Børns udvikling i minialderen

DEN GODE MINIGREN

MINIER STILHED FØR STORMEN

Der er lavet meget forskning om børn i minialderen: Hvordan de bedst lærer, hvordan de udvikler sig, og hvordan de opfører sig i den givne periode af deres liv. I denne artikel sammenfatter Troels Forchhammer fra programnetværket forskningen i en artikel, der forklarer børnenes sidste periode som egentlige børn inden junioralderens overgangsperiode mellem barndom og ungdom.

TEKST TROELS FORCHHAMMER, PROGRAMNETVÆRKET FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN & JAN VESTERGAARD

Mellem mikroer og juniorer

Børn udvikles forskelligt, og for det enkelte barn udvikles forskellige områder med forskellig hastighed. Derfor kan der være meget at hente ved også at læse om mikroerne i ‘Den gode mikrogren’ og om juniorerne i ‘Den gode juniorgren’. Især vil nogle af de yngste drenge, der starter i 2. klasse, mere ligne mikroer, mens nogle af pigerne, der lige om lidt skal op i 4. klasse, mere vil ligne typiske juniorer.

Fysik

Fysisk fortsætter børn i minialderen med at vokse og blive stærkere. Børnene er typisk fortrolige med og i deres krop, og de kan derfor fokusere på at udvikle deres styrke, motorik og sanser. Mange minier oplever at skulle sidde meget stille i skolen, og de har derfor brug for at få lov at røre sig og være aktive til spejder.

Tænkning

I hjernen har frontallapperne haft en vækstspurt, hvilket hjælper børn i minialderen til bedre at styre deres egne tanker. Børnene har derfor forbedret deres impulskontrol, er blevet bedre til at planlægge og bedre til logisk-rationel tænkning. Det gør også, at børnene hurtigt bliver bedre til at styre deres opmærksomhed og kan huske i tid og sted, ligesom deres evne til at kunne tænke i helheder bliver markant bedre lige omkring overgangen fra mikro til mini.

Børnene kan dog stadig have svært ved at tænke abstrakt, og de er fortsat bundet til den konkrete oplevelse, idet de tager ting konkret og bogstaveligt.

Læring

I forhold til læring, så er børn i minialderen nysgerrige og interesserede i verden omkring sig, og de vil rigtig gerne lære og tilegne sig ny viden. Børn i den alder lærer med både hoved og krop, og som leder er det vigtigt at huske på aktiviteter, som stimulerer begge ting.

Samtidig har børn i minialderen stadig brug for at have meget konkrete oplevelser at knytte an til. Dog kan læringen også foregå gennem en samtale om konkrete oplevelser eller konkrete problemstillinger. En samtale om Spejderloven og Spejderløftet vil fx bedst kunne ske ved at tage fat i konkrete situationer. Her kan du som leder lade minierne komme med konkrete forslag til, hvordan ‘den, der er med i spejdernes fællesskab’ kan handle i en specifik situation.

Følelser

Følelsesmæssigt er børn i minialderen inde i en forholdsvis stabil periode, hvor de udvikler mere nuancerede måder at forholde sig til både egne og andres følelser. Børnene vil stadig være tættere på deres følelser end voksne, men de fleste er i stand til at kunne tænke, før de handler, og de kan også handle på en måde, der ikke afspejler deres følelser – fx “jeg har ikke lyst til at skrælle kartoflerne, men jeg gør det alligevel”.

I løbet af minialderen finder børn desuden ud af, at de skal tage hensyn til andres følelser, og at de derfor nogle gange kan være nødt til at gå på kompromis i forhold til deres egne.

Spørgsmål til miniledelsen

• Har alle jeres minier mindst én god ven i deres patrulje? • Har jeres fællesskab – i grenen såvel som i patruljerne – overvejende karakter af drenge-, pige- eller blandede fællesskaber?

• Hvordan bruger jeres minier kroppen på møderne? • Hvordan skaber I aktiviteter, som kan udfordre alle i forhold til deres motorik?

Socialt

For børn i minialderen kommer kammeraterne til at fylde mere og mere. Børnene er ved at gøre sig fri af den selvcentrering, der ofte ses hos yngre børn, og de bliver i stedet meget afhængige af, hvad kammeraterne gør, mener og siger. Samtidig bliver de meget bedre til at udvise omtanke og tage hensyn til andre.

I minialderen ser børnene også psykologiske og sociale aspekter af sig selv, og de kan for eksempel beskrive sig selv som “én, der har mange venner”, ligesom de også kan beskrive indre egenskaber ved andre end sig selv.

I denne alder forstår børnene, hvad regler er, og de begynder at indrette sig efter normer og værdier i de grupper, de er en del af - blandt andet fordi de er blevet i stand til at sammenligne sig selv med de børn, der er med i deres grupper. De forstår også, at de kan påvirke de regler, der gælder for gruppen.

Børnenes sociale udvikling handler derfor meget om at sikre, at de har gode rollemodeller, der kan vise dem, hvordan man lytter til hinanden, er hensynsfulde, hjælpsomme og giver hinanden plads og indflydelse. Dette gælder både blandt minierne selv i patruljen og for de voksne ledere – andre minier er i lige så høj grad rollemodeller som de voksne ledere.

