Seniorfokus Pust liv i din klan
Grøn bålmad Ny kogebog fra Det Danske Spejderkorps
Rekruttering Få flere ind i fællesskabet
1973—2023
Spejder i en brydningstid
12
→ MØD TRE KLANER
… Og bliv inspireret til dit eget seniorarbejde.
22
→ HVORFOR SKAL VI UD I NATUREN?
Laura Tranevig vandt årets bacheloropgave og er nu klar til at give dig svaret.
34
→ PASSION FOR… MIKROEVENTYR
Forfatter og spejder
Mette Arleth guider dig til at tage på hverdagseventyr –både alene og med spejderne.
16
→ 8 OPSKRIFTER PÅ SNOBRØD Hvilken dag er din snobrødsdag?!
26
→ SPEJDERHISTORIE
Ungdomsoprøret i 1960’erne stillede spørgsmål til alt –også til spejderbevægelsen. Så hvordan håndterede datidens spejdere det?
Wide handler om ledelse, børn og unge og outdoor.
Udgives af Det Danske Spejderkorps.
FORSIDE
Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning
FORSIDEFOTO
Johan Stauner Bill
REDAKTION
Peter Tranevig (ansv. redaktør) Sara Schou Holm (assisterende redaktør)
Signe Hegelund (redaktør) Linea Kolte-Olsen Chalotte M. S. Søndergaard
18
→ NY KOGEBOG OM GRØN BÅLMAD
Til foråret udgiver Det Danske Spejderkorps en ny kogebog med masser af opskrifter, som kan laves med børn og til mange mennesker.
30
→ REKRUTTERING AF FRIVILLIGE
Mange grupper drømmer om endnu flere frie hænder til spejderarbejdet, og kommunikation kan være vejen frem.
37
→ GEAR Det seje, det smarte og det uundværlige. Spejder Sport har fået nye produkter!
39
→ INSPIRATION FRA AKTIVITETSDATABASEN
Tre gode aktiviteter til efterårsmødet.
ØVRIGE SKRIBENTER
Christian Tolstrup Jensen
Frida Liv Ulbæk Moustgaard
FOTOGRAFER
Jeppe Carlsen
Johan Stauner Bill Morten Hatting Voltelen Jesper Broch
LAYOUT
Rasmus Nyboe, OTW A/S
ANNONCER magasiner@dds.dk OPLAG
11.000
TRYK
Reklame Tryk
RETTIGHEDER
Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet Det Danske Spejderkorpssammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere materialet.
Tjek deadline for korpsets udgivelser på dds.dk
BEMÆRK
Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.
REDAKTIONEN magasiner@dds.dk
DET DANSKE
SPEJDERKORPS
Arsenalvej 10 1436 København K
Tlf.: 32640050
info@dds.dk
WWW
spejder.dk og dds.dk
VAGTTELEFON UDEN FOR KONTORTID
Tlf.: 32640099
I det tidlige forår glæder jeg mig til, at forårssolen skal varme mine kolde kinder. Forhåbentligt i tørvejr, så jeg kan få brugt alle de sweatre, jeg har strikket i løbet af vinteren.
Jeres historier inspirerer andre
→ Har jeres spejdergruppe knækket koden til det helt gode generalforsamlingsarrangement, eller har jeres tropsspejdere planlagt noget, der giver værdi i lokalsamfundet? Måske du har brugt dine spejderfærdigheder i en kontekst, hvor du ikke havde regnet med det? Vi vil gerne høre jeres historier.
Send os en kort mail på magasiner@dds.dk, så ser vi på det.
Så er årets første WIDE-magasin landet i din postkasse. Et nyt år giver mulighed for at reflektere over, hvordan det sidste år gik, og hvad vi ønsker os for det næste. Jeg vil bruge muligheden til at reflektere over, hvordan lederen her ofte bliver til.
Det tager tid at lave WIDE. Der var redaktionsmøde i november, artiklerne blev skrevet i løbet af december, layout’erne får det færdige materiale i januar, og når du endelig sidder med dette magasin mellem hænderne, er det blevet februar.
Det betyder også, at når jeg nu sidder og skriver denne leder et par dage inden juleaften, så skal jeg tænke langt ud i fremtiden.
Jeg finder ofte, at det både er en udfordring, men i virkeligheden også ret hyggeligt. For nu, hvor en vinterstorm raser udenfor mine vinduer, kan jeg sidde og glæde mig til det, som foråret vil bringe.
Når vi kommer på den anden side af påske, og temperaturen begynder at stige, skal jeg tage bålkok-mærket med mine minispejdere. Der findes næsten ikke noget bedre end at se børnene lave deres egen mad og spise ting, de måske ikke har prøvet før.
Der er ingen garanti for, at mit forår kommer til at bringe præcis det. Men her i vinterstormen varmer det, at jeg har noget godt at se frem til.
I dette WIDE-magasin bringer vi jer en masse spændende artikler, som forhåbentligt kan inspirere dig og måske endda gøre dig klogere.
Du kan læse om naturdannelse med fokus på børn, og hvordan vi kan bruge naturen endnu bedre til spejder. Vi har også haft fat i Fjeldgruppen, som giver gode bud på mikroeventyr. Endelig bringer vi dig opskrifter på de vildeste snobrød, ligesom du kan lade dig inspirere til endnu federe seniorarbejde, når du læser om tre seje klaner.
Jeg håber, at du vil være underholdt og måske finde noget at glæde dig til.
Rigtig god læselyst!
Signe Hegelund, redaktør
Seneste Landspatruljeturnering løb af stablen for 20 år siden, hvor 67 patruljer stillede op i Jægerspris. Nu genoplives turneringen på Stevninghus, og alle tropspatruljer i Det Danske Spejderkorps er inviteret med!
→ Det at være spejder har stort set altid indeholdt et element af konkurrence. Hvad end det har handlet om at finde ud af hvem i patruljen, der var hurtigst til at tænde bål, hvilken patrulje i spejdergruppen, der var bedst til koder, eller om der er blevet afprøvet færdigheder mod de lokale grupper på en divisionsturnering.
Uanset hvilket tilfælde man har konkurreret i, så er konkurrence noget af det, der er med til at begejstre og motivere spejdere til at gøre deres bedste – både personligt og sammen med deres gode kammerater i patruljen.
… Eller har du selv lyst til at komme og hjælpe med at afholde Landspatruljeturneringen?
Så slå til nu: Tilmeldingen som både deltager og hjælper er åben.
Prisen pr. deltager er 690 kroner, og prisen for hjælpere er 377 kroner.
Det forventes, at hver gruppe stiller med minimum en leder, der kan have det overordnede ansvar for spejderne og hjælpe med diverse praktiske opgaver.
Læs mere på landspatruljeturneringen.dk
I Kristi Himmelfartsferien 2024 (9.—12. maj) får tropsspejderne over hele landet nu mulighed for at måle sig med andre tropsspejdere, når Landspatruljeturneringen 2024 på Stevninghus Spejdercenter løber af stablen!
Der er lagt op til en turnering, der vil teste spejdernes færdigheder under gode, såvel som mindre gode forhold, for at finde landets bedste tropspatrulje!
Det Danske Spejderkorps X Spejder Sport
Det Danske Spejderkorps er gået sammen med Spejder Sport om at lave nye produkter, der er skabt til spejderen, der vil vise, hvad fritiden blandt andet bliver brugt på.
→ De to nye produkter er en praktisk t-shirt og populær en drikkedunk, som begge er påført ‘Spejder’ samt spejderhilsen.
T-shirten er lavet i økologisk og Fairtrade-certificeret bomuld, og den findes i tre forskellige farver. T-shirten koster 169 kroner.
Drikkedunken er den populære Nalgene Wide Sustain, som kan rumme en liter væske. Drikkedunken med det nye logo fås i to farver og koster 139 kr.
Begge produkter kan findes på spejdersport.dk
RYEKOL
KULSØ SPEJDERCENTER ROSENHOLT
Det Danske Spejderkorps ejer ni hytter, som kan lejes til alt fra en weekendtur med troppen til den helt store sommerlejr med hele divisionen. Her er et overblik over de forskellige hytter og centre, så du og din gruppe kan vælge den løsning, der passer bedst til jeres behov.
GILLASTUGAN
Fordi det er medlemmerne af Det Danske Spejderkorps, der ejer hytterne, kan spejdere leje sig ind til en særlig lav spejderpris.
SPEJDERCENTER HOLMEN
Du kan læse meget mere om de enkelte hytter på dds.dk/hytter
KATEGORIER FOR UDSTYR I SPEJDER SPORT SECOND HAND
SPEJDER SPORT KØBER OG SÆLGER I FØRSTE OMGANG BEKLÆDNING (UNDTAGEN UNDERTØJ), SOVEPOSER, RYGSÆKKE, VANDRESTAVE OG TRANGIA.
TELTE OG UNDERLAG ER IKKE OMFATTET AF ORDNINGEN, DA DE KRÆVER OMFATTENDE TJEK FOR AT KUNNE SÆLGES VIDERE.
FIND UDVALGET AF SPEJDER SPORT SECOND HAND PÅ SPEJDERSPORT.DK
I 2023 åbnede Spejder Sport deres reparationsog genbrugsbutik, ReTur. I naturlig forlængelse af tankesættet om at give friluftsudstyr lang levetid, introducerer de nu onlinesalg af brugt friluftsudstyr under navnet Spejder Sport Second Hand.
Mange friluftsentusiaster og spejdere har udstyr liggende, som de ikke nødvendigvis får brugt, og det udstyr vil Spejder Sport nu give nyt liv gennem initiativet Spejder Sport Second Hand.
