Wide #17 2016

Wide

BØRN & UNGE GEAR INTERVIEW VIDEN FOTO LEDELSE KALENDER

Bækhus besøger:

TROELS LUND

MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE JUNI 2016

MØD JØRGEN 'NAK' SKOUBOE

“ALLE HAR EN PLIGT TIL AT SPRÆNGE RAMMERNE”

INTROVERT I EN EKSTROVERT VERDEN

GUIDE:

EVENTYR PÅ NORDAFRIKAS HØJESTE TINDE

EMA T T R STO

BLIV EN HAJ TIL DE SOCIALE MEDIER

OM

12

INDHOLD 31

Kolofon Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor. Udgivet af Det Danske Spejderkorps.

Forsidefoto: Morten Bjerrum Larsen Redaktion Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. redaktør), Peter K. Maul (assisterende redaktør), Frederik Lindhardt, fl@dds.dk (assisterende redaktør), Kristina Havbo Kongsgaard (redaktør), Helene Kristine Holst (redaktør), Lauge Eilsøe-Madsen, Nanna Dahl, Line Topsi Hedegaard, Ditte Barslund Monica Barrera Lyby, Sofie Hougaard, Lasse Bækhus, Simon Holst Jensen, Martin Vind Larsen Layout: Aller Client Publishing Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 12.950 Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret.

10

32

20

Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk.

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorpssammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

30 4 NOTER OG NYHEDER Spejderwizzer, spejdernews og spejdergram 10 PSYKE + SUNDHED Introvert i en ekstrovert verden 12 EVENTYR Bestigning af Nordafrikas højeste tinde 16 SPEJDER SET UDEFRA Ny rapport undersøger unges syn på spejder 18 FOTOS: PUF

2 WIDE • JUNI 2016

20 TEMA Mad på tur 26 FIKSFAKSERIET Køkkenhave 101 28 PASSION FOR Wide går tæt på Asiviks

36 GUIDE: SOCIALE MEDIER Wide suger tips fra rådgiver Astrid Haug 40 BÆKHUS BESØGER Turen rundt i spejderlandet fortsætter 42 KALENDER

31 GEARNEWS Nyt fra gearfronten 32 TV-JÆGEREN Interview med Jørgen ”Nak” Skouboe

43 INSPIRATION TIL AKTIVITETER

Redaktionen redaktionen@spejder.dk DDS generelt: info@dds.dk www: spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99 Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50

Foto: MORTEN BJERRUM LARSEN

( leder )

Mad i det fri

HVOR GOD SKAL MAN EGENTLIG VÆRE, før man kan lave lækker mad i det fri? Det er der mange meninger om. Det handler om de små ting – hvad skal menuen bestå af, og hvem ved, hvordan man laver mad på trangia? Det ved Det Danske Spejderkorps’ knap 30.000 medlemmer, fordi de er vant til at prøve sig frem. Og dette, mine damer og herrer, er learning by doing i sin reneste form.

I denne udgave af Wide har vi valgt at fokusere på mad i det fri.

Vi inviterer på en gastronomisk rundtur i den primitive madlavning, hvor du kan finde inspiration til måltider på trangia eller høre, hvordan diætisten forholder sig til energiindtag. Du kan også finde gode råd til hjemmelavet turmad og blive inspireret til de sociale medier, så formidlingen står helt skarpt, næste gang I vil dele jeres friluftsminder. ”Kreativiteten kommer indefra. Det er helt fra barnsben. Hvis du bliver blokeret der, så stopper festen.”

Ordene stammer fra interviewet med naturmennesket Jørgen Skouboe, der er kendt fra tv-programmet Nak og Æd. Læn dig tilbage til hans opfordring om at søge nye veje eller lad dig inspirere, når Bækhus besøger spejderen Troels Lund.

God fornøjelse, På vegne af redaktionen, Kristina Havbo Kongsgaard

JUNI 2016 • WIDE 3

NOTER

NYHEDER

spejderwizzer

SPØ RGS MÅL 1 FJELDMAD

Hvor mange liter vand rækker en gasdåse af mellemstørrelse (230 gram) til på Trangia?

Ca. 8 liter - ca. 20 liter - ca. 50 liter.

SPØ RGS MÅL 2 HISTORIE

Hvem nåede først sydpolen i 1911?

Edmund Hillary, Knud Rasmussen eller Roald Amundsen

SPØ RGS MÅL 3 GEOGRAFI

Hvad er længden af en sømil?

911 meter - 1.852 meter eller 8.848 meter

e v o M Nyt r gaden

e m m a r

SPØ RGS MÅL 4 ANATOMI

?

Hvor sidder knoglerne fibula og tibia øret I ren nge melfi tom I I underbenet

Bladet er fyldt til randen med 46 kurser, der giver alle og enhver masser af inspiration og gejst til spejderlivet.

Lederkurser – Ungdomskurser – Fokuskurser – Events

SPØ RGS MÅL 5

+ 60 minikurser på Uddannelsesmarked

SPROG

Hvad er man, hvis man er ’flegmatisk’?

Overordentlig rolig - Vild med nipsting - Kun i stand til at råbe

SVAR 1: Ca. 20 liter // 2: Roald Amundsen // 3: 1.852 meter // 4: I underbenet // 5: Overordentlig rolig

4 WIDE • JUNI 2016

Ungdomskurser

Lederkurser

Fokuskurser

Uddannelsesmarked

Events

Spejdernes Lejr har fået en pris

S

pejdernes Lejr har fastsat en pris for deltagelse på lejren i 2017. Prisen lyder på 2100,- kr., og det inkluderer lejretablering, forplejning, aktiviteter, fællestransport m.v.

Prisen dækker en almindelig spejder, der deltager hele lejren sammen med sin gruppe. Priser for alle andre bliver annonceret

løbende, når de er vedtaget. Ønsker man ikke at benytte fællestransporten, refunderes et beløb. Refusionen afhænger af, hvorfra i landet gruppen kommer og vil blive annonceret på et senere tidspunkt.

Læs mere på spejderneslejr2017.dk

Tilmeld dig også lejrens nyhedsbrev, så du kan blive opdateret hele vejen frem til sommeren 2017 – scan linket og følg vejledningen.

NATTEN BLEV MAGISK TIL SOV UDE

NY

KNIVLOV

til gavn for spejderne

F

olketinget vedtog torsdag d.

21. april en ny knivlov, der gør op med en række regler, som har gjort det besværligt for spejdere og friluftsfolk at bruge kniv i forbindelse med deres aktiviteter.

Fra 1. juli 2016 træder den nye lov i kraft, og så vil det igen være lovligt at have multitools og schweizerknive med på spejdertur, samtidig med, at alle knive nu er omfattet af princippet om anerkendelsesværdigt formål.

TRODS REGN I JYLLAND og skyer for stjernehimlen, var der fuld blus på de lokale Sov Ude-arrangementer d. 21. maj. Mere end 30 grupper fra Tønder til Hornbæk havde inviteret til Sov Ude. Gruppernes arrangementer skabte godt med presseomtale i både lokal- og regionalaviser, og DR Nyhederne var da også forbi et lokalt arrangement for at lave et indslag til TV Avisen.

Nyt landsdækk ende arrangeme nt på vej: Husk famil iespejddag d. 21. aug ust.

Læs mere om dagen på dds.dk

Generalsekretær for Det Danske Spejderkorps, Charlotte Bach Thomassen, er også glad for den nye lov, som vil gøre livet nemmere for spejderne. ”Vi er meget glade for, at loven nu er blevet vedtaget, så spejderne kan bruge de redskaber, som er essentielle i spejderaktiviteterne.

Det har været en god proces frem til vedtagelsen af den nye lov, og det er rart, at vi er blevet hørt”.

JUNI 2016 • WIDE 5

NOTER

NYHEDER

SPEJDERGRAM Wide bringer et udvalg af de bedste spejderbilleder på Instagram.

Spejderløb og forårsture. Der har været godt ild i #spejder henover foråret.

Gå selv på opdagelse i guldet på Instagram, og del dit næste eventyr med #spejder.

EMIL_BERTH CICERO-teamet, to poster, en hel weekend. Hvordan kunne det nogensinde gå galt?#FuldDakkedakSpørgsmålstegn #FuldDakkedakUdråbstegn #post5b #CICERO #hvorerHjalmar #seditio2016 #ikkenoksøvn

IDA_CHRISTINE Vi er SÅ klar til den fedeste weekend på Sværdkamp! De sejeste damer og det bedste vejr = perfekt!! #spejderløb #adventure #adventurerace #sværdkamp #solskin #damer #selfie #spejder #fun #weekend #tough #ready

KAMUNK Sneen holdt afstand, så bådene kom på vandet. #Fribytterne #spejder

LINDHOLMKASPER Tak for et kanon Sværdkamp! #gutter #blar #forhindringsbane #hurtigst #spejder

ORGANISMEBARN To dejlige piger, og en dejlig baggrund. #solenerpåvejop #hvorervi #viervågnemenhjernensover #hvornårervider #deterhårdtatværebedst #livetpåspejderløb #seditio2016 #adventure

JOHANSENBRIAN Ryds Gruppes minier på besøg hos #beredskabfyn #rydsmini #rydsgruppe #thisisodense #pindleodense #spejder

6 WIDE • JUNI 2016

LINEJUNGGREN Fandt en kamel i Arabiens land #kamel #sejtdyr #denkanmangeting #ninjatricks #divi #fællesdivi2016 #forårsturnering #dds #spejder #spejderdk #desyriskeflygtningekiggedelidtmærlelig

UNGDOMSØEN SUMMER CAMP 2016

Det bliver fantastisk!

PRIS: GRATIS! (Minimum to arbejdsdage) DATO: Lør. 2 juli kl. 10 - Lør. 9 juli kl. 11 AFGANGE: Ankomst lørdag eller søndag under Åben Ø. Afrejse efterfølgende lørdag formiddag. Arbejdsopgaverne starter op fra mandag morgen, indtil da er der fri leg. Vi opfordrer alle til at blive hele ugen – har du udfordringer ift. anden ferie eller arbejde, kan der laves kortere ophold. Vi sejler efter materiel og forplejning ca. kl. 09 og 16 dagligt.

HVIS DU VIL PÅ SUMMER CAMP skal du tilmelde dig selv eller sammen med din klan her

Foto: JOAKIM M. JOHANSEN

D

enne sommer bliver der igen mulighed for at få jord under neglene, smil på læben og uforudsigelige kompetencer på cv’et. Vi har sat en projektgruppe til at arrangere en summer camp i uge 27, hvor 100 frivillige unge igen får mulighed for at skabe nye relationer og give et bidrag til det unikke projekt, Ungdomsøen er.

Det bliver en uges ø-lejr, men det er ingen hemmelighed, at der skal arbejdes igennem, før vi alle sidst på eftermiddagen kan tage et saltvandsbad i havnebassinet og sætte os veltilfredse til bords på havnekajen. Vi har alverdens skæve opgaver inde og ude, der skal løses, så vi sammen kan få gjort fortet klar til den istandsættelsesproces, vi forventer at påbegynde i 2017. Sæt kryds i kalenderen til en unik sommeroplevelse og pak arbejdshandskerne – det bliver for vildt.

ÅBEN Ø En eventyrlig overnatning

I

begyndelsen af juli vil der være mulighed for at pakke rygsækken og fjeldteltet til en eventyrlig dag og overnatning på Middelgrundsfortet.

Kom med ud og besøg øen på en kort dagstur med madpakke eller på rigtig turmanér med telt og tilberedning af egen medbragt mad.

Der vil være rundvisninger på fortet og fortællinger fra gamle dage. Det er en oplevelse at sidde stille med aftenkaffen på kajkanten og se København lukke øjnene for natten. Den må du ikke snyde dig selv for.

PRIS 100,- PR. PERS. Dækker dele af sejlads og havn – resten betaler fonden ÅBEN Ø 2.-3. JULI afgang begge dage.

NYHAVN kl. 10 og 12.

FORTET kl. 15 og 17.

HVIS DU VIL PÅ ÅBEN Ø, skal du tilmelde dig her (begrænsede pladser – først til mølle).

JUNI 2016 • WIDE 7

( snap ) 55.720 N, 12,666 E Seniorkurset PLUS Peiko indtog i påsken Ungdomsøen.

Kurset var det første af sin slags og gav deltagerne projektværktøjer fra øverste skuffe med hjem.

Foto: JOAKIM M. JOHANSEN

8 WIDE • JUNI 2016

JUNI 2016 • WIDE 9

“Man skal IKKE putte folk i KASSER” Tekst: MARTIN VIND LARSEN

Introverte er ofte ofre for samfundets forestillinger om de stille typer.

Men vi kan lære meget af dem, der har evnen til at træde tilbage og analysere frem for bare at storme fremad med hovedet under armen.

