Wide #16 2016

Wide

BØRN & UNGE GEAR INTERVIEW VIDEN FOTO LEDELSE KALENDER

MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE MARTS 2016

TEMA

GRUPPEN UNDER LUP

KOM MED PÅ RULLENDE EVENTYR I CARIBIEN MAD

FIKSFAKSERIET SPISER FORÅRET

Spejder med Price

MØD SMØRMAND OG MANUSKRIPTFORFATTER ADAM PRICE

Ny serie

BÆKHUS BESØGER

INDHOLD 36

35 20

Kolofon Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor. Udgivet af Det Danske Spejderkorps.

Forsidefoto: All over press Adam Price er nok mest kendt fra programmerne Spice med Price, han lavede sammen med sin bror. Men udover at være glad for mad, er han også glad for spejder. Læs med s. 36 Redaktion Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. redaktør), Peter K. Maul (assisterende redaktør), Frederik Lindhardt, fl@dds.dk (assisterende redaktør), Helene Kristine Holst (redaktør), Lauge Eilsøe-Madsen, Nanna Dahl, Line Topsi Hedegaard, Ditte Barslund Monica Barrera Lyby, Sofie Hougaard, Lasse Bækhus, Simon Holst Jensen, Martin Vind Larsen Layout: Aller Client Publishing Annoncer: redaktionen@spejder.dk

12

Oplag: 12.950 Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret.

Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk.

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

30

4 NOTER OG NYHEDER Spejderwizzer, spejdernews og spejdergram 10 PSYKE + SUNDHED Naturen genopbygger hjernen 12 EVENTYR PÅ HJUL På løbehjul til Caribien 20 TEMA Gruppen under lup

2 WIDE • MARTS 2016

26 FIKSFAKSERIET Smag på foråret

35 GEARNEWS Nyt fra gearfronten

28 DET PLEJER VI AT GØRE Traditionerne genovervejes

36 SPEJDER MED PRICE Interview med Adam Price

30 UDVIKLING I BØRNEHØJDE Gør hvad der er bedst for barnet

40 BÆKHUS BESØGER Ny serie - Live fra spejderlandet

32 NYE NORSKE FJELDREGLER Forandret brug af fjeldet fører til nye retningslinjer

42 KALENDER

Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorpssammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Redaktionen redaktionen@spejder.dk DDS generelt: info@dds.dk www: spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99 Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50

Foto: MADS DANQUAH

( leder )

“ Vores mere end 400 grupper danner tilsammen hele fundamentet for Det Danske Spejderkorps.”

SÅDAN STÅR DER i udviklingsplanen frem mod 2020, der har gruppelivet i fokus.

Hver uge mødes mere flere tusinde spejdere rundt om i landet i de lokale grupper for at dyrke en fælles interesse for fællesskab og friluftsliv.

Men spejderlivet leves ikke kun i de ”almindelige” grupper. Der begynder at komme

flere og flere grupper, der organiserer sig på nye måder og på tværs af geografiske skel.

Det ses måske tydeligst i de mange PLan-teams, der hvert år mødes og har det ligeså sjovt som deltagerne, når de planlægger og eksekverer Uge 42.

Men det ses også i nyere konstellationer som CONTRA, hvor halvvoksne og unge mødes om at skabe stærke aktiviteter for seniorer. Eller Adventure Gruppen, der samles fra hele landet for at arrangere spejderevents som adventurespejdløbet Seditio, PUF Perm og en konference om adventurespejd (du kan læse mere om Adventure Gruppen i dette nummer).

Med Den gode gruppe, der udkom i efteråret, kom gruppernes udvikling for alvor i rampelyset. Og vi lader lyset være tændt i denne udgave af Wide. Vi sætter gruppen under lup for at blive klogere på, hvad der skal til for, at man kalde noget for en gruppe? Der findes jo mange forskellige grupper, men hvad har de tilfælles? Og hvad fungerer bedst?

Vi har spurgt en sociolog og tre gruppeledere, der leder tre forskellige typer grupper, for at blive klogere.

Derudover lancerer vi et helt nyt koncept. Tag med spejder Lasse Bækhus, når han tager rundt i det danske spejderland for at møde spændende spejdere, der har noget på hjerte. Denne gang kan du følge med, når Bækhus Besøger Louise Dreisler, der står bag GetOut - en virksomhed, der arrangerer live escape games.

God læselyst /Redaktionen

MARTS 2016 • WIDE 3

NOTER

NYHEDER

spejderwizzer

SPØ RGS MÅL 1 LOTTERI

Hvad er hovedpræmien ved dette års Spejderlotteri?

Rejsegavekort – 100.000 kr.

– Familietur til Legoland

SPØ RGS MÅL 2 FRILUFTSLIV

redt Hvilken friluftsaktivitet er mest udb blandt danske børn?

Træklatring – Gåtur – Løbetur

SPØ RGS MÅL 3 KEMI

Hvor stor en del af ilten på Jorden bliver dannet under havet?

6% - 26% - 46%

SPØ RGS MÅL 4 KORPS GRUPPER I DET DANSKE SPEJDER

Hvor mange medlemmer har de mindste grupper?

Færre end 10 – Færre end 20 – Færre end 30

SPØ RGS MÅL 5 SPEJDERE I VERDEN

Hvor mange forskellige spejderorganisationer er der i verden?

Lidt over 400 – Lidt over 500 – Lidt over 600

SVAR // 1: Rejsegavekort// 2: Gåtur // 3: 46%// 4: Færre end 20// 5: Lidt over 600

4 WIDE • MARTS 2016

ER DU ”Helt i skoven”?

S

å hjælp andre med at blive det samme. Er du mellem 15 og 30 år, har du mod på at udvikle nytænkende naturoplevelser og gennemføre dem som aktiviteter for børn og andre unge – så har vi brug for dig. Du skal være UD-Entreprenør i Det Danske Spejderkorps’ nye projekt: ”Helt i skoven”.

Som UD-Entreprenør bliver du uddannet til i teams med andre unge at skabe engagerende naturoplevelser for børn og unge. Kun din og de andres fantasi sætter grænserne for aktiviteterne – det kan være alt fra pop-up aktiviteter til By Night-arrangementer til planlagte aktiviteter ved en af Det Danske Spejderkorps’ hytter eller indsigtsfulde aktiviteter. Det eneste krav er, at de foregår udenfor i den fri natur. ”Helt i Skoven” løber af stablen 21.-23. april, og det skal give flere børn og unge succesfulde helte-oplevelser i naturen ved at vise dens mange forskellige sider og udfoldelsesmuligheder.

Spejderledere, forældre og institutionspersonale skal udfordres, så de i stedet for at spørge deres børn og unge ”Hvad har du lavet i dag?” spørger ”Har du været vild i skoven i dag?”. ”Helt i skoven” er en indsats under Børneliv er friluftsliv og støttes med midler fra Nordea-fonden. Derfor er kursusdeltagelsen gratis.

Læs mere på dds.dk eller tilmeld dig på Blåt Medlem.

GRATIS

3,8 MIO. KR.

til ny bådpulje

D

et Danske Spejderkorps har modtaget 3,8 mio. kr. til indkøb og renovering af patruljebåde. Det er Nordeafonden, der står bag støtten, og de er glade for at kunne bidrage til, at flere børn og unge får muligheden for at udvikle sig på havet. Fondens direktør, Henrik Lehman Andersen sagde i forbindelse med støttens offentliggørelse: ”Med støtten vil flere børn og unge kunne opleve glæden og udfordringerne ved at deltage i aktiviteter på vand og derigennem få styrke deres selvværd og trivsel.”

Uddelingen samles i en bådpulje, som alle grupper i Det Danske Spejderkorps kan søge. Puljen forventes etableret 1. april 2016. Lige nu arbejder Søarbejdsgruppen på at udarbejde konkrete ansøgningskriterier, så pengene kan bruges så godt som muligt. Disse kriterier bliver tilgængelige på dds.dk i løbet af de kommende måneder.

Hele pressemeddelelsen kan læses her: dds.dk/nyheder/2016/01/4/storfondsbevilling-til-soeaktiviteter

SOVUDEDAG - ny mærkedag

D. 21. maj lancerer Det Danske Spejderkorps en helt ny national mærkedag: Sov ude-dagen.

Det er meningen, at det skal være en tilbagevendende årlig begivenhed, og idéen er at få så mange som muligt – spejdere som ikke-spejdere – til at bruge en nat i det fri.

Arrangementet skal gøre opmærksom på de oplevelser, det nære friluftsliv kan tilbyde. Håbet er, at vi spejdere kan starte en stærk outdoortradition, som andre med tiden vil følge med på – fx skoler, den lokale kajakklub, mountainbikerne i skoven og mange flere.

Har I planlagt at afholde en Sov ude-dag i din gruppe? Hvis ikke så tjek mere om arrangementet på dds.dk/sovude eller kontakt outdoorinspirator, Dieter Toftkjær, på dt@dds.dk Og så tøv ikke med at tage fat i dine venner og din familie og hiv dem med ud i naturen – enten under åben himmel, i bivuak, shelter, telt, hængekøje.

MARTS 2016 • WIDE 5

NOTER

NYHEDER

SPEJDERGRAM Wide bringer et udvalg af de bedste spejderbilleder på Instagram.

Vinteren har været fuld af spejdere og mange af dem smed #spejder på højdepunkterne.

Smid #spejderwide på dit næste instagram-guldkorn, så kan det være, dit billede kommer med i næste nummer af Wide.

@MARGRETHEGF Gode mennesker er samlet på Island til Nordic Input for at komme med gode indspark til at gøre #Moot2017 super fed! #Spejder @detdanskespejderkorps

@SISSEL.A Har de hurtige sko på #mælkekasseklatring #spejder

@SPEJDERNESLEJR Hvordan sætter du spor? #ViSætterSpor #SL2017 #ViSesiSønderborg #Spejder #Fodspor #Spejderneslejr #ErDetEnSLPinHvordanFårJegSådanEn

@DITTIEFLUFFYX3 #spejder #yspdag16

@FOTOJESPER Postmandsskab med for meget tid #ccmr #spejder #sne #snehygge

@AGINGERMIND Vi gennemførte da Alli? #Før #under #efter #spejder #spejderdk #klammefødder #Alligatorløbet

6 WIDE • MARTS 2016

@KASPERMUNK Ekstra løbe tur på post 11, når man ikke kan ramme skiven med bue og pil. Altid populært efter 30-40 km. #ALLI #spejder

SPEJDERNES LEJR forbinder prikkerne

K

oordinering og møder på tværs af udvalg fyldte dagsordenen, da 150 frivillige planlæggere af Spejdernes Lejr 2017 sidste weekend i januar var samlet i Sønderborg.

Mange ting er allerede lagt på skinner, men der er stadig meget, der skal koordineres.

Spejdernes Lejr 2017 er Danmarks største spejderlejr, hvor 40.000 danske og internationale spejdere mødes i Sønderborg fra d. 22.-30. juli 2017. Søren Hesseldahl, konstitueret lejrchef, fortæller, hvordan arbejdet med at få det hele planlagt skrider fremad: ”Lige nu er det blandt andet budgetter og planlægning af praktiske detaljer, der fylder meget. Vi skal

blandt andet have lavet ny hjemmeside, og vi skal være klar med et effektivt system når 40.000 spejdere fra Danmark og udlandet skal tilmelde sig.”

Lejrens organisation er delt ind i hovedudvalg, som arbejder med forskellige områder. Men der er rigtigt mange spørgsmål, der skal løses på tværs af udvalgene, og weekendens program for planlæggerne handlede i høj grad om at skabe forbindelser. Oversættere mødte aktivitetsudvalget, der mødtes med HR-udvalget og så videre. Ved at gå rundt på gangene kunne man lytte med på samtaler om alt fra den store centrale scene til hvor spejderne skal gå hen og spørge,

når de har mistet ting. ”At sætte 40.000 spejdere ud på en mark ved Sønderborg svarer jo til at banke en mindre provinsby op. Men det skal handle om meget mere end det praktiske,” siger Søren Hesseldahl og tilføjer: ”Vi vil sætte spor med lejren – både i den enkelte spejder med en stor oplevelse – men også i hinanden gennem fællesskabet. Og så kommer vi jo helt sikkert – på en god måde – til at sætte spor i Sønderborg og omegn.”

