Den gode minigren by Det Danske Spejderkorps

DEN GODE MINIGREN

EN GUIDE TIL MINILEDERE

DEN GODE MINIGREN

INDHOLD

4 Spejderlov- og løfte – værdiformidling for minier 8 Børns udvikling i minialderen 12 Udviklingskompasset – et redskab til forståelse og planlægning 14 Mærker til minigrenen 18 Det gode minimøde 22 Skab fantastiske fantasirammer 24 Friluftsliv i minihøjde 26 Madlavning til små og store maver 28 Den gode minileder 30 Medbestemmelse i minigrenen 34 Lær minierne at pakke deres egen taske 38 På tur med minigrenen 40 Håndter hjemve hos minierne 42 7 attraktive aktiviteter på falderebet

DEN GODE MINIGREN

En guide til miniledere Ansvarshavende redaktør Peter Tranevig, pt@dds.dk Redaktion Christine Qvist Troels Forchhammer Grethe Skelgaard Sebastian Damkjær-Ohlsen Frederik Sandø Jonathan Andersen Mads Havbro Anders Wiese Hooge Dieter Toftkjær Christian Tolstrup Sara Schou Holm

Forsidefoto Morten Hatting Voltelen Fotografer Morten Hatting Voltelen Jan Vestergaard Morten Bjerrum Larsen Mads H. Danquah

Rasmus Gråsbøll Vilhelmsen Johan Stauner Bill Christopher Hesselberg Layout Rasmus Nyboe, OTW A/S Tryk Reklame Tryk Oplag 1.500 1. udgivelse 2022 Find mere inspiration og flere tips til at være spejderleder på dds.dk

INTRO

KÆRE MINILEDER

å mange måder er minialderen den perfekte spejderalder. Spejderne er gamle nok til at kunne langt de fleste ting selv – og de har i hvert fald den allerstørste lyst til at klare alting på egen hånd. Samtidig har minierne den barnlige nysgerrighed, som gør dem i stand til undersøge, forstå og være videbegærlige overfor den verden, der ligger for deres fødder. Der er store følelser på spil, når man arbejder med minier. De er frustrerende og vilde, de er fantastiske og vanvittigt sjove at være sammen med. Der er slåskampe og stor kærlighed, der er eftertænksomhed og tankeløshed, og der er mange modsatrettede følelser og indtryk hele tiden. Alt det skal du håndtere. I dette magasin får du derfor redskaber, inspiration, tips og praktiske erfaringer fra fagpersoner, naturvejledere, psykologer og ledere i Det Danske Spejderkorps – viden, du forhåbentligt kan bruge i din rolle som minileder. I magasinet kan du læse om alt fra taskepakning og turplanlægning, friluftsliv og fantasirammer til medbestemmelse, mærker, madlavning og mødeplanlægning – alt sammen med udgangspunkt i minigrenen. Vi håber, at du vil finde inspiration og refleksion i magasinet, så du sammen med dine medledere kan blive ved med at lave sjovt, lærerigt og udviklende spejderarbejde. God læselyst! Redaktionen

DEN GODE MINIGREN

SPEJDERLOV, SPEJDERLØFTE OG SPEJDERMETODE VÆRDIFORMIDLING FOR MINIER Som leder har du sikkert hørt om spejderværdierne, og du og dine medledere arbejder sikkert – bevidst eller ubevidst – efter dem på jeres møder og ture. Alligevel kan det være en god idé indimellem at tage en tur op i helikopterperspektiv og genbesøge de grundlæggende værdier, som spejder bygger på. På den måde kan I se ind i, hvordan I formidler værdierne i spejderarbejdet med minierne, og hvordan spejderarbejdet får minierne til at tage værdierne til sig som deres egne. TEKST TROELS FORCHHAMMER FRA PROGRAMNETVÆRKET I DET DANSKE SPEJDERKORPS FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN & JAN VESTERGA ARD

SPEJDERIDÉEN Spejderidéen er det ideologiske grundlag, som spejderbevægelsen hviler på. Det består af tre elementer: • Formålet Formålet er - kort fortalt - at give børn og unge mulighed for at udvikle sig som hele mennesker og aktive medborgere. I Det Danske Spejderkorps lyder vores formål: “… at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden”.

• Spejderloven – vores værdier Det Danske Spejderkorps’ værdigrundlag er udtrykt i Spejderloven og Spejderløftet samt spejderprincipperne (spejderens forhold til sig selv, spejdernes forhold til sin omverden, spejderens forhold til det åndelige). • Spejdermetoden Spejdermetoden beskriver, hvordan vi arbejder, når vi skaber aktiviteter og oplevelser, som skal udvikle spejderne. I Det Danske Spejderkorps består vores Spejdermetode af syv elementer.

SPEJDERLOV, -LØFTE OG -METODE DEN GODE MINIGREN

Learning by doing Som spejdere lærer vi ved at gøre ting. Spejder er ikke skole, og det er ikke fyldt med teoretisk undervisning. Det kan der naturligvis være elementer af, men når vi kan, så kaster vi os ud i tingene og prøver dem af. Det betyder også, at vi lærer minierne at fejle og at håndtere det at fejle. På den måde er der ikke noget, som er for svært eller for vanskeligt for spejderne at være med til eller at lære om - de skal være med og gøre tingene på deres eget niveau. Samfundsengagement Vi lærer spejderne at engagere sig i verden omkring dem. Det er tit et rigtig godt udgangspunkt for arbejdet med minierne. Vi behøver ikke at tale direkte om samfundsengagement, men i stedet kan vi lave aktiviteter, hvor samfundsengagement alligevel indgår. Det kan have mange ansigter, men ofte vil denne type af aktiviteter handle om at hjælpe andre, yde en indsats og lære at kunne tilsidesætte egne behov for det fælles.

SPEJDERMETODEN De syv elementer i Spejdermetoden er alle lige vigtige:

Medbestemmelse Minierne skal opleve at have medbestemmelse, når de er til spejder. Det betyder ikke, at de skal bestemme, for det er netop medbestemmelse. I stedet vil det sige, at minierne bestemmer som en del af et fællesskab. Det kan være alle mulige ting, de har medindflydelse på, for eksempel hvilken aftensmad de skal have, om de skal gå den ene rute eller den anden, hvilken leg der skal leges, eller hvordan en opgave skal løses. Hvis man fx spørger minierne, hvad de har lyst til at lave, kan det være fint at give dem nogle valgmuligheder, så spejderne bedre kan forestille sig, hvad der kunne være spændende at give sig i kast med. Friluftsliv Friluftslivet er en del af spejderlivet - også for minierne. Både naturen og friluftslivet kan bruges aktivt som ramme for læring, for man kommer hurtigt til pointerne udendørs. For eksempel kan vi kigge på stjernerne og lære om dem, ligesom at vi hurtigt lærer, at vi bliver våde, når det regner.

Patruljer Minierne bliver inddelt i patruljer, når vi er til møde og på tur. En patrulje består typisk af ca. seks spejdere, og den danner en fast og tryg base for spejderne. I patruljen kender spejderne hinanden, og de lærer at modtage beskeder eller instruktioner, samt selvstændigt at løse opgaver og udfordringer i fællesskab.

Personlig udvikling Når vi er til spejder, kræver vi noget af hinanden. Vi udfordrer hinanden, hjælper hinanden, tager hensyn til hinanden, og vi laver aktiviteter, der skubber til os. Det kan være, hvad angår holdninger, eller det kan være, hvad man evner rent fysisk. Det kan også handle om mod til at stå på en scene eller til at bestemme noget.

Spejderlov- og løfte Spejderloven er et fælles værdisæt, som vi gør vores bedste for at efterleve. Spejderloven kan være fin at tilrettelægge møder efter, hvor minierne kan tale/lege/opføre rollespil om de enkelte elementer i Spejderloven, og hvad de betyder.

DEN GODE MINIGREN

SPEJDERLOV, -LØFTE OG -METODE

Hold et møde med udgangspunkt i en af værdierne i Spejderloven I Spejderloven er der masser af stof til både aktiviteter og refleksion. Lav fx et møde omkring klimaforandringer eller plastikforurening, og hvad man selv kan gøre (‘værne om naturen’), få besøg af en lokalpolitiker, som arbejder med børn og unges vilkår i kommunen (‘at høre andres meninger og danne sine egne’) eller tilbyd jeres hjælp til en anden lokal forening, et plejehjem eller miljøforvaltningen (‘at tage medansvar i familie og samfund’ og ‘at være hensynsfuld og hjælpe andre’).

Spejderloven Den, der er med i spejdernes fællesskab, gør sit bedste for • at finde sin egen tro og have respekt for andres • at værne om naturen • at være en god kammerat • at være hensynsfuld og hjælpe andre • at være til at stole på • at høre andres meninger og danne sine egne

• at tage medansvar i familie og samfund

Spejderløftet Oplevelsen af en personlig forpligtelse er central for den måde, Spejderløftet og Spejderloven skal virke på som en del af Spejdermetoden. Det kan derfor være en god idé at skabe noget højtidelighed og ceremonielt omkring det at aflægge Spejderløftet - for eksempel ved at man laver Spejderhilsen, samtidig med at man aflægger sit Spejderløfte. Det giver spejderen en stærkere følelse af forpligtelse og forstærker den følelse af spejderidentitet og fællesskab, der ligger i at have aflagt sit Spejderløfte overfor hinanden. I vores grundlov er Spejderløftet beskrevet som “Jeg lover at holde Spejderloven” (§4). I kan dog også vælge at bruge en af disse varianter: • “Jeg lover at gøre mit bedste for at holde Spejderloven” • “Jeg lover at gøre mit bedste for at hjælpe andre og for at holde Spejderloven” Disse varianter understreger dels, at Spejderloven udtrykker et ideal, vi bestræber os på at leve op til gennem ordene ”at gøre mit bedste for”, og dels understreger den anden variant hjælpsomheden som en af de helt centrale værdier i spejderarbejdet. Begge varianter gør samtidig Spejderløftet lidt længere, hvilket også gør det lidt mere højtideligt for spejderne.

Det gode forbillede Som spejderleder bliver du naturligt en rollemodel for spejderne, og gennem eksemplets magt kan du reflektere Spejderværdierne. Tænk derfor over, hvordan dine spejdere forklarer Spejderloven og Spejderløftet, hvilket kammeratskab I udviser som ledere, hvor gode I er til at hjælpe hinanden, om I er tolerante over for andres tro og meninger, hvor åbne I er over for folk, der er forskellige fra jer selv (fx på køn, handicap, social baggrund, tro, kultur osv.), og om I sørger for at passe på naturen, når I fx er på tur.

Spejder som international bevægelse Sct. Georgsdag Sct. Georgsdag – også kaldet Spejderdagen – d. 23. april er en god anledning til at tage Spejderværdierne frem og se på det, vi laver, i helikopterperspektiv. Det er her, mange aflægger Spejderløftet – altså lover at gøre sit bedste for at leve op til de idealer, som er beskrevet i Spejderloven.

I kan fx tale med dem om, hvad vi er fælles om over hele verden - at spejdere alle steder også prøver at være gode kammerater, passe på naturen osv. Hvordan kan spejdere i Indonesien og spejdere i Jylland være fra vidt forskellige kulturer, men alligevel være fælles om noget, som udleves på forskellige måder?

Sct. Georgsdag er et ritual, som finder sted blandt spejdere over hele verden. Hermed markeres det også, at vi er en del af den verdensomspændende spejderbevægelse. Det er forskelligt fra gruppe til gruppe, hvordan Sct. Georgsdag afholdes – men uanset hvad er det en oplagt dag til at vende Spejderidéen og -værdierne med spejderne.

Spejder er ikke bare en national bevægelse, men en international. Gennem internationale oplevelser på lejre, en venskabsgruppe eller venskabsgren - eller bare gennem tale om spejdere i andre lande - kan I reflektere over, hvad det betyder at være en del af en større, international bevægelse. I kan finde mange gode videoer og billeder på nettet, som kan bruges som udgangspunkt for snakke med minierne.

DEN GODE MINIGREN

MINIER STILHED FØR STORMEN Der er lavet meget forskning om børn i minialderen: Hvordan de bedst lærer, hvordan de udvikler sig, og hvordan de opfører sig i den givne periode af deres liv. I denne artikel sammenfatter Troels Forchhammer fra programnetværket forskningen i en artikel, der forklarer børnenes sidste periode som egentlige børn inden junioralderens overgangsperiode mellem barndom og ungdom.

TEKST TROELS FORCHHAMMER, PROGRAMNETVÆRKET FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN & JAN VESTERGA ARD

BØRN I ALDEREN

Børn udvikles forskelligt, og for det enkelte barn udvikles forskellige områder med forskellig hastighed. Derfor kan der være meget at hente ved også at læse om mikroerne i ‘Den gode mikrogren’ og om juniorerne i ‘Den gode juniorgren’. Især vil nogle af de yngste drenge, der starter i 2. klasse, mere ligne mikroer, mens nogle af pigerne, der lige om lidt skal op i 4. klasse, mere vil ligne typiske juniorer.

Fysik Fysisk fortsætter børn i minialderen med at vokse og blive stærkere. Børnene er typisk fortrolige med og i deres krop, og de kan derfor fokusere på at udvikle deres styrke, motorik og sanser. Mange minier oplever at skulle sidde meget stille i skolen, og de har derfor brug for at få lov at røre sig og være aktive til spejder. Tænkning I hjernen har frontallapperne haft en vækstspurt, hvilket hjælper børn i minialderen til bedre at styre deres egne tanker. Børnene har derfor forbedret deres impulskontrol, er blevet bedre til at planlægge og bedre til logisk-rationel tænkning. Det gør også, at børnene hurtigt bliver bedre til at styre deres opmærksomhed og kan huske i tid og sted, ligesom deres evne til at kunne tænke i helheder bliver markant bedre lige omkring overgangen fra mikro til mini. Børnene kan dog stadig have svært ved at tænke abstrakt, og de er fortsat bundet til den konkrete oplevelse, idet de tager ting konkret og bogstaveligt.

