, så de passer til jeres spejderes forudsætninger og prioriteter.

Børn – og voksne – glemmer hurtigt i en hektisk hverdag. For at få alle på sporet, når I mødes til spejdermødet, kan I begynde med at spørge spejderne: “Er der nogen, der kan huske, hvilket mærke vi er i gang med for tiden?” og “Er der nogen, der kan huske, hvad vi lavede sidste gang?”.

Dermed aktiverer I spejdernes hukommelse og giver dem en bedre chance for at bygge videre på det tidligere lærte.

GODE GRUNDE TIL AT BRUGE MÆRKERNE AKTIVT

De kan give dine spejdere overblik over, hvad de oplever til spejder.

De kan danne rammen om dit årshjul, så du sikrer, at I laver forskellige ting, og at spejderne udfordres på mange forskellige måder.

De kan gøre det let for dig at afholde et spejdermøde uden lang forberedelsestid.

De kan sikre sammenhæng og progression i de ugentlige møder. De kan sikre, at du laver spejderarbejde ud fra Spejdermetoden, så spejder bliver mindre skoleagtigt. De kan gøre det lettere for dig at tilpasse indholdet i forløbene til aldersgruppen og dine aktuelle juniorer.

De kan inspirere dig til at lære nyt og afprøve nye ting.

Vær opmærksom på •

Ikke alle spejdere kan leve op til de samme krav. Tænk i oplevelses- eller deltagelsesmål frem for at tænke på, at spejderne ender med at kunne det samme.

At mærkernes læringsmål, alderstrin, forslag til indhold og varighed er vejledende – tilpas dem til dine spejdere og dine forløb. At bruge det juniorerne lærer – også efter forløbet er slut.

At lave en god ramme for forløbet, så spejderne ved, hvad der forventes af dem.

At evaluere. Husk, at spejderne ofte har en konstruktiv mening. Tag imod deres forslag til forbedringer og deres velfortjente ros.

‘Oplevelsesmål’ frem for tjeklister

Børn er gudskelov forskellige, og det er derfor forskelligt, hvordan og hvor lang tid det tager for dem at lære nyt. Afgør i ledergruppen, hvad der udløser et mærke i slutningen af et forløb, så forløbet kan rumme alle jeres juniorer. • Fokusmærker har oplevelser og erfaringer som mål. Kravene for at få et fokusmærke bør ikke være en forsikring om, at spejderen har lært alle punkter på listen, men snarere spejderens egen oplevelse af at være blevet bekendt med nye ting og have deltaget i aktiviteterne. Børn bliver målt og vejet i skolen – vi behøver ikke også vurdere dem til spejder. • Når det kommer til færdighedsmærker, spiller sikkerhed en væsentlig rolle. Derfor skal spejderen leve op til mere specifikke krav. For at gøre forløbet så lærerigt som muligt, kan I bruge tid forud for forløbet.

Skal I tage øksemærket, så lad fx spejderne øve sig i at økse på møder og ture op til forløbet.

I kan også dele forløbet op, så førsteårsjuniorer øver sig i at økse, men ikke tager mærket, og andetårs-juniorer har mulighed for at kunne tage mærket. Kombinér gerne færdighedsmærket med færdigheder, der ikke udløser mærker, så der bliver udfordringer både til erfarne og knap så erfarne spejdere.

Tag et kig på dds.dk/mærker. Der er uddybende info om hvert mærke, forslag til fantasirammer og idéer til aktiviteter. Og man kan være med til at forbedre mærkerne ved at give feedback på program@dds.dk.

UOFFICIELLE MÆRKER

Særligt i junioralderen begynder mange spejdere at få øjnene op for alle de ‘uofficielle’ mærker, som bl.a. kan findes på mærkelex.dk. Her er mærker om alt fra ‘24 timer i sovepose’ til ‘CO2fri transport’.

Nogle har større kvalitet og passer bedre ind i spejderværdierne end andre. Gør op med jer selv i ledergruppen, hvad I synes om de mærker, mens I lytter til spejdernes tanker. Ofte tages de uofficielle mærker ikke på spejdermøderne, men ude ‘i den virkelige verden’. Det, at en spejder ønsker at tage et 365-mærke (fx at sove i telt i et år), viser, at hun kan sætte sig et individuelt mål og få succes med det, hvilket er vigtigt for at opbygge selvværd.

HVAD SIGER SPEJDERNE? “Mærker er et bevis på, at jeg kan det her, og så sej er jeg. Men man kan også bruge førstehjælp. Der er mange nyttige ting.” — 11-årig juniorspejder

“Jeg ville virkelig gerne prøve 24 timer i sovepose. Jeg har hørt, at de andre, der har taget det, gik ud og købte pizza og slik.” — 11-årig juniorspejder

Til overvejelse i juniorledelsen

Hvor meget fylder mærker hos jer? Er det for meget eller for lidt?

Hvad er vigtigst for jer, når juniorerne tager et mærke? At de lever op til mærkekravene? At de prøver forskellige aktiviteter? At de har en god oplevelse? Eller noget fjerde?

Hvordan kan I gribe det an, hvis nogle spejdere er meget motiveret for at tage mange mærker – mens andre spejdere er mindre optaget af jagten på mærker?

Hvordan sikrer I, at de færdigheder m.m., som spejderne lærer gennem mærkerne, også kommer til anvendelse senere i deres spejderliv?