Det fortæller Thomas Vangsgård, direktør for Spejder Sport:
FØLGENDE MÆRKER
ER MED I SPEJDER SPORT
SECOND HAND
ARC'TERYX ASIVIK BERGANS
BLACK DIAMOND COLUMBIA
DET DANSKE SPEJDERKORPS DE GRØNNE PIGESPEJDERE
DEVOLD FJÄLLRÄVEN
GREGORY MAMMUT OSPREY
PATAGONIA WARMPEACE
“I løbet af de seneste par år og ikke mindst efter lanceringen af ReTur, har vi blandt vores kunder oplevet en stigende efterspørgsel efter muligheden for at købe brugt friluftsudstyr. Derfor er vi meget glade for, at vi nu kan tilbyde køb og salg af brugt kvalitetsudstyr gennem vores webshop under navnet Spejder Sport Second Hand.”
Konkret køber og sælger Spejder Sport varer i to forskellige kategorier. Den første kategori omfatter varer, der er købt i Spejder Sport inden for de seneste tre år, og som er en del af sortimentet i Spejder Sport Second Hand. Her tilbyder Spejder Sport 30% af varens oprindelige salgspris.
Det andet spor omfatter køb af varer fra mærker, der ikke er købt i Spejder Sport. Her tilbydes en pris på ca. 20% af varens oprindelige salgspris, og her er der ingen krav til udstyrets alder. Uanset hvilket spor, skal varen naturligvis være funktionsdygtig.
Varerne kan både sælges til Spejder Sport i de fysiske butikker og via deres webshop, hvor prislisten, over hvad du kan få for dit brugte udstyr, også er tilgængelig.
Som sælger modtager du et gavekort på beløbet til Spejder Sport. Hvis du indleverer via butikkerne, får du gavekortet med det samme, og hvis du sender dit udstyr via webshoppen, modtager du gavekortet, når Spejder Sport har modtaget varen.
Når udstyret kommer ind til Spejder Sport, bliver det gjort klar til nye ejere ved at blive vasket, renset og repareret. Derefter kommer det til salg på Spejder Sports webshop med to års garanti og returret.
Når Spejder Sport modtager varen, og den er gjort klar til gensalg, tager de billeder af varen, så en potentiel ny ejer kan se, hvad det er for en vare, og hvilken stand den er i. Samtidig vurderer Spejder Sport varen i tre kategorier: “OK”, “God” eller “Som ny”, så det er nemmere at aflæse varens stand.
“Vi glæder os til, at vores mange gode kunder nu også kan få et godt alternativ til at købe nyt udstyr. Samtidig er vi overbeviste om, at brugt udstyr vil udgøre en større del af Spejder Sports forretning i de kommende år. Man kan blot se på salget af brugt elektronik, biler og modetøj for at få en fornemmelse af, hvor markedet vil bevæge sig hen i de kommende år,” slutter Thomas Vangsgård.
Naturen er grobund for et helt særligt fællesskab, der forbinder os til vores historie og hinanden
Når du handler i Spejder Sport, er du med til at give dig selv og andre spejdere en rygsæk fuld af oplevelser.
Vores overskud går nemlig til Det Danske Spejderkorps. Grej fra Spejder Sport kan holde til den natur, som gerne skulle blive ved med at vise tænder, give ømme ben og vinde hjerter i mange generationer fremover.
1 Hvilket knob kan nemt løsnes, hvis man hiver i den ene ende?
A. Ottetalsknob
B. Flagknob
C. Dirk Turpin knob
2
Hvordan er størrelsesforholdet, når man laver havregrød?
A. 1 del havregryn, 1 del vand
B. 1 del havregryn, 2 dele vand
C. 2 dele havregryn, 1 del vand
3 Hvordan fortsættes følgende omkvæd: “Og i mange sommernætter, har jeg gravet toiletter, tænder lejrbål uden lighter…”
A. “Det er livet som spejder”
B. “Det er fedt at være spejder”
C. “Jeg er blevet spejder”
4 Hvor mange blomkål blev der spist på Spejdernes Lejr 2022?
A. 60.000
B. 70.000
C. 80.000
5 Hvilket år blev den sidste Blå Sommer sommerlejr afholdt?
A. 2006
B. 2008
C. 2009
6 Hvornår har Robert og Olave Baden-Powell fødselsdag?
A. 21. august
B. 22. februar
C. 23. maj
7
Hvad var temaet for tænkedagen 2023?
A. Vores verden – vores fredelige fremtid
B. Vores verden – vores venskaber
C. Vores verden – vores bæredygtighed
8
Hvad hedder de nye film, der er lavet til nye spejderledere i Det Danske Spejderkorps?
A. How to spejderleder
B. Vær spejderleder-beredt
C. Rollen som spejderleder
9 Hvor mange deltog i årets Nat i Naturen?
A. 10.000
B. 50.000
C. 70.000
2023 blev til 2024, mens en vinter kom og gik. Den var fyldt med #tronskifte og fanevagt, learning by doing, spejdernytårsfortsæt, #gruppetur, #skærmfri, årets første ledermøde og en tur over slangefloden for at skaffe slangegift.
Gå selv på opdagelse på Instagram og tag dit næste eventyr med #spejder
Udvikling, udeliv og uforglemmelige minder. Grin, gejst og givende venskaber. Mere motivation og masser af kæmpestore oplevelser, som sent vil blive glemt.
For de 11—12-årige juniorer er PUF-kurserne noget af det vildeste, fedeste og mest udfordrende i deres hidtidige spejderliv – og de kommer sjældent til at fortryde, at de tog med.
Så kender du et par juniorer, der ville have glæde af en kæmpestor oplevelse? Så gik dem et kærligt PUF i ryggen!
Se mere om PUF på dds.dk/puf
Er din klan gået lidt i stå, eller har din gruppe slet ingen klan? Wide har snakket med tre klaner, der vil inspirere dig til, hvordan du får pustet liv i klanen og sat gang i det helt fede spejderarbejde.
EN DEL AF BRØNSHØJ-HUSUM GRUPPE
12 MEDLEMMER MELLEM 17 OG 22 ÅR
KLANEN HAR EKSISTERET LIDT ON-AND-OFF I ET PAR ÅR, MEN KONCEPTET MED AKUT-KLAN ER CA. ET HALVT ÅR GAMMELT KLANEN MØDES IKKE FAST, MEN HJÆLPER TIL I GRUPPENS ANDRE GRENE, NÅR DER ER BEHOV FOR DET
Hvordan startede jeres klan?
Efter flere år hvor vi ikke rigtig har kunne få gang i klanen på trods af diverse planlægningsmøder, kom en af vores klanmedlemmer på en idé: Hvad nu hvis vi tog vores “Forældre-på-Pletten”koncept og overførte det til vores klan? Det blev drøftet på et klanmøde over nogle quesadillas over bål, og sådan blev AKUT-klan til. Nu har vi en gruppe med lederne og dem fra klanen, der har lyst til at være med, og så kan grenlederne bare skrive, hvis de har mandefald til et minimøde eller har brug for nogle smuglere til juniorernes smuglerløb.
Hvad laver I typisk til jeres klanmøder?
Det er sjældent, vi mødes alle sammen, da vi ikke har nogle faste møder. Men de møder, vi har haft, har bestået af noget planlægning og noget lækkert over bål.
Har I nogle gode tips til folk, der vil starte en klan?
Find ud af, hvor tit I kan mødes, og hvor tit det giver mening at mødes. Vi fandt ud af, at det simpelthen var for svært at mødes en gang om ugen.
Derudover skal man bare udnytte, at der en gang om året rykker friske tropsspejdere op i klanen. De er fyldt med god energi og gode ideer.
Har I gode tips til aktiviteter?
Vi kan klart anbefale at hjælpe lederne i de andre grene - både med møder, men også med at planlægge gruppeture.
Mad over bål er også altid en sikker vinder! Her får man både øvet sine basale spejderfærdigheder, og samtidig får man noget lækkert at spise eller drikke. Og så er der altså ikke meget, der overgår følelsen af at sidde og varme sine hænder ved bålet med klanen.
Hvordan startede jeres klan?
Tilbage omkring 2013, da nogle i troppen begyndte at blive lidt for gamle, startede tropslederen en klan op for de ældste. Den håndfuld spejdere, som skulle udgøre klanen, var i starten både til møde med troppen og begyndte langsomt også selv at holde møder. De begyndte at få mere og mere ansvar, både i gruppen til hverdag, men også på ture. Til sidst endte de med at blive en selvstændig gren. Efter et halvt år blev der sat nogle rammer for, hvad klanen skulle indebære, og hvad den kunne bidrage med til gruppen.
Hvad laver I typisk til jeres klanmøder?
Klanens største hovedfokus og stolthed er vores båd Sparkk, en Solus 24, som det meste af året ligger i Lynæs, når der ikke bliver arbejdet på og hygget om båden nede ved hytten eller sejlet Danmark tyndt. Derudover rummer vores klan alt fra udendørs å-løb (ja, det er at løbe i en å) til planlægning af de fedeste natteløb. Med så meget aktivitet mødes klanen hvert halve år for at planlægge.
Har I nogle gode tips til sjove aktiviteter?
Vi har det utrolig sjovt med vores båd. Det er den mest fantastiske måde at komme rundt på, og man ser Danmark fra en helt anden vinkel. Man kan komme rundt til stort set alle dele af landet; vi har både været på togt til Aarhus og København, og senest sejlede vi til Thurøbunds seniorlejr. Her havde klanen en fest af en sommerlejr.
Ud over båden, har klanen det også sindssygt fedt med at presse grænser. Hvert år i januar afholder vi et møde, som simpelthen går ud på, at vi tager løbetøj på og løber i skoven. Men i stedet for at løbe på stierne, benytter vi os af skovens åer. Følelsen, af at løbe igennem isen og have det utrolig koldt, er ubeskrivelig. Man lærer virkelig, hvor kold man skal være, før det bliver et problem.