DEN GODE MINIGREN

Mellem mikroer og juniorer

Læring I forhold til læring, så er børn i minialderen nysgerrige og interesserede i verden omkring sig, og de vil rigtig gerne lære og tilegne sig ny viden. Børn i den alder lærer med både hoved og krop, og som leder er det vigtigt at huske på aktiviteter, som stimulerer begge ting. Samtidig har børn i minialderen stadig brug for at have meget konkrete oplevelser at knytte an til. Dog kan læringen også foregå gennem en samtale om konkrete oplevelser eller konkrete problemstillinger. En samtale om Spejderloven og Spejderløftet vil fx bedst kunne ske ved at tage fat i konkrete situationer. Her kan du som leder lade minierne komme med konkrete forslag til, hvordan ‘den, der er med i spejdernes fællesskab’ kan handle i en specifik situation. Følelser Følelsesmæssigt er børn i minialderen inde i en forholdsvis stabil periode, hvor de udvikler mere nuancerede måder at forholde sig til både egne og andres følelser. Børnene vil stadig være tættere på deres følelser end voksne, men de fleste er i stand til at kunne tænke, før de handler, og de kan også handle på en måde, der ikke afspejler deres følelser – fx “jeg har ikke lyst til at skrælle kartoflerne, men jeg gør det alligevel”. I løbet af minialderen finder børn desuden ud af, at de skal tage hensyn til andres følelser, og at de derfor nogle gange kan være nødt til at gå på kompromis i forhold til deres egne.

DEN GODE MINIGREN

BØRN I ALDEREN

Identitet For børn i minialderen går vejen til udvikling af deres personlige identitet gennem deres gruppeidentitet. Børnene begynder at udvikle personlige karaktertræk - blandt andet gennem de grupper, de selv vælger at tilhøre. Børnene får en fornemmelse for deres egen identitet og kønsrolle, og de begynder at søge efter deres egen selvforståelse. De forstår, at mennesker er forskellige, og samtidig orienterer de udviklingen af deres personlige identitet ved hjælp af gruppeidentiteten. Gruppedannelser og venskaber er vigtige for børnenes selvbillede, og det er derfor vigtigt for dem at finde en position eller en rolle blandt ligestillede, ligesom det er vigtigt at få anerkendelse fra kammeraterne. De roller, som børnene vælger eller bliver tildelt i deres grupper, kan præge dem (eller forfølge dem) resten af livet. Som leder er det derfor vigtigt at være opmærksom på den rolle, den enkelte mini påtager sig i grenen eller patruljen. Her skal man som leder være opmærksom på, at rollen som fx drillepind eller sabotør er en uhensigtsmæssig rolle, som barnet kan have påtaget sig for at blive set, men måske gerne vil have hjælp til at lægge fra sig til fordel for en mere positiv rolle.

Spørgsmål til miniledelsen • Har alle jeres minier mindst én god ven i deres patrulje? • Har jeres fællesskab – i grenen såvel som i patruljerne – overvejende karakter af drenge-, pige- eller blandede fællesskaber? • Hvordan bruger jeres minier kroppen på møderne?

• Hvordan skaber I aktiviteter, som kan udfordre alle i forhold til deres motorik?

Socialt For børn i minialderen kommer kammeraterne til at fylde mere og mere. Børnene er ved at gøre sig fri af den selvcentrering, der ofte ses hos yngre børn, og de bliver i stedet meget afhængige af, hvad kammeraterne gør, mener og siger. Samtidig bliver de meget bedre til at udvise omtanke og tage hensyn til andre. I minialderen ser børnene også psykologiske og sociale aspekter af sig selv, og de kan for eksempel beskrive sig selv som “én, der har mange venner”, ligesom de også kan beskrive indre egenskaber ved andre end sig selv. I denne alder forstår børnene, hvad regler er, og de begynder at indrette sig efter normer og værdier i de grupper, de er en del af - blandt andet fordi de er blevet i stand til at sammenligne sig selv med de børn, der er med i deres grupper. De forstår også, at de kan påvirke de regler, der gælder for gruppen. Børnenes sociale udvikling handler derfor meget om at sikre, at de har gode rollemodeller, der kan vise dem, hvordan man lytter til hinanden, er hensynsfulde, hjælpsomme og giver hinanden plads og indflydelse. Dette gælder både blandt minierne selv i patruljen og for de voksne ledere – andre minier er i lige så høj grad rollemodeller som de voksne ledere.

Interesser og medier Allerede for børn i minialderen betyder medier meget. YouTube bruges af mere end to ud af tre danske børn i minialderen, mens TikTok og Snapchat bruges af ca. 40%. Knap halvdelen af de 8-årige har selv en smartphone, der kan gå på nettet, mens tallet for de 10-årige er over 80%. Cirka halvdelen af børnene fra 7-9 år ser serier dagligt eller næsten dagligt, mest på TV eller tablet, allermest fra Netflix, og de fleste ser hovedsageligt serierne alene. I samme periode skifter børnene fra at foretrække danske serier til at synes bedst om de udenlandske serier. Det sker efterhånden, som de bliver i stand til at følge med i underteksterne eller forstå det, der foregår på engelsk. Dette medieforbrug præger minierne. Mange af de serier, de ser, portrætterer børn, som er ældre end dem selv, og de får et billede af en virkelighed, hvor de hovedpersoner, minierne identificerer sig med, ikke længere “leger”, men fx i stedet begynder at være romantisk interesserede i det andet køn. For lederne i minigrenen er det værd at overveje i hvilket omfang, man kan og vil gøre spejderarbejdet i minigrenen til et modspil til mediepåvirkningen. For eksempel som et frirum, hvor det stadig er i orden for minierne at lege og være børn.

BØRN I ALDEREN DEN GODE MINIGREN

Rolleskift Ligesom de fleste kender det fra voksenlivet, så kan der nogle gange opstå uhensigtsmæssige roller, hvor et barn oplever sig selv i en rolle, som de enten ikke ser sig selv i, eller som ikke afspejler barnet på en god måde. Hvis en mini har fået en uheldig rolle i sin patrulje og/eller i minigrenen, så er det vigtigt at forstå, at det ikke er en situation, barnet og den voksne leder selv kan rette op på. Rollen er jo netop opstået i et samspil med de øvrige minier, og derfor kan den kun ændres i et samspil med dem. Blandt de virkemidler, man kan gribe til, er at rose minien overfor hele patruljen eller grenen, når vedkommende vælger en mere positiv rolle. Selve rolleskiftet skal ikke italesættes foran alle de andre spejdere, da det øgede fokus kan være ubehageligt for minien. Men med den ekstra ros vil de andre minier få øje på de gode kvaliteter, som spejderen indeholder, og over tid vil den ellers faste rolle ændres.

KILDER Mehlsen, Camilla og Andersen, Alone Vibe Vestergaard: “Udviklingskompasset – Ny viden om milepæle og redskaber til udvikling af børn og unge i DDS”. Mehlsen Media og DDS 2015. Mehlsen, Camilla og Lamberth, Rune: “Inspirationskatalog - kortlægning af hvad medbestemmelse og ansvar betyder for børns og unges udvikling og læring”. Mehlsen Media og DDS 2014.

“Det er for barnligt”

Norman, Søren Sørensen og Gottschalck, Henriette: Skolebørn (7-12 år). Webdoktor Portal 2020. http://www.webdoktorportal. dk/boern-unge/boerns-normale-udvikling/skoleboern7-12-aar/ Viala, Eva Silberschmidt: Hvorfor børn udvikler sig, som de gør. BUPL 2000. https://bupl.dk/wp-content/ uploads/2018/01/uncategorized-hvorfor_boerrn_udvikler_sig-nr-2_afserie-6-3592.pdf

Selvom minier stadig skal betragtes som børn, så fylder forestillingen om ungdomslivet ofte meget for dem. De kan derfor have en tendens til nogle gange at tænke, at noget er ”for barnligt” til dem. Ved valg af fantasirammer er det for eksempel vigtigt, at minierne føler, at fantasirammen tager dem alvorligt – at den rolle, de har i fantasirammen, reelt er mere moden end den rolle, de er i stand til at påtage sig i deres hverdag.

Hansen, Martin Kofoed, Jensen, Louise Haugstrup og Seidelin, Lena Juhl: “Vidste du? – Om de 7-14-årige”. Det Danske Filminstitut 2020. https://www.dfi.dk/ branche-og-stoette/ publikationer-og-indsatser/ publikationer/vidste-du-omde-7-14-aarige

DEN GODE MINIGREN

UDVIKLINGSKOMPASSET

UDVIKLINGSKOMPASSET FOR BEDST MULIG UDVIKLING Udviklingskompasset dækker over seks områder for menneskelig udvikling. Det kan bruges som inspiration, når der skal planlægges aktiviteter og forløb hen over året. I denne artikel fokuseres der på børn i minialderen, og hvordan de på bedst mulig vis kan udvikle sig, mens de er i minigrenen.

I DE N

S IS Y F

INT E

L L E K T UE L

L IG

OC IA

Det Danske Spejderkorps har vi et fælles mål om at udvikle spejderne til at nå deres fulde potentiale som hele mennesker. Som spejderleder har du derfor et ansvar for at skabe nogle gode og trygge rammer for børnenes udvikling. Det kræver, at du holder øjne og ører åbne og er opmærksom på, om alle spejderne trives og udvikler sig i en positiv retning - individuelt og som fællesskab. Udvikling hos et barn kommer i mødet mellem en parathed hos barnet og de muligheder, der er omkring barnet. Paratheden kan man beskrive som den løbende udvikling af hjernen og kroppen, mens mulighederne i omgivelserne i høj grad er de voksnes ansvar. Det er os som ledere, der sammen med vores spejdere skal skabe sjove, udfordrende, spændende og sikre rammer for udvikling. Som spejdere arbejder vi på at udvikle børn og unge til at være selvstændige og ansvarstagende, og vi skubber dem blidt ud i nye oplevelser og problemstillinger, hvor de kan prøve sig selv af. En god vej hertil er at lade spejderne udforske forskellige aspekter og sider af sig selv, samtidig med at de også ser deres spejdervenner i forskellige roller og situationer. Det kan være, at den, der ikke er hurtigløber, til gængæld er en fantastisk skuespiller. Vi vil gerne vise børn, at alle er gode til noget, og at vi ofte er gode til noget forskelligt. Som et værktøj til at finde på aktiviteter, der kommer bredt rundt i alle afkroge af menneskets udvikling, har Det Danske Spejderkorps udarbejdet Udviklingskompasset. Det indeholder seks områder, som du kan lade dig inspirere af, når du planlægger aktiviteter og forløb hen over året.

TI T

ÅN

FØ L E L S E R

De seks områder for udvikling Udviklingskompasset indeholder seks områder for menneskelig udvikling, som alle er lige vigtige: • Følelser • Åndelig • Social • Intellektuel • Fysisk • Identitet I det følgende finder du en beskrivelse af hver af de seks områder af Udviklingskompasset. Du kan se, hvordan de forskellige områder kan forstås i relation til minien, og du kan læse de dannelsesmål, der er defineret for alderstrinnet. Et dannelsestrin er en beskrivelse af den retning, vi gerne vil have minierne til at udvikle sig i, men det er omvendt heller ikke noget, man kan dumpe i eller ikke bestå. Brug det som et værktøj og til at tale med dine medledere om det enkelte barns udvikling.

Overordnet set opleves perioden i minialderen som mere følelsesmæssigt stabil end førskoletiden og teenagetiden. Spejderne begynder at kunne tænke, før de handler – vel at mærke, hvis de er udhvilede og i følelsesmæssig balance. Dannelsestrin for minispejdere og deres følelsesliv • Jeg genkender følelser hos andre • Jeg mærker mine følelser og sætter ord på dem • Jeg ved, det kan være godt at trække mig, hvis jeg bliver sur og gal, og jeg kan snakke om det efterfølgende • Jeg ser, hvordan andre reagerer på det, jeg gør Mærker, der kan bruges til at arbejde med følelser: • Hvem er jeg • Kulturspejder • En god gerning

Åndelig Hvad tror jeg på? Minien kan påtage sig ansvar for andre og kan begynde at respektere andre for, hvem de er. De er optagede af store spørgsmål, og de kan fint tale med om forskellige livsanskuelser og levemåder. Dannelsestrin for minispejdere og det åndelige • Jeg oplever en åndelig virkelighed ved lejrbålet • Jeg føler mig som en del af noget større, når jeg er i naturen • Jeg værdsætter min og andres kultur • Jeg stiller nysgerrigt spørgsmål om min egen og andres tro Mærker, der kan bruges til at arbejde med det åndelige: • Telt • Kulturspejder • Lejrbålsarrangør • Hvem er jeg • Primitur

Artiklen er skrevet med udgangspunkt i rapporten ‘Udviklingskompasset - Ny viden om milepæle og redskaber til udvikling af børn og unge i DDS’ fra 2015.

Social Hvad kan vi sammen?

Fysisk Hvad kan jeg med min krop?

Spejderen bliver i miniperioden mindre egocentrisk og begynder at få omtanke for andre. Kammerater og vennegrupper har en enorm betydning, og det er vigtigt at finde sin egen position og anerkendelse blandt ligestillede. Børn i minialderen forstår regler og kan være med til at beslutte dem selv. Som leder skal du være opmærksom på, at minierne spejler sig enormt i det, du og dine medledere gør, og det er derfor afgørende med gode rollemodeller, der viser barnet, hvordan man lytter til hinanden, tager hensyn, giver plads og giver indflydelse.

Miniens krop kan rigtig meget, og børnene er som regel meget glade for at bruge den. Selvom de begynder at kunne skille tanke og handling fra hinanden, kan de ofte opleves som meget kropslige, og de viser, hvad der foregår i dem gennem kroppen. I løbet af minialderen udvikles spejdernes finmotorik - som et tillæg til grovmotorikken - og det kan være et fint udgangspunkt for planlægning af aktiviteter i programmet.

Dannelsestrin for minispejdere og det sociale • Jeg ved, at det er godt at arbejde sammen om en opgave • Jeg lægger mærke til og påskønner andres evner • Jeg tager del i fælles beslutninger • Jeg lytter til andres meninger for at blive klogere på mine Mærker, der kan bruges til at arbejde med det sociale: • Raftebygger • Kulturspejder • Hvem er jeg • En god gerning

Intellektuel Hvordan tænker jeg nyt? I minialderen begynder børn at udvikle en øget evne til logisk-rationel tænkning og til systematisk tænkning. De begynder at kunne forudse og planlægge handlinger, og de får gradvis en bedre forståelse af årsag-virkning-forhold. Børn i minialderen kan koncentrere sig og bliver bedre til at styre deres opmærksomhed, ligesom de bliver bedre til at huske i tid og sted. Dannelsestrin for minispejdere og det intellektuelle • Jeg prøver mig frem med forskellige løsninger på et problem • Jeg løser nogle problemer sammen med andre minier • Jeg bruger mange udtryksformer • Jeg er nysgerrig på mange forskellige ting Mærker, der kan bruges til at arbejde med det intellektuelle: • Nørd • Stifinder • Bålkok

Dannelsestrin for minispejdere og det fysiske • Jeg prøver nye ting med min krop • Jeg bruger mine sanser bevidst • Jeg gør ting, der er godt for min krop

DEN GODE MINIGREN

Følelser Hvordan har jeg det?

