WIDE
OLIVEN SPEJDE∏NE
JUNI — 2020
20
TEKST SISSEL A. GAMMELGA ARD, WIDE-REDAKTIONEN BILLEDER PRIVAT FRA OLIVEN SPEJDERNE
Hverken Essa Taha eller Mohammed Soueidan havde prøvet at sove i telt eller tænde et bål. De ville bare gerne skabe lokale forandringer for børn. Uden på forhånd at kende til spejderverden, har Oliven Spejderne på kort tid vokset sig til en stor gruppe i Gellerup i Aarhus. Wide har snakket med de to medstiftere om, hvorfor det lige blev spejder, de startede op, og hvordan man egentligt griber sådan en udfordring an.
LÆ∏E∏ OM SPEJDE∏ HEN AD VEJEN “J eg troede, at Essa sagde det for sjov,” fortæller Mohammed om første gang, han blev præsenteret for Essas idé om at starte en spejdergruppe. Ingen af de to kendte til at være spejder, men Essa havde en kammerat i Sverige, der havde fortalt ham om spejderbevægelsen. Mohammed og Essa er begge vokset op i Gellerup, og de ville gerne skabe en positiv forandring lokalt. Det vigtigste var at få børnene og de unge ud i naturen og væk fra mobilerne. Det kunne være spejder, som samtidigt var et alternativ til de konkurrenceprægede sportsgrene, fodbold og svømning, der dyrkes meget i Gellerup. Så de gik i gang. Og inden der var gået tre dage, havde 50 børn meldt sig ind i gruppen. “Det var lidt et chok. Vi tænkte ikke, det ville blive så stort - og vi vidste jo endnu ikke, hvordan man tændte et bål!” genkalder Essa sig. De to mænd blev overvældede af den store interesse for den nye spejdergruppe, og de besluttede sig for at sætte det hele på standby, indtil de var klar til at sætte projektet ordentligt i gang. “Det var en stor udfordring at starte noget op, der var så ukendt. Det havde været noget andet, hvis vi skulle starte en fodboldklub, for det kender jeg jo,”
Oliven Spejderne ligger ved Gellerupparken i Brabrand, Aarhus. Gruppen har knap 100 spejdere og 22 ledere.
Vi har talt med de to medstiftere, gruppelederen Mohammed Soueidan, der er pædagog, og Essa Taha, som er selvstændig. Spejdergruppen startede i januar 2019.
fortæller Mohammed, der har været fodboldtræner i 15 år. De næste måneder brugte de på at stable en forening på benene. Der var meget at tage stilling til med flere spejderkorps og mange farver tørklæder at vælge mellem. De kiggede ud i deres netværk, og fik både en kvinde, der tidligere havde været spejder, og en engageret fyr fra Børn- og ungebyrådet med på holdet. Sammen uddelte de ansvarsområder og fandt ud af, hvad de manglede at blive gode til. De skulle være en del af et spejderkorps, de skulle på kursus, og så skulle de lære at tænde et bål.
