Mærker til minigrenen

Der er ingen tvivl om, at mærker er populære i minigrenen. Men det er ikke kun spejderne, der kan få noget ud af mærkerne – det kan minilederne i den grad også. Læs her, hvordan du som leder kan bruge mærkerne aktivt i planlægningen af spejderarbejdet.

FOTO MADS HØGSTEDT DANQUAH & JAN VESTERGAARD

Fokusmærker og færdighedsmærker

Der findes to forskellige slags mærker hos Det Danske Spejderkorps. Det ene er ’fokusmærker’, mens det andet er ’færdighedsmærker’.

• Fokusmærke: I et forløb med fokusmærker er oplevelser og erfaringer målet i sig selv.

Der er derfor ikke en lang liste med specifikke krav, som skal krydses af, før spejderne kan få fokusmærket. I stedet er det vigtigt, at børnene får en oplevelse af at være blevet bekendt med nye erfaringer og aktiviteter. Der er i øjeblikket 11 fokusmærker, som minierne har mulighed for at tage. • Færdighedsmærke: Modsat fokusmærker er det med færdighedsmærker vigtigt, at spejderen lever op til de krav, som mærket dækker over. Det skyldes, at sikkerhed spiller en væsentlig rolle, når det kommer til færdighedsmærkerne. Der er i øjeblikket seks færdighedsmærker, som minierne har mulighed for at tage. Hvis du spørger en mini om, hvad hun bedst kan lide ved spejder, er sandsynligheden, for at hun svarer ‘mærker’, ret stor – og det er til trods for, at spejder selvfølgelig er langt mere end bare nogle små emblemer, man kan sy på uniformen.

Men mærkerne kan også være til stor gavn for ledergruppen, fordi de kan være med til at sætte rammen for et forløb inden for et emne eller tema. Med mærkerne er det lettere at forklare spejderne om, hvad det er, de i den kommende tid skal beskæftige sig med, og det giver en retning i forløbet, som spejderne kan forholde sig til.

To veje at gå

Som leder kan du vælge at bruge mærkerne på to forskellige måder, når I skal planlægge det næste halve eller hele års spejderarbejde. Den ene er ved at tage udgangspunkt i mærkerne og deres beskrivelser i idéfasen af jeres kommende forløb. Ved denne metode gennemgår du og din ledergruppe mærkerne og finder dem, som, I synes, virker mest interessante eller sjove for jeres spejdere, og som de kan lære mest af.

Når I har udvalgt nogle mærker, kan I inddrage spejderne og spørge dem om, hvilke mærker de er mest interesserede i at tage. Som ledergruppe kan I for eksempel præsentere spejderne for tre af jeres udvalgte mærker, hvorefter de ud fra introen og mærkekravene kan vælge, hvilket mærke de er mest interesserede i at tage på nuværende tidspunkt. Når I inddrager spejderne på den måde, skaber I medbestemmelse i grenen, hvilket spejderne vokser af.

Ud fra mærkerne og deres beskrivelser kan I få en masse inspiration til aktiviteter og hele forløb, som dermed kan danne ramme for de næste mange møder.

Den anden måde, du og resten af ledergruppen kan gå til planlægningen på, er ved slet ikke at tage fat i mærkerne, men i stedet de konkrete emner eller værktøjer, som spejderne gerne vil arbejde med, og som også giver mening for jer i ledergruppen. Hvis I for eksempel gerne vil have, at minierne skal lære endnu mere om bål, så kan I tage fat i mærkerne ‘Bålkok’ eller ‘Lejrbålsarrangør’, og hvis I vil styrke sammenholdet og skabe et godt fællesskab i patruljerne, kan I lave et program med mærkerne ‘En god gerning’ og ‘Hvem er jeg’ i fokus. På den måde bakker mærkerne op om de tematikker, spejderne gerne vil lære, og som I gerne vil give videre til jeres spejdere.

Har I mange spejdere i grenen, kan I bede hver patrulje om at vælge et mærke, som de synes lyder spændende. Lad dem stadig vælge fra en pulje, som I i ledergruppen også synes, der er energi i. Spejderne mærker hurtigt, hvis lederne synes, et mærke er træls, og det smitter. Men gør I det rigtigt, så har I lagt et program i løbet af kort tid, og spejderne har været med til at bestemme indholdet.

