Wide #2

børn & unge gear INTERVIEW viden Debat Ledelse kalender

Wide

GEAR

Kæmpe guide til vinterens vandrestøvler

Magasinet om outdoor & ledelse

ledelse

oktober 2012

BØRN MED ADHD foto

Højdesyge laviner og isøkser bag om solaris

Sådan får du de andre til at lytte Interview med formanden for DSU, Camilla Schwalbe

mod, kulde

og isøkser mød danmarks

bedste

bjergbestiger Kristoffer Szilas

INDHOLD

Kolofon Wide er et lederblad udgivet af Det Danske Spejderkorps.

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50

12 Forsidefoto Kristoffer Szilas finder eventyret i bjergene. Her under førstebestigningen af bjerget Ren Zhong Feng i Kina.

Foto: Kristoffer Szilas

26

30

34

16

Redaktion Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. redaktør) Peter K. Maul, pkm@dds.dk (assisterende redaktør) Marie Torp Christensen (redaktør) Malin Nanna Dahl (redigerende journalist) Anne Birgitte Jerichau Clausen (redigerende journalist) Henrik Christoffersen (redigerende journalist) Malin Sofie Winje Præstiin (redigerende journalist) Layout: Aller Client Publishing Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 12.950 Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret.

12

4 Noter + nyheder Korpsrådsmøde, outdoor-film, Spejderwizzer og meget mere.

10 Efter Spejdernes Lejr Sådan bygger I videre på gejsten.

12 Interview med Kristoffer Szilas Wide har mødt Danmarks bedste bjergbestiger.

15 Pas på ordene Sproget er vigtigt for vores motivation.

Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk.

16 Fotorapportage WIDE er gået bag om Solaris.

20 TEMA: ADHD 15-årige Lars har ADHD. Han fandt roen til spejder.

24 WOOP APP OG DIG: Sådan bruger du spejdernes nye app.

26 Internationalt spejd Bag forkortelserne: WOSM og WAGGGS.

30 Gear Sådan finder du dine næste støvler.

33 Gear NEWS 34 Portræt af Camilla Schwalbe Formanden for DSU er ambitiøs og stædig.

36 Muggen på Camilla Schwalbe.

Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i DDS-sammenhænge.

Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Redaktionen redaktionen@spejder.dk DDS generelt: info@dds.dk

38 Kalender 28 Inspiration Aktiviteter til minispejdere.

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

www spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

2 WIDE • oktober 2012

( leder )

Er eventyr kun for de ældste?

300 spejdere, en færge mod Afrika kapret af pirater og en storstilet evakuering i redningsflåder. Sådan kan en af de mange oplevelser på årets Solarisløb meget kort opsummeres. En kæmpe oplevelse – et eventyr – for deltagerne og formentlig sådanne oplevelser mange tænker på, når Adventurespejd skal defineres.

Oversætter vi ordet Adventurespejd til dansk, får vi ordet ”Eventyrspejd”, frit fortolket til spejderarbejde med et element af eventyr. Men er Adventurespejd egentlig så meget anderledes end dét, vi gør i forvejen? Lægger vi ikke i forvejen et eventyr ned over vores spejderaktiviteter for at gøre knob og knuder mere spiselige for de små og for at retfærdiggøre, at vi maler os kulsorte i hovedet og synger ”Afrika, Afrika”, fordi vi har tema om Afrika?

Definerer vi, at det hele handler om eventyret, så bliver det vel egentlig lige meget, om din færge bliver kapret af pirater, som det skete for deltagerne på Solaris, eller om du som 8-årig mini-spejder drager ud i skoven for at redde Boblekongens tyggegummi-slot.

Begge dele er eventyr, blot på forskellige niveauer.

I dette nummer af Wide kan du se billeder og læse om dette års Solarisløb, hvor en redningsflåde blev kapret af somaliske pirater. Men du kan også læse om, hvordan minispejderne får mest ud af deres møder og blive inspireret til, hvordan du gør deres tirsdag aften til et eventyr.

Til det indledende spørgsmål findes der formentlig lige så mange svar, som der findes spejdere i Danmark. Begrebet AdventureSpejd er ganske simpelt aldrig blevet beskrevet og endeligt defineret – endnu.

Men som du også kan læse i dette nummer, så er dette års korpsrådsmøde lige på trapperne, det banker på, og årets tema er debat. Og når vi spørger dig, om Adventurespejd kun er for de ældste, eller hvordan det defineres, så kan du, i bedste spejderlovenstil med respekt for alles holdninger, debattere det på Korpsrådsmødet. For er der egentlig noget, som kun er for de ældste? Altså bortset fra Wide.

Redaktionen

Henrik og Marie, Wide-redaktionen

Marie Torp Christensen (redaktør)

Anne Birgitte Jerichau Clausen (redigerende journalist)

Nanna Amalie Dahl (redigerende journalist)

Henrik Christoffersen (redigerende journalist)

Malin Sofie Winje Præstiin (redigerende journalist)

oktober 2012 • WIDE 3

Noter

nyheder

spejderwizzer

spø rgsm ål 1 Geograf i

I hvilket land ligger verdens andet højeste bjerg, K2?

spø rgsm ål 2 Spe jde rhi stor ie

Har der været spejdere på månen?

spø rgsm ål 3 Nat ur

Er en stålorm en slange?

Syret band giver dig fuglekender-færdigheder!

Det elektronisk-ornitologiske band ”Dans og lær” mixer dansabel musik med fuglestemmer. Efter et par timers Dans og lær, kommer du aldrig igen i tvivl om, hvordan en skade eller en grønirisk lyder, næste gang du er i skoven!

Tjek ”Dans og lær” ud på dansoglaer.dk eller find dem på Spotify.

spø rgsm ål 4 Adv ent ure spe jd

Hvor startede årets Solarisløb?

spø rgsm ål 5 Adm inistrat ionssp ejd

Hvor ligger Korpskontoret egentlig?

SVAR // 1: Pakistan. // 2: Ja, 11 ud af de 12, der har gået på månen, var spejdere. // 3: Nej, det er en øgle. // 4: Esbjerg. // 5: Holmen (København).

4 WIDE • oktober 2012

Nye inspirerende hæfter ’Attraktive aktiviteter’ hedder DDS Programs tre nye hæfter målrettet mikro-, mini- og juniorledere. Hæfterne rummer både færdigpakkede ’Plug-and-Play’-forløb samt spændende viden om, hvad spejderne i de forskellige aldersgrupper kan, og hvad der rykker for dem. Hæfterne er trykt på vandtæt stenpapir, så de stadigvæk er læsbare efter et regnfuldt møde. Du kan også hente dem på dds.dk/aktiviteter.

Mere end bare snak Korpsrådsmødet er selvfølgelig mere end bare snak.

Der bliver som altid tryk på det sociale, når mere end 700 spejdervenner mødes på Fyn og giver den gas med fællesaktiviteter, morgenmadshygge og masser af socialt samvær!

Hvad skal du egentlig i november?

Dumt spørgsmål. Du skal selvfølgelig med på årets korpsrådsmøde. Ligesom de forrige år er det Vingstedcentret på Fyn, der danner ramme om en af de største årlige begivenheder i Det Danske Spejderkorps, når vi d. 10.-11. november mødes for at sætte spot på korpsets fremtid.

Sæt spot på fremtiden - ordene er i spil På årets korpsrådsmøde er ordene i spil, og der

er fokus på den gode debat. Vi stiller skarpt på at finde de gode løsninger og på at blive klogere hver især, inden vi på næste års korpsrådsmøde skal træffe beslutninger og lægge en ny udviklingsplan.

Derfor skal du med: L ærerige workshops I nspirerende oplægsholdere fra andre ungdomsorganisationer S pændende debatter S pejdervenner fra hele Danmark Korpsrådsmødet er en fed spejderweekend, du absolut ikke vil gå glip af.

Læs mere på dds.dk/korpsraad2012

Digital skattekiste af brugt gear Fortjener din gamle spritbrænder en bedre tilværelse end i kælderen, eller står du og mangler en skaljakke til vinterens ture? Facebook-gruppen ”Frilufts Loppemarked” er et sandt slaraffenland for gearentusiaster, der ikke har noget imod, at deres nyeste Trangia allerede har fået et par skrammer, eller at det næste sæt klatresko allerede er klatret til. Konceptet er meget simpelt: Bliv medlem af gruppen, upload et billede af det gamle gear, du gerne vil sælge, eller se, hvad de mere end 2.000 medlemmer af gruppen sætter til salg.

Foto: Anders Kongsted

På Korpsrådsmødet kan du forbedre dine evner som formidler i det såkaldte “Teknikrum”. Her vil der være fede oplæg og workshops om bl.a.: Hvordan man tager ordet Retorik og argumentation Hvordan du kommunikerer dit budskab klart

Foto: Søren Friberg

Forbedr dine færdigheder

” Vi skal ikke undervurdere de unge.

De vil gerne være sammen, engagere sig og være udendørs.

Vi har heldigvis stadig en stærk spejderbevægelse. Danmark kan ikke fungere som det land, vi holder af, hvis vi ikke har en stærk frivillighedskultur, og spejderbevægelsen er en af de fremmeste bevægelser i dansk frivillighedskultur.”

– Helle ThorningSchmidt under sit besøg på Spejdernes Lejr.

oktober 2012 • WIDE 5

Noter

nyheder

37.334

Så mange spejdere deltog på Spejdernes Lejr, hvor ca. 4000 af dem var internationale spejdere. Skulle de alle med det samme IC3-tog, ville det være over 15 kilometer langt.

Guide til overnatning i det fri Bogen ”Overnatning i det fri” viser dig vej til over 1.000 primitive overnatningssteder i Danmark og er en stor hjælp til hejken, cykelferien eller kanoturen.

Ikke mindst når efterårets vejr stiller større krav til overdækning.

Sidste udgave er fra maj, og det er bl.a. Friluftsrådet, der står bag bogen. Bogen fås for 139 kr. i Spejder Sport. nR 2. 2012

test // gear // nyheder // interviews

dit spejdermagasin NØRD

Kort, Kompas og smartphones Bliv klog på navigation

GeaR

fede spejdergadgets

foto

hvor er du?

FotorEportag Fra SpEjdErn E ES lEjr maD

tørt, tris og Klamt t En ugE på logan-Brød

StoRt tema om UDvikliNG!

Johanne schmidt-niel sen “Jeg vil gerne være bedre til at lave bål!”

styrtede, cykl og sejrede ede Lasse norman vandt guLd tiL oL GoDe RåD æmdfLdfmbadftil Din ejwsLjknaksng gbLæLgbæfb

Nyt Track og Spejdersnus Magasinerne for de yngre spejdere, Track og Spejdersnus, har fået nyt, flot design og masser af nye koncepter. Tjek dem ud i hytten, før dine spejdere hiver dem med hjem.

6 WIDE • oktober 2012

Verdens hårdeste adventureløb Føltes årets Solarisløb lidt for let? Synes du, Alligatorløbets halvtreds kilometer er alt for få?

Så tjek ”Patagonian Expedition Race” ud. Adventureløbet, der foregår i Patagoniens vildnis i Sydamerika, bliver ofte kaldt verdens hårdeste. Og ikke uden grund. Deltagerne skal på ca. ti dage tilbagelægge mellem 600-1000 kilometer gennem sumpede moser, kæmpe gletsjere og ultrakuperet terræn uden stier. Løbet foregår til fods, på mountainbike og i kajak.

Læs mere på patagonianexpeditionrace.com

De fem vildeste “based-on-a-true-story”

outdoor-film

Foto: Ulrik M. Eriksen

1. 127 Hours Danny Boyle præsterer på 96 minutter en klaustrofobisk tour-de-force i, hvorfor det er godt altid at have sin dolk nyslebet.

Undgå den: Hvis urin fra drikkedunk og selvamputation ikke er dig.

Wide har spurgt spejdercheferne Morten og Marianne om Spejdernes Lejr, og hvornår de tror, vi skal på stor lejr igen.

Tre hurtige til spejdercheferne: 1. Var lejren en succes for Det Danske Spejderkorps? ”Ja, vi synes, lejren var en kæmpe succes. Ikke bare for Det Danske Spejderkorps, men for hele spejderarbejdet i Danmark. Den var en succes for alle de børn og unge, der fik kæmpe oplevelser og nye venskaber med hjem. Den var en succes for alle de grupper, der lykkedes med at skabe lokal synlighed omkring spejderarbejdet, hvad enten det var gennem en spalte i avisen eller et besøg af borgmesteren. Og så var lejren en kæmpe succes for alle de frivillige, der har givet så meget både op til, under og efter lejren, og som skabte rammerne for en fantastisk spejderstemning.”