”Jeg husker fra dengang, jeg var tropsspejder, at der var nogen, som altid lagde mærke til de små ting. ’Se, der er et marsvin,’ sagde de.”

I Johan Sandvik Andreasens tid som tropsspejder i 4. Hvidovre Sø, var der spejdere, som angreb verden forskelligt. ”De kunne bidrage med en helt særlig ro,” siger han om de lidt ”stille” typer.

Johan Sandvik Andreasen, 22 år og pædagogstuderende, skulle senere erfare, at der her var tale om introverte personer, men som barn i spejderbevægelsen, er det ikke noget, som behøver at betyde meget. ”Jeg ser klart færre spejdere, som lider under at være introverte, end jeg gør, når jeg arbejder med børn uden for spejderbevægelsen."

Pædagogisk bagdør Hvordan får man de stille børn til at deltage i de aktiviteter, man har planlagt? ”Har man en deltager, som er svær at få med i en aktivitet, må man indbygge en pædagogisk bagdør. Her er det ikke vigtigt, at alle deltager på lige fod, for i nogle tilfælde kan det være bedst for den introverte at stå på afstand og observere. I planlægningen af aktiviteten skal man tænke over, hvordan alle kan komme med i et eller andet omfang.”

Johan Sandvik Andreasen Kan benyttes af ledere til børn og unge i alle aldre.

10 WIDE • JUNI 2016

Patruljer og fællesskab Dette bunder måske i måden, hvorpå spejdere tænker i patruljearbejde i arbejdet med folks forskelligheder. I trygge miljøer giver man introverte optimale muligheder for at bidrage til fællesskabet. Her kan de komme med deres tanker uden at blive ”kørt over” af de ekstroverte. ”Når de er i et trygt forum, har introverte intet problem med at sige noget og komme med enormt skarpe og velovervejede pointer. Introverte er virkelig gode til at observere og forstå, men problemet opstår, når de skal videreformidle det, de har fundet ud af”, siger Johan Sandvik Andreasen.

( indtrovert )

Kasser ”Jeg synes generelt, man skal undlade at vurdere, hvem der er ekstrovert eller introvert. Jeg synes, at det er langt vigtigere at tage dem, som de er og sige, at du er en Lone, og du er en Peter i stedet for,” siger Johan Sandvik Andreasen.

”Det her introvert – ekstrovert-begreb er jo et forsøg på at skabe nogle kasser til at holde styr på mennesker. Man skal ikke putte folk i kasser.”

Johan Sandvik Andreasen kan dog ikke lade være, for kasserne er et godt værktøj, hvis man bruger dem, når vi som ledere skal definere, hvordan vi skaber de optimale forhold for den enkelte. ”Men samtidig er det også en god ledetråd. Når vi laver aktiviteter som spejdere, kan vi støtte os til de her begreber.”

Mere end bare personlighed Når de introverte skal dele ud af deres vigtige viden, stoppes de ofte af ekstroverte, som efter Johan Sandvik Andreasens mening oftere er ”lidt længere fremme i skoene”. ”I nutidens samfund handler det i høj grad om at fylde. Det virker som om, at al opmærksomhed er god opmærksomhed.”

Johan Sandvik Andreasen mener, at dette ligger så dybt i os alle sammen, at vi slet ikke lægger mærke til det, så vi kan gøre noget for at ændre den opfattelse.

”Det er et overset problem, for folk tænker, at så længe de er udadvendte, så er alt godt.”

Og denne menneskeopfattelse kan i sidste ende vise sig at være skadelig for langt flere end dem, som ikke får anerkendt deres kvaliteter. ”Især i dagens samfund har de ekstroverte brug for at kunne træde tilbage og reflektere. At kunne trække sig ud af situationer for at vurdere, om dette her nu også er den rigtige vej at gå,” forstsætter Johan Sandvik Andreasen.

Lær’ af hinanden Johan Sandvik Andreasen mener, at alle har gavn af en gang imellem at kigge på dem, man adskiller sig fra og se, om man kan lære noget af dem. Derfor mener han også, at grupper, som består af både ekstroverte og introverte, har bedst chance for at klare hvilken som helst opgave godt. ”Jeg synes jo klart, at et mix er bedst.

Når vi sætter os sammen, så er det for at samle summen af vores evner, så vi sammen kan opnå noget større, end vi selv kan.”

Nøglen til dette er at lade folk komme til der, hvor de udnytter deres potentiale bedst.

”I et fællesskab kan vi trække på de ekstrovertes handlekraft og gå-på-mod og de introvertes eftertænksomhed og analytiske skarpsindighed,” siger Johan Sandvik Andreasen.

Selvom ekstroverte har meget at lære af introverte, går det begge veje, så det bedste egentlig er, når man har lidt fra begge personlighedstyper. ”De introverte kan have rigtig godt af at lære at følge deres impulser. Når en introvert kan det, er det ’the best of both worlds’.

Et godt menneske er et helt menneske. Der skal helst være lidt af begge dele.”

Jagten på det perfekte Men hvordan får man så fat i det ”hele menneske”? For Johan Sandvik Andreasen ligger svaret i tryghed: Grupper, hvor de introverte kan føle sig tilpas trygge til at deltage på næsten lige fod med deres kammerater.

Johan Sandvik Andreasen bruger båden, rammen om søspejd, som eksempel. ”Båden er vores vandrestøvle. Men vi kan ikke bare træde ud af den, hvis vi ikke gider mere. Og det gør, at den introverte befinder sig i et fællesskab, man ikke kan forlade.

Det skaber en anden forpligtigelse over for patruljen. Så er man nødt til at træde ud af sin skal.”

Selvom det for nogle forældre kan lyde voldsomt at tvinge deres barn ud i situationer, hvor det bliver nødt til at tilpasse sig, er Johan Sandvik Andreasen overbevist om, at oplevelsen af at betyde noget for et fællesskab er gavnlig.

( indtrovert )

”Det kommer helt naturligt. Forståelsen af, at man svigter andre, hvis man trækker sig, kan godt siges at være et kærligt spark bagi, men jeg har endnu ikke været ude for, at nogen har villet trække sig ud.”

Samme logik kan anvendes på land. ”Selvom det er svært i Danmark, må man prøve at bruge den vilde natur, hvor spejderne ikke bare kan gå fra hinanden.

Når man går i en gruppe, så bliver man sammen, fordi det er der, der er trygt,” argumenterer han. ”Sat lidt på spidsen kan man sige, at man gør trygge fællesskaber mere trygge ved at gøre omgivelserne mindre trygge.”

Johan Sandvik Andreasen mener dog også, at man skal give introverte lov til at opfylde deres behov for ro. ”Man må vide, at nogle mennesker har et behov for at trække sig for at forstå.

Hvis man har en spejder, som søger denne ro, så giv ham eller hende lov til at gå ud og reflektere over tingene,” råder han, og afslutter med et godt råd til os alle: ”Og det tror jeg egentlig, at alle har brug for en gang imellem. Fem minutter for os selv. Det er bare de introverte, som er lidt mere bevidste om det.”

Find de introverte Et af de største problemer med introverte er, at de sjældent gør opmærksomme på sig selv, og man som leder eller instruktør derfor kan risikere at overse dem. Johan Sandvik Andreasen har her et simpelt tip til dig. ”En helt simpel metode er at tage navnelisten og gennemgå hver enkelt navn og stille sig selv spørgsmålet: ’Hvor meget har jeg set ham eller hende i dag?’ Så bliver det tydeligt. Når man først har set dem, så kommer resten af sig selv.”

Bliv klogere

Der har de seneste år været en del fokus på introverte og den værdi, de kan bidrage med i fællesskaber, hvad enten det er på jobbet, i klasseværelset eller i spejdergruppen. Tjek fx: • TED-talken ’The Power of Introverts’ af Susan Cain (søg på ted.com eller YouTube) • Bogen ‘Fordelen ved at være indadvent’ af Marti Olsen Laney

JUNI 2016 • WIDE 11

(

eventyr

)

Turen går til Toubkal Tekst og foto: LINE 'TOPSI' HEDEGAARD

- beretning fra en bjergbestigning Til daglig studerer Fredrik og jeg sammen. En dag efter en forelæsning købte vi to flybilletter til Marrakech og aftalte at tage ud at vandre. Marokko ville være den perfekte destination, da vi hurtigt blev enige om, at resten af Europa, ligesom Danmark, nok ville være grå og kold i november måned. At vi skulle bestige Nordafrikas højeste bjerg undervejs, var vi ikke helt blevet enige om endnu.

12 WIDE • JUNI 2016

Selve toppen af Jbel Toubkal er prydet af en stor signaleringstrekant.

Kigger man mod nordvest, kan man se bjergene flade ud og blive til dale op mod Marrakech, og drejder man 180 grader rundt, kan man se dem flade ud og blive til Sahara langt ude i horisonten.

I

strålende solskin, langt ud på eftermiddagen nåede vi bjergkammen på hvilken, vi skulle gå resten af vejen op til Jbel Toubkal. Det var meningen, at denne rute skulle være snefri og derved mulig at gå uden bjergbestigningsudstyr og –erfaring. Derfor blev jeg også overvældet af en blanding af træthed, skræk og magtesløshed, da jeg så det tykke snelag, der dækkede den modsatte side af kammen. Med den mængde sne ville det blive umuligt at gå over, og jeg forestillede mig, hvordan vi måtte overnatte på denne ubarmhjertige kam af sne og sten eller måtte kæmpe os ned samme vej, som vi var kommet op og derefter vandre 6 dage retur. Mit ellers kølige overblik og organisatoriske jeg forsvandt som dug for solen, og i dette øjeblik var jeg ikke meget spejder.

Først græd jeg stille, så hulkede jeg højlydt, mens jeg med rædsel så sneklumper falde ned ad den stejle bjergvæg og forsvinde uden for synsvidde.

ERFARINGER FRA TUREN/GODE RÅD: vis man på forhånd booker et værelse på en af Imlils små H hoteller, så aftal en taxa med dem, så slipper man for at blive flænset i lufthavnen af taxaer der arbejder sammen og godt ved, at du ikke har noget andet valg.

Terrænet i Atlasbjergene er ikke for sarte led og muskler. Stierne består som oftest af løse sten, men varierer meget. En hel dag gik vi i en kløft langs en flod, som vi flere gange måtte krydse af små sten for at kunne komme til at gå tørskoet.

ange guidebøger og internetsider anbefaler én rute fra Imlil M af cirka 6 dages varighed, som kommer forbi Toubkal. Det gør de fordi det er den rute der er. Den er hård, men er man i almindeligt god form og ikke slæber på for meget, kan man godt klare den.

Ruten er forholdsvis nem at følge, men til tider må man improvisere efter bedste evne for at finde stien (følg æsellorten).

Både Fredrik og jeg er vant til at sove i telt, slå lejr mærkelige steder og leve primitivt. Dog havde ingen af os før prøvet at slå telt op i en overdækket gedesti med nedtråt lort på gulvet og sten som pløkker.

Teltslagning var generelt et problem, da meget få steder er både plane og stenfri, så man kan slå pløkker i.

Hvordan vi (næsten ikke) kom dertil Den morgen vi skulle op på Toubkal, stod vi op klokken fem for at pakke lejren sammen, som vi havde slået op i en gammel gedesti.

Min rejsemakker Fredrik og jeg havde aftalt med fire litauiske mænd, som havde fulgt samme rute som os hele ugen, at følges med dem over passet og op til toppen. Mine nervøse trækninger og feminine charme havde overtalt dem til, at vi skulle tage en lokal guide med, som tilbød sin hjælp, der ved bredden af søen d’Ifni. Han havde ikke skyggen af hverken udstyr eller guidebevis, men han var lokal, og det var i øjeblikket nok for os.

Vi blev enige om en pris og fik den forhandlet så langt ned, som det nu var muligt i vores udsatte situation. Det var begrænset, hvor meget vi kunne give, for jeg havde dagen inden afrejse fået spærret mit kort, og vi havde derfor kun de kontanter, som vi havde kunnet hæve på Fredriks kort, da vi ankom til lufthavnen. Af de penge havde vi allerede brugt

At topturen pludselig skulle være en hel gruppeudflugt var ikke planlagt, men det gav en fed kulturel dimension til turen. De fire litauere spændte aldersmæssigt bredt og havde mødt hinanden på en bjergbestigningstur. Kun én af dem talte engelsk, hvilket komplicerede samarbejdet en smule, men de var alle utrolig glade og smilende. Specielt da de lokkede os til at smage deres litauiske pendant til Gammel Dansk.

alt for mange på en taxatur, nogle på første hotelovernatning og mad og lidt på et lift med en lokal van. At mit kort var blevet spærret, var ikke det eneste, der komplicerede vores tur. Et par dage før vi tog afsted, havde noget i min fod sat sig forkert, så jeg knapt kunne gå på den, og dette havde ikke løsnet sig helt op, inden vi tog afsted. Ydermere fik vi allerede i Kastrup konfiskeret vores spritbrænder til vores Trangia fra vores indcheckede bagage, da der var rester af sprit i. Med ca. 1000 dirham på lommen, ingen brænder til trangiaen og en dårlig fod, startede vi altså vores seks dages vandretur med lettere påtvunget optimisme.