Der er lige nu cirka 350 frivillige tilknyttet lejren. Du kan tilmelde dig lejrens nyhedsbrev på spejderneslejr.dk/ nyhedsbrev og melde dig som frivillig på lejrens hovedside.

Lørdag aften var der workshop, hvor alle frivillige kom med input til hvordan tørklæder til lejrens frivillige skal se ud.

Folkene bag lejrens call-center diskuterer, hvordan den store opgave med at besvare spørgsmål skal gribes an.

II

DIVISIONEN

NYT lovhæfte På Korpsrådsmødet 2015 blev der stemt lovændringer og beslutningsforslag igennem.

Det har givet anledning til at opdatere korpsets lovhæfte, som du nu kan finde i en revideret udgave på dds.dk.

Få et GRATIS 12-timers førstehjælpskursus Flere spejdere skal kunne førstehjælp. I 2014 modtog Det Danske Spejderkorps 1 mio. kr. fra TrygFonden til at forbedre korpsets førstehjælpskompetencer, og allerede nu har de første 50 spejdergrupper og –teams afholdt kurser.

Det Danske Spejderkorps har indgået et samarbejde med Røde Kors med henblik på at uddanne endnu flere. Er du leder? Så saml 12-16 personer over 15 år, hvoraf mindst halvdelen har en lederfunktion i korpset, og send en mail med oplysninger til udviklingskonsulent, Christian Tolstrup, på ct@dds.dk. Så kan I få et gratis 12-timers kursus, der er godkendt af Dansk Førstehjælpsråd.

Læs mere om tilmeldingen på: dds.dk/gruppeliv/tilbud-til-gruppen/ tilbud-om-foerstehjaelpskursus

Lovhæfte 2016-2018

LOVHÆFTE 1

MARTS 2016 • WIDE 7

( snap ) 65.68849209999999, 18.126169300000015° Niels Ebbesens Gruppe på vandretur på det nordlige Island nær Akureyri. Solbriller med ekstra meget fart på er fundet frem. Det er fuldt forståeligt, når der også er fuld fart på solen.

Foto: Morten Bjerrum Larsen

8 WIDE • MARTS 2016

MARTS 2016 • WIDE 9

( psyke + sundhed )

i t l a r o f b a “T n e t s y l e k verden ik til at gå” , aktivt naturen i sit arbejde er ug br n Ha . are rb så d psykisk r talt med Benny Jensen arbejder me ges, og energien og lysten genfindes. Wide ha yg e. pb hoveder og kropp når hjernen skal geno kan gøre ved stressede ren tu na og ISTOCK er, t de ad hv , N BJERRUM LARSEN ham om REN CARLSEN, MORTE TIONEN. Foto: SØ UND – WIDE REDAK Tekst: DITTE BARSL

10 WIDE • MARTS 2016

“F

or at hjernen kan restituere, skal kroppen bruges.” Sådan siger naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen. Og hjernen har brug for hvile, når stakken af papirer på skrivebordet vokser og vokser, dagens opgaver synes umulige at overkomme og stressen bobler lige under overfladen.

Det slider på hjernen, når stresssymptomerne viser sig. Hvis mængden af stresshormon stiger og kroppen bliver udsat for fortsættende ’stressangreb’, kan det gå ind og påvirke hjernedelen amygdala. Amygdala håndterer vores frygt og tilhørende forsvarsreaktioner. Ved stigende eller intens påvirkning af angst, stress, depression eller lignende risikeres det, at amygdala sender skadelige stresshormoner ud til den del af hjernen, der har indflydelse på vores hukommelse og refleksionsevner, kaldet hippocampus. På sigt kan stresshormonerne få hippocampus til at skrumpe og derved give langvarige skader i form af nedsat evne til at huske og/eller åbne sig op for andre mennesker.

Før i tiden troede man, at tabte hjerneceller ikke var til at genvinde. Men nu har hjerneforskning vist, at det er muligt – og løsningen er ifølge Benny Jensen lige for: ”Man kan få hippocampus til at vokse igen ved at færdes i naturen.”

Stress af i hverdagen Tillad dig selv at lægge arbejdet fra dig og gå en tur Når du har en lang dag på arbejdet eller i skolen, er det en god idé at tage en pause og koble af. Det behøver ikke tage lang tid.

Du kan også gøre det til en vane med en gåtur på 30 minutter om dagen. Det vil komme følelsen af stress til livs, og du vil mærke mere overskud i dagligdagen.

Bevæg dig At bruge din krop hjælper din hjerne til at slappe af, og det kræver ikke nødvendigvis en tur i Fitnesscenteret. Hvis du har lyst til en løbetur, så snør skoene og kom afsted. Hvis du derimod ikke magter de store anstrengelser, er det også helt okay – du hjælper din hjerne, uanset hvordan du motionerer. Mærk efter og følg din krops eget tempo.

Find den hurtigste vej til naturen Når bunken af arbejdsopgaver vokser sig større, end du kan overskue, og du kan mærke dine stresssymptomer, gælder det om at finde den hurtigste vej ud i naturen. Hvis du befinder dig inde i byen, så tag bilen, cyklen eller det offentlige, så du ikke spilder tid på at finde vej gennem gader og stræder.

Kram et træ Hvis du er langt fra et natursted, kan du lade det nærmeste træ være dit alternativ. Sæt dig med ryggen op af stammen, luk øjnene og træk vejret dybt.

Benny Jensen, naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut v. Psykiatrisk Informationscenter, Middelfart Foto fra: ”Tør du kysse skrubtudsen?”

Sansestimulation og sansemotion Benny Jensens naturvejledninger tager oftest udgangspunkt i en ”base”. I mange tilfælde vil dette være en bålplads, hvor deltagerne kan sidde og mærke naturen og sig selv under rolige forhold. Dette kaldes for sansestimulation.

Når sanserne gradvist bliver simuleret, og den sansende føler sig klar, vil han eller hun rejse sig og langsomt begive sig ud i naturen.

I naturen slår de biologiske mekanismer, vi er født med, til, og jægerinstinktet kommer op og prikker til os og får os til at ville gå på opdagelse. Sådan begynder sansemotionen.

Succesoplevelser Når en psykisk sårbar har åbnet sig op til at udforske naturen omkring sig, er det vigtigt, at der er succesoplevelser i vente for at fortsætte en fremgang i udviklingen. Succesoplevelserne lader mennesker tro på sig selv og på, at det ikke er farligt at begive sig videre. Benny Jensen fortæller: ”Det er lige som at gå en tur på stranden og samle sten.

Det har alle prøvet. Når du finder en sten, der er flot, har en smuk farve eller måske i virkeligheden er et forstenet søpindsvin, så er det en succesoplevelse for dig.”

Benny Jensen bruger succesoplevelser i naturen til at få de psykisk sårbare til at åbne op. Hvis basen for dagens tur er en bålplads på stranden, har han sørget for, at der ved den efterfølgende gåtur i strandkanten vil være små kulturhistoriske genstande gemt, som de deltagende så kan finde, når de begynder at bevæge sig ud i deres sansemotion. ”Når de så har fundet noget og har kigget på det et stykke tid, vil de automatisk blive nysgerrige og begynde at stille spørgsmål som: ”Brugte de virkelig det her redskab for 7000 år siden?” Når jeg så svarer dem, vil jeg også altid følge op med at spørge, hvad de tænker om det. På den måde bliver deres

tanker imødekommet, og det er mig, der er i deres rum – i stedet for, at jeg trækker mit rum ned over hovedet på dem.”

De rette ord Benny Jensen fortæller historier om stenalderen ud fra de forskellige kulturhistoriske genstande. Han gør det for at skabe et fundament for samtale. Kulturhistorier handler ikke om arbejde eller familie, det er derfor et ufarligt at snakke om, hvilket gør det nemmere at stille spørgsmål og dele tanker.

Samtidig er han meget bevidst om, hvilke ord han bruger: ”Jeg bruger heller ikke ordet ”motion”, men udtryk fra hverdagen man lettere kan forholde sig til. Eksempelvis siger jeg ”skal vi gå en tur?” i stedet for ”lad os motionere”. Ordet motion forbindes af mange med en svedetur i fitnesscenteret eller en lang løbetur,” siger Benny Jensen og understreger, at det er vigtigt at bruge neutrale udtryk og gøre det klart, at det er okay at tage tingene i sit eget tempo og mærke efter, hvor meget man selv kan magte.

Sådan påvirker naturen din hjerne Amygdala Stresshormoner Stresshormoner

Formindsket hippocampus

Hjerneforskning har vist, at tabte hjerneceller kan vindes tilbage. At færdes i naturen er en af løsningerne.

MARTS 2016 • WIDE 11

Det meste af bagagen havde Nicolai Bangsgaard i en dry bag, som han bandt fast til løbehjulets styrepind – resten havde han i en løberygsæk.

( eventyr )

NICOLAI BANGSGAARD r født i 1976 i Middelfart, hvor E han også er opvokset ntropolog, eventyrer og A foredragsholder Har rejst i 104 af verdens 195 lande. yklede jorden rundt i 4 år C fra 2006-2010 – tilbagelagde 62.180 km gennem 53 lande på seks kontinenter på to hjul.

Turen var planlagt til to år, men endte på fire. dgav bagefter bogen ”SOLO U – 4 år jorden rundt på cykel”. r i gang med at forberede E et nyt foredrag om sin løbehjulsrejse

At presse livets citron På et løbehjul i Caribien Nicolai Bangsgaard har rejst i flere lande, end du kan tælle på ti hænder. Hans seneste eventyr bød på øhop i Caribien på et noget utraditionelt køretøj. WIDE har mødt ham til en snak om glæden ved at rejse med sit eget transportmiddel og ikke at være i stand til at nøjes i livet.

Tekst: SOFIE HOUGAARD NIELSEN Foto: NICOLAI BANGSGAARD

P

røv at lukke øjnene og forestil dig en caribisk tropeø. Strande, hvor azurblåt havvand bølger op på det hvide sand og slikker palmerne om stammefødderne.

Langs vejkanten er der boder med saftig mango og ananas at læske sig med i den hede tæt-på-ækvator-sol. Afslappede lokale mænd og kvinder, der hænger ud, hører reggae og nyder livet.

Pludselig spotter du noget uventet: en noget blegere, lyshåret fyr ruller forbi på lø-

12 WIDE • MARTS 2016

behjul. Et løbehjul? I Caribien?! Hvis du synes, det lyder mærkeligt, så prøv at forestille dig, hvad de lokale mon tænkte, da de fik øje på det syn!

Syv uger på et løbehjul? Go! ”Jeg kan godt lide at have min egen transportform, men det er lidt bøvlet med f.eks. en cykel, når der er en masse øer og man skal ud og flyve. Helt tilfældigt dukkede løbehjulet op som mulig rejseform, og jeg gik i gang

med at undersøge det,” fortæller manden på løbehjulet: Nicolai Bangsgaard.

Han er en 39-årig antropolog fra Danmark, som har gjort det til sin livsstil at rejse verden tynd, gerne med transportmidler vi andre ville bruge på turen ned til konditoren – ikke til andre kontinenter. Som nyuddannet cyklede Nicolai Bangsgaard for 10 år siden jorden rundt i fire år, så denne gang ville han prøve en ny form for transport.

Han kunne ikke finde information om andre, der havde brugt det lidt pudsige transportmiddel, og det gjorde kun tanken mere tillokkende. For Nicolai Bangsgaard er en vigtig del af det at rejse nemlig udfordringen i, at han ikke bare kan slå op i en manual og følge en opskrift for turen.

Som de fleste andre voksne mennesker havde han ikke rullet rundt på det køretøj, mange kender fra deres barndom, siden han

var, ja, barn. Der måtte derfor et par testture til for at lure teknikker af og undersøge, hvordan det kunne være muligt at have bagage med til syv uger på farten. ”Jeg har jo ikke stået på løbehjul i 30 år og har aldrig ejet ét, så det var sådan noget med at finde ud af ’efter 10 skub med det ene ben, så blev det træt’ – kan man så skifte over i fart?”, forklarer Nicolai Bangsgaard med et smil.