2. Skal vi på stor lejr i 2014? ”De store lejre byder på nogle af de største spejderoplevelser, men vi må samtidig erkende, at de tager enormt mange kræfter, timer og ressourcer at planlægge og afholde. Man plejer at sige, at en stor lejr tager tre år at planlægge, og derfor tror vi også, at en stor lejr først er realistisk i 2016. Mange DDS’ere har knoklet fantastisk hårdt for at skabe den her lejr, og de vil nok give os ret i, at de store lejre kræver hårdt arbejde i flere år, samtidig med de trækker rigtigt mange ressourcer i vores daglige arbejde.

Så nej, det er nok ikke realistisk med en stor lejr i 2014.”

3. Gentager vi succesen med fælles korpslejre? ”Lige nu venter der først og fremmest et stort arbejde med at evaluere Spejdernes Lejr. Samtidig skal vi bruge efteråret på dialog og afdækning af lejrens betydning i forhold til at styrke spejderne og gruppernes udvikling. For det helt centrale er, at vi skal have de lejre, der er bedst for gruppernes arbejde med at udvikle spejderne. Vi har med den fælles lejr eksempelvis oplevet aktiviteter og ekstern profilering af gruppernes arbejde i en liga, som vi ikke har kunnet skabe selv. Men det er den afdækning, vi er midt i. Det vigtigste er, at vi bruger vores kræfter på den måde, der styrker og støtter gruppernes arbejde med at udvikle spejderne bedst muligt.”

2. Into the Wild Gribende autentisk film om den unge Christopher McCandles, der opgiver sit almindelige liv for at rejse alene rundt i USA, og til sidst ender i Alaska. Danskerne Thure Lindhardt og Signe Egholm Olsen spiller i øvrigt et dansk par i filmen.

Undgå den: Hvis du ikke kan klare tanken om at leve af rødder i Alaska.

3. Nordwand En tysk nyklassiker om bjergbestigerne Toni Kurz og Andreas Hinterstoisser, der i 1930’erne forgæves forsøgte at bestige Eiger-bjerget i alperne.

Undgå den: Hvis forfrysninger og ulykkelig kærlighed er en for stærk cocktail.

4. Touching the Void De fleste ulykker sker på vejen ned.

Sådan er det også i ”Touching the void”, hvor to britiske bjergbestigere mildest talt får problemer under en nedstigning på et bjerg i Peru.

Undgå den: Hvis du gerne ser dig fri for benbrud og klaustrofobisk kravlen under en gletsjer.

5. Syv år i Tibet Historien om den tyske bjergbestiger Heinrich Harrer, der bliver venner med Dalai Lama.

Undgå den: Hvis du allerede har set den syv gange.

I 127 Hours fanges Aron Ralston (spillet af James Franco) under en klippeblok og må gøre alternativ brug af sit multi-tool.

oktober 2012 • WIDE 7

G P S : 56,40 N 8,57 E

Afslutning 30.000 spejdere gør klar til at afslutte Spejdernes Lejr med maner. Spejderne kunne se frem til et kæmpe afslutningsshow med bl.a. Alphabeat, De Sorte Spejdere og et kæmpe fyrværkerishow.

Foto: Mads Danquah

8 WIDE • oktober 2012

( snap )

oktober 2012 • WIDE 9

( efter lejren )

BYG VIDERE PÅ GEJSTEN De sidste rafter er lagt ned, flaget vajer ikke længere over Holstebro, og spejderhverdagen er begyndt igen. Wide har spurgt Leon Träger, udviklingskonsulent i Det Danske Spejderkorps, hvad man gør for, at det ikke bliver en flad fornemmelse at mødes tirsdag aften i hytten, kun 30 spejdere og tre ledere.

Tekst: Marie Torp Christensen Foto: Heine Dransfeldt, Morten Clausen, Jon Kristensen, Lars Blomgren Andersen og Frederik Andreas Jørgensen.

S

olen brænder. Det er varmt, og det bliver ikke mindre varmt af, at maden skal laves over bål. Spejderne er røde i kinderne efter dagens sol, og de er trætte – men glade. I bussen på vej hjem sover de alle sammen og vågner op til deres forældre, som de begejstret fortæller om alt, hvad de oplevede. Det er ved at være et par måneder siden. Det er nu, at spejderarbejdet skal gøres i grupperne, så der er spejdere at tage med på sommerlejr til næste år. Men hvordan undgår man, at det ikke er en lidt flad fornemmelse som leder? Ifølge Leon Träger, der er udviklingskonsulent i Det Danske Spejderkorps, er der tre ting, vi skal huske i post-lejr-fasen.

Anerkendelse, de gode historier, og de nye ideer:

“ Det er vigtigt, I tager lidt tid til at anerkende hinandens arbejde.”

– Leon Träger

“Det er vigtigt for gejsten, at I i gruppen genoplever inspirationen og suset fra lejren.”

Sæt nye, gode mål Ifølge Leon Träger skal man bruge de gode oplevelser fra Spejdernes Lejr som afsæt for nye, store oplevelser for gruppen: Find sammen om fælles aktiviteter med jeres nabogrupper fra lejren.

Planlæg en udlandstur – måske til international lejr.

Brug inspirationen fra de store aktiviteter på lejren til at lave jeres egne.

GENTAGELSER SKABER RO OMKRING STARTEN

D

Mads Wraa Hyttel, gruppeleder i 2. Højbjerg Gruppe

10 WIDE • oktober 2012

et er et lagkageløb for minierne.

Det er en gruppetur, hvor seniorerne har planlagt store dele, og det er en oprykning, som troppen har planlagt. Blandt andet. I 2. Højbjerg Gruppe uden for Aarhus kender de til, at lederne kan være slidte efter en lejr. Og derfor tager de hensyn. ”Der skal være styr på biksen. Både før, under og efter en stor lejr,” sådan beskriver Mads Wraa Hyttel, der er gruppeleder i 2. Højbjerg Gruppe det. Og han uddyber med, at der selvfølgelig skal planlægges en hel masse inden, at spejderne kommer afsted. Når lejren kører, så er det vigtigt, at der er styr på, hvem i ledergruppen, som gør hvad. Og i 2. Højbjerg Gruppe er der

også styr på, hvad der skal ske, når lejren er slut. ”Vi ved af erfaring, at lederne kan være trætte efter en sommerlejr,” fortæller Mads Wraa Hyttel.

Meningsfulde traditioner mod træthed I starten af september er gruppen på den årlige gruppetur. ”Turen bliver planlagt centralt. Det er her, vi træder i karakter som gruppeledelse. Så det eneste, vores ledere skal lave lige efter sommerferien, er en halvårsplan,” fortæller Mads Wraa Hyttel. I gruppen har de basismøder for grenene, som bliver gentaget hvert år. ”Når man gør rutinerne til meningsfulde traditioner, så stiller spejderne ikke helt så mange spørgsmål,” siger Mads Wraa Hyttel.

Brug de nye ideer til at sætte fælles mål På en stor lejr som 2012-lejren er der en konstant strøm af input og store oplevelser, så man som leder ofte inspireres til nye ideer og aktiviteter, som kan bruges hjemme i gruppen. Men netop fordi der på lejrene hele tiden sker så meget, kan det være svært at holde fast i ideerne og nå at reflektere over dem, og når man er tilbage i spejderhverdagen, har de ofte forputtet sig. Derfor skal man ifølge Leon Träger afsætte tid til at genopleve inspirationen: ”Tænk tilbage på de øjeblikke, der virkelig inspirerede jer.

Og stil jer selv spørgsmålet: ’Hvad skal der til for, at vores gruppe arbejder i den retning?’ Prøv at finde frem til, hvad det var, som var inspirerende ved netop den aktivitet, det natløb, den måde at bygge lejr eller lave mad over bål på. Og så prøv at se, hvordan I kan tilpasse det til jeres arbejde i gruppen.”

( post-lejren) Leon Träger Udviklingskonsulent i Det Danske Spejderkorps, hvor han løser opgaver i samarbejde med grupper og divisioner.

Hjælper især med at lave inspirerende fælles målsætninger, skabe godt samarbejde mellem ledere, få mere kvalitet i bestyrelsesarbejdet og tiltrække flere ledere og spejdere til grupperne.

Den gode historie De historier, som spejderne har fortalt til deres forældre, lærere og venner, må ikke gå i glemmebogen. De gode historier er med til at holde gejsten oppe, og når alle er med på ”Kan I huske, at vi var på The Moment på 2012 og fik en tredjeplads?”, giver det sammenhold. Ifølge Leon Träger er det vigtigt, at historierne bliver genfortalt flere gange. Det kunne være ved en billedaften med forældrene. Eller ved at lægge nogle af de gode billeder og historier ud på gruppens hjemmeside. ”Og så skal man ikke glemme, at Spejdernes Lejr har genereret enormt meget positiv opmærksomhed omkring både spejderne generelt, men også omkring de enkelte spejdergrupper. Der er derfor en hel unik mulighed for at gøre den store fortælling om Spejdernes Lejr til en del af jeres egen fortælling om gruppen.”

Anerkendelse Det er en kraftpræstation at tage hele gruppen med på lejr. Der er patruljekasser, som skal pakkes, tilmeldinger, der skal registreres, transport og aktiviteter skal bestilles. Og det er kun en lille del af forarbejdet. Derfor er det vigtigt, at gruppen anerkender den store indsats, som har ligget både forud for, under og efter lejren. ”Lederne skal være stolte af alt det, de har været med til at skabe. Og I skal huske at sætte ord på det i gruppen, som en del af en positiv evaluering,” fortæller Leon Träger. ”Når man kommer hjem fra lejren, bliver fokus hurtigt på at koordinere næste møde osv., men det er vigtigt, I tager lidt tid til at anerkende hinandens arbejde og snakke om alle de ting, der lykkedes.” oktober 2012 • WIDE 11

( eventyr )

Mod, kulde

og isøkser Han er Danmarks ubestridte isøkse-betvinger, er blevet revet med af fire laviner og har opkaldt et bjerg i Kirgisistan efter sin forlovede.

Mød Danmarks bedste bjergbestiger, Kristoffer Szilas.

Tekst: Peter Kondrup Maul Foto: Martin Paldan, Rafal Andronowski og Erik Schnack

5820 m

skyder Ren Zhong Feng sig op fra den vestkinesiske undergrund. I årtusinder har bjerget stået der, stejlt og snedækket, men det er kun få timer siden, at Kristoffer Szilas og hans makker Martin som de første nogensinde har sat fod på dets top. Nu mangler de bare at komme ned igen.

Martin fører an i mørket langs den isede klipperyg, og selvom der ikke er mere end tredive meter reb imellem dem, kan Kristoffer i mørket kun ane det svage skær fra sin makkers pandelampe. Martin stopper op for at placere en isskrue, der kan fungere som midlertidig sikkerhed på det mørke bjerg. Og så sker det. Et kraftigt vindstød skubber Martin bagover og sender ham tumlende baglæns ned ad bjerget. Kristoffer hører kun et hult råb og når lige at opfange pandelampens svage lys opbygge fart på vej ned ad den spejlblanke væg. Men det er nok. Instinktivt kaster han sig ud på den anden side af bjergkammen for at redde sig selv og sin makker. Med et ryk bremser rebet deres fælles fald, og som sam12 WIDE • oktober 2012

“ Det virker selvfølgelig sindssygt at fortsætte med det, når det har været tæt på så mange gange. Men jeg tror, oplevelserne gør en mere robust og giver en vigtig erfaring.” menbundne sko om en telefonledning hænger de to klatrere på hver deres side af bjerget.

Man ville tro, at det ville få en til at vælge en anden hobby. Skak. Eller måske modelfly.

Men da jeg tre år efter bestigningen af Ren Zhong Feng møder Kristoffer Szilas på hans ph.d. kontor på Geologisk Institut i København, langt væk fra Himalayas bidende kulde, er han allerede begyndt at pakke til sommerens tur til Peru. Det brede ansigt sprækker i et grin, da jeg spørger, om oplevelsen på Ren Zhong Feng var dengang, det var tættest på at gå galt: “Nej, jeg har været ved at kradse af så mange gange, at jeg ikke engang har tal på det. Det virker selvfølgelig sindssygt at fortsætte med det, når det har været tæt på så

Kristoffer Szilas og hans makker Martin Ploug var i 2009 de første på toppen af bjerget Ren Zhong Feng i Kina. Bestigningen tog dem i alt seks dage.

Kristoffer Szilas giver den gas på en teknisk svær “mixrute” - en klatrerute, der både byder på is og klippe og forceres med isøkser.

Profil: Navn: Kristoffer Szilas Født: 1982 Job: Ph.d. ved Geologisk Institut Fritid: Bjergbestiger.

Web: kristofferszilas.com

mange gange. Men jeg tror, oplevelserne gør en mere robust og giver en vigtig erfaring med til næste gang.”