Mærker, der kan bruges til at arbejde med det fysiske: • Vandremærker • Spejderbevægelse • Nørd (finmotorik & sanser) • Førstehjælp • Stifinder

Identitet Hvem er jeg? Barnet bliver i minispejderalderen en del af en gruppeidentitet, og det at have venner er vigtigt for børnenes selvbillede. Der er store forskelle i drengeog pigefællesskaber - både indbyrdes og i relation til voksne. Barnet ser også̊ psykologiske og sociale aspekter af sig selv - og ikke kun ydre, fysiske træk eller interesser. De kan fx beskrive sig selv som én, der har mange venner, samt beskrive indre egenskaber ved andre. Senere i minialderen udvikler spejderne fornemmelsen for egen identitet og kønsroller. De forsøger også at finde deres egen stil, og de udvikler en øget selvforståelse. Dannelsestrin for minispejdere og identitet • Jeg kender til Spejderloven og –løftet og forsøger at handle efter det • Jeg ved, hvad jeg er god til og ikke så god til • Jeg har lyst til at prøve og lære nye ting som spejder Mærker, der kan bruges til at arbejde med identitet: • En god gerning • Hvem er jeg • På en øde ø • Selvstændig

Hvis du vil læse hele rapporten, kan den findes her:

KILDE MEHLERS RAPPORT

MÆRKER TIL MINIGRENEN Der er ingen tvivl om, at mærker er populære i minigrenen. Men det er ikke kun spejderne, der kan få noget ud af mærkerne – det kan minilederne i den grad også. Læs her, hvordan du som leder kan bruge mærkerne aktivt i planlægningen af spejderarbejdet. FOTO MADS HØGSTEDT DANQUAH & JAN VESTERGA ARD

Fokusmærker og færdighedsmærker Der findes to forskellige slags mærker hos Det Danske Spejderkorps. Det ene er ’fokusmærker’, mens det andet er ’færdighedsmærker’. • Fokusmærke: I et forløb med fokusmærker er oplevelser og erfaringer målet i sig selv. Der er derfor ikke en lang liste med specifikke krav, som skal krydses af, før spejderne kan få fokusmærket. I stedet er det vigtigt, at børnene får en oplevelse af at være blevet bekendt med nye erfaringer og aktiviteter. Der er i øjeblikket 11 fokusmærker, som minierne har mulighed for at tage.

• Færdighedsmærke: Modsat fokusmærker er det med færdighedsmærker vigtigt, at spejderen lever op til de krav, som mærket dækker over. Det skyldes, at sikkerhed spiller en væsentlig rolle, når det kommer til færdighedsmærkerne. Der er i øjeblikket seks færdighedsmærker, som minierne har mulighed for at tage.

vis du spørger en mini om, hvad hun bedst kan lide ved spejder, er sandsynligheden, for at hun svarer ‘mærker’, ret stor – og det er til trods for, at spejder selvfølgelig er langt mere end bare nogle små emblemer, man kan sy på uniformen. Men mærkerne kan også være til stor gavn for ledergruppen, fordi de kan være med til at sætte rammen for et forløb inden for et emne eller tema. Med mærkerne er det lettere at forklare spejderne om, hvad det er, de i den kommende tid skal beskæftige sig med, og det giver en retning i forløbet, som spejderne kan forholde sig til. To veje at gå Som leder kan du vælge at bruge mærkerne på to forskellige måder, når I skal planlægge det næste halve eller hele års spejderarbejde. Den ene er ved at tage udgangspunkt i mærkerne og deres beskrivelser i idéfasen af jeres kommende forløb. Ved denne metode gennemgår du og din ledergruppe mærkerne og finder dem, som, I synes, virker mest interessante eller sjove for jeres spejdere, og som de kan lære mest af.

Når I har udvalgt nogle mærker, kan I inddrage spejderne og spørge dem om, hvilke mærker de er mest interesserede i at tage. Som ledergruppe kan I for eksempel præsentere spejderne for tre af jeres udvalgte mærker, hvorefter de ud fra introen og mærkekravene kan vælge, hvilket mærke de er mest interesserede i at tage på nuværende tidspunkt. Når I inddrager spejderne på den måde, skaber I medbestemmelse i grenen, hvilket spejderne vokser af. Ud fra mærkerne og deres beskrivelser kan I få en masse inspiration til aktiviteter og hele forløb, som dermed kan danne ramme for de næste mange møder. Den anden måde, du og resten af ledergruppen kan gå til planlægningen på, er ved slet ikke at tage fat i mærkerne, men i stedet de konkrete emner eller værktøjer, som spejderne gerne vil arbejde med, og som også giver mening for jer i ledergruppen. Hvis I for eksempel gerne vil have, at minierne skal lære endnu mere om bål, så kan I tage fat i mærkerne ‘Bålkok’ eller ‘Lejrbålsarrangør’, og hvis I vil styrke sammenholdet og skabe et godt fællesskab i patruljerne, kan I lave et program med mærkerne ‘En god gerning’ og ‘Hvem er jeg’ i fokus. På den måde bakker mærkerne op om de tematikker, spejderne gerne vil lære, og som I gerne vil give videre til jeres spejdere. Har I mange spejdere i grenen, kan I bede hver patrulje om at vælge et mærke, som de synes lyder spændende. Lad dem stadig vælge fra en pulje, som I i ledergruppen også synes, der er energi i. Spejderne mærker hurtigt, hvis lederne synes, et mærke er træls, og det smitter. Men gør I det rigtigt, så har I lagt et program i løbet af kort tid, og spejderne har været med til at bestemme indholdet. Spejdermøder og fokusforløb handler ikke om at nå en masse aktiviteter. Det er processen - ikke mærkekravene - der er målet. Og målet er at udvikle spejderne til selvstændige mennesker. Typisk vil man lave et forløb til hvert mærke, men det er dig, dine medledere og jeres minier, der beslutter, hvad der skal laves. Hvis I synes, der er energi i et mærke til et ekstra møde, så gør I det. Hvis I omvendt synes, at nu er der ikke mere energi her, så afslutter I det.

MÆRKER XXX DEN GODE MINIGREN

Kort introduktion til minimærkerne Fokusmærker

En god gerning At være hjælpsom og gøre noget godt for andre er et vigtigt element af at være spejder. I dette forløb skal minierne opleve, at de kan hjælpe andre gennem en god gerning. Det er oplagt, at minierne laver et “projekt” sammen, hvor de oplever, at de kan gøre en positiv forskel for andre, og hvor de får igangsat tanker om værdien af at hjælpe andre og få hjælp selv.

Filmmager I mærket Filmmager skal spejderne prøve at kommunikere på forskellige måder. Omdrejningspunktet for forløbet er, at spejderne skal lave en film og efterfølgende være med til at arrangere en filmfestival, hvor deres film vises frem. Mærket her sætter fokus på formidling til andre.

Hvem er jeg Mærket indeholder aktiviteter, der sætter fokus på, hvad et godt børneliv er, og hvordan I sikrer et godt børnefællesskab i minigrenen. Gennem forløbet skal spejderne opnå kendskab til, hvem de selv er, og opleve at børn reagerer forskelligt, samt arbejde med at udtrykke deres mening og respektere egne og andres grænser.

Kulturspejder Kulturspejder er bygget op omkring fire elementer: Udforskning af mangfoldighed, planlægning af kulturmøder, gennemførelse af kulturmødet og refleksion. Spejderne skal udfordre deres forståelse af kultur, lære at præsentere og sætte ord på egen kulturel identitet, samt få redskaber til at understøtte en åben dialog på tværs af kulturer.

Nørd Mærket handler om at blive fascineret af - og få forståelse for - verden omkring os og de elementer, der er i den. Spejderne skal afprøve naturvidenskabelige fænomener og forsøg. Nysgerrighed og fascination skal drive spejderne, så de undres og får lyst til at stille spørgsmål til, hvordan det nu kan være, at forskellige naturvidenskabelige fænomener finder sted.

På en øde ø Mærket handler om at skærpe spejdernes friluftsog lejrfærdigheder. Mærket er bygget op omkring en fantasiramme, hvor spejderne er strandet på en øde ø og skal igennem forskellige aktiviteter og opgaver for at forsøge at overleve. Spejderne skal blandt andet lave en lejr med ildsted, beskyttelse mod vejr og vind, samt fremstille simple redskaber.

Primitur Spejderne skal opdage nyt terræn på en primitiv måde, og de skal derfor på en tur til en naturskøn og forholdsvis primitiv lejrplads, som de ikke har sovet på før. De skal ankomme ved lejrpladsen til fods, selv bære en del af deres udstyr og stå for indretning af lejrplads under vejledning fra lederen. Bagefter skal de på opdagelse i området og deltage i båltænding og madlavning.

Raftebygger Knob og pionering bruges til mange spejderaktiviteter. Gennem forløbet skal spejderne stifte bekendtskab med forskellige knob og besnøringer, og i patruljer og under vejledning skal de medvirke i bygning af et simpelt pionerprojekt i rafter. Derudover skal spejderne være med til at hejse flag på en flagstang, de selv har opsat og være med til at bygge lejrarbejder.

Stifinder Mærket har fokus på praktiske og simple orienteringskundskaber såsom natur- og terrænkendskab. Spejderne skal blandt andet prøve at bevæge sig gennem forskellige typer terræn og lære om rutevalg. Derudover skal de stifte bekendtskab med kompas og verdenshjørner, samt lære at afstandsbedømme - for eksempel ved hjælp af skridttælling.

Lejrbålsarrangør I et lejrbål forenes mange af de ting, vi forbinder med spejderliv. Gennem forløbet skal spejderne lære et udvalg af lejrbålssange, blive opmærksom på at inddrage aftenens/ nattens magi i et arrangement, opleve forskellige former for lejrbålsunderholdning, fx råb, sang klap, sketch, fortælling, konkurrencer og have deltaget i planlægning af et fantastisk lejrbål.

→

Bålkok Madlavning fylder meget, når vi er på ture og lejre. Det er derfor vigtigt, at det at lave mad bliver en sjov og inspirerende aktivitet. I dette forløb skal minierne være med til at planlægge madideer, lære basal madkundskab, tilberede simpel mad på forskellig vis og blive fortrolig med rammer for mad over bål.

DEN GODE MINIGREN Færdighedsmærker

Sav Saven er et vigtigt værktøj for spejdere. Ligesom kniven skal saven bruges med omtanke, så ingen kommer til skade, når vi bruger den. Spejderne skal derfor lære at bruge saven på en korrekt og sikker måde, samt kende og overholde sikkerhedsreglerne. Ved forskellige savaktiviteter skal spejderne også vise, at den opnåede viden kan anvendes.

Førstehjælp 2 Minier arbejder med værktøj og tager med på længere ture i naturen. Derfor er risikoen for skader større. Spejderne skal have kendskab til førstehjælpens tre hovedpunkter, og lære hvordan de kan vurdere en person, der er kommet til skade. Desuden skal de kunne ringe 1-1-2 ved alvorligere ulykkestilfælde.

Selvstændig Gennem mærkeforløbet skal spejderne lære at tage vare på sig selv og lære at kunne klare sig en dag væk hjemmefra sammen med patruljen. Spejderne skal få en forståelse for, hvad man skal have med i sin rygsæk, kunne smøre en madpakke, kende til personlig hygiejne i løbet af en dag og have kendskab til at bevæge sig til fods og på cykel i trafikken.

Telt Spejdere på tur har sovet ude i naturen lige så længe, som spejderbevægelsen har eksisteret. I dette forløb lærer minispejderen at slå telt op og overnatte i det. Spejderne skal derudover lære om regler for at slå telt op i forhold til sikkerhedsafstand og brandfare.

Spejderbevægelse (1000 km + 2000 km) Bevægelsesmærket er individuelt og handler om at bevæge sig i spejdersammenhæng. For at få mærket skal spejderen med hjælp fra sine forældre - føre logbog over det antal kilometer, spejderen tilbagelægger i spejdersammenhæng gennem et helt år. Spejderen må både cykle, løbe, lege, hike og gå. Hvis spejderen når de 1000 eller 2000 kilometer, får vedkommende mærket.

Vandremærker At gå en tur kan være virkelig dejligt - suge frisk luft dybt ned i lungerne, bruge sin krop og mærke naturen omkring sig. Det er også rart for de yngre spejdere. Vandremærkerne kan være ramme for et løb eller en leg – vigtigt er bare, at distancen ikke er mål i sig selv. Det findes vandremærker fra 5 til 100 kilometer. Distancerne på 5, 10, 15, 20 og 30 kilometer er også egnede til børn i minialderen. Det anbefales, at distancerne bliver tilbagelagt på henholdsvis 3, 4, 5, 7 og 10 timer.

MÆRKER

• Mærkerne kan danne ramme for grenens årshjul, så det sikres, at I laver forskellige aktiviteter og forløb. Mærkerne understøtter samtidig, at I kommer gennem hele udviklingskompasset, som er med til at udvikle spejderne. • Mærkerne sikrer sammenhæng og progression mellem møderne. • Mærkerne kan gøre det lettere for dig at afholde et spejdermøde uden alt for lang forberedelsestid. • Mærkerne kan give forældrene indblik i, hvad I laver til spejdermøderne, og hvordan I udfordrer jeres spejdere. • Mærkerne kan være med til at sikre, at du laver spejderarbejde ud fra Spejdermetoden, så spejder bliver mindst muligt skoleagtigt.

Find mærkerne

DEN GODE MINIGREN

Gode grunde til at bruge mærkerne aktivt

Du kan finde alle mærkerne på dds. dk/mærker. Her er der uddybende informationer om samtlige mærker, ligesom der er er forslag til fantasirammer og ideer til aktiviteter. Du kan desuden være med til at forbedre mærkerne ved at give feedback på program@dds.dk.

DEN GODE MINIGREN

SPEJDERMØDET

Vigtigheden af patruljen Patruljen er vigtig for minispejderne, da børn i den alder bedst kan overskue mindre og faste grupper. Patruljen består af ca. 6 spejdere, og der opbygges tryghed og sammenhold mellem børnene. I patruljen lærer minier at løse overskuelige opgaver uden voksenstyring, at tage ansvar for hinanden, at samarbejde og lytte til hinanden, og at alle er en vigtig del af patruljen. Patruljen bliver en vigtig metode for minispejderne, hvor de udvikles og lærer at forstå, være i og udforske relationer.

Hver ting til sin tid

Det er vigtigere, at den enkelte mini oplever medbestemmelse, og at der er tid nok til at involvere minispejderne i aktiviteten, end at du som leder når alle de aktiviteter, der er planlagt i forløbet. Noget af det vigtigste i arbejdet med børn i denne aldersgruppe er, at de oplever at have tid nok. De oplever mange steder i deres dagligdag, at der ikke er tid nok. Ændr derfor tidsintervallerne efter behov.