Frihed og fronten mod verden Køretøjet bestod prøven, og i efteråret 2015 satte Nicolai Bangsgaard kursen mod en ny region med løbehjulet under armen. I Caribien viste det sig at være ideelt som transportmiddel, fordi øernes størrelse gjorde det nemt at komme rundt. Oftest kunne løbehjulet komme med som håndbagage, hvilket kun gjorde rejsen nemmere. ”Når det er fladt er det et glimrende transportmiddel”, fortæller Nicolai Bangsgaard muntert. Det var det dog sjældent i Caribien, så indimellem måtte han hoppe af og trække.

Til gengæld kunne han få rimelig god fart på, på vej ned af bakken igen. Endda så meget fart, at WIDE har lovet ikke at sige det til nogen!

Det længste, han kørte på én dag, var 70 km på Barbados, og på de syv uger nåede Nicolai Bangsgaard gennem ni lande og to territorier (område, der hører under en stat, red.). Når han vågnede i sit telt eller en seng hos en lokal couchsurfing-vært, havde han sjældent planlagt dagens program. Af sted på løbehjulet, ud og opleve landet. Nicolai Bangsgaard kan godt lide at få sved på panden, men ruller ikke hurtigere, end at der er tid til at se på naturen, lokale markeder og få en snak med nysgerrige mennesker undervejs. ”Folk gloede, måbede og ville prøve en tur”, fortæller han glad om reaktionen rundt på øerne. ”Nogle råbte ’scooter boy’ og spurgte, hvor motoren sad henne.”

Udover udfordringen ved at prøve en ukendt rejseform, giver det også Nicolai Bangsgaard en højt værdsat følelse af frihed, at han selv kan bestemme, hvor hans to hjul tager ham hen. ”At være uafhængig er en af hovedgrundene til, at jeg rejser. At være fri, selvom ’fri’ har fået den der lidt negative konnotation af at ville slippe væk eller vende ryggen til

noget. Det er på ingen måde det, jeg gør.

Jeg vender fronten mod verden,” uddyber eventyreren.

Pløkket fast til nuet En aktiv rejseform, der giver mulighed for at opholde sig meget udenfor er således en central del af rejserne for verdensfareren.

Naturen og elementernes måder at forme omgivelserne på giver Nicolai Bangsgaard en følelse af at skulle indordne sig på sin ’plads’ som menneske: ”Det at mærke elementerne og kunne værdsætte vejret, også når det ikke viser sig fra sin skønneste side,” fortæller han med en rolig stemme, dog tydeligt fyldt af

begejstring. ”Man bliver tvunget til at være ydmyg over for vejret – at respektere, at man er den lille i det spil. Den ydmyghed kan jeg godt lide.”

Men selvom motiverne på hans rejsebilleder synes at kappes om, hvilket der er mest bounty-lækkert, er det dog ikke rene badeferier, når Nicolai Bangsgaard ruller mod nye horisonter. Hvor end han kommer hen, skal han forholde sig til nye mennesker, der gør tingene anderledes end ham selv og er nysgerrige på hans færd. Derudover vrimler hans hoved non stop med en masse praktiske ting: Hvad skal jeg spise? Hvad med vand? Myg? Husk at få teltet tørret! Hvor skal jeg overnatte i nat?

MARTS 2016 • WIDE 13

( eventyr )

EN EVENTYRERS BAGAGE I Caribien havde Nicolai Bangsgaard blot 10 kg med – inkl. telt, liggeunderlag, sovepose og svedtransporterende, outdoor og almindeligt tøj!

Løbehjulet vejede yderligere 4,5 kg.

Uundværlige ting for globetrotteren er derudover: iPhone, som han bruger både som kamera og til at høre musik på, og til at finde vej gennem app’en Maps.Me, som kan vise vej offline L æbepomade, uanset vejr og destination

Antropologen elsker imidlertid de tanker, der rumsterer i ham på turene: ”Det er med til at fastholde mig i nuet, fordi det er konkrete, hands on-ting, jeg skal forholde mig til. Her-og-nu-overvejelser, der pløkker dig fast til nuet for at bruge et campingrelateret udtryk,” forklarer han.

Selvom han godt kan lide at ”kende sin plads i spillet”, er det også følelsen af ikke at kende spillereglerne i en anden kultur, der trækker ham ud over Danmarks grænser gang på gang. ”Jeg kan godt lide kontrasten mellem at være hjemme og at være ude på eventyr, hvor jeg ikke kender dagen og vejen og spillereglerne. Det tvinger mig til at være opmærksom og forsøge at få ting til at give mening. Det udvider min horisont for, hvad mennesket er for en størrelse,” siger Nicolai Bangsgaard.

Pak dig ud af undskyldningerne og kom af sted!

Det er svært ikke at blive grebet af en spontan rejsekriblen, når man hører om Nicolai Bangsgaards evne til at kaste sig ud på ukendt terræn. Selv mener han, det handler om blot at gøre det, hvis man har lyst til at prøve: ”Alle kan gøre det! Hvis man har en nysgerrighed i sig, skal man holde fast i den. Hvad kan jeg gøre for at stille den her nysgerrighed? Det kan man ofte kun finde ud af ved at prøve det af. Start med at pakke en madpakke, låne et telt, liggeunderlag, sovepose og tage ud i en skov, 10, 20, 50 km. væk fra ens bopæl,” lyder hans råd.

Når Nicolai Bangsgaard holder foredrag, møder han ofte folk, der beundrer hans handlekraft og ville ønske, de kunne gøre det 14 WIDE • MARTS 2016

En metalske, Nicolai Bangsgaard har haft et tæt forhold til i 16 år: “Tilbage i slut 90’erne fandt jeg den her ene ske, som simpelthen bare er min favoritske! Den har den mest sympatiske udformning og en perfekt størrelse mellem en dessertske og en spiseske.

Den er bare så rund og rar, og den er med mig på alle rejser.

Du behøver ikke kniv og gaffel, når du har en ske.”

samme. Han påpeger, at han ikke er specielt heldigere stillet end andre, men at han har holdt fast i troen på, at der er et andet liv end det gængse arbejdsliv. Men rejseentusiasten er også ydmyg og taknemmelig for, at han med foredrag, cykelrejser og bogsalg kan fastholde det rejseniveau, han ønsker. ”Tag ud med en rygsæk, på cykel, på kængurustylter. Livet er for kort til kun at drømme og pakke sig ind i undskyldninger,” lyder opsangen fra eventyreren.

Den ukuelige grundtro Nogle mennesker tænker måske også, at det er nemmere at blive hjemme – mere sikkert. Men advarslerne er tit blæst op af folk og myndigheder, og risikoen for, at der sker noget, er ubetydelig lille, mener Nicolai Bangsgaard, der forsøger at forholde sig realistisk til, hvad der sker ude i verden. ”Det gælder om ikke at lade frygten

stoppe én,” argumenterer han og uddyber: ”Hvis man bliver hjemme, bliver frygten eller fordommen aldrig konfronteret. Den får bare masser af næring, når vi tænder for fjernsynet og åbner for radioen. Jeg er ikke skræmt af, hvad medierne viser, for jeg har oplevet så ufattelig meget godhed på egen hånd, og der skal meget til at rokke ved det. Jeg har stadig en ukuelig grundtro på, at mennesket er godt.”

Og Nicolai Bangsgaard er på ingen måde mæt af verden endnu. Han mener, det er en manglende evne til at nøjes i livet, der får ham ”ud over stepperne” i ukendte kontekster, hvor hans sanser er åbne, og han får en masse smukke oplevelser hver dag. ”Jeg kan ikke sige: ’Nu har jeg set nok’.

Jeg ville føle, at jeg går på kompromis med noget, jeg ikke har lyst til. At jeg ikke får presset livets citron til fulde,” siger Nicolai Bangsgaard.

Selvom eventyreren var bortrejst næsten halvdelen af 2015, mener han dog ikke selv, hans rejsetrang er usund. Om end han et splitsekund efter denne kommentar grinende indrømmer: ”Det er godt med dig, Nicolai – nu tager jeg jo af sted igen i morgen!”

DET HANDLER OM DIG OG D IG

OG DIG

DIG OG

OG DIG

OG DI G

KORINTH EFTERSKOLE ER DEN LILLE EFTERSKOLE MED DET STORE HJERTE...

Det er noget vi siger, fordi vi har et fællesskab, hvor du bliver accepteret, fordi du er dig.

Vi er efterskolen for dig, som er vild med natur, friluftsliv, fællesskab, ansvar, sjov og udfordringer.

ADVENTURE & FRILUFTSLIV

RIDNING

GOURMET

PROJEKTLEDELSE

SE MERE PÅ WWW.KORINTH-EFTERSKOLE.DK

Foto WASA WASA: JESPER HANSEN, ALLIGATORLØBET: MATHIAS SØRENSEN

På løb i mørket

Første weekend i februar lyste hundredvis af pandelygter op i både Nordjylland og Sydsverige. Her fandt de to hårde adventureløb Wasa Wasa og Alligatorløbet nemlig sted, hvor deltagerne både fik afprøvet deres fysik, færdigheder og samarbejdsevner i vintermørket.

ALLIGATORLØBET: 50 sjak var tilmeldt årets løb, der foregik på Hallandsåsen i Skåne.

WASA WASA: Løbets tema var vikinger – og så skal man selvfølgelig kunne støbe en torshammer i tin.

( foto ) 16 WIDE • MARTS 2016

ALLIGATORLØ BET: Kort og kompas er faste ingredien ser på Alligatorløbet, hvor gps er bandlys t..

ALLIGATORLØBET: I år skulle deltagerne selv kreere dessert.

Aftensmad var der til gengæld sørget for i form af stegt flæsk.

WASA WASA: Limfjorden kræver sine ofre, men spejderen her slap med en våd sok.

( foto )

MARTS 2016 • WIDE 17

( foto ) WASA WASA: Tømmerflådesejlads på Limfjorden i februarmørket er en rigtig Wasa Wasa-specialitet. Og så er spørgsmålet lige, hvordan man kommer tørskoet i land?

WASA WASA: På en af posterne skulle deltagerne gennem en forhindringsbane og samtidig vise, at de havde styr på Danmarkshistorien.

ALLIGATORLØBET: Ildb oret er en særlig kunst, som de hårde sjak må mestre, hvis de vil vinde løbet.

Vil du eller dine spejdere med på adventureløb? Tjek facebook. com/adventurespejd og få overblik over de kommende løb.

18 WIDE • MARTS 2016

EN EKSTRA “SOMMERLEJR” FOR ALLE MELLEM 10 OG 14 ÅR

KENDER DU EN JUNIOR- ELLER TROPSSPEJDER... ... der fortjener eller trænger til en ekstra oplevelse i sommerferien 2016?

I den første uge af skolernes sommerferie kan alle børn og unge mellem 10 og 14 år deltage i BE Camp - syv dages forsmag på efterskolelivet på Brejning Efterskole i allerbedste sommerlejrstil. Syv dage med nye venner, efterskolerutiner, linjefag, og friluftsaktiviteter.

Find ugeprogrammet og læs mere på www.brejning.dk/camp HVOR? På Brejning Efterskole ved Vejle Fjord.

HVORNÅR? Søndag den 26. juni til lørdag den 2. juli 2016.

FOR HVEM? Alle børn og unge mellem 10 og 14 år.

AF HVEM? Lærere og tidligere elever på Brejning Efterskole.

PRIS? 1.475,- kr.

( tema )

GRUPPEN UNDER LUP - WIDE undersøger gruppens DNA

Mennesker grupperer sig hele tiden. Hvis nogen får en god ide, handler det om hurtigt at få andre med på den. Vi kan sjældent skabe de helt store og vilde ting selv. Men hvad er en gruppe egentligt? Hvordan fungerer den? Kan den sættes på formel? Og hvorfor har vi mennesker brug for at samles?

20 WIDE • MARTS 2016

Wide har spurgt en sociolog og tre gruppeledere for at blive klogere på gruppens DNA.

