Wide #11 2014

Wide

BØRN & UNGE GEAR INTERVIEW VIDEN FOTO LEDELSE KALENDER GEARGUIDE

UDSTYR TIL KOLDE EVENTYR

MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE DECEMBER 2014

TEMA

KOMFORTZONE ELLER KNÆKKET HALS – OM BALANCEN MELLEM TILLID OG UDFORDRING ACTION

KOM MED PÅ URBAN ADVENTURE PARKOUR ER GODT FOR SJÆLEN

SPEJDER SKAL GØRE INDTRYK

NY UDVIKLINGSPLAN FOR DET DANSKE SPEJDERKORPS

GONZO-JOURNALISTEN

René Fredensborg

Om at udfordre trygheden: “Vi tror, vi på forhånd ved, hvordan andre er.

Det bliver man bedre mennesker af at opleve, ikke altid er rigtigt.”

INDHOLD

20

Kolofon Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor. Udgivet af Det Danske Spejderkorps.

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50 Forsidefoto: Mads H. Danqauh Han har kastet med brosten, genbesat Christiania og drillet rockerne, men får svedige håndflader, når han går ind i banken.

Mød gonzo-journalisten René Fredensborg på side 32.

32

15

Redaktion Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. Redaktør) Frederik Lindhardt fl@dds.dk (assisterende redaktør) Marie Torp Christensen (redaktør) Sofie Mannering (redigerende journalist) Nanna Dahl (redigerende journalist) Anne Birgitte Jerichau Clausen (redigerende journalist) Henrik Chriatoffersen (redigerende journalist) Line Topsi Hedegård (redigerende journalist) Layout: Aller Client Publishing Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 12.950 Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret.

12

10

4 NOTER + NYHEDER Spejdernews, spejderwizzer og spejdergram

16 FOTO Om at finde trygheden i det utrygge

32 RENÉ FREDENSBORG Den autonome journalist finder tryghed i kaos

10 TAG WIDE'S ANALOGE OFFLINE-KURSUS Om selverkendelse og samarbejde

20 TEMA Tillid som ressource.

Tryghed som komfortzone, der skal udfordres.

36 MUGGEN PÅ René Fredensborg

12 VILD PARKOUR Med byen som legeplads og godt for sjælen

26 FIKSFAKSERIET Åbner det store juleværksted

39 AKTIVITETSDATABASEN

15 SPEJDER SKAL GØRE INDTRYK Wide stiller skarpt på den nye udviklingsplan

28 GEARGUIDE Bliv klædt på til vinter 31 GEARNEWS Nyheder fra gearfronten

38 KALENDER

Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk.

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorpssammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Redaktionen redaktionen@spejder.dk Det Danske Spejderkorps generelt: info@dds.dk www: spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

2 WIDE • DECEMBER 2014

Foto: JENS THYBO

( leder )

Det handler om tillid

I UGE 42 SENDTE JEG OTTE 12-ÅRIGE SPEJDERE ud i Dronninglund Storskov. De havde i taskerne blandt andet en pressening, en trangia og toiletpapir. I hånden havde de fået et kort, som viste dem, hvor de kunne finde deres aftensmad, deres patruljeopgave og et sovested. Det handler om, at jeg som vejleder på Plan 0 – eXplorado har tillid til, at de to spejdere, som tidligere på dagen har lært at bygge en biuak har hørt efter, det samme gælder de to, som arbejdede med Trangia og den ene, som var på hygiejnekursus. Tillid, det har jeg. For det er med tillid, at vi vokser og udvikler os, så vi næste gang kan tage endnu mere ansvar.

Vi har i redaktionen valgt at dedikere nummeret her til tilliden. På side 20 kan du læse om, hvordan det danske samfund er bygget op om tillid og blive klogere på, hvordan vi skaber de rum, hvor spejderne har bedst mulighed for at udvikle sig. Men det handler også om tillid til én selv, når folkene bag parkour-gruppen Street Movement udforsker byen og bruger den til at skabe sit eget eventyr, eller når gonzojournalisten René Fredensborg bruger sin selvtillid til at udfordre fællesskabets tryghed.

Morgenen efter kom otte spejdere tilbage, som havde sovet tørt, fået mad og fundet posterne. De havde undervejs haft tillid til hinanden og de skillz, som de hver især havde lært – og så havde de lært af hinanden, ligesom de havde lært hinanden at kende.

Vores ide om at være spejder, learning-by-doing og børn leder børn. Det hele bygger på tilliden. Til en selv, ens medledere og spejderne.

Jeg synes, at vi skal være stolte af at være en organisation, hvor vi også stoler på både den seks-årige mikrospejder og den hormontrætte 14-årige teenager. Derfor håber jeg, at du vil lade dig inspirere af nummeret her og lige trække en ekstra gang på smilebåndet næste gang, at du kommer i tanke om de handlinger, som bunder i tilliden.

På vegne af redaktionen, Marie

DECEMBER 2014 • WIDE 3

Foto: MORTEN BJERRUM

NOTER

NYHEDER

spejderwizzer

SPØ RGS MÅL 1

SPØ RGS MÅL 2 NATUR

Hvor højt er Nordens højeste træ, der står ved Slåensø i Jylland?

34 meter – 46 meter – 52 meter

SPØ RGS MÅL 3 GEOGRAFI

Oppland – Sogn og Fjordane – Rauland

SPØ RGS MÅL 4 NATURVIDENSKAB

Hvem er ophavsmanden til relativitetsteorien? tein Oppenheimer – Heisenberg – Eins

SPØ RGS MÅL 5 MUSIK

Hvad er titlen på Spejderhjælpens nye sang?

Vi stiller op – Rækker hånden ud – Som venner vi bygger

SVAR // 1: ca. 950 // 2: 52 meter // 3: Oppland // 4: Einstein // 5: Rækker hånden ud

4 WIDE • DECEMBER 2014

Foto: FREDERIK A. ROM

Hvor i Norge ligger Galdhøpiggen, der er Nordens højeste bjerg?

Det er der kommet en masse videoer, artikler og billeder ud af, som kan ses på dds.dk, spejder.dk, Facebook, instagram (#voresfortælling) og Youtube (BlaaSpejder).

Foto: MADS H. DANQUAH

KORPSET: Hvor mange deltagere og gæster troppede op til årets Korpsrådsmø de i Legoland?

Ca. 1100 – ca. 950 – ca. 800

DEN 15./16. NOVEMBER 2014 MØDTES NÆSTEN 1000 SPEJDERE (EN TREDJEDEL VAR UNDER 23 ÅR) TIL DET STORE KORPSRÅDSMØDE 2014.

For første gang blev det afholdt i Billund, hvor Hotel Legoland og Lalandia åbnede dørene op til en weekend, der stod i fortællingernes tegn. Årets møde havde overskriften Vores Fortælling, og både lørdag og søndag gik med snakke, fortællinger, diskussioner, debatter, erfaringsudvekslinger og afstemninger.

Omdrejningspunktet for det hele var den nye udviklingsplan frem mod 2020 Spejder skal gøre indtryk. Den blev vendt og drejet weekenden igennem, og om søndagen blev den sat til en vejledende afstemning, hvor næsten alle deltagere rakte deres røde stemmeseddel i vejret for at markere deres tilfredshed med og støtte til udviklingsplanen, der har fokus på Ledelsesudvikling, Børn leder børn og Friluftsliv. Det blev samtidigt vedtaget, at planen skal revideres om to år i 2016.

Det hele var pakket ind i en klassisk spejderramme med løb i patruljer – både indenfor på hotellet og udenfor i Legoland. Man skulle bl.a. samle sin egen lille forandringsagent (symboliseret ved en lille Lego-mand, som kunne sættes fast på deltagernes Lego-navneskilte), og derigennem lære noget om god forandringsledelse og om, hvordan man giver udviklingsplanen liv hjemme i grupperne.

Wide-, B&U- og fotovideoredaktionerne dækkede hele mødet tæt.

Foto: EMMA NÆSBY – LÆRER DEN GRØNNE SKOLE

GRUPPER ER AKTIVE I FOLKESKOLEN En undersøgelse fra starten af november viser, at adskillige spejdergrupper allerede er i gang med at lave aktiviteter med den lokale folkeskole.

Ud af 179 adspurgte grupper samarbejder 41 allerede med den lokale skole om alt fra aktiviteter til deling af faciliteter. Aktiviteterne har primært fokus på de yngste elever.

Yderlige 59 grupper overvejer at indgå i et samarbejde med den lokale skole. Udfordringerne

ved at indgå samarbejde opleves primært som et spørgsmål om ledermangel i dagtimerne, hvor skolerne efterspørger aktiviteter.

En arbejdsgruppe under Det Danske Spejderkorps har i august kørt et pilotprojekt med Den grønne friskole, der blandt andet er grundlagt af filminstruktør og tegner Anders Morgenthaler.

Se en video fra projektet og bliv inspireret ved at skanne QR-koden.

-koden Scan QR eo fra id v og se projektet

SPEJDER.DK ER FYLDT MED PLAN Over 1300 spejdere væltede sig i vilde oplevelser på årets PLan-kurser.

Samtidig turnerede spejder.dk-redaktionen rundt i landet for at dokumentere så mange af ugens hændelser som muligt.

Resultatet er uanede mængder PLan-videoer, der tager dig med på en turne rundt i landet. Fra spidsen af Jylland over Sydfyn til Hovedstaden.

Den primære målgruppe for spejder.dk er spejdere i alderen 11-14 år.

Målet er løbende at fortælle historien om, hvad spejderlivet tilbyder af oplevelser lokalt, nationalt og internationalt.

Har du en spejderoplevelse, som skal på spejder.dk? Smid en mail til skrivtil@spejder.dk. Gode spejderhistorier giver stolte spejdere over hele landet.

DECEMBER 2014 • WIDE 5

NOTER

NYHEDER

SPEJDERGRAM Wide bringer et udvalg af de bedste spejderbilleder på Instagram.

Fra PLan til spejder-interview med Nik & Jay. Instagram rummer masser af guldkorn på #spejder.

Smid #spejderwide på dit næste instagram-guldkorn, så kan det være, at dit billede er blandt de udvalgte i næste nummer af Wide.

@MDANQUAH #spejder uden mudder er som... Well det er bare ikke det samme - at tage billeder af

@DETDANSKESPEJDERKORPS Vildt sæbekassebil ræs på PLan eXplorado! #spejder #deathvalleyrallyrace #PLaneXplorado #plan14 #fuldfartfrem #vierdaligeglademedatdetregner #vådespejdere #gladespejdere Billede af PLan eXplorado

@kaempe91 Poserne er indtaget :-p bålet er næsten gået ud, og vi er klar til en nat i det fri#klanliv #klanchili #spejder #dds #ingenerbedreendchili #spejderwide #shelty

@TRANETROELS #forlev #e14 #spejderwide #pokemøn #jigglypuff #mikkelmikkelmikkel

@NIKANDJAY Outta here #2 - shot by @mortenjerichau

6 WIDE • DECEMBER 2014

Nyt Move og Move Mobile Som du sikkert allerede har opdaget, var Wide ikke det eneste, der kom med posten denne gang. Der ligger en helt ny – og særlig – udgave af Move klar.

