MÆRKER TIL MINIGRENEN Der er ingen tvivl om, at mærker er populære i minigrenen. Men det er ikke kun spejderne, der kan få noget ud af mærkerne – det kan minilederne i den grad også. Læs her, hvordan du som leder kan bruge mærkerne aktivt i planlægningen af spejderarbejdet. FOTO MADS HØGSTEDT DANQUAH & JAN VESTERGA ARD
Fokusmærker og færdighedsmærker Der findes to forskellige slags mærker hos Det Danske Spejderkorps. Det ene er ’fokusmærker’, mens det andet er ’færdighedsmærker’. • Fokusmærke: I et forløb med fokusmærker er oplevelser og erfaringer målet i sig selv. Der er derfor ikke en lang liste med specifikke krav, som skal krydses af, før spejderne kan få fokusmærket. I stedet er det vigtigt, at børnene får en oplevelse af at være blevet bekendt med nye erfaringer og aktiviteter. Der er i øjeblikket 11 fokusmærker, som minierne har mulighed for at tage.
14
• Færdighedsmærke: Modsat fokusmærker er det med færdighedsmærker vigtigt, at spejderen lever op til de krav, som mærket dækker over. Det skyldes, at sikkerhed spiller en væsentlig rolle, når det kommer til færdighedsmærkerne. Der er i øjeblikket seks færdighedsmærker, som minierne har mulighed for at tage.
H
vis du spørger en mini om, hvad hun bedst kan lide ved spejder, er sandsynligheden, for at hun svarer ‘mærker’, ret stor – og det er til trods for, at spejder selvfølgelig er langt mere end bare nogle små emblemer, man kan sy på uniformen. Men mærkerne kan også være til stor gavn for ledergruppen, fordi de kan være med til at sætte rammen for et forløb inden for et emne eller tema. Med mærkerne er det lettere at forklare spejderne om, hvad det er, de i den kommende tid skal beskæftige sig med, og det giver en retning i forløbet, som spejderne kan forholde sig til. To veje at gå Som leder kan du vælge at bruge mærkerne på to forskellige måder, når I skal planlægge det næste halve eller hele års spejderarbejde. Den ene er ved at tage udgangspunkt i mærkerne og deres beskrivelser i idéfasen af jeres kommende forløb. Ved denne metode gennemgår du og din ledergruppe mærkerne og finder dem, som, I synes, virker mest interessante eller sjove for jeres spejdere, og som de kan lære mest af.
Når I har udvalgt nogle mærker, kan I inddrage spejderne og spørge dem om, hvilke mærker de er mest interesserede i at tage. Som ledergruppe kan I for eksempel præsentere spejderne for tre af jeres udvalgte mærker, hvorefter de ud fra introen og mærkekravene kan vælge, hvilket mærke de er mest interesserede i at tage på nuværende tidspunkt. Når I inddrager spejderne på den måde, skaber I medbestemmelse i grenen, hvilket spejderne vokser af. Ud fra mærkerne og deres beskrivelser kan I få en masse inspiration til aktiviteter og hele forløb, som dermed kan danne ramme for de næste mange møder. Den anden måde, du og resten af ledergruppen kan gå til planlægningen på, er ved slet ikke at tage fat i mærkerne, men i stedet de konkrete emner eller værktøjer, som spejderne gerne vil arbejde med, og som også giver mening for jer i ledergruppen. Hvis I for eksempel gerne vil have, at minierne skal lære endnu mere om bål, så kan I tage fat i mærkerne ‘Bålkok’ eller ‘Lejrbålsarrangør’, og hvis I vil styrke sammenholdet og skabe et godt fællesskab i patruljerne, kan I lave et program med mærkerne ‘En god gerning’ og ‘Hvem er jeg’ i fokus. På den måde bakker mærkerne op om de tematikker, spejderne gerne vil lære, og som I gerne vil give videre til jeres spejdere. Har I mange spejdere i grenen, kan I bede hver patrulje om at vælge et mærke, som de synes lyder spændende. Lad dem stadig vælge fra en pulje, som I i ledergruppen også synes, der er energi i. Spejderne mærker hurtigt, hvis lederne synes, et mærke er træls, og det smitter. Men gør I det rigtigt, så har I lagt et program i løbet af kort tid, og spejderne har været med til at bestemme indholdet. Spejdermøder og fokusforløb handler ikke om at nå en masse aktiviteter. Det er processen - ikke mærkekravene - der er målet. Og målet er at udvikle spejderne til selvstændige mennesker. Typisk vil man lave et forløb til hvert mærke, men det er dig, dine medledere og jeres minier, der beslutter, hvad der skal laves. Hvis I synes, der er energi i et mærke til et ekstra møde, så gør I det. Hvis I omvendt synes, at nu er der ikke mere energi her, så afslutter I det.