Har I gode tips til folk, der vil starte en klan?
Det vigtigste er nok at have afstemt forventningerne både til hinanden og til klanen som helhed. Vil man lægge en masse kræfter i spejderarbejde, eller vil man fokusere mere på det sociale? For os er det vigtigt, at det ikke bare er en hyggeklub, men at der også bliver lavet spejderarbejde.
Som klan kan man også finde masser af inspiration til, hvad man skal lave ved at kigge på andre klaner rundt omkring i landet og blive inspireret af dem.
Derudover behøver man ikke være ikke bange for at fordele roller mellem sig, så der for eksempel er en klanleder, en kasserer osv. Roller er med til at give struktur i starten, hvilket gør det mere overskueligt, når der er mange ting, der skal tages stilling til.
Vigtigst af alt er ikke at være bange for at fejle – folk skal bare kaste sig ud i klanlivet og prøve det af.
EN DEL AF HOLBO GRUPPE 13 AKTIVE KLANMEDLEMMER MELLEM 16 OG 25 ÅREN DEL AF ULF JARL GRUPPE
18 AKTIVE KLANMEDLEMMER MELLEM 18 OG 25 ÅR
KLANEN HAR EKSISTERET SIDEN 2013
KLANEN MØDES HVER TORSDAG
I DIVISIONEN ER DER 60—80 AKTIVE SENIORSPEJDERE
Hvordan startede jeres klan?
Klan klaphingst er en gammel klan, og det var noget med, at der var tre spejdere, der fandt på et sjovt navn, og så rullede kuglen bare derfra.
Hvad laver I typisk til jeres klanmøder?
Klan Klaphingst laver masser af “SAS”-møder, som står for “senior aktiverer seniorer”, og hvor vi skiftes til at afholde møder. På den måde har alle gode muligheder for at komme med gode ideer, præge spejdermøderne og presse hinanden.
Har I nogle tips til spejdere, der gerne vil starte en klan?
Der er ingen aktive klanmedlemmer i Klan Klaphingst, der har prøvet at starte en klan før, men vi ved til gengæld en hel masse om at holde en klan kørende!
Det er en god idé at aktivere ens division, fordi det altid e sjovt med nye mennesker - og desto flere man er desto bedre. Man kan for eksempel mødes en gang hver anden måned med de andre klaner i divisionen. I vores division skiftes de forskellige klaner med at være værter og planlægge møderne.
Et andet godt tip er ikke at have for mange lange løbende projekter, for det kan meget hurtigt brænde ud med gejsten.
Har I nogle gode tips til aktiviteter?
Man kan lave “25 post”møde, hvor man deles op i hold, og så skal man trække et tilfældigt nummer, som så er den post, man skal ud på.
En anden idé er at lave “snære”-møder, hvor en af klanmedlemmerne skal dykke ned i de andres Facebook-profiler og lave en quiz, hvor man skal gætte, hvis Facebook det er.
I samme dur kan man lave en musikquiz, hvor man skal gætte hinandens musiksmag og yndlingssang.
Ensformigt hele vejen rundt, et godt knæk, ikke for dejet, men heller ikke for brændt. Mange spejdere er selvudnævnte verdensmestre i disciplinen at bage det helt perfekte snobrød. Og vi har gjort det maaange gange. Her er derfor otte alternative opskrifter til lækre snobrød – fire salte, fire søde.
TIL 4 PERSONER
INGREDIENSER
520 g Hvedemel
120 g Fuldkornshvedemel
360 g Vand
10 g Gær
12 g Salt
Bland vand, gær og fuldkornshvedemel sammen og tilsæt hvedemel. Rør dejen sammen i hånden eller med træske i 5—10 min. Lad evt. dejen hvile i 15 min. med klæde over, og rør så dejen 5 min. igen.
Stil dejen til hævning i ca. 1—2 timer med klæde over. Den skal hæve til dobbelt størrelse. Du kan med fordel lade dejen hæve natten over på køl, så smagen udvikles yderligere.
Og så er den klar til bålet!
→ Italien har ringet – de vil have deres opskrift tilbage! For den her opskrift kalder på crisp, italienske pizzaer, der får munden til at løbe i vand og tankerne ledet ned mod støvlelandet i syd. Og alt du skal gøre? Put oregano og ostetern i dejen, sno bacon eller tørret skinke tæt rundt om dit snobrød, luk øjnene og drøm dig helt til Italien. Selv tak.
→ Hver eneste sommer ligger der på grillen et hvidløgsbrød. De der helt hvide, tynde, lange brød, som ikke har set skyggen af en rugkerne nogensinde. Og ved du hvad? Det kan du gøre meget bedre! Rul din dej ud og smør masser af hvidløgssmør ud på midten. Fold den godt sammen igen og sno dejen om pinden, inden du putter det over gløderne.
→ Skaldet franskmand i sovepose? Skinkesøm i spændetrøje? En hotter? Højt elsket pølseret har ret mange navne! Og den franske hotdog kan altså også laves over bål. Sæt pølsen helt tæt på pinden og sno dejen om. Når snobrødet med pølsen er bagt, kan det fyldes med ketchup i hullet, hvor pinden har siddet. Smart!
→ En sand klassiker ældes aldrig! Og kanelsneglen er og bliver en sand darling i de danske køkkener. Men nu er det tid til, at den også bliver favorit ved bålsteder rundt omkring i Danmark. Alt, du skal gøre, er at rulle din snobrødsdej ud og så smøre en blanding af smør, sukker og kanel på midten af dejen. Luk dejen ordentligt sammen og sno den rundt om pinden.
→ Hvis du har prøvet at give 45 kroner for en kanelsnurre ved en fancy bager, så bliver du lykkelig for den her billigere version: Put stødt kardemomme og lidt vaniljesukker i dejen. Du kan også lave den mere avancerede udgave med en smørblanding i midten. Fremgangsmåden er den samme som i kanelsneglssnobrødet - kanelen skal bare erstattes med kardemomme.
→ Hvad er mere fransk end en smørbagt croissant? Og hvad er mere spejder end et velbagt snobrød? Svaret på begge spørgsmål er selvfølgelig: Ingenting. Med croissant-på-pind får du det bedste fra begge verdener. Det eneste, du skal gøre, er at købe en færdig croissantdej fra køledisken i supermarkedet og forsigtigt sno den om snobrødspinden – gerne tykkest på midten ligesom en klassisk bagercroissant. Bon appétit!
→ Farvet mad deler vandene som Moses stav i Biblens kapitel 14. For det kan føles liiidt spøjst at spise blå pandekager, rød kartoffelmos eller drikke grøn nissemælk. Men farvede snobrød? Det er der helt sikkert nogle unge spejdere, der vil sætte pris på! Du kan fx blande gurkemeje i dejen for at få gule snobrød, mens spinat- eller rødbedejuice kan erstatte vandet og give grønne eller lyserøde snobrød.
→ Hip hurra - det er nogens fødselsdag somewhere! Og det skal da fejres! Skær en masse skumfiduser i mindre stykker og bland dem ned i snobrødsdejen. Når snobrødet er færdigt, skal det pyntes med glasur og krymmel i alle regnbuens farver.
At lave grøn mad sammen over bål er en alletiders aktivitet til at styrke både sammenhold, madmod og klimahåb. Det er i fællesskab, at vi passer bedre på den natur, alle spejdere elsker. I samarbejde med Haver Til Maver udgiver Det Danske Spejderkorps til påske derfor kogebogen ‘Ild, mad og fællesskab’ om grøntsagsbaseret bålmad.
Duften af græskarsuppe med chili breder sig. Et sted ved snittebordet er der nogen, der synger. Måske er der også nogle fladbrød, der brænder en anelse på, mens en seriøs sult opbygges. For spejderne er kærligheden til naturen en selvfølge, og mødet om bålet og madlavning en central og hyggelig del af spejderlivet. Kogebogen ‘Ild, mad og fællesskab’, som udkommer til påske, indeholder over 60 grønne opskrifter og rummer inspiration til, hvordan spejdergrupper kan lave bålmad med spejderne i centrum.
Mad med spejderne i fokus
At lave mad sammen over bål eller bålkomfur er som alt andet en proces. Det skal gerne være positivt, sjovt og motiverende. Det kræver rammesætning, overblik og frem for alt en positiv tilgang fra spejderlederens side. Frem for alt skal den voksne gå til opgaven med glæde og gåpåmod.
Hvis de voksne udstråler engagement og tro på projektet med at lave grøn mad til mange over bål, gør børnene også. Men samtidig er det vigtigt, at man som voksen øver sig i at træde et skridt tilbage. Hvis de voksne tager for meget styring, mister børnene hurtigt interessen og taber fokus.
Find fokuspunkter
Når der skal laves mad med spejderne, er det en god idé at gennemgå opskriften og arbejdsgangene og give dem ansvar for enkelte opgaver. Tag imod de idéer, spejderne byder ind med og accepter, at løgene bliver hakket mindre fint, end hvis du selv havde gjort det. Hav fokus på processen og på det kulinariske - at det kommer til at smage godt. Som voksen kan et fokuspunkt derfor være, at maden ikke brænder på, at grøntsagerne får den rette tilberedningstid samt at tilsmagning bliver en væsentlig del af madlavningen.
ARBEJDSGANGEN I BÅLKØKKENET
1. Hav god tid
Generelt gælder det, at bålmad tager tid. Man skal pakke grøntsager ud, der måske er i emballage. Det hele skal organiseres, og der skal læses på opskriften. Hvis der skal bruges kogende vand på et tidspunkt, skal gryden med vand være klar til at komme over bålet. Kort sagt: Gå i gang i god tid.
