Wide #21 2017

Wide

BØRN & UNGE GEAR INTERVIEW VIDEN FOTO LEDELSE KALENDER

MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE JUNI 2017

BÅLMAD 2.0

DEN ALSIDIGE DUTCH OVEN (TEMA )

EVENTYR

KLANSPEJDER I BEIJING FOTO

DEN BLÅ VILDMARK Bliv

inspire til at bruge ha ret af søspejderne vet som aktivite tsplads Læs om havets pædagogik på Skonnerten Jylland Mød Plastic C hange, der vil befri havene for mik roplast

MED CONTRA TIL MEGAKLANMØDE

IL ER DU KLAR T

S E N R E SPEJD LEJR? MED JESP Å OM LEJRVEJRET SP • E FF A K JR KTE LE ET MERE LAV DEN PERFE K UGE • OG MEG IS G A M EN L TI S • FÅ TIP

ER THEILGAARD

BRUG SPEJDERMETODEN LAV ET PRIMI-KØLEANLÆG LÆS OM ÅNDELIGHED OG SPEJDER OG MEGET MERE

16

INDHOLD 38

10

Kolofon Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor. Udgivet af Det Danske Spejderkorps.

Forsidefoto: Fredrik Clement Redaktion Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. redaktør), Peter K. Maul (assisterende redaktør), Kristina Havbo Kongsgaard (redaktør), Helene Kristine Holst (redaktør), Line Maj ’Topsi’ Hedegaard, Ditte Barslund, Lauge Eilsøe-Madsen, Martin Vind Larsen, Lasse Bækhus, Sofie Hougaard, Monica Barrera Lyby, Simon Holst Jensen Layout: Aller Client Publishing Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 13.000 Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret.

34

10

20

Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk.

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

4 NOTER OG NYHEDER Spejderwizzer, spejdernews og spejdergram

22 PLASTIC CHANGE Mød organisationen, der kæmper mod mikroplast

38 KLAR TIL SPEJDERNES LEJR? En guide til (især) nye ledere

7 NYT FRA SPEJDERNES LEJR Tips til transport, rabat og meget mere

26 FOTO Kom med på Megaklanmøde

40 SPEJDERMETODEN – HVORDAN? Mød den opdaterede Spejdermetode

10 DEN ULTIMATIVE LEJRKAFFE Få tips fra Wides egen barista 12 EVENTYR Klanspejder i Kina 16 TEMA · DEN BLÅ VILDMARK Wide tager ud på bølgen blå 20 LEJRVEJR 2017 Jesper Theilgaard tipper om vejret i Sønderborg

2 WIDE • JUNI 2017

30 SPEJDER + ÅNDELIGHED Tre spejdere taler åndelighed

34 PASSION FOR Gå gourmet med en Dutch Oven 37 GEARNEWS Nyt fra gearfronten

Redaktionen redaktionen@spejder.dk DDS generelt: info@dds.dk

42 KALENDER 32 FIKSFAKSERIET Køl ned på lejren med en zeer pot

Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorpssammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

www: spejder.dk & dds.dk

43 DRENGENE EFTER PIGERNE Inspiration til aktiviteter

37

Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99 Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50

( leder )

Foto: MARIA BAAGØE BOVÉ

” Kære læser ”

DER ER 49 DAGE til, vi alle ser mod scenen. Til en uge, hvor gamle venner mødes, og nye livslange venskaber opstår. Der er nu kun 49 dage til den officielle åbning af Spejdernes Lejr d. 22. juli 2017. I hvert fald, hvis kalenderen siger d. 3. juni.

er spejder og midlertidigt bosat i Kina eller læse om det miljørigtige initiativ Plastic Change. Drag videre på sejlads, og hør hvordan kaptajnen Niels Kristensen bruger succesoplevelser til at få unge mennesker tilbage på ret køl.

I denne udgave af Wide har vi lagt vægt på at skabe et magasin, som klæder dig bedst muligt på til sommerens store lejr. Er du ny leder, kan du finde gode tips til at få en magisk uge på din første store lejr, du kan også få et godt råd fra vejrvært Jesper Theilgaard, og du kan blive lejrpladsens kaffeekspert med baristaens guide til lækker lejrkaffe.

Mens du venter på lejren kan du møde Jakob, der

” Du kan ikke forandre et menneske, de skal forandre sig selv!”

Niels Kristensen, Kaptajn

God sommerlejr og rigtig god læselyst Kristina Havbo Kongsgaard, Redaktør

JUNI 2017 • WIDE 3

NOTER

NYHEDER

spejderwizzer

MOVE

LEDELSESUDVIKLING FOR ALLE

rps nske Spejderko nnelse i Det Da da ud om t Al – 2017

ine Fintun dn v e s friluft fjeldet,epår

10 kurser i n havet og i lufte

SPØ RGS MÅL 1 GEOGRAFI

Hvilken dansk ø er kendt for sin ørken?

Læsø – Anholt – Møn

SPØ RGS MÅL 2 GEAR

Hvad hedder Trangias standard-mo rt?

Spo jder Spe i del, der fås 1 25-1 Ultra Light – Ä-BRÄNN-73 – No.

SPØ RGS MÅL 3 SPEJDERLØB

Stort event ere for alle led på

Kom med 17 de Le rdøgn 20

er Tropsspejd 19 vilde kurser #PLan17

til

Ny senior? t på Bliv udfordre PLUS-Start

R E S KUR

37

re og lede r e r o i n dere, se for spej r for både Lederkursaern e ledere nye og erf Ledelse rn og unge /

Hvad hedder løbet, der fandt sted i Randers i St. Bededagsferien?

Zaxsez – Sværdkamp – C.S.F. (City Scout Fight)

SPØ RGS MÅL 4

Ledelse af bø ejderidentitet af voksne / Sp

UN GD OM SKUR

SE R

|

R LE DE RKUR SE

|

FO KU SKUR SE

R

|

UD DA NN ELSE

SM AR KE D

FILM

Hvilken af disse tre film er ikke en gangsterfilm?

Raging Bull – Goodfellas – Once Upon a Time in America

SPØ RGS MÅL 5 DANSK NATUR

Hvilken nationalpark er Danmarks største?

Nationalpark Thy – Nationalpark Skjoldungernes Land – Nationalpark Vadehavet

SVAR // 1: Anholt 2: 25-1 Ultra Light // 3: Sværdkamp // 4: Raging Bull // 5: Nationalpark Vadehavet (samlet landareal på 300 km²)

4 WIDE • JUNI 2017

Har du og dine spejdere mod på nye spejderskills?

Kursusmagasinet MOVE ligger klar med 37 forskellige kurser og events med fokus på friluftsliv, ledelse og færdigheder.

Der er masser at gå om bord i.

Husk også, at du løbende kan finde kurser, events, løb m.m. på dds.dk/arrangementer.

Tropsleder? I MOVE finder du også 19 af de populære PLan-kurser for dine tropsspejdere. PLan finder sted

i uge 42, og er en kæmpe oplevelse for spejderne. Ikke mindst de tropsspejdere, som måske er ved at løbe lidt død i de ugentlige spejdermøder, kan få masser af ny energi ved at komme af sted. Tag en snak med spejderne om PLan, og vis måske en video eller to på spejder.dk fra de sidste års kurser. Der afholdes PLan over hele landet.

Vi bliver stadig flere spejdere I april lå medlemstallet for 2016 klart. I alt 35.728 spejdere var vi sidste år i Det Danske Spejderkorps.

Og den gode tendens ser ud til at fortsætte i 2017, hvor der er kommet endnu flere spejdere til.

Dyk selv ned i tallene og se flere tendenser på dds.dk.

32.232

Antal medlemmer

32.953

2010

2011

2012

2013

2014

35.355

32.111

2009

34.151

32.146

2008

32.059

30.983

33.210 2007

2015

35.728

Medlemmer pr. 1.1 + 90 dage

2016

Mød Wide-redaktionen på Spejdernes Lejr Har du lyst til at møde nogle af dem, der laver Wide?

Har du en god historie, du gerne vil dele med os, eller vil du bare gerne hilse på, så bliver der mulighed for det på Spejdernes Lejr. Hold øje med @detdanskespejderkorps på Instagram, hvor vi melder tid og sted ud. Du er også altid velkommen til at skrive til redaktionen@spejder.dk, hvis du har feedback til magasinet, eller hvis du måske går rundt med en skribent i maven. Vi ses på lejren!

NY SPEJDERSOFTSHELL KOMMER TIL EFTERÅRET Det Danske Spejderkorps’ egen friluftsproducent og -butik, Spejder Sport, er ved at designe og producere en ny softshell til spejderbrug.

Jakken erstatter den gamle softshell og forventes på lager i Spejder Sport i løbet af efteråret.

Jakken kommer både i dame-, herre- og børne-/unge-modeller.

Den ny spejderjakke er lavet i et slidstærkt materiale indeholdende bomuld og polyester, en stofblanding, som flere andre kendte outdoor-mærker også benytter til slidstærkt og vindog vandafvisende yderbeklædning.

Stoffet er vokset, hvilket gør det vandafvisende, og man kan selv løbende vokse jakken, hvis man vil gøre den endnu mere vandafvisende.

I forhold til jakker af kunststof er den ny spejderjakke også mere velegnet rundt om bålet, da dens stofblanding er mere modstandsdygtig mod gløder og gnister.

Læs mere om jakken og find fotos af den på dds.dk

JUNI 2017 • WIDE 5

NOTER

NYHEDER

SPEJDERGRAM Wide bringer et udvalg af de bedste spejderbilleder på Instagram

#bål, centerlejre, action og masser af hygge. Wide har gravet pletskud frem fra foråret.

Gå selv på opdagelse på Instagram, og del dit næste eventyr med #spejder.

6 WIDE • JUNI 2017

PRAKTIK

Spejdernes Lejr

Kom SIKKERT til lejren og undgå kø Når titusindvis af spejdere ankommer til Sønderborg, bliver der naturligvis masser af trafik omkring lejren. Man forventer, at der på førstedagen ankommer ca. 100 busser og 400 personbiler til lejrpladsen – per time!

Lejren har i samarbejde med Politiet, Vejdirektoratet og Sønderborg Kommune lavet afspærringer, særlig skiltning og lignende for at gøre det lettere. Men med så mange køretøjer, der skal samme sted hen, vil det helt naturligt kunne give lidt ventetid.

Få RABAT i Stark Deltager din gruppe på Spejdernes Lejr? Så er der penge at spare i Stark Spejdernes Lejr har valgt at købe alle lejrens byggematerialer i Stark i Sønderborg. Det giver fordele for både lejren og deltagerne.

Stark har nemlig åbnet for, at deltagere kan få de samme rabatter, som lejren får. Lejren har fået forskellige rabatter på varegrupperne, så der er ikke en fast rabatprocent på alle varer.

Men det er let at finde priserne på den særlige webshop, som Stark har lavet til lejren.

For deltagere er der tre måder at handle på.

Enten kan du gå i din lokale Stark-forretning eller bruge lejrens egen udgave af Starks webshop. I webshoppen kan du vælge at få varerne leveret gratis på lejren eller at afhente varerne i din lokale Stark. Den sidste mulighed er at handle på selve lejren. Her vil Stark have en forretning på Knudepladsen med udvalgte varer.

Ud over at lægge en forretning på lejren, vil Stark også stå bag en række aktiviteter på lejren, som du kan deltage på.

Læs mere om rabat og aktiviteter på spejderneslejr.dk/stark

På spejderneslejr.dk/trafik kan du finde masser af information om, hvordan du bedst kan lette gruppens transport til lejren.

Her kan du bl.a. læse om, hvordan du skal gøre, hvis du skal køre gruppens grej til lejrplads i en trailer, hvordan du nemmest kommer ind med campingvogn, og hvordan det foregår, når I ankommer med bus og skal sætte både spejdere og grej af. Hvis alle er forberedt på, hvordan det foregår, så er der større chance for, at vi alle kan få en god start på lejren.