Egentlig var det slet ikke meningen, at vi skulle bestige Toubkal. Jeg havde på forhånd gjort Fredrik det klart, at jeg aldrig havde besteget et bjerg før og ikke var sikker på, at jeg var begejstret for tanken om sne og is på en bjergtop.

Omstændighederne tvang mig dog til at komme på andre tanker. Det pas, som man

burde kunne gå over for at komme til Refuge du Toubkal, og hvorfra vi kunne gå tilbage til vores startby Imlil, var lukket af sne, og det ville ikke være muligt at krydse uden crampons og isøkser. Vi havde hverken eller og slog derfor handlen af med litauerne og den lokale guide.

Hvordan vi nåede toppen De fire litauere havde det udstyr, der skulle til for at krydse bjergryggen, men selvom de gerne ville hjælpe os, passede deres crampons ikke på vores sko, og vi kunne jo heller ikke have dem på samtidig. Vores guide lånte en af deres isøkser og gik frygtløst i gang med at hugge en sti i den tykke sne, som vi skulle gå af. Fredrik og litauerne talte sig frem til en løsning, mens jeg stirrede som paralyseret på den sne, der trillede ned i intetheden, når guiden huggede. Tre af litauerne gik over kammen sammen med guiden og sendte så guiden tilbage med to par sko JUNI 2016 • WIDE 13

( eventyr ) Søen Ifni havde jeg glædet mig utrolig meget til at nå. Der skulle være klart, grønt vand og det skulle være et yndet udflugtsmål for lokale. Dog kom jeg ikke længere end til at blive pletvasket i vandet, da det var isnende koldt og derfor ikke ligefrem indbød til svømmetur, selvom vi have nået femtedagen.

og crampons til Fredrik og mig. Selvom jeg har relativt store fødder i forhold til min ellers lille størrelse, var den størrelse 42 jeg lånte lige topmålet. Med tre par tykke strømper og snørerne trukket så stramt sammen som muligt, måtte jeg på den hårde måde lære at gå med crampons. Samtidig fik jeg et crash course i brug af isøkse af Fredrik, som bl.a. havde erfaring med det fra Mont Blanc, som han besteg sidste sommer.

Da jeg begav mig afsted, var det med isøksen i den ene hånd, vores guide i den anden og hjertet i halsen. Jeg var rasende bevidst om, at hvis noget gik galt nu, var det kun mig, der kunne redde mig.

Derfor var begejstringen enorm, da jeg nåede det mellemstop, hvor de tre litauere sad og ventede på os. Hvis ikke min egen præstation var nok til at få smilet frem mellem tårerne, så var det komiske syn af tre alvorlige og granvoksne bjergbestigere siddende i 4 kilometers højde i strømpesokker.

Da først den snedækkede bjergkam var overstået, var resten af turen mod den pittoreske top en “walk in the park”. Vi smed rygsækkene for foden af den sidste opstigning og gik lette og glade op til den karakteristiske trekant, der markerer de 4.167 meter.

På grund af den meget lange tur op, var det blevet sent, før vi nåede toppen. Det resulterede i en meget mørk tur ned af bjerget på den anden side.

Jeg fandt i løbet af ugen i High Atlas ud af, at jeg holder meget mere af at gå op end at gå ned. Selvom kraftanstrengelserne og den tynde luft får hjertet til at banke hurtigt og en til at hive efter vejret, kan jeg bedre lide op end ned. Når jeg går ned ad bjerget med fuld oppakning på stier af rullende sten, gør mine knæ ondt, som var jeg 40 år ældre, og jeg er hele tiden bange for at miste kontrollen. Derfor var den stejle tur nedad i pandelampens skær ikke min yndlings. Efter et par timers nedstigning i komplet mørke nåede vi refugiet, hvor Fredrik og jeg brugte vores sidste penge på en overnatning og en kæmpe portion varm mad. Maden var elendig og sovesalen iskold, men da jeg faldt i søvn under de varme tæpper, smilede jeg.

14 WIDE • JUNI 2016

En inkarneret spejderfotograf har selvfølgelig kameraet med, selvom det er både stejlt og , snefyldt. Selvom situationen var nervepirrende kud måtte jeg lige stoppe op og skyde et hoftes af, så jeg var sikker på, at det var foreviget.

Når man har kæmpet sig op ad en bjergside i bagende sol og pibende vind, er det en kæmpe belønning at nå den anden side.

Det er nemt at blive både tænksom og filosofisk i sine drikkepauser, når udsigten lader øjnene strække sig.

Hvad vi konkluderede På vores sidste dag i bjergene gik vi tilbage til Imlil, den lille by vi var kommet fra. På turen fra refugiet og ned mødte vi imponerende mange turister - vi havde ikke mødt andre end de fire litauere på resten af ruten. Alt tydede på, at denne rute både op og ned var mest brugt, og vi blev enige om, at hvis man bare ville bestige bjerget, var dette bestemt måden at gøre det på. Med dagstursrygsække gik folk fra Imlil til Refugiet første dag og gik på andendagen til toppen og hele vejen tilbage til Imlil.

Vi var glade for, at vi havde taget den rute, vi havde, selvom vi godt kunne se, hvor store problemer vi havde været i, hvis vi ikke havde fået hjælp. Dette blev generelt vores konklusion på turen. Vi havde klaret det fint og var mange oplevelser rigere, men bedre forberedelse og en kende mere tjekkethed kunnet have sparet os mange problemer.

Havde jeg forberedt mig bedre, havde det været en mere sikker oplevelse at bestige sit første bjerg. Når alt kommer til alt, er jeg dog glad for vores impulsivitet. Jeg havde nok ikke besteget bjerget, hvis ikke omstændighederne gjorde det nødvendigt, men nu hvor jeg har prøvet det, kunne jeg godt finde på at gøre det igen. Man kan sige, at det var et eksempel på learning-by-doing i sin mest ekstreme form.

GODE RÅD TIL MAROKKO: jerget Toubkal ligger i High Atlas bjergkæden B i Marokko oubkal er med sine 4167 meter over havet T Nordafrikas højeste tinde oubkal er lettest tilgængeligt fra den lille by T Imlil, en god times taxakørsel fra Marrakech lybilletter til Marrakech er relativt billige, og F Marrakech i sig selv er også værd at besøge

SIG HEJ TIL DIN NYE TURMAKKER NYHED

699,Trekking Pants Blandt vores eget personale har sæsonens mest ventede nyhed været Asivik Trekking Pants, der er Spejder Sports bud på et par fuldt funktionelle vandre- og outdoorbukser. De nye Trekking Pants er syet i en slidstærk og voksbehandlet bomulds/polyesterblanding, mens lårlommerne er sat på fronten, så du nemt kan komme til indholdet.

( ny undersøgelse)

Spejder set udefra Hvordan opfattes spejderbevægelsen og vores aktiviteter af unge, der aldrig selv har været spejdere? Det kaster en række interviews med unge mellem 11 og 22 år lys over.

D

et er svært for en person, der aldrig har spist boller i karry at forklare, hvordan retten smager. Men derfor kan man alligevel godt have gjort sig nogle tanker. På samme måde forsøger en ny undersøgelse at kaste lys over, hvad unge, der aldrig har været spejdere, tænker og tror om spejderbevægelsen anno 2016.

Interviewene viser, at mange unge er positivt stemt over for spejder. De forestiller sig fx, at man som spejder har et særligt fællesskab, der rækker ud over det fællesskab, man fx oplever på volleyballholdet, at man som spejder lærer at blive mere selvstændig, og at man får masser af frisk luft i naturen.

Men samtidig har flere af de unge også forbehold over for spejder. Flere forestiller sig, at spejder er ensformigt, hvor de samme

16 WIDE • JUNI 2016

aktiviteter går igen uge efter uge, og at spejder både er hårdt og kedeligt på samme tid – fx at man er på 30 km’s vandreture, hvor man bare går for at gå. Nogle forestiller sig også, at spejdere er gammeldags og indebærer mange regler og meget disciplin.

Aktiviteter med potentiale I slutningen af hvert interview blev de unge kort præsenteret for forskellige nuværende spejderaktiviteter. Her var det særligt aktiviteter i retning af teambuilding, personlige udfordringer og adventure, som var interessante for de unge. Aktiviteter, der havde karakter af undervisning eller skole var derimod i meget lav kurs.

• Natur. Man er meget ude i naturen og får frisk luft.

• Særligt fællesskab. Man er meget sammen som spejder, og man ser hinanden i mange forskellige situationer. Man får et dybere kendskab til hinanden og hjælper hinanden.

• Overlevelse/praktisk viden. Man lærer at bruge ting i naturen og får praktiske færdigheder, man kan bruge i en presset situation.

• Selvstændighed. Man får opgaver og udfordringer, som man selv skal klare.

• Udholdenhed og god arbejdsmoral.

Man lærer at ’holde ud’ og gennemføre en opgave.

• Strategi (kun positivt for de unge på 18+).

Man lærer at analysere og koncentrere sig om en opgave, hvilket er et godt fundament for at være strategisk.

• Lederskab/ansvar (kun positivt for de unge på 18+). Som spejder får man mulighed for at have ansvar for andre og lære at skabe gode rammer for motivation, samarbejde og udvikling. Kan bruges i arbejdsøjemed.

• Ensformigt. Antal aktiviteter, man forbinder med spejder, er begrænset (især snitte og lave bål), og man forventer derfor ikke en stor bredde i aktiviteter.

• Hårdt. Forestilling om, at spejdernes vandreture er meget lange – ofte 30 km og med tung oppakning. Flere afviser at gå til spejder, fordi de forestiller sig, at de ikke er hårdføre nok pga. de lange vandreture eller fordi det er kedeligt. Samtidig er der dog ikke forventning om fysiske aktiviteter, hvor man får pulsen op.

• Disciplineret (mange regler). Man forventer, at spejder som aktivitet er bundet op på en række (gamle) regler omkring adfærd og tone.

• Gammeldags. Man lærer at overleve i en gammeldags verden, hvor man f.eks. tænder bål med to pinde. Men hvorfor er det relevant i en moderne verden?

• For lidt performance/progression/konkurrence/succes. Ingen fokus på progression (blive bedre/den bedste til noget eller konkurrence som i fx konkurrencesport).

• Ingen sportsaktiviteter. Der er ikke forventning om, at spejder kan indeholde sportsaktiviteter.

Kend de unge – andre pointer fra undersøgelsen:

• Som unge bliver ældre, specialiserer de sig mere.

Dvs. at de koncentrerer deres energi på færre fritidsaktiviteter, bl.a. fordi skolen optager mere tid. Et eksempel kunne være, at man stopper på fodboldholdet eller som spejder, fordi man alene vil koncentrere sig om sin guitar-undervisning.

• Unges fritid skal danne modpol til skolen. Derfor er skoleagtige opgaver og aktiviteter ikke i høj kurs i fritiden.

HESSELBERG

Negative associationer blandt de unge

Foto: CHRISTOPH ER

Positive associationer blandt de unge

RRUM LARSEN Foto: MORTEN BJE

Hvad kan vi lære?

Der er masser af potentiale i at vise bredden i spejderlivet og vores aktiviteter.

Fællesskab, friluftsliv, udfordringer og udvikling er nøgleord. De unge i undersøgelsen var fascineret af de stærke fællesskaber, som de forbandt med spejder. Muligheden for personlig udvikling gennem at flytte egne grænser, blive mere selvstændig var også noget, der optog de unge.

Om undersøgelsen I alt 32 unge i alderen 11-22 er blevet interviewet i undersøgelsen.

Undersøgelsen er en målgruppeanalyse, som afdækker forskellige ’arketyper’ blandt nutidens unge og kaster lys over, hvordan unge opfatter fritidsaktiviteter, herunder spejder. Undersøgelsen er udført i regi af den tværkorpslige forening Spejderne, og knytter sig til visionen om, at ”Alle skal have en ven, der er spejder”.

JUNI 2016 • WIDE 17

Tekst og foto: NIKOLAJ BRUNNICH

PUF:

Patruljeliv + udvikling + friluftsliv I bededagsferien var hundredvis af juniorspejdere på PUF-kursus.

Der blev leget superhelte, klatret i træer, bygget romerske blider og levet lejrliv helt til maks.

Foto: LASSE MØRCH (dark-foto.dk)

( foto )

Foto: Lasse Mørch (dark-foto.dk)

Jakobsstiger og sø(h)ulke på PUF Egemosen.

Foto: LASSE MØRCH (dark-foto.dk)

18 WIDE • JUNI 2016

Foto: LASSE MØRCH (dark-foto.dk)

Klassisk lejrliv og håndvask på PUF Ryekol.