Med den nye udgave bliver der samtidig præsenteret en helt ny kursusstruktur, der skal gøre det endnu enklere og hurtigere for dig som kursist at finde det helt rette kursus.

Fremover vil alle kurser blive placeret i en af de tre overordnede grupper: Lederkurser, Fokuskurser og Ungdomskurser.

Under grupperne vil der være forskellige underkategorier, der skal gøre navigationen mellem

kurserne endnu bedre.

Tjek Move ud, bliv meget klogere på strukturen og få styr på alle de stærke kurser, der bliver udbudt det næste halve års tid.

Tjek også lige Move Mobile Sitet, der tidligere primært har været tiltænkt smartphonen flytter ind på dds.dk/uddannelse i en ny forbedret udgave, der erstatter den nuværende visning på dds.dk/uddannelse. Dermed vil du fremover have ét samlet overblik på nettet, der supplerer det trykte Move-magasin.

Tjek move.dds.dk og dds.dk/uddannelse

PARTNERSKAB MED UNICEF Foto: MADS H. DANQUAH

Det Danske Spejderkorps har indgået et strategisk partnerskab med UNICEF. Organisationerne vil samarbejde om at gøre en indsats for, at børn og unge trives og får en god og tryg opvækst gennem øget viden og bevidsthed om børns rettigheder Projektet vil blandt andet udmønte sig i materiale til spejdergrupperne, som kan benyttes til at sætte ord på børns trivsel.

Derudover vil Det Danske Spejderkorps og UNICEF arbejde målrettet frem mod at skabe spændende aktiviteter for deltagerne på Spejdernes Lejr 2017.

FN’s konvention om barnets rettigheder fyldte 25 år den 20.

November. I den forbindelse udgav DDS Relationer et hæfte med aktiviteter, som også kan findes på dds.dk/aktiviteter.

DECEMBER 2014 • WIDE 7

8 WIDE • DECEMBER 2014

( snap ) 55° 50' 26.8" N, 12° 25' 46.6" E Solen er på vej ned, bivuaken er slået op, og bålet knitrer lystigt, mens duften af mad breder sig. I sidder tæt i bivuakken og lader dagens oplevelser rumstere, mens kulden og mørket sænker sig. Det er nu, at den varme sovepose, den trygge følelse af fællesskab og trætheden tager over.

Foto: MADS GODVIN JENSEN

DECEMBER 2014 • WIDE 9

• At lave fejl • At svigte andre og sig selv

Ønsker for alt i verden at undgå

• Følelsen af at foretage sig noget dybt meningsfuldt • At stille spørgsmål til alle regler, og kun følge de regler, der giver mening.

• Meningsløse regler • Dilemmaer, hvor argumenterne for og imod er lige gode, eller hvor al relevant information ikke forelægger

Ønsker at undgå:

Motiveres ved

• Følelsen af at have nået et mål • At opfylde andres og egne krav • At overholde både regler opsat af andre samt regler opsat for sin egen personlige tilværelse

Starter morgenen med at spørge: “Hvad skal der gøres i dag?.. Og hvorfor?”

DEN EVIGE SPØRGSMÅLSSTILLER

• Kontrol, mønstre og vaner: Rebellen har en iboende træng til at gå imod alle mønstre – både andres og egne.

Ønsker at undgå

• Frihed til at følge sit begær i nuet • At skabe sine egne regler (og bryde dem igen)

Motiveres ved

Starter dagen med at spørge sig selv: “Hvad har jeg lyst til at lave i dag?”

REBELEN

HVEM AF DISSE PERSONLIGHEDSTYPER MINDER DU MEST OM?

tungeste opgaver og en kalender, hvor ’løbetur’, ’læse’ og ’tid til mig selv’ igen er streget ud? Wide giver dig her et lynkursus i at forstå dine egne og andres behov og vaner, så samarbejdet i fx gruppen kan styrkes.

Motiveres ved

Starter morgenen med at spørge sig selv: “Hvad står der på min to-do-liste i dag?”

OPRETHOLDEREN

1

TRIN

Er du ham, der vågner om morgenen og tænker ”hvad vil jeg lave i dag” for herefter at foretage dig præcis dét? Eller hende, der står i hytten 20 minutter før aftalt tid eller hende, der efter en udvalgsmøde ender med de

• Situationer eller forpligtelser, hvor han/hun udelukkende står til ansvar for sig selv.

• At brænde ud (hvad der dog nemt kan hænde, når man aldrig prioriterer at prioritere sig selv)

Ønsker at undgå

• At vide at andre regner med ham/hende • Deadlines, partnere, lærere etc., der forventer et resultat • At være rollemodeller for andre

Motiveres ved

Starter dagen med at finde ud af: “Hvad forventes der af mig i dag?”

DEN PLIGTOPFYLDENDE

I SELVERKENDELSE OG SAMARBEJDE

RSUS U -K E N I L F F O E G WIDES ANALO

r Gretchen E DAHL (Frit fortolket efte habits”) Tekst: NANNA AMALI lly adobt new esfu succ to s way 4 Rubins TED-talk: “The JUUL Illustration: RASMUS

bedre resultater gennem samarbejde.

• Sit ekstreme behov for at foretage sig noget meningsfuldt og sit derfor store krav om at befinde sig i ’det perfekte fit’, da dette ikke altid eksisterer.

• Den ekstreme spørgelyst vil ofte både være udmattende for både spørgssmålsstilleren og alle i dens nærvær. Kan derfor til tider spørge sig selv, om det er tid til at stille kritiske spørgsmål, eller om det er tid til at komme i gang?

• At høj pligtfølelse både kan være en velsignelse og en hæmsko: Kan det virkelig passe at jorden går under, hvis det her kommer til at forløbe anderledes?

Personlighedstype:

Dato:

Du har nu gennemført Wide’s analoge offline kursus i selverkendelse og samarbejde. Klip kursusbeviset ud og tag det med dig overalt

4

TRIN

og skabe nye regler og rammer. Når rebellen er motiveret for en opgave vil han/hun også være dybt engageret heri. Desværre er rebellen svær at motivere som udefrakommende, da han/hun skaber motivationen ud fra eget begær og ligefrem demotiveres af udefrakommende motiver. Et trick til at vinde rebellens engagement er derfor at stille opgaven op som en udfordring, rebellen tilvælger. Ex: “Jeg tror ikke på, at du kan lave et natløb, der er bedre end det sidste år”, hvortil du kan forvente et svar ala: “Jeg skal F****** vise dig!”

Rebellen er oftest meget dygtig til at tænke ud af boksen

TILLYKKE

en kritisk sans, der er sund for organisationer og grupper. Du kan være sikker på, at de regler, som spørgsålsstilleren følger, giver mening. Desværre kan du ikke altid være sikker på, at spørgsmålsstilleren fortæller, når han/ hun vælger ikke at følge et bestemt regelsæt, hvad der kan skabe forvirring og interne konflikter. Spørgsmålsstilleren paralyseres nemt ved situationer, hvor der ikke er et rigtigt og et forkert valg, hvorfor du spiller spørgsmålsstilleren god ved.

• At bringe al relevant information på banen så denne kan træffe sin beslutning herudfra • Kun at opstille få men klare og meningsfulde regler

Spørgsmålsstilleren vil ofte være meget intellektuelt engageret pga. sine tusinde “hvorfor’er” og have

I SELVERKENDELSE OG SAMARBEJDE

OFFLINE-KURSUS WIDES ANALOGE

sig til reglerne. Skal du skabe det bedste rum for en opretholder skal du derfor være opmærksom på, hvordan du selv forholder dig til regler, aftaler og deadlines. Kommuniker, når forholdene ændrer sig, da muligheden for at bryde en regel til tider kan gøre opretholderen decideret paranoid og regid at arbejde sammen med.

Omvendt kan du forvente at arbejde sammen med et meget selvkørende menneske, der overholder alle aftaler og er yderst pålidelig – hvad denne også vil forvente af dig.

Opretholderen sætter en ære i at overholde aftaler og i at holde

Navn:

3

TRIN

Rebellen kan være svær at arbejde sammen med da han/hun vil reagere på faste opgaver og forespørgsler med modstand og dyb trang til at gå imod ethvert system. Et spørgsmål rebellen derfor kan stille sig selv er, hvordan han/hun kan gøre opgaven til sin og skabe sit eget univers inden for den opgave, der er blevet stillet?

Skal være opmærksom på

Om han/hun har påtaget sig flere opgaver, end det egentligt er muligt at klare. Når man har en stor pligtfølelse over for ydre rammer og over for andre, kan det være nemt at glemme sig selv og sine egne behov – og fx at prioritere løbeturen over planlægningen af det perfekte natløb. Et spørgsmål den pligtopfyldende kan stille sig selv er, hvad han/ hun selv har brug for, for at være tilfreds og kunne overskue både den igangværende og de næste opgaver.

Skal være opmærksom på

Du kan også se mere om Gretchen Rubin “the 4 ways to succesfully Adobt new habits” på:

opsat af andre. Den pligtopfyldende vil altid bestræbe at overholde aftaler og arbejder hårdt for at tilfredsstille sine omgivelser. Du kan som medleder til den pligtopfyldende være opmærksom på, om han/hun påtager sig for mange opgaver og hjælpe denne med at sige fra, hvis han/hun ikke selv synes at gøre det.

Den pligtopfyldende har svært ved at pålægge sig ’indre regler’ men vil altid overholde ydre regler

TÆNK PÅ EN PERSON, SOM DU ALTID GÅR FEJL AF. IDENTIFICER DENNES PERSONTYPE. HVORDAN OPNÅR DU ET BEDRE SAMARBEJDE MED HAM/HENDE?

Skal være opmærksom på

• Sin hang til at mangle sympati for folk, der ikke følger deres spor: Kan det virkeligt passe at din måde at gøre tingene på er den eneste rigtige?

HERUNDER KAN DU LÆSE, HVAD DU SELV KAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ I DIT SAMARBEJDE MED ANDRE.

Skal være opmærksom på

2

TRIN

NB. Der er ikke en personlighedstype, der er bedre end andre. Alle typerne har deres fordele og ulemper, men ved at kende og kunne udnytte hinandens fulde potentiale kan vi opnå

DE VILDE HOP DANNER DIG Akrobatiske spring, sindssyge bevægelser og skøre påfund er, hvad de fleste tænker på, når de hører ordet parkour. Men parkour er mere end det. Parkour er godt for sjælen, mener Mikkel Rugaard, der er en del af Street Movement, som står bag udbredelsen af parkour i Danmark.

Tekst: HELENE KRISTINE HOLST Foto: MADS H. DANQUAH

( eventyr )

D

et er en helt almindelig dag. Du er ude for at købe en liter mælk og går i dine egne tanker. Du lægger ikke mærke til bænken, du går forbi. Eller lygtepælen eller postkassen. Og hvis du endelig gør, ser du kun den funktion, de er skabt til. Men bag dig går en dreng og en pige, der ser byen på en helt anden måde.

De ser akrobatiske muligheder i tagrenden, parkbordet og de to hustage, der hælder mod hinanden. De ser et eventyr og en udfordring for deres kreative udfoldelse. De dyrker parkour, og byen er deres legeplads.