Og erfaring er ikke noget, den 30-årige Kristoffer umiddelbart synes at skorte på. Med vovede bestigninger fra Alaska til Himalaya har den unge alpinist sat nye standarder for dansk bjergbestigning. Den første store oplevelse i bjergene fik han som 16-årig. I stedet for at bruge konfirmationspengene på et minianlæg eller en ny cykel, købte Kristoffer en flybillet til Tanzania, hvor storebroren arbejdede. En uge havde hans bror ikke så meget tid og sendte derfor Kristoffer med en pakkerejse op på Kilimanjaro. “Det var en budgettur, og der var ingen tid til at akklimatisere. Jeg gik hele natten med voldsom højdesyge og passerede flere granvoksne mænd, der grædende måtte vende om, fordi de ikke kunne klare presset.” Da Kristoffer endelig nåede toppen og så solen stå op over skyerne, glemte han

Tjek isøkserne i aktion På facebook.com/wide kan du se en video af Kristoffer Szilas klatre op ad en 45 graders overhængende klippevæg med isøkser.

til gengæld alt om hovedpine, kvalme og ømme ben: “Den oplevelse opvejede alt, hvad jeg havde gennemgået for at nå derop. Den tændte min interesse for bjergbestigning.”

Tilbage i Danmark begyndte Kristoffer at træne og opbygge erfaring til at komme ud i bjergene. Klatrevæg blev til klippevæg, klippe blev til is, og for hver tur til Sverige, Norge eller Alperne steppede Kristoffer gradvist udfordringerne op. Ni år tog det, før Kristoffer følte sig klar til sin første egentlige ekspedition.

“Min tilgang til bjergbestigning har altid været rationel og struktureret. Derfor har jeg bevidst bygget niveauet trinvist op, så jeg ikke pludselig har befundet mig i en situation, jeg ikke selv kunne håndtere.”

Målet for Kristoffer har hele tiden været at kunne klare sig selv i bjergene. Selv på toppe, som ingen tidligere har klatret. Uden backup, guider eller sherpaer. Være derude, oktober 2012 • WIDE 13

( eventyr ) Kristoffer Szilas om sine fem største oplevelser i bjergene: (1) At krydse Jotunheimen alene på min første vinterfjeldtur nogensinde.

Jeg hørte ikke andre lyde end et par skræppende fugle, vinden i teltdugen, min primus og lyden af sneen under mine ski. Det var en unik oplevelse, som jeg stadig kan tænke tilbage på som en af mine bedste ture.

(2) At klatre Eigers nordvægs 1800 meter i Schweiz var mit svendestykke indenfor klatring. Det var ikke før, det var gjort, at jeg følte mig som en rigtig bjergbestiger.

(3) At være de første til at klatre bjerget Ren Zhong Feng i Kina og slippe fra det i god behold, trods en meget dramatisk nedstigning og nogle hårrejsende abseilankre (sikringspunkter til rappelling, red.).

(4) At klatre et hidtil ubesteget bjerg i Kirgisistan og opkalde det efter min forlovede, Lea. (5) At klatre Ama Dablam i Nepal. Vi nåede toppen i total mørke ved midnat og kunne kun ane skyggen af Mount Everest i horisonten, for derefter at vende om og nå tilbage til vores telt efter 36 timers klatring uden at hvile undervejs. Den tur var hårdere end alt andet, jeg har klatret både før og siden.

På en lille snehylde halvvejs oppe på Eigerbjerget ser Kristoffer frem til en kold nat.

14 WIDE • oktober 2012

Med skyerne under sig rykker Kristoffer og hans makker op ad Nordamerikas højeste bjerg, Denali i Alaska.

“ Det er egentlig lige meget, hvor dygtig og stærk man er. Hvis man ikke kan tåle at få nogle over næsen, så kan man lige så godt finde sig en anden hobby. ”

hvor man kun afhænger af sig selv, sin makker og sin erfaring.

Og selvom Kristoffer op til sine ture gerne bruger 15-20 timer om ugen på at klatre med isøkser på betonskulpturer på Nørrebro og løbe op og ned ad Rigshospitalets 16 etager med rygsæk, er det ifølge ham ikke det fysiske, der er vigtigst i bjergene: “Bjergbestigning handler især om det mentale pres.

At kunne fungere, selvom man er usikker på, hvad der venter en hundrede meter længere oppe. Du er virkelig ude nogle gange, hvor du bare ikke føler, du kan bunde. Hvor den eneste måde, du kan komme ned igen, er ved at fortsætte op.”

Og så skal man ifølge Kristoffer være klar til at tage nogle tæsk: “Jeg har vendt om flere gange, end jeg har været oppe af noget, og det er noget, folk ofte glemmer. Det er egentlig lige meget, hvor dygtig og stærk man er. Hvis man ikke kan tåle at få nogle over næsen, så kan man lige så godt finde sig en anden hobby. Det er derfor, motivationen er det allervigtigste. Fordi man kommer til at vende om flere gange, end man kommer til at opleve succes.”

Men hvorfor blive ved med at vende tilbage til bjergene, som uden varsel kan afvise en i døren med dårligt vejr i ugevis? Bjergene, som har kostet flere af Kristoffers nære venner livet. Svaret skal hverken findes i et ønske

om omverdenens respekt, i adrenalinafhængighed eller en udtalt dødsdrift. Kristoffer bestiger bjerge, fordi det er der, han får nogle helt unikke oplevelser. Fordi det er der, han finder eventyret. Som dengang i Himalaya, da han og makkeren Jim tabte deres eneste gasdåse en tredjedel oppe ad Cholatses tilfrosne nordvæg og dehydrerede og sultne skulle forsøge at komme ned igen. Eller i Schweiz, da han overnattede midt på Eiger-bjergets 1800-meters lodrette klippevæg og vidste, at den sværeste del stadig ventede ovenover ham.

Det er også derfor, han bestiger bjerge med navne som Ren Zhong Feng, hvis korrekte udtale fordrer kinesiske krøller på tungen, og ubetvivleligt vækker mindre genklang end mundrette navne som Mt. Blanc, Matterhorn og Everest. Og det er derfor, han ofte kritiserer de store kommercielle klatreekspeditioner for at snyde sig vej op ad bjerget. For ikke at klatre bjerget på dets naturlige præmisser, men ved at trække sig op ad reb, som andre har sat for dem. Simpelthen fordi de i Kristoffers øjne ødelægger eventyret. ”Min motivation er ikke at nå toppen, plante et flag og tage et billede. Hvis mit eneste mål var at nå toppen og få respekt fra andre, ville jeg ikke klatre de her ruter, som ingen før har hørt om og er umulige at udtale. Nej, toppen er sådan set den mindste brik. For mig handler det om: ’Hvor meget udvikler jeg mig? Hvor meget oplever jeg?’ Og hvis jeg oplever den her erfaringsproces, hver gang jeg er i bjergene, så er det en sejr. Så er det sådan set lige meget, om jeg kommer på toppen eller ej.”

Forbedr jeres møder med spilleregler: Erhverspsykologen Gitte Haslebo har opstillet fem spilleregler til at opnå et bedre miljø til eksempelvis gruppemødet: Respektér jeres forskelle.

Vær villig til at bidrage med egne oplevelser.

Vær nysgerrig efter at sætte dig i andres sted.

Gør mødet til et frirum for personbedømmelse.

Indfør tavshedspligt omkring andres udsagn til møderne (dvs. ikke fortælle noget videre til andre i organisationen).

( kommunikation )

Pas på ordene

De ord, vi bruger om os selv og hinanden, har stor betydning for vores motivation og samarbejde. Ved at være opmærksomme på, hvordan vi bruger sproget, kan vi blive endnu bedre til at løse vores egne opgaver og samtidig bruge hinandens styrker.

Tekst: Margrethe Løkkegaard Foto: istockphoto

“

E

j, hvor jeg hader at slæbe rafter.” ”Skal vi nu gennemføre hele mødet i regnvejr?”

Vi ved det jo egentlig godt. En negativ indstilling fører ingen vegne, men kan være et sort dynd, der er overmåde svært at trække sig op fra, når man først sidder i det.

Og selvom man ikke altid synes, det er lige sjovt at sjovt at slæbe med rafter eller sidde og fedte med gruppens årsregnskab, er der alligevel råd for at gøre det hele lidt sjovere.

Vægtningen af dine ord kan nemlig have stor betydning for, hvor godt du får løst en opgave. Og hvor hurtigt. Nogle opgaver er bare hårde og ikke særlig sjove, sådan er det de fleste steder. Men det er også sådan, at hvis du omtaler dit negative forhold til at skrubbe gryder, bliver det til en selvopfyldende og selvforstærkende profeti.

Dine ord smitter af på andre Ud over at dine ord har en effekt på dig selv og dine opgaver, smitter de også af på andre.

Dine spejdere bliver helt sikkert ikke motiveret til at holde lejren pæn og ordentlig, hvis

Husk Hav en positiv indstilling til nye aktiviteter.

Byg videre på hinandens idéer.

Din egen indstilling smitter af andre.

du ved hver enkelt opvask bander og svovler over temperaturen på sæbevandet.

Når vi skal løse opgaver sammen med andre, har vores ord også stor indvirkning på vores resultater. Et eksempel kan være jeres ledermøder. Du har måske oplevet, at møderne i din gruppe normalt starter godt ud med sunde og konstruktive debatter – hvorefter de udvikler sig til mundhuggeri. Her er det vigtigt, I hver især forbliver positive og åbne i jeres indstilling og ordvalg; også selvom I faktisk er rygende uenige.

Et eksempel: Birgitte foreslår en aktivitet, som hun virkelig brænder for. Hun sidder til ledermødet og forsøger at sælge sin idé om at skulle lave en gruppeweekend. Peter har tidligere prøvet at afholde en lignende aktivitet, som ikke fungerede. Han giver i stærke vendinger ud-

tryk for, at den heller ikke vil fungere nu.

Hvis Birgittes idé bliver sablet ned, har hun ikke mod på at komme med flere idéer. Hun trækker sig tilbage i sin enhed og fokuserer på den frem for at fokusere på gruppens fællesskab. Det breder sig til de andre enheder, og man har nu ikke en gruppe, men en masse enkelte enheder, der arbejder for sig selv.

Løsningen: De andre ledere skal møde Birgittes ide positivt og anerkendende. Her kan de bruge Peters erfaringer fra den lignende aktivitet konstruktivt til at bygge videre på ideen.

Husk: Du kan altid bygge videre på en aktivitet – den bliver kun bedre, da I hele tiden sørger for at have alle muligheder på bordet.

Korpsrådsmøde 2012 Lær mere om ordenes magt og gode debatskikke på årets korpsrådsmøde i november.

oktober 2012 • WIDE 15

Nanna Amalie Dahl (tekst). Henrik Christoffersen, Rasmus Rahbek (foto)

FRUSTRATIONSROBUSTHEDSKOM

L

ænge leve nemesis, for helvede” udbryder en spejder i shorts og løbesko på vej ned i den drivvåde redningsbåd, der skal føre ham til Afrika. Klokken er 06.42 om bord på Fanøfærgen, der i dagens anledning er blevet inddraget som overnatningssted for de 300 Solarisdeltagere - sammen med i øvrigt det halve marinehjemmeværn, en helikopter, der, som det bemærkes ”alligevel skulle ud og flyve”, og 10-12 frømandssoldater i piratforklædning. Et vanvittigt set-up, der uundgåeligt medfører et ”hvorfor”? Hvorfor droppe søvn og søndagshygge i det meste af årets 52 uger for at arrangere ”en weekend i helvede”, som den ene af de fire løbsledere tilfredst betegner begivenheden? Wide hoppede bag afspærringerne på årets Solaris for at få svar fra nogle af de mennesker, der får det hele til at ske.

Kasper, Løbslederpraktikant og lærerstuderende “Man skal have prøvet at være på kanten med det hele for at vide, hvordan det egentligt er, at de der udfordringer der, de udvikler dig.

For det er ikke i øjeblikket, hvor du har ondt i fødderne, og du er gennemblødt, men bagefter, at du mærker, at du har flyttet dig uendeligt langt. Mange mennesker giver slet ikke sig selv chancen for at udvikle sig på den måde, men du får den gennem spejderarbejdet – chancen for at udvikle dig selv på alle mulige planer.”

16 WIDE • oktober 2012

OMPETENCEUDVIKLINGSKURSUS

Bag om Solaris: S olaris er et kæmpe adventurespejdløb, der forløber over en weekend i august.

L øbet har 300 deltagere og næsten lige så mange frivillige hjælpere.

D e sidste par år har deltagerne bl.a. rappellet ned ad Field’s om natten, taget en tur på Danmarks længste svævebane og transporteret grisehjerter gennem København.