Carl Emil er i gang med at trimme sejlet. Der er ikke lang tid tilbage til skippermøde, så det skal gå hurtigt.

Foto: LEV DIT EVENTYR/SKOVBRYNET

Foto: JENS THYB O

Fuld fart over feltet på PUF Lev dit eventyr.

Tømmerflåder skuffer aldrig – heller ikke på PUF Egemosen.

Foto: LASSE MØRCH (dark-foto.dk)

JUNI 2016 • WIDE 19

( tema ) MAD PÅ TUR

– WIDE stiller skarpt på basisingrediensen i ethvert eventyr Med sommeren kommer vandreture, lejre og spejderløb. Man kan bruge lang tid på at studere højdekurver, planlægge aktiviteter, vokse støvler og tjekke vejrudsigten. Men den vigtigste forberedelse er ofte, hvad rygsækken fyldes med til aftenerne foran gasblusset.

Wide har talt med en diætist samt en ekspert i hjemmelavet fjeldmad om basisingredienserne i eventyr.

Tekst: PETER MAUL · Foto: MORTEN BJERRUM LARSEN

DIÆTISTEN: Vi undervurderer, hvor meget energi vi behøver Ifølge klinisk diætist Inger Bols er der én ting, som vi særligt behøver, når vi er aktive, nemlig kulhydrater. ”I den tid, vi lever i, er vi blevet bange for at spise kulhydrater. Men kulhydrater er kroppens benzin. Hvis vi ikke får nok, så går vi død og kan ikke klare de fysiske opgaver, vi stiller vores kroppe”, siger Inger Bols.

Fyld kul på regelmæssigt Kulhydrater skal derfor klart udgøre størstedelen af energi-

20 WIDE • JUNI 2016

indtaget, når vi fx er på vandretur eller et hårdt spejderløb. ”Både morgen, frokost og aften skal man sikre, at man har et stort indtag af kulhydrater. Det kan være gennem helt klassiske kulhydratkilder som havregryn, brød, ris, pasta osv.”, siger Inger Bols.

Derudover bør man indtænke kulhydratrige snacks mellem de store måltider: ”Om det er vingummier, rosinmix, energigeler eller saft i drikkedunken, er egentlig ikke så vigtigt. Det vigtige er, at man sørger for at fylde energi på kroppen regelmæssigt”, siger Inger Bols.

Undgå protein-mani Ifølge Inger Bols er mange optaget af at spise proteinrigt, da proteiner som kroppens byggesten er nødvendige for restitution.

Men man overvurderer, hvor meget protein kroppen behøver: ”Vi kan kun optage beskedne 25 gram protein pr. måltid. Selvom vi er aktive, behøver vi ikke nær så meget protein og kød, som mange tror. Enkelte mandler strøet over havregrøden eller et lille stykke parmesan til aftenens pasta er rigeligt”, siger Inger Bols og tilføjer, at proteinrig kost ofte vejer en del i forhold til næringsværdien.

Kalorieforbruget er individuelt Man kan ikke sætte et generelt mål for, hvor meget energi man dagligt bør indtage på tur, da kalorieforbruget bl.a. afhænger af køn, alder, højde, vægt og naturligvis aktivitetsniveau. Men Inger Bols har en simpel tommelfingerregel: ”Man har brug for at spise mere, end man tror. Det er nærmest umuligt at komme hjem fra en hård vandretur uden at have tabt sig – uanset hvor mange chokoladebarer, man har spist undervejs”, siger Inger Bols.

Husk rigeligt vand!

Man skal drikke rigeligt med vand, når man er på tur. Et væsketab på bare 2 % af ens kropsvægt nedsætter musklernes præstationsevne med 20 %.

Et af de tydeligste eksempler på væskemangel, var maratonet til OL i 1984, hvor schweizeren Gabriela Andersen-Schiess stavrede ind over målstregen på opløbsstrækningen. Væskemangel kan også medføre kolde hænder og fødder, hvilket ikke er optimalt på fjeldturen.

Gå efter som minimum at drikke 2-3 liter vand pr. dag, foruden den væske, der indtages i forbindelse med madlavning m.m. I varme omgivelser og i højden skal du drikke endnu mere. Er man meget aktiv (fx hård vandring) og sveder meget, anbefaler Inger Bols, at man drikker ca. en liter i timen. Man kan passende blande kulhydratrigt energipulver i drikkedunken for at give kroppen noget at arbejde med. Energipulver kan købes i velassorterede cykelbutikker.

Fyld depoterne op inden aktiviteten Skal du på et intensivt spejderløb eller en hård weekendhejk, bør du ifølge Inger Bols fylde kroppens depoter op i dagene op til aktiviteten.

Ved at indtage masser af kulhydrater og væske sørger du for, at de depoter, som bliver den begrænsende faktor undervejs, er fyldt helt op fra start.

Inger Bols Inger er autoriseret klinisk diætist og arbejder bl.a. som konsulent for Team Danmark, hvor hun rådgiver om kost og ernæring for sportsfolk.

Inger har desuden været aktiv spejder i mange år og har masser af kendskab til god mad på tur.

Ekstrem kostplanlægning i 1911 Da Roald Amundsens ekspedition nåede Sydpolen i 1911, var det ikke med indsunkne kinder og spaghettiben. Takket være rigelige maddepoter undervejs, som var lagt ud i månederne inden selve ekspeditionen (samt en villighed til at spise ekspeditionens slædehunde!), lykkedes det faktisk ekspeditionsmedlemmerne at tage på under den strabadserende tur.

( tema ) Mave og mund skal blive tilfredse Hvordan tager man fjeldmåltidet et niveau op?

Wide har talt med Mette Arleth, der underviser i at lave hjemmelavet turmad på kurset Fjeldmad uden pulver.

Hvad er god turmad?

Jeg har to krav, uanset om det gælder en nat i skoven eller 14 dage på fjeldet. For det første skal det være nemt. Det må godt tage tid, men det skal være enkle processer, som ikke kræver en masse arbejde eller udstyr.

Så enten skal det være enkel mad, eller også skal man kunne klare det arbejdskrævende hjemmefra. For det andet skal både mave og mund blive tilfredse – man skal blive mæt, og det skal smage godt.

Hvad tilbereder du helst din mad på?

Turmad kan tilberedes på mange måder, men jeg vælger næsten altid Trangia, som er meget alsidigt og fleksibelt. Man kan lave næsten alt på et Trangia-sæt.

Hvordan opstod din interesse i fjeldmad?

På mine tidlige fjeldture, havde vi ikke budget til frysetørret mad, så vi lærte at tænke alternativt. Desuden har jeg holdt fjeldkurser, hvor mange var vegetarer eller fødevareallergikere. Der hjælper det, hvis du kan lave maden fra bunden.

Hvad er din livret på fjeldture?

Min all-time yndlingsret er pizza lavet på Trangia. Det smager tæskegodt, men kræver også overskud i både tid og brændstof.

Dit bedste tip til god fjeldmad?

En håndfuld peanuts kan redde selv det mest intetsigende måltid. Vær ikke bange for kalorierne – dem har du brug for på tur!

DEHYDREREDE IN GRE D I E N SE R :

Mette Arleths Top 5 • L øg og hvidløg. Dem behøver man dog ikke tørre selv, men kan let købes.

•G ulerødder. Som oftest strimlet. Gulerødder skal blancheres, inden man dehydrerer dem, ellers bliver de gustne.

•P eberfrugt, squash og aubergine. Er nemme at dehydrere, taber utrolig meget vægt, og fylder godt i gryden og maven, når de tilberedes.

•F lødeost. Ja, det lyder sært, men det fungerer og giver en god, fyldig smag i sovs eller risotto.

•R abarber. Naturel er de gode i karryretter.

Lader man stykker af rabarber trække i sukker nogle timer, inden de dehydrerer, får man en virkelig lækker snack.

PRIVATFOTO

22 WIDE • JUNI 2016

Sådan laver du selv tørret mad Frysetørrede måltider er superpraktiske på længere vandreture, hvor vægtoptimering er essentiel, og smager ofte bedre end deres rygte. Men poserne efterlader ikke meget kulinarisk kreativitet og kommer desuden med en heftig kilopris. Har du mod på det, kan du kreere dine egne tørrede måltider – følg Mette Arleths tips herunder.

Trin-for-trin: Foto: METTE ARLETH

Dehydrering af rød peber

1 2 3

4 5 Ovn, vindueskarm eller dehydrator For at dehydrere mad skal man bruge varme (helst over 40 grader), så vandet i fødevarerne fordamper, og ventilation, så fugten fjernes. Laveste blus på ovnen og ovnlågen åben fungerer i mange komfurer – men hold øje med, det ikke bliver for varmt.

En varm vindueskarm eller udestue kan bruges, her skal fødevarerne dog skærmes mod direkte sollys. Man kan også sætte en varmeblæser til at køre og hænge sine fødevarer op over den. Det koster meget strøm, men det virker!

Det bedste og nemmeste er dog at bruge en dehydrator. Man kan købe udmærkede dehydratorer for omkring 500 kr. Fjeldgruppens depot (fjeldgruppen.dk) har også en dehydrator, som kan lejes, når den ikke bruges på kurser.

6

e rensede peberfrugter skylles D grundigt og skæres i strimler – jo tyndere, jo kortere tørretid. trimlerne fordeles på dehydratorens S bakke. De skrumper meget ind, så man kan godt lægge dem meget tæt, men helst kun i et lag.

Tør peberet i dehydratoren ved 55-60 grader i 4-8 timer. Strimlerne er færdige, når alle dele er helt seje – intet må være blødt og fugtigt.

Pak de tørrede peberfrugter i tætsluttende glas, og stil den på køkkenbordet et lunt sted. old øje med, om der dannes konH dens på indersiden af glasset. I så fald er der stadig fugt i, og så skal de en tur i dehydratoren igen. Dannes der ikke kondens, kan de pakkes væk. pbevar pebrene tørt og helst køligt O og ikke i direkte sollys. Så er de klar til at have med på tur.

Bliv (endnu) klogere Vil du rykke et niveau op som outdoor foodie, er der flere muligheder for at blive klogere.

• Deltag i Mette Arleths kursus Fjeldmad uden pulver – tjek move.dds.dk • Læs svenske Eric Tornblads bog Torka mat, der er fuld af tips, inspiration og opskrifter til at tørre mad.

• Tjek amerikanske backpackingchef.com, der har vejledning til dehydrering og opskrifter.

• Bliv medlem af Facebookgruppen For os der laver egen turmad, hvor man kan få gode råd og nørde igennem.

• Nørd igennem med brændstofforbrug, madplaner, vandrensning m.m. med Jens Bursells bog Friluftsliv, som alle spejdergrupper modtog et eksemplar af på sidste års korpsrådsmøde.

Du kan også købe bogen i Spejder Sport.

• Beregn dit omtrentlige energibehov med Team Danmarks energiberegner på teamdanmark.dk, som tager højde for aktivitetsniveau, alder, køn osv.

JUNI 2016 • WIDE 23

Foto: ISTOCK

( tema )

TO LÆKRE AFTENMÅLTIDER TIL DIN TRANGIA (M AD TIL 2 -3 PERS ONER)

Til weekendturen:

Til den lange fjeldtur:

Lækker Chorizo-gryde

Squashkarry med tørfisk

En nem ret til den korte vandretur, hvor holdbarhed og vægt ikke spiller ind.

En fjeldret, som kræser for dine smagsløg, men holder vægten på et minimum med dehydrerede ingredienser.

Ingredienser: 1 pakke chorizo i tern 1 karton hakkede tomater 1 pose Levevis grøntsagsblanding med korn (frost) Hvidløg, chili, timian, salt og peber Flødeost Godt brød eller flute Sådan gør du: Chorizo ristes af i trangiagryde ved moderat varme. Tag de sprøde tern op og brug det afsmeltede fedt til at svitse grøntsagsblandingen sammen med hvidløg, timian og evt. en smule chili. Skru lidt op for varmen - der er en del vand, der skal fordampe. Tilsæt de hakkede tomater og den stegte chorizo og varm retten godt igennem. Smag til med salt og peber. Spis gryden med en god klat flødeost på toppen, og med godt brød til.

Ingredienser: 1 pakke islandsk tørfisk 2 squash (dehydreret) 1 porre (dehydreret) 2 stængler rabarber (dehydreret) 1 ss tørret løg 1 ts tørret hvidløg Karry 1 bouillontern Salt og peber Drys: Rosin, kokosmel, mandel (hvad I har fra morgenmad) Rigeligt smør Kartoffelmospulver

Forberedelse hjemmefra: Skær squash og rabarber i tynde skiver/stykker og dehydrer. Skær porren i tynde skiver, blanchér og dehydrer. Pak i passende poser.