2. Få gang i bålet
Sørg for, at nogle er bålansvarlige. Gruppen henter brænde, samler kvas, tænder bålet og holder det ved lige. Mange retter kræver, at der er godt gang i bålet, eller at bålet er blevet til gløder, inden der skal steges rødbedebøffer eller bages snobrød med marcipan.
3. Skab jer et overblik
Inden I går i gang med maden, skal I sikre jer, at det er let at finde de ting, I skal bruge, når I skal bruge dem.
4. Lav en grejbase
Læg alt grej klar, så I ved, hvor tingene er, når I skal bruge dem.
5. Lav et råvarebord
Find alle ingredienser og krydderier frem, inden I går i gang og læg dem på et bord om muligt. Så er det lige til at gå til.
At smage på maden og at smage maden til er helt centralt i madlavningen, når man laver grøn mad.
Når en ret smager rigtig godt, har den typisk mange eller alle af de fem grundsmage: Surt, sødt, salt, bittert og umami. De fem grundsmage kan blandt andet findes i følgende ingredienser:
• CITRONER
• EDDIKE MADÆBLER
• GRÆSK YOGHURT
• CREME FRAICHE
• HONNING
• KOKOSMÆLK
• SUKKER
• SIRUP
• KAPERS
• SOYA
• FISKESOVS SALT
• FETA
KAFFE
• MØRK CHOKOLADE
• VALNØDDER
• PEBER
• FRISKE KRYDDERURTER
• NØDDER
• OST
• TOMATER FLØDE
• SVAMPE
Når man er mange om at lave mad sammen, er det smart at arbejde i grupper. I kan for eksempel dele jer op i følgende hold:
1. Et bålhold, der tænder op, holder bålet ved lige og tilbereder maden over bålet.
2. Et snittehold, der forbereder dejen, snitter og hakker grøntsagerne.
3. Et anretterhold, der dækker bord, har eventuelle fade klar og gør det hyggeligt.
4. Et opvaskehold, der tager opvasken og oprydningen løbende. Opvasken kan godt være en udfordring at få til at glide. Det kan derfor være en god idé at fokusere på at skabe den gode stemning ved hjælpe af musik, sang til arbejdet eller ved at lave flere opvaskehold.
Når vi taler om at sætte bæredygtige retter på bordet, hvad er det så, vi mener? Bæredygtig mad er mad, der belaster klimaet så lidt som muligt. Når man taler om bæredygtig mad, ser man på de forskellige fødevarers CO2-aftryk, og her er grøntsager en sikker vinder.
Hvad er bedst?
Bønner, kikærter og alle typer linser er gode kilder til protein og er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk.
Hvad er værst?
De typer madvarer, der har det største klimaaftryk, er oksekød og lammekød. Problemet med oksekød er blandt andet køernes bøvser. Ko-bøvser er fulde af metan, en drivhusgas, der er med til at skabe global opvarmning.
Nytter det noget?
Ja. Kosten står for 20 procent af hver enkelt danskers klimaaftryk, så det kan mærkes, når flere og flere spiser grøntsagsbaseret. Generelt udleder danskerne mest CO2 på transport og dernæst på forbrug af fødevarer.
Mætter grøntsager?
Ja. Grøntsager kan nemt spille hovedrollen i en mættende hovedret, som kan suppleres af en salat. Skal salaten gøres ekstra mættende, er det i med de grove grøntsager som kål og rodfrugter. Suppler gerne salaten med kogte kornprodukter som quinoa, spelt, couscous eller perlebyg.
Top med revet ost og ristede ingredienser som nødder, solsikke-, boghvede- eller græskarkerner. Husk en god, smagfuld dressing kan gøre hele forskellen.
Det Danske Spejderkorps og Haver til Mavers nye kogebog præsenterer over 60 lækre, grønne opskrifter over bål, der vækker børn og unges nysgerrighed og smagssans. Samtidig har kogebogen en tydelig pædagogisk fremgangsmåde, og alle opskrifter tager udgangspunkt i, at børnene selv skal til gryderne og arbejde i grupper.
Tanken med bogen er, at børn og unge får positive oplevelser med selv at skabe et grønt måltid over bål, og at de samtidig øger deres grønne kompetencer. Gennem handling styrker børnene og de unge troen på, at forandring er mulig. At få øje på, hvad de kan gøre selv for at gavne klimaet, styrker deres handlemuligheder –og giver håb.
Bogens udgivelse er støttet af Friluftsrådet, og hver spejdergruppe kan hente ét gratis eksemplar i Spejder Sport efter påske.
1. Smag på maden både undervejs og til sidst. Mangler retten syre, sødt eller salt? Det er kun ved at smage på maden, at man som kok bliver god til at lave mad.
2. Steg grøntsagerne godt af. Det er sådan, de får den eftertragtede umamismag. Det er en smag, man næsten får forærende, når man bruger kød, men som man også kan få frem i grøntsager.
3. Sørg for altid at have grøntsagsbouillon i køkkenet og brug det til at smage til med. Det kan give mere fylde i smagen af supper og gryderetter.
4. Mejeriprodukter er rigtig gode til at skabe mere umami-smag, så tilsæt gerne revet ost, smør, fløde eller creme fraiche.
5. Hav chilisauce, sennep eller peber på bordet, så man selv kan tilsætte noget “varme” til sin egen portion. Det er der mange, der godt kan lide.
6. Tænk over, om der både er noget sprødt og blødt i retten. Som fx ristede nødder og fetaost i salaten. Det er rart i munden, at der er forskellige teksturer at tygge på.
7. Hvis I en gang imellem har mulighed for det, så lav maden dagen før eller nogle timer inden, det skal spises, for så kan smagen blive mere kraftig, mens retten står og trækker.
8. Brug godt med krydderier. Verdenskøkkenet er fyldt med spændende krydderier, som kan få grøntsager og bælgfrugter til at smage endnu bedre. Brug tørret timian, chili, spidskommen etc. og prøv jer frem. De tørrede krydderier og mange af de flydende smagsforstærkere som soya, sesampasta og østerssovs har lang holdbarhed, og de kan fås i de fleste supermarkeder.
9. Spar ikke på de friske krydderurter - det er ofte dem, som virkelig kan afrunde en ret, så den når nye højder. Og så ser det flot ud.
I november vandt Laura Stæhr Tranevig både prisen for Danmarks bedste bacheloropgave, og prisen for bedst formidlede bacheloropgave, blandt lærerstuderende i Danmark. Inspireret af interaktioner med børn og hendes baggrund som spejder havde hun undersøgt elevers relation til naturen. WIDE har taget en snak med Laura om hendes studie, og hvordan vi måske kan have naturdannelsesbrillerne på, når vi laver spejderarbejde.
“Hvorfor skal vi ud i naturen?”
Det spørgsmål blev Laura Stæhr Tranevig stillet af en af sine elever. Spørgsmålet satte tanker i gang, for hvorfor skal vi egentlig ud i naturen? Og hvad er det gode svar, når en elev eller spejder stiller spørgsmålstegn ved, at vi skal udenfor?
I sin bacheloropgave satte Laura sig derfor for at undersøge natursyn og naturdannelse blandt 2. og 3. klasses elever. Ved at lave gruppeinterviews, vise billeder af forskellige versioner af naturen og bede eleverne tegne natur, undersøgte hun elevernes relation til naturen. Konklusionen på hendes opgave er, at børns relation til naturen er kompleks, og at det er vigtigt som underviser at bidrage til, at eleverne udvikler deres natursyn.
Hvad er naturen for mig?
For at forstå Lauras arbejde, er det vigtigt at forstå begrebet natursyn. Det er nemlig centralt for den måde, hun betragter børnene i sin analyse. Natursynet er vores egen, subjektive holdning til naturen, og hvordan den anvendes. Den er personlig og formes gennem livet af følelser, oplevelser og opvækst.
På trods af at være subjektiv, kategoriseres natursyn overordnet i tre overskrifter: Det produktive, rekreative og vilde natursyn. Altså om man primært betragter naturen som en ressource, vi kan anvende, en ramme, vi kan bevæge os i, eller om naturen er sig selv og ikke kan vurderes ud fra menneskelige behov.
“Naturen er dyr, træer og planter”
I sin undersøgelse tager Laura udgangspunkt i spørgsmålet “Hvordan kommer elevers relation til naturen til udtryk gennem deres natursyn, og hvordan kan denne relation styrkes?”.
For at kunne svare på det, lavede Laura en række gruppeinterviews med børn. Hun fokuserede specifikt på indskolingselever, fordi yngre børn er mere umiddelbare i deres ageren og nysgerrighed på naturen. Først og fremmest spurgte hun ind til børnenes umiddelbare tanker om natur. De fleste gav svar som dyr, træer og planter - ofte efterfulgt af tillægsord som grønt og flot.
Samtidig med at Laura snakkede med børnene i fællesskab, stillede hun dem også en række opgaver, som de skulle løse. Den ene opgave var at tegne naturen. Alle, på nær et enkelt barn, tegnede et træ. Der var forskellige varianter af tegnede træer, men fælles for tegningerne var, at de alle havde en grøn krone.
I en anden opgave skulle børnene rangere en række forskellige billeder af naturen på en skala fra “mest” til “mindst” natur. Generelt placerede de fleste børn billeder af vild natur, fx dyr og skove, i “mest”-enden af skalaen, mens billeder af produktiv natur, som fx landbrug, oftest blev placeret i enden med “mindst” natur. Endelig blev billeder af rekreativ natur, som fx haver, fordelt mere jævnt over skalaen.
TEKST SIGNE HEGELUND FOTO JOHAN STAUNER BILLGode oplevelser skaber gode forhold
Ud fra de opgaver som Laura stillede børnene, fandt hun frem til, at børns relation til naturen ikke alene kan defineres ud fra natursynsbegrebet. Børnenes umiddelbare idé er, at naturen er det, som findes ude i skoven, altså dominerer det mere vilde natursyn. Men undersøgelsen viste også, at børn har det svært ved at reflektere over deres egen holdning til naturen.