SPEJDERMØDET

God forberedelse gør det lettere og mere forudsigeligt at være spejderleder. Som leder er det din opgave at rammesætte oplevelser, udfordringer og eventyr for minispejderne. Men hvad er en mini for en størrelse, og hvad skal du være opmærksom på, når du planlægger et møde, som skal være både vedkommende og spændende?

DEN GODE MINIGREN

PLANLÆGNING AF MINIMØDER

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN, JAN VESTERGA ARD OG CHRISTOPHER HESSELBERG

Brug mærkerne aktivt Minier kan godt lide at få bevis på, at de har lært noget, og det er derfor en god idé at indarbejde mærker i årsprogrammet. Mærker er ikke en belønning, men et symbol på personlig udvikling og en hjælp til spejderne i forhold til at huske, hvad de har oplevet. Det er en god idé at lave nogle traditioner omkring udlevering af mærker. Det kan fx være en bålfest, hvor forældrene inviteres, og der tales om spejdernes oplevelser og hvilke færdigheder, de har fået. Væn spejderne til, at de skal gøre en reel indsats og deltage aktivt i aktiviteterne samt kende de aktuelle sikkerhedsregler (for færdighedsmærker), inden de får mærket.

iniernes alder gør, at de kan rigtig mange ting. De er selvstændigt tænkende, de kan samarbejde, og de kan tage beslutninger i fællesskab. Samtidig er spejderne i en alder, hvor du som leder skal være opmærksom på at være der for børnene, fordi relationen mellem leder og spejder er afgørende for, at minierne trives og har det godt.

Den overordnede planlægning Brug god tid på planlægningen af minimøderne og sørg for at inddrage minierne mest muligt, når I gør det. På den måde har alle været med til at finde på, hvad I skal. Mange grupper har succes med, at lederne tager på en weekendtur og hygger sig sammen, mens der laves et program, som alle synes er interessant for spejderne, og hvor ledergruppens individuelle kompetencer bliver sat i spil. Spis noget god mad om aftenen og prioriter det voksne fællesskab. Børnene spejler sig i jeres fællesskab, og det er vigtigt, at lederne har det sjovt med hinanden og kender hinanden godt. På sådan en weekendtur kan der lægges overordnede rammer for de kommende måneders spejderarbejde. Det betyder naturligvis ikke, at I behøver at lave en detailplanlægning over hvert enkelt møde. I stedet menes det, at I som ledergruppe i god tid kan planlægge, hvornår der blandt andet skal være ture mv., så spejderne og deres forældre kan få besked og sætte kryds i kalenderen. Som ledergruppe kan en hjælp til mødeplanlægning være at tænke i forløb og fantasirammer. Et forløb er flere møder i træk, hvor I sammen med spejderne beskæftiger jer med det samme emne. Et sådant forløb kan ende med, at minierne får et mærke for noget, de har lært eller gjort. Der kan findes masser af inspiration til forløb og aktiviteter på dds.dk/mærker og dds.dk/aktiviteter. For at finde de mest interessante forløb

→

og fantasirammer for minierne, er det en god idé at spørge dem om, hvad de har lyst til at arbejde med til spejder. For eksempel kan I udvælge 5-6 mærker, som minierne kan vælge imellem til de kommende tre måneder, ligesom I kan snakke med dem om, hvad der rører sig hos dem og bruge det i jeres idégenerering om kommende fantasirammer.

Det gode minimøde Et godt minispejdermøde varer ikke for længe - det vil sige op til to timer fra start til slut. Det kan derudover være en fordel at bryde mødet op i små aktivitetsbidder, som ofte ikke varer længere end 5-15 minutter ad gangen. Læg også lege og pauser ind, og sørg for, at I er til stede som ledere også når der ikke er planlagt program. Det er her, spejderne kommer til jer og styrker relationen. En gang imellem er det også fint blot at lave et bål, lege en leg og give tid til det fællesskab, der opstår. Vær opmærksom på ikke at lægge for mange aktiviteter ind på kort tid - det kan være med til at stresse både ledere og spejderne. Der kan være enorme forskelle på en 8-årigs og en 10-årigs udvikling, og i minialderen er pigerne ofte betydeligt længere fremme end drengene. Sørg derfor for, at der til møderne er en bred vifte af forskellige typer af aktiviteter, så der er lidt til ethvert temperament, hvor der både er plads til bevægelse og sjov, til fordybelse, fantasi og selvstændighed. Her er tre forslag til, hvad man kan lave et minimøde rundt om. Det er friluftsliv, samarbejde og udfordringer.

Til overvejelse i miniledelsen Hvilke opgaver kan jeres patruljer løse uden voksenstøtte? Er der forskel på patruljerne? Hvordan planlægger I aktiviteterne, så I giver plads til, at hver patrulje kan få en tilpas opgave, de kan løse uden voksenstøtte? Hvem blandt jeres minier har ikke (eller næsten ikke) haft indflydelse på planlægningen? Hvad kan I gøre for at netop de får mere indflydelse næste gang?

• Friluftsliv Minispejdere kan tage vare på sig selv, de kan tage på weekendture, bære deres egen oppakning og de kan håndtere at være ude i al slags vejr. Samtidig er deres kroppe også fulde af energi, og de elsker at bruge den. Minierne har godt styr på grovmotorikken, hvilket vil sige alle de store ting som at hoppe, løbe og springe. Med finmotorikken er minierne ikke lige så langt fremme. Finmotorikken dækker over aktiviteter som at anvende fintfølende værktøjer, øve ansigtsudtryk, balancere og lignende. Aktiviteter med finmotorik skal ofte doseres i lidt kortere perioder. Friluftslivet er en glimrende ramme for spejdermødet med minier, for der er plads til dem udenfor, og der er plads til deres energi og deres slåskampe, til deres kærlighed, tankeløshed og eftertænksomhed. • Samarbejde Minierne har det supergodt i patruljer, i mindre grupper og med mennesker, de kan udvikle deres relationer til, og som de kender. De kan indgå i diskussioner og argumentere for deres standpunkter, og de kan deltage i beslutningsprocesser alene og i fællesskab med andre. Samtidig er minierne meget selvstændige. Når du planlægger samarbejdsaktiviteter, kan det derfor være fint indimellem at gøre plads til individuel opgaveløsning, så de hver især kan opleve en personlig succes, når noget lykkes. • Udfordringer Udfordrende aktiviteter for minispejdere skal være så tilpas simple, at de kan arbejde med dem selv. Minierne kan og vil selv, og de skal derfor kunne nå et mål ved egen hjælp. Som leder kan du med fordel være anvisende på, hvad spejderne skal, men det er dem selv, der skal udføre opgaven. Hertil kan fantasirammer være virkelig gode til at anvise, hvad der skal ske, samtidig med at det er spejderne selv, der arbejder med udfordringerne.

DEN GODE MINIGREN

Pauser og koncentration Minier har brug for pauser, hvor de kan løbe rundt og gå på opdagelse på spejdergrunden, i hytten - alene og med hinanden. Vær til stede i pausen, så minierne har mulighed for voksenkontakt, hvis de ønsker det.

Børn leder børn Børn leder børn er et vigtigt princip i spejderbevægelsen. På møderne kan du sommetider lade nogle af de spejdere, som har prøvet en given aktivitet før, lære de nye spejdere om den, ligesom du kan lade minierne være med i planlægningen, så de kan løse opgaver uden voksenstyring

DEN GODE MINIGREN

SKAB FANTASTISKE FANTASIRAMMER HOS MINIERNE Fange banditter med lassoer, overleve i det vilde vesten, binde sin trofaste hest fast, inden man går ind og får lavet sin cowboyhat eller pejle over prærien for at finde frem til den eftersøgte bandit. Beskrivelsen lyder måske lidt som en Clint Eastwood film, men ifølge Frederik Sandø og Jonathan Andersen fra KROPT, er det faktisk bare et eksempel på rammen til det, der kan være DIT næste spejdermøde. TEKST FREDERIK SANDØ OG JONATHAN ANDERSEN, KROPT FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

n fantasiramme er noget, du kan tilføje til en aktivitet eller opgave, så den går fra en halvkedelig oplevelse til en spændingsfyldt actionfilm. Og de fleste opgaver kan faktisk gøres ti gange federe med en god fantasiramme. En fantasiramme er også det, der får en spejderaften til at gå fra at være en normal tirsdag til at blive en rejse ud i det uendelige univers. En fantasiramme er en fortælling eller en ramme, som kan give mening til selv de mest meningsløse opgaver - store som små. For spejderne er fantasirammer en mulighed for endnu bedre møder og ture. Det skyldes blandt andet, at spejderne kan se tilbage på helt vilde og ekstreme oplevelser - for hvornår er det ellers lige, at en 9-årig har haft muligheden for at hjælpe ninjaen med at vinde de hellige stjernekastestjerner tilbage?

Hvorfor fantasiramme? Minier er i en alder, hvor de er nysgerrige på rigtig mange ting: “Hvad er det?”, “Hvorfor det?”, “Hvorfor ikke?”. En god fantasiramme er det bedste værktøj til at kunne besvare alle de spørgsmål, der normalt ikke er svar på - og på samme tid lave de allerbedste møder for spejderne. Som leder har du ofte en del ansvar: Ansvaret for at sørge for, at mødet går i gang på et bestemt tidspunkt, at spejderne holder sig indenfor et givent område, at de alle laver den opgave, de er blevet sat til, og at de udfører den sammen. Fantasirammen kan med stor fordel anvendes som en ramme til at skabe struktur over mødet. Det kan for eksempel være, at spejderne skal have færdiggjort opgaven før klokken 19.30, fordi der vågner dragen fra sin aftenlur, eller at der er visse områder, de ikke må gå ind på, fordi det er indianernes territorium. På den måde får du som leder kontrol og struktur over mødet, uden at minierne ser det som dumme regler. Hvordan laver jeg den fede fantasiramme? For at lave en fantasiramme ud over det sædvanlige er det vigtigt, at du holder dig til noget konkret, som børnene kan forholde sig til og eventuelt relatere til. Men før det bliver spændende, skal det også være noget anderledes - det holder ikke bare at sige, at spejderne skal forestille sig, at de står i skolegården. Det gælder i stedet om at overbevise børnene om, at de står i middelalderen, og hvis de ikke snart pionerer en katapult, så vinder den onde konge. Måden, du gør dét på, er ikke nødvendigvis at købe en hel ridderborg, men måske i stedet gå ned i den lokale genbrugsbutik og købe en sej hat, øve dig lidt på riddersproget og lave en fed middelalder-playliste.

FANTASIRAMMER

Pauser og koncentration • Vær ikke bange for at tænke skørt. • Det er godt at komme ud på sidespor, for det er tit her, at de bedste ideer kommer til live. • Tilpas fantasirammen til spejdernes interesser. For eksempel hvis alle spejderne elsker Superman, så lav en superhelte-dag. • Følg med tiden – aktuelle poster kan være ret fede. • Lad minierne have indflydelse på selve historien – lad dem f.eks. vælge deres eget alias.

To metoder til fede fantasirammer 1. Tag udgangspunkt i et tema I den første metode sættes fantasirammen til at starte med. Måske I ender på temaet ’Ridderne om det runde bord’. Herefter skal I overveje, hvilke spejderaktiviteter I kan lave ud fra det tema. For eksempel vil det være oplagt at have noget om pionering af katapulter eller ridderborge, lave en bue og pil, tænde bål uden tændstikker eller finde vej til fjenden ved hjælp af kort og stjernerne. På den måde kan et helt forløb planlægges efter et enkelt tema, hvilket sætter en stærk fantasiramme.

DO: • Musik er en fed idé, fordi det hjælper med at skabe stemning. • Udklædning er godt, da det er med til at gøre fantasirammen mere troværdig. • Leg med! Hvis du vil have en forventning om, at dine spejdere lever sig ind i historien, skal du også selv kunne. Det er sjovere at være barnlig, når man ikke er alene om det. • Tag dine minier alvorligt: Spørg dem, hvad de har lyst til og lyt til dem - ikke bare vælg det, du synes kunne være sjovt, eller det, du tror, du syntes var sjovt, da du var 9 år. DON’T: • Gør det for forvirrende den røde tråd er vigtig, hvis fantasirammen skal være succesfuld. • Brug alt for lang tid på at forklare fantasirammen - hvis du bruger for lang tid på at forklare fantasirammen, kan det hurtigt gå hen og blive kedeligt, fordi der kommer mangel på reelle aktiviteter. • Gør det halvt. Det er svært at leve sig ind i en fantasi, hvis halvdelen af lederne står i deres uniform. På med hat og briller - og leg med!

2. Tag udgangspunkt i aktiviteterne I denne metode vendes udgangspunktet om, og der fokuseres i stedet på, hvilke aktiviteter I og minierne gerne vil give jer i kast med. Vil I for eksempel lære at binde knob eller lære om bål? Eller måske lave en brandslukker? Når I først har besluttet jer, skal I i ledergruppen skabe en mening med jeres aktiviteter ved at lave et overordnet tema og dermed en fantasiramme. Måske spejderne skal hjælpe til på julemandens værksted! Her kan det være, at de finder ud af, at værkstedet let kan gå til i flammer, fordi der ikke er nogen brandslukkere – og så skal spejderne selvfølgelig hjælpe med at lave en og teste brandslukkeren på rigtig ild.