Sådan gør du: Grøntsagerne udblødes i vand. Varm smør i en gryde, vrid vandet af grøntsagerne og svits dem med karry. Tilsæt udblødningsvand og bouillon og lad det simre kort. Smag til med salt og peber. Riv tørfisken i småstykker. Steg stykkerne på en pande i rigeligt smør. Spis retten med kartoffelmos, og drys rosiner, mandel eller kokos på portionerne efter smag.

24 WIDE • JUNI 2016

Løbet tør for tørfisk?

Islandske tørfisk kan købes på nettet (fx shopicelandic.com), ligesom man ofte kan finde tørrede fisk i indvandrerbutikker.

Tørfisk indeholder masser af protein, men holder en lav vægt. Er man ikke fiske-fan, fungerer retten også fint med en god, tør spegepølse skåret i skiver.

HVEM ER KOKKENE I DINE PATRULJER?

GOURMET - ET POPULÆRT LINJEFAG Hvem kunne ikke bruge en hemmelig ingrediens i maden til vennerne eller patruljen?

På gourmetlinjen blander eleverne fin madlavning, sund mad og gode kostvaner. Efter et efterskoleår “i ovnen” er din spejder klar til at lave nytænkende og lækre retter.

Brejning Efterskoles fem linjefag Gourmet er et af fem linjefag på Brejning Efterskole. De andre er Adventure, Innovation, Outdoor og Wellness. På brejning.dk kan du finde mere info om fagene og efterskolen, hvor cirka 70 procent af eleverne er spejdere.

Tekst: DANIEL LILJA FRYKMAN · Foto: UUURSKA VIA ISTOCK

( fiksfakseriet )

Kickstart din køkkenhave din egen Føtex for at kunne starte Du behøver ikke handle i endnu ikke for sent at finde sin lille køkkenhave, og det er dyrke noget grønt. indre Bonderøven frem og Selvom foråret er overstået, kan du faktisk stadig nå at få sået nogle grønsager eller andet grønt. Lad Wides Fiksfakseri kickstarte din køkkenhave.

DU SKAL BRUGE:

Tryk rullen firkantet.

• Papruller fra køkkenrulle eller toiletpapir • En saks • Noget jord • Plantefrø

Klip 2 cm ned i hvert hjørne.

Skær den midt over, hvis rullen er fra toiletpapir, og dobbelt, hvis den er fra en køkkenrulle.

26 WIDE • JUNI 2016

Bøj alle flapperne frem og tilbage én gang for at lave en bøjelinje.

Fold de tre første flapper ned, så de overlapper hinanden. Den fjerde flap skal flettes ind mellem de andre, så flapperne lukker bunden til.

Lav en masse af dem, fyld jord i dem og plant så dine planter!

Der er stadig masser af grøntsager, du kan nå at plante, selvom foråret er overstået. Salat og bønner er et godt eksempel.

Se hvilke planter, der kan plantes ud i juni på: www.udedanmark.dk/ koekkenhaven/koekkenhaven/juni/

JUNI 2016 • WIDE 27

– fra kaffesæk til fremtidens telt

Udvalget af mærker, der laver udstyr til friluftsliv, er kæmpestort. Så hvad får butikskæden Spejder Sport til at satse på at udvikle deres helt eget brand Asivik, og hvad kan deres produkter, som der ikke allerede findes? Wide mødte produktchefen for Asivik, Christoffer Stjernholm, til en snak om passion for udstyr og danskernes friluftsliv.

Tekst: PETER TRANEVIG Foto: ASIVIK OG ISTOCK

H

istorien om udvikling af friluftsgrej i Spejder Sport går helt tilbage til starten i 1945. I efterkrigstiden havde spejderne havde svært ved at skaffe materialer til at sy uniformer, telte og grej til at tage på tur. Det løste de ved selv at starte en udstyrsforretning, hvor sækkelærred og faldskærmsstof blev omdannet til brugbart friluftsgrej. Så når man spørger Christoffer Stjernholm om, hvornår outdoorbrandet “Asivik” startede, trækker det tråde helt tilbage til starten af Spejder Sport: “Det har fra starten

28 WIDE • JUNI 2016

ligget i Spejder Sports DNA at udvikle og producere grej til friluftsliv. Selve Asivik-mærkets begynder i starten af 1980’erne, hvor den danske eventyrer og kajakmand John Andersen, som gennem mange år har samarbejdet med Spejder Sport, med inspiration fra Grønland kom på navnet 'Asivik'.

Oversat betyder ’Asivik’ noget i retning af sommerboplads: Et sted, hvor vi mødes om sommeren og slår telt op og hygger os.”

Asivik blev op gennem 1980’erne og 90’erne kendt som en fast bestanddel

af Spejder Sports udvalg til spejderne.

Det var et mærke, hvor du kunne købe en prisbillig sovepose eller rygsæk til din første spejdertid, men over de seneste år har mærket udviklet sig til også at producere telte, jakker og liggeunderlag. “Jeg kom ind over brandet i 2008, hvor Spejder Sport stod over for en udvikling af hele forretningen. På det tidspunkt havde vi et hav af forskellige brands; Asivik, Sigma, Globus og Sunfield. Derfor var det naturligt at kigge kritisk på, hvad vi fik produceret, og hvad der kendetegnede de forskellige mærker. At det skulle ende med, at vi i dag kun har Asivik tilbage, lå ikke i kortene fra starten, men har været en naturlig udvikling, der har taget udgangspunkt i dogmet om, at alt hvad Asivik producerer, skal vi som udviklere og designere selv have lyst til at bruge.

I den proces har vi kritisk gennemgået alle vores egenproducerede produkter og enten fravalgt dem, eller optimeret

Asivik turcykel: Ideen har været at udvikle den optimale cykel til dansk turbrug ved at kombinere en klassisk turcykel med en cykelcrosscykel. Målet er en sjov, hurtigt og komfortabel cykel med gode komponenter til en fair pris.

Asivik Storm 3 Den tredje udgave af Stormjakken. Godt snit, få sømme og en stærk og åndbar eVent-membran. Det har været tilgangen for Asivik i skabelsen af den populære "no-nonsense" skaljakke, der som alt Asivik er produceret med danskernes friluftsliv for øje.

Asivik Supreme Asivik lancerede i efteråret en helt ny serie af tre soveposer. Forud er gået over 3 års udvikling og test af over 20 forskellige udgaver, før poserne ramte butikkerne.

dem til udstyr, som målgruppen og vi selv har lyst til at bruge.”

Det nære friluftsliv Tendenserne i friluftslivet rykker sig i takt med tiden. Fra de store danske Everest-ekspeditioner i midthalvfemserne, over freestyle- og freeride-bølgen i nullerne, til en back-to-basic bølge, der ruller i disse år. Denne tendens forsøger Asivik at ramme ved at udvikle enkle og funktionelle produkter til en fornuftig pris. “Vi fandt hurtigt ud af, at vi ikke skulle lave produkter til bjergbestigere, ultraløbere eller alpinister, men derimod koncentrere vores kræfter om at lave udstyr til danskernes friluftsliv.

Det nære friluftsliv, det der er umiddelbart tilgængeligt og nemt at give sig i kast med. Turen i skoven med sine børn, vandring langs kysten eller en cykeltur på Sydfyn. Vi har tilpasset vores produkter vores primære brugere. Så der er ikke mange detaljer på vores

produkter, som er tilpasset bjergbestigeren eller ultraløberen. Til gengæld vil vi give brugere af det skandinaviske friluftsliv det, de skal bruge, til en pris, de synes er fair. Det er vigtigt for os, at det at komme ud i naturen ikke skal koste en bondegård.

Asivik skal gøre det nemt at dyrke det nære friluftsliv. Og det kan vi gøre, fordi vi selv som butikskæde styrer hele processen fra ide, udvikling, design, produktion og salg.

Vi er ikke afhængige af, at vi skal fungere godt i hele verden som brand. Vi kan fokusere på vores målgruppe og deres behov. Det gør, at vi kan udvikle målrettede produkter til en god pris.”

Men Asivik er jo også kommet ind på markeder i Norge og Sverige, så

risikerer I ikke, at udviklingen bliver det samme, når I skal vokse som brand?

“Jo, det kan man sagtens. Det er absolut en udfordring for os. Vi tror dog på, at de produkter, vi udvikler i øjeblikket, sagtens kan bruges til samme formål i de nære markeder. Vores Asivik-rygsække til børn kan fx sagtens bruges af svenske spejdere, uden vi behøver at udvikle nye produktlinjer.”

Er der så ikke en risiko for at Asivik går i stå i produktudviklingen?

Vi kan godt lide ideen om, at vi udvikler det samme produkt til at blive bedre år for år.

Det kan man se på Hiker-rygsækkene eller vores Storm-jakke. Den nyeste version af jakken hedder Storm 3 af netop samme årsag. Vi kommer ikke nødvendigvis med en ny model, men forædler de gode produkter, vi har,

JUNI 2016 • WIDE 29

til at blive endnu bedre. Det samme gælder vores design. Her tror vi på enkelt design, som kan holde i mange år. I stedet for fx at lave en ekstra søm for at kunne få en ekstra farve ind på jakken, så holder vi den enkel, da vi tror på, at det skaber merværdi for det, jakken skal bruges til. Færre sømme giver en billigere produktion, en stærkere jakke og dermed et bedre produkt for køberen. No-nonsense kunne man kalde det.”

Hvilke funktioner skal være opfyldt for, at I trykker et Asivik-mærke på produktet?

“Grundlæggende starter vi med at spørge, hvem der skal bruge produktet, og hvad personen skal bruge det til. Er det en rygsæk til en 8-årig spejder, så sætter vi fokus på hvad den spejder har brug for. De har brug for noget, der passer til deres størrelse.

Det kan lyde banalt, men rigtig mange såkaldt børnerygsække er bare voksenrygsække, der er blevet mindre.

Det kan fx komme til udtryk i hoftebærebæltet, der tit kan nå 4 gange rundt om barnet i stedet for at være tilpasset en barnehofte. Har en 8-årig brug for 38 rum til at organisere sine ting? Nej, de åbner sjældent deres rygsæk på tur, så når de gør, skal de hurtigt få overblik.”

Hvor lang tid tager det at udvikle et produkt fra idé til det er at finde i butikken?

“Det svinger lidt afhængig af produktet.

Det tager som regel mindst et år, men kan også sagtens tage mere. Lige nu er vi i fuld gang med at udvikle telte til sommeren 2017. Det arbejde gik vi i gang med i november sidste år. Her havde vi en ide om, at hvis vi kombinerede tre forskellige telte i en model, så ville vi kunne lave den optimale model til vores brugere. Så går arbejdet i gang med at tegne teltet og finde de rette materialer frem, der skal bruges, så vi kan få testsyet en model på fabrikken.

Så tager vi typisk ned på fabrikken og tjekker med de tegninger, vi har lavet, om det passer, men vigtigst af alt bruger vi tiden på at justere til, så fx siddehøjde og pladsen til at sove passer sammen, at ventilationen og pløkfæsterne sidder rigtigt osv. Så bruger fabrikken en dag på at sy en ny model, som vi så tester igen og, hvis vi har gjort vores arbejde godt, så har vi tegninger og materialevalget til de endelige telte. Så tager vi hjem og præsenterer teltene for resten af vores team, regner på den endelig pris, justerer på de sidste detaljer og bestiller så de endelige testmodeller, vi så får syet op og sendt til test i den rigtige natur. Dem får vi så her før sommeren og kan teste og justere til, inden vi lægger den endelige ordre til efteråret på de telte, der lander i Spejder Sports butikker foråret 2017.”

Er der nogle nye produktområder som Asivik skal ind på?

“Vi har lige lanceret en cykel, fordi vi har passion for cykling, og det er en måde, danskerne tit er i naturen på.

Det er ikke, fordi vi skal overtage cykelindustrien, men vi mener, at vi til vores brugere af tur-cykler har produceret et optimalt miks mellem en cykelcrosscykel og klassisk tur-cykel. Sjov, hurtigt og komfortabel til turbrug. Og så kan vi vælge at sætte nogle virkelig gode komponenter på cyklen, da vi som med vores andre Asivik-produkter selv kan styre værdikæden fra produktion af stel til hvilke hjul, der skal på, og hvad cyklen skal koste i butikken.”

Hvor er Asivik henne om 3-5 år?

“Der er vi større, end vi er i dag, og det er vi, fordi Asivik er det gode køb til danskernes friluftsliv. Lidt firkantet kan man sige, at Asivik er det mærke Spejder Sport har, som vores konkurrenter ikke har. Og i et globalt marked vil der altid være nogle, der er parate til at sælge en mærkevare billigere ved fx ikke have nogle medarbejdere eller nogle fysiske butikker. På en måde kan man sige, at Asivik er tilbage til sit udgangspunkt. Vi syr ikke længere i kaffesække, men målet om at udvikle fornuftigt friluftsudstyr til naturen lige uden for døren er den samme, og det vil det blive ved med at være.”