Vejdirektoratet er med til af planlægge dagen og vil løbende informere på trafikken.dk og på P4 Syd undervejs på turen.

Kom GRØNT til Sønderborg og bliv Zero Hero Man har regnet ud, at transporten i busser og biler til lejren skaber størstedelen af lejrens CO2-udledning – faktisk 86 procent. Derfor har Sønderborg Kommune udviklet konceptet Zero Hero.

Sønderborg Kommune belønner dig med et Zero Hero-mærke til din uniform, når du ankommer med grøn transport – selv hvis du kun gør det fra kommunegrænsen. Hvis du gennemfører grøn transport helt hjemmefra, bliver du Super Zero Hero. Tager du turen hjemmefra, er det dog tilladt at tage færgen fra Fyn til Als. Grøn transport betyder, at du enten vandrer, cykler, sejler for sejl eller blaffer til lejren. Se mere på spejderneslejr.dk/zerohero

VI SES I SØNDERBORG Læs mere: Find flere praktiske informationer på spejderneslejr.dk Tilmeld dig lejrens nyhedsbrev på spejderneslejr.dk/nyhedsbrev

JUNI 2017 • WIDE 7

56.066 N, 16.202 E Den 20. maj inviterede mere end 70 grupper børnefamilier med til Sov Ude. Her er det gruppen Erik den Røde fra Beder syd for Aarhus, der gør klar til at sove ude.

Tekst og foto

JENS THYBO

8 WIDE • JUNI 2017

( snap )

JUNI 2017 • WIDE 9

( Guide )

Den ultimative guide til god lejrkaffe Vil du gerne imponere med andet end instant kaffe? Spejdernes Lejr står for døren, og Wide giver dig en guide til at brygge den perfekte kop kaffe til både ventede og uventede gæster.

God kaffe er slet ikke så svær at lave, hvis man bare ved lidt om bryggemetoder. Med disse tre metoder går du aldrig helt galt i byen, og du slipper for at kede dig over din sædvanlige kop frysetørrede bønner.

Tekst ANNE MIE SØRENSEN, SPEJDER og BARISTA Foto GETTY

1

Tre forskellige måder at brygge god kaffe

Aeropress – den hurtigt-delikate Aeropress brygges direkte ned i koppen og giver en ren, delikat kop kaffe på ingen tid. Det minder lidt om stempelkande-kaffe, hvor kaffen også er i fuld kontakt med vandet.

Denne bryggemetode er let at arbejde med og efterfølgende let at gøre ren, ligegyldigt om man er nybegynder eller erfaren.

Man kan som udgangspunkt eksperimentere med forskellige slags kværningsgrader, doseringer og trækketid. Som udgangspunkt er en mellemfin kværningsgrad helt fin.

Det skal du bruge: • Aeropress • Kaffe (14 gram til 180 gram vand) • Aeropres-filtre (køber du den fra ny, hører der filtre med) • Bryggetid: Ca. 1,5 min

10 WIDE • JUNI 2017

Start med at koge vandet op, og lad det stå i 1-2 min, så temperaturen falder til 92°-96°. Imens måler du kaffen af, da det har stor indflydelse på resultatet. Vend bunden i vejret på aeropressen. Sæt stemplet i, og pres det 1 cm op til lige under 4-tallet, og kom kaffen i. Sæt dit stopur på 1 min, og hæld vandet på. Brug her vægten til at afmåle vandet, mens du hælder. Skyl et papirfilter med vand, og sæt det i filterbeholderen og skru filteret på.

Når tiden er gået, vender du aeropressen på hovedet og sætter den på en solid kop. Vær forsigtig, så delene ikke går fra hinanden. Pres roligt stemplet ned.

Nu er kaffen klar til at blive nydt! God fornøjelse.

2 Manuel filterbrygning – den effektive til lejren Manuel filterbrygning er en metode, som minder meget om filterkaffe.

Men nu, hvor I ingen maskine har på lejrpladsen, må I hive den gammeldags metode frem. Denne metode er god, når man skal lave kaffe til mange mennesker, både tidsmæssigt og prismæssigt.

Start med at koge vandet op, og lad det stå i 1-2 min, så temperaturen falder til 92°-96°. Imens måler du kaffen af, da det har stor indflydelse på resultatet. Husk at skylle filtret med vand for at fjerne eventuelle papirrester rester og for at undgå papirsmag i kaffen.

Denne bryggemetode giver en meget klar, ren og delikat kop kaffe og kræver ikke meget tilbehør. Lys- og mellemristet egner sig bedst til denne bryggemetode.

Tragten placerer du på termokanden, og kommer kaffen i filtret. Derefter hælder du det afmålte varme vand ned over bønnerne. Husk at hælde roligt og i et ensartet tempo.

Det skal du bruge: • Termokande: (1 L) • Tragt • Filtre: (str. 4) • Kaffe: (ca. 65 gram kaffe til 1 L) • Bryggetid: ca. 3 min

Nu er kaffen klar til at blive nydt! God fornøjelse.

Hvad er den gode kaffe?

Kaffe er ligesom vin – der findes mange forskellige kaffebønner og smage, produktionen af kaffe tager lang tid, og der ligger meget viden bag hver enkel bønne. Der er dog nogle tommerfingerregler at gå efter i valget af kaffe.

•

•

•

Gå efter Arabica-bønner – de giver den reneste og mest aromatiske kop kaffe.

Sørg så vidt muligt for, at bønnerne er så friskristede som muligt.

Vælg den ristning, der passer bedst til dig; mørk gør den tung, bitter og aromatisk. Mellemristet gør den balanceret, og lysristet gør den let og livlig.

3 Growers Cup – den doven-hurtige Den sidste metode er at bruge en pose fra Growers Cup, som du bl.a. kan købe i Spejder Sport. Her skal du blot følge brugsanvisningen bag på pakken, og du får en god kop kaffe. Denne mulighed er den dyreste i længden, men her slipper man for selv at afmåle kaffe og vand.

Hvis man får uventede gæster, er denne mulighed en god ven i nøden, da det ikke kræver andet end at koge vand og hælde det i posen.

Mokkatips fra baristaen •

•

•

•

•

Friskkværnede bønner er bedst (olien bliver på bønnerne og bevarer smagen). Dog kan forkværnet kaffe også bruges, hvis man gør noget ud af bryggemetoden.

Klip kun et lille hul i kaffeposen, og hold den tæt lukket, så du holder mest muligt på smag og duft.

Gør filteret vådt, inden det bruges – så skylles alle papirrester ud, og kommer ikke i kaffen.

Lad vandet køle af i 1-2 min. efter kogning, så den når temperaturen 92°-96°. Undgå spilkogende vand, da det ødelægger kaffen: Du får ekstraheret for meget og får trukket bitterhed ud af kaffen – den kan smage brændt.

Jo mere præcist, du afmåler kaffen og vandet, jo bedre bryggeforhold får du og – desto bedre smag!

En udmærket kop kaffe – god fornøjelse!

JUNI 2017 • WIDE 11

( Eventyr )

dansker i Kina Et halvt år som

Tekst JAKOB KASTRUP ANDERSEN Foto JAKOB KASTRUP ANDERSEN og ISTOCK

Som så mange andre elsker jeg at rejse; at se og opleve nye ting og stifte bekendtskab med fremmede kulturer.

Jeg havde behov for at prøve noget nyt og vidste, at jeg gerne ville væk fra Danmark i en periode for at indånde fremmed luft. Derfor undersøgte jeg, hvad der var af muligheder, når pengepungen ikke bugnede – og på den måde fandt jeg frem til en børnehave i Kinas hovedstad, Beijing.

12 WIDE • JUNI 2017

Den kinesiske førskole I Kina er skoledagen ekstremt lang sammenlignet med danske forhold. Børnene møder ind kl.

07:30 og skal hjem igen kl. 17:00.

Derudover har langt de fleste børn ekstraundervisning efter den ordinære skoledag. Det virker måske lidt skørt, at et barn på fire år skal være i skole så længe, men der er ikke andet at sige, end at det er en del af den kinesiske kultur. Hvis man vil blive til noget, skal der arbejdes hårdt – og det er vigtigt, at det allerede starter fra barnsben.

Kinesernes engelskkundskaber er ikke i top, og det er mange forældre begyndt at indse. De vil gerne sikre, at deres barn har mange muligheder senere i livet, og at kunne tale engelsk bliver kun vigtigere i Kina. Af den grund er mange børnehaver og skoler skiftet over til at være tosprogede – halvt kinesisk og halvt engelsk. Mange af de pædagogiske metoder er genkendelige fra Danmark: For eksempel bliver det at synge børnesange, sidde i rundkreds og udfolde sig kreativt brugt meget i min institution.

Modsat de danske lærebøger er de kinesiske pædagogers lærebøger meget slavisk opbyggede. I lærebøgerne forklares der næsten, hvilke sætninger det er bedst, du bruger, når du underviser børnene. Der bliver også gjort meget ud, af lektionerne ikke må være forgæves, og at man skal tjekke op med tests flere gange ugentligt for at se, om børnene følger med.

Stadig flere kinesiske skoler er begyndt at prioritere børnenes personlige udvikling. Ting som fødselsdagsfejring, boldspil på legepladsen og kreativ udfoldelse er dagligdag på flere skoler.

Børn er børn Børn er børn, og til trods for store kulturforskelle mellem Danmark og Kina, er der mange ligheder mellem danske og kinesiske børn.

Børn er altid klar på skæg, leg og løjer uanset hvor i verden, de er fra. At fejre fødselsdag i Kina er mindst lige så stor en begivenhed som herhjemme, og isprinsessen Elsa har vundet mindst ligeså mange kinesiske pigehjerter som danske.

Flere kinesiske førskoler dropper helt den klassiske røv-til-bænk undervisning. De giver i højere grad børnene lov til at udfolde sig med kunst, dans og sang. Man begynder flere steder at tænke

” Kineserne er et festligt folkefærd, og når man møder dem på spisesteder og barer, vil de meget ofte skåle med dig, give dig en øl mere og tage et billede med dig.”

mere på individet og dets udfoldelse frem for at skabe nye skolerobotter. Som min skoleleder sagde: ”Firstly, children should be allowed to be children” – en helt ny måde at tænke kinesisk skolegang på. Min skole er dog knap så nytænkende. Selvom den nye skoleform er på vej frem i Kina, er det stadig de færreste skoler, der vægter udfoldelse af børnenes personlighed så højt.

I Kina er de gode til at skabe skolemæssige resultater. De har mestret udenadslæren – men de må også opgive meget andet. Ki-

JUNI 2017 • WIDE 13

( Eventyr ) nesiske skolebørn har ekstremt lange skoledage, store lektiebyrder og minimal tid til socialt samvær med venner og familie.

Langt de fleste elever går også i skole i weekenden. Til trods for, at der ikke er tid til hygge, som vi kender det, er det mit indtryk, at kineserne stadig er glade og tilfredse. Kort sagt: Behovet for at holde fri i Kina er noget helt andet end i Danmark.

Se, hvad verden byder på Man kan hurtigt blive indspist og tro, at Danmark er det perfekte land.

Danmark er et godt land på mange punkter, men man kan altid lære: Igennem de ting, man ikke har oplevet før, kan man både rykke på sit livssyn og sin livsopfattelse. Efter et udlandsophold lærer man at værdsætte, hvad man tager for givet, og ens livspalet får mange flere farver og nuancer. Det er noget helt andet at bosætte sig i et land, selvom det bare er for en stund, end det er at besøge det som turist. Kulturen og menneskerne kommer ind under huden på en anden måde, end når man blot er besøgende for en stund.

Udover alt det, er det sjovt at opleve at være udlænding i Kina.