L æs mere på: adventurespejd.dk.

oktober 2012 • WIDE 17

Sara, Hjælper og dramaturgistuderende “Jeg kommer igen næste år, fordi den her weekend en gang om året nærmest er et kursus i at håndtere stressede situationer og skabe overblik. Det er samarbejde, og det er virkelig learning by doing. Når du er med som hjælper, så kan du se hele den kreativitet, der bare blomstrer op, alle de sindsyge idéer, og dét, at der er nogen, der tror på det. Det driver virkelig værket, at der er nogen, der tror på det.”

Anders, Hjælper “Jeg har ikke tænkt over, hvad det giver mig, men jeg ved godt, hvorfor jeg gider bruge en weekend her. Det er fordi, jeg ved, hvad det giver spejderne. Ligesom det er vigtigt at vide, hvor langt ens fysiske grænser går, hvor langt man kan gå, eller hvor langt man kan løbe, så er det også vigtigt at vide, hvordan man arbejder i pressede situationer. Og hvis ikke du kan lære at samarbejde på sådan et løb her, så ved jeg ikke hvor.”

Rikki, Postansvarlig og kaptajn i hæren “Her er der jo ikke nogen, der skal gøre, hvad jeg siger. Så det er i højere grad et samarbejde og en koordination med de mennesker, der er involveret, end det er dét at befale. For man kan ikke befale i det her system, og det er derfor, jeg synes, det er meget spændende og udviklende at være leder og føre i en frivillig organisation, fordi du kun kan føre igennem motivation.”

18 WIDE • oktober 2012

Rjukan Down Jacket Ekstra varm og vindtett dunjakke.

Den høye dunkvaliteten gjør jakka ekstremt godt rustet til en kald nordisk vinter.

• Ekstra varm jakke i vindtett og vannavvisende materiale • Justeringsmuligheter i krage og avtakbar hette med borrelås for feste av fuskepels i str. L • Forlenget ryggparti, frontlommer og innerlomme • Elastisk ermeavslutning og elastisk mansjett med tommelhull (pulsvarmer)

Bergans er Norges ledende aktør inden for udstyr og teknisk beklædning. De har et bredt sortiment af tøj til tur, jagt, ekspeditioner og fritid. De producerer også telte, liggeunderlag, soveposer og rygsække.

Bergans er også en betydelig leverandør til store og små ekspeditioner rundt omkring i verden.

www.bergans.com

20 WIDE • oktober 2012

( Der skal være plads til forskellighed

tema: ADHD

)

En af spejderbevægelsens store styrker er evnen til at acceptere forskellighed.

Alligevel kan vi godt blive bedre til at bruge forskellighederne aktivt, mener Sebastian Damk jær-Ohlsen, kursusleder på kurset ’Forstå dine spejdere’ om børn og unges læring, udvikling og vanskeligheder.

Tekst: Monica Barrera Lyby Foto: istockphoto

D

er skal være plads til forskellighed, når børn med eksempelvis ADHD inkluderes i spejderarbejdet. Børnene oplever ofte at blive set som en diagnose, men som ledere skal vi holde fokus på, at barnet er andet og mere end det.”Det fantastiske ved spejder er, at vi vil skabe et rum, hvor alle kan være med. Vi fokuserer på, hvad de unge kan, og hvad de hver især kan bidrage med”, siger Sebastian Damkjær-Ohlsen. Han er tropsleder i 1. Kokkedal, uddannet socialpædagog og læser pædagogisk psykologi. Til daglig arbejder han med unge udviklingshæmmede og hjerneskadede.

Alle børn er forskellige Når børn med diagnoser indgår i spejderarbejdet, kan det være nemt at bruge diagnosen til at forklare barnets handlinger. Men ved at holde fast i diagnosen er man med til at skabe fordomme og fastlåse barnet i et bestemt handlemønster. ”Det er vigtigt, at vi ikke reducerer børn med ADHD til fire bogstaver, der er sammensat på en bestemt måde. Børn med ADHD er lige så forskellige som andre spejdere. Det svarer til at sige, at alle spejdere opfører sig på samme måde”, siger Sebastian Damkjær-Olesen og fortsætter: ”Det er ikke er en fastlåst situation. Børn med ADHD udvikler sig også, og der skal være plads til udvikling.”

” De andre børn i spejdergruppen har godt af at lære, at det er fedt at være sammen med børn, der er anderledes.”

– Sebastian Damkjær-Ohlsen Forstå din spejder Mange børn med ADHD har svært ved at bevare overblikket, og det er her, man som leder kan hjælpe sin spejder. ”Det handler overordnet set om at skabe overskuelighed. At forklare, hvad der skal ske, så man minimerer uforudsigeligheden.

Der er behov for afslappede og rolige ledere, der giver sig tid til at lytte”, siger Sebastian Damkjær-Ohlsen.

Et redskab til at skabe overblik kan for eksempel være at starte mødet med at fortælle om dagens plan. Det kan også være en hjælp at bygge bro mellem aktiviteter ved at afslutte en aktivitet med at fortælle, hvad den næste aktivitet indebærer. Børn med ADHD har ofte en masse spørgsmål, der giver uro, og de skal derfor hjælpes til at få afklaret, hvad de præcise rammer for aktiviteten er. Hvor, hvorfor, hvordan, hvor længe og hvad så bagefter, er spørgsmål, der farer rundt i hovedet på børn med ADHD. ”Bare fordi man har sagt det en enkelt gang, er det ikke ensbetydende med, at alle forstår det. Nogle børn har behov for at få en besked gentaget flere gange”, understreger Sebastian Damkjær-Ohlsen.

Opstår der alligevel problemer, skal man som leder forsøge at forstå intentionen bag handlingen.”I stedet for at skælde ud og skyde skylden på diagnosen, bør man stoppe op og spørge, hvad det er, barnet gerne vil”, siger Sebastian Damkjær-Ohlsen.

Hvad er ADHD? Ca. 2-6% af børn og 1-3 % af voksne har ADHD. ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder og er en psykisk lidelse, der påvirker opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Både piger og drenge kan have ADHD, men det er oftest drengenes ADHD, der opdages.

Det er meget forskelligt, hvordan det enkelte barn påvirkes af sin ADHD, og det er derfor svært at sige noget generelt om alle med ADHD. Typisk er det dog svært for børnene at fastholde opmærksomheden, modtage kollektive beskeder og håndtere meget uro omkring sig.

kan der også skabes plads til et barn med ADHD”.

Spejder handler om forskellighed Sebastian Damkjær-Ohlsen lægger ikke skjul på, at det kan være svært for en leder at stå over for et barn med særlige behov: ”Det er vigtigt at være ærlig omkring, at det er okay at sige fra. Man skal gøre op med sig selv, hvor meget man kan rumme, og hvornår det går ud over de andre spejdere”.

Men det er sidste udvej, for både spejdere og ledere kan have godt af at give plads til forskellighed. ”De andre børn i spejdergruppen har godt af at lære, at det er fedt at være sammen med børn, der er anderledes. Børnene får en større tolerance, og med tiden vil de blive rigtigt gode ledere, der forstår at spejder handler om forskellighed”.

Fleksible aktiviteter Et andet vigtigt redskab er at skabe flere måder at deltage i en aktivitet på. ”Der skal være mulighed for, at børnene kan deltage i mindre intervaller. Det skal være okay at holde en lille pause og vende tilbage igen senere. Man kan deltage i en aktivitet på mange måder”, understreger Sebastian Damkjær-Ohlsen.

Det er her, vi som spejdere skal være bedre til at udnytte børnenes forskellighed.

Hvis du vil vide mere Nogle børn er gode til Deltag på kurset ”Forstå at hente brænde, nogle dine spejdere” i Stenløse, 26.-28. oktober. Tilmelding er gode til at passe via Blåt Medlem bålet, nogle er gode Besøg ADHD foreningens til at have overblik, hjemmeside (www.adhd.dk) og nogle er gode til at snitte snobrødspinde. ”Det er vigtigt at lave en åben kultur omkring hinandens styrker og svagheder. På den måde

oktober 2012 • WIDE 21

( tema: ADHD )

Lars fandt roen til spejder Børn og unge med ADHD kan have svært ved at finde en fritidsaktivitet, hvor de føler sig hjemme. For 15-årige Lars Jensen er det ikke et problem. Til spejder har han fundet de udfordringer og det fællesskab, andre leder efter.

Tekst: Monica Barrera Lyby Foto: Line Maj Topsi Hedegaard

D

et var en klar udfordring for Lars’ forældre, da Lars som syvårig skulle på sin første sommerlejr. ”Vi tænkte: kan de nu også klare ham? Og hvad med hans medicin – kan de finde ud af det?”, fortæller Lars’ mor, Gitte Jensen. Men lederne bad Lars’ forældre om at slappe af og nyde deres ferie i stedet for at bekymre sig. Sommerlejren gik godt, og Lars kom hjem, rig på oplevelser og med rygsækken fuld af tøj, der lugtede af bålrøg. ”Som forældre er det vanvittigt berusende at opleve, at ens barn kan klare sig selv”, siger Lars’ far, Carsten Nørgaard.

Der er altid plads til en spejder mere ”Det er fedt at gå til spejder. Det er fedt at komme hjem og have gjort noget, man var bange for, før man tog af sted”, siger Lars Jensen og fortæller om, hvordan han overvandt sin frygt, da han var på klatretur på Kullen.

Lars’ ADHD gør ham indadvendt, så en af de positive ting ved spejder er, at han har lært at indgå i en gruppe af børn uden ADHD. “På et fodboldhold kan man kun være 11 spillere, og hvis man ikke er god nok, får man lov at blive på bænken. Til spejder kan alle være med. Man accepterer hinanden for den de er, og så samarbejder man ud fra det”, siger Lars’ far. Ifølge ham er det evnen til inklusion, der adskiller spejder fra andre fritidsaktiviter.

En forsigtig start Det var mødet med en spejderleder, hvis stedsøn havde ADHD, der blev afgørende for, at Lars begyndte til spejder. Spejderlederen forsikrede Lars’ forældre om, at det ikke ville være noget problem for Lars at blive spejder. ”I starten var jeg lidt genert”, fortæller Lars. Han måtte have sin mor med til spejder de første par gange, men efter et par møder var det ikke mere nødvendigt.

22 WIDE • oktober 2012

” Det er fedt at gå til spejder.

Det er fedt at komme hjem og have gjort noget, man var bange for, før man tog af sted.”

– Lars Jensen I spejdergruppen Stenlænderne tog man imod Lars med åbne arme. Før Lars havde man haft andre børn med ADHD, så det var ikke en ny situation for gruppen. Jens Velsboe, gruppeleder i Stenlænderne, husker tydeligt Lars’ generthed. ”Lars havde ikke lyst til at deltage, da han først startede i gruppen. Vores strategi var at observere ham, for at se hvad han fik ud af det, og langsomt begyndte vi at involvere ham i aktiviteterne”.

ADHD er ingen undskyldning Hos Stenlænderne gør de ikke forskel på børn med og uden diagnose. Børnenes forskellighed respekteres og understøttes, men diagnoserne kan ikke bruges som undskyldning eller forklaring. Det har Lars oplevet på egen krop: ”Da jeg var yngre, kunne jeg godt finde på at sige: ’Det er fordi jeg har ADHD’, når der var noget, jeg ikke gad”, fortæller Lars. Men den gik ikke til spejder, for Lars’ leder kunne straks gennemskue, hvornår diagnosen blev brugt som en dårlig undskyldning. Selvom det er surt at blive gennemskuet, var det dog ikke helt skidt, mener Lars: ”For det er rart ikke at blive behandlet anderledes end de andre”.

Stil krav til forældrene Somme tider er det vigtigt, at vi som ledere stiller krav. Det vil Lars’ forældre gerne skrive under på. Det er nemlig et resultat af ledernes krav til Carsten og Gitte, at Lars i dag kan cykle.

Da Lars var junior, kunne han ikke cykle,

trods skole og forældres forsøg på at lære ham det. Alligevel valgte Stenlænderne at planlægge en sommerlejr på cykel, og de informerede Lars’ forældre om, at Lars var nødt til at lære at cykle for at kunne deltage på lejren. Så gik træningen ellers i gang, og med både sommerlejr og ny cykel i udsigt, gik der pludselig ikke længe, før Lars fik lært at cykle.

Selvom det kan være svært, er det vigtigt at stille krav til forældrene, mener Lars’ far. ”Man kan ikke tvinge forældre til at erkende deres børns handicap, men man kan kræve, at de engagerer sig”.

15-årige Lars har ADHD, og han har tidligere været meget indadvendt og genert. Til spejder har han lært at åbne op og indgå i fællesskabet.