SOCIOLOGEN

“ Gruppedynamikker fungerer ikke rationelt”

“H

vis folk er absolut forskellige og bliver ved med at insistere på, at de er det, så er der ingen gruppe.

Man skal i et vist omfang kunne svinge sammen.” Sådan siger sociolog og kulturforsker, Bjørn Schiermer. Han fortsætter: ”At være i en gruppe handler om fornemmelsen af at dele noget.”

Grupper kommer i utallige udgaver. Uanset udgave Bjørn og udformning er der kollektive energier i spil. EnerSchiermer gier, som binder os mennesker sammen, og som er i spil hele tiden. Bjørn Schiermer pointerer, hvordan vi Bjørn er ph.d. og lektor mennesker fx intuitivt ønsker at gøre det samme som ved Københavns Univerandre. Han siger: ”Hvis du fx tager til januarudsalg og sitet, hvor han underviser står der i køen. Der er et rush af mennesker. Pludselig og forsker i sociologi og løber menneskene den ene vej, og så føler man en kultur. Han har skrevet irrationel tilskyndelse til at løbe med. Det tror jeg, de ph.d. om imitation og fleste kender.” Men fællesskabsfølelsen kan også opkreativitet. stå ud af det blå i andre sammenhænge. Bjørn Schiermer giver eksemplet, at man som passager sidder i sin egen verden i bussen. Pludseligt sker der noget – en griner, buschaufføren siger noget – og dermed skabes et social rum, hvor man trækkes ud af sin verden og ind i det fælles rum, der spontant er opstået. Fællesskaber kan med andre ord opstå alle steder.

Vi deler noget Men der skal mere til, hvis gruppen skal blive ved med at være en gruppe. De skal holdes sammen af noget. ”Grupper bliver oftest holdt sammen af objekter. Det interessante ved det er, at det symbol, begreb, objekt eller ideologi, man samles om, bliver vigtigere alene fordi, man samles om det. Et bestemt objekt, flaget fx, kan blive helligt.

Det kan få en ukrænkelighed, som helt klart ikke ligger i flaget selv – det er jo bare et stykke stof. Men alligevel gibber det i en, hvis det bliver brændt af.”

Symboler kan altså få en særlig attraktion. Et modeobjekt kan være populært i en tid, men hvis man møder det igen tre år senere, ser det helt forkert ud. Den fascination, man følte engang, lå ikke i objektet – det lå i gruppen af mennesker.

Symboler, ritualer, arbejdsdeling, afgrænsning Bjørn Schiermer har ikke selv været spejder, man han kan tydeligt se nogle klare gruppemarkører i spejderverdenen. ”Fx tænker jeg, at Baden-Powell fungerer som et kollektivt symbol for spejderne. Hvis nogen udefra ville genere Baden-Powell, ville man internt begynde at aktualisere ham som symbol, og han ville givetvis få ekstra meget betydning,” fortsætter Bjørn Schiermer.

Men det er ikke kun symboler, der binder grupper sammen, det gør ritualer også. ”Udover Baden-Powell er der vel også en del ritualer i den enkelte gruppe, som kan bruges til at frembringe gruppefølelse,” siger han.

Ritualer bygger ifølge sociologen på forskellige former for rytme. Pointen er, at man MARTS 2016 • WIDE 21

( tema )

SOCIOLOGEN

” Grupper overlever ved at have stærke ritualer, der skaber fælles rytme, og ved at give folk fornemmelsen af at være vigtige i et fælles projekt” 22 WIDE • MARTS 2016

helt konkret skal svinge godt sammen i en gruppe.

Bjørn Schiermer uddyber: ”Næsten alle de situationer i livet, som vi føler intensivt, er nogle, vi deler med andre, og hvor vi ligesom svinger i samme rytme – altså noget, hvor der er ritualer.”

Ud over symboler og ritualer kan arbejdsdeling også styrke gruppefølelsen, fordi man bliver afhængige af hinanden. ”Man kan også organisere det sociale udefra ved f.eks. at sikre en arbejdsdeling. Hvis folk samles om at løse nogle fælles opgaver, så holder det det sociale sammen,” fortæller Bjørn Schiermer, inden han fortsætter: ”Spejderbevægelsen har begge dele – der er både et element af ritualer og ceremonier, der giver en fælles rytme, og samtidig er der former for samarbejde, kollektive opgaveløsning.”

En fjerde afgørende faktor, der kan være med til at samle en gruppe og gøre den stærk, er afgrænsning.

Det vil sige det, at man til en vis grad definerer sig selv som gruppe i forhold til noget, man ikke er. If. Bjørn Schiermer er afgrænsning desværre en vigtig gruppefølelsesfremkaldende faktor – ’desværre’, fordi man derved risikerer at få et lukket fællesskab. Men han understreger samtidig, at ikke alle grupper definerer sig selv gennem afgrænsning. Han peger på eksemplet med situationen i bussen, hvor der netop opstod et fællesskab, som ikke byggede på en afgrænsning. ”I bussen opstår der en eller anden form for gruppefølelse – om ikke andet så er følelsen flygtig. Men flygtige fællesskaber er helt klart fællesskaber”, fortæller han.

Samtidig understreger han, at flygtigheden i sig selv kan være gavnende: ”Flygtige former for gruppedannelser kan nemmere overskride sociale grænser.”

Grupper er ikke til at styre Gruppedannelser og gruppeenergier er svære at styre. Og hvis man ser på bestemte grupper eller moder, er der tidspunkter, hvor de er mere populære end andre. Bjørn Schiermer understreger, at det er umuligt at forudsige en gruppes fremtid: ”Der findes ikke nogen opskrift på at holde gruppeenergier ved lige,” siger han. Det handler bl.a. om, at gruppedynamikker i høj grad fungerer ubevidst: ”Meget af dette med gruppedannelse og kollektive energier er i høj grad noget, der fungerer bag om ryggen på os. Det er ikke umiddelbart rationelt.”

Det eneste man kan, er, ifølge Bjørn Schiermer, at prøve sig frem. Men har dog to pointer, man kan arbejde ud fra: ”Grupper overlever ved at have stærke ritualer, der skaber fælles rytme, og ved at give folk fornemmelsen af at være vigtige i et fælles projekt.

Det er to gode råd, som både gælder den lokale spejdergruppe – men også spejderbevægelsen som sådan. De gælder på alle niveauer i virkeligheden.”

Fremtidens grupper Til spørgsmålet om, hvordan fremtidens gruppe ser ud, og hvordan vi mennesker vil samles fremover, lyder svaret: ”Generelt er vi mennesker med i flere og flere grupper – og tilbringer kortere og kortere tid i hver gruppe. Vi er højere grad samlet om klart definerede fascinationer. Når det er sagt, er der stadigvæk grupper som f.eks. familien, der er et blivende fællesskab,” slutter Bjørn Schiermer.

HAVETS HELTE – den nystartede

Havets Helte er en nystiftet søspejdergruppe, der kommer til at holde til ved Teglværkshavnen i København. Kommer til, fordi gruppen endnu har til gode at holde sit første spejdermøde.

Gruppen består lige nu af 11 ledere og 13 ’gaster’, som er ledere og hjælpere uden ugentligt ansvar. Og 1. maj starter Havets Helte officielt op med 50 spejdere - og næsten lige så mange på venteliste.

Gruppens fokus er naturligvis på søaktiviteter, men også friluftslivet i bred forstand. Bl.a. fordi en stor del af lederne ikke selv har erfaring som søspejdere.

GRUPPELEDEREN

“Lige nu gør vi alting for første gang” Mai Choe Thode Gruppeleder Mai Choe Thode er 28 år, kommunikationskonsulent hos Scleroseforeningen og medlem af korpsledelsen

Hvorfor overhovedet starte en ny gruppe?

Hvis du skal bygge nyt, er det fedt at bygge dit helt eget hus i stedet for en tilbygning. Der ligger sindssygt meget energi i at starte noget op sammen og sætte sit eget aftryk. Så selvom udfordringen selvfølgelig er stor, så motiverer det, at vi helt selv bærer ansvaret for at løse den. Det er også derfor, at vores gaster (ledere og hjælpere uden ugentligt ansvar, red.) fx har rigtig meget at sige i forhold til, hvilken gruppe vi skal være.

selv og forstærker sig selv. Jeg tror, en stor del af det ligger i praktik. Før Havets Helte bliver en rigtig spejdergruppe, skal vi naturligvis have spejdere og spejdermøder. Der skal komme tilmeldinger ind. Vi skal have en hjemmeside. Lige nu gør vi alting for første gang. Når vi begynder at gentage ting, og der opstår rutiner, så er vi en rigtig gruppe.

Hvilken gruppe vil I gerne være?

Sat på spidsen vil vi gerne være en gruppe, hvor vi ikke har børn på venteliste, men ledere. Vi vil gerne være kendt som en gruppe, der ikke alene kan tilbyde spejderne noget meningsfuldt, men også forældre og ledere. Fx tror vi, at hvis lederne laver sjove og meningsfulde ting sammen, så behøver vi ikke så mange koordineringsmøder, fordi en masse vigtige snakke opstår i uformelle situationer. Vores ledere skal ikke være ledere for at holde koordineringsmøder. Dem har de nok af på arbejdet. Vi tror, det er vigtigt, at lederne har det godt sammen og fx også har lyst til at drikke en enkelt øl sammen eller tage et spil Bezzerwizzer efter mødet.

” Jeg tror, man er en gruppe, når man har skabt sin egen kultur. Når man har noget, som hviler i sig selv og forstærker sig selv. Jeg tror, en stor del af det ligger i praktik.”

Hvad kræver det at starte en gruppe fra bunden?

Først og fremmest kræver det gode relationer. At man er nogle mennesker, der stoler på hinanden og kan sammen og har de samme drømme og mål. Hvis ikke jeg havde en tæt relation til Morten (bestyrelsesformand og medinitiativtage til gruppen, red.), så ville det her aldrig lykkedes. Og så kræver det mod, is i maven og en tro på, at det hele nok skal lykkes.

Hvornår er man en gruppe?

Jeg tror, man er en gruppe, når man har skabt sin egen kultur. Når man har noget, som hviler i sig

MARTS 2016 • WIDE 23

( tema ) ADVENTURE GRUPPEN – den anderledes

Adventure Gruppen er en utraditionel gruppe af unge spejdere. Gruppen har ikke noget fast tilhørssted, men samles om store spejderprojekter, som skal inspirere andre unge. Adventure Gruppen arrangerer bl.a. spejderløbet Seditio, PUF Perm-kursus for juniorer, poster på diverse spejderløb, og i efteråret afholdt gruppen en konference om adventurespejd på Island.

GRUPPELEDEREN

Kasper Staunskær Frandsen Gruppeleder Kasper Staunskær Frandsen er gymnasieelev i Risskov

“ Nogle mener måske, at vi ikke er en rigtig spejdergruppe” Hvad er I for en gruppe?

Egentlig er vi en spejdergruppe ligesom alle andre.

Og samtidig er vi noget helt andet. Vi har tænkt spejdergruppen forfra og gjort op med, at en gruppe kun skal være ét sted, og det skal være med nogle voksne og nogle børn. De fleste af os har ikke tid til at være i en gruppe hver tirsdag. I stedet for laver vi nogle koncentrerede arrangementer for andre unge, som vi virkelig synes, sparker røv.

Nogle mener måske, at så er vi ikke en spejdergruppe, fordi der ikke er små børn med. Men det synes vi, vi er. Vi udlever samme formål, nemlig at udvikle børn og unge. Det, der jo sker i mange grupper, er at folk i vores alder springer fra, fordi der ikke sker noget i klanen, eller fordi de ikke er klar til at blive ledere. Det her er vores måde at bidrage på.

Hvilke hovedingredienser behøves der for at skabe en gruppe?

Lysten skal være der. Så simpelt er det. Lysten til at gøre noget sammen, til at skabe noget sammen. Det kræver vel ikke meget mere end det. Det er en ting, der er rigtig vigtig for os. Det er også derfor, vi er gået fra at være fem mennesker på et loftslokale til at være over 50 spejdere, der laver arrangementer for over tusind spejdere. Fordi vi har samlet folk, der gider, og som brænder for det samme, som vi selv gør.

