Guide: Tag på tur

TURPLANLÆGNING TAG PÅ TUR!

Spørger man juniorerne, er der ingen tvivl: Noget af det fedeste

ved at være spejder er at tage på tur! Men hvordan griber man det an som juniorleder?

TEKST OG FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

Juniorerne er heldigvis en taknemmelig og forholdsvis nem aldersgruppe at have med på tur. De har en alder, hvor de i høj grad kan underholde sig selv. Det kræver bare, at de har gode muligheder for at gå på opdagelse i spændende natur, god plads til at lege og en krog til at hygge.

Det vigtigste, I derfor skal have styr på som ledere, er de fysiske rammer og den overordnede planlægning: • Hvilken slags tur vil I på? • Hvor skal I hen? • Hvordan kommer I derhen? • Hvad skal I have at spise? • Hvor mange spejdere og ledere, forventer

I, skal med? • Hvad er jeres budget?

Herfra kan det kun blive godt!

Koncept, indhold og forventninger

Noget af det første, I skal have afklaret, er selve ’konceptet’ for jeres tur. Er det en hyttetur, en telttur eller en hike? Er det med eller uden fast base? Skal I være i en hytte eller et område, som I kender godt eller ej? Og hvor lang tid skal I være væk?

Herfra kan I begynde at lægge rammerne for indholdet: Er turen en del af et større forløb eller et spejdermærke? Skal spejderne arbejde med særlige færdigheder på turen? Skal turen bygges op om en fantasiramme?

Her er det også vigtigt, at I som ledere får afstemt jeres indbyrdes forventninger til turen – og navnlig hvor meget tid I vil bruge på planlægning og forberedelse. Det er trods alt nemmere at planlægge en simpel gåtur i skoven, hvor spejderne arbejder med besnøringer og bygger bivuakker, end at planlægge en avanceret fantasiramme med forskellige aktiviteter hele dagen og et natløb med mange poster.

Når I har fået talt koncept og indhold igennem, er det på tide at teste, om idéerne kan bære. Først og fremmest skal de fysiske rammer afklares: Er der fx en ledig hytte, som har de faciliteter, I skal bruge?

Skal turen bruges på orientering, er det fx praktisk med en skov i nærheden og mulighed for et orienteringskort, der passer til. Skal I lave pionering, skal der selvfølgelig være rafter ved hytten osv. Det er ofte en god idé at booke en hytte i god tid – nogle gange op til et halvt år i forvejen. Når bookingen er på plads, kan man fint gemme detailplanlægningen til senere.

Ned i detaljen

Næste skridt er at lægge et overordnet program for turen med cirkatider. Når I lægger programmet, kan I med fordel overveje følgende: • Hvor sent kommer I frem den første dag? • Skal spejderne have madpakker med? • Hvornår skal spejderne i seng? • Hvornår skal de (og I) op? Og skal I have morgensamling? • Hvor mange måltider skal I have? • Skal spejderne hjælpe med at lave mad? I så fald kan det godt tage længere tid, end hvis lederne laver det selv. • Hvor meget fritid skal spejderne have i løbet af turen? De fleste juniorer elsker fritid – hvor de fx kan spille et spil, lege i skoven (eller i hytten) eller lige tage en pause og kigge ud i luften. • Skal spejderne ud på egen hånd på turen?

Det skaber sammenhold i patruljen og udfordrer dem. • Kan vi give spejderne en wow-oplevelse på turen? Fx gennem fantasiramme, løb el. lign.

Generelt bør I undgå at tage for meget af forberedelserne med på selve turen. Hav styr på det overordnede program og få uddelt nogle ansvarsområder. På den måde undgår I i højere grad misforståelser, stress og en masse uplanlagte ture til den lokale dagligvarebutik, mens I er af sted. Husk, at madplan og indkøbsliste er en opgave, der kan tage tid.

Derudover er der en række praktiske spørgsmål, I bør afklare før turen. Må spejderne have slik med? Hvad gør I, hvis en eller flere spejdere får hjemve? Og må spejderne have mobiltelefoner med?