Do’s and don’ts

DEN GODE MINIGREN

NATUR OG FRILUFTSLIV MED MINIERNE Naturen er en fantastisk ramme for alt spejderarbejde, for i naturen opstår mange aktiviteter helt af sig selv. Men hvordan giver man spejderarbejdet bedst plads i det fri, og hvorfor er naturen det perfekte læringsrum for minier? TEKST DIETER TOFTKJÆR SØRENSEN, NATURVEJLEDER FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN & MADS HØGSTEDT DANQUAH

D 24

er er mange årsager til, at det er sundt for børn at være i naturen. Der er højt til himlen, plads til fordybelse, plads til alle slags aktiviteter og dermed også plads til alle typer af børn – lige meget om de vil lege stille, vildt, voldsomt eller mere kreativt. Samtidig er naturen et godt læringsrum, fordi naturen faciliterer konsekvenspædagogik, som børnene lærer meget af. Er det koldt? Så mærker de, at de fryser. Træder de ned i bækken? Så er der våde sokker, som skal skiftes. Falder de ned fra træet? Så skal de være lidt mere forsigtige næste gang. Hver gang børn gør noget i det fri, så giver naturen feedback. Det er learning by doing, og det giver børnene en kropslig og sanselig erfaring, som bliver bygget ovenpå resten af livet. På den måde står spejder også i kontrast til skolen, idet den kropslige læring er i spil, mens der i skolen er større fokus på hovedet. Alle kan noget Naturen er et godt sted at være for børn, fordi der er muligheder for aktiviteter, som henvender sig til mange typer af børn med forskellige behov. Der er mange forskellige opgaver, som til spejder skal løses i naturen – for eksempel skal der både hentes

brænde, laves bål, skrælles kartofler, skæres løg og svitses kød. Det er mange roller at udfylde, og det er derfor også nemmere at finde sin egen rolle, fordi naturen tilbyder så stor variation. Når der er så mange opgaver, der skal løses, finder børnene nogen, de kan klare, og de bliver derfor ikke målt og vejet, i forhold til om de er gode eller dårlige til én given opgave – for der vil altid være en opgave, der passer til dem. Det er med til at styrke fællesskabet, når det bliver tydeliggjort, at alle er dygtige til noget – og at de som gruppe kan rigtig meget sammen. Naturen som spejderramme Hvis man er i naturen, behøver man som spejderleder ikke at lave en særlig klar ramme for sit møde, fordi naturen er en ramme i sig selv. På den måde har man med naturen vundet en stor del af planlægningen på forhånd. Naturen faciliterer også det, som nogen steder bliver kaldt ‘Død mus’-pædagogik: Det kan for eksempel være, at en flok spejdere render rundt på spejdergrunden for at finde brænde, men pludselig finder de en død mus. Børn vil meget gerne det umiddelbare, og de er enormt interesserede og nysgerrige på naturen, så hvis de finder den lille gnaver, vil de gerne undersøge den. Som leder kan man måske synes, det er irriterende, at minierne er så optagede af

Skab din egen vidensbank om naturen Som leder kan det være en god idé at skabe sig et repertoire af lege og viden i naturen, som altid kan trækkes frem. Spejderledere behøver på ingen måder at være eksperter i alle naturens elementer, men det kan være rart at være sikker på nogle emner, så man altid har noget at tage fat i sammen med spejderne.

Forslag til emner og aktiviteter: • Undersøg et dødt dyr • Undersøg planter – hvad kan vi spise, hvad kan ikke spises? • Tal om sten – hvorfor er de her, og er det tilfældigt? • Undersøg et dødt/væltet/ blomstrende træ • Tal om vejret - temperaturer, vind, sollys, regn og det sanselige aspekt i vejret • Tal om verdenshjørner og geografi – fx ved at aflæse nord, syd, øst og vest på træerne • Tal om dyrenes kredsløb – hvem spiser hvad, og hvordan ender køer som bøffer? • Pluk frugter og lav det til saftevand, marmelade eller en ret over bål Det er en god idé at tage udgangspunkt i årstiderne – ting forandrer sig over tid, og i det er der også god planlægning givet på forhånd.

FRILUFTSLIV

Som leder er det ikke altid nødvendigt at have en klar plan med faste udendørsaktiviteter, når I er i det fri. For hvis I som ledere ikke har fundet på noget at lave, så skal børnene helt sikkert nok selv finde på noget.

Fordele ved at være ude • Mindre larm giver færre konflikter.

den døde mus, når nu man havde planlagt en aktivitet, hvor spejderne skulle samle brænde til bål. Men hvis man som leder tør at bruge 10-15 minutter på de læringssituationer, som opstår i naturen, så har man en masse godt spejderarbejde givet på forhånd. Samtidig er det også en fordel at tage fat i det, som spejderne er så optagede af, fordi børnenes nysgerrighed bliver stimuleret, og de derfor vil være endnu mere klar til at tænde bålet efterfølgende. På den måde kan det være en god idé at turde afvige fra den oprindelige mødeplan og give sig hen til de uventede muligheder, som helt naturligt opstår i naturen.

Naturen er både et godt læringsrum og skaber også en ideel ramme for næsten alle spejderaktiviteter. Samtidig er der i naturen plads til mange forskellige typer af børn, som alle kan udfylde roller og opgaver i det fri, som passer til dem. Udnyt naturens store potentiale og tag på tur, hikes og møder i det fri.

• Flere muligheder for forskellige børn: Det er okay at løbe omkring og være lidt vild, men der er også plads til mere stille sysler. • Naturens indtryk giver energi til et krævende hverdagsliv for spejdere og ledere. • Naturen byder på ’learning by doing’ helt af sig selv. • Det bliver en vane at være ude, og pludselig vil spejderne helst vil være udenfor.

Udfordringer ved at være ude • Det kræver den rigtige påklædning, hvilket kan være en omkostning, når der skal investeres som familie. I flere grupper er det muligt at låne udstyr, som tidligere spejdere har doneret, når de er vokset ud af det. Derudover er det en god idé at informere spejdere og forældre om alternativer som DBA.dk, Trendsales, genbrugsbutikker og Facebook-grupper som ‘Friluftsloppen’. Det er sejt og bæredygtigt at købe brugt. Husk også, at Spejder Sport giver rabat til spejdere. • Det danske vejr er omskifteligt og kræver hurtig tilpasning. • Det kan være svært at holde varmen under stillesiddende aktiviteter. Tænk derfor i lege, siddeunderlag og varme drikke.

Hvis I som ledere ikke har det store planlagt, men alligevel gerne vil sætte noget struktur på mødet, kan naturen være en nem medspiller. For eksempel kan I hurtigt finde på tre aktiviteter, der foregår i naturen, som patruljerne kan shoppe rundt imellem. Derved kan spejderne selv vælge, om de for eksempel vil save brænde, finde kviste eller lede efter smådyr i skovbunden. På den måde undgår I voksenstyret leg, men sætter stadig nogle rammer for spejderarbejdet.

DEN GODE MINIGREN

Den dybe tallerken skal ikke opfindes hver gang

DEN GODE MINIGREN

MAD ER MERE END MÆTHED MADLAVNING MED MINIER Madlavning er på mange måder en perfekt arena for minier. Det skyldes, at de kan inddrages i alt lige fra udtænkning af menu til tilberedning og fra båltænding til borddækning. Det kræver dog en grundlæggende snak i jeres ledergruppe om, hvilken rolle madlavning spiller hos jer. FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

Ture kræver energi Når I er på tur, bruger spejderne rigtig meget energi. Sørg derfor for at handle ind til større portioner end normalt, så spejderne kan få rigelig mad indenbords. Minierne kan desuden have svært ved at huske at drikke nok væske i løbet af en dag på tur. Her kan du med fordel ofte lave fællesskål, hvor de alle sammen får drukket godt med vand.

Mærker til minierne, der kan inspirere til madlavning med spejderne: Bålkok og primitur Find flere mærker på dds.dk

Find opskrifter På dds.dk kan du finde en masse opskrifter til lækker bålmad!

vis madlavningen skal gå fra affodring til et reelt måltid, der inddrager minierne, starter det med en grundig snak i jeres ledergruppe om, hvilken rolle madlavning skal spille hos jer. Er det primært et måltid, der skal give energi til andre aktiviteter, eller er det en aktivitet, hvor I sætter maden og måltidet i centrum for jeres samvær, og hvor spejderne reelt skal inddrages og gives ansvar? Resultatet af denne snak kan sagtens ende i et både og. Altså måltider, hvor minierne inddrages i alt fra valg af menu, køb af varer, tilberedning, borddækning og opvask, samt andre måltider, hvor I har gang i mange andre aktiviteter, som derfor ikke giver plads til en høj grad af inddragelse. Hvis I er afstemte på, hvilke type af aktivitet madlavningen spiller hvornår, bliver det væsentligt nemmere at gøre det til en succes – både for spejderne og jer som ledergruppe. Amalie Ørsted, der er kok hos ’Haver til maver’ har gennem de sidste fem år arbejdet med at inspirere børn til at lave mad fra bunden og finde glæden i det. Hun formulerer en frugtbar tilgang således: “Det er vigtigt, at du som voksen går til projektet med madlavningsglæde. Din glæde og tro på at give ansvaret videre er vigtig for at få børn og unge til at synes, at det er sjovt og spændende at lave mad. Hvis vi som voksne tager for meget styring, forsvinder børnenes fokus hurtigt. Min erfaring er, at man når længst ved at prøve at inddrage børn på en ligeværdig måde. Det vil sige, at det, de byder ind med, bliver taget alvorligt. Det kan være alt fra ideer og planlægning til snitning af løg og tilsmagning af retten. Det gælder om at acceptere grove løg i et langsomt tempo, da børn ikke nødvendigvis skærer dem så fint og så hurtigt, som du kan. De kan skære dem, som de kan.

Gode grøntsager året rundt Der er mange gode grøntsager, men hvis man følger årets gang, bliver det både sjovere og mere bæredygtigt at lave mad. • Forår: Salater, agurk, asparges og spirer • Sommer: Blomkål, bønner, tomat, salater, bladbeder og spidskål • Efterår: Broccoli, fennikel, græskar, rødkål og auberginer • Vinter: Grønkål, hvidkål, gulerod, knoldselleri og jordskokker

Gode retter at lave sammen, der indeholder processer, som mange hænder kan hjælpe med: • Nudelsalat med masser af grønt. • Jordskoksuppe med bønnekompot

Madlavning og roller Når der skal laves mad over bål på et køkkenbord af rafter, og råvarerne måske først skal hentes i et køleskab, der ligger 500 meter fra ens lejrplads, så gælder det om at gå i gang i god tid før klokken 18.00, hvis det skal blive en god oplevelse med plads til både madlavning, båltænding, snak og fællesskab. Det kan være en god idé, at I afklarer i ledergruppen, hvem der er ansvarlig for madlavningsaktiviteten, så logistik og ressourcer er tænkt igennem. Alt fra bestilling af ingredienser, klargøring af køkkenredskaber og gryder til overblik over, hvordan I vil fordele jeres lederressourcer på dagen. En metode, som Amalie Ørsted har gode erfaringer med, er at give børnene forskellige roller på madholdet. På den måde bliver de alle inddraget i madlavningsprocessen:

Den voksne rolle er ifølge Amalie Ørsted også vigtig, da alle aldersgrupper har brug for støtte og vejledning, men med respektfuld distance: “Hvis man blander sig for meget, mister børnene hurtigt interesse og fokus. Det er derfor vigtigt, at de føler ansvar for at få hele måltidet lavet. Det gælder også, når der skal gives plads til kreativitet og fortolkninger af opskriften. Her kan det være en god idé at give plads til, at børnene snakker sammen og kan byde ind med, hvordan en ret for eksempel laves hjemme hos dem. Det er med til at få børnene til at føle et ejerskab for måltidet. En nem og billig måde at lege med måltidet er tilsmagning med forskellige krydderier.” En flere timer lang fremstilling af et måltid kan også give behov for, at man planlægger forskellige lege og små konkurrencer undervejs. Det kan være i form af en kimsleg, hvor der skal smages på forskellige råvarer, eller stafetter, hvor der skal hentes ingredienser, fortæller Amalie Ørsted: “En af de klassiske madkonkurrencer, jeg ofte har med ud til arrangementer med børn, er en råkostdyst. Her får børnene ingredienser til at lave en råkost med dressing, som de så skal servere for en dommer. Det aktiverer kreativitet med valg af råvarer, fremstilling, tilsmagning, pyntning og præsentation, hvoraf mange forskellige roller kan komme i spil.” Forskellige lege og konkurrencer kan også bruges til pligtarbejdet efter maden. Lav for eksempel en ægte spejder-opvaskekæde med skyl- og opvaskebaljer, hvor pastasovsen møjsommeligt skrubbes af bestikket. Få minierne til at tænke over et par sange, som I kan synge, så opvasken kan blive ekstra sjov. Bon appetit og god fornøjelse.

• Råkost med masser af kål, frugt og nødder

Madlavning med børn er klart sjovest for alle, når der er tid til at lave den. Så hvis man vil have gode oplevelser med madlavningen, skal man afsætte den fornødne tid. Som spejderleder kan man stille sig selv og sine medledere spørgsmålet, om madlavningen er vigtig for jer som gruppe? Hvis det er en vigtig aktivitet, så husk at afsæt tid til den.”

DEN GODE MINIGREN

“Når vi arbejder med børn og madlavning i regi af ‘Haver til maver’, inddeler vi dem altid i hold, hvor de tildeles forskellige roller. Vi har rigtig god erfaring med en køkkenchefrolle, der holder overblikket, og som i samarbejde med resten af holdet kan uddelegere de enkelte opgaver: Nogle bliver bålansvarlige, der skal samle brænde, tænde bål og holde styr på varmen, mens andre bliver sat på et snittehold, som om skal forberede grøntsager. Der skal også være et borddækningshold, som skal dække bord og pynte op – det at spise i flotte omgivelser og anrette maden lækkert betyder en masse for den samlede oplevelse.”

DEN GODE MINIGREN

DEN GODE LEDER

DEN GODE MINILEDER Som minileder får du den fulde pakke! Minierne er store børn, der kan og vil selv. Og de kan faktisk det meste selv. Næsten. Lige så vilde og frustrerende de kan være, lige så fantastiske er de også. Der er slåskampe og stor kærlighed, der er eftertænksomhed og tankeløshed, og er der mange modsatrettede følelser og indtryk hele tiden. Alt det skal du håndtere. FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN & MADS HØGSTEDT DANQUAH

inilederen som omsorgsperson Som minileder mærker du det enkelte barn - det kan slet ikke undgås. De er tæt på dig, og de kræver, at du er der. Det kan være overvældende, men også enormt givende, for du kommer tæt på minierne. Det er dig, der skal hjælpe dem til at håndtere et stadigt mere komplekst følelsesliv, og det skal du have modet til at kaste dig ud i. Brug dine medledere og tal med erfarne miniledere om, hvordan du kan gøre og søg inspiration på temasiden for miniledere på dds.dk. Vigtigst af alt, så skal du bruge din mavefornemmelse og give dig selv lov til at trøste, til at kramme, til at sætte grænser, til at udfordre og til at støtte.

Der kan være enorme forskelle på, hvor langt en mini er i sin udvikling. En 8-årig, der ikke har begyndt sin pubertet, og en 10-årig, som har, er nærmest to forskellige væsener. Her er pigerne oftest længere i udviklingen end drengene, men det behøver ikke være sådan. Det betyder, at du som leder skal være opmærksom på den enkelte minis udvikling. Hvad kan minien, og hvad er hun eller han parat til? Involver dig og vær der for dem. Det kan du helt konkret gøre ved at være i nærheden af dem, når der er pauser i programmet, ligesom du kan lade være med at trække dig væk med de andre spejderledere. I stedet er det en god idé at være synligt tilgængelig for spejderne - så kommer de børn, der har brug for voksenkontakt hen til dig helt af sig selv. Minilederen er et forbillede Minierne ser, hvad du gør - også selv om de ikke lige viser det. Du kan med din opførsel være med til at sætte stemningen og præge dem til indlevelse, opmærksomhed, vildskab eller ro. Hvis du går ind i deres verden og lærer den at kende, så vil de synes, du er supersej. Det er ikke alle ledere, det falder naturligt for, og det er heller ikke nødvendigt. Som ledergruppe er det vigtigt at bruge hinanden og give hinanden plads til at interagere med børnene på en måde, som falder den enkelte naturligt. Som leder kan du fint bruge patruljerne til at skabe fællesskab, tryghed og tillid for spejderne. Du kan for eksempel skabe holdånd ved at rose og tale om, hvordan deres patrulje har løst en opgave, ligesom du kan snakke med patruljen om, hvorvidt de mon i fællesskab kan klare det ene eller andet. Du kan også arbejde med patruljens identitet ved at opfordre minierne til at lave patruljeråb eller ved at tildele ansvar og opgaver til de enkelte patruljer, som de kan løse i fællesskab og være stolte af efterfølgende.