Christoffer Stjernholm Stilling: Brand coordinator for Asivik Alder: 36 år Uddannelse: Økonomi og markedsføring Favorit outdoorgear: Asivik Supreme Quilt. Fleksibel, let og komfortabel Antal overnatninger under åben himmel: Over 400 Yndlingssteder i Skandinavien: Jotunheimen, Kullen og Hareskoven

30 WIDE • JUNI 2016

Gearnews AVANCERET, SIMPELT OG SYRET. WIDE GIVER DIG DE NYESTE LANDVINDINGER FRA GEARFRONTEN

Lækker lyd til turen Her er turhøjtaleren til alle dem, der godt kan lide at være både praktiske og pæne på lejren, hiken eller sejlturen.

Det er Beoplay – et datterselskab til B&O – der har begået højttaleren Beoplay A1. Den er vand- og støvtæt, robust og kommer med en snor til at hænge den fra rygsækken, en gren eller indeteltet.

Den leverer lyd i topklasse, fungerer trådløst via bluetooth, og så sørger batteriet for, at den giver lyd fra sig i mere end 24 timer. Ja, og så er den selvfølgelig også en småpebret fornøjelse…

Tjek beoplay.com/products/beoplaya1

Lynlåsen er låst ude Vi har tidligere i WIDE haft nye soveposedesigns med (WIDE #7). Men udviklingen inden for den branche går hurtigt i disse år. Generelt er tendensen, at lynlåsen skrottes og andre former for lukninger indføres i stedet.

Nozipp er nyeste skud på stammen. Det er ud over lukningen en almindelig high-end dunsovepose (850+ fill-dun). Men med magneter i stedet for lynlås, får posen lige pludselig ekstra funktioner: Den bliver justerbar, så den kan bruges i forskellig slags vejr: Den klassiske mumie (når det er rigtig koldt), en mere rumlig udgave (når solen har ramt teltet) og som åbent tæppe (når det er varmere).

Tjek mygolock.com

It’s your ’Locky’ day Vil du gerne passe på dine ting, når du er afsted på tur? Så er her en lås, der ikke tier stille, hvis nogen skulle finde på at bryde den op for at stjæle dine ting. goLock hedder den, og den råber op med 90 decibel, hvis nogen forsøger på noget. Samtidig sladrer den til alle inden for en radius på 275 m, der har goLock-app’en installeret på deres smartphones. Derudover sender den også dig – og alle andre, du har givet adgang – en sms. Så kan tyven bare komme an!

Tjek mygolock.com

Nomadens solpanel Transportable solpaneler bliver bedre og bedre.

Både til at levere strøm og til at have med på turen. Nomad 7 er et eksempel på det. Det er billigt, enkelt og let. Du kan nemt spænde det bag på rygsækken, så du kan oplade dine gadgets, mens du er på vej.

Panelet har en indikator, der viser, når solen rammer bedst. Desuden er det udstyret med en såkaldt Maximum Power Point Tracking controller ( ja, kortere navn kunne ikke gøre det), der sikrer, at outputtet fra panelet hele tiden er optimalt i forhold til fx telefonens batteri – særligt når der er skygge eller skyer på himlen.

Tjek wacaco.com

Køkkenet med i skoven Det nye tur-komfur er (snart) landet. Jetpack er navnet, og det er sådan set bare et bål – dog et yderst veldesignet og funktionelt bål. Du tænder op med småkviste og tørv, og så varmer det to C-formede ’gryder’ op. Gryderne kan fyldes med vand, så du kan koge kartofler, gulerødder eller noget andet lækkert. Brænderen er designet, så du får en optimal forbrænding med kontinuerlig træk. Kogetiderne skulle være de samme som i et almindeligt køkken – dvs. ca. 20 min. for en omgang kartofler. Jetpack er endnu ikke færdigdesignet, men forventes at lande på markedet i 2017.

Tjek vkodesign.com

JUNI 2016 • WIDE 31

“ Naturen stiller ingen krav.

Vi er der bare.”

32 WIDE • JUNI 2016

“Alle

( interview )

har en

til at rammerne

”

Jørgen 'Nak' Skouboe. Naturmenneske. Legemenneske. Kendt fra programmerne Nak og Æd.

Wide greb telefonen og ringede ham op en solskinsdag. Det blev til en snak om naturen som omdrejningspunkt, om pligten til at være kreativ, om at kede sig og om madkundskab.

Tekst: FREDERIK LINDHARDT Foto: ANDREAS HOUMANN

H

“

vad fanden skal man sige mere.” Jørgen Skouboe trækker vejret. Han er i gang med at svare på spørgsmålet om, hvad det er, naturen kan. Lige forinden var han begyndt med at sige: ”Hvis vi ikke havde naturen, så var vi her ikke.”

Det er som om, spørgsmålet kommer bag på ham. Ikke fordi han er i tvivl om, hvad naturen kan – mere fordi naturen er en selvfølge i hans liv. Og selvfølgeligheder kan indimellem være svære at forklare. Det er jo bare sådan.

Men som interviewet skrider frem, kommer der flere ord på: ”Naturen stiller ingen krav.

Vi er der bare.” Han fortsætter: ”Det er det basale, der er i fokus.”

Indianere og bisonokser Jørgen Skouboe har, siden han var barn, opsøgt naturen. Udelivet kaldte på ham.

Han voksede op i en lille flække uden for Randers. Meget af barndommen foregik på græsplænen. Han var indianer, mens familiens kaniner og høns var bisonokser.

Naturen har altid været omdrejningspunktet i hans liv. Den har altid stået i første række – også før skolen. ”Jeg blev nødt til at gå 5. klasse om,” siger han og tilføjer med slet skjult sarkasme: ”Selvom jeg gik på privatskole og gerne skulle nå langt der.”

Legen og kreativiteten har sammen med naturen fyldt det meste i Jørgen Skouboes liv. ”Jeg er et legende menneske. Det at blive inspireret, få en idé, planlægge den, udføre den, og så få den der belønning. Det er helt vildt fantastisk for mig. Det er projektet, der er vigtigt. Lige så snart hulen er bygget, så går jeg, så gider jeg ikke mere.”

En kok og en jæger Kreativiteten er også altafgørende i Jørgen Skouboes arbejde på TV. Han har været ansat på DR i næsten 40 år, hvor han har udviklet adskillige succesfulde koncepter.

Idéen til programmet Nak og Æd var også hans. Han fik den, mens han var i gang med Frilandshaven. I forbindelse med et julepro-

gram skulle de grille julemandens rensdyr. ”Jeg ringede til Nikolaj [Kirk – anden halvdel i duoen Nak og Æd, red.]. Og da vi var færdige med at grille dyret efter en dag, så gik jeg hjem og tænkte over, at jeg også skulle ud af haven og ud for at blive jæger igen. Titlen kom med det samme: Nak og Æd.”

Det var vigtigt for ham, at programmerne skulle være helt enkle. To mænd, en kok og en jæger, og en kameramand. Ingen lydmand, ingen producer. Kameramanden fik et par enkle dessiner inden optagelserne: ’Vi begynder at lave noget mad nu, og så ved vi ikke mere. Så må du altså bare følge med.’

Enkeltheden er, ifølge Jørgen Skouboe, en af de primære grunde til, at Nak og Æd er blevet så stor en succes. ”Programmet er så autentisk. Vi tager sgu ikke noget om,” siger han med kraft i stemmen. Men selvom det er enkelt og autentisk, er det ikke tilfældigt. Han forbereder sig: ”Jeg skriver et manuskript til hver gang, også selvom folk måske ikke tror det. Men det er bare lige for at have nogle JUNI 2016 • WIDE 33

legen, fordi man skal ind på den smalle sti og rette ind efter, hvad der kan betale sig.”

Men kreativiteten kan også godt opdyrkes. Jørgen Skouboes tideligere chef spurgte engang, hvornår Jørgen blev allermest inspireret. Og svaret lød måske lidt overraskende: ”Det er faktisk, når jeg keder mig. For når du keder dig, så er du nødt til at begynde at tænke. Du bliver nødt til at fylde dit liv ud med noget andet end det, dit liv har været fyldt med indtil nu.”

Svært og sammenspist I Nak og Æd er maden et naturligt omdrejningspunkt. Efter dyret er nedlagt, skal det tilberedes. Og her er det godt, at kokken Nikolaj Kirk er med. For Jørgen Skouboe er ifølge eget udsagn ikke god til at lave mad. Han bruger heller ikke tid på det. Men dermed ikke være sagt, at han ikke kan lide mad. Han synes bare ikke, det er let. ”Det er ufatteligt svært at finde sødmen, surheden og den rette sammensætning, der gør, at det kommer til at smage vanvittigt godt. Og det er på trods af, jeg har arbejdet med Nikolaj igennem næsten 7 år.”

Men han synes, maden er vigtig. Det at skaffe den, lave den og senere at spise sammen. Det har vi altid gjort. Og så bringer mad mennesker sammen. Vi bliver ’sammenspist’, som han udtrykker det.

“ Alle burde sætte et spørgsmålstegn ved det eksisterende. Og så prøve at arbejde med nogle nye veje.” ord at begynde med,” forsikrer han og tilføjer: ”Vi arbejder helt sikkert med en dramaturgi.

Vi kaster nogle bolde i luften, som skal pilles ned igen til slut.”

Nye veje og simple veje Nak og Æd adskiller sig fra mange andre programmer. Og det er afgørende for Jørgen Skouboe. Det, han laver, skal sprænge nogle rammer. Det er kreativitet i en nøddeskal.

Ikke at følge den slagne vej. Selv at skulle skabe sit liv. ”Jeg synes, man har en pligt til at sprænge rammerne. Alle burde sætte et spørgsmålstegn ved det eksisterende. Og så prøve at arbejde med nogle nye veje.” Og langt de fleste gange er nye veje for ham også lig med simple veje. ”Jeg gider ikke købe alle mulige smarte dimser til udelivet. En dolk og det er det.”

Men han er klar over, at mange måske er bange for at bevæge sig ud i det nye. ”Alle mennesker er jo bange for ikke at blive accepteret. Det kan medføre, at de følger den trend, der nu er sat: Nu skal man klippes sådan, nu er man hipster, og nu skal man have 34 WIDE • JUNI 2016

det tøj fra Carhartt for at passe rigtigt ind.”

Han holder en pause, inden han fortsætter. ”Du kan også bare se, hvor mange der køber Apple-produkter. Det der æble signalerer ’uha, jeg er med på beatet’.” Hans stemme skratter lidt i telefonen. Wides skribent retter lidt på sin Carhartt-T-shirt, noterer ordene på sin Mac og smiler.

“ Kreativiteten kommer indefra. Det er helt fra barnsben. Hvis du bliver blokeret der, så stopper festen.”

Picasso og kedsomhed Og hvor kommer kreativiteten så fra? Hvad kan man gøre for at frembringe den? Jørgen Skouboe er ikke i tvivl: ”Kreativiteten kommer indefra. Det er helt fra barnsben. Hvis du bliver blokeret der, så stopper festen. Picasso sagde engang: ’Som barn er enhver kunstner. Vanskeligheden ligger i at forblive det som voksen.’ Og det er jo fuldstændig rigtigt.

Man bliver lynhurtigt frataget kreativiteten og

Naturen og det, den kan Ligesom med naturen er mad noget grundlæggende i menneskers liv. Det får ham til at tænke på forskellen mellem at spise og være i naturen i modsætning til at sidde indenfor ved et bord. ”Hvis du sidder ved et veldækket bord med nogen venner inde i huset, så er det pinligt, hvis ikke der er nogen, der siger noget. Så man kæfter op.” Udenfor er det anderledes: ”Når man er sammen med andre i naturen – f.eks. spejdere omkring et bål – så gør det derimod ikke noget, at der ikke er nogen, der siger noget. Det er helt naturligt.

Der er ingen, der synes, det er mærkeligt.”

Vi er tilbage ved naturen og det, den kan.

Den gør indtryk. Jørgen Skouboe fortæller, at forskningen viser, hvordan teenagere husker naturoplevelserne frem for tivoliturene i deres barndom. Han uddyber: ”De husker dengang, de fandt et dødt dyr, der var kørt over.”

Og så kan naturen hjælpe med at koble af fra det digitale liv. ”Vi er kommet ind i en digital tid, som vi både slås og har det sjovt med. Men det bekymrer mig faktisk lidt. Jeg skal selv være god til at trykke bremsen i forhold til Facebook, Messenger og alt det der.

Det skal være der, men jeg passer på ikke at blive ædt op af det.”

I naturen behøves man til gengæld ikke at tænke over noget. ”Det er måske derfor, man går derud. Du hviler bare i det, du har gang i – om så du fisker, går en tur, bygger en hule, eller hvad du nu laver,” slutter han.