24 WIDE • MARTS 2016

Hvornår synes du, man er en gruppe?

Det er man, når man på trods af alle mulige forskelligheder, går sammen om et formål. Vores formål er at udfordre, udvikle og inspirere andre unge. Vi er samlet om at skabe noget for andre.

Hvilken kultur har I? Vi har en fed kultur, synes jeg. Vi tror på hinanden og opfordrer hinanden til at give den gas. Det har vi også lært hinanden – at vi kan! At hvis man brænder for noget, så kan man som regel også godt. Man skal selvfølgelig ikke være overmodig, men det er godt at være ambitiøs.

Hvornår tænkte du, at I var en rigtig gruppe?

Vi har hele tiden tænkt os som en gruppe. Men gruppefølelsen kom for alvor på Seditio sidste år (spejderløb, som Adventure Gruppen arrangerer, red.). Her kom de frivillige ind til os i løbsledelsen, og selvom de havde været på post i 20 timer, så skulle de i hvert fald ikke i seng. Ikke hvis en anden kunne komme i seng i stedet for. Folk tog sindssygt meget hensyn til hinanden. Der vidste jeg, vi var en rigtig gruppe.

Man kan jo godt være en gruppe på papiret, men at være en gruppe handler jo om at stå sammen, at ville noget sammen og ville hinanden.

KAREN JEPPE GRUPPE – den hurtigtvoksende

Karen Jeppe Gruppe i Horsens har på bare to år fordoblet sin størrelse og er nu knap 120 medlemmer. Gruppen blev stiftet i 1918 og er dermed en af Danmarks ældste spejdergrupper. Gruppen er opkaldt efter den danske nødhjælpsarbejder Karen Jeppe, der hjalp armenske flygtninge i begyndelsen af 1900-tallet.

“ Vi tør godt dyrke, at vi har en særlig identitet” På to år er I blevet dobbelt så mange. Er I stadig den samme gruppe?

Ja, det synes jeg. Men vi er som gruppe også meget optaget af vores fælles identitet. Vi har vores eget råb, vores eget logo og egne mærker. Vi er stolte af vores navn og historie. Når vi er rundt med andre spejdergrupper, så kender mange vores råb. Det er stærkt kendetegn. Vi tør godt dyrke, at vi har en særlig identitet.

Samtidig prioriterer vi at lave ting sammen på tværs: Tænkedag, oprykning, Sct. Georgsdag osv. Det betyder, at spejdere, forældre og ledere hurtigt får afkodet vores kultur og vores måde at være gruppe på.

Hvilken betydning har en gruppes kultur?

Kulturen er altafgørende for, om du har en velfungerende gruppe. Det gælder særligt for spejder.

Der bliver du ikke nødvendigvis spejder, fordi du i forvejen kender nogen i gruppen. Derfor er det også vigtigt, at selvom vores mikroer i første omgang ikke kender deres kammerater, så kender de i hvert fald Karen Jeppe Gruppe. Det skaber den der tryghed af at høre til.

Jeg tror, man bliver en del af gruppen ved at have noget at gøre i gruppen. Og så er det vigtigt, at de mærker, at selvom man er ny, så har man også en stemme.

Samtidig er det også vigtigt, man ikke føler sig overfaldet, hvis man fx er forælder, der gerne vil hjælpe til i gruppen. Det handler om at finde den rigtige balance mellem at gribe og at skubbe. Og det øver vi os hele tiden i at blive bedre til.

Hvornår er man en gruppe?

Man er først en gruppe, når man fungerer sammen. I det øjeblik, der er nogle dynamikker, der betyder, at man dels skal tage hensyn til hinanden, og dels skal gøre noget sammen og være noget sammen. At være en gruppe handler om, at man har en fælles identitet.

Og den kommer jo af de ting, man gør. Af ritualer og aktiviteter.

GRUPPELEDEREN

Carrie Harritsø Gruppeleder Carrie Harritsø er 53 år og projektleder hos Arla Fonden

Hvordan sikrer I, at nye ledere kommer godt ind i gruppen?

Det er vigtigt, at de nye ledere er med fra starten af.

MARTS 2016 • WIDE 25

Foto: ISTOCK Tekst og foto: DANIEL FRYKMAN – WIDE REDAKTIONEN

gør-det-selv ( ) Fiksfakseriet

–spis foråret

er ved at blive varmere, så Nu hvor det efterhånden at røre på sig, og en god begynder naturen jo også birkesaft. Fiksfakseriet sk klassiker er at tappe fri hvordan du kan gøre det! til, r de to viser dig her to me

METODE 1 (den meget nemme) DU SKAL BRUGE: En flaske En grensaks Lidt snor Et birketræ i foråret

Foto: Nordisk Naturligvis

Denne metode er meget, meget nem og kræver minimal forberedelse. Du skal finde en gren med en diameter på mellem 1,5 til 2 cm, og den skal gerne sidde direkte på hovedstammen. Klip enden af grenen af, så grenen har en diameter, der er den samme som flaskes åbning. Stik den nu afklippede grenende ned i flaskeåbningen, og bind flasken fast.

Nu skulle birkesaften begynde stille og roligt at dryppe ned i flasken.

26 WIDE • MARTS 2016

Den nemme metode er bare at sætte en flaske ud over en afklippet gren

METODE 2 (den effektive) HVIS DU FOR ALVOR VIL TAPPE NOGET BIRKESAFT, SKAL DER LIDT MERE ARBEJDE TIL END VED METODE 1. TIL METODE 2 SKAL DU BRUGE: En sodavandsflaske med skruelåg 10mm bor Boremaskine eller håndbor 10mm slange (fx akvarieslange) Et birketræ i foråret Det første, du skal gøre, er at montere slangen til flasken. Du kan godt bare stikke slangen den i den åbne flaske, men det vil tiltrække myrer, og du risikerer, at der kommer en masse skidt ned i saften, så derfor anbefaler vi, at du borer et hul i midten af skruelåget med dit 10mm bor.

Slangen skulle nu gerne passe som hånd i handske med låget.

Det næste, du skal, er at bore et hul i træet. Hullet skal vende skråt nedad, så saften løber ud af hullet, og jo dybere hullet er, jo større er flowet af saft. Når du har renset hullet for løse rester, stikker du slangen ind i hullet, og du fører den anden ende af slangen ned igennem låget af flasken.

Nu skulle birkesaften gerne stille og roligt dryppe ned i flasken.

OBS Der er et par ting, du skal være opmærksom på, når du tapper birkesaft.

Hvis du vil tappe saften af et birketræ, der står på privat grund, skal du altid have tilladelse af grundejeren. Hvis det er en offentlig eget skov, må du gerne tappe uden først at spørge om lov, så længe du ikke skader træet eller sælger ud af det, du tapper.

Hvis du bruger metode 2, så må du altid bruge det samme hul flere gange. Der går svamp i hullet, når du er færdig med at bruge det.

MARTS 2016 • WIDE 27

( inspiration til målgruppen )

Det plejer vi at gøre Foto: MORTEN BJERRUM LARSEN OG ISTOCK

T

ilbage i februar havde vi fastelavn. Om lidt er det påske. Så kommer Store Bededag, Kristi Himmelfart og Pinsen.

I efteråret kommer Mortens aften, og i december er det jul. Alle er det faste og gamle traditioner i Danmark.

De senere år er nye kommet til: Valentines Day, Halloween og Black Friday – bare for at nævne nogle.

Men traditioner behøves 28 WIDE • MARTS 2016

ikke kun at være dage, det kan også være specielt tøj, særlige rutiner eller bestemte ord.

Traditioner kan være nødvendige til at holde sammen på samfund og fællesskaber, men man skal naturligvis også passe på, at tradition ikke med Dan Turèlls ord bliver ”en flov undskyldning for en evig gentagelse af de samme dumheder.”

Spejderbevægelsen er også fuld af traditioner –

nogle rækker helt tilbage til Baden Powell og bevægelsens grundlæggelse.

Her på Wide synes vi, at traditioner er vigtige til at skabe sammenhold i gruppen og til at styrke spejderidentiteten. Men traditioner er også kun fede, hvis de bidrager med mere end blot at være tomme gentagelser. Det skal netop styrke sammenholdet i stedet for at være en klods om benet, alle er trætte af at løfte rundt på.

Learning by doing – også når det gælder traditioner Learning by doing – det er på mange måder spejderlivet kogt ned til en maggiterning.

Som spejder udfordrer man sig selv og andre ved hele tiden at kaste sig ud i det og lære af sine fejl efterhånden, som man begår dem.

Prøv det, når I undersøger jeres traditioner – kast jer ud i det og lær undervejs. I kan altid vende tilbage til en tradition, hvis I fandt ud af, at I savnede den.

1 DROP VAN ETÆNKNIN G Lad være m ed at fasth olde noget, det er det, bare fordi I plejer at g øre. Børn p den tid, de asser til er født ind i, også selv spejdere. S om de er å det kan o gså være, a ting, der ha t nogle r 100 år på bagen, ska kes. Det ku l nyfortolnne også g ælde bruge form, som n af uninogle spejd ere (især d e største) ikke er vild e med. Det er jo ikke u der skaber niformen, spejderhje rtet.

Sådan kan I arbejde med traditioner i gruppen I Den Gode Gruppe er der et helt kapitel dedikeret til spørgsmålet om traditioner. Her er der bl.a. en række konkrete råd til, hvordan I i jeres gruppe kan arbejde med traditioner og evt. give dem et brush-up.

2 LAV EN ÅRSPLAN

Hvilke kulturbærende elementer, traditioner og særpræg har I? Lav en liste og skaler dem hver især fra 1-10 efter, hvor godt de virker.

Drøft ud fra dette, hvordan I vil prioritere jeres traditioner fremover, og lav så en årsplan.

Husk at inddrage spejderne i drøftelsen.

3 EN TING AD GANGEN på en gang!

Undlad at ændre alt r det med at En kulturrevolution ha . Overvej, føre til et sammenbrud tig, og lav hvor fornyelse er vig steder. små justeringer andre

Den Gode Gruppe samler erfaringer, indsigter og tips fra gruppeledere, bestyrelsesformænd, udvalg, konsulenter, korpsets store bagkatalog af bøger og hæfter og meget andet. Bogen er en inspiration og et værktøj, som både erfarne og nye ledere og bestyrelser kan tage udgangspunkt i for at gå i gang med at udvikle gruppen.

Alle korpsets grupper fik et eksemplar før jul. Bogen kan desuden bestilles på spejdersport.dk

4 VOKSENFÆLLESSK ABER ER VIGTIGE Hvilke traditioner og fælles aktiviteter har I for gruppens voksne? Voksenfæ llesskaber har afgøre nde betydning for gruppens liv og ud vikling, så hvordan kan I styrke det?

MARTS 2016 • WIDE 29

( børn og udvikling )

UDVIKLING i børnehøjde 30 WIDE • MARTS 2016

Børn udvikler sig, når de prøver noget nyt.

Udviklingen hos et barn sker ifølge coach Christian Dinesen på flere planer, og den sker især, når de vante rammer forsvinder. Når de faste roller er lagt på hylden, får barnet nemlig rig mulighed for at drage sine egne erfaringer, og det er her, læringspotentialet gemmer sig.

Tekst: KRISTINA HAVBO KONGSGAARD, WIDE-REDAKTIONEN Foto: LINE HEDEGAARD OG DANIEL LILJA FRYKMAN

“N

oget af det mest centrale for børns udvikling er, at de får lov til at prøve nogle ting selv.

De lærer nemlig af at drage deres egne erfaringer,” fortæller Christian Dinesen, der er 47 år gammel, tidligere spejder og selvstændig erhvervsdrivende som coach.

Han pointerer, at udvikling grundlæggende handler om at prøve sig frem, indtil noget lykkes. Derved får man succes med den pågældende ting, og man udvikler sig.

Når interesse betyder udvikling Christian Dinesen er ekspert i børns udvikling og desuden selv far. Han pointerer, at vi både udvikler os på det sociale og det personlige plan, og at udvikling sker gennem hele livet.