Friluftsliv og minier Tag minierne med ud. Der er en remse om, at spejdere kan dobbelt så meget, som de selv tror, og 20 gange mere end deres forældre tror. Og måske ligger du som minileder et sted imellem. Det er vigtigt, at du giver minierne ægte friluftsoplevelser, så de kan tåle at blive våde og kolde, når bare I hygger jer med at blive tørre igen bagefter... Eller at I hygger jer, mens I er våde og kolde! Tal med andre miniledere om, hvad deres spejdere kan og ikke kan - på den måde får du et klarere billede af, hvor du og dine medledere går hen med jeres minier. Minier suger viden og kompetencer til sig, og det er oplagt at bruge minitiden på at lære spejderne en masse basale friluftslivsfærdigheder. Tag på ture med dem og lær også selv, hvordan I i ledergruppen håndterer børns hjemve og alt det der opstår, når I tager væk med spejderne. Det er på turene, man kommer tæt på hinanden, og det er her, du skal give dig selv lov til at være der for minierne.

Minierne kan selv Minierne er store børn, og de kan det meste selv. Det betyder, at du som leder skal tilrettelægge aktiviteterne og programmet, så de kommer på banen. Minierne skal opleve at have ansvar for opgaver og at blive taget alvorligt. De skal også opleve, at de valg, de tager, har ægte konsekvenser, og det er fri-

luftslivet rigtig godt til. Det vigtige er, at du hjælper minierne til at lykkes med at træffe valg - dog uden at påvirke resultatet. Tænk også over, at det oftest er vigtigere, at de alle når at have indflydelse på en opgaves løsning og være med til en aktivitet, end at I når alle de planlagte aktiviteter. Det tager tid at få spejdere til at gro. En god måde at sikre, at alle er med, er ved at bede patruljen om at fortælle, hvordan de kom frem til den løsning, de valgte til den aktuelle opgave.

DEN GODE MINIGREN

MEDBESTEMMELSE

MINIER MED MEDBESTEMMELSE En grundlæggende præmis i Det Danske Spejderkorps er, at børn leder børn og unge leder unge. For at det kan muliggøres, skal vi give spejderne medbestemmelse helt fra start, mener Grethe Skelgaard, som er leder i 1. Glostrup Gruppe. På den måde kan vi hvert år udvikle børn og unge til voksne, selvstændige mennesker.

TEKST GRETHE SKELGA ARD, LEDER I 1. GLOSTRUP GRUPPE FOTO JENS THYBO OG MORTEN HATTING VOLTELEN

aktivitet, tager ejerskab over den og kan se det meningsfulde i den, hvilket øger deres generelle trivsel. Medbestemmelse betyder naturligvis ikke, at den voksne fuldstændigt slipper tøjlerne og lader minierne styre det hele. Det er i stedet en proces, hvor børnene hen ad vejen lærer, at der ved medbestemmelse følger et ansvar. Det handler om de demokratiske processer, hvor børnene skal lære at være i dialog og give plads til hinanden, og hvor man ikke kan bestemme det hele selv. Medbestemmelse er noget, der tager tid – både at gennemføre, men også at lære at arbejde med. Det er vigtigt ikke at give op, fordi det bliver kaotisk de første gange – learning by doing gælder her både for minierne og for lederne, og I må eksperimentere jer frem til, hvad der fungerer bedst hos jer. Medbestemmelse er vigtigt i alle aspekter af spejderarbejdet – både når I planlægger ture og møder, og når I gennemfører dem. Se derfor også artiklerne ‘Den gode minileder’. ‘Planlægning af minimøder’ og ‘Minierne på tur’, hvor der er gode idéer og forslag til, hvordan man får medbestemmelse til at fungere i forskellige sammenhænge. Medbestemmelse i det daglige I det almindelige spejderarbejde på ture og møder, hvor I gennemfører de aktiviteter, I har planlagt sammen, er det vigtigt at turde

DEN GODE MINIGREN

n grundlæggende tilgang til spejderarbejdet er, at børn leder børn og unge leder unge. Det er blandt andet det, der gør os til en del af den verdensomspændende spejderbevægelse. Hvis spejderne skal lære dette, skal de have en vis grad af medbestemmelse helt fra de er små. Det skyldes, at de gennem medbestemmelse får en øget demokratiforståelse, lærer at argumentere for egne meninger og lytte til andres. De er medansvarlige for egen læring, og de lærer, hvordan de kan søge ny viden. Medbestemmelse for egne aktiviteter er desuden altid vigtigt, fordi børn på den måde føler sig inkluderet i en given

Når medbestemmelse ikke fungerer Nogle gange fungerer medbestemmelsen ikke. Når man som leder kender tegnene, er det tydeligt at se, når børnene ikke føler sig hørt. De bliver urolige og er svære at fastholde, og de forstyrrer hinanden. Det betyder, at man som voksen skal være meget lydhør overfor børnene. Dermed ikke sagt, at fordi et enkelt barn er urolig, så føler alle sig ikke hørt. Men er der flere børn, der reagerer på samme måde, så er man nødt til at kigge på sin egen måde at lede mødet på.

DEN GODE MINIGREN

MEDBESTEMMELSE

Hvad gør vi, når vi har 30 minier? For at få et miniråd til at fungere med 30 (eller flere) minier, er I nødt til at være flere voksne. Ud over jeres voksne ordstyrer kan hver voksen holde øje med 1-2 patruljer og notere sig hvem, der taler, hvis idéer, som bliver vedtaget osv. Efter hvert miniråd er det en god idé at tale sammen i ledergruppen og dele jeres observationer, så I alle er med på, hvad der har fungeret godt. En anden teknik kan være at præsentere emnet, og så lade hver patrulje drøfte emnet selv, inden I samler op med dem alle. I så fald er det bedst, hvis der er en voksen leder til hver patrulje, som kan hjælpe med, at de får en god diskussion, hvor alle minier bidrager.

give lidt slip på kontrollen. Det er ikke så vigtigt, om I når alt det, I har planlagt, for de aktiviteter, I ikke når, kan jo genbruges næste gang. Det er vigtigere at kunne være lydhør for, hvor minierne er lige nu og kunne tilpasse og justere planlægningen, så den tager højde for øjebliksstemningen. Erfaringen viser dog, at miniernes motivation og lyst til at deltage er langt større for de ting, de selv har været med til at planlægge, hvorfor det også bliver nemmere at kunne nå det meste. Medbestemmelse på minirådet En af metoderne til at implementere medbestemmelse i minigrenen er ved et ‘miniråd’. Minirådet er en aktivitet på et møde, hvor minierne mødes i ca. 30 minutter for at bestemme, hvad de vil lave i den kommende tid (1-2 forløb frem – måske 2-3 måneder) eller drøfte andre ting, som vedrører alle i minigrenen. Et godt sted at starte kan for eksempel være ved at udvælge 3-4 mærker, som spejderne skal vælge mellem på det kommende miniråd. På rådet efter kan de tale om, hvilke aktiviteter de kunne tænke sig at lave. Når spejderne på den måde får indflydelse på, hvad det næste forløb skal omhandle, bliver det tydeligt, at de får

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvem der taler – og især på, hvem der ikke taler. Det er måske ikke nok at spørge den, som ikke har fået sagt noget: “Hvad synes du?”. For barnet kan være bange for at synes noget forkert, og det er derfor vigtigt at være nysgerrig på, hvordan man får den enkelte spejder til at bidrage.

DEN GODE MINIGREN

Vær opmærksom på det enkelte barn

Når I fx sidder på minirådet, kan det også være en god idé at blive opmærksom på – for eksempel ved at notere det på en seddel – hvem, der får vedtaget deres idéer, så I kan sikre, at det er nogle nye, der får deres idéer vedtaget næste gang. Det hjælper til, at alle kommer til at føle sig set – og at det ikke kun er dem, der er gode til at påberåbe sig opmærksomhed, der bliver hørt.

medbestemmelse, og på den måde oplever de en reel og tydelig indflydelse på de aktiviteter, de laver til spejder.

Medbestemmelse i patruljen Hos minierne fungerer medbestemmelse nemmest i faste patruljer, hvor spejderne kender hinanden og føler sig trygge ved hinanden. Det kan for eksempel være aktiviteter, der lægger op til, at patruljen skal tage en fælles beslutning om en given løsning. Når minierne selv har været med til at planlægge aktiviteterne, kan en patrulje hos minierne sagtens arbejde selvstændigt med opgaver i op til en halv times varighed - og nogle gange endnu længere. Det er dog vigtigt – især i starten – at der er en voksen i nærheden, som holder øje med processen, og som patruljen kan hente hjælp hos. Når man skal hjælpe patruljen, skal man tage fat i nogle af de ting, patruljen allerede har gjort rigtigt, og derefter invitere minierne til at komme med forslag til at komme videre. På den måde styrkes spejdernes tro på, at de selv kan næste gang. Det er en god idé at anvende funktioner i patruljen, som ikke kun er PL (patruljeleder) og PA (patruljeassistent). Det kan for eksempel være en bålansvarlig, materielansvarlig og ordstyrer. Disse funktioner kan

fint gå på omgang mellem minierne, mens funktionen som PL og PA er bedst tjent med at være mere faste roller, hvis patruljen reelt skal få noget ud af disse funktioner. Det er vigtigt at stille tydelige forventninger til PL. PL's opgave er at støtte patruljen i, at alle er med til at bestemme. PL og PA er altså ikke dem, der bestemmer, men dem, der sørger for at patruljen har det godt sammen og bestemmer sammen. Hvis en eller flere patruljer ikke fungerer med de roller, spejderne har valgt, så kan de voksne ledere gribe til forskellige tiltag. I den milde ende kan der tages en samtale med den enkelte patrulje om, hvorfor det ikke fungerer. Lidt mere indgribende kan patruljerne tvinges til at vælge en ny PL og PA. Hvis der er problemer med flere patruljer, kan man som ledergruppe være nødt til at lave en ny patruljeinddeling.

DEN GODE MINIGREN

LÆR DINE SPEJDERE (OG DERES FORÆLDRE) AT PAKKE EN RYGSÆK Når minierne skal på tur, skal de selv pakke deres rygsæk. Men de har brug for lidt hjælp! Det er derfor vigtigt, at du forinden har klædt spejdernes forældre godt på til at hjælpe deres barn. TEKST ANDERS WIESE HOOGE, LEDER I KARL AF RIISE GRUPPE FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN, MORTEN BJERRUM LARSEN OG JOHAN STAUNER BILL

e fleste ledere har formentlig prøvet at stå med en spejder på tur, der manglede noget vigtigt. Men lige så mange har nok også haft spejdere, der havde alt for meget med, fordi forældrene har pakket ud fra en “tænk nu hvis...”-tilgang. Selvom målet er, at spejderne selv skal kunne pakke deres rygsæk, så har minier stadig brug for hjælp til at overskue pakningen. Det er derfor vigtigt, at du som minileder bruger tid på at lave gode pakkelister og fortæller forældrene, hvordan en rygsæk skal pakkes. Spejderne skal være med til at pakke Selvom der stadig kræves voksenhjælp til pakningen, er det vigtigt, at minierne oplever, at det er dem, der står for at pakke, så de ved, hvad der kommer i rygsækken. Minierne kan sagtens styre pakkelisten og finde alt frem selv og lægge det ud ved rygsækken, inden den pakkes. På spejdermøder kan I med fordel bruge noget tid på at pakke en rygsæk sammen med minierne, så de ser, hvordan den skal pakkes rigtigt. Samtidig kan I få en snak om, hvad der er godt at have med på forskellige lejrtyper og på forskellige tidspunkter af året. I kan finde god inspiration til lege og pakkeøvelser i aktivitetsdatabasen på dds.dk.

Byt, del og køb Det er også en god idé at snakke med forældrene om vigtigheden af at have en god rygsæk, der kan indstilles, så den passer til spejderens krop. Køber man den rigtige, kan den følge spejderen i mange år. Alligevel kan en rygsæk godt virke dyr at købe til et lille barn. Det kan derfor være fint at kigge på brugt udstyr - både på nettet, DBA, Trendsales eller lignende - eller via en bytte/købe-børs i den lokale spejdergruppe.

AFSTED PÅ TUR

1. Tag kun det mest nødvendige med (den orkan kommer sikkert ikke – og selv hvis den gør, så har lederne styr på det) 2. Pak tingene rigtigt, så vægten er fordelt på den bedste måde 3. Organiser grejet, så der er nem adgang til det, som der lige pludselig er brug for

1. Tag kun det mest nødvendige med Mange forældre har tendens til at pakke alt for mange ting. Det er derfor vigtigt, at du som leder hjælper dem og deres børn på vej med gode pakkelister til forskellige typer ture og årstider. For mange ting i rygsækken gør vægten helt naturligt tungere, end den behøver at være og gør det samtidig sværere for spejderne at finde enkelte dele. Det kan være en god idé at give forældrene konkrete eksempler på, hvordan de kan minimere mængden af grej. Gummistøvlerne, som både fylder og vejer meget, kan blive hjemme, hvis man har et par gode vandtætte sko eller vandrestøvler med i stedet. Bukser og trøjer kan sagtens bruges mere end én dag, og det er fint med et mindre håndklæde i stedet for de store håndklæder, der hænger hjemme på badeværelset. Der er lidt forskellige holdninger til, hvor meget vægt en spejder må og kan bære på ryggen. En tommelfingerregel er, at spejderne kan bære 20-30% af deres egen kropsvægt. Det væsentlige er dog, at børn i den alder ikke skal gå for langt med bagagen, og at de ikke har unødig vægt med.

