Medbestemmelse i minigrenen

MINIER MED MEDBESTEMMELSE

En grundlæggende præmis i Det Danske Spejderkorps er, at børn leder børn og unge leder unge. For at det kan muliggøres, skal vi give spejderne medbestemmelse helt fra start, mener Grethe Skelgaard, som er leder i 1. Glostrup Gruppe. På den måde kan vi hvert år udvikle børn og unge til voksne, selvstændige mennesker.

TEKST GRETHE SKELGAARD, LEDER I 1. GLOSTRUP GRUPPE FOTO JENS THYBO OG MORTEN HATTING VOLTELEN

En grundlæggende tilgang til spejderarbejdet er, at børn leder børn og unge leder unge. Det er blandt andet det, der gør os til en del af den verdensomspændende spejderbevægelse.

Hvis spejderne skal lære dette, skal de have en vis grad af medbestemmelse helt fra de er små. Det skyldes, at de gennem medbestemmelse får en øget demokratiforståelse, lærer at argumentere for egne meninger og lytte til andres. De er medansvarlige for egen læring, og de lærer, hvordan de kan søge ny viden.

Medbestemmelse for egne aktiviteter er desuden altid vigtigt, fordi børn på den måde føler sig inkluderet i en given aktivitet, tager ejerskab over den og kan se det meningsfulde i den, hvilket øger deres generelle trivsel.

Medbestemmelse betyder naturligvis ikke, at den voksne fuldstændigt slipper tøjlerne og lader minierne styre det hele. Det er i stedet en proces, hvor børnene hen ad vejen lærer, at der ved medbestemmelse følger et ansvar. Det handler om de demokratiske processer, hvor børnene skal lære at være i dialog og give plads til hinanden, og hvor man ikke kan bestemme det hele selv.

Medbestemmelse er noget, der tager tid – både at gennemføre, men også at lære at arbejde med. Det er vigtigt ikke at give op, fordi det bliver kaotisk de første gange – learning by doing gælder her både for minierne og for lederne, og I må eksperimentere jer frem til, hvad der fungerer bedst hos jer.

Medbestemmelse er vigtigt i alle aspekter af spejderarbejdet – både når I planlægger ture og møder, og når I gennemfører dem. Se derfor også artiklerne ‘Den gode minileder’. ‘Planlægning af minimøder’ og ‘Minierne på tur’, hvor der er gode idéer og forslag til, hvordan man får medbestemmelse til at fungere i forskellige sammenhænge.

Medbestemmelse i det daglige

I det almindelige spejderarbejde på ture og møder, hvor I gennemfører de aktiviteter, I har planlagt sammen, er det vigtigt at turde

Når medbestemmelse ikke fungerer

Nogle gange fungerer medbestemmelsen ikke. Når man som leder kender tegnene, er det tydeligt at se, når børnene ikke føler sig hørt. De bliver urolige og er svære at fastholde, og de forstyrrer hinanden. Det betyder, at man som voksen skal være meget lydhør overfor børnene. Dermed ikke sagt, at fordi et enkelt barn er urolig, så føler alle sig ikke hørt. Men er der flere børn, der reagerer på samme måde, så er man nødt til at kigge på sin egen måde at lede mødet på.

Hvad gør vi, når vi har 30 minier?

For at få et miniråd til at fungere med 30 (eller flere) minier, er I nødt til at være flere voksne. Ud over jeres voksne ordstyrer kan hver voksen holde øje med 1-2 patruljer og notere sig hvem, der taler, hvis idéer, som bliver vedtaget osv. Efter hvert miniråd er det en god idé at tale sammen i ledergruppen og dele jeres observationer, så I alle er med på, hvad der har fungeret godt. En anden teknik kan være at præsentere emnet, og så lade hver patrulje drøfte emnet selv, inden I samler op med dem alle. I så fald er det bedst, hvis der er en voksen leder til hver patrulje, som kan hjælpe med, at de får en god diskussion, hvor alle minier bidrager.

give lidt slip på kontrollen. Det er ikke så vigtigt, om I når alt det, I har planlagt, for de aktiviteter, I ikke når, kan jo genbruges næste gang. Det er vigtigere at kunne være lydhør for, hvor minierne er lige nu og kunne tilpasse og justere planlægningen, så den tager højde for øjebliksstemningen.