Identitet

For børn i minialderen går vejen til udvikling af deres personlige identitet gennem deres gruppeidentitet. Børnene begynder at udvikle personlige karaktertræk - blandt andet gennem de grupper, de selv vælger at tilhøre. Børnene får en fornemmelse for deres egen identitet og kønsrolle, og de begynder at søge efter deres egen selvforståelse.

De forstår, at mennesker er forskellige, og samtidig orienterer de udviklingen af deres personlige identitet ved hjælp af gruppeidentiteten. Gruppedannelser og venskaber er vigtige for børnenes selvbillede, og det er derfor vigtigt for dem at finde en position eller en rolle blandt ligestillede, ligesom det er vigtigt at få anerkendelse fra kammeraterne.

De roller, som børnene vælger eller bliver tildelt i deres grupper, kan præge dem (eller forfølge dem) resten af livet. Som leder er det derfor vigtigt at være opmærksom på den rolle, den enkelte mini påtager sig i grenen eller patruljen. Her skal man som leder være opmærksom på, at rollen som fx drillepind eller sabotør er en uhensigtsmæssig rolle, som barnet kan have påtaget sig for at blive set, men måske gerne vil have hjælp til at lægge fra sig til fordel for en mere positiv rolle.

Interesser og medier

Allerede for børn i minialderen betyder medier meget. YouTube bruges af mere end to ud af tre danske børn i minialderen, mens TikTok og Snapchat bruges af ca. 40%. Knap halvdelen af de 8-årige har selv en smartphone, der kan gå på nettet, mens tallet for de 10-årige er over 80%.

Cirka halvdelen af børnene fra 7-9 år ser serier dagligt eller næsten dagligt, mest på TV eller tablet, allermest fra Netflix, og de fleste ser hovedsageligt serierne alene. I samme periode skifter børnene fra at foretrække danske serier til at synes bedst om de udenlandske serier. Det sker efterhånden, som de bliver i stand til at følge med i underteksterne eller forstå det, der foregår på engelsk.

Dette medieforbrug præger minierne. Mange af de serier, de ser, portrætterer børn, som er ældre end dem selv, og de får et billede af en virkelighed, hvor de hovedpersoner, minierne identificerer sig med, ikke længere “leger”, men fx i stedet begynder at være romantisk interesserede i det andet køn.

For lederne i minigrenen er det værd at overveje i hvilket omfang, man kan og vil gøre spejderarbejdet i minigrenen til et modspil til mediepåvirkningen. For eksempel som et frirum, hvor det stadig er i orden for minierne at lege og være børn.

Rolleskift

Ligesom de fleste kender det fra voksenlivet, så kan der nogle gange opstå uhensigtsmæssige roller, hvor et barn oplever sig selv i en rolle, som de enten ikke ser sig selv i, eller som ikke afspejler barnet på en god måde. Hvis en mini har fået en uheldig rolle i sin patrulje og/eller i minigrenen, så er det vigtigt at forstå, at det ikke er en situation, barnet og den voksne leder selv kan rette op på. Rollen er jo netop opstået i et samspil med de øvrige minier, og derfor kan den kun ændres i et samspil med dem. Blandt de virkemidler, man kan gribe til, er at rose minien overfor hele patruljen eller grenen, når vedkommende vælger en mere positiv rolle. Selve rolleskiftet skal ikke italesættes foran alle de andre spejdere, da det øgede fokus kan være ubehageligt for minien. Men med den ekstra ros vil de andre minier få øje på de gode kvaliteter, som spejderen indeholder, og over tid vil den ellers faste rolle ændres.

“Det er for barnligt”

Selvom minier stadig skal betragtes som børn, så fylder forestillingen om ungdomslivet ofte meget for dem. De kan derfor have en tendens til nogle gange at tænke, at noget er ”for barnligt” til dem. Ved valg af fantasirammer er det for eksempel vigtigt, at minierne føler, at fantasirammen tager dem alvorligt – at den rolle, de har i fantasirammen, reelt er mere moden end den rolle, de er i stand til at påtage sig i deres hverdag.

KILDER

Mehlsen, Camilla og Andersen, Alone Vibe Vestergaard: “Udviklingskompasset – Ny viden om milepæle og redskaber til udvikling af børn og unge i DDS”. Mehlsen Media og DDS 2015.

Mehlsen, Camilla og Lamberth, Rune: “Inspirationskatalog - kortlægning af hvad medbestemmelse og ansvar betyder for børns og unges udvikling og læring”. Mehlsen Media og DDS 2014.

Hansen, Martin Kofoed, Jensen, Louise Haugstrup og Seidelin, Lena Juhl: “Vidste du? – Om de 7-14-årige”. Det Danske Filminstitut 2020. https://www.dfi.dk/ branche-og-stoette/ publikationer-og-indsatser/ publikationer/vidste-du-omde-7-14-aarige Norman, Søren Sørensen og Gottschalck, Henriette: Skolebørn (7-12 år). Webdoktor Portal 2020. http://www.webdoktorportal. dk/boern-unge/boerns-normale-udvikling/skoleboern7-12-aar/ Viala, Eva Silberschmidt: Hvorfor børn udvikler sig, som de gør. BUPL 2000. https://bupl.dk/wp-content/ uploads/2018/01/uncategorized-hvorfor_boerrn_udvikler_sig-nr-2_afserie-6-3592.pdf