Lars’ forældre og gruppeleder Jens Velsboe er enige om, at det er det gode samarbejde, der har været afgørende for, at Lars’ historie blev en succeshistorie. Og Lars’ forældre har kun ros til overs for lederne: ”De mennesker, vi har mødt, er nogle mennesker, der virkelig brænder for det. Vi har kæmpe respekt for, at de gider bruge timevis på det”.

Del jeres erfaring Carsten og Gitte er så glade for deres oplevelse med spejderbevægelsen, at de anbefaler spejder, hver gang de hører om børn, der har

svært ved at finde sig til rette i andre fritidsaktiviter.

Jens Velsboe opfordrer ligeledes andre grupper til at tage udfordringen op og give plads til forskellighed: ”Som ledere har vi lært en frygtelig masse. Vi har lært at samarbejde og være fleksible. Og spejderne har lært, at man kan have en fælles interesse, selvom vi er forskellige”. Hans håb er, at spejdergrupperne danner et netværk, hvor de kan dele deres erfaringer med diagnosticerede børn og således lære af de gode succeshistorier. Historien om 15-årige Lars er en af dem. oktober 2012 • WIDE 23

( Woop! )

App og dig!

Woop App er spejdernes helt nye app til iPhone og Android-telefoner, der tilbyder actionpacked GPS-spil på din smartphone. Med Woop App kan du få både sved på panden, smil på læben og hvem ved – måske flere spejdere i spejderhytten? Det er nemt – se selv her.

5 Dine venner tropper op – Du starter et spil Bombe!

1

Dine venner modtager invitationen – downloader Woop App og daffer ud i skoven.

4

Du henter Woop App!

2 Du logger ind via Facebook.

24 WIDE • september 2012

Du cykler over i parken eller ud i skoven – og sender en invitation til dine venner via ”Woop Mig”.

3

6 I griner og får sved på panden. Dine venner synes, at de der spejdere laver ret seje apps.

Mange takker ja. I spiller mere Woop App – får sved på panden, et smil på læben og bliver glade.

7

Senere samme måned laver i en event i parken, hvor I sender områdets børn og unge ud på fede Woop Jagter.

Alle, der gennemfører, får et diplom og en invitation til at komme og være med til flere fede outdooraktiviteter med spejderne.

Du laver en jagt med Woop Jagt-funktionen. En rigtig fed jagt med sjove spørgsmål og poster på alle de fede naturspots i området.

8 Du udfordrer dine venner og dyster på tid og afstand.

11

10

Jagten slutter ved den lokale spejderhytte, hvor du giver dine venner en indmeldingsblanket – de melder sig ind med det samme.

9 september 2012 • WIDE 25

( debat )

Bag forkortelserne:

WAGGGS og WOSM [World Association of Girl Guides and Girl Scouts]

[The World Organisation of the Scout Movement]

Det Danske Spejderkorps er medlem af spejderbevægelsens to verdensorganisationer, WAGGGS og WOSM. Forkortelserne ligger godt i munden, men hvad dækker de egentlig over?

Wide har bedt Marianne Karstensen, spejderchef, og Steen Pedersen, der er international commissioner i Det Danske Spejderkorps, om at give deres syn på, hvorfor de to organisationer er så vigtige, og hvad danske spejdere kan bruge dem til.

Tekst: Marianne Karstensen og Steen Pedersen Foto: Anders Dahl Tollestrup

M ar i anne K ar s t en s en

At give kvinderne en stemme i en bedre verden

I

Danmark har vi tendens til at omtale ligestillingskampen som noget, der fandt sted og fik sin lykkelige afslutning engang i 1960’erne. Om det er sandt, vil jeg ikke her tage stilling til, men at det er en kamp, der ikke er afsluttet på verdensplan, kan der ikke herske tvivl om. I mange lande er kulturen omkring udviklingen af piger, ligestilling og kønsroller anderledes end i Danmark, og opdelingen mellem kønnene er stadig i størstedelen af verden ekstremt markant. I store dele

26 WIDE • oktober 2012

af Asien, i den arabiske verden og i Afrika betyder dette, at piger ikke ville have mulighed for at tage samme del i spejderarbejdet som drengene, hvis ikke der var en organisation, som støttede og stod bag dem. WAGGGS er denne organisation.

Organisationens væsentligste redskaber er udvikling gennem uddannelse, fortalervirksomhed, dialog og internationalt netværk. Jeg har selv sammen med ledertrænere fra Sydafrika, Lesotho og Swaziland været med til at give flere hundrede ledere fra de tre lande uddannelse i programarbejde, i uddannelse af ledere og i spejdermetoden. Det var en stærk oplevelse, og for mig var det svært at få armene ned over deres historier, når de med stjerner i øjnene fortalte om den betydning, arbejdet gør for pigerne i lokale miljøer langt væk fra den hverdag, vi kender.

Men det er ikke kun i Swaziland eller Arabien, at organisationen har noget at tilbyde. For Det Danske Spejderkorps, vores spejdere og lederne i gruppen, har WAGGGS også

Programmet tager udgangspunkt i spejdermetoden og koncentrerer sig om udviklingen af internationalt lederskab for unge kvinder.

betydning. At vi er medlem betyder, at vi forpligter os til at arbejde globalt for at opfylde organisationens vision og mission, der helt i overensstemmelse med korpsets eget formål bl.a. indebærer, at vi søger at forstå og støtte andre spejdere i deres udvikling af den kultur, de er en del af.

Gennem WAGGGS har flere DDS’ere været aktive på COP 15, 16 og 17, hvor de gennem dialog med fremstående politikere og organisationer har søgt at skabe indflydelse og forståelse for de værdier, spejderne bidrager med. WAGGGS er historien om, hvordan unge spejdere udretter noget sammen og om et velfungerende samarbejde på tværs af landene. Det betyder bl.a., at organisationen har en stærk stemme og et udbygget netværk i FN, hvor vi er med i udvalg og arbejdsgrupper, der sikrer spejdernes indflydelse på topaktuelle spørgsmål inden for miljø, børns rettigheder og piger og kvinders udvikling. På det nære plan sætter de fire verdensspejdercentre i England, Schweiz, Indien og Mexico rammerne for det internationale møde for spejderne.

Os der flokkes uden at slås

WOSM WOSM – The World Organisation of the Scout Movement: 30 mio. spejdere fordelt på 161 lande.

Både piger og drenge kan være medlemmer.

O

s der flokkes uden at slås”. Sådan lød en af sætningerne i lejrsangen til Spejdernes Lejr 2012, og jeg synes, sætningen beskriver essensen i spejderbevægelsen, hvor vi samles i venskabelig ånd og lærer hinanden at kende på tværs af korps, kommuner og landegrænser.

Formålet er en grundlæggende del af at være spejder – lige meget hvor du er i verden. Om du hedder Khalid, Kofi eller Karin, så er det at være spejder også at være med i et større globalt fællesskab, der rækker ud over det enkelte individ og korps. Det er unikt, at vi overalt i verden kan genkende hinanden på spejdertørklædet, spejderliljen og spejderloven, ligesom vi alle arbejder i patruljer og tror på de samme metodikker om learning-by-doing og børn-leder-børn.

Og denne oplevelse af at kunne møde men-

Endeligt, for vores ledere, afholdes bl.a. uddannelsesprogrammet WLDP. Programmet tager udgangspunkt i spejdermetoden og koncentrerer sig om udviklingen af internationalt lederskab for unge kvinder.

I Det Danske Spejderkorps er vi ambitiøse med det internationale arbejde, og vi ønsker i samarbejde med de andre spejderkorps at få endnu større international gennemslagskraft. I februar 2013 afholdes WLDP i Danmark.

M ar i anne K ar s t en s en , s pejderchef f o r D e t D an s ke Spejderk o rp s

S t een P eder s en

nesker på tværs af landegrænser og kulturer, der arbejder for de samme mål, som vi gør, er en helt speciel oplevelse, der ikke findes tilsvarende hos nogen anden organisation.

Verdensspejderbevægelsen WOSM – World Organization of the Scout Movement – er verdens største børne- og ungdomsorganisation, og med sine ca. 30 mio. medlemmer fordelt på 161 lande er WOSM reelt også verdens største fredsbevægelse, da vi med undtagelse af nogle få diktaturstater stort set er repræsenteret i alle lande. WOSM er åben for alle uanset religiøs overbevisning, og der er i dag endog flere drenge og piger i spejderbevægelsen med muslimsk baggrund end med kristen.

I WOSM er vi dog alle ”bare” spejdere, og det gør naturligvis derfor ingen forskel, om du er dreng eller pige, fra Danmark eller Damaskus, rig eller fattig, hindu eller kristen. Denne åbenhed medfører utroligt store muligheder for eksempelvis at blive gæst på en spejderlejr i et

WOSM’s mission: ”At bidrage til udviklingen af unge mennesker gennem værdier baseret på spejderløftet og spejderloven og at bygge en bedre verden, hvor mennesker er tilfredse som individer og spiller en konstruktiv rolle i samfundet.”

Læs mere på: scout.org

andet land, komme på kursus et andet sted i Europa, blive frivillig på et internationalt spejdercenter som ex. Kandersteg eller deltage på en verdensjamboree. Alt sammen muligheder for at opleve en anden kultur, der med garanti giver større international indsigt og forståelse end den gængse turistrejse.

At tage del i det globale fællesskab, som spejderbevægelsen er, er en fantastisk mulighed, vi udbyder til vores medlemmer.

Det er mig derfor helt ubegribeligt, når jeg oplever danske spejdergrupper, der takker nej til de internationale oplevelser, hvor de eks. bliver tilbudt at være vært for en udenlandsk spejdergruppe på Spejdernes Lejr, eller som ikke prioriteter at lade deres spejdere deltage på lejre i udlandet. Det er som at takke nej til noget helt grundlæggende i vores spejderliv.

S t een P eder s en , i n t erna t i o na l C o mm i s s i o ner i W OS M

WAGGGS WAGGGS – World Association of Girl Guides and Girl Scouts: 10 mio. spejdere fordelt på 145 lande.

Forbeholdt piger.

WAGGGS’ mission: ”At gøre piger og unge kvinder i stand til at udvikle deres fulde potentiale som ansvarlige borgere i verden.”

Læs mere på: wagggsworld.org

oktober 2012 • WIDE 27

( målgrupper )

Giv dine minispejdere omsorg Minispejdere elsker at diskutere. De vil gerne have forudsigelighed, voksenkontakt og opmærksomhed. Til gengæld kan de selv bære deres rygsæk, og de er klar til at være patruljeledere og lede hinanden.

Tekst: Malin Præstiin Foto: Rasmus Rahbek

Serie: Lav aktiviteter for din målgruppe I de næste numre af Wide bringer vi en serie artikler om, hvordan man laver alderssvarende aktiviteter for børn. Dette er den anden artikel, der tager fat i de 8-10 årige. Den første artikel handlede om de 6-8 årige, og i de næste to artikler sætter vi fokus på hhv. de 10-12 årige og de 12-16 årige.

28 WIDE • september 2012

Minispejdere må gerne svine

N

år man leder minier, er den store forskel fra mikroerne, at lederen står udenfor patruljen. Spejderne er mere selvstændige, og lederen skal blot støtte fra sidelinjen. Det fortæller Louise Lennon, der er formand for DDS Program. ”Som leder får man en ny rolle, og den vigtigste er, at man skal støtte spejderne i deres udvikling ved at lade dem prøve selv,” siger hun, ”en minispejder kan selv bære sin rygsæk og selv hugge brænde, men voksenstyring er stadig vigtig.”

Kasper Hertz Jansen, der er uddannet pædagog og læser pædagogisk filosofi på DPU, er enig: ”Minispejdere befinder sig generelt godt under forudsigelige rammer,” siger han. Han opfordrer til at fortælle kort om, hvad en aktivitet går ud på, og hvorfor den laves, før man går i gang med den. Hvis det er en del af et forløb, er det også en ide at huske spejderne på de andre aktiviteter, de har lavet tidligere i forløbet.

Minier planlægger for hinanden Kasper Hertz Jansen er selv minileder i Birkegruppen, hvor han har erfaring med, at de aktiviteter, der foregår i patruljer uden al for meget indblanding fra de voksne, fungerer bedst. ”Man skal være opmærksom

Tips til planlægningen Når du planlægger et møde for de 8-10 årige, er det en god ide at overveje følgende: Hav det enkelte barn i fokus.

Aktiviteterne skal være simple, men udfordrende.

Lær børnene at sætte personlige grænser gennem leg og aktivitet.

Minier elsker at argumentere for deres holdninger.

Brug fantasirammer, der svarer til alderstrinnet.

Sørg for at udfordre grovmotorikken, fx højere, længere, hurtigere m.m.