Han forklarer, at udviklingen sker på forskellige niveauer hos børn i forskellige aldre og uddyber: ”Når et barn bliver præsenteret for noget nyt, sættes det i en ny kontekst. Barnet undersøger for det første, hvad det er for noget og for det andet, om det er noget, barnet synes er sjovt.”

Han forklarer, at hvis barnet finder noget sjovt, vil det naturligt engagere sig i det, og det er netop igennem det, barnet finder sjovt, at det udvikler sig.

Et eksempel herpå kunne være et barn, der synes boldspild er sjovt eller et barn, der kan lide at hoppe på trampolin. Gennem leg med bolde eller ved at hoppe tilegner barnet sig en færdighed og bliver i disse tilfælde bedre til at henholdsvis at tage imod en bold og til at bevare balanceevnen.

Følg dit barn Din rolle som forældre, eller som en anden voksen nær barnet, er langt fra ligegyldig, når det gælder barnets udvikling. For mens de voksne skal vælge nogle ting, har barnet andre gange godt af at prøve selv. Christian Dinesen ser blandt andet et stort udviklingspotentiale i at lade barnet prøve at gebærde sig socialt – for eksempel til en fritidsaktivitet. ”Alle fritidsaktiviteter har nogle dimensioner af udvikling, og så kan man jo altid veje, hvad der er bedst,” kommer det fra coachen.

Han tænker sig om, inden han fortsætter: ”Det der er bedst, er det, der passer til barnets udviklingsmæssige niveau. Det niveau, som barnet er på lige nu.”

Man kan vurdere, om en aktivitet er rigtig for barnet ved at forholde sig til, hvordan barnet har det med den. Barnet skal være tryg ved at give sig i kast med den, og på samme tid må han eller hun gerne blive udfordret.

Ifølge Christian Dinesen er parathed noget af det vigtigste for barnets udvikling, og derfor er det barnets niveau, der afgør, hvad der fungerer.

Udvikling og afvikling Som forældre eller voksen nær barnet, ønsker man det kun det bedste. Hvis du går rundt med et ønske om at forstå børns udvikling bedre, råder Christian Dinesens dig først og fremmest til at se nærmere på barnets reaktioner. Han forklarer, at reaktionerne fortæller noget om barnets parathed. ”Hvis barnet ikke er parat til en ting, skal han eller hun ikke gennemgå det. For hvis barnet ikke er parat, og det bliver tvunget til at gøre noget, så giver det bagslag – og barnet udvikler sig i trods.” Han stopper op for kort efter at konkludere: ”Så hvis barnet ikke er parat, bliver det ikke udvikling. Så bliver det afvikling.”

Bedst for barnet Udvikling handler altså om at prøve sig frem og om at drage egne erfaringer, men det handler også om at se på barnets præferencer i forhold til egen udvikling. Christian Dine-

”Hvis barnet ikke er parat, og det bliver tvunget til at gøre noget, bliver det ikke udvikling.

Så bliver det afvikling.”

Christian Dinesen

sen har et godt råd til forældre, der gerne vil være bedre til at følge deres barns udvikling: ”Følg barnets behov frem for dine egne,” lyder det. Han forklarer, at han selv for eksempel godt kan have et behov for, at hans søn leger mere med de børn, der er ældre eller jævnaldrende, fordi det ville passe til hans alder. ”Men hvis min søn har det bedre med at lege med nogle, som er yngre end ham, fordi han der formår at finde en rolle og en konsensus, hvor han trives – ” Han standser og tygger lidt på ordene – ”så kan jeg jo godt have en mening om, at det måske ville være bedre for ham at lege med de store børn end de mindre børn. Men når dagen er omme, handler det om, hvad der fungerer for drengen - hvor han trives.”

Snitterne af fadet Christian Dinesen har en sidste ting på hjerte. ”Når vi giver ungerne en opgave, skal vi ikke blande os i at løse den. Der skal vi have tålmodighed og rummelighed til, at barnet udvikler sig og løser sine problemer og også opgaver med egen forudsigelighed,” siger Christian Dinesen, inden han afrunder interviewet ved at sige: ”Men det der er vigtigt for os voksne, det er, at vi holder snitterne af fadet.”

MARTS 2016 • WIDE 31

Tekst: JULIE MASKE, FJELL OG VIDDE/DEN NORSKE TURISTFORENING. (OVERSÆTTELSE: PETER TRANEVIG)

Forandret brug af fjeldet fører til nye fjeldregler

32 WIDE • MARTS 2016

( passion )

→ N

ye aktiviteter og ændret brug af fjeldområder har over de seneste år ført til flere dødsulykker og redningsaktioner i Norge. Derfor har Den Norske Turistforening og Røde Kors moderniseret de klassiske fjeldregler fra 1967, så de passer bedre til friluftslivet anno 2016. Målet er, at de nye regler gør friluftsfolket bedre i stand til at træffe de rette turvalg, på den rigtige dag, med den rette gruppe og med det rette udstyr.

Over de sidste 10 år er der sket en stor udvikling i friluftslivet. Stadig flere opsøger stejlt terræn på bl.a. ski og udsætter sig dermed sig selv og andre for lavinefare. Vinteren 2014-2015 omkom alene fire personer i laviner i Norge, og 117 personer var involveret i nærulykker. Derudover kommer alle de ulykker, der ikke er blevet registreret ifølge lavinevarslingstjenesten varsom.no. ”Udstyret i dag er bedre, flere af os planlægger ture til stejlt terræn, teknologien er forbedret og vidensniveauet blandt friluftsfolket er et andet end for år tilbage.

Fjeldreglerne skal afspejle 2016 og række ud i fremtiden”, forklarer Anne-Mari Planke fra DNT som baggrund for de nye og moderniserede fjeldregler.

De vigtigste ændringer For arbejdsgruppen er der særligt to ændringer, der er vigtige: ”Tilpas turen efter evne og forhold” og ”Tag sikre vejvalg. Hav fokus på lavinefarlige områder og usikker is”. ”De gamle regler havde ifølge ekspertgruppen bag de nye regler ikke fokus på det helt essentielle i friluftslivets sikkerhedskultur: Turplanlægning efter mantraet ”Tilpas turen efter evne og forhold”. De nye fjeldregler anno 2016 skal helt naturligt formidle den kulturelle kompetence, som længe har bidraget til at holde ulykkestallet nede”, forklarer Jørgen Moland fra DNT, og Julia Fieler fra Røde Kors fortsætter: ”Vi vil ikke fraråde folk at gå i stejlt terræn, det gør jeg selv på mange fjeldture. I stedet lægger vi vægt på, at du skal have erfaring og viden om de aktiviteter, du vil gå i gang med. Man kan se de nye fjeldregler som en opskrift på en vellykket og sikker tur.”

MARTS 2016 • WIDE 33

( passion ) Norsk kulturarv Diskussionerne angående ændringer, opdateringer og fornyelse af de ikoniske fjeldregler har været skarpe i Norge. Hvem kunne finde på at røre den norske kulturarv, ophavsmanden Severin Suveren og reglen om aldrig at gå alene på tur? Regler som for mange fjeldvandrere har været ligeså urørlige som kristendommens 10 bud, og regler som har været påtrykt alt fra sengetøj, temperaturmålere, postkort og kaffekrus. ”Målet med opdateringen af fjeldreglerne har været at ændre regler til råd, der kan bruges aktivt i turplanlægningen og undervejs på turen, forklarer Jørgen Moland. En tilgang bjergbestigeren Cecilie Skog, der også har været med i ekspertgruppen uddyber: I hele mit turliv har jeg forholdt med til fjeldreglerne som en del af min opdragelse.

De har sin historie, og vi har gået til opgaven med respekt og ydmyghed. Undervejs har vi haft lange og gode snakke uden stor uenighed. Det vigtigste har været at finde formuleringer, der peger 1. Planlæg din tur og giv besked på, hvad du skal gøre, når du hvor du går hen er på tur og få fjernet elemen2. Tilpas turen efter evner og forhold ter om, hvad du ikke skal.

3. T ag hensyn til vejr- og lavineMange redningsaktioner og varsler nye regler 4. V ær forberedt på dårligt vejr og kulde, selv på korte turer De sidste år har der været en 5. T ag nødvendigt udstyr med for at stigning i antallet af redningskunne hjælpe dig selv og andre aktioner i Norge. En udvikling 6. T ag sikre vejvalg. Hav fokus på der i høj grad skyldes, at folk lavinefarlige områder og usikker har været dårligt forberedte is på deres planlagte tur. Det har 7. B rug kort og kompas. Vid altid, redningsmandskabet fra Røde hvor du er Kors konkret mærket ved to 8. Vend i tide, det er ingen skam store ulykker: Vennegruppen vende om på toptur som overså lavine9. S par på kræfterne og søg ly hvis faren i sneen. Her omkom 4 nødvendigt personer. Eller de tre franskmænd der blev hentet ned fra Du finder fuldt overblik over de nye Trolltunga med redningsheliregler her:www.ut.no/fjellvettregle kopter. De vidste ikke nok om ne/#fjellvettreglene norske forhold og deres tur på forhånd. ”Det vigtige med fjeldreglerne er at forstå dem og bruge dem rigtigt. Uanset hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk, skal du være forberedt på, at turen kan tage en uventet drejning,” siger Bjørn Arild Fjeldsbø fra Røde Kors. Fjeldreglen om at vende om i tide beholdes. Det er en regel, der har fået fodfæste, og som bruges i mange sammenhænge. ”At vende om, før man har nået målet, er ikke nemt, men af og til er der ikke andet at gøre. Måske ser nogen det som et nederlag, men alternativet om aldrig at komme hjem er meget værre,” fortsætter Fjeldsbø.

De fleste tager på tur med telefoner og GPS i hånden, men teknologi er ikke nævnt med et ord i reglerne, men fjeldregel nr. 5 siger: Tag nødvendig udstyr med for at kunne hjælpe dig selv og andre. ”Det betyder at du før turen må stille dig spørgsmålet: Hvilket udstyr er nødvendigt på denne tur? Er der dækning? Skal jeg have en vindsæk med? En væsentlig pointe er, at selv på kortere ture i vinterfjeldet skal du have udstyr med, så du kan klare dig selv og hjælpe andre”, uddyber Jørgen Moland fra DNT. Reglen om at lytte til erfarne fjeldfolk er væk i den nye udgave. ”Ordlyden er væk, men ikke indholdet. I et moderne informationssamfund søger vi viden og information mange steder. Bestyreren på en fjeldhytte kender måske ikke til

De nye fjeldregler

34 WIDE • MARTS 2016

lavinefaren på fjeldet. Det tjekker vi på varsom.no eller andre websites. Selvfølgelig snakker vi også med dem, der bruger området, forklarer Markus Landrø.

Ekspertgruppen har også fjernet rådet om at grave sig ned i tide. I fjeldregel nummer 9 lyder det: Spar på kræfterne og søg ly hvis nødvendigt. ”At søge ly handler om at tage konsekvensen af situationen, du og din gruppe er havnet i, både vinter og sommer. Du kryber ind i din vindsæk, graver dig ned og der er sne, eller går ned fra fjeldet og ind i skoven i tide, forklarer Jørgen Moland videre.

Hvordan vil ændrede ord ændre vaner? ”De nye regler skal ikke føre til en revolution i brugen af fjeldet, og vil på ingen måde begrænse folk færdsel i naturen. Målet er, at du, når du skal på tur, finder den rigtige tur, på den rigtige dag, med den rette gruppe og med det rette udstyr” siger Marcus Landrø på vegne af ekspertgruppen og de to generalsekretære fra Røde Kors og DNT, Åsne Havnelid og Nils Øveraas uddyber: ”Fjeldreglerne skal være opdaterede, tilgængelige og relevante, så de bidrager til at reducere fare og skade, men også redder liv.”