Parkour er ved at gribe fat i Danmark. Højskoler, efterskoler og foreninger har taget sporten til sig, og konstruerede parkouranlæg skyder op rundt omkring i kongeriget. I København har tre unge fyre startet en virksomhed, Street Movement, med det formål at udbrede parkour og alle de positive elementer, de selv har fundet i bevægelsesformen.

En af de tre unge bag virksomheden er Mikkel Rugaard, der har dyrket parkour i ca. 6 år.

“Parkour kræver styrke, koor-

dination, balance og smidighed, men det handler også om at tage udgangspunkt i sig selv og nyde legen”, siger han.

“De fleste forbinder parkour med høje hop og fart. Måske tænker de endda, at det mest er for unge drenge, der har lidt for meget energi og tid. Men der er også dannende aspekter ved parkour, og det styrker fælleskabet,” siger Mikkel Rugaard.

Den personlige sport Til de læsere, der ikke selv er stjerneakrobater i bybilledet og heller ikke har set et ungt menneske svinge sig i lygtepæle og

” En stor del af parkour handler om at føle frygt og hvordan man arbejder med den følelse” trappegelændere, kan vi jo lige starte, hvor det hele begyndte.

Begrebet parkour opstod i Paris’ gader for ca. 30 år siden.

Nogle unge mennesker, der kedede sig i byen, begyndte at se

muligheder, hvor de fleste andre blot så betonvægge og fortovskanter. Sammen begyndte de at udfordre det rum og byens muligheder, de havde omkring sig. Det kunne være at løbe frem mod en væg, hoppe op ad den, dreje deres smidige kroppe rundt i luften, lande på fortovet og fortsætte videre mod næste udfordring, der kunne være en lygtepæl, et træ eller hvad der nu var i nærheden, som de kunne finde udfordringer i.

“Parkour er et begreb, der dækker over meget. Men i virkeligheden er det, hvad udøveren gør det til,” siger Mikkel Rugaard og forklarer, at parkour handler om at tage udgangspunkt i sig selv. Hvis man ser et vildt trick,

skal målet ikke nødvendigvis være at kunne hoppe på præcis den måde, for det tager tid at lære. I stedet skal man fokusere på at gøre det, man holder af.

“Parkour skal gøres til det, man selv synes, det skal være.

Sporten har lighed andre sportsgrene, som f.eks. breakdance, kampsport og springgymnastik, idet vi hver især finder vores inspiration forskellige steder. Men i parkour er der ingen regler, og der er intet mål. Det handler om at have det sjovt. Om at lege.

Du skal gøre parkour personligt, og finde dit eget udtryk,” siger Mikkel Rugaard. Han forklarer, at det ofte er de dygtigste udøvere, man lægger mærke til, fordi de er i stand til at lave nogle meget spektakulære bevægelser.

Men man må ikke lade skindet bedrage: “Der er et større potentiale i parkour end ved så mange andre sportsgrene inden for samme genre. Det vigtige er det, der ligger bagved bevægelserne og den måde, vi arbejder sammen på og behandler hinanden og vores omgivelser på,” siger Mikkel Rugaard.

Parkour er dannende Unge, der løber gennem byen, hopper over bænke, snurrer rundt om hjørner og kaster sig op ad mure. Det er måske ikke noget, man umiddelbart ville tro, skabte dannede mennesker.

Men dét er netop, hvad unge bliver, når de dyrker parkour, mener Mikkel Rugaard.

“En stor del af parkour handler om at føle frygt, og hvordan man arbejder med den følelse,” siger han og påpeger, at man i parkour ikke arbejder med

begrebet “fare” men derimod “risiko”.

“Parkour er ikke decideret farligt. Men der er visse risici ved nogle af de tricks, vi laver, og den risiko kan skabe frygt.

Derfor er det utroligt vigtigt at kunne sige fra. Det styrker dig som menneske at kende din grænse,” siger Mikkel Rugaard.

I parkour er man meget bevidst om at bruge risiko som et element. Man skal kende sig selv og sine grænser. Et godt kendskab til sig selv lærer en, hvornår man skal holde igen, og hvornår man er parat til at udfordre sig selv og flytte sin grænse.

Men grænsen er ikke let at finde: “Det kan godt være svært, for der er nogle ydre faktorer, der spiller ind. Vi vil alle gerne være den bedste til det, vi brænder for. Derfor er mange sportsgrene meget konkurrenceprægede. Vi tiljubler de dygtige, og så opstår der automatisk et præstationspres. Sådan er det ikke i parkour.

Vi arbejder sammen og tænker over, hvordan vi behandler hinanden,” siger han.

“Hvis en gruppe træner tricks, vil der altid være én, som har lettere ved netop det trick og være færdig før de andre. Er det tilfældet, stiller man sig ikke blot og kigger på, men går i stedet aktivt i gang med at hjælpe de andre videre,” siger Mikkel Rugaard og påpeger, at netop derfor er det vigtigt, at det ikke er en konkurrence.

“Vi starter sammen og slutter sammen, det er mantraet. Det kan godt være, at vi ikke starter samme sted eller ender ud med samme resultat, men i processen er vi sammen,” siger han. Park-

ourdyrkere deler tips og tricks med hinanden og selve sjælen er samarbejde. Den sjæl vil forsvinde, hvis der var for meget fokus på konkurrence, mener Mikkel Rugaard.

“Det er jo i virkeligheden også det, konkurrence betyder, altså at søge viden sammen.” siger Mikkel Rugaard. Han mener, at fraværet af konkurrence gør, at parkour bliver mere og mere udbredt. Det handler om at lege og om at have det sjovt, og det er der færre og færre sportsgrene,

" Det styrker dig som menneske at kende din grænse” som i dag lægger vægt på.

“I mange sportsgrene handler det om målet og ikke processen i sig selv. Ved parkour er det omvendt,” siger Mikkel Rugaard.

Ingen retningslinjer Et elegant hop, kroppens lette drejning rundt om det vandrette metalrør og med ét er manden landet igen. Det hele sker på et splitsekund og ser så let ud.

Efter ham kommer hans elever.

De kravler lidt mindre elegant op på det første metalrør. Sidder lidt, er nødt til at glide ned igen, griner og prøver igen. Mikkel Rugaards partner in business, Martin Kallesøe er ved at undervise et hold udenlandske elever.

De har ikke prøvet parkour før, og ligeså nemt Martin Kallesøe får det til at se ud, ligeså svært har de ved det.

Street Movement forsøger at udbrede parkour, både ved at arbejde sammen med skoler om sporten, men også via deres undervisning på virksomhedens indendørs parkourbaner. Her arbejder Martin Kallesøe, Mikkel Rugaard og deres tredje ven Mikkel Thisen på fuldtid.

“Det lyder måske lidt selvmodsigende, at vi bruger indendørs baner til undervisningen i stedet for at bruge byen,” siger Mikkel Rugaard.

“Det er der måske noget om, men banerne giver også nogle andre muligheder,” fortæller han.

Mikkel Rugaard oplever dog, at kreativiteten hæmmes hos nogle elever, når de dyrker parkour i faste rammer. De er knap så gode til at se muligheder i byen, når de er vant til at have bestemte redskaberne til rådighed.

“Men igen er parkour det, du selv gør det til. Det er hele

" Vi starter sammen og slutter sammen, det er mantraet" pointen. Alle kan dyrke parkour på deres måde,” siger han.

Mikkel Rugaard anbefaler, at man starter til undervisning, hvis man vil dyrke parkour. Så slipper man for at lave de samme fejl, som han selv gjorde, da han hoppede rundt på må og få i de københavnske gader og stræder.

“Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kræver mange timer at blive god. Man skal arbejde med sig selv, men samtidig kan man gøre det i netop det tempo, man selv vil,” siger Mikkel Rugaard.

“Gør du det, bliver parkour netop din sport,” slutter han.

HOKUS, POKUS –

UDVIKLINGSPLANEN I FOKUS

Der var et altoverskyggende tema og holdepunkt for årets Korpsrådsmøde i Billund. Korpsets nye udviklingsplan blev både snakket om i grupper, arbejdet med og sendt til afstemning i løbet af weekenden.

Tekst: MARIE TORP CHRISTENSEN · Foto: JENS THYBO & TIM RIEDIGER

Vil du vide mere om Udviklingsplanen? dds.dk/korpset/politikog-strategier

“

K

orpsrådet ønskede sig i 2013 en konkret udviklingsplan, som de kunne arbejde med hjemme i grupperne. Det har vi på årets Korpsrådsmøde præsenteret.”

Sådan sagde spejderchef Annesofie Bjerre i den afsluttende tale fra spejdercheferne, inden Korpsrådet skulle stemme om Udviklingsplanen. De 24 timer op til Annesofie Bjerres ord havde Korpsrådsmødets næsten 1000 deltagere selv arbejdet med indholdet af udviklingsplanen, der har fået overskriften Spejder skal gøre indtryk og skabt deres helt egen forandringsagent i LEGO.

Tre fokus områder Den fornyligt vedtagne udviklingsplan skal sætte rammen for, hvordan vi i fremtiden skal udvikle spejder i grupperne. Planen har tre fokusområder; Ledelsesudvikling, Børn leder børn – unge

leder unge og Friluftsliv. “Vi har valgt, hvad vi sammen sætter fokus på. Det skal nemlig være attraktivt at være både spejder og leder i Det Danske Spejderkorps. De tre fokuspunkter giver mulighed for målrettet arbejde og udvikling af korpset,” siger spejderchef David Hansen.

Ledelsesudvikling Når den overordnede overskrift for udviklingsplanen er Spejder skal gøre indtryk, så gælder det ikke kun for spejderne. Det skal også gøre indtryk at være Var du ikke med på Korpsrådsmødet?

Så sving forbi dds.dk og spejder.dk, hvor du finder artikler og videoer fra weekenden. Vil du have fornemmelsen af at sidde i salen? @MagasinetWIDE og @blaaspejder twittede live fra Korpsrådsmødet. Derudover kan du finde mange flere tweets på #voresfortælling #krm14

leder. Derfor ligger udviklingsplanen op til, at nye ledere skal på kurser, så de får ballast og oplevelser. Det samme gælder også de rutinerede, som skal udfordres og udvikles ved at tage på kurser. Det netværk, som dannes, når ledere er på kursus er en af grobundene for udviklingsplanen, så grupperne kan lære og inspireres af hinanden.

Børn leder børn – unge leder unge Det andet punkt i udviklingsplanen er spejderbevægelsens DNA. Det er learning-by-doing.

Og det er det, som er med til at spejderne vokser for hver en udfordring og hvert et møde.

De forventninger, vi som ledere, stiller til spejderne om, at de kan løse en opgave selv og i fællesskab er med til at udvikle dem til ansvarsbevidste mennesker. Derfor er det et ønske

i udviklingsplanen, at grupperne skal indgå flere samarbejder og blive en sparringspartner om udvikling i lokalsamfundet. På den måde er vi med til at udbrede kendskabet til spejdermetoden og sikre, at endnu flere børn bliver ansvarsbevidste og frustrationsrubuste.

Friluftsliv Det sidste punkt i udviklingsplanen omhandler rammen. Naturen – Friluftslivet. De store vidder, en spejlblank sø, en frostklar nat og skoven er blot få eksempler for de evigt foranderlige rammer, som vores spejderliv tager udgangspunkt i.