På baggrund af sine resultater anbefaler Laura, at børn hele tiden skal udvikle deres natursyn ved aktiv deltagelse gennem udforskning og engagement, for natursynet er essentielt i forhold til børns tanker om naturen.
Alligevel er det oplevelserne i naturen, som skaber det bedste forhold til naturen for børnene. Her er det essentielt, at der skal være læring gennem erfaringsdannelse frem for indlæring af bestemt læringsmålsviden. Det er vigtigt for, at vores børn bliver bevidste om den verden, de befinder sig i og er med til at værne om den. Børns natursyn eller relation til naturen kan ikke fuldendes, men er en proces, der varer hele livet.
Laura oplever selv, at børn har meget forskellige relationer til naturen. Hun oplever, at de elever hun har, som også er spejdere, har en anden tilgang til naturen end de resterende elever. Spejderne er først og fremmest bedre klædt på rent fysisk, og så er de meget nysgerrige. En anden oplevelse hun har gjort sig er, at elevernes roller skifter fra klasselokalet til udendørsundervisning. De boglige elever har det sværere i det fri, fordi deres force er at læse eller regne, mens dem, som måske kæmper mere med lysten til at gå i skole, får en anden energi udenfor.
Naturdannelse i en spejderhverdag Som spejderleder oplever Laura, hvordan spejderarbejdet kan udvikle børns natursyn og relation til naturen. Som ledere spiller vi en vigtig rolle i at understøtte den udvikling. Vi skal give spejderne aha-oplevelser, vise at naturen er andet end skov og - måske vigtigst - gøre naturen til en attraktiv ramme, som alle kan være i, og som alle har lyst til at værne om. Laura tror på, at naturen har et kæmpe dannelsespotentiale, som spejderarbejdet kan være med til at forløse.
Alt dette kan du huske på, næste gang en spejder sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor I nu skal være udenfor igen.
Korinth Efterskole er for dig, som er vild med natur, fællesskab og friluftsliv.
Du kan prøve kræfter med vores spændende linjefag, som bl.a. er adventure, ridning, forfatter, gourmet, spejderliv, friluftsliv, eSport, m.fl.
På alle linjer kan du komme som nybegynder og erfaren, – vi kan rumme alle niveauer. Vigtigst er det, at du brænder for at give den gas med dine kammerater på linjerne. Du bliver hurtigt en del af et stærkt fællesskab, hvor der er plads til alle.
Læs mere på
http://www.korinth-efterskole.dk
JYLLANDS
Allerede i 1969 begyndte journalisterne at spørge, hvordan spejderne ville klare sig i den nye tid. En del af svaret var nye uniformer, som DDP kunne vise frem i Jyllands-Posten sammen med et interview med distriktschef Jessie Hinge, som så lyst på spejderarbejdets fremtid.
På den første fælles lejr for det nye DDS i 1974 havde samfundets mode sat sit tydelige præg spejdernes påklædning. Alle var i uniform, men det var få af dem, der var i spejdernes.
Ungdomsoprøret i slutningen af 1960’erne stillede spørgsmål til alt – også spejderbevægelsen. Men hvordan håndterer man som spejder, at samfundet pludselig har taget en drejning og endda vender sig imod en?
For spejderne i 1970’erne blev svaret tilpasning og en jagt efter kernen i spejderarbejdet.
Verden vælter
“Man ved vel ikke rigtig, hvad man forventer – men jeg tror i hvert fald, det bliver mægtigt spændende”. I et interview i Sjællands Tidende i 1971 glæder pigespejder Liselotte Riegels-Nielsen fra 2. Slagelse sig til, at hendes pigespejdergruppe slår sig sammen med drengespejdertroppen 2. Hellig Anders. Sådanne samarbejder blev forløbere for sammenlægningen af Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps i 1973, men endnu ved hverken Liselotte, Det Danske Spejderkorps, Det Danske Pigespejderkorps eller spejderbevægelsen i det hele taget hvilket ben, de skal stå på.
Det var der mange andre, der heller ikke vidste. I 1970’erne havde aviserne travlt med at fortælle om alle de store omvæltninger, der skete i Danmark og ude i verden, og som vi stadig mærker 50 år senere: Danmark var blandt andet på vej ind i EF, der senere skulle blive til EU, og Dronning Margrethe den 2. kom på tronen. Ude i den store verden var der krig i Mellemøsten, hvilket førte til en oliekrise og bilfrie søndage i Danmark. Og så var verden stadig ved at lande efter Ungdomsoprøret, som havde vendt op og ned på traditioner, hierarkier, tanker og ideer i løbet af 1960’erne.
Det Danske Spejderkorps i en brydningstid
Da Det Danske Spejderkorps blev grundlagt i 1909, skulle det nye korps løse et problem, som i hvert fald en hel del voksne mente plagede drengene: De manglede fornuftige aktiviteter i fritiden, og det bedste ville jo være, hvis fritiden ikke bare holdt dem beskæftigede, men også lærte dem noget om livet, byggede karakter og gjorde dem rustede til det liv, der lå foran dem.
I 1970’erne står Det Danske Spejderkorps derimod i en brydningstid. I anledningen af korpsets 60-års jubilæum i 1969 opsummerer Jydske Tidende den nærmeste fremtid, som noget, der skulle “vise om der er behov og interesse for det igangværende spejderarbejde, om det har noget at sige tidens ungdom, og hvordan man fortsat kan tilbyde drenge og piger et både morsomt, spændende og sundt fritids- og friluftsliv.”
Jubilæumsartiklen slutter med at slå fast, at “den udvikling, som DDS (og de andre korps) i de kommende ti år går i møde sandsynligvis vil betyde større omvæltninger og forandringer end der hidtil er set i korpsets og spejderiets 60-årige i historie.” Stærke, unge stemmer havde vist Danmark, at fremtiden tilhørte ungdommen. Men det var mere usikkert, om den nye ungdom også tilhørte spejderbevægelsen.
Samfundet lægger pres på spejderne Mens spejderbevægelsen tidligere sang kækt om, hvordan det gamle land måtte se, om det kunne holde trit med dem, så er det omkring 1970 spejderbevægelsen, som må lægge sig i selen for at holde trit med de nye strømninger, som både udklækker nye ideer og lægger afstand til de gamle institutioner. Med et slag mister spejderne ikke bare rollen som bannerførere, de bliver også set på som en klods om benet af de nye frontløbere.
Hvis man kigger på samtidens aviser, så er spejderne ikke ledestjerner længere. I stedet må spejderne forsvare sig mod anklager om at være “små soldater” og trækkes med et image som lidt gammeldags med sine faner og korte bukser. Sammenlægningen i 1973 mellem Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps og det deraf tværkønnede arbejde ser samtiden heller ikke som noget, spejderne har opfundet men som en reaktion. Som Vejle Amts Folkeblad konkluderede, så har “denne ligestilling mellem mand og kvinde også nået spejderbevægelsen” nu.
Spejderne i Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps går ikke i glemmebogen - dertil er de for mange og historien for lang. Men i en tid med flowerpower og antiautoritære
Aktuelt var på banen med et interview med spejdercheferne Bente Øst Hansen og John Grevy, der afviste ideen om sammenlægningen som et ungdomsoprør fuldstændig. Det hele handlede om fællesskab.
strømninger har spejderarbejdet behov for nærmere forklaring. “Hvad vil de egentlig?” undrer en journalist fra Lolland-Falsters Folketidende sig.
Spejdere er omstillingsparate
Spejderlederne er klar over, at det er nye tider. Journalisten på Lolland-Falsters Folketidende behøver for eksempel ikke forsvare sit første, direkte spørgsmål om, hvorfor spejderne i Maribo ikke afskaffer nytårsparaden, for lederne forstår præmissen umiddelbart: parader er gammeldags.
De svarer først, at det jo mest er på grund af traditionen, men også at de har snakket om at afskaffe den, for det giver jo mere mening med et arrangement i september, når spejderåret starter. Svaret på spørgsmålet, om børnene vil være med, gør argumenterne for nytårsparaden endnu mindre, da det viser sig, at de ikke synes, at det er sjovt. Det tager tid at omstille sig, men lederne i Maribo er omstillingsparate.
Andre steder er lederne også ivrige efter at pege på, hvad de gør for at komme tidsånden i møde, for det handler trods alt ikke længere bare om at hjælpe “gamle folk over gaden og sælge lodsedler”. Nu står kammeratskabet i centrum. Konkurrenceelementet er allerede nedtonet betragteligt, og de gamle formål må læserne ikke tage bogstaveligt, for det gør de ikke selv, fortæller en af Liselottes ledere i Slagelse. De kører, som han udtrykker det, “ikke frem med tørre formålsparagraffer”, den slags tager de “meget afslappet på”. Tonen er også blevet mere fri og arbejdsformen er overladt til den enkelte spejder, der også slipper for at løbe hjem og hente sin uniform, hvis han eller hun har glemt den til et møde. Spejderne vil desuden være demokratiske og arbejder på at få besat flere poster gennem valg end hidtil.
Og endelig, så er der jo hele arbejdet med sammenlægningen. Her ser Kaj Petersen, divisionschef i Det Danske Spejderkorps på Vejleegnen, det som en selvfølgelighed, at spejderne nu kaster sig ind i arbejdet med at “føre de unge frem til at leve i et samfund, hvor alle er lige”.
Andre, som hans kollega Hanne Schubert fra Det Danske Pigespejderkorps, ligeledes på Vejleegnen, er dog af en noget anden mening og mener, at der bare kan blive tale om lejlighedsvist samarbejde. Der er trods alt grænser.