2. Pak tingene rigtigt De lette og pladskrævende ting skal pakkes i bunden af tasken. Det er blandt andet soveposen, der kommer nederst i rygsækken. Ofte kommer soveposen i et meget lille hylster, som gør den svær at pakke for spejderne. Du kan derfor anbefale forældrene at købe et hylster, der er lidt større, så spejderne selv kan pakke alt uden lederhjælp. De tungeste ting i tasken skal placeres så tæt som muligt på ryggen. Så selvom minierne ikke slæber på telte eller trangiasæt, er det en god idé at lægge tunge støvler ind mod ryggen. Spisegrejet og toilettasken med tandbørsten skal ligge, så de er nemme at komme til, så spejderen ikke skal tømme hele rygsækken for at spise morgenmad.

DEN GODE MINIGREN

Gode råd til at pakke rigtigt

3. Organiser grejet Det er rigtig vigtigt, at de ting, som man kan få brug for på vej til lejren, ligger på en måde, så de er nemme at få fat på. Det kan fx være regnjakken, drikkedunken eller toilettasken. Det kan også være en fordel at pakke ting i poser med forskellige farver, så spejderne ved, at underbukser er i den blå pose og sokker i den gule. Udover at poserne gør det nemmere for spejderne at overskue deres grej, så får de også den sidegevinst, at poserne holder tøjet tørt, hvis de skulle ramme en stor byge på vej til destination, eller hvis teltet bliver oversvømmet efter et skybrud.

Rygsækken skal indstilles korrekt Når rygsækken er pakket, er det vigtigt, at den bliver indstillet, så den passer til spejderens krop og er behagelig at bære. Selvom minierne sjældent skal bære tasken særlig langt, er det vigtigt, at den sidder godt, da den ofte vil være ret tung i forhold til spejderens vægt. Start med at løsne alle stropper og lignende. Hjælp spejderen med at få tasken på og stram skulderstropperne, så den passer til ryggen. Det er vigtigt, at skulderstroppen følger skulderen og ikke trykker på halsen eller gnaver ved armhulerne. Hoftebæltet sørger for, at vægten fra tasken bliver overført til kroppen på den bedst tænkelige måde. Hoftebæltet bør sidde i samme højde, som oversiden af låret, hvis man løfter benet, så låret er i 90 grader. Det kan være rigtig godt givet ud, at I som ledere hjælper alle spejderne med at få spændt bæltet, inden I skal gå, da det vil gøre det nemmere for spejderne at gå med rygsækken. Dette vil også hjælpe til, at I i sidste ende slipper for at skulle “overtage” rygsække, fordi spejderne ikke kan bære dem selv.

DEN GODE MINIGREN

AFSTED PÅ TUR Inspiration til spejdernes pakkeliste Alt afhængig af årstid er her nogle forslag til, hvad spejderne skal have med på weekendtur. Spejdergrej • Spejderuniform • Tørklæde • Lommerne i orden: fx papir, blyant, plaster, tændstikker, sikkerhedsnåle) • Sangbog og spejderbog • Lommelygte/pandelygte og ekstra batterier • Evt. Spejderbælte • Dolk eller lommekniv

Turrygsæk (15-20 l) • Drikkedunk • Pung (inkl. Sundhedskort og evt. penge) • Evt. madpakke til rejsen • Siddeunderlag • Regntøj • Ekstra plads til fællesoppakning • En bamse til natten – gerne lille i størrelsen Lejrrygsæk med alt det øvrige • Bestikpose • Dyb tallerken • Flad tallerken • Krus • Bestik • Viskestykke Overnatning • Sovepose • Evt. Lagenpose • Liggeunderlag • Nattøj (fx skiundertøj) • Hue, vanter, strømper til natten Toilettaske • Shampoo • Sæbe • Deodorant • Tandpasta • Tandbørste • Hårbørste • Plaster • Håndklæde

Tip! Husk at få spejdernes forældre til at skrive navn og eventuelt telefonnummer i alle spejdernes ejendele.

Tøj • Pakkeposer • Undertøj • Strømper og varme sokker • T-shirt • Lange bukser • Korte bukser • Varm sweater eller fleecetrøje • Vindtæt overtøj • Vandrestøvler • Gummistøvler, hvis vandrestøvlerne ikke er tætte • Sneakers, vandresko, sandaler e.l. Andet - afhængig af årstid • Hat/kasket • Badetøj • Solcreme • Myggebalsam/gå-væk-myg • Ekstra uldtrøje • Lejrbålskappe/tæppe • Vanter, hue, halsterklæde • Indesko til hyttebrug

Tip! Pak tøjet i poser gerne vandtætte. Det er en god idé at lukke posen med en knude eller en lås, som kan genåbnes mange gange.

Smart spejder-hack! Sig til spejderne, at de ikke behøver at tage en hovedpude med. I stedet for den ekstra oppakning kan de fylde posen til soveposen med deres uniform, tørklæde og andet tøj, de skal bruge dagen efter - det fungerer perfekt som alternativ hovedpude!

DEN GODE MINIGREN

PÅ TUR

SKAB TURE MED MASSER AF MEDBESTEMMELSE At planlægge og være på tur med minierne er en utrolig spændende proces. I 1. Farsø Flok & Trop får de unge spejdere meget af ansvaret for planlægningen, udførslen og oprydningen efter turen. I den nordjyske spejdergruppe mener de nemlig, at minierne vokser utroligt meget med opgaven, når den bliver givet til dem.

TEKST MADS HAVBRO, 1. FARSØ FLOK & TROP FOTO JENS THYBO & MORTEN HATTING VOLTELE

Hvor skal vi hen, og hvad skal vi spise? Inden vi skal på tur med minierne, er der et planlægningsmøde, som er utroligt spændende for både ledere og spejdere, fordi spejderne i høj grad får styringen og dermed ægte medbestemmelse. Ledergruppen har inden mødet nedskrevet overskrifter, der er vigtige for at kunne fuldføre en tur, fx pakkeliste, madplan, sted og hvad formålet med turen skal være. Overskrifterne er til at danne rammen for den kommende tur, så vi som ledere har mulighed for at præge spejderne i retning af, om det skal være en dagstur, en enkelt overnatning eller noget helt tredje - men uden at trække regler og begrænsninger ned over hovedet på minierne. På planlægningsmødet bliver spejderne præsenteret for de overskrifter, som lederne har lavet - én overskrift ad gangen. Herefter skal spejderne diskutere i plenum, hvad der eksempelvis skal være på menuen til de forskellige måltider. På den måde bliver de nødt til at snakke sammen for at finde ud af, hvad hele patruljen kan lide at spise.

PÅ TUR DEN GODE MINIGREN

Hvorfor skal vi lade minierne planlægge turen? For mange vil det formentligt være lidt alternativt at lade minierne komme med størstedelen af ideerne, når grenen skal på tur. Så hvorfor skal de egentlig komme med ideerne selv? Er det vigtigste ikke bare, at ledergruppen planlægger en tur i Zoologisk Have eller en overnatning i spejderhytten? Som leder kan man sagtens planlægge en tur selv, og det er minierne også helt med på. Dog er der ingen tvivl om, at det er en spændende proces, når minierne selv får lov at planlægge en stor del af en tur. Minierne kommer med mange gode ideer, og det er helt vildt fedt at se, hvor meget ansvar patruljerne rent faktisk selv kan tage, selvom de kun er 8-9 år gamle. På den måde udvikler de sig både personligt og i fællesskab.

Lederens rolle i den proces er at agere en slags “flue på væggen”, hvor der observeres, hvad minierne snakker om og brydes ind, hvis det løber af sporet. Men selv de mest fjollede ideer kan faktisk godt blive til noget spændende, så hos os giver vi altid lidt snor, så spejdernes samtaler og ideer kan få lov til at udvikle sig. I vores ledergruppe er det vigtigt for os, at minierne får følelsen af, at de har haft ægte medbestemmelse, så de kan fortælle venner og forældre, at de selv har planlagt turen og valgt, hvordan den skulle forløbe. Afsted på tur Når man er afsted på tur med minigrenen, er tiden tit det første dilemma, man støder på. Tingene tager ofte lidt længere tid, fordi spejderne ikke er så gamle og derfor heller ikke så hurtige til mange ting. Her er det vigtigt at huske på, at tiden - og alt det man gerne vil nå som leder - sjældent er det vigtigste. Når minierne eksempelvis har planlagt, at de vil lave suppe til aftensmad, så er det vigtigste for dem, at de lykkes med at tænde bålet og lave retten. Som leder kan man godt have tendens til at synes, at noget er gået lidt i hårdknude. Men så længe spejderne har fået en oplevelse af succes, og at de har opnået noget som patrulje, så er der stor positiv værdi i det for dem. Lederens rolle er at støtte spejderne i de opgaver og aktiviteter, som de har valgt at lave på deres tur. Spejderne er jo trods alt minier, og de skal have hjælp til at styre slagets gang, og det vil altid være en ledervurdering at finde en balancegang i forhold til, hvor meget de selv kan styre, og hvor meget af turen lederne skal styre.

Når turen er ved at være slut Når miniernes selvplanlagte tur er ved at lakke mod ende, er det vigtigt for os som ledere, at de er med til at pakke så meget som muligt af turen sammen - ikke kun deres egne ting og rygsæk.

I 1. Farsø Flok og Trop prioriterer vi oprydningen og rengøring af fælles grej ret højt og bruger gerne lidt tid på det. Spejderne skal i patruljer selv pakke det grej ned, som de har taget med. Vi vælger at gøre det sådan, fordi minierne ofte selv har en idé om, hvor tingene er, samt at de ud fra den forudsætning selv kan administrere deres patruljekasse, uden at lederen hver gang skal stå og kontrollere, hvad de tager fra den. Når vi er hjemme i spejderhytten efter turen, er det også minierne, der er med til at rengøre eventuelle knive, økser og andet spejdergrej, som de har i deres patruljekasse. Det lyder måske som meget ansvar at give 8-9-årige børn - og det er det måske også i starten - men de vokser virkelig meget med ansvaret, og de får selvfølgelig hjælp af lederne, da det er en stor opgave at rydde op efter en tur. Det er bare vigtigt, at spejderne igennem hele processen af turen føler, at det er dem, der har gjort det meste. På den måde er lederens fineste opgave at motivere og hjælpe til, så opgaven ikke er helt uoverskuelig.

DEN GODE MINIGREN

LÆR AT HÅNDTERE HJEMVE For mange minier og ledere er spejderture lig med dage fuld af sjov, bål, grin, venner, spejderaktiviteter og ja… nætter uden forældre. Og for mange minier kan netop aftenerne og nætterne være både utrygge og hæmmende. Så hvordan kan vi som ledergruppe afhjælpe hjemveen hos vores spejdere? Chefkonsulent, cand.pæd.pæd.psyk og spejder, Sebastian DamkjærOhlsen, giver her sine bedste bud. TEKST SEBASTIAN DAMKJÆR-OHLSEN FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

vorfor får børn hjemve? At blive ramt af hjemve er helt normalt og er en del af mange børns udvikling. Hjemve er noget, vi alle er født med i den forstand, at vi er født med evnen til at søge tryghed. Når trygheden udfordres, får vi en længsel efter at føle os trygge, og det viser sig som hjemve.

I hvilke situationer forekommer hjemve typisk? På en spejderlejr vil hjemveen typisk opstå i aftentimerne, og når børnene er på vej i soveposerne. Det skyldes, at der her er stille, ro til at tænke, samt tid til at dvæle ved tankerne og det savn, som er helt naturligt. Derhjemme er sovesituationer for de fleste børn tryghedsskabende, men når vi er på lejr, kan det være utryghedsskabende, fordi situationen er anderledes end trygheden derhjemme. Hvordan afhjælper vi hjemveen og skaber tryghed for minierne? Der er to grundlæggende måder at håndtere hjemve på. Den første måde er ikke anbefalelsesværdig, og den handler om at aflede følelsen af hjemve. Det gør man for eksempel ved at snakke om de sjove ting, minierne har lavet i løbet af dagen eller fortælle om de hyggelige aktiviteter, der skal ske dagen derpå. Her er vi ikke nysgerrige på barnet og dets oplevelse. Lederen går en stor bue udenom barnets oplevelser og følelser, hvilke typisk sker, når vi som voksne selv har svært ved at rumme og håndtere følelserne. Hvis vi bruger denne

Fem råd til at håndtere hjemve tilgang for meget, kan minien få den tanke, at følelsen af hjemve ikke er okay at have. Den bliver et tabu. På den måde bliver børnene dårligere til at håndtere svære følelser, og de vil i stedet sidde med de svære oplevelser for sig selv, fordi de fornemmer, at lederen alligevel ikke forstår dem. Dette kan også komme til at påvirke børnene senere i livet, hvor de generelt kan få vanskeligere ved at udtrykke svære følelser. Den anden måde, som mange spejderledere heldigvis også gør brug af, handler om at gå ind i oplevelsen og følelsen med barnet - dog uden at dvæle overdrevent ved den eller svælge i den. Første skridt er at vise minien, at man som leder er der til at støtte ham eller hende. Det kan være ved at sætte sig ned ved siden af minien og ved behov holde om dem. Når barnet er faldet lidt mere til ro, handler næste skridt om at hjælpe barnet til at sætte ord på, hvad hun eller han ønsker. Det kan være at komme hjem til mor og far, den nye hundehvalp eller noget helt tredje. Vis minien, at du oprigtigt kan se og høre, at det kunne være dejligt derhjemme. Det handler om at knytte an til, hvad minien tænker og føler – også selvom

• Tal om hjemve i ledergruppen inden turen eller lejren. Tal og vend forskellige forståelser end blot egne oplevelser, så I har nogle perspektiver og måder at håndtere det på, før I står midt i det. Det handler om at være beredt. • For at et barn kan bearbejde sin hjemve, kræver det, at man som leder formår at skabe tryghed. Derfor skal det altid være den leder, der kender barnet bedst, som hjælper med dette. • Hvis man som leder trøster en mini inde i teltet, hvor vedkommendes patrulje også er, kan det være fint at inddrage patruljen i samtalen. På den måde bliver hjemveen ikke et tabu, men i stedet en fælles opgave, som skal løses. Hvis minien er meget utryg og meget ked af det, kan det dog være en fordel at bede spejderkammeraterne om at gå et kort øjeblik eller selv tage den pågældende spejder med på en lille tur. • Hvis der ikke kan skabes en ro hos minien, er en løsning altid at kontakte forældrene. Dette skal gøres af respekt for barn og forældre, fordi forældrene er dem, der bedst kan genoprette trygheden hos minien. • Hvis der er en mini, som meget ofte har hjemve, kan det overvejes, hvorvidt der skal laves en særaftale med forældrene, så barnet får lov at ringe hjem de aftener, det har brug for det.

HJEMVE DEN GODE MINIGREN

aktiviteter, samtidig med at vi godt ved, at det kræver lidt støtte i starten. Hvor fysisk kan man være over for et barn, der har hjemve? Som udgangspunkt virker berøring stressdæmpende og beroligende. Men vær alligevel opmærksom, for hvis der ikke er tryghed mellem barn og leder, kan berøring virke akavet og give komplet modsat effekt. I visse situationer kan det også virke mere naturligt, hvis det er nogle af spejderkammeraterne, der giver et kram og trøster. Børn kan sagtens give omsorg til andre børn.