Igen for dette punkt er der et ønske om, at grupperne kommer til at interagere mere med lokalsamfundet og bliver inspirerende forbilleder for, hvordan andre kan bruge naturen til at lave aktiviteter i.

DECEMBER 2014 • WIDE 15

Tekst og Foto: LINE 'TOPSI' HEDEGAARD

U

T

RYG RYGHED

Naw Shee Nay Htoo og Saw Eh Ywa Moo går begge to i 5. klasse og har boet i en flygtningelejr i Karenstaten i 7 år af deres liv. De går i en skole dér, som er støttet af Spejderhjælpens samarbejde med den lokale organisation Karen Teacher Working Group og Folkekirkens Nødhjælp.

Naw Shee Nay Htoo er 11 år gammel og bor i lejrens kloster, sammen med sin mor og 4 søskende. Deres far døde, da han var to år gammel, og kort tid efter måtte de flygte, fordi militæret angreb deres landsby. Naw Shee Nay Htoo kan godt lide at spille fodbold, og hans yndlingssted er den store plads, hvor børnene har tid til at spille fodbold om søndagen, hvor de ikke skal i skole. Naw Shee Nay Htoo siger, at han er tryg i lejren, men når han hører på radioen, at militæret kommer tættere på, bliver han bange. Så hjælper det at bede sammen med de andre på klostret.

16 WIDE • DECEMBER 2014

Naw Shee Nay Htoo

Saw Eh Ywa Moo

( foto )

DECEMBER 2014 • WIDE 17

12-årige Saw Eh Ywa Moo flygtede fra sin landsby, da militæret kom for tæt på. Nu bor hun med sine tre søskende og sine forældre i flygtningelejren. De har deres eget hus, moren er aktiv i den lokale kvindeorganisation og faren går tidligt i marken, så de kan få mad. Når hun har tid til at lege syntes hun det er sjovt at sjippe, men hendes yndlingssted er hjemme i soveværelset. Det lille rum deler hun med sin mor og storesøster.

18 WIDE • DECEMBER 2014

KENDER DU EN EFTERSKOLEKLAR SPEJDER?

Foto: facebook.com/ritakuhlmannphotography

BREJNING EFTERSKOLE MELLEM VEJLE OG FREDERICIA ER EN EFTERSKOLE MED TILKNYTNING TIL SPEJDERBEVÆGELSEN...

HOS OS ER KODEORDENE: SPEJDERVÆRDIER I HVERDAGEN GOURMETLINJE ADVENTURELINJE 42 UGER EFTERSKOLELIV INNOVATIONSLINJE NÆRVÆR VÆRELSESKAMMERATER PROJEKTLEDERUDDANNELSE UDLANDSTUR LÆR AT NAVIGERE I KAOS HER & NU SKAB DIT EGET EVENTYR FRUSTRATIONSROBUSTHEDSKOMPETENCE 9. & 10. KLASSE ÆGTE ANSVAR KLATRING WELLNESSLINJE FRILUFTSLIV N TE AF ES N R LE O SK R TE EF OUTDOORLINJE S U H T DE BEDSTE VENNER KOM TIL ÅBEN STORE PROJEKTER 14. JANUAR 2015 ...LÆS MERE PÅ WWW.BREJNING.DK 8-21

KL. 1

BREJNING EFTERSKOLE | MØLLEGÅRDSVEJ 1, BREJNING - 7080 BØRKOP | TLF. 7586 2999 - EMAIL: KONTOR@BREJNING.DK - WWW.BREJNING.DK

( tema )

r e l l e e n o z t r o f m Ko n e c n a l a b m o – tema g n i r d r o f d u g o mellem tillid nok til at , der både er trygt n lærende? m ru gs rin læ et an Hvordan skaber m og udfordrende nok til at udvikle de m organir turde tage chance g har det i det større billede, at vi som for børn in dn ty ringsru be Og hvilken til at skabe disse læ rmere på ordet ed m er e ug r te ef har set næ sation uge ænse melverden over? Wide og unge landet og rbindelse tættere på den hårfine gr . ls fo tillid, og kom i den rdring, komfortzone og knækket ha fo ud og lem tryghed

Tillid

er Danmarks guld

Tillid handler om evnen til at være sårbar og tage chancer. Den opbygges i relationen i mellem mennesker og udvindes særligt i gennem frivilligt arbejde og samarbejde. Ifølge Gert Tinggaard Svendsen, professor på Aarhus Universitet, er tillid nøgleordet til at forstå succesen ved den danske velfærdsmodel. Dog, den er en skrøbelig størrelse, som vi nemt kan miste, hvis vi tager for givet.

Tekst: NANNA DAHL · Foto: MORTEN BJERRUM LARSEN

“ M

an ser aldrig en dansker med en kniv i den en hånd, uden der er en gaffel i den anden.” Sådan har tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen en gang sagt.

Danmark regnes for at være et trygt og tillidsfuldt samfund. Men hvad kan vi som individer og samfund bruge denne sociale

" Tillid er udtrykt ved evnen til at arbejde sammen uden en skriftlig kontrakt” 20 WIDE • DECEMBER 2014

tillid til, som eksemplet er et udtryk for? Og hvad er det, vi som organisation skaber og bidrager til, når vi uge efter uge gør det muligt for børn og unge at gå til spejder?

Nøgleordet er tillid “Løsningen på, hvorfor den skandinaviske velfærdsmodel fungerer, kunne ligge et sted, hvor økonomer sjældent kigger. Ikke nede i jorden i form af råstoffer og heller ikke inde i hovedet på folk i form af uddannelse – men nærmere mellem mennesker.

Gert Tinggaard Svendsen, professor i offentlig politik på Århus Universitet Er du interesseret i at læse mere om begrebet Tillid, kan bogen af samme navn udgivet af Århus Universitsforlag som en del af serien “Tænkepauser” varmt anbefales.

Nøgleordet kunne være tillid,” skriver Gert Tinggard Svendsen i bogen 'Tillid'. Han er professor i offentlig politik på Aarhus universitet, og har de seneste 20 år forsket i, hvordan tillid som

ressource kan være nøglen til at forstå Danmarks konkurrencedygtighed. “Tillid er udtrykt ved evnen til at arbejde sammen uden en skriftlig kontrakt”, forklarer han fra sit kontor på tredje sal over økonomisk kantine: “Som for eksempel i dag, hvor vi efter kun en kort korrespondance over mail har fået en aftale i stand om at mødes og begge er her til tiden”.

Spar bøvlet “Der er fuldstændig sandt, at man ikke kan lave præcise målinger af hverken evnen til at samarbejde eller graden af tillid imellem mennesker”, forklarer Gert Tinggaard Svendsen indledende omkring sine studier af samfundets sammenhængskraft

s l a h t e knækk Tillid:

Stærk følelse af at kunne tro på, stole på eller regne med nogen eller noget (nudansk Ordbog). Graden af tillid i en gruppe, organisation eller samfund bruges som mål for den sociale sammenhængskraft.

da lokale ildsjæle begyndte at organisere sig i andelsbevægelser og foreninger rundt omkring i hele landet. Og de frivillige foreninger spiller derfor en vigtig rolle for opbygningen af social tillid. For det er “når man mødes frivilligt, at de ikke-nedskrevne regler overføres fra de ældre generationer til de yngre, og de yngre generationer for plantet i sig, hvad der er god adfærd”, forklarer han og bruger eksemplet, at når andre etniske grupper og etniske danskere mødes til håndboldtræning og gennem sporten gensidigt får en bedre forståelse af de uskrevne regler og normer, der spilles efter i og uden for banen.

Små hverdagsgestuser, der holder tilliden i form. og fortsætter: “Men vi er endt med at bruge tillid som udtryk for den sociale sammenhængskraft alligevel. For tillid siger noget om risikoen for at blive snydt. En måde at måle det på er at smide punge ud i forskellige lande, og så måle graden af tillid på, hvor mange der bliver leveret tilbage med indhold. Og der er Danmark faktisk det sted i verden, hvor flest punge bliver leveret tilbage.”

Målingen på tilbageleverede punge giver os en idé om, at det i Danmark er fuldt ud rationelt at gå ud fra, at man ikke bliver snydt. Derfor kan vi spare en masse omkostninger til advokater og bureaukratiske processer, forklarer Gert Tinggaard Svendsen: “Altså det, der på godt jysk hedder ’alt bøvlet’. I Sydafrika

MIND HINANDEN OM DEN GODE ADFÆRD Sig tak efter en god handel – om det er på nettet eller i den virkelige verden. Og omvendt: Lad personen vide det, hvis du er utilfreds.

DROP KONTROLLEN 100% kontrol betyder 0% tillid. Selvfølgelig skal der være nogle regler, men man skal passe på ikke at fortrænge tilliden gennem kontrol.

FORTSÆT DET FRIVILLIGE ARBEJDE Tvunget samarbejde skaber dårlig trivsel hvorimod frivilligt samarbejde øger kroppens produktionen af Oxytocin, som er det samme stod, der udskilles, når vi danser, synger eller kysser. Oxytocin betegnes også ’lykkestoffet’, så belønningen for frivilligt samarbejde er altså lykke.

eller Brasilien derimod, vil du oftere blive snydt, så der ville det være fuldstændig tåbeligt og blåøjet at opføre dig på samme måde – det ville højest sandsynligt kun resultere i et meget kort og hektisk liv.”

Foreningsdanmark Tilliden handler altså om evnen til at være sårbar og tage chancer. Netop dette er, ifølge Gert Tinggaard Svendsen, muligt i et land som Danmark modsat for eksempel Sydafrika, hvor målene for tillid er væsentligt lavere, og hvor en økonomisk fejlbeslutning kan have langt større konsekvenser for individet. Ifølge Gert Tinggaard Svendsen er tilliden i Danmark opstået i midten af 1800-tallet,

Børn leder børn Et andet oplagt eksempel på, at det er i gennem det frivillige møde, at de sociale normer og ikke-nedskrevne regler videreføres, kan man hente fra vores interne facebookside. Her kunne man for nyligt læse om to Plan0kursister, der vendte hjem og oplevede en lederstab med fuld tillid til, at de nu var klædt på til at kunne planlægge juniorernes weekendtur. Den ’gode adfærd’, der blev videregivet her, var, som lederen også selv nævner i opslaget, helt i tråd med spejderbevægelsens princip om, at “Børn leder børn giver bare mere tilfredse spejdere”. Hvad man i øvrigt kunne læse ud af opslagets efterfølgende kommentarer var, at den tillidskultur, som blev skabt i gruppen, ydereligere havde positive konsekvenser for lederen, der aldrig mere var træt efter et møde. “Spejderne styrer selv, og jeg skal ikke længere OKTOBER 2014 • WIDE 21

bruge en masse energi på at skabe et godt møde”, skrev leder hos Skovvejens Blå Spejdere, Ivar Thyssen, som udtryk for, at den øgede tillid og nye ansvarsfordeling frigav ressourcer til at kunne fokusere på at være “vejleder frem for leder” – hvad der tilsyneladende var langt mere tilfredsstillende.