DET HANDLER OM DIG O G

OG DIG

OG DIG

D

IG

O G

D

IG

OG D IG D OG

IG

OG D IG

OG DIG

D OG

OG

Vennerne!

Det er det fedeste.

Det er en anden slags venner, jeg har fået her.

Man kan være mere sig selv her – for alle kan lide noget af det samme.

DIG

O G

OG D IG

D

IG

IG

OG D

IG

Man får ilt til hjernen – og det er fedt at prøve nogle anderledes timer.

D OG

IG

DIG OG

IG

OG DIG

OG D IG

D OG

IG

D OG

IG

OG D

IG

OG

G DI

OG DIG

D OG

D OG

OG D IG

OG DIG

Vil du gå på en efterskole, hvor fællesskabet er bygget op omkring spejder, natur, anerkendelse, friluftsaktiviteter, udvikling og rummelighed?

Vi tror på, at man lærer bedst, når man får lov at gøre en masse af det, man kan lide – og på vores efterskole elsker eleverne natur, friluftsaktiviteter, adventure og udeliv. Mange af vores elever er spejdere – men uanset om du er spejder eller ej, kan du få en masse fede oplevelser hos os!

Vi bor i telt m ed patruljen de første 4 ug er. En helt unik måde at blive rystet sammen. Vi la ver ALT sammen og ud enfor! Vi får løst problemer ne i løbet af de første 4 ug er! Fordi det SK AL man.

ADVENTURE & FRILUFTSLIV RIDNING GOURMET PROJEKTLEDELSE SE MERE PÅ

OG PÅ WWW.KORINTH-EFTERSKOLE.DK

IG

( inspiration )

?

e l a i c o S er i d n e a M vord h –

de, t afko an a t r svæ år m være ordan beg Wide har n a k ni hv lt? er. Iroffekt. Men elt genere i d e g. rk e an h le m sociahar en stæedier – sådAstrid Hau l i t e Guidet visuelle sociale mg forfatter d OCK og gentlig på ådgiver o n: IST r tratio s e l lu il a g si RD GAA t digit NGS spurg O KO VB A HA ISTIN

KR Tekst:

36 WIDE • JUNI 2016

“ Sociale medier er oplagte kanaler til netværk, nyheder, sladder og markedsføring, uanset om man er en privatperson, en virksomhed eller en organisation.”

De sociale medier er i fremgang.

Hvad tror du, denne udvikling skyldes?

Jeg tror, det skyldes, at de sociale medier hele tiden udvikler sig, og dermed bliver ved med at forny sig så brugerne ikke mister interessen. Derudover er sociale medier blevet en integreret del af folks hverdag. Det er her, vi holder os opdateret om nyheder, og det er her, vi skaber og vedligeholder relationer. Samtidig er sociale medier oplagte kanaler til netværk, nyheder, sladder og markedsføring, uanset om man er en privatperson, en virksomhed eller en organisation.

Hvad skal man spørge sig selv om, før man laver en opdatering på et socialt medie?

Du skal først og fremmest gøre dig det klart, hvad du ønsker at bruge sociale medier til. Er det privat eller organisatorisk? Hvad vil jeg gerne opnå med denne opdatering – skal folk foretage en bestemt handling? Hvordan gør jeg dette interessant for andre – hvad skulle få folk til at like eller dele opdateringen?

Nogle medier egner sig bedre end andre, når man skal nå ud til en bestemt målgruppe. Kan du kort skitsere, hvilke gennemsnitsaldre, der er på forskellige sociale medier?

Facebook er suverænt det største sociale medie i Danmark med 3,7 mio. brugere. Dvs. at den brede befolkning er til stede på Facebook. Snapchat er et medie, der har godt fat i de unge under 30 år. Særligt teenagerne er meget aktive på Snapchat, hvor knap to ud af tre teenagere bruger Snapchat dagligt (DR Medieudvikling 2015). Instagram henvender sig primært til folk under 30 år. YouTube er særligt stort blandt de unge, der følger kendte YouTubere.

LinkedIn er et professionelt netværk, og her er brugerne derfor dem, der er aktive på arbejdsmarkedet. Twitter er et medie, der primært anvendes af journalister, politikere og andre meningsdannere.

3 GODE RÅD

til den gode opdatering på facebook 1. G iv folk en fortælling i selve opdateringen – det skal være muligt at like eller kommentere uden, at man nødvendigvis klikker ind på en artikel.

2. Opdateringen må meget gerne indeholde et visuelt element i form af et billede, en infografik eller en video.

3. Brug gerne humor, men undgå at hænge nogen ud. Ironi kan være svært at afkode.

Hvilke do’s and don’ts er der, når man skal begå sig på et socialt medie?

Når man skal begå sig på sociale medier, er det vigtigt at forholde sig til balancen mellem at være privat og professionel. Hvis Facebook er det sociale medie, du primært anvender, så skal du være opmærksom på, om du som spejderleder er venner med nogle af børnene og deres forældre. Hvis det er tilfældet, kan du anvende Facebooks vennelister til at inddele dine venner. På den måde kan du styre, hvilke opdateringer bestemte venner skal se.

“ Interaktioner, som likes og kommentarer, er vigtige for at få indholdet ud at leve på sociale medier, så endnu flere får det at se.”

De fleste spejdergrupper kommunikerer gennem deres side på facebook. Her spænder den aldersmæssige målgruppe ofte vidt. Hvad kan man gøre for at fæstne sit budskab?

Når man ønsker at kommunikere til forskellige målgrupper, er det vigtigt at variere indholdet derefter.

Dvs., at man sørger for lave forskelligt indhold, som er relevant for de forskellige målgrupper. Det kræver, at man har et godt indblik i, hvad ens målgruppe interesserer sig for. Hvis de skal interagere med indholdet, forstået som at like, kommentere, dele og klikke på opdateringen, så skal det være relevant for dem. Interaktioner som likes og kommentarer er vigtige for at få indholdet ud at leve på sociale medier, så endnu flere får det at se.

“ I dag er der ca. 52%, der besøger en hjemmeside fra mobil eller tablet.”

Mange spejdergrupper har også en hjemmeside, de bruger til tilmeldinger og intern/ekstern kommunikation. Hvad skal den gode hjemmeside kunne?

Den gode hjemmeside skal have et enkelt og imødekommende design, hvor det fremgår tydeligt, hvad hjemmesiden drejer sig om. Det skal være nemt at navigere rundt på hjemmesiden, så brugerne hurtigt kan finde frem til de informationer, de har brug for. Derudover er det vigtigt, at der er et godt samspil med sociale medier, så der kan genereres trafik fra sociale medier til hjemmesiden og omvendt.

ASTRID HAUG er digital rådgiver og er forfatter til flere bøger. Hun er formand for Dansk Kommunikationsforening, forhenværende spindoktor på Christiansborg samt fast ekspert i programmet Haug&Elberth på TV2 News.

3 TIPS

til en god hjemmeside 1. Den skal være mobilvenlig (responsive).

Det er et must i dag, da Google straffer hjemmesider, der ikke er mobilvenlige ved at give dem en dårligere placering blandt søgeresultaterne. Det skyldes, at det skal være en god oplevelse for brugeren at besøge hjemmesiden fra en mobil eller tablet. I dag er der ca. 52%, der besøger en hjemmeside fra mobil eller tablet.

2. Den skal være brugervenlig, dvs., det skal være nemt for brugerne at finde rundt på siden. Brugerne bliver irriterede, hvis de ikke nemt kan finde kontaktoplysninger, information om arrangementer og lign.

3. Den skal være opdateret, så det hele tiden er de korrekte oplysninger, der er at finde på hjemmesiden.

Derudover skal den indeholde visuelle elementer i form af billeder, videoer og illustrationer, der skaber blikfang.

JUNI 2016 • WIDE 37

Skab bedre ledermøder

( ledelsesudvikling )

Tekst: BIE ANDERSEN Foto: FREDERIK ABILDGAARD ROM

K

ender du følelsen af at have været til et møde? Altså den der følelse, hvor du efterfølgende har haft en boblende fornemmelse i kroppen, og din motivation for at handle på de opgaver, du fik med dig, har været høj?

Du har sikkert også oplevet det modsatte; et møde, hvor du fysisk var til stede, men hvor dine tanker var smuttet en tur i Kvickly eller videre til de ting, du har planlagt de næste par dage.

38 WIDE • JUNI 2016

Vi holder møder i vildskab. Der kan være mange grunde til, vi gør det: Vi holder møder, når vi har brug for at blive enige, når vi vil dele viden, eller når vi skal beslutte noget. Vi gør det, fordi vi vil hinanden noget, og fordi et møde kan bruges til at skabe fælles retning og fælles forståelse.

Indimellem kan vi dog sikkert alle nikke genkendende til oplevelsen af, at et møde føltes som spildtid, eller der var stor frustration forbundet med det. Den slags møder vil vi gerne undgå.

Selvom møder oftest er nødvendige, kan det nogle gange være en god idé at udfordre tingene lidt. Så her kommer et par spørgsmål, I kan tænke lidt over og bruge til at sætte møderne, I holder, i perspektiv: Hvad ville der ske, hvis I ikke holdte ledermøder, grupperådsmøder og bestyrelsesmøder? Hvordan skulle I så strukturere videndeling, beslutninger og diskussioner?

1 HVAD SKA L DER TIL FO R, AT MØD Det er sjov ER ER DÅR t at lave en LIGE? ne gativ brains Skriv post-it torm. s med alle de ting, der møde er då skal til for, rligt. Det ka at et n fx være lang mangler ka e møder, de ffe og ingen r hilser på hi Når I har sk nanden. revet alle de ting op, I ka om, tager I n komme i de forskelli tanke ge post-its det modsatt og vender de e og taler om m til , hvordan I det. Fx hvad kan håndte skal der til re for at jeres møder bliver kortere?

Sådan kan I arbejde med at skabe gode møder i gruppen:

I Den Gode Gruppe er der helt kapitel dedikeret til spørgsmålet om gode ledermøder. Her er der flere gode råd og konkrete værktøjer til at forbedre møderne i gruppen.

2

Den Gode Gruppe samler erfaringer, indsigter og tips fra gruppeledere, bestyrelsesformænd, udvalg, konsulenter, korpsets store bagkatalog af bøger og hæfter og meget andet. Bogen er en inspiration og et værktøj, som både erfarne og nye ledere og bestyrelser kan tage udgangspunkt i for at gå i gang med at udvikle gruppen.

Bogen kan bestilles på spejdersport.dk.

HOLD SJOVE MØDER Når I holder sjove møder, bliver folk glade

og får en større åbenhed og positiv indstilling til dagso rdenen.

Skab overraskelser på møderne. Det kan være fjollet og tosset, eller det kan være en sang eller to minutters stilhed med lukkede øjne. I kan lade ansvaret gå på omgang, så I skiftes til at finde på.

I kan også ændre på omgivelserne. Det kan være, I fjerner borde og stole, pynter med balloner eller sætter blomster og stearinlys frem. En god foran dring er også at holde mødet et andet sted, end I plejer, og hvis det er muligt at holde mødet udendørs: Så kan naturen bidrage til flere ideer og sjove aktivi teter.

3

AT KOMME GODT BRUG ROLLESPIL TIL OBLEMSTILLINGER. RUNDT OM NOGLE PR ste møde skal handle Forestil jer, at jeres næ e-arrangement. For at om næste års Sov Ud og for at komme rundt gøre det lidt sjovere r på en ny måde, uddele om problemstillingen re væ hinanden. Det kan I forskellige roller til ntyr, tegneserier eller eve med udgangspunkt i erer i byen. Den næste eller forskellige karakt til hvordan I appellerer time skal I finde ud af, en får jer af r hve ved, at forskellige deltagere til jer ind i. Det kan føre e lev l ska rolle, som I på. nke tæ måder at ret sjove snakke og nye

4 RUM SKAB TILLIDSFULDE KABET OG STYRK FÆLLESS

es møder skal være Hvis vi ønsker, at vor e e brug af, at der er fler udviklende, skal vi gør t De de. mø r til stede til et forskellige menneske og t uld opnået et tillidsf kræver også, at I har mulighed for at komme har trygt rum, hvor folk en. re uenige med hinand med deres input og væ vendigvis et tegn på Uenighed er ikke nød at kan være et tegn på, dårlig stemning – det en få og sig ikle at udv her er der mulighed for en. af hinand større forståelse for og

5 GODE RELATIONER HAR STOR BETYDNING I kan arbejde med jeres relationer gennem tillidsøvelser, sange og lege. Aktiv lytning og de signaler, jeres kropssprog sender ud, har også indflydelse på, hvordan jeres relation er til andre personer. Det er også en rigtig god ide at gøre noget sammen, som handler om noget andet end selve mødet og dets indhold. Fx at lave mad sammen eller tage på tur.