Hav korte perioder med aktiviteter, der udvikler finmotorikken.

Sæt børnene til at lede hinanden under konkrete aktiviteter.

Tag ofte spejderne med på hejk og weekendture.

Tag hensyn til forskellen mellem piger og drenge.

Giv spejderne ansvar for næste uges sang, leg el.lign.

Træn spejdernes selvstændighed.

Sæt fokus på patruljearbejde.

Nye aktivitetshæfter til minier Husk også de tre nye aktivitetshæfter om hhv. mikroer, minier og juniorer. Hæftet for minier indeholder fire færdigpakkede møder, samt en masse spændende læsning om børn i alderen 8-10 år. Alle grupper har fået de inspirerende hæfter tilsendt, og ellers kan de hentes på dds.dk/aktiviteter under ”Attraktive aktiviteter”.

av en legende tilgang til H aktiviteterne, når du planlægger et minimøde. Fantasirammer er i allerhøjeste grad aktuelle.

Lav et tema om motion og sundhed ved at indarbejde fysiske aktiviteter i vores traditionelle spejdersport.

Lad spejderne bruge hjernen. Giv dem intellektuelle udfordringer på detektivløb, gådeløsning eller smuglerøvelser.

Lad dem være kreative med Lille Nørd-projekter og opfindertema.

Vis dem, hvad de ældre grene laver af spejderarbejde, og giv dem lignende udfordringer, men på deres eget niveau. Få evt. en junior- eller tropspatrulje til at lave et møde for dem.

Lad dem svine og være beskidte, når de vil. Leg med dem og lad dem jagte lederne engang imellem.

på, at aktiviteten tager væsentligt længere tid på denne måde.

Minispejdere kan gøre de fleste ting selv med en smule vejledning. Det kræver bare, at man giver sig tid til at forklare aktiviteten flere gange, og at der er tid nok til, at de ikke skal skynde sig,” siger han.

Han kører ofte et forløb i sin miniflok, hvor første møde er et baseløb, hvor patruljerne på en række poster lærer forskellige færdigheder som signaturer, kompas og at finde nord. Næste møde planlægger paDe diskussionslystne minier truljerne løb for hinanden og prøver Netop forskellen i alder ses tydeligt hinandens løb, og på det tredje på drenge og piger. Hvor pigerne møde sendes de alle af sted på et allerede nu kan være præpuberorienteringsløb i skoven. tære, er drengene stadig mest til ”På den måde er der en naturlig tumlelege og tæveøvelser. progression, hvor det starter med at Pigerne vil ofte synes, at drengene være meget voksenstyer åndssvage. ret, derefter meget ”Du skal kunne ”De vil vide alt, børnestyret, og til sidst håndtere de modsætkommer de ud i en helt ninger, en miniflok argumentere for ny kontekst og skal rummer. Det er en alt og diskutere bruge deres nye færdigalt. Tag dem med meget forskelligartet heder,” fortæller Kasper målgruppe, og der er på råd engang Hertz Jansen. rigtig mange følelser imellem, men i spil,” siger Louise sæt også græn- Lennon. Både Louise Børn leder børn ser og giv dem Lennon og Kasper I en miniflok er patrulHertz Jansen mener, jearbejdet i fokus, fordi lukkede valg.” – at minier kræver mere spejderne har det bedst Louise Lennon omsorg end de ældre i små faste grupper. Ved spejdere. at løse mindre oversku”Hvis man husker dem på at elige opgaver sammen i patruljen holde sig tørre, mætte og varme får lærer minispejderne at samarbejde man generelt glade spejdere,” siger og lytte til hinanden.

Kasper Hertz Jansen. ”Minispejderne er klar til at eksMinispejdere har holdninger til perimentere med patruljelederrollen, verden omkring sig og kan være og det er vigtigt for det senere tropsmeget diskussionslystne. arbejde,” fortæller Louise Lennon. ”De vil vide alt, argumentere for Hun foreslår, at man lader de alt og diskutere alt,” fortæller Louise ældste spejdere være patruljeledere Lennon, ”tag dem med på råd eni for eksempel seks måneder ad gangang imellem, men sæt også grængen. På den måde lærer de ældste ser og giv dem lukkede valg. Ellers spejdere fra sig til de yngste, hvilket tager de al din opmærksomhed med styrker deres udvikling. Spejderne diskussioner.” Hun foreslår, at man i kan nemlig godt lide at lære fra sig. stedet sætter tid af til at snakke om ”Når man arbejder i patruljer, læverden og for eksempel diskuterer rer man om det forpligtende selskab Spejderhjælpen, krig og fred, kærligi patruljen. Man er tvunget sammen, hed eller klima med børnene. og man kan ikke altid få sin vilje. Det ”Minispejdere elsker følelsen af er her, man ser den store forskel at kunne bruges og kunne gøre en på at være 8 og 10 år,” siger Louise forskel,” siger Louise Lennon.

Lennon. oktober 2012 • WIDE 29

( guide )

Dine fødder er nøglen til dine eventyr væk fra alfarvej, men brugsområde, det store udbud og helt nye tendenser gør markedet broget. Wide giver dig her den nyeste viden og inspiration til valget af dit næste par støvler.

Tekst: Anne Mette Kvist Vester og Peter Tranevig Foto: Rasmus Rahbek og Istockphoto

These boots are made for walking

4

Sålen

1

Hvad er dit behov?

Den vigtigste overvejelse, du skal gøre dig, inden det næste par vandresko eller -støvler skal indkøbes, er hvad du skal bruge dem til.

Hvilket terræn vil du vandre i – fjeldet, høje bjerge eller dansk skov? Og skal du have vægt på ryggen – dagturssæk, weekendoppakning eller rygsæk til ugelange ture med telt, mad m.m.? Er det varmt eller koldt, hvor du primært skal vandre? Sidst, men ikke mindst – hvad vil du give for dem? Der er mange lækre løsninger, og som med meget andet outdoorudstyr følger pris og kvalitet tit hinanden, men hvis dine fødder fx stadig vokser, er der ingen grund til at købe den dyreste model.

2

Sko eller støvler?

Sko er perfekte til daglig brug, til multisport hvor mange aktiviteter kombineres, til varmt klima og til kortere eventyr eller gode gåture ved strand og i skov.

Støvler er at foretrække, når du skal gå, hvor underlaget er meget ujævnt, du skal have en rygsæk på ryggen, der vejer mere end 5 kilo, og der er hensyn, der skal tages til andre dele af din krop end blot dine fødder. Har du tidligere haft skader på ankel, knæ eller ryg, er støvlen det bedste valg til at aflaste din krop.

Der findes også en kombination af sko og støvler, der er knap så tunge og bastante som støvler, men som dog går højt nok op på anklen til at give en let støtte. De er velegnede til lettere ture, dagsture, eller når du skal ud på længere eventyr, men ikke har den fjerneste idé om, hvad du vil komme ud for.

3

Pasform

Fødder er meget forskellige, og du kan ikke nødvendigvis bruge dine venners gode erfaringer med en bestemt model eller mærke. Det er derfor essentielt, at valget af støvle eller sko passer dine fødder. Fodtøjet skal sidde tæt til foden. Dels for at give den bedst mulige støtte, og dels fordi materialet med tiden vil give sig. Kan foden rotere, kan du miste følelsen med underlaget og dermed lettere komme ud af balance. Dine tæer skal kunne bevæge sig lidt op og ned, men ikke til siderne, og tåspidserne må ikke røre ved støvlesnuden, for det giver risiko for blå negle – specielt når du går nedad med oppakning. Din hæl skal sidde fast og må ikke kunne løfte sig fra sålen, når du går. Kan den det, vil risikoen for vabler blive betydeligt større.

Generelt for sko og støvler gælder det, at sålen består af forskellige lag, der helst forener noget stærkt, noget stift og noget blødt.

Styrken i en sål, altså hvor hurtigt du slider sålen ned, afhænger af gummitypen. Er det en meget blød gummi, slider du sålen hurtigere, men den griber bedre på et vådt eller glat underlag. Derfor bruges det oftest til gummistøvler eller vinterstøvler. Er gummiet hårdt, er det meget slidstærkt og kan klare mange hårde kilometer. Det er derfor oftest det, du finder under vandrefodtøj.

Stivheden i sålen hindrer din fodsål i at mærke alt for meget til det forskellige underlag, du går på. Fx trærødder i skovbunden eller løse sten på en grussti. Jo mere du kan mærke, des hurtigere bliver din fod træt, og turen føles pludselig meget lang.

Sålen rummer også stødabsorbering, der sammen med stivheden aflaster din fod og mindsker stødet i kroppen, når du tager et skridt. En løbesko består stort set kun af stødabsorberende materiale, da det er meget hårdt for kroppen, hver gang dine fødder lander hårdt på jorden.

Har du tung oppakning eller lange vandringer med dine støvler eller sko, er kombinationen af stivhed og stødabsorbering nødvendig, da du ellers træder sålen i stykker alt for hurtigt. Derfor dur det ikke at bruge dine rendyrkede løbesko som vandresko, selvom de sidder godt på foden - hver ting til sit formål.

Tip: For at finde det rette forhold mellem plads og tæthed til foden, kan du bruge tommelfingerreglen om, at når du er helt fremme i støvlen, skal du kunne klemme en finger ned bag hælen.

På den måde sikrer du, at der er luft foran tæerne.

Tip: 9 ud af 10 indersåler, der sidder i nyindkøbte støvler, er lige til at smide ud, og er typisk blot lagt i for at dække over samlingerne i støvlerne.

Surt, men sandt. Derfor kan det godt svare sig at opgradere dit støvlekøb med en custom-fit-sål, der giver en langt bedre støtte til bl.a. din svang. For mellem 300-600 kroner vil dine fødder kunne mærke en betragtelig forbedring.

Nye tendenser – nye støvler Mine 37-årige fødder har vandret, løbet og klatret sig gennem en bunke af vandrestøvler, der får Victoria Beckhams skosamling til at ligne en tom skobutik, men helt nye tendenser udfordrer de gængse opfattelser af valg af vandrestøvler.

Som da carving-skien revolutionerede skiverden, er tendenserne fra trail running ved at gøre det samme inden for vandrestøvler. Der er ingen tvivl om, at de grundlæggende elementer fra denne artikel vil være guld værd til dit næste valg af fodtøj og holde mange år frem, men udviklingen af især nye såler og kunststofmaterialer gør, at der kommer en helt ny generation af støvler frem. De er frem for alt lettere og har blødere såler med mere stødabsorbering. Tiden, hvor man absolut skulle vælge den kraftigste fuldlæderstøvle for at tage på vandretur, er forbi.

En lettere og blødere støvle har flere fordele. Den er mere behagelig for foden, giver bedre stødabsorbering og kræver mindre energi at flytte – simpel fysik. Dertil kommer nye strømninger inden for outdoorlivet, hvor der i højere grad er fokus på de kortere ture – done-in-a-day-adventures. Det er derfor ikke tilfældigt, at fx Salomon har stor succes med deres støvleudgaver af deres populære sko til trailrunning. Og dette er bare toppen af isbjerget. I den kommende sæson kommer alle store outdoormærker med trailrunningsko og dermed rykker udviklingen også ind på støvlemarkedet. Så når du er ude i butikkerne, så snyd ikke dig selv for også at kigge på denne nye type støvler.

oktober 2012 • WIDE 31

( guide )

5

materialer

Selve skoen eller støvlen kan være lavet i mange materialer.

Læder bruges, når det skal være meget slidstærkt og give et fast hold omkring foden og anklen. Læder er meget vandafvisende, og er der et minimum af syninger, er det et meget vandafvisende fodtøj, du står med.

Læder giver samtidig det bedste indeklima for din fod, da det tillader sved og varme at trænge ud, og du undgår derved alt for overkogte fødder selv på en meget varm tur.

Mange sko og støvler laves i en kombination af læder og kunststofmaterialer, og på den måde kan der designmæssigt laves en masse detaljer, fodtøjet kan føles lidt blødere at have på, og vægten kan reduceres.

Kombinationen med kunststof gør, at fodtøjet skal have et ekstra materiale tilført for at være vandtæt, da det i sig selv højest kan være vindtæt, men meget åndbart.

En vandtæt membran gør, at du kan bruge fodtøjet under alle forhold og derved være fri for også at pakke gummistøvler med på en tur i regnvejr. Ulempen ved membranerne er, at de kan holde en del varme tilbage i fodtøjet, og har du tendens til varme fødder, så kan det være nogle meget velkogte gulerødder, du pakker ud efter en god dags vandring.

6

Plej dit fodtøj

For at få det optimale ud af dine sko eller støvler, skal du sørge for at pleje dem.