Kontrol er godt, men tillid er billigere Netop frigivelsen af ressourcer leder os tilbage til Gert Tinggaard Svendsen, der med sine studier ønsker at øge bevidstheden om, at tillid ikke kun er et spørgsmål om velfærd men i lige så høj grad er et spørgsmål om økonomi. ifølge ham er det særligt i virksomhederne, at der behov for

" Tilliden er som alt andet noget, man skal holde sig i form til" et øget fokus på tillidens mange egenskaber: “Logikken om at tillid kan betale sig skal I højere grad end I virksomhederne og i organisationerne. Velvidende at en gang hver 20. gang, der bliver man måske snydt. For økonomisk så opvejer de andre 19 gange altså i høj grad den ene, hvor tingene ikke går planmæssigt. Jeg har i al beskedenhed tilladt mig at omskrive Lenins berømte ord: ‘Tillid er godt, men kontrol er bedre’.

For jeg tror på, at kontrol kan være godt nok, men tillid er altså billigere.”

Tillidens trusler Hvor det står helt klart, at tillid ifølge Gert Tinggaard Svendsen er fundamentet for samarbejde og skabelsesprocesser, står det knapt så klart, hvordan den enkelte skal forholde sig til denne viden. For kan vi ikke risikere, at tilliden og søndagshyggen en dag er blevet slidt op, fordi vi har taget den for givet? Og i så fald: Hvad kan vi så gøre for at fastholde den? “Jo. Det er lige, hvad vi gør”, lyder det korte svar: “Tilliden er som alt andet noget, man skal holde sig i form til. Mit budskab er, at vi skal være bevidste om, at vi har den her ressource. Men vi skal også passe på, at vi ikke tager den for givet.

For i det øjeblik vi begynder at tage tingene for givet, der passer vi jo ikke på dem mere, fordi vi går ud fra, at det bare er noget, der er der. Men sådan er det ikke. Tilliden kan hurtigt forsvinde igen. Så vi skal holde os i form og huske at værne om den.”

22 WIDE • DECEMBER 2014

Færdighed

+

udfordring

=

udvikling Hvordan undgår vi, at trygheden og søndagshyggen bliver en sovepude, der forhindrer os i at rykke ud af vores komfortzone og lære noget nyt?

Svaret herpå finder vi langt væk fra universitetets gule mure – nemlig hos canadiske Ian Prinsloo, der henter sin inspiration til kreativ processkabelse fra 20 års erfaring som teaterdirektør og skuespiller.

Tekst: NANNA DAHL Foto: MORTEN BJERRUM LARSEN

F

or at skabe det gode læringsrum må man identificere sine færdigheder og svagheder, og stille sig en udfordring, der lige præcis matcher toppunktet af ens kompetencer.

Er udfordringen for nem, går man glip af muligheden for at udvikle sig. Er udfordringen derimod langt over præstationsniveau, risikerer man derimod at knække halsen undervejs. Balancen ligger derfor i at finde en udfordring, hvor man kan lære, at man sagtens kan falde og stadig være helt ok.

Det handler om at udvikle sig Som skuespillere såvel som for idrætsudøvere, ledere og alle andre, handler det ifølge Ian Prinsloo om hele tiden at lære og at udvikle sig. For ham er det " Det er, når vi vigtigt at finde ud af, hvordan man hele tiden laver fejl, at kan bevæge sig ind og vi finder ud ud af det trygge og det af, hvor vores risikofyldte rum. “Hvis grænser går" menneskets formål er at lære og at udvikle sig, bliver det vigtigste spørgsmål, vi kan stille, hvordan vi bedst skaber et rum, hvor denne aktive læring kan finde sted?”, siger Ian

Prinsloo, Han indleder interviewet med en smittende selvfølgelighed omkring hvorfor, vi er til.

Vi skal kunne mærke, at vi rykker os Ifølge Ian Prinsloo handler det at skabe læringsrum om gang på gang at kunne finde det punkt, hvor udfordring møder det højeste punkt af færdighed. Hvilket naturligvis betyder, at man, efterhånden som man bliver bedre til noget, vil søge større udfordringer. Det betyder også, at man indimellem er nødt til at skabe et trygt rum, hvor det er muligt at træne nogle af de Ian Prinsloo, tidligere teaterdirektør, nuværende kreativ procesfacilitator og bl.a tilknyttet the Banff Centre, Canada, som udvikler af deres ledelsesudviklingsfakultet.

Du kan læse mere om Ian Prinsloo på therehearsalproces.com.

Er du interesseret i at vide mere om teorien bag forholdet mellem håndværk, færdigheder og læringsrum, kan du læse nærmere i bogen “Practice Perfect”

( tema ) først har identificeret dine svagheder og din komfortzone får du mulighed for at lege med dem, sætte benspænd op og hele tiden udvide dine grænser for, hvad du kan, og hvad du har brug for”, forklarer Ian Prinsloo og fortsætter med analogien om skiløberen, der først må lære at stå ned ad bakken uden at falde for derefter gradvist at øge sværhedsgraden: “Når noget bliver for sikkert, kan vi ikke længere lære af det. Så en af de nemmeste måder at accelerere læring på er ved at presse sig selv ud i kontrollerede fejl. Når for eksempel skiløberen træner sit løb, er det at vælte absolut nødvendigt for at blive bedre. For det er, når vi laver fejl, at vi finder ud af, hvor vores grænser går, og hvad vi skal ændre, for ikke at begå de samme fejl igen.”

færdigheder, man har brug for, når det virkelig gælder. Som for eksempel bjergklatreren, der træner styrke, balance, koordination og smidighed hver for sig på land, således, at det hele når sammen, når han er på bjerget: “Klatreren formår at nedbryde kunsten at klatre til alle sine enkeltdele, således at han ved, at når han står på bjerget, skal han ikke bekymre sig, om han er stærk eller smidig nok, han skal kun fokusere på at få de to elementer til at spille sammen.” Det samme gælder for skuespilleren, ingeniøren eller lederen, der skal holde dette læringsrum for andre: Ved at blive helt klare på, hvad præcist, der er forventet at os i en situation, kan vi finde ud af, hvorvidt vores kompetencer møder den udfordring, vi står over for. Dog, hvis muligheden for at fejle ikke er til stede, bliver det for kedeligt, og så rykker vi os ikke.

Tryg i det utrygge Balancen mellem komfort- og risikozone er altså ikke, at kaste sig derud, hvor man med god sandsynlighed fuldstændig

knækker halsen, men at skabe en tryghed i det utrygge, der gør det muligt at indtage uafsøgt land. Derudover kræver den gode præstation, at man kender sine behov og ved, hvad man for alt i verden skal undgå: “Jeg ved for eksempel, at for at kunne præstere tilfredsstillende og være helt tryg i en undervisningssituation eller på scenen, så har jeg har brug for et indgående kendskab til mit materiale. Og når jeg ved det, så kan jeg afværge potentielle katastrofer ved enten at sørge for, at mine behov bliver opfyldt.

Eller hvis dette ikke kan lade sig gøre, at finde ud af, hvordan jeg kan vende det til min fordel. Det giver mig et sted at arbejde fra, spørge om hjælp fra, eller hvad jeg nu har brug for”, forklarer Ian Prinsloo omkring vigtigheden af at kende sine styrker og begrænsninger.

Accelerer læring Ud over den forebyggende effekt synes identifikationen af kompetencer og svagheder også at åbne op for muligheden for at arbejde sig bedre: “Når du

3 spørgsmål, der kan hjælpe dig med at bygge en stærkere personlig tryghed

1

Hvad skal jeg for alt i verden undgå?

Manglende søvn, at føle mig usikker, at påtage mig for mange opgaver.

2

Hvad kan jeg gøre, for at undgå disse ting?

Ex sørge for at gå tidligt i seng, hvis jeg har en vigtig opgave dagen efter. Snakke opgaven igennem med en makker, så jeg ved, hvad jeg kan forvente mig. At beslutte mig inden et møde for hvad, jeg vil sige ja til, så jeg ikke ender med at lade mig rive med af stemningen.

3

Hvad kræver denne opgave af mig?

Ved at blive helt klar på, hvilke kompetencer en opgave kræver af dig, kan du finde ud af, hvad du skal øve dig i og hvad, du skal spørge om hjælp til.

De mange benspænd Færdighedstræning, udfordring og præstation - alle sammen ord, vi kender meget vel fra elitesportsudøvning og fysisk træning, men ikke altid er lige så gode til at oversætte til ord, der kan bruges i andre sammenhænge. Men i virkeligheden, er teknikken for læring og udvikling fuldstændig den samme uanset område: Når du kender grænserne for din komfortzone og ved, hvilke færdigheder du gerne vil udvikle, kan du begynde at lave benspænd for dig selv. Vil du for eksempel gerne blive bedre til at fatte dig i korthed, kunne et benspænd være, at dine sætninger max må indeholde 10 ord næste gang, du skal forklare en aktivitet for dine spejdere. Eller hvis du gerne vil blive bedre til at sige din mening på bestyrelsesmøderne kunne den første udfordring være, at du ikke må tage en ny kop kaffe før du har sagt din mening højt. “Det vigtigste er at vælge noget, der hverken er for nemt, eller hvor en fejl kan have katastrofale følger”, fortæller Ian Prinsloo og konkluderer: “Noget hvor du lærer, at man sagtens kan falde og stadig være helt ok”.

OKTOBER 2014 • WIDE 23

, CLEVERLYINSPIRED.COM, Tekst: SOFIE MANNERING · Foto: SWEETPAULMAGAZINE.COM VINTER.WORDPRESS.COM, ISTOCK & EMILIE LUTHER SØBY

serikstet Fiksfjuleak gavevær ed

( gør-det-selv )

ge værksted, der tilbyder fiffi e lig ur fin s DE WI er iet er ge nkeli Fiksfaks kreative indspark i alle tæ gør-det-selv-løsninger og er. ing (og utænkelige) afskygn Juleknas og klip og klister er kendetegnende for mange af årets sidste spejdermøder. Og man skal da heller ikke kimse af flitterstads og brændte mandler. Men hvad med at bruge et møde eller to på at hjælpe dine spejdere med at få årets julegaver klar?

I Fiksfakseriet elsker vi hjemmelavede pakker, og vi er selvfølgelig klar med et par gode idéer, som helt sikkert vil falde i god jord under de pyntede træer.

BIRKETRÆSSTAGER

Mangler du idéer til et julemøde?

Få inspiration i Fiksfakseriets julegaveværksted

Du skal bruge:

• En tyk birkegren (ca. 10 cm. i diameter) • Fyrfadslys • 1 spadebor ca. 2 mm. mere end lysets diameter (sneglebor kan også bruges i en snæver vending) • Sav • Sandpapir Skær grenen op i forskellige længder, så du får stager i flere højder.

Marker midten af træet på hver stage. Bor et hul i midten i træet. Hullet må gerne være 2-3 mm. dybere end fyrfadslysets højde. Slib med sandpapir – undgå at slibe på barken. Stagen kan eventuelt prydes med en sløjfe af lædersnor.