Kineserne er et festligt folkefærd, og når man møder dem på spisesteder og barer, vil de meget ofte skåle med dig, give dig en øl mere og tage et billede med dig.

Nogle gange insisterer de endda på at betale hele dit måltid, og det er ekstremt uhøfligt at afslå. Penge betyder meget for kinesere, og har de råd til det, vil de gerne demonstrere det over for dig.

Når jeg vender hjem fra Kina, vil jeg i højere grad værdsætte Danmark og den dannelse, vi giver vores børn. Kinas skoler er ofte meget firkantede. Når eleverne graduerer, er det uden store udsving i deres personligheder, og eleverne er alle meget ihærdige og målrettede mod succes.

Til trods for spytteri på gaden, ris til alle måltider og smoggen, der hænger i luften som en tyk tåge, er Kina et fantastisk land.

Kina har utroligt meget at byde på og er bestemt et længerevarende besøg værd.

”Kinesiske skolebørn har ekstremt lange skoledage, store lektiebyrder og minimal tid til socialt samvær med venner og familie.”

des Der fin em, r end d y event jerge b je andre erer hø lv o v E har der in er. WID e bølg r ejder o t p s s r r elle senio il t t e , der d r dersen givet o rup An t øge s s a p K Jakob for at o ig s e ted et beslut ret i Rig eventy . n i Midte

14 WIDE • JUNI 2017

Rundkredspædagogikken er dagligdag. Der snakkes hver dag om, hvilken ugedag vi har, hvordan vejret er, og hvor mange børn, der er tilstede. Et nyt emne bringes op dagligt. Det kan fx være fugle og fuglereder.

MERE END BARE NYE VENNER

Kom til Efterskolernes Dag d. 24. september Et efterskoleår på Brejning er fyldt med ægte ansvar i store projekter og aktivt friluftsliv i undervisning og fritid. Men det er også - og måske især - nærvær og snakke med de 114 bedste venner. Lige her. Lige nu. Under dynerne. I ly af stjernerne. Tag dine spejdere med til Brejning på Efterskolernes Dag og giv dem en forsmag på det hele - både ansvaret, friluftslivet og fællesskabet. Se mere på brejningefterskole.dk

( Vand )

”Kæft, trit og retning Tekst MARTIN VIND LARSEN Foto JENS THYBO

SKONNERTEN JYLLAND (OXDO2)

Hvordan bærer man sig ad med at få unge mennesker, der er kommet ud i en ond spiral på ret køl igen, når samfundets straffe ikke lader til at hjælpe?

WIDE har været ombord på Skonnerten Jylland, hvis kaptajn de sidste mange år har brugt havet og skibet som ramme for en helt særlig type pædagogik.

16 WIDE • JUNI 2017

Søsat: 1951 LOA m. bovspryd: 37 m Bredde: 6,4 m Højde over vandoverfladen: 26 m BRT: 161 t Motor: Volvo Penta 480 hk

or mange kan det ved første øjekast virke som en lige lovlig optimistisk idé at samle en mængde adfærdsvanskelige og utilpassede unge – de fleste med diagnoser som f.eks.

ADHD – på et skib og lade dem bo tæt sammen i en længere periode, uden mulighed for at gå i land og rase ud, hvis der skulle blive brug for det. Ikke desto mindre er det lige netop det, de gør på Skonnerten Jylland. ”Jeg har før arbejdet i døgninstitution, men der syntes jeg ikke, at man fik kontakt nok med de unge. Når man var færdig med sin vagt, tog man bare hjem igen, og det var jeg egentlig lidt irriteret over. Jeg ville gerne lave noget, hvor man fik skabt en dybere kontakt til de unge, for det er det, der skaber forandring,” forklarer Niels Kristensen, som er skipper på det cirka 30 meter lange skib, og fortsætter: ”De her drenge knytter sig til de voksne på en helt anden måde, end man gør på land.”

- den pædagogik er død!” ” Nu er han gået fra at have været bagud hele sit liv til pludselig at være foran.

Det er en kæmpe succesoplevelse”

Det er især, de erfaringer, man gør sig, når søen viser sig fra sin værste side, der giver pote. ”Det, at man gider klappe dem lidt på ryggen, når de ofrer ud over siden, det giver sammenhold! Og det er noget, som vi kan bygge videre på, når vi er i havn,” siger Niels Kristensen.

De Glade Sømænd synger, at i havn kan man få kvinder og likør, og man skal ikke have den store fantasi, før man er i stand til at forestille sig, hvilke andre fristelser, havnen byder på, for sårbare unge som dem, der er på Skonnerten Jylland. Det gamle miljø og de gamle vaner trækker i drengene, og det sker af og til, at en af dem falder i. ”Træerne gror jo ikke ind i himlen, og vi kan heller ikke trylle. Så selvfølgelig sker der tilbagefald. Det er et lille stykke frem, så tilbage og så lidt frem igen, men så længe de er her, skal de nok rejse sig igen,” siger Niels Kristensen.

Men fordi de unge har et så tæt forhold til besætningen, er det ikke noget, man ikke kan få ordnet. ”Hvis der er en, som er kommet til at tage noget fra en butik uden at betale for det, snakker vi sammen om det og går bagefter op til butikken og får undskyldt og rådet bod på sagerne. Man kan jo ikke skjule noget ombord på et skib, så hvis vi ikke får det at vide straks, kommer han som regel en dag eller to efter og siger, at der er noget, der trykker, og at han lige skal snakke med en af os fra besætnin-

gen,” siger Niels Kristensen og fortsætter: ”Og faktisk hjælper de andre elever også med at regulere adfærden. Dem, der har været her i noget tid, gider ikke være med til at lave ballade, for de kender godt konsekvenserne. De ved godt, at folk begynder at se skævt til skibet, hvis de gør noget, de ikke må.”

JUNI 2017 • WIDE 17

( Vand ) ”Det, at man gider klappe dem lidt på ryggen, når de ofrer ud over siden, det giver sammenhold!”

SKIBSPROJEKTET ANDROMEDA Startede i 1997 med skonnerten Andromeda, som i 2007 afløstes af Skonnerten Jylland.

Der bor cirka seks unge ad gangen på skibet. De fleste er ombord i mere end et år.

Ros og anerkendelse frem for straf ”Det er anerkendelse og det gode i mennesket, som bringer menne”Vores pædagogiske retning, det er anerkendelse og relation. Vi bygger ikke på sådan en gammel skipper, der står og råber og skriger og sket videre. Hvis der ikke er en lyst til forandring, så kommer den ikke. skælder ud,” siger Niels Kristensen. ”I stedet skal vi være gode ved Kæft trit og retning – den pædagogik er død!” hinanden, vi skal være ordentlige, og vi skal vise hinanden respekt. Vi respekterer vores elever, og de respekterer os.”

Succeshistorier Ifølge Niels Kristensen er det ikke Skonnerten Jyllands opgave at Selvom den er overvejende god, oplever Niels Kristensen og resten straffe de unge, når de gør noget forkert. af Skonnerten Jyllands besætning og elever af og til negativ respons. ”Vi skal ikke straffe dem for noget, de har lavet ude i samfundet. Det er Det kan være alt fra folk på kajen, som mener, at de ved bedre, til når det, vi har samfundet til. Vi skal i stedet hjælpe dem videre med deres liv.” journalister ringer for at forsøge at få Niels Kristensen til at kritisere Det lyder måske som den rene rundkredspædaandre skibsprojekter. vil jeg ikke, for de har deres måde at lave det gogik, men sådan skal det ikke opfattes. ” Du kan ikke forandre på,”Det og et hav er et hav. Det er da behageligt at ligge ”Det er ikke fordi, vi skåner dem. Slet ikke. Ved et menneske, de skal i 30 graders varme, men vores drenge var henrykte vi, at en har lavet noget ulovligt, ringer vi gerne til over at skulle brække stivfrosne trosser for at kunne politiet. De ved godt, at man skal stå til ansvar, hvis forandre sig selv!” komme fra kaj i Kungshamn,” siger han bestemt. man gør noget forkert.”

Og svaret vil altid være en succeshistorie, som f.eks. dengang en Men straffen kan i sig selv ikke motivere de unge til at komme på elev fik overrakt en eftertragtet pris på Tall Ships Races. ret kurs igen. ”Han blev hædret som årets trainee, og det er jo med til at hæve ”Man kan sagtens få dem til at gøre præcis som du vil, hvis man går sådan en ung mand, så da han kom ned fra scenen, var han blevet og revser dem hele tiden. Men det er en pseudostyring, for så snart de ti centimeter højere,” griner Niels Kristensen og fortsætter i et mere er væk fra dig, gør de nøjagtig som det passer dem.” seriøst toneleje: ”Nu er han gået fra at have været bagud hele sit liv Derfor mener Niels Kristensen, at man skal fokusere på en indre til pludselig at være foran. Det er en kæmpe succesoplevelse, og jeg frem for en ydre styring. bliver sgu helt rørt af at se ham.” ”Ydre styring er revselse og straf. Hvis man i stedet laver en indre stySkulle man stadig ikke være overbevist, kan man jo også bare ring ved at snakke med de unge og give dem lyst til at følge reglerne, så spørge en af eleverne, der svarer prompte, når man spørger, om får du en indre styring, hvor de styrer sig selv i en god retning,” siger Niels Niels Kristensens pædagogik og et ophold ombord på Skonnerten Kristensen. ”Du kan ikke forandre et menneske, de skal forandre sig selv!”

Jylland virker: ”Ja for helvede!”

Og denne indre styring kan frembringes ved at anerkende de unge for dem, de er.

18 WIDE • JUNI 2017

Havet

( Mere vand )

som aktivitetsplads

I Det Danske Spejderkorps er det især søspejderne, der har erfaring med at udnytte det våde element i spejderarbejdet. Wide har bedt søspejder Rasmus Foss Gerhardt om at forklare, hvordan søspejderne bruger havet som ramme om deres aktiviteter.

I

Danmark har vi rigtig meget hav. Et hav, der giver muligheder for et væld af forskellige sjove og lærerige aktiviteter.

Som søspejdere udnytter vi havet som en aktivitetsplatform.

Ligesom traditionelle spejdergrupper udnytter skoven, marken, byen osv. som ramme for aktiviteter, udnytter vi havet som en ramme for aktiviteter og læring. Helt konkret bruger vi havet ved at sejle på det – og indimellem også i det – i forskellige fartøjer og på forskellige måder.

På de ugentlige spejdermøder er det almindeligt, at de yngste sejler i mindre bådtyper som f.eks. optimistjoller. Her sejler der ofte 1-2 spejdere i hver jolle – eksempelvis en erfaren og en knap så erfaren.

Det giver spejderne mulighed for både at samarbejde og tage ansvar. Derudover kan de små både være platform for en lang række hyggelige, sjove og lærerige aktiviteter f.eks. ringridning med båd eller ballonjagt. Aktiviteterne i de små joller gennemføres ofte under opsyn af lederne i et følgefartøj.

Tropsspejderne sejler ofte i lidt større fartøjer, der har plads til en hel patrulje. Man kan sige, at båden i hele sejlsæsonen

danner rammen om patruljens arbejde. De klargør den sammen om foråret, vedligeholder den i løbet af sæsonen og sejler i den til de ugentlige møder og på ture.

I mange sø-grupper arbejder troppen med en relativ høj grad af frihed. De planlægger selv mange af deres sejlture og sejler selvstændigt. Det er også almindeligt at have en form for ’grad-system’, der giver spejderne mulighed for flere selvstændige aktiviteter, jo højere de stiger i grad.

I min gruppe kan en tropsspejder med den højeste grad fx selv tage sin patrulje med på weekendtur i en af vores patruljebåde.

For mange tropsspejdere, klanspejdere og ledere er der dog intet, der slår det årlige sommertogt. De fleste søgrupper sejler hver eneste sommer både land og rige rundt i en, to eller sågar tre uger i løbet af sommerferien.