Har du en masse imprægnering stående hjemme i skabet, så spørg dig selv, hvor tit du rent faktisk får imprægneret de gode sko, du går rundt i hver dag? Når dit fodtøj mangler imprægnering, ses det tydeligst ved, at det vand, du går igennem, ikke længere løber af som perler, men derimod gør ydersiden af dit fodtøj vådt og derved trænger ind og sætter sig i materialet. Er det helt galt, trænger vandet ind til dine sokker og tæer.

Læderfodtøj imprægneres med voks, da voks laver en hinde, som vandet ikke kan trænge igennem. Varmes voks ind i læderet, har du en meget solid imprægnering, der holder til en længere tur på flere dage.

Sådan gør du: Sørg for, dit fodtøj er rent

STØVLER for enhver smag

Den solide allrounder Hvad enten du skal trekke i Himalaya, klare dig helskindet gennem Alligatorløbet eller holde dine fødder tørre til et regnfuldt spejdermøde, er Mammut Impact GTX et godt valg. Vandtæt og åndbar Gore-Tex-membran, solid Vibramsål samt bløde, komfortable materialer, der alligevel sikrer god ankelstøtte, gør støvlen til en sikker allrounder.

Pris: 1.299 kr., Vægt: 1250 gram

Den moderne bastard Salomon Quest 4D GTX kombinerer det bedste fra moderne trailrunning-sko og klassiske vandrestøvler, hvilket giver en let støvle, der foruden at holde tæerne tørre med sin Gore-Tex. membran, både er meget stødabsorberende og giver suveræn støtte af foden uanset underlag.

Lækre detaljer tæller bl.a. teknisk mellemsål, der tilpasser sig terrænet, samt beskyttende gummi om tåpartiet.

Pris: 1.599 kr, Vægt: 1200 gram

Alle støvlerne fås både i dame- og herremodeller. Mere info: spejdersport.dk.

32 WIDE • oktober 2012

Den hårdføre fjeldstøvle Lyder menuen på hårdt og stenet underlag, tung oppakning og let bjergbestigning, skal Mammut Appalachian GTX nok gøre arbejdet. Ekstra stabilitet og støtte samt innovativ teknologi, der opsamler energien i hælen og sender den videre i næste skridt, gør støvlen til en vinder i fjeldet.

Støvlen har selvfølgelig GoreTex-membran og er desuden forberedt til steigeisen (pigsko).

Pris: 1.899 kr. Vægt: 1658 gram

og tørt. Gnid voks ind i læderet med en klud eller dine fingre. Når du har smurt støvlen ind i et tyndt lag, kan du ved hjælp af en varmekilde, fx en hårtørrer, varme voksen ind. Hold varmekilden i ca. 20 cm afstand, og når voksen mærker varmen, vil du se det smelte op ligesom fedtstof på en pande og dernæst trænge ind i læderet. Læderet får et lidt mat udseende, da der nu ligger voks godt og solidt yderst i læderet.

Du kan også spray-imprægnere dit fodtøj med et miks af voks og vand. Dette er løsningen, når du skal imprægnere fodtøj, der er lavet af en kombination af læder og kunststoffer, eller hvis du er på tur. Fidusen med at mikse voks og vand gør, at dit våde fodtøj kan imprægneres, og det gør det noget lettere at få overstået imprægneringen hurtigt, inden næste tur ud i det våde græs.

Sådan gør du: Er du lige kommet hjem med vådt fodtøj, kan du faktisk bare spraye på med det samme, sætte fodtøjet til tørre, og det er klar til næste tur efter et par timer.

Men vent gerne til næste dag eller gentag, indtil du ikke får vandet igennem mere. Står du derhjemme og skal gøre klar til tur, så fugt fodtøjet under vandhanen, vask skidt og snavs væk og ryst dernæst vandet af. Ryst sprayflasken godt og spray jævnt ud over hele fodtøjet. Start og slut på snuden, da det er den, der først møder det våde. Du kan evt. gentage processen efter en times tid, hvis dit fodtøj er blevet forsømt i længere tid.

Har dit fodtøj en gummikant som støder op til læder eller kunststof, så giv gummikanten lidt silikone for at undgå udtørring.

Udtørrer gummiet, kan det slippe i kanten, og risikoen for vandbad i dit fodtøj er skabt.

Skal der virkelig være fest, så giv dit fodtøj en gang ”rens”. Ved at rense dit fodtøj, får du salt og skidt, der kan sætte sig i materialet, vasket ud, og dit fodtøj kan bedre tage imod det voks, du bagefter kommer på.

Det kan give nyt liv til udslidt læder og lidt af farven tilbage til kunststofmaterialet.

Et fodtøj uden membran kan med fordel imprægneres med et silikoneholdigt middel for at opnå optimal vandafvisning i en kortere periode. Gentag fra tur til tur, alt efter hvad du skal ud på for et eventyr.

Godt fodtøj giver det bedste udgangspunkt for en god tur og nye eventyr!

Gearnews

Sensommeren byder hvert år på store outdoormesser, hvor fremtidens gear vises frem. Wide har fundet fire nyheder til spejderen, der har alt.

Trøje med indbygget aircondition Nej, der er ikke tale om en variation over 90’ernes soldrevne kasketter med ansigtsblæsere, men derimod en helt ny type stof udviklet af amerikanske Columbia, som skulle have en udtalt kølende effekt.

Det nye vidunderstof har været omgæret af hemmelighedskræmmeri, men består efter sigende af bittesmå cirkler, der hæver, når de udsættes for sved. I den proces optager cirklerne termisk energi og køler derfor på huden.

Columbia lover, at stoffet virker køligere end at gå rundt med bar hud. Det kølende stof vil blive brugt i t-shirts, shorts, hatte og tørklæder, men rammer først butikkerne i 2013.

Tjek columbia.com

Pandelampe eller projektør?

Med 700 lumens leverer pandelampen ”Ultra Rush” fra Petzl næsten lige så meget lys som forlygten på en bil. Til sammenligning leverer en Maglite-lommelygte udstyret med tre af de store D-batterier “kun” 131 lumens. Petzl skriver selv, at deres kunstige mini-sol er ideel til heftig off-pist eller mountainbiking om natten.

Om den også er ideel til at forstyrre sin teltmakkers nattesøvn, melder Petzl ikke noget om.

Læs mere på petzl.com

Telt til de myggeforskrækkede Selvom myggesæsonen er slut, sidder det sidste myggestik måske stadig i hukommelsen som et grimt minde om kløe og en enerverende summen om ørerne. Mountain Hardwears nyeste satsning er et telt, hvis fremmeste formål er at holde sommersnylternes blodsugende snabler for døren. ”Nothing But Net” hedder teltet, der, som navnet antyder, kun består af et net, der holdes oppe af en enkelt vandrestav. Uden oversejl egner det sig ikke ligefrem til styrtregn, men til at nyde solnedgangen på en varm sommernat ved søen.

Hold øje med mountainhardwear.com

Nye karabiner låser med magnetisme “Magnetron”. Navnet lyder som en superskurk fra en science fiction-film, men det er ikke desto mindre, hvad Black Diamond har valgt at kalde deres nye låsekarabiner. Og der er da også lidt futuristisk design i spil. I forhold til normale låsekarabiner, der anvender et gevind med en særlig skruelås, bruger “Magnetron”-karabinerne magnetfelter til at holde karabinen lukket og låst. Ved at trykke ind på to låsearme, ophæver magnetfelterne hinanden, og karabinen kan åbnes. Ifølge Black Diamond betyder det, at karabinerne bliver sikrere, men samtidig nemmere at betjene med én hånd.

Bestil de futuristiske låsekarabiner på blackdiamondequipment.com

oktober 2012 • WIDE 33

( interview )

“Hvis man er stædig, så lytter de også” Som ung leder kræver det mod at slå igennem. Camilla Schwalbe har både mod og ambitioner. Som formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) arbejder hun dagligt for at gøre en forskel for sine medlemmer. Wide har mødt den unge politiker til en snak om, hvordan man er ung i en hård voksenverden, og hvordan man dagligt drager omsorg for 2500 medlemmer.

Tekst: Malin Sofie Winje Præstiin Foto: Line Maj Topsi Hedegaard

26

-årige Camilla Schwalbe er blond, målrettet og stædig. I maj 2012 blev hun valgt som formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) som kun den anden kvinde i historien. Da jeg møder hende, har hun netop været i bad efter en times spinning og yoga og kan lige presse interviewet ind inden aftenens arbejde. Det kendetegner Camilla Schwalbe. Hun lægger hver uge 70-80 timers arbejde i DSU og 10 timers arbejde i byrådet i Tårnby, og ofte er hendes arbejdsdage fra 7.00-24.00, ugen rundt. Modet på politikerlivet og at gøre en forskel fik hun gennem opvæksten på Amager: ”Jeg voksede op i Kastrup i et typisk arbejderkvarter. Mine kammeraters forældre var enten arbejdsløse eller arbejdede i lufthavnen, og jeg så, hvordan der aldrig var råd til klasseture og fødselsdage. Det formede mine holdninger til samfundet og var den direkte vej til DSU. Jeg tror, den bedste vej ind i politik, er selv at have oplevet uligheden.”

At veje sine ord Camilla Schwalbe tøver ikke på spørgsmålet om, hvad en god leder er gjort af: Loyalitet, ambitioner og evnen til at lytte. ”Hvis folk skal bakke op om mig, er det vigtigt, at jeg har nogle ambitioner. Der skal være en, der rykker

En ung leder må: være klar over, at hun eller han er et forbillede for andre unge og må derfor overveje sine handlinger. være skarp, arbejdsom og stædig for at blive hørt. insistere på debat og turde rykke ved rutinerne. træffe både valg og fravalg og turde tro på sin sag.

de røde brikker frem,” fortæller den unge politiker, ”jeg er loyal over for mine medlemmer. Jeg tror på, at hvis folk skal arbejde for mig, skal de tro lige så meget på sagen, som jeg gør.”

Men hvordan tackler man som ung ambitiøs politiker mødet med de gamle og mere erfarne af slagsen? ”Noget, der virkelig kan sætte mit pis i kog, er sætningen: ’Det har vi prøvet. Det virker ikke.’ Det viser en manglende tillid til, at jeg som ung måske kan være med til at rykke noget, som de ikke selv kunne. Men jeg har insisteret på debatten. Spurgt dem: ’Hvorfor siger du det? Har du dokumentation for det?’ En ung leder skal være skarp på, hvad det er, han eller hun vil.

Hvis man er skarp, arbejdsom og stædig, så lytter de også til én.

Det har jeg oplevet mange gange i mit liv.”

At være et godt forbillede ”Om de ser op til mig?,” gentager Camilla tænksomt, da jeg spørger ind til hendes rolle som leder. ”Måske. De spejder i hvert fald til

Kvinde i en mandeverden Da Camilla Schwalbe blev valgt som formand for DSU, blev hun den kun anden kvinde i organisationens næsten 100-årige historie til at bestride posten.

“Som kvinde i politik skal jeg arbejde dobbelt så hårdt for at få halvt så meget indflydelse. Og jeg skal levere dobbelt så meget for at få halvt så meget ros. Jeg gør meget for at sikre, at pigerne i min organisation bliver rustet til at være ambitiøse ledere,” fortæller Camilla Schwalbe.

34 WIDE • oktober 2012

mit arbejde, og derfor er jeg nødt til at være et godt forbillede. Ikke kun som hende, der er dygtig til sit arbejde, men også som et godt menneske. Jeg tænker meget over, hvordan jeg fremstår. Jeg tænker over mit tøj, min jargon, og hvor mange øl jeg drikker til vores fester. En henkastet joke fra min side kan opfattes helt anderledes end tiltænkt.”

Men kan man så overhovedet være sig selv, spørger jeg: ”Jeg laver ikke om på mig selv, men jeg er bevidst om, hvornår jeg er på arbejde. Da er jeg mere velovervejet. Jeg gør meget ud af at komme ud i lokalafdelingerne rundt om i landet. Det er lige så vigtigt for mig at møde medlemmerne, som det er for dem at møde mig. Når man taler en sag, skal man huske, at man ikke kun taler for sig selv. En god leder sparrer med folk, for hvis folk skal støtte din sag, skal de føle ejerskab over den. Der skal være noget på spil for folk, når de kæmper.” Det samme gør sig gældende som minileder, tænker jeg. Bare i lidt mindre skala.

Da snakken falder på værdien af frivilligt arbejde, bryder Camilla ud i en ordstrøm: ”Frivilligt arbejde er vanvittigt vigtigt!

Det frivillige Danmark er det, som skaber sammenhængskraft.