Ja til fællesskab, nej til formål
For at følge tidsånden bliver mediestrategien at tale fællesskabet op og formålet ned. Lederne i Slagelse og Maribo gør i hvert fald deres for at viske spejderarbejdets grundlag ud. Spejderloven og -løftet findes endnu, men begge steder er de enige om, at spejderi dybest set handler om at lære børnene at “færdes blandt andre mennesker” i samarbejde med skolen og hjemmet.
Den brede linje er der også opbakning til fra højeste sted, da
Lokalt gav sammenlægningen godt stof til lokalaviserne. Øverst fortæller Sjællands-Tidende om nybruddet i Slagelse og nederst en artikel fra Vejle Amts Folkeblad om de nye tider, der var startet i DDS og som skulle følge for FDF.
←
spejdercheferne for det nye forenede Det Danske Spejderkorps, John Grevy og Bente Øst Hansen, giver et interview i Aktuelt i anledningen af sammenlægningen: På den ene side skal spejderne følge med tiden. På den anden side skal de ikke løbe med “de første, de bedste nye tanker”. Det centrale er fællesskabet, at bringe forskellige børn sammen og skabe helstøbte mennesker. Spejderarbejde handler ikke om at bane vejen og sætte retningen, men om at give de unge et sted at være og give dem nogle sunde interesser afslutter spejdercheferne.
Spejderne bidrager til samfundet
I bestræbelserne på at tilpasse sig går spejderbevægelsen i høj grad tidsånden i møde, måske fordi arbejdet med at tilpasse sig
ikke levner plads til at sætte det mål, der skal bære bevægelsen ind i den nye tid. Som spejderchef Terkel Jakobsen indrømmer i Fyens Stiftstidende i 1973, så må PR-arbejdet vente til det nye korps har fundet sine ben.
Spejderlederne ude i landet virker dog uvillige til at afskrive sig selv fuldstændig, og løsningen bliver at pynte sig med fjer fra fortiden, og samtidig gøre spejderbevægelsen til frontløbere for ungdomsoprøret med dens arbejde for naturen, gruppen og det frie liv i naturen.
Vil du læse endnu mere om Det Danske Spejderkorps’ historie?
→ Alle grupper har fået tilsendt et eksemplar af den nye bog ‘Blåt – et korps 1973–2023’
Spejderlederne slår for det første fast, at patruljearbejdet faktisk er det gruppearbejde, som nu er blevet en fast del af skolearbejdet. Spejderne havde også været nogle af de første til at tale om naturbeskyttelseendnu en ide, der havde spredt sig i samfundet. Og endelig, så kom ideen om at tage på telttur fra spejderne – og det er også noget, som mange er begyndt at gøre selv, pointerede lederne i flere artikler. Der var mange succeser, men det var ikke udsagn, der satte tonen for fremtiden.
Hvad er spejderarbejdets kerne?
Imellem selvkritik, forsøgene på at indhente nutiden og fremhæve fortiden, aner man også en modstrøm, hvor spejderlederne løfter det frem, som i hvert fald ikke skal ofres i tilpasningen.
Det kan selvfølge være svært ved at sætte ord på. Jan Rosaco, leder i 2. Hellig Anders, konkluderer, at “har man ikke selv været spejder, ved man ikke hvad det er” som noget, der er vigtigt ved spejderarbejdet. Men flere er enige om, at det primitive spejderarbejde i patruljerne ikke må forsvinde. Bivuakker, at sove under åben himmel og andet “gammelt” spejderarbejde appellerer til både piger og drenge i korpset.
Kaj Petersen i Vejle oplever godt nok at pigerne er lidt forsigtige i starten, men de er kommet efter det – og på sigt vil de kunne lære drengene et og andet om at gøre sagerne ordentligt og ikke bare få det gjort. Desuden er det primitive også noget unge generelt – ifølge Jesse Hinge, leder af Det Danske Pigespejderkorps’ Østjyllands distrikt i 1969 – længes efter.
Fra dengang til i dag
I 2024 kan du stadig være spejder i 2. Hellig Anders i Slagelse eller andre grupper over hele Danmark. Da samfundet satte spørgsmålstegn ved spejderne i 1970’erne, blev spejderlederne på den ene side indstillet på at ændre på omgangsformer, uniformer og symboler. Men samtidig tog spejderlederne også udfordringen alvorligt ved på et dybere plan at diskutere, hvad kernen i spejderarbejdet var og dermed forny grundlaget for spejdernes svar på samfundets spørgsmål.
Har I et ønske om at få flere frivillige hænder til at løfte spejderarbejdet i gruppen? Eller vil I gerne øge jeres synlighed lokalt? Her er konkrete forslag til at opnå de mål, som mange spejdergrupper arbejder hen imod.
Skab større lokal synlighed
→ Det er vigtigt for en spejdergruppe at være synlige lokalt. Men god lokal synlighed er mange ting, og de handler om alt fra det forhold gruppen har med naboerne over gruppens tilstedeværelse i kommunen og videre til forholdet mellem gruppen og familier i byen.
God lokal synlighed kan opnås på flere måder.
Her er fem eksempler på konkrete tiltag, I kan tage i gruppen for at blive mere synlige lokalt.
1. VENNEDAG
På en vennedag bliver spejderne opfordret til at tage en ven med til et spejdermøde. Det betyder, at der kommer børn og voksne til spejdergruppens hytte, som ikke nødvendigvis har prøvet spejder før. Vennedag kan derfor inspirere flere børn til at starte til spejder.
En vennedag kræver noget planlægning, da spejdermødet bliver større. Men lederne kan ikke være sikre på, hvor mange spejdere der tager en ven med. Sørg derfor for at planlægge aktiviteter og lege, der let kan op- og nedskaleres, alt efter hvor mange I ender med at blive.
2. NAT I NATUREN
Til Nat i Naturen inviterer spejdergrupper lokalsamfundet ud til en overnatning i mørket. Det er en oplagt mulighed til at vise gruppen og spejderlivet frem. Måske I kan lade troppen eller klanen sætte programmet og lede aktiviteterne, eller måske vælge et specifikt hold, som står for arrangementet?
I kan finde mere information om nat i naturen på natinaturen.dk, som næste gang bliver holdt. 7.—8. september.
3. FAMILIESPEJDERDAG
Hvert år afholder Det Danske Spejderkorps Familiespejderdagen. I den anledning er der massevis af grupper, som laver et arrangement på deres grund, hvor de inviterer familier med småbørn ind til en hyggelig formiddag med sjove aktiviteter for familiens yngste.
Familiespejderdagen kan både bruges til at øge kendskabet til jeres gruppe og gren, men den kan også bruges som startskud til at starte en familiespejdergren i gruppen. Familiespejderdagen bliver i år afholdt d. 18. August.
4. SKRIV EN ARTIKEL TIL
LOKALAVISEN
Den lokale avis kan både bruges til at fortælle om et arrangement, jeres gruppen holder eller til at fortælle en god historie om fx en virkelig fed spejderlejr, I har været på.
En artikel i lokalavisen er en god måde at gøre sig synlige lokalet, fordi den gennem tekst og billeder viser, hvad spejdergruppen egentlig laver.
For at komme i lokalavisen, skal I undersøge, hvad jeres lokalavis gerne vil have, og det kan være en god idé at tage kontakt til dem på forhånd.
I kan finde en guide til nemmere at komme i medierne på dds.dk/presse.
5. UDNYT JERES SOME
De sociale medier er en god kanal til at nå mange mennesker på. Når I skal beslutte jer for, hvilket socialt medie I vil benytte, er det relevant at overveje, hvem jeres målgruppe er, og hvad I gerne vil kommunikere.
I kan finde guides til brug af sociale medier på dds.dk/ digital.
Engager flere forældre i gruppen
→ Mange grupper drømmer om at engagere flere af deres spejderes forældre i gruppen. Hertil er det en god idé at tænke i en længerevarende kontinuerlig proces, da udfordringen ikke kan løses med et quick fix.
Det er vigtigt, at I ikke giver op i gruppen, men i stedet fokuserer på, hvad I rent faktisk kan gøre. Her er to gode steder at starte jeres rekruttering:
‘Giv en hånd’-kampagnen gør det lettere for spejdernes forældre at hjælpe til, og kampagnen kan være en god måde at starte jeres rekrutteringsarbejde.
Kampagnen kræver engagement og aktivitet fra lederne eller bestyrelsen i gruppen, men kan til gengæld hjælpe til at engagere endnu flere forældre.
Kampagnen er let at starte inde på gruppens hjemmeside, hvor I også kan ændre, hvilke kategorier I har brug for hjælp til.
For at få mest ud af kampagnen er det vigtigt, at I på forhånd aftaler, hvem der er ansvarlig, og hvordan I vil bruge forældrenes hjælp konkret, efter de har meldt sig til.
I kan finde en guide til ‘Giv en hånd’-kampagnen på dds.dk/digital.
Når I gerne vil styrke forholdet til spejdernes forældre, kan det være en god idé at invitere til et forældremøde. På den måde bliver jeres indbyrdes relation mere tydelig og personlig, og forældrene får et bedre indblik i det arbejde, I lægger i deres børn.
Samtidig kan et forældremøde inspirere nogle forældre til at engagere sig mere i gruppen.
På et forældremøde kan I også bedre huske forældrene på, at deres støtte er krævet for at gruppens ledere kan give børnene gode spejderoplevelser – også uden at det kommer til at lyde som en løftet pegefinger.
DET KAN VÆRE UOVERSKUELIGT AT FORSØGE AT NÅ ALLE MÅL PÅ ÉN GANG. SÅ FOKUSER PÅ DET, DER FYLDER MEST. I KAN ALTID UDVIDE JERES FOKUS SENERE HEN.