Husk at inkludere ’regelsættet’ for turen i invitationen til spejderne, så både spejdere og forældre på forhånd ved, hvad der gælder for denne tur.

Mad – planlægning og praktik

Selvom vi gerne vil udfordre vores juniorer, kan det være en god idé at holde jer til velkendte og sikre retter, når I er på tur. Spejderne bruger meget energi, når de er af sted, og det kan give både trætte, udslukte og rastløse spejdere, hvis aftensmaden er en ret, de nødig vil spise sig mætte i. Husk også at tage hensyn til allergier m.m., når I planlægger menuen. DE RETTE MÆNGDER? Det varierer meget fra juniorflok til juniorflok, hvor meget mad der behøves. Til et aftensmåltid kan man som tommelfingerregel gå efter en samlet måltidsvægt på ca. 400 g pr. person. Nogle kan absolut ikke spise så meget, men omvendt vil der også være mange, der kan. Skru på mængderne alt efter, hvilken fordeling I har af spejdere og voksne, og hvilket aktivitetsniveau I har planlagt. Gennemgå gerne indkøbs- og deltagerlister fra sidste tur – var der for meget eller for lidt mad? Som spejdere vil vi gerne undgå madspild, men vi vil bestemt også undgå sultne spejdere med hjemve.

På nettet er der ofte mængdeberegnere på opskriftssider osv. Et solidt måltid skal gerne bestå af 40 % grøntsager, 30 % stivelse (fx pasta, kartofler) og 30 % protein inkl. fedt. I gryderetter er det en god regel at have min. dobbelt så mange grøntsager som kød, fx 200 g grønt og 100 g kød pr. person. Husk dog, at kød sjældent er en nødvendig ingrediens for et godt og mættende måltid.

Skal spejderne selv lave mad, så prioritér retter, der er nemme at lave. I kan overveje, om spejderne selv skal købe ind til retten, fx under en hike. Skal de lave mad over bål, så husk at sørge for, at der er brænde i nærheden. Og husk at opvask fra bålmad kan tage rigtig lang tid. Hjælp evt. spejderne med varmt vand fra hytten.

TIDSLINJE:

SÅDAN PLANLÆGGER I EN HYTTETUR

6-7 måneder før

turen: Lederne aftaler overordnet koncept for turen og reserverer derefter en egnet hytte.

2 måneder før

turen: Detaljeret planlægning begynder. Der lægges et overordnet program, laves en rejseplan, og der uddelegeres ansvar for aktiviteter, mad osv.

1 måned før turen:

Der uddeles invitation til spejderne med en teaser for turen, praktiske oplysninger såsom mødetid og -sted samt en basis pakkeliste.

Ugen op til turen:

Der bestilles mad/ købes ind og pakkes materialer.

EKSEMPEL:

TYPISK PROGRAM FOR HYTTETUR

FREDAG

17:30 Mødes på stationen/ afsætningssted 19:00 Fremme ved hytten, spise madpakker, pakke ud mv. 20:00 Hyggeligt lejrbål 21:00 Godnat

LØRDAG

07:30 Morgenmad, opvask, tandbørstning mv. 09:00 Morgensamling – en sang, en lille leg og lidt info om dagen 09:30 Formiddagsaktivitet, husk formiddagssnack 12:00 Frokost og opvask. Efterfulgt af lang pause, så spejdere og ledere kan få lidt ro – og lederne kan gøre klar til næste aktivitet 14:00 Eftermiddagsaktivitet 17:00 Fri leg 18:00 Aftensmad 19:30 Aften- eller “nat”løb 21:00 Godnat

SØNDAG

07:30 Morgenmad, opvask mv. Herefter oprydning og rengøring af hytte mv. Fri leg, når spejderne er færdige. 11:30 Hurtig frokost udenfor og hjem. Brug evt. hjemturen til at få feedback fra spejderne – fx med spørgsmål som: Hvad synes du om turen? Hvad var det sjoveste? Har du lært noget?