Ifølge min mening er det da også på sommertogtet, at havet for alvor kommer til sin ret. De oplevelser, spejderne får, når vi sejler fra havn til havn i danske og tilstødende farvande, er i mine øjne noget af det bedste ved at udnytte havet som aktivitetsplads.

” De oplevelser, spejderne får, når vi sejler fra havn til havn i danske og tilstødende farvande, er i mine øjne noget af det bedste ved at udnytte havet som aktivitetsplads.”

Søspejder Rasmus Foss Gerhardt

Søspejdere Der er omkring 20 søspejder-grupper i Det Danske Spejderkorps, og omkring 1.000 spejdere og ledere er aktive søspejdere. I de senere år er flere ’almindelige’ spejdergrupper også begyndt at eksperimentere mere med søaktiviteter.

OKTOBER 2016 • WIDE 19

( vejr ) Dårligt vejr eller dårlig påklædning?

WIDE guider dig til en god sommerlejr – også hvis det regner!

Tekst KRISTINA HAVBO KONGSGAARD Foto BJARNE BERGIUS HERMANSEN / DR

Til sommer samles omkring 40’000 spejdere med uniformer i alle farver til Danmarks største lejr: Spejdernes Lejr 2017. Vejret betyder uden tvivl noget på så stor en teltlejr, og derfor har vi talt med DR’s vejrvært Jesper Theilgaard. I artiklen kan du læse, hvordan man kan forudse en byge og få opfrisket, hvordan man passer på sig selv, når det tordner.

Tips fra Theilgaard Forudse en byge Byger dannes oftest i kølig luft med god solindstråling. Så en klar morgen er ikke det samme som en skyfri dag. Har man adgang til at tjekke lufttrykket, kan man anvende tommelfingerreglen, at er trykket højere end 1020 hPa mindskes bygerisikoen. Men kan man se, at cumulusskyerne (de blomkålslignende) bobler i toppen, er der en risiko for, at de bliver så store, at de kan danne en byge. Og er der ambolte i horisonten, stiger risikoen.

Kender dine spejdere forholdsreglerne i tordenvejr? Lær og lær fra dig Torden og lyn hører mest til i varmluft, men en diset varm morgen kan senere på dagen give en tordenbyge. Hører man torden, skal man tage sine forholdsregler. På åbent land er det bedste råd at sætte sig på hug – så fylder man mindst både horisontalt og vertikalt. Søg aldrig ly under et træ!

Hvad er ifølge Jesper Theilgaard det bedste ved regnvejr?

Duften af naturen er det bedste. Der er en renhed i luften, som ikke kan beskrives, men som gør, at en byge ikke er så slem endda, når man blot fokuserer på det positive.

Vidste du at ...

Hvem er Jesper Theilgaard? ejrvært tilknyttet Tv-avisen på DR. V Han har været tv-meteorolog siden 1990.

Født i Odense d. 29. oktober 1955 og dermed 61 år gammel. esuden har Jesper Theilgaard har været KFUM-spejder D fra han var 8 til omkring 15 år gammel. ”Vi deltog bl.a. i LPK (Landspatruljekonkurrencen) og blev i 1969 nummer to - efter en patrulje fra Næstved. Landslejr - eller korpslejr - som det hed dengang, deltog jeg i, da det var i Holstebro i 1970. Det var nok det sidste, jeg deltog i bortset fra et år, hvor jeg af min storebror blev indkaldt som intendant for Herlevspejdernes sommerlejr.”

... I en kendt talemåde skelner man mellem dårligt vejr og dårlig påklædning. Fra WIDE’s side opfordrer vi til at pakke ekstra tørre strømper og huske den gode regnjakke.

Vi ønsker alle en skøn sommerlejr!

Mand over bord!

Den 25. juli 2015 faldt der over 45 mm regn i Sønderjylland!

Hvad siger prognoserne?

Her kan du se, hvordan vejret har artet sig i Sønderjylland de sidste fem år i perioden for Spejdernes Lejr. Ikke mindst 2015 budt på godt med vand fra oven! Gå selv på opdagelse i DMI’s vejrarkiv på dmi.dk.

JUNI 2017 • WIDE 21

TIL KAMP mod en mikroskopisk fjende

Det er ikke umiddelbart til at se. Men det er der: Mikroplast.

Bittesmå stykker plastik, som skvulper rundt i havene. Forskere har anslået, at der i 2050 vil være mere plastik i havene end fisk. Og det er ikke kun i de store verdenshave, at plastikken samler sig. Test på fisk i Storebælt, Øresund og Kattegat, som helt almindelige sild, vi kan købe hos fiskehandleren, har vist, at der er mikroplast i fiskene. Wide har mødt organisationen Plastic Change, som forsøger at vende udviklingen og bremse udledningen af plastik.

Tekst: DITTE BARSLUND Foto: PLASTIC CHANGE, LISBETH ENGBO, GETTY

22 WIDE • JUNI 2017

I

2014 blev organisationen Plastic Change stiftet. Målet var at gøre opmærksom på, at bittesmå plastikdele i havene er ved at samle sig til et gigantisk problem. ”Med klimaforandringer er det efterhånden blev klart for folk, at det er et problem.

Den bevidsthed findes heldigvis. Men i skyggen af det, er problemerne med plastik vokset sig store og blevet til et kolossalt problem – og det er først nu, man får øje på det. Starten af Plastic Change handlede derfor om, hvordan man kunne sætte fokus på det her”, fortæller Anne Aittomaki, som er projektleder i Plastic Change.

Organisationen blev søsat i form af en to år lang ekspedition på verdenshavene med formålet at indsamle prøver og data.

Ekspeditionsleder var miljøbiolog Henrik Beha Pedersen, nevø til Troels Kløvedal og

FORSTÅ MIKROPLASTIK Mikroplastik er ligesom små sandkorn, der er lavet af plastik. Det er meget småt og ret uhåndgribeligt, og derfor kan man ikke bare rydde det op.

På samme måde som man ikke kan rense en strand for sand.

Man skelner mellem primær og sekundær mikroplast. Primær er det, hvor det bevidst er tilsat et produkt som fx i skrubbecreme og tandpasta – der har man bevidst taget de her små korn og proppet dem ind i.

Hvis det er sekundært, er det plaststykker, der er afledt af slitage.

Det er for eksempel fra tekstiler, når det bliver vasket, og slid fra bildæk.

stifter af Plastic Change. I alt var holdet af sted i omkring to år, hvor de bl.a. nåede til Bermuda og Hawaii.

Ekspeditionen blev projektets platform for at skabe opmærksomhed, hvor det var muligt at følge ekspeditionen, der løbende dokumenterede rejsen og deres resultater.

Og ekspeditionen lykkedes med at få flere til at interessere sig for problemstillingen. I 2016 fik Plastic Change således støtte fra bl.a. Veluxfonden og kronprinsparret til at fortsætte kampen mod mikroplastik.

Umulig oprydning Anne Aittomaki har også deltaget på Plastic Changes arbejde ude i felten. Særligt én oplevelse på Hawaii blev en øjenåbner. På tilsyneladende flotte strande kunne hun samle håndfulde af mikroplastik ved at glide hånden gennem vandet: “Det ligger bare i vandkanten i flotte snorklingområder og skvulper rundt. Det er en følelse af forargelse eller afmagt, man oplever, når man står der og tænker: ’Det er simpelthen løgn’. Altså at der er så meget, så synligt og så koncentreret om nogle bestemte steder i verden.” Også på Bermuda er der så store problemer på strandene, at de lokale ugentligt igangsætter store oprydninger blot for at området holder sig nogenlunde rent. Alligevel bliver der ved med at være plastik. For selv om de fjerner de større synlige stykker, vil der stadig være usynlig mikroplast tilbage, som ikke bare kan samles sammen og ryddes op.

Anne Aittomaki, Projektleder i Platic Change

Hovedfortællingen i medierne er ofte en fortælling om store plastiksupper med et areal på størrelse af kontinentet Afrika. Man kan ud fra den fortælling forestille sig store solide øer af plastik midt ude i havet, men virkeligheden er mere kompleks. Plastiksupperne samler sig primært i fem geografiske områder, hvor der er store strømninger, der fungerer som en centrifuge, der kører plastikken rundt og smadrer det: “Det er bittesmå fragmenter af mikroplastik, der samler sig. Og det kan vi ikke bare rydde op,” siger Anne Aittomaki.

Fra land til vand Kilderne til mikroplast i havet findes på land.

Når vi vasker tøj i syntetiske tekstiler som nylon og akryl, løsner plastikfibrene sig inde i vaskemaskinen og løber ud i rensningsanlæggene, hvor de fleste filtre ikke kan holde de små fibre tilbage. Det, der bliver holdt tilbage, ender i spildevandet, som vi bruger til at gøde og kommer derfor også ud i naturen. Når vi kører bil, slider vi plastik af bildækkene, der også ender i naturen.

Og for de større stykker plastik, der kommer ud i havet, fungerer havet som en blender.

Plastikken bliver nedbrudt, men ikke i en sådan grad, at det forsvinder. Det bliver blot

ER DET FARLIGT? FN’s beskyttelsesprogram UNEP anslår, at mikroplast årligt koster mindst 100.000 pattedyr og over en million havfugle livet. Ud over at være til fare for dyrelivet i havene, kan skadelige stoffer som tungmetaller og flammehæmmere klæbe sig til mikroplasten, som kan migrere ind i fisken og i sidste ende lande på din tallerken.

JUNI 2017 • WIDE 23

til mindre partikler, der er sværere at rydde op. Generelt mener Anne Aittomaki, at vores forbrug af plastik er bekymrende: “Plastik er opstået som et materiale, der nærmest indgår i de største eller de fleste produktionsformer. Det er et godt materiale på mange måder, men det er problematisk, at der er de her ting og der er så stort et tab som der er.”

Små ting – stor forskel Plastic Change arbejder ud fra en trekantsmodel. Første hjørne i trekanten er dokumentation af plastikforureningen. Dokumentationen er vigtig, fordi der mangler viden om omfanget og konsekvenserne af problemet.

På deres ekspeditioner har de brugt et manta trawl (særligt net, red.) i havoverfladen til at tage prøver i havet. Prøverne analyseres så af forskere ombord under ekspeditionerne.

Dokumentationen tager de med videre i det politiske arbejde: “Vi skal bruge dokumentationen til at stille nogle politiske krav og vise, at der er behov for, at vi får lavet noget lovgivning på det her område”, siger Anne Attimaki.

Andet hjørne i trekanten er formidling. Her er formålet at oplyse og skabe awareness om mikroplast og plastikforurening gennem forskellige kampagner. Kampagnerne omfatter både workshops, hvor de inddrager lokale aktører, strandoprydninger, deres app Beat the microbead og mere landsdækkende fortællinger i medierne: “Vi prøver hele tiden at skubbe de her historier ud i medierne så man kan få mere opmærksomhed på områderne”, siger Anne Attimaki.

Det sidste hjørne i trekantsmodellen er løsninger. Plastic Change arbejder med at finde kilderne til forureningen og skabe løsningerne derfra. En stor kilde er engangsprodukter og emballage i plastik. Produkter med kort levetid, og som er lavet til kun at blive brugt én gang, bliver designet i materiale, der i princippet kan holde for evigt.

”Vi laver låg til to-go kaffekopper, skruelåg på mælk, tandstikker, sugerør, engangsbestik, krus, for slet ikke at tale om engangsemballager. Man kan spørge sig selv, om det er det smarteste system, vi har opbygget, eller om det på tide vi får kigget vores systemer igennem”, siger Anne Aittomaki.

Karkludene er et godt eksempel på et produkt, hvor den folkelige bevidsthed har sat ind, og folk er blevet klar over, at der er et problem med de karklude, og at man kan gøre noget ved det.