Spejdermøder og fokusforløb handler ikke om at nå en masse aktiviteter. Det er processen - ikke mærkekravene - der er målet. Og målet er at udvikle spejderne til selvstændige mennesker. Typisk vil man lave et forløb til hvert mærke, men det er dig, dine medledere og jeres minier, der beslutter, hvad der skal laves. Hvis I synes, der er energi i et mærke til et ekstra møde, så gør I det. Hvis I omvendt synes, at nu er der ikke mere energi her, så afslutter I det.

Kort introduktion til minimærkerne

Fokusmærker

Bålkok

Madlavning fylder meget, når vi er på ture og lejre. Det er derfor vigtigt, at det at lave mad bliver en sjov og inspirerende aktivitet. I dette forløb skal minierne være med til at planlægge madideer, lære basal madkundskab, tilberede simpel mad på forskellig vis og blive fortrolig med rammer for mad over bål.

En god gerning

At være hjælpsom og gøre noget godt for andre er et vigtigt element af at være spejder. I dette forløb skal minierne opleve, at de kan hjælpe andre gennem en god gerning. Det er oplagt, at minierne laver et “projekt” sammen, hvor de oplever, at de kan gøre en positiv forskel for andre, og hvor de får igangsat tanker om værdien af at hjælpe andre og få hjælp selv.

Filmmager

I mærket Filmmager skal spejderne prøve at kommunikere på forskellige måder. Omdrejningspunktet for forløbet er, at spejderne skal lave en film og efterfølgende være med til at arrangere en filmfestival, hvor deres film vises frem. Mærket her sætter fokus på formidling til andre.

Hvem er jeg

Mærket indeholder aktiviteter, der sætter fokus på, hvad et godt børneliv er, og hvordan I sikrer et godt børnefællesskab i minigrenen. Gennem forløbet skal spejderne opnå kendskab til, hvem de selv er, og opleve at børn reagerer forskelligt, samt arbejde med at udtrykke deres mening og respektere egne og andres grænser.

Kulturspejder

Kulturspejder er bygget op omkring fire elementer: Udforskning af mangfoldighed, planlægning af kulturmøder, gennemførelse af kulturmødet og refleksion. Spejderne skal udfordre deres forståelse af kultur, lære at præsentere og sætte ord på egen kulturel identitet, samt få redskaber til at understøtte en åben dialog på tværs af kulturer.

Lejrbålsarrangør

I et lejrbål forenes mange af de ting, vi forbinder med spejderliv. Gennem forløbet skal spejderne lære et udvalg af lejrbålssange, blive opmærksom på at inddrage aftenens/ nattens magi i et arrangement, opleve forskellige former for lejrbålsunderholdning, fx råb, sang klap, sketch, fortælling, konkurrencer og have deltaget i planlægning af et fantastisk lejrbål.

Nørd

Mærket handler om at blive fascineret af - og få forståelse for - verden omkring os og de elementer, der er i den. Spejderne skal afprøve naturvidenskabelige fænomener og forsøg. Nysgerrighed og fascination skal drive spejderne, så de undres og får lyst til at stille spørgsmål til, hvordan det nu kan være, at forskellige naturvidenskabelige fænomener finder sted.

På en øde ø

Mærket handler om at skærpe spejdernes frilufts- og lejrfærdigheder. Mærket er bygget op omkring en fantasiramme, hvor spejderne er strandet på en øde ø og skal igennem forskellige aktiviteter og opgaver for at forsøge at overleve. Spejderne skal blandt andet lave en lejr med ildsted, beskyttelse mod vejr og vind, samt fremstille simple redskaber.

Primitur

Spejderne skal opdage nyt terræn på en primitiv måde, og de skal derfor på en tur til en naturskøn og forholdsvis primitiv lejrplads, som de ikke har sovet på før. De skal ankomme ved lejrpladsen til fods, selv bære en del af deres udstyr og stå for indretning af lejrplads under vejledning fra lederen. Bagefter skal de på opdagelse i området og deltage i båltænding og madlavning.