BÆKHUS BESØGER

Mit navn er Lasse Bækhus.

I de seneste år har størstedelen af mit spejderliv bestået i at gemme mig bag en laptop og skrive artikler i korpset. Nu har mine redaktører besluttet, at jeg skal ud i det danske land for at mødes med inspirerende og spændende Spejdere. Skarpt bevæbnet med kuglepind, kamera og diktafon-app, jagter jeg korpsets bedste folk, for at se hvad der sker, når Bækhus Besøger.

Troels Lund

– korpsledelsesmedlem og medstifter af Moment (blandt meget andet) Tekst: LASSE BÆKHUS Foto: MORTEN BJERRUM LARSEN OG LASSE BÆKHUS

N

år jeg skal introducere Troels Lund, ærgrer jeg mig over at gøre det på skrift. For det ville kun være passende, hvis jeg gjorde det i samme stil som kommentatoren til en boksekamp. Med storladne ord, mange titler, kreative tilnavne og gang i speakerstemmen. For Troels er både Ung i korpsledelsen, stifter og afvikler af Moment, aktiv adventure-spejder, universitetsstuderende og post-planlægger.

Kort efter at være budt indenfor i Troels’ fynske kollegielejlighed, tilbyder han mig

kanelgifler. Inden jeg når at svare, siger han, at hvis vi spiser dem hurtigt nok, slipper vi for at dele med hans kæreste. Jeg skynder mig at sige ja tak og starter interviewet.

Hvor mange projekter, udvalg og teams er du med i?

Da jeg spørger Troels, hvor mange projekter han er indblandet i, bliver han nødt til at løfte øjenbrynene og spørge overrasket igen: ”Lige nu? Lige nu er det kun to. Jeg sidder i korpsledelsen og så laver jeg poster på forskellige løb.” Alligevel bliver han nødt til at

tilføje: ”Nå ja, så er der jo også Moment, det er ikke slut, bare fordi det første er overstået.

Jeg satte rigtig meget på pause, da jeg fandt ud af, at jeg gerne ville ind i korpsledelsen.

Jeg vidste ikke, hvor meget det ville kræve, og derfor ville jeg hellere vende tilbage og genoptage noget, end at skulle indse jeg måtte vælge noget fra. Det er også derfor, jeg hverken laver PLan eller Solaris mere.

Moment endte også med at tage meget af den tid, end jeg havde regnet med.”

Mens Troels taler, bliver jeg overvældet over hans gåpåmod og engagement for spej-

” Jeg satte rigtig meget på pause, da jeg fandt ud af, at jeg gerne ville ind i korpsledelsen.”

40 WIDE • JUNI 2016

derarbejdet i alle dets afskygninger. Jeg selv har nærmest ikke lavet andet end at skrive i korpset de sidste par år, og i lige så lang tid har jeg afleveret mine artikler efter deadline.

Hvornår og hvorfor fik du og dit team ideen til Moment? ”For lige omkring et år siden. Det rigtig gode svar til hvorfor ville være: ”Fordi der manglede noget seniorarbejde.” Det mere ærlige svar er nok, at jeg savnede at lave noget spejderarbejde med netop de spejderkammerater, som jeg før har arbejdet med.

Heldigvis passer begge svar godt sammen.

Den første tanke kom i virkeligheden, da Refleks blev aflyst sidste gang, siden da har det været på tale at lave et nyt arrangement, der kunne udfylde det hulrum, Refleks efterlod, men først i september sidste år satte vi os og havde et rigtigt møde om det.

Det er hammer fedt at lave projekter i spejderregi, fordi friheden er så stor, og mulighederne er uendelige. ”Det er den måde, vi leger med LEGO på,” har en ven engang sagt, og det må jeg give ham ret i.”

Jeg var ikke overrasket, da jeg hørte min gamle efterskoleven Troels Lund var i gang med at skabe et nyt seniorarrangement, han har altid været initiativrig. Jeg bliver inspireret, når jeg hører om Troels’ projekter og hans spejderarbejde, men min egen spidskompetence ligger i overspringshandlinger, hvilket jeg undrer mig over, om Troels overhovedet kender til.

Hvad så med dit arbejde i korpsledelsen, hvad laver man når man er ung i korpsledelsen? ”Når først korpsledelsen er sat, så føles det ikke som om, der er noget, der hedder ung-pladser. Så er der to spejderchefer og ti i korpsledelsen. Opgaverne bliver fordelt efter interesse, men selvfølgelig også kompetence.

Lige nu arbejder jeg med vores korpsrådsmøder, det er blevet en ret stor ting, det er vi opmærksomme på, og derfor skal vi også være opmærksomme på, hvad vi gør ved dem, og hvilken vej vi styrer dem.

Så arbejder jeg med seniorgrenen.

Hvor jeg skal finde ud af, om seniorgrenen virkelig er så inaktiv, som den nogle gange ser ud til at være, og hvordan vi får mere program til grenen. Så det jeg egentlig laver er at udvikle en seniorstrategi. Det er for det første ret naturligt at lade de unge i ledelsen tage den opgave, og så ligger det ret godt i forlængelse af mit arbejde med Moment.”

Hvor mange timer om ugen bruger du på spejder?

Troels bliver helt stille og ser rundt i rummet, som om en bog på reolen eller en Trangia i vasken ville kunne fortælle ham svaret. ”Det er svært at sige. Wauw, det er godt nok meget tid. Der er meget af det, der er

” Det er hammer fedt at lave projekter i spejderregi, fordi friheden er så stor, og mulighederne er uendelige.”

hurtigt, og som jeg laver, mens jeg er ude på studiet, f.eks. at svare på en mail eller tage stilling til et eller andet, det tager jo kun lige en håndfuld minutter.”

For at finde et svar, ikke kun til mig, men også ham selv, griber Troels stædigt ud efter sin tablet for at se på sin kalender og begynder at tælle timer. ”Det er svært at svare på en gennemsnitlig uge, men jeg vil gætte på et sted mellem 15-20 timer om ugen.” Troels ser nu over på sin kæreste i sofaen og spørger ”lyder det realistisk?”

Der bliver insisterende nikket tilbage fra sofaen.

Udover disse 15-20 timer skal Troels også finde tid til at studere og skrive opgaver og have nogle arbejdsvagter ved siden af, bl.a. som tilkaldsvagt på både Brejning og Korinth Efterskole. ”Det kan jo veksle utrolig meget fra uge til uge, hvis man f.eks. tæller en hel weekend med, hvor jeg er på løb, så er det jo mindst 30 timer oveni. Lige for tiden bliver vi sendt rundt til divisionsrådsmøder i landet, det er en hel aften, og så er der jo også transport. Det bliver kun mere besværligt, når det foregår et sted, man ikke kan

komme til med tog.” Han ser pludselig træt ud ved tanken om offentlig transport.

Da Troels igen uddyber hans arbejdsindsatser for Det Danske Spejderkorps, føler jeg mig mere doven end sædvanligt, men jeg undskylder mig selv, da jeg indser Troels simpelthen bare må have adgang til flere timer i ugen, end jeg har. Enten det, eller også må han være i besiddelse af viden omkring tidsrejser. ”Jeg har, fordi jeg laver lidt forskelligt, alle mine skoleting i min rygsæk, men samtidig med det har jeg jo også et sæt tøj til at kunne tage en overnatning, hvor end jeg nu lige er. Ja og mit korpsledelsestørklæde. Det hænder, at jeg har glemt et møde et eller andet sted, og så er det træls, at jeg skal tilbage til mit kollegieværelse. Derfor har jeg altid tøj til en overnatning, mit tørklæde og friske kontaktlinser klar i min rygsæk, for det er svært lige at få planlagt altid at komme hjem og sove, nogle gange er det bare lettere at tage en overnatning på f.eks.

Holmen. Det er sjovt, man skal vænne sig til det, men jeg kan godt lide det.”

JUNI 2016 • WIDE 41

kalender

#KRM16 ÅRETS KORPSRÅDSMØDE FINDER STED I LEGOLAND D. 19.-20. NOVEMBER. HUSK AT SÆTTE KRYDS I KALENDEREN!

Foto: CHRISTOPHER HESSELBERG

JULI – SEPTEMBER

JULI

ÅBEN Ø OG SUMMER CAMP PÅ UNGDOMSØEN 2.-9. JULI

I juli kan du besøge Ungdomsøen, enten med en enkelt overnatning til Åben Ø eller i en hel uge på Summer Camp.

Mere info: middelgrundsfonden. spejder.dk

LÆS MERE PÅ DDS.DK/KRM

TRÆKLATREINSTRUKTØRKURSUS (VEST)

FJELDMAD UDEN PULVER

27.-28. AUGUST (1. WEEKEND)

Lær at lave velsmagende og sund fjeldmad. Nørd igennem allerede nu i temaet i dette blad (s. 20-24).

Mere info: move.dds.dk

Bliv klædt på til at lave fede klatreaktiviteter med jeres spejdere i trætoppene.

Mere info: move.dds.dk

SEPTEMBER

RAN KURSUS AU G U ST

SOLARIS 26.-28. AUGUST

Det legendariske og hårde adventurespejdløb koncentrerer sig i år om at skabe bedre boliger i Danmark…

Mere info: solaris.dk

MØLLEÅSEJLADSEN 27. AUGUST

Mølleåsejladsen er en episk primibådsejlads, hvor du sammen med én eller flere makkere skal bygge din egen båd og sejle ned af Mølleåen.

Mere info: molleasejladsen.dk

42 WIDE • JUNI 2016

9.-11. SEPTEMBER

Oplev sejlads både dag og nat om bord på kursusskibet Ran. Sejlererfaring ikke nødvendig.

Mere info: move.dds.dk

23.-25. SEPTEMBER

MINILEDER 2 – PETER PANS UDFORDRING 23.-25. SEPTEMBER

Kurset er fuld af aktiviteter og metoder til at gøre hverdagen med dine minier sjovere og nemmere.

Mere info: move.dds.dk

HJEMVENDTE PUF- OG PLANKURSISTERS LEDERE 23.-25. SEPTEMBER

Bliv klædt på til at tage imod dine hjemvendte kursister, så du kan arbejde videre med den udvikling, spejderne er i.

Mere info: move.dds.dk

TROPSLEDER 1 30. SEPTEMBER-2. OKTOBER

Et kursus for den nye leder i troppen, der vil opleve, hvordan patruljelivet fungerer i praksis, bruge forløbstanken og meget mere.

Mere info: move.dds.dk

NATHEJK 16.-18. SEPTEMBER

Udfordrende weekendløb, hvor tropsspejdere skal forsøge at slippe uset forbi de nådesløse seniorpatruljer.

Mere info: nathejk.dk

Bliv en del af et fantastisk netværk Har du mod på at gøre en forskel? Har du lyst til at inspirere og udvikle børn og unge? Så tjek dds.dk/debat/jobboersen. Her finder du spændende frivillige lederjobs i Det Danske Spejderkorps nær dig.

Insektvæddeløb Spejderne indsamler insekter i naturen, som herefter skal dyste om at være det hurtigste insekt.

Gren: Mikro Materialer: Hvid voksdug med cirkler på bagsiden. Et plastikbæger med hvidt låg til hver gruppe, som de kan have deres dyr i.

Aktiviteten: Børnene opdeles i grupper, som sendes ud for at fange et insekt/edderkop. Insekterne sættes på cirklerne på voksdugen. Nu skal der heppes – det dyr, der først når ud over den yderste cirkels kant, har vundet! Aktiviteten kan også laves som heats, hvor 2 dyr kæmper imod hinanden ad gangen, og I laver semifinaler og finale. Man må ikke røre ved dyrene under løbet.

Pas på dyrene, så de ikke kommer til skade. Sæt dyrene ud igen efter insekt-væddeløbet.

Evt. fantasiramme fra nordisk mytologi: Jætterne er i tæt forbindelse med naturen og kender den godt… de blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som f.eks. sne, kulde og ild.

De var repræsentanter for den vilde og utæmmede natur.

I skal nu se, at der i naturen og i insekterne er kræfter, som I ikke kan tæmme.

Racerbåd af mælkekarton Lav jeres egen racerbåd af mælkekarton Gren: Junior Materialer: 1 mælkekarton, 1 korkprop, 1 ballon, saks, lim og et bor til proppen.

Aktiviteten: • Skær den bageste fjerdedel af kartonen væk.

•F ra den opskårne del klippes en køl, som limes fast under midten af båden.

• I bagenden af bunden klippes et lille hul, der har samme størrelse som proppen.

•B or et hul på langs igennem proppen.

•P roppen placeres i hullet, så der bliver et hul oppe i båden og et hul bagud under bunden.

•P ust ballonen op og sæt den fast på proppen inde i båden. Luften der siver ud gennem proppen, driver nu båden frem.

Foto: MADS DANQ UAH

JUNI 2016 • WIDE 43