Klæd nye ledere bedre på til spejderlivet
→ Spejderverden kan være et forvirrende og kompliceret sted at komme ind, og det kan være svært for nye spejderledere at gennemskue, hvad der forventes af dem, og hvad rammen for deres frivillige arbejde egentlig er.
Her er to værktøjer, der kan hjælpe til at sætte fokus på det.
LØSNINGEN
SOM
Serien består af seks introducerende og inspirerende kortfilm, der viser dele af det at være spejderleder.
De seks afsnit handler om emnerne: Introduktion til rollen som spejderleder, naturen, learning by doing, spejdermødet, trivsel og fællesskab samt livet i gruppen.
Serien kan bruges til at starte dialogen med nye frivillige om spejderverden, og hvad det betyder at være spejderleder.
Serien er derudover et oplagt værktøj til at åbne for mange gode snakke i gruppen – også for ledergruppen, der ikke nødvendigvis består af nye ledere.
Find serien på dds.dk/ rollen-som-spejderleder.
UANSET HVILKEN FORANDRING, I ØNSKER AT SKABE, ER DET EN GOD IDÉ AT GØRE SIG NOGLE OVERVEJELSER, INDEN I STARTER JERES INDSATS.
• LÆG EN PLAN – FORDEL ROLLER BRUG JERES MEDLEMMER AKTIVT
• INVITER OMVERDEN AKTIVT IND
Det Danske Spejderkorps har mange onlinekurser, der er udarbejdet særligt for nye ledere, så de føler sig bedst muligt klædt på til alle de nye og spændende udfordringer, der venter dem.
Der er blandt andet inspiration til at sove ude, grej, madlavning og til lave et godt spejdermøde, og fælles for dem alle er, at de giver et godt indblik i, hvordan man som ny lyder kan gribe spejderlivet an.
Men onlinekurserne erstatter selvfølgelig ikke god dialog og vigtigheden i, at I også snakker sammen i gruppen om, hvilken rolle en leder har hos jer, og hvordan en ny leder bedst kommer i gang og ind i fællesskabet.
Find alle onlinekurser på dds.dk/onlinekurser.
På Brejning Efterskole står der udeliv, ansvar, projektledelse og fællesskab på skoleskemaet og i fritiden. Vi tilbyder et skoleår i 9. eller 10. klasse, hvor friluftsliv, ideer og succeser er omdrejningspunkterne i et hverdagseventyr. Tør du udforske grænserne og forlade komfortzonen med 120 km/t? Adventure er for dig, der elsker at løbe i vand til knæene og have mudder i håret. På mountainbike eller i løbesko skal du sammen med dine kammerater prøve nye udfordringer i naturen.
Tilmeld dig en besøgsdag på brejningefterskole.dk, så kan du komme og se nærmere på, hvad et år på Brejning Efterskole kan indeholde.
Mangler du og dine spejdere et ekstra twist i spejderhverdagen?
Wide har talt med Mette Arleth, som er spejder og forfatter til bogen Hverdagseventyr.
Verden bliver mere og mere kompleks, og mange af os bruger for lidt tid på pauser og refleksion. Vi har så travlt med verdens gøremål, at vi glemmer vores egne eventyr. Det er der heldigvis en kur mod – nemlig mikroeventyr, fortæller Mette Artleth:
“Når vi er til spejder, træner vi i virkeligheden spejderne i mikroeventyr hele tiden. Mange spejdere vil nok ikke definere spejder som et mikroeventyr, men det vil udefrakommende. For eksempel er friluftsliv noget, vi helt naturligt gør som spejdere. Det er en del af vores metode. Men vi bruger også meget fantasirammer og leg som en del af Spejdermetoden. Det kan være gennem et “Øde ø”-tema, bjergbestigning eller skattejagt og geocaching.”
Kort og kompas
Et mikroeventyr er defineret ved at være lille og kompakt. Det kan for eksempel være en tropstur med ekstra elementer eller et spejdermøde, hvor alle får udfordringer. Det kan også være at gå en lige kompasrute igennem skov eller krat. Udfordringerne ligger i længden eller kompleksiteten. Man kan for eksempel gå efter en stjerne, forsøge at finde en særligt dyr eller blot gå en anden tur, end den man plejer, rundt i sin by – og på den måde opdage nye ting.
Overnatning under åben himmel på en “øde ø”.
← ↓
→ Et mikroeventyr er kendetegnet ved korte, lokale og lettilgængelige eventyr.
Begrebet blev oprindeligt opfundet af englænderen Alastair Humphreys.
Som spejderleder kan man også tage udgangspunkt i spejderhytten, hvor man for eksempel kan lave en trekant eller en cirkel på et kort og få spejderne til at følge ruten rundt og se, hvad de kommer til at opleve eller undersøge hvor lang tid turen tager.
Overnatning
Når der skal tænkes i mikroeventyr med overnatning, er det en god idé at tænke over, hvad der kan være et sjovt sted at sove. Du kan også tænke i benspænd: Skal det være uden telt og shelter? Måske med åben himmel? Eller under tarp?
“Noget af det mest fantastiske er at overnatte under åben himmel og så sætte sig sammen og se solen stå op. Det kan man også sagtens gøre på en hverdag, hvor man så tager i skole bagefter”, fortæller Mette Artleth.
Bjergbestigning
Mikroeventyr kan også foregå i højderne i ens nærmiljø. Hvor langt kan spejderne nå på et møde eller på nogle timer i løbet af en weekendtur? De danske bakketoppe er sjældent rigtig skiltet eller et udflugtsmål, og derfor kan det være en sjov udfordring at finde frem til dem.
“Noget af det mest
fantastiske er at overnatte under åben himmel og så sætte sig sammen og se solen stå op. Det kan man også sagtens gøre på en hverdag, hvor man så tager i skole
bagefter”
— METTE ARLETH
→
Der kan for eksempel ligge et mikroeventyr i at skulle gå fra byens laveste punkt til det højeste. Spejderne kan også finde et punkt langt være i horisonten og så prøve at finde hen til det – for eksempel en transformatorstation, en kirke eller noget tredje. Det, der adskiller mikroeventyret fra den almindelig gåtur, er, at der bliver sat et mål, og at der er udfordringer undervejs.
Besøg en anden spejdergruppe eller trop
For særligt troppen er det oplagt at lave et mikroeventyr ud af at besøge en af de andre troppe i divisionen med bus, tog, cykel eller anden transport. Her skal spejderne finde ud af, hvordan de tager bussen, hvor lang tid det tager, og hvad det koster. Og så skal de udføre det i praksis. Det kan også ende med at blive starten på en god tradition, hvor troppene besøger hinanden.
Palle alene i verden
Mikroeventyr kan i den grad også udleves alene. Det kan være på en mørkevandring, hvor du går alene i mørket og sanser det hele. Du kan også lave udfordringer til dig selv, hvor du for eksempel tager billeder af alle røde ting eller lader en terning bestemme, hvilken retning du skal gå.
“Jeg kan godt lide at pakke min trangia i rygsækken, gå en tur, lave min aftensmad alene og spise den alene. Og så gå hjem igen. Det er et mikroeventyr for mig i hverdagen, hvor jeg ikke har så meget tid”, fortæller Mette Arleth.
Plads til mere eventyr
“Jeg kan godt lide at pakke min trangia i rygsækken, gå en tur, lave min aftensmad alene og spise den alene. Og så gå hjem igen. Det er et mikroeventyr for mig i hverdagen, hvor jeg ikke har så meget tid”
For mange mennesker er hverdagen allerede fyldt, så hvordan gør man plads til mere eventyr i sin hverdag? En idé er at sætte hverdagens gøremål ind i en anderledes ramme. Du skal alligevel lave mad hver dag – måske du kan gøre det over bål i skoven? Du skal alligevel sove hver nat – måske sengen kan udskiftes med et liggeunderlag og dynen med en sovepose? Overvej, hvordan du kan putte sjove og anderledes udfordringer ind i din hverdag, for et mikroeventyr behøver slet ikke tage så lang tid – det kan være fra fyraften den ene dag til næste morgen, hvor du møder ind på arbejde eller skole.
→ Mette Arleth er forfatter til bogen Hverdagseventyr.
Derudover har hun og eventyrmakkeren, Karen, en blog, der hedder MetteogKarenpaatur.dk. Her samler de deres bedste tips og tricks til at komme mere ud i naturen på en eventyrlig måde.
Vi går mod lysere tider, og i den kommende tid går vi all in på lange vandreture og hyggelige aftener om bålet. Her er grejet, du skal bruge!
→ Dometic Thermo Bottle er en let og isoleret drikke- og termoflaske, der rummer 660 ml, vejer 234 gram og er fremstillet med vacuum-isolering i 2-lags rustfrit stål. Flaskens varme indhold forbliver varmt i op til 12 timer, mens kolde drikke forbliver sådan i op 24 timer. Flasken er forsynet med et solidt skruelåg, der lukker helt tæt. Låget er desuden forsynet med en kraftig D-ring, der gør flasken nem at bære.
249 KR.
→ Leatherman Signal er et multi-tool udstyret med et bredt udvalg af værktøjer, der bl.a. har fokus på nødoverlevelsesfunktioner. Det omfatter en tang, nødfløjte, knivblade, diamantsliber, sav, fil, lineal, nøglering, karabin, tændstål og meget mere. Uanset om du skal bygge et læ, tænde bål eller reparere udstyr, har Signal alt, du har brug for. Den er lavet af rustfrit stål og har en kompakt og robust konstruktion.
1.349 KR.
→ Let, lækker og varmså enkelt kan dunjakken fra Mammut beskrives. Jakken er lavet i ultralet slidstærkt ripstop nylon og består af gåsedun med en fyldkraft på 900 cuin. Fyldet er klogt placeret på steder, der kræver ekstra forstærkning, hvilket holder dig varm selv under fugtige forhold. Brug jakken som mellemlag eller yderlag i koldt, tørt vejr. Den kan pakkes ned til en lille størrelse og vejer kun 247 gram.