NYT LIV TIL VINYL

BONUS: Hvis du har adgang til en lidt bedre sav, kan du også lave små coasters af tynde skiver birketræ

24 WIDE • DECEMBER 2014

måske alligeDe gamle vinylplader, som e til skønne bliv kan ud, s ide sm vel skulle retroskåle! der. Stil en lille Tænd ovnen på 150 gra vesdåse med ser kon en r elle ildfast skål vinylpladen cér Pla bunden opad i ovnen. pladen vil r utte min ovenpå. Efter et par . Tag len skå om ned e fald blive blød og r. elte sm den den ud af ovnen, inden du s hvi , den på lidt Du kan godt forme køle på den Lad er. dsk han bruger ovn ønskede form. skålen, når den har den

EN VERDEN AF KORK Bordskåner: Du skal bruge:

Korkproppens anvend elsesmuligheder kender næ rmest ingen grænser. Her er nogle få af Fiksfakseriets fav oritter

er • Masser af gamle korkpropp • Superlim på siden, så de står Lim korkpropperne sammen g” så flere propper “by og tre på højkant. Start med stå en gryde på din uden på, så der til sidst kan bordskåner.

Flydende nøgleringe Du skal bruge:

• 1 korkprop mm.)

• 1 skrue med øsken (ca. 21 hobbyforretninger) te fles de i (fås • 1 nøglering ende og sæt ringen Skru øskenet fast i proppens pes med en klat pim lt ntue fast. Proppen kan eve navnet på den med lig son per es maling eller gør kommende ejermand.

TIP: Det er heldigvis sjældent, at man lige har drukket hele vinkælderen op over weekenden – mangler du propper, kan du måske være heldig hos den lokale vinhandler.

Sjove stempler

i enden af propSkær forskellige symboler ud stempler – f.eks. til som ges perne, så kan de bru fine julekort.

URTEPOTTER MED ET TWIST Du skal bruge:

• Gamle lerpotter (kan ofte fås billigt på genbrug eller i det lokale gartneri) • Tavlemaling • Kridt Opgaven er simpel: Ma l kanten af urtepotten eller hele potten og lad det tørre. Læg et stykke kridt i krukken, så den glade modtager selv kan skrive , hvad der skal dyrkes i potten .

BOGSTØTTE MED DYR held Du behøver ikke ret meget på for at finde gamle plastikdyr det er ld gæ genbrug. Til gen sjældent, man finder en bog e. støt te, der er så sjov som diss s klod træ en på Sæt dyret fast giv (gerne med lidt tyngde i) og ayhele baduljen en omgang spr e. farv maling i en frisk DECEMBER 2014 • WIDE 25

Pasta-kødsovsen kan sagtens gøres lidt grønnere på en nem og lækker måde.

Dagens ret:

Pasta-kødsovs med nye udfordringer Når der skal laves spejdermad i store mængder, er det tit klassikere som pasta-kødsovs, boller i karry eller brændende kærlighed, man tyr til.

Det er trygt og nemt. Men kunne det ikke peppes lidt op og gøres lidt mere lækkert? Wide har set på sagen og talt med en diætist.

Tekst og Foto: LINE MAJ ‘TOPSI’ HEDEGAARD

“F Løg skal der til, lige meget om der laves boller i karry, pasta-kødsovs eller brændende kærlighed.

26 WIDE • DECEMBER 2014

ik du ikke også coleslaw til banketten?”, spørger Marie, med den største selvfølgelighed i stemmen. Vi taler om spejderlejrmad over aftensmaden til redaktionsmødet, og Marie har netop opremset vores gruppes floksommerlejrs madplan i nærmest kronologisk rækkefølge. Vel at mærke uden at have hverken deltaget i eller hørt om den.

Det viste sig at være nemt at gennemskue, hvad sådan en uge byder på rent kulinarisk.

Pasta med kødsovs, den evige

klassikker. Cabonara med rå mængder af bacon og fløde.

Brændende kærlighed, med den altid lidt gustent udseende kartoffelmos. Ikke mindst ristaffel, som man primært spiser for toppingens skyld.

I samme kategori er divisionsarrangementet, som jeg var til fornylig. Der blev serveret boller i karry, der mest af alt lignede karryfarvet maling med tennisbolde i. Dertil udkogte ris og grøntsagsstave. Det ville være så nemt at skifte halvdelen af kødbollerne ud med grøntsager - kartoffel- eller æblestykker smager godt i sådan en ret, ligesom peberfrugt er udemærket - og dermed gøre retten mere appetitlig for både børn og voksne. Jeg tror problemet med

at gøre sådan er, at det ikke er trygt. Det kræver, at vi laver mad med omtanke og ikke bare kører det på rutinen. Leverpostejen er tryg og kødsovsen kan alle lide, som den plejer at være, så det er svært at finde incitamenter til at lave det om.

" Hvis vi skal ændre vores spejdermadvaner kræver det en indsats og en god portion mod" En grønnere fortolkning af vores klassiske retter, kan være med til at gøre spejderne mindre kræsne og give dem energi, der varer i længere tid. Mætte spejdere er glade spejdere og glade spejdere giver tilfredse ledere.

Hvis spejderne oven i købet er mætte på den rigtige måde altså med en mere optimal sammensætning af kulhydrater, fedt og proteiner - så er grundlaget for det gode spejderliv lagt.

“Der er færre kalorier pr 100g i

grønsager end i kød, og derudover kan man spare meget fedt, ved at skifte lidt af kødet ud med grønsager. Man kan også bruge en mere mager kødtype som for eksempel kylling. Generelt anbefaler vi en fedtprocent på kød og pålæg på under 10%”, siger Heidi Jensen fra DiætistHuset. “Man er nok meget aktiv som spejder, og så har man brug for mange kulhydrater. Derfor skal man fylde godt op med pasta, ris og brød.

Der er ikke kalorieforskel på grov og hvid pasta, men de grovere kulhydrater i grovpastaen giver et mere stabilt blodsukker, et godt, jævnt energiniveau og mætter mere.

Når man kommer grove grønsager som kåltyper og rodfrugter i maden, så giver det også et højere fiberindhold, som kan holde en mæt i længere tid. En tommelfingerregel er at bruge samme mængde grønt i retten, som man tager kød ud”, siger Heidi Jensen.

Hvis vi skal ændre vores spejdermadvaner kræver det en indsats og en god portion mod.

Selv en lille forandring kan gøre en stor forskel, og derfor er det vigtigt at have hovedet med, når vi lægger madplaner. Spejderlivet skal have flere udfordringer på menuen, og den første kunne meget vel være grøn.

Pasta-kødsovs er en tryg klassiker i spejderkogebogen.

Foto: ISTOCK

( mad )

Pasta-kødsovs – med knapt så meget kød.

4 personer 1-2 løg 3 fed hvidløg Et drys oregano 250g hakkekød, helst kylling eller svin 3 gulerødder 1/2 squash 1 dåse hakkede tomater (det koster ikke meget mere at købe de økologiske, og de smager af mere) Salt og peber Olie til stegning Grovpasta i passende mængde Gulerødder indeholder mange fibre, og er derfor fantastisk mættende. Den revede squash giver en god konsistenst til retten, og da stykkerne er så fine, er der ingen børn der vil kny over at spise dem.

Hak løg og hvidløg i små tern. Skræl og riv gulerødderne og stil dem til siden. Riv også squashen og stil den til siden sammen med gulerødderne. Varm olien i en stor gryde og svits løg og hvidløg. Tilføj oregano, før løgene bliver karameliseret. Løgene må gerne få lidt farve, så de kan give masser af smag til retten. Svits kødet sammen med løgene, til det er brunet over det hele og tilføj så de revede gulerødder og squash. Steg det et kort øjeblik sammen, og hæld så dåsetomaten over. Tilføj et skvæt vand, så der er væde nok, og lad det simre. Smag retten til med salt og peber, men endelig ikke for meget.

Retten bliver bedre af at simre.

Mens kødsovsen simrer bringes rigeligt med vand i kog i en stor gryde. Når det buldrekoger tilsættes lidt salt og pastaen, der koges til den er al dente (tilpas). Der er ikke noget værre end udkogt pasta.

PS: Hvis man er i det vilde hjørne kan det hakkede kød skiftes ud med en dåse røde bønner. Så har man pludselig en vegetarisk (endda vegansk - hvis pastaen er uden æg) udgave af klassikkeren.

DECEMBER 2014 • WIDE 27

Passion for

VINTER

Vinteren giver fantastiske muligheder for at komme afsted på tur og nyde stilheden og pladsen i naturen - få mennesker og ingen insekter, men tilgengæld masser af klar luft og smuk natur.

Men der skal tit lidt ekstra motivation til at få snørret støvlerne og komme afsted i mørket. Derfor har vi samlet tips og tricks til at få en fantastisk tur, selv når det er mørkt og koldt.

Tekst: PETER TRANEVIG OG ANDREAS LINNET · Foto: ISTOCK OG PR

Vigtigt beklædning til vinterhike: • HUE. Du mister meget af din kropsvarme fra toppen af dit hoved. Følg det gamle tip: Hvis dine fødder er kolde, så tag en hue på. Overvej om den skal være vindtæt.

• HANDSKER. Et absolut “must-have”. Luffer er generelt varmere, mens handsker giver bedre mulighed for at ordne ting med hænderne dækket.

Husk ekstra vanter.

T VEJR TØJ TIL KOLD

D

en simple regel for ture om vinteren er at holde sig varm og tør. Vælg tøj, der tillader din krop at komme af med sved, tørrer hurtigt, isolerer fra kulde og er vandtæt og åndbart. Ved at regulere lag af tøj med disse egenskaber, kan du justere dig frem til den rette kombination, uanset om du er i fuld aktivitet eller sidder stille og holder pause.

Din krop fungerer bedst, når den er ca. 37 grader. Varmen i kroppen produceres ved hjælp af energien fra den mad, du spiser. Når du sover, producerer kroppen omkring 75 watt i timen i form af afgivet kropsvarme.

Ved fysisk aktivitet øges forbrændingen og dermed også

Mere info

Læs mere om planlægning og forberedelse din næste tur i hæftet: Tag på tur!

varmeproduktionen, og kroppen kan producere op til 1000 watt.

For at kroppen kan holde den rette temperatur, må varmeproduktionen og varmetabet være i balance.

Hvis varmetabet er stort, begynder du at fryse, og hvis varmetabet er mindre end varmeproduktionen, bliver du for varm og begynder at svede. På en tur bliver kroppen udsat for forskellige temperatursvingninger. For at hjælpe kroppen til at holde den rigtige temperatur, bør du klæde dig på efter “trelagsprincippet”. Med flere tynde lag er det let at tage tøj af og på for at regulere temperaturen.

INDERLAG Tættest mod kroppen bør du have et lag, som ånder godt, så sveden kan ledes væk fra huden. Dette lag kan være lavet af forskellige materialer såsom uld eller kunstfiber. Uld har den egenskab, at det varmer rigtig godt, også når det er vådt. Dog ånder det ikke lige så godt som kunstfiber. Kunstfiber ånder godt, men varmer ikke i samme grad som uld, og slet

ikke når det er vådt. Uld har dog også den fordel, at det ikke lugter grimt, selv efter flere dages intens brug. Undgå generelt bomuld.

Om vinteren kan det være en fordel at bruge to inderlag - en tynd og en lidt tykkere. Det gør dit tøjvalg mere fleksibelt og varmere i kulden.

Hvis du vil læse meget mere om uld, så find Wide #3 på issuu. com/spejder.

MELLEMLAG Mellemlaget skal være varmt, let og åndbart. Dette lag bruges ofte ikke, når du bevæger dig, men tages på, når du holder pause.