“Det er meget det awareness-arbejde vi prøver at gøre, at oplyse folk om problematikkerne og give dem en mulighed for at træffe et valg. For de valg, man træffer, gør en forskel. Og så skal vi, som nævnt, have industrien, producenterne og politikerne med”, slutter Anne Aittomaki.

Hvad kan jeg selv gøre?

Strik din egen karklud eller køb en plastikfri klud Efterlad ikke plastik i naturen – og saml det, du finder, op.

Skaf dig en personlig drikkedunk, stop med at købe flaskevand Brug et indkøbsnet – eller din rygsæk Arranger, eller deltag i, en af Plastic Changes strandrensninger Download Plastic Changes app ’Beat the microbead’, og scan dine varer for mikroplast

PLASTIC CHANGE Dansk organisation grundlagt i 2014 af miljøbiolog Henrik Beha Pedersen med formålet at stoppe plastikforurening.

Har gennemført en længere ekspedition til søs for at dokumentere problemet med plastikforureningen. Plastic Change har bl.a. sejlet med skibet Nordkaperen.

Første del af ekspeditionen stævnede ud fra Danmark og sejlede bl.a. rundt i de skandinaviske farvande og Middelhavet. Herefter krydsede holdet Atlanterhavet for at tage prøver ved Bermuda. På anden del af ekspeditionen sejlede holdet fra Los Angeles til Hawaii ø-gruppen. I alt var holdet af sted i to år.

Har modtaget større donationer fra bl.a. Velux Fonden og Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond.

Læs mere om Plastic Change på plasticchange.dk

24 WIDE • JUNI 2017

Er du 15-23 år, glad for havet men træt af plastik?

I juni begynder Plastic Change at rekruttere unge til at blive Plastic Change-agenter, der skal hjælpe med at mindske plastikforureningen lokalt.

Læs mere på plasticchange.dk

Storm 3 Jacket 2.199,-

Storm 3 svigter dig aldrig, når vejret viser tænder. Hver eneste lille detalje er gennemtænkt, så du kan få den bedste mulige tur uden at skulle tænke på dårligt vejr.

( Foto )

MEGAKLANMØDE MOD FREMTIDEN Seniornetværket Contra har siden 2013 afholdt MegaKlanMøder, hvor seniorer til et løb eller anden event på en hverdagsaften. Wide var med i foråret, hvor klanspejderne blev sendt på tidsrejse for at lære om Robert Baden-Powells principper.

Tekst og foto NIKOLAJ BRÜNNICH JESPERSEN

2 1 . rmøde spejde t e å ep 60 år. deltag å over l til at p e r m e m ld or g a nitsa ldrig f nems liver a vde en gen b n a M ha e klan D e nn

Check-in på Nørreport station. Deltagerne får hver udleveret en spejderlomme, som de undervejs skal samle flest mulige årsstjerner på.

26 WIDE • JUNI 2017

4

3

r eltage g, og d . n a g i d på e r s at t g år u Lø b e t d løbe a v h f, ud a

ngso ne er la

mt ved

at find

e Tid smaskinen (Metroe n) vil fragte spejdern e rundt på forskellige statione r på Amager, hvor opgaverne venter.

5

6

7 Samarbejdet er i fokus, når klanerne skal sammensætte en historie af genstande, de kun har fået et øjeblik til at se på!

Mange a f de delta gende kla Derfor va ner holde r der en fa r sjælden ntastik s der bare t selv mø temning har skull der. b landt alle e m ø planlagt d e o p deltagern o g være m for dem. e, ed til et m øde, der va

r

JUNI 2017 • WIDE 27

( Foto )

9 8 åioak tiv str odstå rad m en e e n rn n e u r deltag e r s ka l k e r b yg g e lejrplads H s r. n y e d d ti e Frem mutered bøjler og ling, flod . o e i Le g prototyp

På en post skulle klanerne løse op gaver med brug af reality-briller. virtual

10

11

rhjælpen Deltagerne er nu kommet til Rwanda, hvor Spejde udderfor skal e ejdern Klansp ap. handic hjælper børn med sammen, føre hverdagsopgaver som at skrælle en kartoffel hvis begge har mistede en arm.

KlanQ blev vi nder af løbe t og fik derfor der indikere den flotte va r, at de selvfø ndrepokal, lgelig komm er tilbage til næste møde.

28 WIDE • JUNI 2017

NYT MAGASIN

Er du ny leder i Det Danske Spejderkorps?

Så er der kommet noget relevant læsestof til dig. I maj fik alle grupper nemlig tilsendt en stak magasiner henvendt til nye og kommende ledere.

Her kan du som nystartet spejderleder bl.a. få tips til mødeplanlægning, læse om grundprincipperne i Spejderidéen, lære tricks til praktisk friluftsbeklædning, blive klogere på nutidens børn og unge, få gode råd til båltænding og meget andet.

Spørg din gruppeleder, om du ikke kan få et eksemplar af det nye magasin.

Åndelighed i spejder

Åndelighed og religion fylder i medierne i disse år.

Senest har der været livlig debat om åndelighed på DDS’ Facebook-gruppe i forbindelse med Spejdernes Lejr, hvor der vil være åndelige vejledere til stede. Men hvad er åndelighed? Kan det være andet end tro og religion? Og hvordan kan åndelighed bruges i spejderarbejdet?

WIDE giver her ordet til tre spejdere, der fortæller, hvad åndelighed betyder for dem.

Tekst: SOFIE HOUGAARD NIELSEN Foto: PRIVATFOTO

Tro og spejder – hvordan er det nu?

Martin Holt Jensen

I Det Danske Spejderkorps har vi, som det eneste af de fem spejderkorps i Danmark, ikke et specifikt tilhørsforhold til en bestemt tro. I vores udgave af Spejderloven står dog, at en spejder skal gøre sit bedste for ”at finde sin egen tro og respektere andres” – og samtidig er åndelig udvikling et af de seks udviklingsområder, som er beskrevet i vores program.

Du kan finde formålet og de seks udviklingsområder på dds.dk

KFUM-spejder i 27 år og kristen.

Funktionschef ’Event og Spejderånd’, Spejdernes Lejr 2017.

Min forståelse af åndelighed er selvfølgelig påvirket af, at jeg er KFUM-Spejder og derfor også af mit eget spejderløfte, som lyder: "Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde spejderloven og hver dag gøre noget for at glæde andre."

For mig betyder det at følge en konkret religion, og at jeg gerne vil opmuntre mine spejdere til at gøre det samme. Åndeligheden i både mit spejderliv og mit civile liv er knyttet op på, at jeg også er kristen. Jeg bruger aktivt kristendommen og forkyndelsen i mit spejderarbejde som en del af ture, lejre og møder.

Hvis man ikke arbejder med tro og åndelighed, så er det ikke spejderarbejde, man laver – sat på spidsen. Det handler selvfølgelig ikke om, at vi skal lave åndelige ting til hvert spejdermøde, men at det i princippet skal have lige så meget plads som fysisk og intellektuel udvikling.

30 WIDE • JUNI 2017

Jeg ser det som noget af det vigtigste, at vores aktiviteter skal understøtte spejdernes udvikling. Derfor mener jeg også, at vi ikke bare kan lade det være op til den enkelte spejder at arbejde med sin egen tro, men vi skal hjælpe med aktiviteter, der udfordrer og udvikler.

"Hvis man ikke arbejder med tro og åndelighed, så er det ikke spejderarbejde" Det er lidt nemmere for os at arbejde med åndelighed på det ugentlige spejdermøde, fordi vi har en lang tradition for at holde andagter og refleksioner. Selvom man ikke har kristendommen med i sit spejderarbejde, så kan man sagtens bruge andagtens form, når man arbejder med åndelighed. Man kan reflektere over de enkelte punkter i spejderloven, synge sammen eller fortælle en opbyggelig historie, f.eks. Høvding Seattles tale eller Den lille prins.

Kim H. Pierri DDS’er i 37 år.

Minileder i Gadstrup Gruppe og asatro.

Jeg er asatro og for mig er det ikke ånden, der er vigtig, men handlingen. Både asatroen og spejderarbejdet lægger vægt på fællesskabet og på de handlinger, vi udfører.

I min forståelse af asatroen er det vigtigste fællesskabet.

Fællesskabet breder sig ud i omkransede cirkler, hvor den inderste cirkel er familien, så den nærmeste vennekreds (her hører min blotgruppe med – det svarer til en lille menighed), og så lokalsamfundet, hvor spejdergruppen hører med. Disse ringe af fællesskab er vigtige for min forståelse af asatroen, også selvom de, der er med i fællesskabet, ikke deler min religion.

Den tolerante holdning over for andre religioner og politiske holdninger i spejder er i god tråd med det at være polyteist.

Hvis man har mange guder, ser det ud til, at man lettere kan acceptere, at andre mennesker har andre guder end én selv.

”Asatroen er ikke missionerende, og det er meget vigtigt for mig” Det er i min optik vigtigt, at vi føler os som en del af fællesskaber, om de så er religiøse eller spejdergrupper. Derfor er religion og fællesskab en vigtig del af det at være menneske.

En vigtig del af asatroen er at værdsætte sine forfædre, og at deres handlinger påvirker den situation, vi står i nu. I spejderbevægelsen værdsætter vi også de generationer af spejdere, der var før os. Bare kig på vores spejderhytter med gamle patruljestandere og billeder fra gamle dage.

Naturen er også vigtig for både spejdere og asatro. Naturen er der, hvor jeg bedst kan høre mine guder, og det er også der, spejdere er bedst.

Jeg har helt sikkert åndelighed og religion med mig, når vi planlægger spejderarrangementer og møder. Jeg sørger for, at der er møder, som handler om naturen, om det store internationale spejderfællesskab og om fællesskabet med spejdere, der gik før os. I år har jeg lavet et forløb baseret på Baden Powells ”Ulvebogen”, for at give minispejderne en fornemmelse af den lange tradition.

Der er sikkert ingen af mine spejdere, der lægger mærke til, at disse elementer har et åndeligt element, og det er bestemt ikke noget forsøg på at få nogle af dem til at følge min religion.

Asatroen er ikke missionerende, og det er meget vigtigt for mig.

Katrine Stampe Blichert Var DDS’er i 10 år, indtil hun flyttede til Tyskland.

Er agnostiker, men har de sidste 5 år været medlem af DPSG (Deutsche Pfadfinder Sankt Georg) – et katolsk spejderkorps i Tyskland.

Jeg er agnostiker, og det betyder egentlig bare, at jeg som sådan ikke er troende. Jeg har ikke noget personligt forhold til hverken Gud eller kirken, men jeg afviser heller ikke, at der kunne være et eller andet.

Da vi jo er katolske spejdere, har vi en del mere med kirken at gøre, end jeg havde, da jeg var hos DDS. Vi tilhører en kirke og benytter deres lokaler. Til alle vores weekendarrangementer er der gudstjeneste med vores tildelte præst – der også sidder i divisionsbestyrelsen. Nogle er mere interesserede i det åndelige end andre, og personligt er det ikke det vigtigste i mit spejderarbejde.

Jeg har lært ikke bare at respektere mine medspejderes åndelige indspark, jeg kan også drage noget fra det selv, om det at være et godt menneske og tage sig tid til at tænke over, hvordan man kan blive den bedst mulige udgave af sig selv.

”Jeg kan også drage noget fra det selv, om det at være et godt menneske” For mig er åndelighed selvfordybelse ved hjælp af et fælleskab – i dette tilfælde den katolske tro. Det er en måde at reflektere og sætte pris på det, man har, og det, man selv kan gøre for at være et godt menneske.

Det giver mening for mig at kunne tilbyde mine spejdere at fordybe sig og reflektere over sig selv i deres spejderhandlinger. Én gang pr. gren aflægger børnene deres spejderløfter, og der skal de selv udtænke, hvad deres mål er til selvforbedring. Det kan være ret intensivt for både dem og os.