2.999 KR.
→ Adler Classic Scout er let håndøkse, der er velegnet til vandreture, spejder- og lejrbrug. Med et øksehoved på 300 gram og et skaft på 30 cm har øksen har en god størrelse, der gør den velegnet til let brændehugning og sankning. Øksen har også en fin størrelse til mindre spejdere, der skal lære at håndtere en økse. Øksen er produceret i Tyskland og har et øksehoved i C60 stål. Skaftet er fremstillet i asketræ.
499 KR.
→ En nye serie af spejder t-shirts er landet i Spejder Sport. T-shirten fås i to farver og er fremstillet i økologisk og Fairtrade-certificeret bomuld. Logoet på front er inspireret af den traditionelle spejderhilsen, mens der på det ene ærme er trykt “SPEJDER”. Trykt er vandbaseret og fri for ftalater og PVC. T-shirten er perfekt at trække over hovedet, når du vil vise verden, hvad du bruger din fritid på.
169 KR.
KURSUS
Netværksmøde for gruppeforpersoner
29. FEBRUAR KL. 17.30—21.00
→ Netværksmøde for forpersoner om rekruttering.
ADVENTURESPEJD (LIGA)
Arcusløbet
1.—3. MARTS
→ Tag på årets Arcusløb 1. weekend af marts!
ONLINE LØB
KlanTours x iScout 2024
2. MARTS KL. 17.30—23.30
→ Kreativitet, holdånd og internet er de tre hovedingredienser i årets online spejderløb!
KURSUS
Kassererkursus i Vojens
9. MARTS KL. 09.00—16.00
→ Kursustilbuddet er til økonomiansvarlige i alle enheder under Det Danske Spejderkorps, der ønsker et dybere kendskab regnskabsdelen i Medlemsservice - både for helt nye, men også for mere rutinerede, der gerne vil have en genopfriskning.
KURSUS
Spejdermetoden
11. MARTS KL. 18.00—21.00
→ Er du også i tvivl om hvad Spejdermetoden er? Hvad der adskiller spejdergruppen fra en naturklub? Så kig forbi vores spejdermetode-workshop, hvor du lærer, hvad vi gør, og hvorfor vi gør som vi gør.
KURSUS
Lær børn at skabe mere vild natur
12. MARTS KL. 16.30—20.00
→ Kom med når Vilde Rødder inviterer til gratis kursus i Silkeborg, hvor du lærer at engagere børn i alderen 6-12 år i at skabe mere vild natur i deres dagligdag.
ADVENTURESPEJD (LIGA)
Apokalypseløbet 2024
15.—17. MARTS
→ Tag på årets Apokalypseløb i 3. weekend af marts!
KURSUS
Det gode spejdermøde/ lege og pædagogik (Holmen)
20. MARTS KL. 17.00—20.15
→ Synes du også nogle gange, at det kan være svært at finde på gode lege, der kan inkludere alle typer af børn i din gren?
PÅSKEKURSER
23.—30. MARTS
→ Hver påske samles ca. 300 tropsspejdere på Forlev Spejdercenter for at blive udfordret, udforske nye afkroge af sig selv og deres patrulje samt møde en masse andre lige så nysgerrige og seje unge.
PÅSKEKURSER
24.—30. MARTS
→ Tag på påskekursus på Toggerbo spejdercenter i Mols Bjerge!
FOKUSKURSER
2024
27. MARTS—01. APRIL
→ Få praktisk erfaring til ture i vildmark og fjeld.
UNGDOMSKURSER
PLUS Peiko 2024
27.—31. MARTS
→ Træt af at stå for aktiviteter frem for at deltage i dem? Savner du de fede spejderoplevelser og seniorlivet?
PÅSKEKURSER
Egemosen Påskekursus
28. MARTS—1. APRIL
→ Kom på Påskekursus med andre unge!
KURSUS VITal
13. APRIL
→ Er du nysgerrig på ny viden, inspiration og værktøjer til at lave endnu federe kurser? Så er VITal noget for dig!
UDDANNELSESMARKEDER
Gå ikke over sporet, der kommer tog!
20.—21. APRIL
→ Tag med på en ny form for uddannelsesmarked, hvor vi guider dig i din spejderrejse.
Foråret byder på en masse spændende, lærerige og sjove arrangementer, løb og kurser. Få et overblik her og læs mere om de enkelte arrangementer på dds.dk/kalender.
KURSUS
Det gode spejdermøde/ Snitte og knivbevis (Holmen)
1. MAJ KL. 17.00—20.15
→ Kom og vær med til en hyggelig aften på Spejdercenter Holmen, hvor vi skal snitte forskellige emner og finde ud af, hvordan vi laver de bedste spejdermøder.
FOKUSKURSER
Sommerfjeldkursus 2024
3.—5. MAJ OG UGE 26 (BEGGE WEEKENDER INKLUSIV)
→ For dig, der vil erobre det skandinaviske sommerfjeld! Sommerfjeldkurset lærer dig at planlægge, lede og gennemføre en ugetur i fjeldet med ligesindede.
FOKUSKURSER
Skovmandskursus 2024
3.—5. MAJ
→ Elsker du friluftsliv, og er du klar på at lære nyttige færdigheder, så du kan færdes i den skandinaviske natur?
EVENTS OG LEJRE
Fjeldvandring i Norge 2024
8.—12. MAJ
→ Vandring i Telemarkens fjelde!
KURSUS
Kursus for ledertrænere
8.—12. MAJ
→ Er du klar til at udvikle dig som ledertræner, og modtage din tredje Gilwellperle?
LEDERKURSUS
Ledelse i praksis 2024
8.—12. MAJ
→ Fællesskab og Spejdermetoden? Indsigt i ledelse og nyt syn på dig selv? Jep, vi tænkte nok, at det var det, du ledte efter!
EVENTS OG LEJRE
Landspatruljeturnering
9.—12. MAJ
→ I Kristi Himmelfartsferien 2024 afholdes der på Stevninghus Spejdercenter Landspatruljeturnering for alle tropsspejdere i Det Danske Spejderkorps.
FOKUSKURSER
Kano- og Vildmarkskursus (IPP) 2024
17.—20. MAJ
→ Kano- & Vildmarkskurset giver de grundlæggende færdigheder for sikker kanosejlads i vildmarken.
EVENTS OG LEJRE
6. JUNI
→ Kom ud og få inspiration til nye og anderledes spejderaktiviteter for alle aldersgrupper og sejlerfaring.
På dds.dk/aktiviteter finder du over 700 aktiviteter til næste møde, tur eller lejr. Her er tre af dem.
Skraldekunst
Fremstil en masse flot skraldekunst og hold en kunstudstilling med alle kunstværkerne.
SÅDAN GØR DU
Skraldekunst laves selvfølgelig af affald. I kan for eksempel lave:
• Malerier malet på kasserede plader af træ, plast, pap, indpakningspapir eller bagsiden af sedler.
• Collager af affaldspapir - fx gamle ugeblade og emballage eller måske stofrester.
• Skulpturer bygget af haveaffald, brugte dåser, gamle ledninger, plastikdunke og gammel snor.
MATERIALER
• Affald, plastdunke, papruller fra WC-papir/køkkenrulle
• Knive
• Sakse
• Tape
• Maling og pensler
• Lim eller limpistol
I kan invitere spejdernes familier til en festlig fernisering!
Forhindringsbane-møde
En forhindringsbane er en genial aktivitet til at tænke kreativt, samarbejde, finde løsninger – og ikke mindst få varmen! Her er fem forslag til fede forhindringer.
SVÆVENDE STOL
En høj trefod, hvor der fra toppen hænger et tov med en kort rafte i. Spejderne snurres rundt, så de er rundtossede, når de starter forhindringsbanen.
KRAVLE UNDER SNOREN
Snoren placeres ca. 60 cm over jorden i et raftestativ. Her skal spejderne kravle under uden at røre. Hvis spejderne er lidt ældre, kan I også lave et spindelvæv af sisal, hvor spejderne skal hjælpe hinanden igennem uden at røre snoren. Hvert hul i vævet må kun bruges én gang!
GÅ I BILDÆK
Otte bildæk lægges forskudt på jorden, og spejderne skal gå fra hul til hul.
VIPPEBOM
To rafter bindes parallelt sammen og lægges over en tønde, som er lagt i et raftestativ, så den ikke ruller. Der lægges evt. et bildæk under hver ende. Spejderne skal gå fra den ene af rafterne, over tønden, og til den anden ende.
GÅ PÅ RAFTE
En rafte lægges i to slappe stykker tov, som hver er bundet mellem to pæle. Spejderne balancerer fra den ene ende til den anden.
Husk at tænke på sikkerhed undervejs!
SÅDAN GØR DU
• Start med at tage i naturen og find det helt rigtige materiale, du vil snitte dit bestik i.
• Snit to sider af din runde pind eller træblok, så du har et relativt tyndt og fladt stykke træ.
• Tegn dit bestik på en af de flade sider.
• Snit dit bestik i træet – det er lettest, hvis du snitter det firkantet og så sliber det rundt i kanterne. Pas på dine fingre!
• Lav din egne mønstre på bestikket og sæt snor eller andet praktisk i, så du kan sætte det sammen.
• Sørg for at vælge en træolie, som ikke er giftig at tage i munden, og som kan tåle sæbe og vand.
MATERIALER
• Naturmaterialer til bestik
• En snittekniv pr. spejder og/eller fil
• Snor
• Sandpapir korn 120
• Olie
Du kan snitte dine egne mønstre på bestikket!