FANTASIRAMME FOR TUREN

De fleste juniorer synes stadigvæk, det er sjovt at leve sig ind i en fantasiramme – hvis rammen altså passer til deres alder, og plottet er nogenlunde vandtæt. På en typisk hyttetur kan fantasirammen med fordel ‘slås an’ fredag aften, eskalere i løbet af lørdagen og så kulminere enten på et natløb natten til søndag eller med aktiviteter søndag formiddag. En fantasiramme er glimrende til at give mening til ellers “meningsløse” aktiviteter, og fysiske rekvisitter og udklædning er altid et hit, der kan bibringe meget sjov i sig selv.

→ Læs mere om fantasirammer på side 30.

EKSEMPEL:

SÅDAN LAVEDE VI EN JUNIORVANDRETUR

Har du allerede planlagt 27 juniorture efter samme skabelon, så husk at bryde rammerne og prøv kræfter med et nyt koncept. Vores spejdere i Bellahøj 21st Barking efterspurgte en survival-tur frem for den sædvanlige hyttetur, så det satte vi os for at give dem. I ledergruppen udvalgte vi en skov, tog en smuttur derop og fandt nogle gode overnatningssteder med adgang til drikkevand og med passende afstand imellem.

Herefter kiggede vi på, hvad der var muligt at lave i skoven: Kunne man lave træklatring? Arrangere en skattejagt? Eller lave andre survival-aktiviteter?

I området fandt vi en fiskehandler og bestilte hele fisk, vi kunne hente før vores tur, og som spejderne kunne tilberede.

Selve turen begyndte fredag sen eftermiddag med ankomst til første lejrplads. Her stod menuen på medbragte madpakker, og så skulle spejderne ellers bygge bivuakker at sove i.

Lørdag morgen skulle spejderne selv lave morgenmad på Trangia og pakke lejren sammen, inden de fik et kort og blev sendt ud i skoven.

Her var der forskellige poster, som krævede enkelte ledere, et par cykler og en cykeltrailer for at få det til at gå op i en højere enhed. Planen var, at spejderne skulle nå frem til overnatningsstedet midt på eftermiddagen, så de både kunne nå at tilberede deres fisk og bygge bivuakker, inden det blev mørkt. Men selvfølgelig farede en patrulje vild og blev to timer forsinket. Resten af spejderne var også ret trætte – så det med at lave fisk var ikke lige sagen. Lidt fik de dog at spise, inden de gik virkelig tidligt i seng! Om natten blev det frostvejr – på trods af at det var i april måned. Søndag morgen blev spejderne så forkælet med lækker morgenmad, inden de fik lov at gå de ca. 5 km tilbage til stationen. En god tur, som uden den store indsats betød, at både spejdere og ledere fik brugt rammerne. HVAD SIGER SPEJDERNE? “Lejrbålet er fedt, fordi man kan snakke om alt muligt. Man er mere sammen som et fællesskab.” — Juniorspejder, 12 år

“Det er ikke hyggeligt på ture, når man ikke må have slik med. Det er irriterende, når juniorlederne bestemmer, at man ikke må få slik.” — Juniorspejder, 11 år

“Jeg var med på vinterbivy-turen og juleturen. Det var hyggeligt, selvom det var meget koldt. Da jeg kom hjem, havde jeg det dejligt, fordi jeg også havde savnet min familie.” — Juniorspejder, 11 år

Til overvejelse i juniorledelsen

Hvor mange ture synes I, jeres juniorer skal opleve i løbet af deres juniortid? Er det flere eller færre ture, end I afholder nu?

Hvad synes I hver især som ledere, der er godt ved at være på tur? Og hvad er udfordrende?

Hvad skal der til, for at jeres næste tur bliver en succes for jeres spejdere?

Er der behov for at sætte jeres ture mere i system, end de er nu? Og hvordan kan I gøre det, uden at det går ud over juniorernes oplevelse?