Vores spejderlov (i DPSG, red.) er bygget på Biblens værdier, og på den måde er det jo altid til stede. Vi taler om spejderloven én gang om året og refererer til den resten af året, men det er ikke noget, vi direkte bruger. Jeg sætter mere pris på good old spejder-skills som bål og telt.

JUNI 2017 • WIDE 31

Fiksfakseriet: Køl ned med din egen ’zeer pot’

En zeer pot er en helt basic måde at nedkøle mad- og drikkevarer gennem fordampning af vand.

Teknikken har været brugt lige siden de gamle egyptere, og bruges stadig i dag rundt omkring i verden. Gå sommeren i møde med denne ældgamle kølemetode!

Tekst PETER MAUL Foto GETTY OG INSTRUCTABLES.COM

Materialer: • To lerpotter – den ene lidt større end den anden. Den yderste lerpotte må ikke være glaseret eller lignende – så kan vandet ikke trænge ud og fordampe.

• Sand (helst så fint som muligt) • Kraftig gaffatape til at dække evt. afløbshul i potterne • Viskestykke eller lignende • Vand • Noget, du vil køle ned

32 WIDE • JUNI 2017

Evt. ekstra materialer: • Tragt til at hælde sandet ned mellem de to potter • Rem, strips el. lign. til at sikre den inderste potte mod at flyde op • Hønsenet el. lign. til at sætte zeer pot’en på (og skabe ekstra fordampning)

HVORDAN VIRKER DET? En zeer pot fungerer ved, at vand skaber en nedkølende effekt, når det evaporerer (fordamper). Det er samme effekt, du mærker, når du fx gør en finger våd for at finde vindretningen. Der, hvor vinden kommer fra, sker der en hurtigere evaporation og dermed nedkøling. Med en zeer pot sker fordampningen ved, at vandet fordamper gennem den yderste potte og dermed skaber nedkøling af den inderste potte – og dens indhold.

Sådan gør du:

TIPS: FÅ DET MESTE UD AF DIN ZEER POT • Vandet fordamper hurtigere, jo mere (tør) luft der kommer i kontakt med zeer pot’en. Zeer pot’en er derfor bedst placeret et sted, hvor der blæser en konstant brise.

• For at skabe endnu mere rum for fordampning, kan man fx sætte zeer pot’en op på en fod af hønsenet eller lignende, som også tillader fordampning fra bunden af zeer pot’en.

• Det er primært fordampning fra vind, der skaber den nedkølende effekt.

Selvom det bidrager til fordamp- ningen at sætte zeer pot’en i sollys, så modvirker den ekstra varme fra solen nedkølingen.

• Zeer pot’en virker bedst, når luft fugtigheden er forholdsvis lav, og luften derfor nemmere kan ’optage’ vandet fra den yderste potte. Er du uheldig, at dagen ikke bare er varm, men også lummer, så skal du måske vente med at bruge zeer pot’en til en anden dag.

1 Start med at tætne evt. drænhul i bunden af potterne. En kraftig gaffatape fungerer fint. Læg sand i bunden, så toppen af den inderste (og mindste) potte kommer op i niveau med den yderste potte.

2 Sæt den inderste potte i, og fyld ’mellemrummet’ mellem den inderste og yderste potte op med sand. En tragt kan være en hjælp her, men det fungerer også fint i hånden.

3 Fyld mellemrummet med vand. Det kan være, du både løbende skal fylde lidt sand og mere vand på, indtil sandet har sat sig. Hvis den inderste potte løfter sig (flyder op), kan du evt. fiksere den med en spænderem, strips eller lignende.

ZEER POT: BETAVERSION Har du ikke lige plads til to lerkrukker i rygsækken, er der selvfølgelig råd for det. Tag et håndklæde, en avis eller lignende materiale, der kan suge en del vand, og læg det som omslag om den flaske, dåse eller lignende, du vil nedkøle.

Denne metode baserer sig på samme måde på fordampningsteknikken.

4 Læg det, du vil have kølet, i den inderste potte, og dæk toppen til med et vådt viskestykke. Voila! Så har du din egen naturlige køler. Som vandet fordamper, kan du hælde mere på.

Husk også at holde viskestykket fugtigt. Vil du skabe mere fordampning, kan du fx spænde noget hønsenet eller lignende ud, som zeer pot’en kan stå på – så er der også fri luft til at der kan ske fordampning under neden.

JUNI 2017 • WIDE 33

Passion for den hollandske ovn Er du træt af syv gange pasta med kødsovs, når du er på tur? Wide har kigget nærmere på, hvordan valget af gryder til bålmad kan give dig helt nye muligheder for at lave lækker og smagfuld mad – også til mange munde. Vi tog en snak med den tyske friluftskok og kogebogsforfatter Carsten Bothe om, hvad en Dutch Oven kan, og hvordan du kan komme godt i gang.

Tekst PETER TRANEVIG Foto GETTY IMAGES OG CARSTEN BOTHE

Dutch Oven - bålets ovn I mange årtier har det klassiske patruljegrydesæt af aluminium været den foretrukne gryde til mad over bål. Let, simpel og prisbillig. Gennem de seneste år er større emaljerede gryder, der hænges op i bålstativer, vundet frem, når der skal laves mad til mange i fx en spejdergruppe. Men nu er der en ny tendens på vej, der kan give dig helt nye muligheder for at lave lækker og varieret mad, når vægt ikke er en begrænsning.

Eller ny er gryden slet ikke – der er nemlig tale om en genopdagelse af et gammelt kendt grydeprincip, der har tråde helt tilbage til 1700-tallets Holland. Her startede produktionen af det, vi i dag kender som en Dutch Oven.

En Dutch Oven er en støbejernsgryde, der er fremstillet med små ben, så kul kan lægges under gryden, og har et tætsluttende

34 WIDE • JUNI 2017

låg, hvor der også kan lægges kul på, så maden også kan få varme fra oven. Og netop den detalje gør, at en Dutch Oven kan fungere både som en ovn og en gryde, og åbner dermed op for helt nye muligheder for at bage og tilberede mad over mange timer over bålet med langt mindre risiko for, at din mad brænder på.

Hvad er dit bedste råd til folk, der skal bruge en Dutch Oven for første gang? ”Find dig en god grundlæggende opskrift, som du er fortrolig med i dit eget køkken, og lav det så på samme måde – blot i en Dutch Oven. På den måde gør du dig selv bekendt med temperaturstyring, og hvordan du arbejder med den.”

Hvad kendetegner gryder og pander i støbejern i forhold til "normale" bålgryder i aluminium? ”Det tunge støbejern kompenserer for den ujævne varme fra ilden og forhindrer hotspots på udvalgte punkter i gryden.

Endvidere dannes der en naturlig “slip-let” ved madlavning, så maden ikke brænder så let på. Aluminium overfører derimod straks varme til maden i gryden, så stegning i en aluminiumsgryde er vanskelig over bål, medmindre den har en Teflon-belægning.”

Hvad er dit bedste tip til at lave lækker mad til mange mennesker over bål? ”Det kan lyde banalt, men det vigtigste er at have madmod og kaste sig ud i det. Prøv at holde dig til opskrifterne til at starte med, da det kan være svært nok at lave mad til mange, hvis man kun er vant til at lave til få. Hvis du udelader ingredienser eller bytter rundt i rækkefølgen maden skal laves i, kan det lettere gå galt.

Så forsøg at holde det enkelt til en start. Det er ikke raketvidenskab, men madlavning. Så kan du altid bygge på og improvisere senere.”

TIPS TIL MERE SMAG: Når du laver mad, er der et par gode tips om smag, der kan løfte langt de fleste måltider: •

Smag på maden. Det kan lyde som et lidt for åbenlyst råd, men man kan hurtigt glemme det, når gryden kommer af bålet, og der er mange sultne spejdere, der skal have mad. Men det er ved at smage på retten undervejs, at du kan justere med salt, peber, surt eller sødt.

• Salt. Husk grundsaltning. Mange er vant til at lave mad til få, men det er helt andre saltmængder, der skal bruges i en gryderet til 14 personer. Derfor er det en god idé at huske at putte en vis mængde salt i retten på et tidligt tidspunkt og smage til senere. Du kan også bruge fx soja, kapers eller ansjoser til at salte din ret.

• Surt. Det kan være oplagt at tænke, at fx en gryderet ikke skal smage surt, men det er med til at give den karakter.

Oplagte sure elementer til madlavningen er: eddike, vin, tomat, citron, æble eller ribs.

• Sødt. Umiddelbart forbinder de fleste den søde smag med dessert, men ved at tilføje netop sødt til maden fremhæves en lang række andre smagsnuancer. Søde elementer kan, ud over sukker, være: ris, pasta, honning, korn og frugt.

• Bittert. Det bitre er en god kontrast til det søde. Her er fx røgvarer, persille og kål gode bud.

• Umami. En smag, der har været kendt i det asiatiske køkken.

Umami er med til at runde en ret af. Elementer, der har umami, er fx fiskesauce, tang, bacon og parmesan.

Når du regulerer varmen i en Dutch Oven, beskrives det ofte med antallet af trækulsbriketter. Hvordan kan du få den fornemmelse for varmen og regulere det i et normalt bål? ”Kul fra et bål er sværere at regulere og varer ikke så længe som trækulsbriketter, hvilket betyder at du skal lægge mindst 20 minutter til den kogetid, der står i opskriften. Vand koger ved 100 °C, uanset hvor mange kul der er under og over din gryde. Så hvis du er i tvivl om varmen, kan du starte med at putte en anelse vand i gryden og derefter lægge kul på til vandet bobler – så er der kul nok. Er der vind, kan du ofte bruge lidt mindre kul, da forbrændingen næres af vinden.

Faktisk behøver du kun at kunne beherske tre indstillinger med din Dutch Oven: En med en halv ring af kul ca. tre fingerbredde fra kanten både under og over gryden til simrevarme, en med en hel ring oppe og

nede til intens varme, og endelig en helt dækket ovn i bund og top for ekstrem varme til fx bruning.”

Er der en klassisk menu, du altid vender tilbage til? ”Schichtfleisch er en klassiker (tysk gryderet med kød og grøntsager, red.), og selvfølgelig chili con carne. Men også stege af forskellig art med fx stegt polenta eller persillekartofler er et hit. Hvis du vil udfordre din madlavning lidt mere, er stegt vagtel med dadler, couscous og harissa en dejlig ret. Til den søde tand er kanelboller eller bagte æbler altid et hit.”

Hvis du skulle vælge et Dutch Oven-setup til at lave mad til en gruppe på omkring 12 mennesker, hvordan ville det se ud? ”Der beregnes ca. én liter grydekapacitet på person, så en Petromax FT12 med 12

liter og en FT9 med 9 liter er en god start.

Dertil er en skovl til kul, tænger og et par gode varmehandsker absolut at anbefale, inden du går i gang.”

Hvad er en Dutch Oven ikke god til? ”En Dutch Oven har som nævnt en naturligt patineret sliplet, der går tabt, når du laver mad kun med vand i gryden. Så du bør som udgangspunkt ikke bruge den til fx spaghetti eller kartofler.”

Hvis du behersker tysk, så har Carsten Bothe skrevet to forskellige kogebøger om mad lavet med udgangspunkt i en Dutch Oven. De er begge en god indføring i varmestyring og giver en masse gode grundopskrifter. Ellers er nettet fyldt af gode råd og inspiration. På dds.dk/ mad har vi samlet opskrifter, inspiration og links.

TIPS OG TRICKS TIL MADLAVNING I DUTCH OVEN Gryderetter og supper Simremad er en nem og god måde at komme i gang med at bruge sin Dutch Oven. Det er bare at vælge gode råvarer, putte dem i gryden og tilsætte væske og lade dem bulre et par timer. Det er nemt, og der er lille risiko for, at der er noget, der brænder på. Og jo længere tid retten får, så længe der er væske i, jo bedre smager den. Da det meste af varmen til denne type retter sagtens kan komme fra neden, er det også nemt at lave dem på et normalt bål med fx en grydeholder eller trefod.

