SpejderSnus #39

Page 8

SPEJDERSNUS 08

Hvorfor skaber vi venskaber? Noget af det bedste, vi mennesker skaber, er venskaber. Vi tænker måske ikke så ofte over det, men at have en rigtig god ven betyder utrolig meget for vores hverdag. Men hvorfor har vi egentlig brug for venner? Og hvordan skaber vi venskaber? Det har SpejderSnus undersøgt nærmere! TEKST THEA GOMMESEN FOTO JAN VESTERGA ARD OG GUSTAV UTKE KAUMAN

enskaber går vildt langt tilbage i tiden. Helt tilbage i stenalderen befandt mennesker sig oftest i grupper. Dengang søgte man andre mennesker for at overleve - ja faktisk mener mange, at mennesker på det tidspunkt ikke kunne overleve uden hinanden. Dengang ville stenalderfolket gerne føle, at de hørte til nogen og havde nogen at være sammen med. Det samme sker i dag, når vi leder efter nye venner. En ven gør os glade og hjælper os, når vi er triste. Samtidig er vores venner med til at skabe dem, vi er, og undersøgelser viser, at venner faktisk forlænger vores liv.

Hvordan skabes venskabet? Men det er ikke altid nemt at få rigtig gode venner. Faktisk viser et studie, at når du har fundet én, du gerne vil være venner med, så skal I bruge minimum 200 timer sammen, før I kan mærke, at I er rigtig gode og tætte venner. Det svarer til at være sammen med én i 8 og et halvt døgn - uden at sove! Flere undersøgelser viser også, at praktiske ting binder os sammen. Måske er det også derfor, at du ofte hurtigt får megagode, nye venner på en spejderlejr for her skal I lave mad og bygge lejr sammen. Hjernen indstiller sig altså på, at når I skal lave praktiske ting sammen, skal I også være venner.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.