Mange ting ville ikke fungere uden de frivillige. Det er dem, der sørger for, at Hassan kan spille fodbold i stedet for at hænge ud på et gadehjørne. Dem, der sørger for, at Peter, som er utilpasset i klassen, kan få succesoplevelser til spejder. Dem, der sørger for at samle de unge mennesker op, som føler sig diskussionslystne og lidt nørdede, og lukke dem ind i en organisation som vores. Det er os, og det er jer.”

” En ung leder skal være skarp på, hvad det er, han eller hun vil. Hvis man er skarp, arbejdsom og stædig, så lytter de også til én.”

– Camilla Schwalbe

Om Camilla Schwalbe Født 25. april 1986 i Kastrup, hvor hun er vokset op. I dag bor hun i samme boligkompleks, som hun voksede op i, og hvor forældrene også stadig bor.

Læser til socialrådgiver og har 1½ år tilbage af studiet.

Er nyvalgt formand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og har siden 2009 siddet i byrådet i Tårnby. Her er hun medlem af sundheds- og omsorgsudvalget, børne- og skoleudvalget samt kultur- og fritidsudvalget.

Har været medlem af DSU, siden hun var 15.

At betale prisen Politik er et hårdt miljø, og der er både politiske slåskampe, personsager og interne magtkampe. Nogle gange har Camilla Schwalbe haft lyst til at smide den røde fane og gå sin vej, men hun har aldrig været rigtig tæt på at gøre det. ”Der har været hårde perioder, hvor jeg ikke kun blev udfordret på min politik, men også på mig som person. Jeg har tidligt i livet oplevet magtkampene helt tæt på, og jeg er blevet stærkere. Samtidig har jeg lært ikke at køre andre over med en bulldozer.”

Ud over politikerlivets magtkampe og intriger, så er der også det med tiden. Føler man ikke, man går glip af en masse, når man som ung lægger 80 timer i en frivillig organisation om ugen? ”Jeg går glip af byture og tømmermænd. Jeg ser ikke min familie og mine venner så ofte, som jeg gerne ville. Jeg har ikke den samme frihed til bare at tage væk en weekend, for al min tid skal planlægges længe i forvejen.

Men alt har sin pris. Som leder er prisen, at jeg svigter i andre sammenhænge.”

Den unge politiker vil da egentlig også hellere fokusere på det, hun til gengæld får ud af politikken: ”Det er en unik oplevelse. Jeg kommer ind i det allerinderste af samfundsmaskinen; og jeg får endda lov at dreje på nogle af knapperne. Jeg gør rent faktisk en konkret forskel for mange menneskers hverdag. Det er livsbekræftende. Man kan sige, at mit politiske medlemskab er min religion. Det er det, jeg tror på, og som inspirerer mig. Det er det første, jeg tænker på om morgenen og det sidste, jeg tænker på, før jeg går i seng.” oktober 2012 • WIDE 35

?#@*&%!

Muggen På:

Camilla Schwalbe Tekst: Nanna Amalie Dahl

Hej Camilla. Tak for et godt, seriøst og gaaaab-så-politikerforudsigeligt interview. Nu vil vi gerne nå ind bag dit kæmpe spind af spin og ind til the facts.

Du er jo stadig ung og idealistisk modsat de gamle ræve inde på borgen. Hvor mange år tror du helt ærligt der går, før dine idealer forsvinder og drukner i meningsmålinger og spin?

Det kommer lidt an på, hvordan jeg har det. Når jeg synes, det kører for mig, tænker jeg, at det må aldrig ske. Når jeg er lidt mere presset, tænker jeg, at det alligevel er sket for Lars Løkke, så what the hell... Ej, jeg tror faktisk, befolkningen har et forkert billede af politikere. Men det er jo klart, når der hele tiden sidder kommentatorer, der prøver at lave en actionfilm ud af, hvordan vores samfund bliver styret.

Så det hele er journalisternes skyld. Okay. Nu vi er ved emnet spin: Hvordan har du det med, at det, DSU er mest kendt for, er et par lallede plakater, der intet siger om jeres egen politik, men som kun formår at udstille oppositionens politikere?

En del bedre, end hvis jeg mest var kendt for at tænde bål eller prøve at lave Eiffel-tårnet i rafter.

Og så ende med svære forbrændinger og et mindre kraniebrud, fordi jeg fik en halv fyrrestamme i knolden. Derudover skal man vist befinde sig i en bivuak det meste af tiden for ikke at have oplevet DSU lave andet. Vi har ret stor indflydelse på regeringens politik.

Gab, aha, og godt for jer. Mere interessant: Hvem af dem fra Borgen er du egentlig? Frihedspartiets Ole Thestrup eller ham den sleske redaktør på Ekspres?

Han hedder godt nok Svend Åge Saltum i serien. Men det er klart, at når du kun ser trailerne, 36 WIDE • oktober 2012

’Muggen På’ er magasinets nye og ubehagelige indslag. Vi sætter fokus på personer, stiller uhøflige spørgsmål og giver dem muligheden for at tage til genmæle.

inden du zapper videre til Paradise, så finder du jo ikke ud af det. Men jeg synes egentlig, de fleste af personerne er rimelig karikerede. Det er en ret tosset opfattelse af vores politikere.

Politikere er jo mennesker, der har nogle ideer og kæmper for at føre dem ud i livet.

Hm. Så nu er det Adam Prices skyld. Men okay, I ungdomspartier er jo meget gode. Til at lave larm og skræppe op om, hvor dumme jeres modstandere er.

Hvorfor slår I jer ikke bare sammen med VU og stifter DSVU, Danmarks Største Vuvuzela Union?

Det handler udelukkende om copyright. Det med at synge skøre sange i mærkelige foreninger, det har I spejdere rimelig meget patent på. Derudover er vi jo ret uenige med hinanden, og jeg synes egentlig også, noget af charmen i politik er, at vi netop ikke går og skråler op om, hver gang de borgerlige unge tager fejl. Så ville vi jo heller ikke have tid til andet.

Vi ser det gang på gang, og det driver os alle til vanvid. Politi-

kere, der ikke kan besvare selv de simpleste spørgsmål med et ”ja” eller et ”nej”. Vi afslutter derfor hele denne mugne affære med en kort politikertest for at se, hvor god du er til at svare i enstavelsesord.

Er rød det nye blå?

Nej, rød er en evergreen.

Hvis du kunne sikre Socialdemokraterne ekstra 140 mandater til næste valg, men svensken til gengæld fik Bornholm – ville du så gøre det?

Ja, jeg ville gøre det gratis.

Handler ungdomspolitik i virkeligheden om at mingle sig til en plads ved det store bord?

Nej, det handler om at komme igennem sin uddannelse med højst muligt fravær!

Er det rigtigt, at politik er opdelt i 10% idealisme og ellers 90 % magtsyge?

Ja, i Venstre.

Går du efter statsministerposten?

Nej, Danmark har en fremragende statsminister.

SPEJDERNES WOOP APP ER UDE NU!

BOMBE

Grib telefonen og kom ud i naturen!

jagt

Woop App er spejdernes nye actionfyldte app. I Woop App danner naturen spillebræt, når du og vennerne dyster i BOMBE, finder udfordrende poster under en JAGT eller finder hinanden i skoven med WOOP MIG. Woop App er gratis og fås både til iPhone og Android, så grib telefonen og Woop med!

Støttet af Nordea Fonden

Scan koden og hent Woop App Facebook.com/woopnaturen

kalender

Hold dig opdateret med hvad der sker de kommende måneder Længes du allerede efter kæmpe åbningsshows og dine internationale spejdervenner fra Spejdernes Lejr, er der masser af store spejderlejre uden for Danmark i 2013.

Har du smag for spejder uden for Danmark?

Hvis gruppen, klanen eller du selv vil ud i verden næste år, kan det være en fordel at begynde at tænke på økonomien allerede nu. Her er et par forslag til destinationer.

Udenlandsk sommerlejr for hele gruppen Dato: 6/7 – 13/7 2013 ”Ganske imponerende / Quite impressive” er overskriften for denne norske sommerlejr. Mere information kan findes på: www. stavanger2013.no/.

Ok t o ber

Danmarks Største Skattejagt

Seniortræf på Egemosen

14. oktober Spejder Sport og Garmin gentager det landsdækkende arrangement, hvor børn, voksne og en GPS samarbejdet om at finde mere end 150 skatte, der er gemt i efterårets flotte natur.

Mere info: spejdersport.dk

9.-11. november.

Seniortræf 2012 rejser tilbage til Afrikas jungle anno 1869 og går på jagt efter Dr. David Livingstone.

Mere info: dds.dk/kalender

N o v ember

Spejdernes Dag i Spejder Sport 8. november Spejder Sport, der ejes af Det Danske Spejderkorps, inviterer spejdere og forældre til en eksklusiv spejderdag med særlige tilbud og rabatter.

Mere info: spejdersport.dk.

Har du mod på at gøre en forskel? Har du lyst til at inspirere og udvikle børn og unge? Så tjek dds.dk/debat/jobboersen. Her finder du spændende frivillige lederjobs i Det Danske Spejderkorps nær dig.

Korpsrådsmøde 2012 10.-11. november.

Korpsrådsmødet er stedet, hvor vi mødes for at tage pulsen på korpset, sætte retning, træffe vigtige beslutninger og selvfølgelig være sammen med spejdervenner fra hele landet.

På årets korpsrådsmøde sætter vi spot på fremtiden og stiller skarpt på de gode løsninger. Kom til Vingstedcentret i november og vær med til at sætte ordene i spil!

Mere info: dds.dk/korpsraad2012

Fenrisløbet Dato: 17.-18. november Fenrisløbet er et natløb for storspejdere, som kombinerer en målsætning om vilde adventureoplevelser, der får adrenalinet i kog, med en hensigt om, at også de yngste storspejderpatruljer kan gennemføre. Seniorer

38 WIDE • oktober 2012

Bliv del af et fantastisk netværk

og ledere er som altid at finde som mandskab på de seje poster.

Mere info: fenrisløbet.dk

D ecember

Åben bevægelse Dato: 7.-9. december På Åben bevægelse arbejder du på et projekt en weekend, hvor du kan bidrage med al den viden, du har, til gavn for spejdere og ledere i Det Danske Spejderkorps. Og søndag, når Åben bevægelse slutter, så kan du slippe projektet igen og glæde dig over, at du har været med til at gøre spejderhverdagen nemmere for en masse ledere.

Mere info: dds.dk eller facebook.com/ AabenBevaegelse

Norsk roverlejr Dato: 27/7-2/8-2013 Norsken skriver: “Hvis en dansk rovergjeng ikke er interessert i 15 000 skrikerunger, gratis internett og annet slit, så finnes det et alternativ; en ekte, avslappende liten leir på fantastiske Gjermundnes landbrukshøgskole. Fra 27. juli til 2. august 2013 skal rovere slappe av og kose seg som BARE rovere kan gjøre.”

Interesseret I mere information? Hold øje med hjemmesiden: roverleir.no eller facebook.com/ spejder, hvor mere information vil følge.

Scout Moot Interamericano i Brasilien Dato: (27/12-13 – 4/1-14) Tag din klan under armen, spar op og kom af sted! Eller tag med nogle andre - Internationale Oplevelser arrangerer en tur, der vil blive slået op på facebook. com/spejder. Link til facebookside findes her: facebook.com/ MootScout (The) Moot, Canada Dato: 8/8-18/8 – 2013 I 2013 bliver der afholdt Moot i Canada – og det bliver vanvittigt! Se teaserfilmen her: youtu. be/eUX3hsZDvmw og vent på information om tilmelding. Aldersgrænsen er 18-25 år. Hvis man er ældre end dette, kan man deltage som IST’er.

BREJNING

EFTERSKOLE spejderværdier gourmetlinje projektlederuddannelse

efterskoleliv 41 uger innovationslinje

kajakker værelseskammerater nature craft-linje lær at navigere i kaos din vej skab dit eget eventyr

her & nu 9. & 10. klasse ung med ansvar Vision

Vi vil give dig optimale muligheder for at udvikle dig, så du kan blive en levende medskaber af dit eget liv, af nære fællesskaber og af samfundet.

klatring wellnesslinje

friluftsliv

outdoorlinje

store projekter Mission

Det vil vi gøre ved at udfordre og inspirere dig, så du kan udvikle dig personligt, fagligt og socialt og herved opnå handlingskompetence i forhold til dit eget liv og de fællesskaber, som du er en del af.

udlandstur

rekordweekend

Du vil opleve, at det nytter, at engagere sig i de nære fællesskaber og i samfundslivet, ved at du og dine kammerater på Korinth Efterskole får erfaringer med at planlægge, organisere og føre gode ideer ud i livet.

Vi vil sammen få gode ideer til at blive til virkelighed

i

· Brejn u gn

ro

lær os at kende på www.brejning.dk

He

Find os på www.spejderskolen.dk og på Facebook

eftersko le

ng