Kød og stege At lave stege og kød i en Dutch Oven minder på mange måder om at bruge en stegeso. Smagsstofferne, varmen og dampen bliver i gryden under tilberedningen, så længe du ikke åbner for gryden for ofte. Hvis du laver en hel steg, skal du som tommelfingerregel tilberede det 30 min. pr. halve kilo. Husk altid at lade dit kød hvile 10-15 minutter før udskæring.

Bagning Som nævnt tidligere er en Dutch Oven netop en ovn og ikke bare en lækker gryde. Så derfor er det helt oplagt at bruge den til bagning. Brød har en tendens til at blive bagt mere i bunden end i toppen, så derfor er det vigtigt, at du lægger flere gløder på toppen (ca. ¾) end i bunden for at opnå et godt resultat. Du kan også lægge lidt småsten (ikke flint) i

36 WIDE • DECEMBER 2016

bunden og bruge en bageform. På den måde tillader du luft at cirkulere under brødet og får dermed en mere jævn varme.

De søde sager som fx kanelboller eller kager indeholder meget sukker, så der er risiko for, at det brænder på. Derfor kan det godt svare sig at lægge lidt sølvfolie i bunden, så det er nemmere at gøre rent bagefter.

Hvis du har lyst til at lave pizza, er det absolut muligt at fremstille en lækker bagt pizza med sprød bund. Det kan være en god idé at huske at smøre bunden af gryden med lidt olie, inden pizzadejen lægges i. Derudover er det ideelt at starte med at lægge dejen i den varme gryde og derefter lægge topping på. Det kan være svært at lave hele pizzaen klar og så få den ned i gryden.

Pandestegning Låget på din Dutch Oven er en perfekt pande. Læg den med toppen ned i kul, eller sæt den på en trefod. Pandekager, bacon, pølser, spejlæg er alle sager, der fremtrylles med god hjælp fra den jævne varme fra smedejernet. Hvis du er i tvivl om varmen, kan du bruge samme trick som Carsten Bothe anbefaler til at tjekke, om din gryde er varm nok. Dryp lidt vand på, og se, hvordan det opfører sig. Bliver det liggende, er panden for kold, men hvis det syder væk med det samme, er den sandsynligvis for varm, medmindre du skal bruge den til at brune kød af eller lignende.

Gearnews AVANCERET, SIMPELT OG SYRET. WIDE GIVER DIG DE NYESTE LANDVINDINGER FRA GEARFRONTEN

Snittesæt til din næste ske Amerikanske Nemo har samlet dette basissæt til at snitte en ske af træ.

Det indeholder en hulkniv, en snittekniv, en foldesav, en knivsliber og en blyant, og har samlet det i en praktisk stofpose, der nemt kan rulles sammen.

Sættet kan selvfølgelig købes samlet, med du kan jo også lade dig inspirere til at samle og lave din egen udgave.

Info: nemoequipment.com

Tag komfuret med på tur Alle, der har lavet mad over bål, har prøvet, at gryden med kartofler er væltet, når bålet brænder sig ned. Med dette simple bålkomfur fra tyske Petromax får du både en stabil platform at lave mad på, og samtidig kan du udnytte dit brænde mere effektivt, da de tre lukkede sider sørger for at reflektere varmen op mod din gryde eller pande. Komfuret måler i udslået tilstand: 20 x 30 x 18 cm og vejer knap 3 kilo.

Så det er ikke et komfur, du slæber med på din letvægtstur, men til gengæld vil dit smil ikke kunne tørres af på lejrpladsen, hvor 3 kilo fra eller til ikke betyder det store.

Info: spejdersport.dk

Kogebog til friluftslivet Dette er ifølge bogens forfatter, amerikanske Linda Ly, en bog til spejdere, eventyrere, campister og enhver, der nyder at lave mad udendørs. Du finder tips og tricks til madlavningsteknikker, planlægning af måltider, pakning, opbygning af bål, grilning og brugen af en dutch oven. Du finder spændende retter som Mexican Street Corn Salad, Deep Dish Soppressata og Fennikel Pizza.

Alle opskrifter bruger et standard sæt køkkengrej og er markeret med ikoner for hurtigt at finde en passende opskrift til din madlavningsstil. ”The New Camp Cookbook” udgives 1. juli.

Info: gardenbetty.com

Tights til vandring Virkelig? Ja, producenten af de mest ikoniske vandrebukser til nordisk brug har designet en tight til vandrebrug. Og hvad er så meningen med det, kan man med rette spørge. Fjällräven siger, at de oplever flere og flere, der bruger deres løbetigths til at vandre i, men at de mangler styrken og de features, som en vandrebuks skal have. Derfor har de lavet Abisko Trekking Tights, der er en robust trekkingtight, som kan holde til, at man vandrer og klatrer og har forstærkninger på områder med høj slitage. Og så har de – i modsætning til mange sportstights – en stor kortlomme på højre ben og en mindre en med lynlås på venstre. Måske bliver dette normen på fjeldet om fem år, ligesom de lange løbebukser er en saga blot. Hvem ved…

Info: fjallraven.com

Tjek på tiden, pulsen og højden Det er efterhånden et par måneder siden, Garmin lancerede deres Fenix 5-serie, men det afholder os ikke fra at tage dem med her på siden. Denne serie har nemlig modtaget stor ros som nok det bedste allround outdoor-ur til dato og findes i tre forskellige størrelser alt efter omfanget af dit håndled og appetit på features. Fenix 5-serien har bl.a. håndledsbaseret pulsteknologi og en række programmer, der gør det muligt at forfine din træning og ture i naturen. Uret giver mulighed for præcis navigation og sporing med GPS/GLONASS samt ABC-sensorer (trykhøjdemåler, barometer og kompas).

Den største X-udgave giver i tillæg mulighed for at lægge topografiske kort ind på uret.

Info: garmin.dk

JUNI 2017 • WIDE 37

( guide ) Pak let Det er altid en god idé, at du kun pakker det, du lige skal bruge. Men især på de store lejre er det en særlig god idé at pakke, så du kan have alt, hvad du skal bruge, i en enkelt rygsæk. Der er mange mennesker, der kan være langt til lejrpladsen, og med stor sandsynlighed bliver der brug for et par frie hænder til en minispejders rygsæk. Og husk, at hvis du finder ud af, du har pakket lidt for let, er der gode muligheder for at låne eller købe det, du mangler, på lejren.

Ny leder på spejdernes lejr?

SÅDAN BLIVER DU KLAR

Er du lejrveteran, der aldrig har misset en stor lejr siden Blå Sommer i 1985? Så kan du godt stoppe læsningen nu. Er du derimod en af de mange nye ledere, der måske skal med på en stor spejderlejr for første gang, kan du fint læse videre. Her får du nemlig nogle praktiske tips, så du kan være på forkant med en magisk uge på Spejdernes Lejr.

Tekst ANDERS HOOGE Foto JAN VESTERGAARD, JESPER TOFT, NIELS CHRISTIAN BENDIXEN, LARS BLOMGREN ANDERSEN, JENS F RISS

Find noget fritid Selvom en spejderlejr selvfølgelig handler om at være af sted sammen som en gruppe, så er de store lejre noget helt specielt med en masse indtryk og oplevelser. Gå på opdagelse selv eller med et par medledere og bliv væltet bagover af alt, hvad der sker omkring dig.

38 WIDE • JUNI 2017

Husk din solhat og din drikkedunk Selvom dette råd lyder meget moragtigt, så er solhatten og drikkedunken helt uundværlig på Spejdernes Lejr. Lejrpladsen er kæmpestor, og der kan være langt mellem et træ til at finde skygge under eller en vandhane til at få slukket tørsten ved. Derudover er det naturligvis dumt at gå ned på rent undertøj, badetøj og håndklæde.

Brug dine medledere Der er – som altid – masser af viden at hente hos de garvede kræfter i spejdergruppen. Spørg dine medledere om alt det, du er i tvivl om, så du har styr på det hele, når turen går mod Sønderborg. Og så kan du bruge din energi på at nyde lejren.

Vær nysgerrig Hvornår har du sidst snakket med en spejder fra Mexico? Eller danset med en leder fra Oman?

Der kommer spejdere fra hele verden på Spejdernes Lejr, og der er mulighed for at udforske, hvordan spejderbevægelsen ser ud, og hvad det vil sige at være spejder i andre lande. Og måske man kan være heldig at smage noget helt fantastisk mad.

Vær klar over hvad din rolle er Der er altid en masse opgaver, der skal løses, når man er afsted, og på Spejdernes Lejr vil der helt sikkert være flere end på en normal lejr. Derfor bør du snakke med din gruppeleder eller medledere i grenen om, hvem der gør hvad, og hvilke opgaver du har ansvar for. Så kan du planlægge hjemmefra og medbringe prints af madplanen for ugen, hvis du f.eks. har fået ansvar for at fordele madlavningen imellem grenene.

Tag noget underholdning med Noget så simpelt som et spil kort kan redde en eftermiddag på lejren, hvis spejderne keder sig eller har brug for et afbræk. Så pak lidt underholdning, og scor nogle billige point hos spejderne og dine medledere.

Sørg for lommeorden Det er ikke kun spejderne, der skal have styr på indholdet i deres uniformslommer. Man får altid brug for en kuglepen, noget papir og et plaster, når man er på lejr, så sørg for at få fyldt lommer godt op med de mest nødvendige ting.

Sørg for, at du ingen planer har dagen efter du kommer hjem Udover at du ganske sikkert har behov for at sove 12-15 timer i streg, når du kommer hjem efter Spejdernes Lejr, så er der store chancer for, at du også har brug for, at der ikke er alt for mange mennesker omkring dig. Så sig til kæresten, samboen, ægtefællen, børnene eller hvem der plejer at være omkring dig, at de ikke skal forvente en masse aktiviteter og energi, når du lige er kommet hjem, for der har du en date med sofaen, Netflix, en stor pose chips og en ordentlig spand cola.

JUNI 2017 • WIDE 39

Mød den opdaterede Spejdermetode

DEN OPDATEREDE SPEJDERMETODE Spejdermetoden består af syv lige vigtige elementer, som i samspil gør spejderarbejdet særligt. Metoden beskriver, hvordan vi arbejder, når vi skaber aktiviteter og oplevelser, for at hver spejder bedst muligt udvikler sig i retning af Det Danske Spejderkorps’ formål.

• Spejderlov og -løfte Vi har et fælles værdisæt og gør vores bedste for at leve efter det.

• Patruljer Vi løser opgaver og udfordringer i små selvstændige fællesskaber.

• Learning by doing Vi eksperimenterer og handler for gennem oplevelser og refleksion at lære nyt.

• Samfundsengagement Vi forholder os til vores omverden og er i levende samspil med den.

Hvordan - laver vi godt spejderarbejde?

Aktiviteter og oplevelser er, hvad vi gør, Spejdermetoden er, hvordan vi gør det.

Og den er netop blevet opdateret.

Tekst: JETTE RASMUSSEN Foto: MORTEN HATTING VOLTELEN OG MORTEN BJERRUM LARSEN

Du sidder sikkert ofte med de andre ledere og planlægger, hvad I skal i den kommende tid. I finder aktiviteter og fastlægger ansvar, tid og materialer. Men en god plan er ikke nødvendigvis nok til at lave godt spejderarbejde.

Den samme aktivitet kan nemlig sagtens både blive godt og halvskidt spejderarbejde.

Hvordan arbejder vi med aktiviteterne?

Helt almindelige spejderaktiviteter som orientering og besnøringer kan skæres på mange måder. Og hvordan vi udformer aktiviteten, er afgørende for, om vi lykkes med at udfordre og udvikle spejderne.