Erfaringen viser dog, at miniernes motivation og lyst til at deltage er langt større for de ting, de selv har været med til at planlægge, hvorfor det også bliver nemmere at kunne nå det meste.

Medbestemmelse på minirådet

En af metoderne til at implementere medbestemmelse i minigrenen er ved et ‘miniråd’.

Minirådet er en aktivitet på et møde, hvor minierne mødes i ca. 30 minutter for at bestemme, hvad de vil lave i den kommende tid (1-2 forløb frem – måske 2-3 måneder) eller drøfte andre ting, som vedrører alle i minigrenen.

Et godt sted at starte kan for eksempel være ved at udvælge 3-4 mærker, som spejderne skal vælge mellem på det kommende miniråd. På rådet efter kan de tale om, hvilke aktiviteter de kunne tænke sig at lave. Når spejderne på den måde får indflydelse på, hvad det næste forløb skal omhandle, bliver det tydeligt, at de får

Vær opmærksom på det enkelte barn

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvem der taler – og især på, hvem der ikke taler. Det er måske ikke nok at spørge den, som ikke har fået sagt noget: “Hvad synes du?”. For barnet kan være bange for at synes noget forkert, og det er derfor vigtigt at være nysgerrig på, hvordan man får den enkelte spejder til at bidrage. Når I fx sidder på minirådet, kan det også være en god idé at blive opmærksom på – for eksempel ved at notere det på en seddel – hvem, der får vedtaget deres idéer, så I kan sikre, at det er nogle nye, der får deres idéer vedtaget næste gang. Det hjælper til, at alle kommer til at føle sig set – og at det ikke kun er dem, der er gode til at påberåbe sig opmærksomhed, der bliver hørt.

medbestemmelse, og på den måde oplever de en reel og tydelig indflydelse på de aktiviteter, de laver til spejder.

Medbestemmelse i patruljen

Hos minierne fungerer medbestemmelse nemmest i faste patruljer, hvor spejderne kender hinanden og føler sig trygge ved hinanden. Det kan for eksempel være aktiviteter, der lægger op til, at patruljen skal tage en fælles beslutning om en given løsning.

Når minierne selv har været med til at planlægge aktiviteterne, kan en patrulje hos minierne sagtens arbejde selvstændigt med opgaver i op til en halv times varighed - og nogle gange endnu længere. Det er dog vigtigt – især i starten – at der er en voksen i nærheden, som holder øje med processen, og som patruljen kan hente hjælp hos.

Når man skal hjælpe patruljen, skal man tage fat i nogle af de ting, patruljen allerede har gjort rigtigt, og derefter invitere minierne til at komme med forslag til at komme videre. På den måde styrkes spejdernes tro på, at de selv kan næste gang.

Det er en god idé at anvende funktioner i patruljen, som ikke kun er PL (patruljeleder) og PA (patruljeassistent). Det kan for eksempel være en bålansvarlig, materielansvarlig og ordstyrer. Disse funktioner kan fint gå på omgang mellem minierne, mens funktionen som PL og PA er bedst tjent med at være mere faste roller, hvis patruljen reelt skal få noget ud af disse funktioner.

Det er vigtigt at stille tydelige forventninger til PL. PL's opgave er at støtte patruljen i, at alle er med til at bestemme. PL og PA er altså ikke dem, der bestemmer, men dem, der sørger for at patruljen har det godt sammen og bestemmer sammen.

Hvis en eller flere patruljer ikke fungerer med de roller, spejderne har valgt, så kan de voksne ledere gribe til forskellige tiltag. I den milde ende kan der tages en samtale med den enkelte patrulje om, hvorfor det ikke fungerer. Lidt mere indgribende kan patruljerne tvinges til at vælge en ny PL og PA. Hvis der er problemer med flere patruljer, kan man som ledergruppe være nødt til at lave en ny patruljeinddeling.