Kan ledergruppen inden en tur eller en lejr forberede sig, så minierne får mindre hjemve? Det er en god idé at inddrage miniernes forældre så meget som muligt inden en lejr, for eksempel på et forældremøde. Når børn oplever hjemve og utryghed, kan det handle om forældrene. Der er stor sandsynlighed for, at forældrene er kommet til at smitte deres barn med egne følelser. Når forældrene er usikre eller nervøse for at sende deres barn afsted, kan barnet godt mærke det, og det kan være denne usikkerhed, der senere påvirker barnet på lejren til at få hjemve. Det er derfor vigtigt, at vi fortæller forældrene, at lejren nok skal gå rigtig fint, at ledergruppen er erfaren og kompetent, og at når de ikke hører fra deres barn, er det fordi, at det går rigtig godt. Ligesom børnene handler det også her om at skabe tryghed for forældrene. Trygheden skabes blandt andet ved at forventningsafstemme, hvordan eventuel utryghed håndteres. Inden en lejr eller en tur kan det desuden være en god idé at opfordre forældrene til at tale lejren op foran deres børn, så minien af deres forældre bliver bekræftet i alle de spændende ting, de helt sikkert vil opleve, mens de er afsted.

Gode råd til miniernes forældre Der er rigtig meget, som forældrene kan gøre hjemmefra for at støtte deres barn i at tage på spejderlejr og undgå, at barnet får hjemve. Her er nogle anbefalinger, som kan være gode at give miniernes forældre inden en tur eller en lejr. • Når barnet tager afsked, så undlad at sige “hvor vil vi savne dig”, ligesom I heller ikke skal fortælle barnet om, hvad det går glip af derhjemme. • Lad være at sige til barnet: “Hvis du får hjemve, så kommer vi bare og henter dig”. Hvis denne sætning er det sidste, barnet hører inden afskeden, er det også det, der bliver husket, hvis det er lidt svært at finde aftenro. • Vær positiv og sig: “Hvor bliver det fantastisk - jeg er sikker på du får en rigtig dejlig tur”. • Lav ingen aftaler om, at barnet skal ringe og sige godnat hver aften. Hvis jeres barn ringer, så lad være med at tage opkaldet. Ring i stedet til jeres barns leder og bed vedkommende undersøge, hvorfor barnet ringer hjem. Alternativt kan I sige til barnet, at det skal give telefonen til sin leder, så der ikke laves aftaler uden om lederen.

du ikke nødvendigvis er enig. På den måde bliver der skabt en bevidsthed hos barnet om, at det er helt naturligt at have hjemve, og at det kan overkommes. Ved at tale ind i følelsen af hjemve vil minien føle sig forstået, hjulpet og taget alvorligt, og det vil øge barnets robusthed og mentale styrke, så vedkommende ikke bliver plaget af hjemve resten af livet. Når barnet er faldet til ro, kan du begynde at spørge barnet, hvad der skal til, for at lejren kan blive en god oplevelse. Hvad kan patruljen for eksempel gøre? Det er også her, du som leder kan begynde at tale om alle de sjove ting, der er sket og skal ske. Den rette humor kan ofte løfte stemningen og humøret. I denne fase er det en god idé, at du som leder begynder at hjælpe minien med at komme videre fra de svære følelser, hvor hjemveen hersker. Følelser er gode at tale om, fordi de kan hjælpe os til at forstå os selv, men samtidig kan der også komme et tidspunkt, hvor minierne kan tale og dyrke hjemveen så meget, at de ender med at grave et stort hul, som er svært at komme op fra. Læg derfor mærke til, hvornår det rette tidspunkt kommer, hvor du skal begynde at lede opmærksomheden over på, hvad I skal sammen på turen eller lejren. Som leder skal du ikke aflede følelsen, men hjælpe minien videre, så de ikke sidder fast i de svære tanker. De kunne ske med sætninger som: “Jeg kan se, at du savner din mor og far, og at dette ikke er nemt lige nu, men jeg ved også, at du har det rigtig sjovt samme med de andre spejdere. Kom lad os gå ud til dem ved bålet og finde på noget sjovt”. På den måde er hensigten at guide spejderen videre, åbne op for alle de andre sjove, hyggelige og positive oplevelser og

Kan man snakke med børnene om hjemve i en større gruppe? Det er altid godt at få aftabuiseret temaer, som kan virke som tabuer. Når børn er midt i svære følelser og måske græder, er det ikke det tidspunkt, hvor den store samtale skal rulles ud – her skal følelserne blot håndteres, og trygheden skal genoprettes. En samtale om hjemve kan til gengæld tages en morgen ved bålet eller i det mindste et godt stykke tid, inden børnene skal sove. “Er der nogen, der har prøvet at have hjemve?”, “Hvordan er det?” og “Er der nogen, der har gode tricks til at komme af med det?”. Lyt til miniernes historier og fortæl eventuelt også om egne erfaringer, som kan bruges som værktøjer hos børnene. Det vigtigste er at åbne op for emnet og afmystificere det, så minierne forstår, at hjemve er helt normalt, og at man på ingen måder har tabt, hvis man oplever dette.

7 ATTRAKTIVE AKTIVITETER PÅ FALDEREBET Har din medleder lagt sig syg kvart i spejder? Har du alligevel ikke fået planlagt det vildt seje løb, du egentlig havde tænkt dig at lave? Eller er der sket noget tredje, som har ændret dine planer lige inden spejdermødet? Dét kan ske! Men frygt ej, du kan sagtens få stablet et rigtig godt møde på benene alligevel! FOTO MADS HØGSTEDT DANQUAH & RASMUS GRÅSBØLL VILHELMSEN

Her er syv aktiviteter, du kan sætte i gang, hvis din oprindelige plan er skredet i svinget. Naturbingo

Varighed: 50—60 minutter

Det er helt okay, at alle spejdermøder ikke er planlagt ned til mindste detalje. Sådanne møder giver spejderne mere elastik i tid og rum til at kunne forfølge de muligheder, der opstår i nuet og til at gøre ting selv. Måske spejderne vil kigge på insekter i skovbunden, måske de vil snitte en skarp snobrødspind, og måske de bare har brug for at sidde og øve sig på knobbåndets herligheder. Sådanne spejdermøder kan være præcis lige så fine som dem, der er lagt rigtig mange lederkræfter i.

Sådan gør I: Lad patruljerne bruge fem minutter på at løse følgende opgaver: • Find 3 grene på 2 m. • Find 4 grene på 1 m. • Find 6 forskellige blade, blomster og bær i jeres område. Saml grenene til seks felter – lidt ligesom en lille bingoplade - og læg de seks blade, blomster, bær e.l. i hvert sit felt. Nu skal en anden patrulje ud i naturen og finde de seks ting så hurtigt som muligt. Legen kan også varieres, så det bliver en konkurrence mellem flere patruljer om, hvem der kan finde naturmaterialerne først. Formål: At opleve at skabe aktiviteter for andre minier, at træne hukommelse, naturkending og arbejde under tidspres.

Hviskeleg Varighed: 10—15 minutter Sådan gør I: Find på en sjov, kort historie – og vær klar til at tilpasse sværhedsgraden. Stil patruljen på en række, hvisk historien til den første, som skal hviske historien til den næste i rækken osv. Rækkens sidste spejder skal genfortælle historien. Stil spørgsmål i hver patrulje: Hvad skete der med den oprindelige historie? Tror I, at andre historier, I hører, ændrer sig? Formål: At lade spejderne reflektere over, om historier altid er sande.

AKTIVITETER Knobstafet

Varighed: 40—50 minutter

Varighed: 30 minutter

Materialer: Hav aviser, små stykker tæppe/stof/pap på 40x50 cm e.l. og to stykker reb med.

Materialer: • Et knobbånd pr. hold • En leder pr. hold – evt. pr. to hold • En startlinje

Sådan gør I: Patruljen skal krydse “en flod” (markeret med rebet) og være tilbage igen hurtigst muligt. De kaster tæppet foran sig, og den første spejder træder ud på det. Sådan fortsætter de, indtil alle tæpper er i brug. Nu må patruljen så til at balancere og stå flere sammen på et tæppe for at få det bagerste tæppe gjort fri, så den bagerste spejder kan bukke sig ned og samle tæppet op og sende det op igennem rækken til den forreste, som så smider det foran sig. Og sådan fortsætter spejderne, indtil de har krydset floden og er tilbage igen. Hvis de falder i floden, skal de starte forfra. Floden skal selvfølgelig være bred nok til, at patruljen skal bevæge sig et godt stykke, så de bliver udfordrede. Formål: At spejderne skal finde ud af, at de kun kan løse opgaven gennem samarbejde.

“Simon siger…” med verdenshjørner Varighed: 10—20 minutter Sådan gør I: I et rum, på en græsplæne eller på en plads hænges sedler op eller lægges skilte, som markerer verdenshjørnerne. I rækker fordeler spejderne sig rundt på arealet. Lederen siger enten “Vend jer mod nord (eller andet verdenshjørne)” eller “Simon siger: Vend jer mod nord (eller andet verdenshjørne)”. Hvis lederen starter sin sætning med “Simon siger”, skal spejderne vende sig mod den givne retning. Hvis der ikke bliver sagt “Simon siger”, skal deltagerne ikke gøre, hvad der bliver sagt. Gør man det, er man ude af legen. Når spejderne kan finde ud af legen, varieres med fx “Peg mod...”, “Vend ryggen mod...”, “Løb i retningen...”osv. Legen kan udvides og gøres sværere med NØ, SV osv. Verdenshjørnerne kan også udskiftes med gradtal, ligesom skiltene kan tages ned, hvis legen skal gøres endnu sværere.

Sådan gør I: Spejderne inddeles i patruljer/hold af 4-7 spejdere. En bane måles op på omkring 20-30 meter. Spejderne stiller nu op til en klassisk stafet. Idéen er, at lederen fortæller hvilket knob, der skal laves. Herefter løber den første spejder fra hvert hold ned til lederen og binder knobet på et knobbånd. Når lederen har godkendt knobet, løber spejderen tilbage til sin patrulje, hvorefter den næste spejder løber ned til lederen og så videre. Når man ikke løber, skal man heppe på sit hold.

DEN GODE MINIGREN

Patruljestafet

Legen kan gøres sværere ved at lade spejderne binde knobene med lukkede øjne eller på ryggen.

Avanceret ståtrold Varighed: 15—20 minutter Sådan gør I: En spejder vælges til fanger. Når spejderen fanger en person, skal personen stå helt stille med spredte ben og arme. De andre spejdere kan befri den fangede ved at kravle mellem benene på personen, og personen er igen med i legen. Man kan aftale, at der er helle, når man er mellem benene. Legen kan laves i et utal af kombinationer. Fx kan man: • Kramme personen for at befri ham/hende • Lave 10 engehop for at befri sig selv • Slå 3 kolbøtter for at befri sig selv • Løfte personen for at befri ham/hende • Råbe en lang remse sammen med en fri person for at blive befriet

Blinkemorder Varighed: 20—25 minutter Sådan gør I: Alle står i en rundkreds - en af spejderne prikkes på ryggen og er morder. Nu skal morderen nå at blinke (dræbe) så mange af de andre spejdere som muligt. Når der er blinket til en, skal man tælle til ti og sige en "død lyd." Når en spejder har en mistanke om, hvem der er morder, kan spejderne sige: “Jeg anklager”. Derefter skal man vente på, at der er en, der siger “Jeg støtter”. Støtteren kommer først med sit bud, og derefter siger anklageren, om han er enig. Hvis de er enige, skal personen, de anklager, svare på, om han er morderen. Hvis de ramte rigtigt, starter legen forfra - ramte de forkert, dør de begge to.

Hvis anklageren ikke er enig med støtteren, fortsætter legen uden afbrydelse - anklageren må ikke nævne, hvem han mener morderen er, før han er enig med en støtter.

DEN GODE MINIGREN EN GUIDE TIL MINILEDERE ‘Den gode minigren’ er en guide til både nye og erfarne miniledere, som ønsker inspiration til arbejdet med de 8-10-årige spejdere. FOTO MADS HØGSTEDT DANQUAH

MERE INSPIRATION Minierne er i en alder, hvor de er nysgerrige på hele den verden, der ligger for deres fødder. Tilmed har de både de kropslige og mentale evner til at gå på opdagelse i den, og deri er udgangspunktet for sjovt, udfordrende og lærerigt spejderarbejde lagt. I dette hæfte finder du og dine medledere viden, tips, tricks og værktøjer, som kan bruges i jeres videre arbejde med minierne. I kan for eksempel læse om god miniledelse, medbestemmelse i grenen og mødeplanlægning af fede møder, ligesom I kan finde inspiration til fantasirammer, madlavning og aktiviteter på falderebet.

Hæftet er blevet til med hjælp og gode input fra miniledere, naturvejledere, psykologer, friluftsentusiaster og andre garvede spejdere, som alle deler deres bedste erfaringer og faglige viden. Der findes ikke kun én måde at drive en god og velfungerende minigren på – der findes mange. Brug derfor hæftet som inspiration, så I som ledergruppe sammen kan finde den vej, der virker bedst for jer og jeres minier.

HÆFTER

WEB

Find alle lederhæfterne på issuu.com/ spejder eller bestil dem i trykt version gennem korpskontoret: info@dds.dk.

dds.dk/mini En temaside for miniledere med artikler og inspiration.

Ny leder (2017) Hæfte, der især henvender sig til nye ledere. Viden om alt fra friluftsgrej og båltænding til pædagogik. Attraktive aktiviteter for minispejdere' Hæfte, der indeholder inspiration, metode og fire færdigpakkede forløb.

dds.dk/mærker Find alle korpsets mærker med forløbsbeskrivelser, aktiviteter mm. dds.dk/aktiviteter På aktivitetsdatabasen finder du over 700 spejderaktiviteter, og du kan målrette din søgning efter aktiviteter til minier. dds.dk/tryghed Bliv klædt på til at skabe trygge og sunde fællesskaber til spejder. dds.dk/ arrangementer Se kommende kurser, løb og lejre for både dig og dine minispejdere.

Den gode minigren

Articles inside

Håndter hjemve hos minierne

7 attraktive aktiviteter på falderebet

På tur med minigrenen

Mærker til minigrenen

Børns udvikling i minialderen

Den gode minileder

Det gode minimøde

Medbestemmelse i minigrenen

Spejderlov- og løfte – værdiformidling for minier

Friluftsliv i minihøjde

Skab fantastiske fantasirammer