Fx kan man gennemgå kortsignaturer og højdekurver som ’røv til bænk’-undervisning. Eller man kan introducere det på en tur i skoven, hvor hver patrulje afprøver principperne bag.

Forskellen er ikke aktiviteten, men hvordan vi arbejder med den.

Den måde, vi forsøger at lave aktiviteter på, er beskrevet i Spejdermetoden, som netop er blevet opdateret.

40 WIDE • JUNI 2017

• Medbestemmelse Vi har alle mulighed for indflydelse på og ansvar for aktiviteter og oplevelser.

• Friluftsliv Vi lever, leger og lærer i naturen, hvor vi er stille, vilde og nysgerrige.

• Personlig udvikling Vi udfordrer os selv og hinanden, så indsats fører til, at vi hver især udvikler os.

Syv elementer i samspil Spejdermetoden indeholder syv elementer, der alle er vigtige. Et element i sig selv gør det altså ikke. Så selvom friluftsliv er en vigtig del af metoden, kan man godt lave kedeligt spejderarbejde, selvom man er ude til hvert møde.

Undersøgelser viser, at gentagelse på gentagelse af de samme aktiviteter er en af de vigtigste årsager til, at børn og unge stopper som spejdere. Der skal være progression og mening i aktiviteterne.

Hvis man fx øver sig i teltopsætning og lejropbygning over flere møder, er det oplagt, at aktiviteten peger hen mod en kommende telttur, hvor spejderne kan bruge deres færdigheder.

Alle syv elementer skal i spil og samspil. Ikke nødvendigvis alle til hvert møde, men over en periode bør man komme rundt om alle elementer. Det kan lyde kompliceret, men det er det ikke, hvilket eksemplerne gerne skulle vise.

Sådan kan man arbejde med de syv elementer 1. Spejderlov og løfte Vi arbejder ud fra et fælles værdisæt, som er beskrevet i vores spejderlov. Grundlæggende handler det om, at vi gerne vil udvikle spejderne til at opføre sig ordentligt. Det kan lyde gammeldags, men forhåbentlig går det aldrig af mode at være en god kammerat.

En vigtig del af dette element er, at vi jævnligt sætter ord på de værdier, loven indeholder.

Og ikke mindst, at vi som ledere efterlever værdierne og selv er det gode eksempel.

2. Patruljer Vi bruger små grupper, patruljer, som udgangspunkt for mange aktiviteter. De små grupper skal skabe tryghed. Og samtidig giver patruljeinddelingen overblik over spejdernes forskellige kompetencer, og hvordan de sættes i spil i opgaveløsning.

Elementet hedder netop patruljer (i flertal), da spejderne sagtens kan indgå i flere patruljer. Fx i en fast patrulje hjemme i troppen og i en anden patrulje, som de tager på adventureløb med.

3. Learning by doing Undersøgelser viser, at mange børn og unge er trætte af lange skoledage og stillesiddende undervisning. De vil gerne dygtiggøre sig, men i fritiden vil de helst undgå tavle, papir og blyant. Derfor er learning by doing måske vigtigere end nogensinde. Vi lærer ved at gøre, eksperimentere og handle og derved få erfaringer. Ligesom det er vigtigt, at vi skaber rammer for at reflektere over den læring, der har været i aktiviteterne.

Der tales meget om curlingbørn, hvor forældrene gør alting for dem, så de ender med at blive tillært hjælpeløse. Hos os er det vigtigt, at spejderne selv afprøver og udfører.

Men ting ta’r tid. At lære ved at handle og eksperimentere kan virke som en langsom

arbejdsform. Til gengæld er den mere virkningsfuld og læringen mere langtidsholdbar.

4. Samfundsengagement Vi tror på det, vi laver til spejder, og på, at der kommer gode mennesker ud af det.

Derfor vil vi også gerne række ud over spejderhytten. For mange ledere kan det virke uoverskueligt og lugte af politik og store projekter. Men engagementet kan sagtens udleves i de små ting. Prøv at grave en plasticpose ned på spejdergrunden, og følg med i, hvor længe nedbrydningen tager.

Det kan også være at invitere en skolekammerat med i vores fællesskab, eller få modet til at bruge det, man har lært om at være en god kammerat, som middel mod mobning i skolen. Med alderen kan mere komplekse samfundsforhold inddrages. Det kan fx være, at klanen vil protestere mod nedlæggelsen af kommunens ungdomshus eller arrangere sommerferieaktiviteter for lokale børn med særlige behov.

5. Medbestemmelse Noget, der motiverer, er muligheden for medbestemmelse – uanset om man er 3 år, 23 eller ’rigtig’ voksen. For de yngste skal medbestemmelsen være meget konkret og nærværende – fx ’der er to aktiviteter nu, hvilke vil du starte med?’ Ældre spejdere kan være med til at bestemme indholdet for den næste måneds møder og have ansvaret for at gennemføre dele af møder og ture. Det ser ud til, at der – generelt set – er forskel på, hvad der er vigtigst for piger og drenge at have indflydelse på. Mens mange piger finder det vigtigst at kunne bestemme, hvem man er sammen med (altså relationerne), finder mange drenge det vigtigst at have indflydelse på, hvad man skal lave (altså aktiviteterne).

6. Friluftsliv I naturen er der plads til både store armbevægelser og tanker, og ophold i naturen understøtter mange dele af vores udvikling.

Det handler både om brug af krop og sanser, om nysgerrighed, sprogforråd og koncentrationsevne. Og så kan naturen udfordre os, når det fx stormer den dag, vi er på cykeltur, eller når vi går vild på et natløb. I en verden, hvor børn og unge er meget ”passet på”, er det vigtigt med rum, hvor man mærker sig selv, suset og grænserne. Det, vi laver, må gerne være spændende, men ikke farligt.

Vi skal bruge naturen nuanceret, derfor er dette metodeelement bl.a. beskrevet med ordene stille, vilde og nysgerrige. Nogle gange skal vi skabe rammer for stilheden, fx i gemmelege eller snigeøvelser, mens vi andre gange skal skabe rammer for det vilde, fx via en mudderglidebane.

7. Personlig udvikling Traditionelt har vi til spejder fokuseret meget på fællesskaber. At kunne indgå i dedikerede fællesskaber er en vigtig del af et godt liv.

I den opdaterede metode sætter det nye element ’personlig udvikling’ også fokus på, at hver enkelt spejder skal kunne mærke sin egen udvikling.

Det ser ud til, at mange spejdere har svært ved at se og sætte ord på, hvordan de udvikler sig til spejder. Da alle mennesker har et ønske om at blive bedre og dygtigere, er det en problemstilling, vi bør tage alvorligt. Vi skal derfor huske at have fokus også på den enkelte spejders udvikling.

Ikke via store forkromede og nedskrevne udviklingsplaner for spejderne, men ved opmærksomhed på og anerkendelse af den enkeltes fremskridt og ved at være nysgerrig på dem som mennesker og spørgsmål på deres trivsel og udvikling.

Brug jeres spejderintuition Når man ser alle elementerne på en gang, kan det virke som en stor opgave at sikre, at det daglige spejderarbejde foregår på den måde. Men, fortvivl ej: Mange af metodeelementerne ligger i spejderiets DNA og kommer helt naturligt i spil i vores arbejde. Vi bruger intuitivt naturen, og vi arbejder umiddelbart ved at gøre ting i praksis og gerne i små grupper. Men, vilkår og rammer for børn og unges liv flytter sig, og vi bør hele tiden se på, hvordan vi bedst arbejder tidssvarende. Derfor er det vigtigt, at vi i ledergruppen tager os tid til at reflektere over og tale om, hvordan vi anvender Spejdermetoden.

JUNI 2017 • WIDE 41

kalender JULI- SEPTEMBER Foto TIM RIEDIGER

JULI

SEPTEMBER

SPEJDERNES LEJR

TVÆRKORPSLIGT TROPSKURSUS OM SOCIALT IVÆRKSÆTTERI

22.-30. juli Danmarks største spejderlejr. Intet mindre.

Mere info: spejderneslejr.dk

AU G U ST

1.-3. september og 6.-8. oktober Oplevelseskursus, hvor tropsspejdere kan arbejde med socialt iværksætteri. Foregår bl.a. på Ungdomsøen.

Mere info: dds.dk/arrangementer

FAMILIESPEJDERDAG 2017 20. august Vær med til at udbrede familiespejd, og grib muligheden for at invitere børnefamilier og nye spejdere indenfor.

Mere info: dds.dk/arrangementer

MØLLEÅSEJLADSEN

SPEJDER 5-KAMP

NATHEJK 15.-17. september Danmarks største adventurespejderløb.

Vi ses i mørket!

Mere info: dds.dk/arrangementer

LEDERDØGN 2017 30. september-1. oktober For alle ledere: 24 timers fokus på læring, fællesskab og friluftsliv!

Mere info: dds.dk/arrangementer

9.-10. september Løb for 11-16-årige spejdere, hvor man virkelig bliver udfordret på sine spejderskills.

Mere info: dds.dk/arrangementer

26. august Byg en båd ud af presenning, snor og døde grene – og sejl så om kap!

Mere info: dds.dk/arrangementer

MERE INSPIRATION? Find flere kurser, lejre og løb på dds.dk/arrangementer

42 WIDE • JUNI 2017

( aktivitet )

Lav et 3D-kort Spejderne konkurrerer om at lave det flotteste terrænbord.

Alder Junior, trop

Materialer Computer, projektor, en træplade, 5 papkasser (store), farver, en dolk, saks, tændstikker, filt, naturting (til at pynte med), sand, lim, papir, stanniol, læder, tape, bog (regnbuelex), kort

Vejledning Aktiviteten går ud på, at patruljerne konkurrerer, om hvem der kan lave det flotteste terrænbord. Et terrænbord er en gengivelse

af et kortudsnit, hvor spejderne på et bord skal bygge landskabet ud fra det, de kan se på kortet. Der skal hentes jord, det skal formes rigtigt, der skal findes blade til skove, og måske skal der være en lille sø?

3D-kort kan laves på kort tid, men det er også noget, man kan bruge meget lang tid på. Det er en perfekt patruljeøvelse, og den giver rig lejlighed til, at spejderne kan kaste sig over de dele af opgaven, der passer til dem. Nogle kan koncentrere sig om det kreative i at lave et terrænbord, mens andre kan kaste sig over det, der handler om at regne højder og afstande ud.

• Man kan selvfølgelig også lave kortudsnit over en tur, man skal ud og gå senere, så hver patrulje laver et terrænbord over en del af ruten.

• Brug gerne en del tid på at diskutere kortets detaljer i forhold til det byggede terrænbord.

• En god måde at komme i gang på, er at forstørre et kort op med en computer og en projektor, som så tegnes over på et større papir eller en papplade.

Byg et alarmsystem Her kan spejderne bruge deres kreative side og lave et alarmsystem til fx hytten, shelteren eller lejrpladsen.

Alder Junior, trop

Materialer Sammensæt forskellige materialer alt efter hvilken slags fælder eller alarmsystem, man vil lave.

Fx sisal, taljer, trisser, pløkke, klokker, flasker (der kan klirre eller er fyldt med vand) etc.

Vejledning Lad spejderne få adgang til en masse forskel-

lige materialer, såsom sisal, taljer, trisser, pløkke osv. Nu skal spejderne udvikle en anordning til beskyttelse af deres sovested eller et andet sted. Der kan for eksempel laves snublesnor, som udløser klokker, eller måske kan en ghettoblaster eller alarmtone blive tændt, hvis man træder på en plade. Der er uanede mængder af ting, man kan lave, og spejderne synes, det er fedt, at de får frit løb for fantasien. En sjov aktivitet, fordi spejderne får lov at lave alle mulige skøre anordninger og "dødsmaskiner", og samtidig skal de bygge en masse.

JUNI 2017 • WIDE 43