Ekspertgruppen bag de nye fjeldregler Markus Landrø bjergguide og lavineekspert Cecilie Skog bjergbestiger Mats Hjelle, Julie Fieler, Bjørn Arild Fjeldsbø Røde Kors Jørgen Moland og Anne-Mari Planke Den Norske Turistforening (DNT)

Gearnews AVANCERET, SIMPELT OG SYRET. WIDE GIVER DIG DE NYESTE LANDVINDINGER FRA GEARFRONTEN

Bryg, tryk, drik Tur og kaffe hænger uløseligt sammen, og der er da også en hel underskov af kaffebryggere designet til udelivet. Med Wacaco Minipresso får luksus-spejderen endnu en mulighed for at sikre den perfekte crema på turen.

Den håndholdte espressomaskine vejer 360 gram, brygger et shot på 70 ml. og garanterer de fornødne 8 bars tryk med den integrerede håndpumpe.

Tjek wacaco.com

Multitool på håndleddet Det er de færreste multitools, der kan prale af at have 29 forskellige funktioner, uden at være vokset til et uhandy monstrum. Med Leatherman TREAD gentænkes multitool-kategorien totalt. Det justerbare armbånd er sammensat af led i rustfrit stål, som rummer forskellige funktioner. Ud over at være en værktøjskasse med diverse skruetrækkere, fastnøgler og unbrakosæt, rummer armbåndet også oplukker, SIM-kort-åbner til iPhone, skæreværktøj, glasknuser og meget andet.

Tjek leatherman.com/tread

Komprimerbar drikkedunk Vandflasker er superpraktiske, når de transporterer vand, men knap så praktiske, når de transporterer luft. Hydrapaks Stash Bottle kan vrides og foldes ind i sig selv, så den optager et minimum af plads i rygsækken. Perfekt til de ture, hvor du skal bære meget vand enkelte dage, men ellers kan klare dig med få liter. Flaskerne er BPA- og PVC-fri, vejer halvt så meget som en klassisk hård Nalgene og er – ifølge Hydrapak – lige så hårdføre.

Fås i 0,75 og 1 liters version.

Tjek hydrapak.com

Vandtæt opgradering til populær jakke I 2014 fremhævede Wide fiberjakken Patagonia Nano Air for at kombinere isolering med åndbarhed. Nu har Patagonia udviklet videre på konceptet og lancerer snart Stretch Nano Storm, som tilføjer et vandtæt, åndbart skal-lag til den populære jakke. Som Stretch-navnet antyder, er jakken meget strækbar, og skulle desuden være fri for den knitren, som man kender fra de fleste skaljakker.

Tjek Google – jakken forventes nemlig først senere på året!

LED-lygte trækkes af fyrfadslys De sidste år har budt på en del outdoor-produkter, der omdanner termisk energi til elektricitet. Mens produkter som Biolite og Powerpot er møntet på at oplade sin smartphone, har Lumir C et noget smallere fokus. Lanternen er designet til at omdanne varmen fra et fyrfadslys til elektrisk lys. En konvertering, der – ifølge firmaet bag – kan give et lysoutput på 60 lumens. Mens lygten nok er ret upraktisk på tur, vil den sikkert være et hyggeligt hit i shelteret eller hytten.

Tjek lumirlight.com

MARTS 2016 • WIDE 35

( interview )

Spejder med Price og rigeligt smør WIDE har mødt stjernekok og manuskriptforfatter Adam Price til en snak om familiebånd, spejderliv og om at bevare balancen i en travl hverdag. For det gastronomiske talent, kendt fra madprogrammet ’Spise med Price,’ er der ikke langt fra bålmad til ambitiøs madlavning.

Tekst: KRISTINA HAVBO KONGSGAARD Foto: MATHIAS THOMSEN og ALL OVER PRESS

liv, kræver det, at man finder balance i forhold til maden. Ellers kan man nemt komme til at overdrive.”

“R “Det var helt klart spejderlivet, der var med til at starte min begejstring for naturen og for at være ude i den.”

36 WIDE • MARTS 2016

igeligt smør,” lyder de velkendte ord i det karakteristiske tonefald. Med disse få ord er Adam Price afsløret, manden der på få sekunder kan få tankerne til at vandre til programmerne ’Spise med Price’.

Han er vokset op i et hjem, hvor faderen John Price var ekstraordinært glad for mad.

Ifølge Adam Price har det i høj grad præget hans bror James og hans opvækst. ”Vi voksede op med rigtig meget god mad og ikke mindst holdninger til mad,” fortæller han. For ham er mad meget mere end det daglige måltid; med passioneret stemme beskriver han det som en levevej og et professionelt virke. ”Det handler både om at smage mad, spise mad, lave mad og om at forholde sig til råvarer og nye retter på restauranterne,” forklarer han. ”Og når mad fylder meget i ens

Hjemme hos Price Adam Price laver typisk mad sammen med andre. I hverdagen laver han mad sammen med sin kone, og her forsøger han nogle gange at tvinge sin syvårige søn til at være med. Han afslører med et grin, at det ikke altid lykkes. Han mener, det primært skyldes, at han selv har stået som en lille dreng ved sin fars side i køkkenet. Han ser både noget sjovt og noget nostalgisk i at give det videre til sin søn. ”Det er vigtigt at give et håndværk eller blot begejstring for noget, man selv holder af, videre til sine børn. Hos min familie er det maden, der har stor betydning, så det er en af de ting, jeg prøver at give videre til sin søn,” forklarer han og fortsætter: ”Derudover laver jeg selvfølgelig rigtig meget mad sammen med min bror i programmet ’Spise med Price. Vi har altid lavet mad sammen, lige siden vi var drenge.” Han tier et øjeblik, inden han afslutter med ordene: ”Nu er det bare blevet en professionel vej for os.”

Adam Price er glad for mad - men han er ogsĂĽ glad for meget andet, bl.a. spejder.

MARTS 2016 • WIDE 37

( passion ) ”Nyd maden og nyd smørret. Nyd det, men lad være med at få det hver dag - for så går det galt.”

nerede madlavning i det daglige kun påvirket hans syn på spejdermad i én retning. ”Hvis jeg var spejderleder i dag, ville jeg da helt klart prøve at lave nogle mere ambitiøse ting med de der unge drenge og piger,” siger han og fortsætter engageret: ”Så ville jeg sige til de unge: ”Se, hvad man kan lave over bål. Det er da meget sejt at kunne det!”

Køkkenkniv og kuglepen Men selvom Adam Price er passioneret omkring madlavningen, bruger han langt fra al sin tid ved gryderne. Hans primære virke er nemlig at være manuskriptforfatter. ”Hvis jeg skal gøre tiden op, bruger jeg mest af min arbejdsdag og min tid på at skrive manuskripter; på at lave film og teater,” siger han. ”Maden er en meget vigtig del af mit arbejdsliv, men jeg bruger noget mindre tid på den.”

Han vil ikke vælge mellem de to, for han føler en kolossal livsglæde ved både at kunne arbejde som manuskriptforfatter og kok.

Han forklarer, at arbejdet som forfatter foregår ved computeren i timevis, alene eller sammen med andre forfattere. ”Der har man til formål at bryde historien ned og fremstå nogenlunde klog og sammenhængende,” begynder han og fortsætter: ”Og så er det en gave at kunne gå ud i køkkenet og lave mad. Pludselig kan man lave noget, som er et håndværk, noget som en håndens gerning.”

Han fortsætter visualiserende i sit passionerede tonefald: ”At ens hænder griber en kniv, skærer et løg og en tomat.”

Han ser kokkekunsten som en helt anden måde at udtrykke sig på, og derfor synes han, de to meget forskellige beskæftigelser supplerer hinanden godt.

I fjeldet med spejderne At Adam Price er vokset op med en passion for mad er ingen hemmelighed. Men vidste du, at han også har været spejder? Han fortæller med stolthed i stemmen om sine spæde teenageår, hvor han var Ulveunge i 38 WIDE • MARTS 2016

en spejdergruppe på Østerbro i København. ”Jeg holdt meget af at være spejder, og det har helt klart været med til at starte min begejstring for naturen,” lyder det på reflekterende vis. ”Jeg kan tydeligt huske turene, bestemt.”

Han husker, at han med de andre spejdere dragede op på fjeldet med telt og rygsæk på ryggen. Han lavede lejrbål, fangede en fisk og sad under den lyse sommerhimmel, hvor han snakkede med en god kammerat. ”Det betød rigtig meget for mig,” siger han med en snert af nostalgi i stemmen.

Noget af det bedste ved at være spejder var at få lov til at lære nogle færdigheder.

I det hele taget virker han begejstret for spejdernes tilgang til læring, hvor man bare må øve sig, indtil man har tilegnet sig den pågældende kompetence. ”Når man så har øvet sig længe nok, har man tilegnet sig en ny kompetence, og når det sker, retter man lige ryggen lidt mere,” husker han tilbage. Talestrømmen øges, da emnet spejder kommer på banen. Han er udover familiefar en ambitiøs mand, og i en travl hverdag er det ikke ofte, minderne om ungdommens friluftsliv vækkes til livs.

Snobrød og soufflé Adam Price husker sin spejdertid som en endeløs række af Majdrik og millionbøf. Der bliver stille et øjeblik, da han forøger at huske tilbage. Han kommer ikke umiddelbart på mere, indtil han efter lidt tid griner og med et glimt i øjet tilføjer: ”Nåh ja, og selvfølgelig snobrød.”

Han bemærker, at det jo er en spejderleders interesser, der afgør, hvad man laver med spejderne. Personligt har hans passio-

Det søde liv – det gode liv Adam Price er et ambitiøst og professionelt menneske, der til trods for en travl hverdag ikke har lagt sin begejstring for friluftsliv på hylden. Det er vigtigt for ham, at han husker at passe på sig selv, og derfor går han op i at have balance i tingene.

”Du fortryder meget sjældent den fest, du tog til, men du fortryder den fest, du ikke tog til.”

Adam slår en varm latter op: ”Haha, ja, du kan godt sige, at nøglen til det gode liv er ’rigeligt med smør’. Det skal forstås som en opfordring til at nyde det, mens man stadig kan,” kommer det fra den 48-årige mand. ”Du skal også holde fest, når festen er der, du skal danse, når musikken spiller,” lyder det, for sådan kan man nemlig også fortolke det klassiske Price-slogan. Han kan ikke se ideen med selvpineri og unødigt mådehold på alle tidspunkter, så han kommer med en klar opfordring: ”Nej, der vil jeg da sige: Giv den gas. Du fortryder meget sjældent den fest, du tog til, men du fortryder den fest, du ikke tog til.”

Han tager en indånding, inden han fortsætter: ”Så når det endelig skal være, så nyd det.”

Adam Price sætter pris på at leve i nuet, men han er ikke urealistisk. Han tænker sig om et par sekunder, inden han en sidste gang understreger sin pointe med en metafor fra gastronomiens verden: ”Nyd maden og nyd smørret. Nyd det, men lad være med at få det hver dag - for så går det galt.”

4

-20% Søndag den 24. april kan alle spejdere, ledere og forældre spare 20% på ikke-nedsatte varer i Spejder Sport.

Vi holder åbent fra kl. 10-15, og glæder os til at se dig.

H USK spej

derspor t.d har åbent h k el døgnet e

BÆKHUS BESØGER

Mit navn er Lasse Bækhus.

I de seneste år har størstedelen af mit spejderliv bestået i at gemme mig bag en laptop og skrive artikler i korpset. Nu har mine redaktører besluttet, at jeg skal ud i det danske land for at mødes med inspirerende og spændende Spejdere. Skarpt bevæbnet med kuglepind, kamera og diktafon-app, jagter jeg korpsets bedste folk, for at se hvad der sker, når Bækhus Besøger.

Louise Dreisler Initiativtager bag GetOut

Tekst: LASSE BÆKHUS Foto: MORTEN BJERRUM LARSEN OG LASSE BÆKHUS

N

æsten midt i Aalborg forsøger jeg at skjule, hvordan trapperne til blot 3. sal har gjort mig en smule stakåndet. Jeg holder vejret for at skjule min foruroligende dårlige form, mens jeg banker på døren til Louise Dreisler, den ene af tre initiativtagere til GetOut. Kort efter sidder vi i stuens sofaer, selvfølgelig udrustet med den obligatoriske kop kaffe, som kun dovne journalister nævner.

Mens jeg med misundelse kaster et blik mod globusbaren i samme rum, starter jeg interviewet.