Raftebygger

Knob og pionering bruges til mange spejderaktiviteter. Gennem forløbet skal spejderne stifte bekendtskab med forskellige knob og besnøringer, og i patruljer og under vejledning skal de medvirke i bygning af et simpelt pionerprojekt i rafter. Derudover skal spejderne være med til at hejse flag på en flagstang, de selv har opsat og være med til at bygge lejrarbejder.

Stifinder

Mærket har fokus på praktiske og simple orienteringskundskaber såsom natur- og terrænkendskab. Spejderne skal blandt andet prøve at bevæge sig gennem forskellige typer terræn og lære om rutevalg. Derudover skal de stifte bekendtskab med kompas og verdenshjørner, samt lære at afstandsbedømme - for eksempel ved hjælp af skridttælling.

Færdighedsmærker

Sav

Saven er et vigtigt værktøj for spejdere. Ligesom kniven skal saven bruges med omtanke, så ingen kommer til skade, når vi bruger den. Spejderne skal derfor lære at bruge saven på en korrekt og sikker måde, samt kende og overholde sikkerhedsreglerne. Ved forskellige savaktiviteter skal spejderne også vise, at den opnåede viden kan anvendes.

Førstehjælp 2

Minier arbejder med værktøj og tager med på længere ture i naturen. Derfor er risikoen for skader større. Spejderne skal have kendskab til førstehjælpens tre hovedpunkter, og lære hvordan de kan vurdere en person, der er kommet til skade. Desuden skal de kunne ringe 1-1-2 ved alvorligere ulykkestilfælde.

Selvstændig

Gennem mærkeforløbet skal spejderne lære at tage vare på sig selv og lære at kunne klare sig en dag væk hjemmefra sammen med patruljen. Spejderne skal få en forståelse for, hvad man skal have med i sin rygsæk, kunne smøre en madpakke, kende til personlig hygiejne i løbet af en dag og have kendskab til at bevæge sig til fods og på cykel i trafikken.

Telt

Spejdere på tur har sovet ude i naturen lige så længe, som spejderbevægelsen har eksisteret. I dette forløb lærer minispejderen at slå telt op og overnatte i det. Spejderne skal derudover lære om regler for at slå telt op i forhold til sikkerhedsafstand og brandfare.

Spejderbevægelse (1000 km + 2000 km)

Bevægelsesmærket er individuelt og handler om at bevæge sig i spejdersammenhæng. For at få mærket skal spejderen - med hjælp fra sine forældre - føre logbog over det antal kilometer, spejderen tilbagelægger i spejdersammenhæng gennem et helt år. Spejderen må både cykle, løbe, lege, hike og gå. Hvis spejderen når de 1000 eller 2000 kilometer, får vedkommende mærket.

Vandremærker

At gå en tur kan være virkelig dejligt - suge frisk luft dybt ned i lungerne, bruge sin krop og mærke naturen omkring sig. Det er også rart for de yngre spejdere. Vandremærkerne kan være ramme for et løb eller en leg – vigtigt er bare, at distancen ikke er mål i sig selv.

Det findes vandremærker fra 5 til 100 kilometer. Distancerne på 5, 10, 15, 20 og 30 kilometer er også egnede til børn i minialderen. Det anbefales, at distancerne bliver tilbagelagt på henholdsvis 3, 4, 5, 7 og 10 timer.

Gode grunde til at bruge mærkerne aktivt

• Mærkerne kan danne ramme for grenens årshjul, så det sikres, at I laver forskellige aktiviteter og forløb. Mærkerne understøtter samtidig, at I kommer gennem hele udviklingskompasset, som er med til at udvikle spejderne. • Mærkerne sikrer sammenhæng og progression mellem møderne.

• Mærkerne kan gøre det lettere for dig at afholde et spejdermøde uden alt for lang forberedelsestid.

• Mærkerne kan give forældrene indblik i, hvad I laver til spejdermøderne, og hvordan I udfordrer jeres spejdere. • Mærkerne kan være med til at sikre, at du laver spejderarbejde ud fra Spejdermetoden, så spejder bliver mindst muligt skoleagtigt.

Find mærkerne

Du kan finde alle mærkerne på dds. dk/mærker. Her er der uddybende informationer om samtlige mærker, ligesom der er er forslag til fantasirammer og ideer til aktiviteter.

Du kan desuden være med til at forbedre mærkerne ved at give feedback på program@dds.dk.