Så køler du ikke så hurtigt af, og din krop skal ikke bruge energi på at varme den op igen. Her er en uldtrøje eller en fleece- eller microfiberjakke helt i top. De varmer og ånder alle godt. Hvis du skal ud i den dybe vinter, kan du også opleve at skulle bruge dette lag, når du bevæger dig.

Særligt efter pauser eller ved start om morgenen.

YDERLAG Yderlaget skal holde dig tør og

• GAMACHER. En uundværlig partner når sneen bliver dyb.

De holder sneen ude og giver varme til underbenene.

• SOKKER. Brug gerne to par sokker til vinterbrug. En tynd indersok og en tykkere ydersok. Tykkelsen på ydersokken afhænger af din støvle. En ekstra tyk sok vil ikke holde dine fødder varme hvis den gør dine støvle for stramme.

Husk ekstra par. Hvis de bliver fugtige, så tag dem med i soveposen for at tørre dem.

• GOGGLES OG SOLBRILLER. Beskyt dine øjne for sol og vind. Vælg efter forholdene.

beskytte mod vinden. Derfor skal det helst være vand- og vindtæt.

Herudover må det gerne være slidstærkt og have nogle gode lommer til kort og kompas eller andet praktisk forhåndenværende. Vind- og vandtætte skaljakker er helt ideelle som yderlag, da de også kan ånde. De er dog også ret dyre, så en almindelig regnjakke kan også gøre det. Det er godt at have en hætte i jakken, da du mister meget varme fra hoved og nakke.

( guide ) Flere tips

Find de sidste 10 udgaver af Wide, der er fyldt med tips og viden til udstyrsvalg: Klik ind på: http://goo.gl/O2ftLf eller scan QR-koden:

SOVEPOSE OG LAG LIGGEUNDER

N

år det er koldt, så stilles der naturligvis højere krav til dit valg af sovepose. Din pose skal have en en komforttemperatur der er 5 grader lavere end den laveste temperatur, du forventer. Så hvis du forventer minus 5, skal posen gerne kunne klare minus 10. Hvis den bliver for varm, kan du altid lyne op.

Vintersoveposer er fyldt med ekstra meget fiber- eller dunfyld. Dun har uden konkurrence det bedste forhold mellem vægt og varme, men sørg for at hold posen tør, ellers mister dun sin evne til at isolere. Hvis du skal bruge posen hvor der er risiko for meget kondens, så kan en fiberpose være det gode valg, eller du kan kigge på de nye typer af poser med impregnerede dun, der

ikke klapper sammen, når de bliver fugtige. Lækkert, men også dyrt.

En ting, du kan tage med uden at tømme sparegrisen, er en lagenpose.

Den giver ekstra varme til din pose, mellem 4 til 8 grader alt afhængig af model og sørger samtidig for, at du holder din pose ren.

Valg af liggeunderlag bliver om vinteren til mere end et spørgsmål om komfort. Her skal underlaget også holde dig varm. Kig efter underlagets R-værdi.

Den er angivet mellem 1 og 8, og jo højere værdi jo bedre isolerende er det.

Hvis du skal afsted hvor du skal sove på sne, kan du med fordel overveje to underlag. Et skum og et oppusteligt i kombination.

Du kan læse mere om valg af sovepose i Wide #1.

MAD, DRIKKE OG HYPOTERMI

D

in krop har behov for ekstra energi, når det er koldt, og du er på farten. Derfor er det ekstremt vigtigt at få drukket og spist nok på vintertur. En af udfordringerne er at få drukket nok. Du føler typisk ikke samme tørst, når det er koldt, som når det er varmt, men har samme behov for at få hældt væske på. Et godt trick er at få drukket noget suppe, te eller kakao, når du holder pauser.

Udover de tre hovedmåltider, morgen, middag og aften, så sørg for at have snacks, der kan spises på farten, selv når det fryser.

Snack-pølser, rosiner og nødder er gode valg. Opvask er ikke optimalt på vintertur, så vælg frysetørret mad, du kan spise direkte fra posen. Sørg for ikke kun at få kulhydrater, men også fedt og protein som din krop bruger til energi og genopbygning af muskler.

Hvis du sørger for at have det rette tøj på, det rette sovegrej med og spiser og drikker nok undervejs, så er grundlaget for en god tur lagt. Men hvis du forsømmer et af elementerne, så kan du risikere underafkøling af kroppen (hypo-

termi), enten ved ikke at putte nok energi på tanken eller ved ikke at have det rette tøj på. Hvis I er af sted som gruppe, er det vigtigt at holde øje med andre medlemmer, som kan være eksponeret for det, da man typisk ikke selv opdager det.

SYMPTOMER: Rystelser, kold/ bleg hud, smerter, sløret tale, svækket bevidsthed, langsommere puls og vejrtrækning, bevidstløshed og livløshed.

FOREBYGGELSE: Forbliv varm, hold dig tør, drik nok og spis godt.

Et tip er en termoflaske med varm drikke, der kan holde dig varm og hydreret i løbet af dagen.

HVIS UHELDET ER UDE: •T ag tørt tøj på •S pis og drik varme drikke •P ut personen i en sovepose, der er opvarmet af en anden person •P ut varmt vand i flasker og læg dem i soveposen •B rug en opvarmet person til at varme den tilskadekomne op • I alvorlige tilfælde tilkaldes hjælp DECEMBER 2014 • WIDE 29

R LYS OG BATTERIE

Fjeldreglerne

Selvom turen ikke nødvendigvis går til fjeldet men til Roldskov eller Söderåsen, så er de norske fjeldregler et godt udgangspunkt for at få en god og sikker tur.

V

interen er mørk, så husk en god pandelygte, friske batterier og tag ekstra med.

Normale alkaliske batterier kan godt bruges, men er ikke så kulderesistente som lithiumbatterier. Derfor kan du med fordel overveje at opgradere dine batterier om vinteren. Uanset valg af batteri, så tag din lampe og batterier med i soveposen, så de ikke bliver kolde om natten.

DE 9 NORSKE FJELDREGLER

UD PÅ TUR

N

u er det sikkert mørkt og koldt, når du læser dette.

Det er en perfekt ramme for at få planlagt din vintertur. Ring til dine venner, find computeren frem og planlæg, hvor I skal hen, men vigtigst af alt; pak rygsækken inden det bliver forår. Kulden, den klare luft, sneen og den lave sol er din nye turven.

1: Tag ikke af sted på lang vandretur uden træning.

2: Fortæl altid, hvor du går hen. Meld tilbage, hvis du ombestemmer dig.

3: Hav respekt for vejret og vejrmeldingerne.

4: Vær forberedt på uvejr. Medbring altid en rygsæk med fjeldudstyr.

5: Lyt til erfarne og lokale fjeldfolk.

6: Brug kort og kompas, så du ved, hvor du er.

7: Gå ikke alene.

8: Vend om i tide, hvis fx vejret bliver dårligt.

9: S par på kræfterne – og grav dig ned i sneen om nødvendigt.

Find også inspiration og tips på norsk her: http://www.fftv.no/tag/ekspedisjonsskolen

TRE SKARPE BUD PÅ VINTERGREJ Uld er guld Expedition fra Devold er skabt til aktiviteter i hård frost. Det er tolags-uldundertøj til det kolde liv. Indersiden er af 100 % ren ny merino uld og ydersiden af 90 % aquaductbehandlet merinould tilsat 10 % polyamid for at øge slidstyrken. Devold Expedition har høj isoleringsevne og gode fugttransporterende egenskaber.

Aquaduct-behandlingen i det yderste lag absorberer fugtigheden fra kroppen gennem det inderste lag til ydersiden, hvor det fordamper.

MATERIALER: • Inderside 100 % Merino uld.

• Yderside 90 % Merino Uld / 10 % polyamid.

• Tommelfingerhuller der holder ærmet på plads og varmen inde.

Pris: 699,-

Hold varmen på første klasse Ajungilak Sphere Alpine er et rigtigt godt bud på toppen af poppen inden for dunsovepose til vinterbrug.

Posen er fyldt med 850 cuin europæisk gåsedun i blandingsforholdet 95/5. Den er konstrueret med bølgeformede overlappende dunkamre, der dels sikrer en jævn fordeling af dunene og dels forebygger kuldebroer. Soveposen har ergonomisk formet forende med ekstra kamre og mere dun. Dette giver mere plads og bevægelsesfrihed til fødderne og sikrer, at du ikke får kolde tæer. Sphere har yderligere en hættekonstruktion, der lukker tæt ligesom hætten på en jakke, følger dit hoveds bevægelser, så du kan trække vejret frit uden at varmen slipper ud af soveposen, når du vender dig.

TEKNISK INFO: •K omforttemperatur: + 15° C til -11° C (mænd) og - 4°C (kvinder) •E kstremtemperatur: – 30° C •V ægt:1150 gram. (ekskl. pakpose) •F yld: 680 gram gåsedun 95/5 fillpower 850 cuin.

Pris: 4.499,-

30 WIDE • DECEMBER 2014

På med luffen Extreme Mitt fra Heatra er en varm luffe til de allerkoldeste dage. Den ekstra varme kommer dels fra konstruktionen som luffe, der sikrer, at fingrene varmer hinanden, men først og fremmest er det, der gør Extreme Mitt ekstra varme, er den ekstra tykke fastsyede isolering.

Håndflade, fingere og fingerspidser er lavet i imprægneret Army Leather gedeskind for at få optimal fiktion og sikre en ekstra høj slidstyrke.

Luffen har varmt og blødt Bemberg for og ekstra tyk højisolerende Quallofill/Fiberfill isolering. Og naturligvis er den kraftigt vandafvisende og helt vindtæt.

MATERIALER: • Yderhandske i vind-, vandtæt og åndbar HESTRA Triton 3-lags polyamid.

• Army Leather - speciel behandlet gedeskind der er ekstremt slidstærkt i håndfladen. Husk løbende at behandle læderet med Hestra Leather Balm eller tilsvarende, så de vandafvisende egenskaber bevares.

• Isolering: Ekstra tyk højisolerende Polyester / Fiberfill • Foring: Svedtransporterende Bemberg / polyester Pris: 1099,-

Gearnews AVANCERET, SIMPELT OG SYRET. WIDE BERETTER OM DE NYESTE LANDVENDINGER FRA GEARFRONTEN

Strøm på farten Pandelamper, ure, GPS-modtagere og kamera bliver i stigende grad født med genopladelige batterier. Smart, men en udfordring når man er på tur langt fra en stikkontakt. Det findes der en lang række løsningerne på og en af de lettere med sine kun 92 gram er Goal Zero Switch 8. Den oplades via et USB i toppen og giver strøm via et andet USB i bunden. Den har nok power til at give fuld opladning til en iPhone. Hvis du er længere tid på tur, fås den også med et solcelle-kit, så du ikke er afhængig af en stikkontakt for at lade den ekstra strømpakke op. Prisen ligger i underkanten af 300 kroner.