Du har lavet GetOut, hvad er det helt præcis?

“Jeg har lavet et ”live escape game” sammen med to andre, der også er spejdere, og det hedder GetOut. Det går ud på, at man i en gruppe bliver lukket inde i et rum i en time og skal, gennem teamwork, løse et mysterium. Fantasirammen for dette kan spænde mellem alt fra en mordgåde, et diamanttyveri eller at skulle finde et skjult testamente.

Ved hjælp af kommunikation og samarbejde skal man gennem koder, gåder og logisk tankegang blive bragt fra en ledetråd til en anden. Man kan nok sige, at det er elementerne fra et spejderløb presset ind i ét rum. Vi trækker meget inspiration fra løb og lignende arrangementer, vi selv har erfaring med.”

Jeg tænker for mig selv, at jeg i flere amerikanske sit-coms har set et afsnit tage udgangspunkt i netop sådan en aktivitet. I et kort sekund overvejer jeg, om jeg bruger for meget tid på at se Netflix, men fortsætter så.

Louise Dreisler er spejder, og hun har sammen med to andre taget initiativ til GetOut - live escape games.

40 WIDE • MARTS 2016

Er det et stort marked i Danmark?

“Det er en voksende aktivitet, vi var nummer to i Danmark, der skabte live escape games.

På det tidspunkt var nogen startet blot en måned før os i København. Vi startede selv her i Aalborg. Nu er der otte i København, to i Århus og vi er stadig de eneste i Aalborg, men der er rygter om, at folk åbner i flere af Danmarks større byer, så det er tydeligvis en fed dille.”

Hvordan kom du og dine partnere på at iværksætte dette?

“Ideen selv at starte en virksomhed, der laver live escape games, kom, da jeg på en ferie til Tyskland med hele familien deltog i et selv. Vi syntes, det var pisse sjovt, og noget af den bedste underholdning vi har haft sammen. Og det er netop, fordi vi var sammen som en gruppe. Hvis man tager i biografen, kan man ikke andet end bare at se filmen. Hvis man bowler, er det ens eget mål at vinde over de andre, men det her, det var et fælles mål for en gruppe. Så tre dage efter ringede jeg til min ven Malte og sagde, det her, det skal vi lave sammen. Efter to uger var vi oprettet som virksomhed og ledte efter lokaler, og efter en måned havde vi åbnet det.

Vi åbnede d. 4. december 2014 og har siden da haft 4 forskellige fantasirammer.

Vi har altid to meget forskellige temaer kørende sideløbende, da vi har to rum til rådighed. Vi bestræber os på at skifte rummenes temaer og fantasirammer hvert halve år. Vi går i gang med at arbejde på de næste rums gåder og rammer lige så snart, vi er færdige med at lave dem, vi har kørende. To uger af denne tid bruger vi alene på at ændre rummene rent fysisk med nyt inventar, dekoration og rekvisitter.”

Hvordan er jeres fremgangsmetode, når I skaber de nye rum?

“Planlægningen er krævende, fordi folk tænker forskelligt, men på trods af dette skal rummene stadig kunne løses af alle, og uden at fremgangsmåden bliver ødelagt af forskellige tilgange. Det er en lang periode med en masse tests, og en gåde skal kunne løses på samme måde hver gang.

Vi bruger vores spejdergruppe til at teste rummene, når vi har lavet et tema. Så får vi alle aldre ind, alt fra juniorspejdere til vores ledere får lov at teste for os. Det er sjovt og fedt for spejderne, og vi får testet, om det er sjovt og kan løses af forskellige aldersgrupper.

Den eneste, der for alvor skiller dette fra spejderløb, er, at der er ingen krav om, at deltagerne kender til morsekode eller kan binde knob, derfor er der nødt til at være ledetråde, der eksempelvis vejleder, hvordan man oversætter morsekoder.”

1

2

3

4

Vi rejser os fra sofaerne og begiver os ud i Aalborgs bybillede for at komme frem til GetOuts lokaler. På toppen af en smal trappe, gemt en smule væk af en opsigtsvækkende irsk pub i samme bygning, mødes vi ved, hvad Louise kalder portene til Azkaban.

To døre, der så ud til at kunne falde begge veje, hvis ikke det var for den store mængde låse, der tilsammen sikkert både vejede og kostede mere end dørene.

Louise fortalte mig på vejen til lokalerne om de 200m3 , GetOut havde fået til rådighed ved en god handel. Først træder vi ind i en lille gang, der leder til et beskedent køkken, kontor og reception og et ”ventelokale”, der leder videre til begge de rum, hvori opgaverne løses. I ventelokalet er væggene fyldt ud med billeder af alle de grupper, der har gennemført et rum siden GetOut startede, og der er snart ikke noget væg tilbage.

“The only place succes comes before work, is in the dictionary” står skrevet med store, simple og sorte bogstaver henover væggen i kontoret. På den modsatte side af skabet står et glasskab med de mest mindeværdige gåder og rekvisitter, opfindsomt kaldet Horcruxskabet. Mest iøjnefaldende er

1. GetOut går ud på, at en gruppe bliver lukket inde i et rum i en time. Gennem teamwork skal de løse et mysterium.

2. Der skal bruges mange mærkelige dimser, når koder og mysterier skal løses.

3. En hemmelig kodeboks er der også i GetOuts lokaler.

4. På væggen i GetOuts lokaler hænger et billede af alle de grupper, der har gennemført live escape game.

en beholder, der tydeligvis har ageret madras i en ubehagelig seksuel akt mellem Freddy Kruger og Gerbers nyeste knivkollektion.

Louise forklarer mig, at de måtte skære den op, da den en dag ikke åbnede ved den kode, beholderen normalt var indstillet til.

Jeg fik en stor rundtur i begge rum, hvor Louise gennemgik mange af ledetrådene, hvordan man skulle bruge dem, og hun viste forskellige sjove og kreative opgaver, man skal igennem som deltager i aktiviteten.

Af gode grunde hverken kan eller vil jeg nævne, hvordan eksempelvis malerier skjuler en kode.”

” Vi bruger vores spejdergruppe til at teste rummene, når vi har lavet et tema. Så får vi alle aldre ind, alt fra juniorspejdere til vores ledere får lov at teste for os.”

MARTS 2016 • WIDE 41

kalender

Foto: MORTEN BJERRUM LARSEN

APRIL - MAJ

FIRE FORÅRSLØB Invictus:

APRIL

MAJ

MOMENT: EN WEEKEND FOR SENIORER

LEDELSE I PRAKSIS

8.-10. APRIL 2016

Vil du udvikle din egen ledelsesstil? Udforsk din rolle som spejderleder sammen med andre motiverede ledere.

Mere info: move.dds.dk

Moment er et samlingspunkt for alle landets seniorer. Forvent en weekend med fede oplevelser, nye bekendtskaber, ny inspiration og ny viden.

Mere info: move.dds.dk

MIKROLEDER 1 29. APRIL-1. MAJ 2016

Kom godt igennem den første tid som leder med dette kursus, der fylder din rygsæk med inspiration og viden.

Mere info: move.dds.dk

UDDANNELSESMARKED 30. APRIL-1. MAJ 2016

Det populære uddannelsesmarked foregår på Hylkedam på Fyn. Sammensæt dit eget kursusprogram og oplev suset af 200 klanspejdere og ledere på kursus samtidig.

Mere info: move.dds.dk

12.-16. MAJ 2016

SKOVMANDSKURSUS 13.-15. MAJ 2016

Back to basics og ud i naturen! Lær praktiske færdigheder, så du kan bruge naturen som en samarbejdspartner frem for en modspiller.

Mere info: move.dds.dk

BEVIDSTHED OG NÆRVÆRENDE LEDELSE

42 WIDE • MARTS 2016

Seditio: 8.-10. april 2016 Et nyskabende adventurespejdløb for unge i alderen 13-17 år, hvor deltagerne har stor indflydelse på, hvordan løbets historie udfolder sig.

Tjek seditio.dk

Bispestaven: 13.-16. maj 2016 En af Danmarks største spejderturneringer. Løbet er kendt som et af landets mest udfordrende, men samtidig mest alsidige med plads til alle.

Tjek bispestaven.dk

20.-22. MAJ 2016

Hvor bevidst og nærværende er du i din ledelse af voksne? Fordyb dig i involvering af voksne gennem konkrete cases, øvelser og dialog.

Mere info: move.dds.dk

MINILEDER 1 MINISUSET 27.-29. MAJ 2016

FORÅRET BUGNER AF KURSER I DET DANSKE SPEJDERKORPS – TJEK HELE UDVALGET PÅ MOVE.DDS.DK!

1.-3. april 2016 Invictus er et nyt, krævende og innovativt spejderløb for tropsspejdere. Særligt for Invictus er, at en stor del af løbet tilbagelægges på cykel!

Tjek invictusløbet.dk

Kom med udenfor og bliv klædt på til at lave gode og sjove aktiviteter med dine minispejdere gennem en god blanding af praksis og teori.

Mere info: move.dds.dk

FAMILIESPEJD 1 28. MAJ 2016

For dig, der er interesseret i at oprette familiespejd eller blive bedre til det. Lær bl.a. om programlægning, forældreinddragelse og familiespejdmærker.

Mere info: move.dds.dk

Sværdkamp: 21.-24. april 2016 Som 3-mandssjak skal man bl.a. på dagløb i en større dansk by, løse en hemmelig håndværksopgave, gennemføre et natløb, løbe et o-løb og komme helskindet gennem en forhindringsbane.

Tjek svaerdkamp.dk Har du mod på flere adventurespejdløb?

Tjek spejder.dk/adventure, hvor du finder en samlet løbsoversigt.

Bliv en del af et fantastisk netværk Har du mod på at gøre en forskel? Har du lyst til at inspirere og udvikle børn og unge? Så tjek dds.dk/ debat/jobboersen. Her finder du spændende frivillige lederjobs i Det Danske Spejderkorps nær dig.

British Bulldogs Klassikeren over alle klassikere, når ungerne såvel som klanen skal have brændt noget krudt af, få varmen og blive fedtet ind i mudder fra top til tå.

FOTO: JENS THYBO

En rektangulær bane trækkes op, evt. med tørklæder eller pinde som hjørner. Bag de smalle ender har deltagerne helle, og her stiller de sig til at starte med. Een udvælges til at være fanger, og denne stiller sig mellem de to heller. Når fangeren råber “British Bulldog”, skal deltagerne løbe fra det ene helle til det andet helle uden at blive løftet fra jorden af fangeren.

Når en deltager løftes helt fra jorden, bliver denne ligeledes fanger. Hvis en deltager løber uden for banen, fanges denne også automatisk herved. Legen fortsætter indtil alle deltagere er fanget.

Knob-og -stik-battle FOTO: JENS THYBO

Bliver det mere back to basics? Spejderarbejde lige efter saglige BP’s “Scouting for boys” eller hvad?

Knob og stik behøver ikke kun være for sjov, for rigtige mange spejdere er der et vigtigt sikkerhedsaspekt i, at en rafte ikke lige pludselig falder ned på grund af en dårlig besnøring eller at et skøde binder sig selv op under en efterårsstorm.

Men fordi knob og stik har et hamrende seriøst formål, behøver det ikke at betyde, at spejderne ikke kan lære de rigtige knuder på sjove måder: Prøv f. eks. at binde et pælestik af kogt spaghetti, hvilket hold kan gøre det hurtigst?

Eller lad tropsspejderne alle holde fast i et langt reb og bed dem om at binde et par lette knob og stik, uden at nogen af disse på noget tidspunkt slipper rebet.

Optrap sværhedsgraden, og se, hvordan alle ender i en ufrivillig kluddermor, når der prøves kræfter med en abehånd.

Kun fantasien sætter grænser: Er det for eksempel svære at binde et trompetstik, hvis man hænger med hovedet nedad?

Kan man binde et ottetalsstik med tungen? Hvad nu hvis to går sammen om at binde et dobbelt halvstik om egen part, men kun må bruge een hånd hver?

Find flere aktiviteter på aktivitetsdatabasen: dds.dk/aktiviteter MARTS 2016 • WIDE 43