Tjek: Goalzero.com

Gummibåd – på den seje måde I det seneste år er der vokset en hemmelig flåde af oppustelige fartøjer frem. Fartøjer, der let kan pakkes i rygsækken og pustes op ved elven eller søbredden og sende dig tørskoet af sted på eventyr. De populære fartøjer kaldes en Packraft, og giver helt nye muligheder for at kombinere fx vandring og padling, da de er lette nok til rygsækken, stabile nok til, at du kan medbringe din oppakning på vandet og manøvredygtige nok til, at det er sjovt at sejle dem. En packraft fås fra 4-5.000 kroner og op. Få inspiration til din næste tur ved at tjekke Urban Packrafter på http://vimeo.com/urbanpackrafter Tjek: packrafting-store.de

Bliv professionel Siden det lille kompakte kamera GoPro så verden for første gang for 12 år siden, har det gået sin sejrsgang som det foretrukne videokamera til et aktivt friluftsliv.

Nu er version 4 kommet og særligt Black-udgaven imponerer med en klart forbedret evne til at optage i lyssvage forhold. Det har en to gange så kraftig processor, tager dobbelt så mange billeder i sekundet og har et nyt lydsystem med dobbelt så lang rækkevide, set i forhold til forgængeren GoPro HERO 3 Black. GoPro HERO 4 Black kan nemlig filme i det nye 4K, der har fire gange så mange pixels som HD og har en funktion, der forbedrer kvaliteten i dårlig belysning. Prisen ligger på omkring 3.700 kroner.

Tjek: Gopro.com

Hold varmen Vinter, kold luft og varm drikke. Primus har gentænkt termoflasken og fundet et par oplagte forbedringspunkter. Den nye koniske form gør den lettere at stoppe ned i en pakket rygsæk. Samtidig har de lavet et bedre greb om flasken, så den nemmere kan åbnes med handsker på. To gode og gennemtænkte forbedringer af et stykke udstyr, der ellers ikke har forandret sig meget gennem de sidste mange år. Så det er bare med at putte varm vand i og komme ud på tur. Flaskerne kommer i tre forskellige størrelser og er i handlen fra starten af 2015.

Tjek: primus.eu

Start og stop Hvor meget tøj skal jeg tage på uden at få det for varmt, når jeg bevæger mig eller få det koldt, når jeg står stille? Det er en af den kolde årstids store spørgsmål. Svaret er ifølge Patagonia den nye Nano Air. Jakken er fremstillet i åndbart og isolerende materialer, så du i princippet kan tage den på i bunden af dalen og beholde den på hele vejen til toppen af fjeldet, hvor du tidligere med en fleece var nødt til, at kombinerer med et vindtæt lag i pauserne. Tricket er de 60-gram “FullRange” isolering, der varmer og er strækbar. I kombination med yderstoffet og den åndbare liner, giver det en jakke med stor bevægelsesfrihed og høj åndbarhed. Prisen er 1.699 kr.

Tjek: spejdersport.dk

DECEMBER 2014 • WIDE 31

( interview )

Fællesskabet skaber tryghed i

René Fredensborg er en loose canon. Han har kastet med brosten, genbesat Christiania og drillet rockerne, fordi han kunne. Han føler sig tilpas mellem tåregas og molococktails, men får svedige håndflader, når han går ind i banken og ikke af de grunde, man skulle tro. WIDE har mødt gonzojournalisten, der føjede svedperler til skribentens blok, da temaet egentligt bare skulle handle om tryghed og komfortzone.

Tekst: HELENE KIRSTINE HOLST Foto: MADS H. DANQUAH & POLFOTO

RENÉ FREDENSBORG Født 6. juni 1972 (42 år) Dansk journalist, radiovært og forfatter Bl.a. kendt for hans gonzojournalistiske tilgang til journalistik.

Redaktør på kulturprogrammet Ak24syv på radio24syv.

René Fredensborg er autonom journalist det har både Danske Bank og Wide mærket.

"

D

u skal ikke friste mig, så gør jeg det fandeme,” siger journalisten, der hader autoriteter. Ikke et minut senere end det er sagt, hopper han over glasmuren foran vagterne, og løber ind mellem museets huleboere. Ikke fordi, han ikke vil betale billetten, men fordi det andet er sjovere.

Moesgaard Museum i Aarhus har besøg af den autonome journalist, der bliver sur, når autoriteter vil bestemme over ham og hellere end gerne kaster sig hovedkulds ind i en gadekrig.

Jeg stirrer et øjeblik på glasmuren, kigger på mine korte ben, mærker min lyst til at bryde reglerne men ender alligevel med at råbe: ”Øh, jeg tjekker lige, om man kan komme ind med pressekort.”

Temaet er tryghed, og René Fredensborg skal forklare, hvordan han skaber sin i kaotiske situationer.

Angsten for autoriteter Flere dage i forvejen, har jeg vidst, at jeg skulle snakke med René Fredensborg. Jeg har efterhånden snakket med en del kilder i mit journalistiske virke, og sjældent føler jeg, i de situationer, nervøsiteten brede sig. Alligevel

34 WIDE • DECEMBER 2014

ringer jeg flere gange til min redaktør i forbindelse med mit kommende interview med gonzojournalisten. Mest for lige at høre hvordan min vinkel og ideer lyder.

Jeg får at vide, at jeg nok ikke kan have færdige spørgsmål klar til den vilde journalist. Alligevel skriver jeg sirligt hvert spørgsmålstegn på min blok. Jeg er klar over, at det her bliver et interview, jeg ikke kan styre.

På Moesgaard Museum forsøger jeg at få den vilde journalist til at sidde ved et bord. Mere struktur.

Her er mine spørgsmål. Han har allerede fået mig lidt ud af flippen. I bilen foreslog han, at jeg gik i gang med interviewet, mens vi kørte.

Samtidig ringede hans telefon, og vi blev konstant afbrudt, mens jeg febrilsk tjekkede, at lydoptageren nu stadig optog, og at min kuglepen kunne skrive. ”Værsgo’,” siger René Fredens-

” Jeg stirrer et øjeblik på glasmuren, kigger på mine korte ben, mærker min lyst til at bryde reglerne" borg og vender sig om med to vinglas, han nappede i forbifarten fra et bord, der er stillet frem til et Danske Bank arrangement på museet.

“Tror du, vi må tage dem?”

“Nej, nej. Men vagten så det ikke,” siger han og påpeger, at det bare er noget af det, han mener, at Banken skylder ham. Han begynder at snakke om Occupy Wall Street-gruppen i USA, der

” Han føler, det ligefrem er upassende, når systemer vil have ham til at passe ind i det store puslespil" protesterer mod finanssektoren.

Dem kan han lide, for i René Fredensborgs øjne er banker noget af det ondeste, der findes.

De er autoritære, ser ned på folk og finanskrisen er deres ansvar, lyder det.

“Jeg kan simpelthen blive så utryg, når jeg går ind i en bank.

Det er ikke fordi, at jeg ikke har styr på økonomien, men jeg føler, at de ser ned på mig. Du skal ligesom bevise overfor dem, at du har styr nok på dit liv til at kunne det ene og det andet. Hvem er de til at bedømme det? Det er ikke engang sikkert, at bankmanden, du snakker med, har styr på sit eget liv,” siger den autonome journalist. I stedet har René Fredensborg hyret en revisor, så han ikke skal have noget med banken at gøre. Han fortæller, at han

føler, det ligefrem er upassende, når systemer vil have ham til at passe ind i det store puslespil som en legoklods.

“Det gør mig utryg, at der åbenbart kun er en bestemt måde at passe ind i samfundet på,” siger han.

“Hvad gør du så, når du føler dig utryg?”

“Jeg bliver ustyrlig, når jeg bliver nervøs,” siger René Fredensborg.

“Hjælper det?”

“Nej, overhovedet ikke. Det gør bare det hele meget værre.”

Jeg bladrer i mine spørgsmål.

Jeg har ikke skrevet noget ned om banker.

“Hvad er det, der gør dig utryg ved autoriteter?”

“Det er alle de regler. Vi har regler for alting, livrem og seler, du ved. Som når du sidder der med din blok og samtidig har lydoptageren til. Eller hvis de interviewer én kilde i TV, så har de alle spørgsmålene skrevet ned i forvejen, for tænk nu hvis kilden sagde noget overraskende. Det er jo frygteligt. Man tør knap nok flytte et bord på en restaurant, for tænk hvis de havde regler for den slags,” siger René Fredensborg og tilføjer: “Nogle gange må man altså bare kaste sig ud i det i stedet.”

Jeg løsner grebet om den kuglepen, jeg hidtil har klamret mig til.

René Fredensborg var med, da Ungdomshuset blev ryddet. " Jeg elsker på mange måder den utryghed, der ligger i at gøre noget, man ikke helt ved, hvor ender” Fælleskab i kaos Bankens angstfremkaldende følelse står i stærk kontrast til det det kaos, der ellers gør René Fredensborg tryg. Han blandede sig ivrigt i optøjerne, da Ungdomshuset på Nørrebro i København blev ryddet. Han har forsøgt at genbesætte Christiania og drillede rockerne face-to-face med deres invalidepension. Han har fået stimer af trusselsbreve fra filmfolk, fordi han åbent berettede om coke i filmbranchen.

“Hvordan har du det, når du folder dig ud som gonzojournalist?”

“Gonzojournalist. Ja, det er Politiken jo vild med at kalde det. Jeg tror bare, at jeg i virkeligheden trives, når alt er kaos.

Så kan jeg ikke regne det hele ud. Jeg elsker på mange måder den utryghed, der ligger i at gøre noget, man ikke helt ved, hvor ender, ” siger René Fredensborg og forklarer, at i kaos findes ingen regler. Her er alle lige, og det er noget, han holder af. Det giver plads til fordomsfrie fællesskaber.

Han nævner sin gonzojournalistiske dækning af Ungdomshusets rydning. Han hørte om rydningen og var straks dernede. Rundt om optøjerne stod journalister i

passende afstand fra tumulten med sikkerhedshjelm på, mens de dækkede begivenheden.

“Jeg vidste bare, at jeg skulle derind,” siger René Fredensborg.

Han forklarer, hvordan han løb igennem afspærringerne for at blande sig med demonstranterne.

“Det var den eneste måde, hvorpå jeg virkelig kunne dække begivenheden,” siger han.

René Fredensborg blandede sig med optøjerne og kastede også en enkelt brosten. Dog ikke i retningen af politiet men mod Danske Bank.

“Det handlede jo bare om at sende et signal”. Han forklarer, at når alt er kaos, er der ingen konventioner og intet hierarki.

I stedet finder man, som han gjorde ved Ungdomshuset, et nyt fællesskab med dem, man løber med, hvor alle er lige.

“Fælleskabet er det, der gør det hele trygt. Det er det, man opsøger. Om du så står midt i Afrika eller er omringet af politiet på Nørrebro. Det er fællesskabet, som pludseligt bliver utroligt

" Jeg havde lige pisset op og ned af en gruppe rockere” stærkt, der giver dig tryghed,” siger den rebelske journalist.

Han fortæller om dengang, han i DR2-programmet “Den Halve

Sandhed” provokerede rockergruppen Bandidos i anledningen af, at det var kommet frem, at mange af medlemmerne var på invalidepension. Det gjorde han med en happening, hvor han og kollegaen Jeppe Gaardboe kørte ud til rockerne på handicapscootere forklædt som pensionister, for at give Bandidos-rockerne gammeldame-bolsjer og en ny vimpel, hvor der stod “Invalidos”.

“Da jeg kørte hjem derfra og blev væk fra Jeppe, følte jeg mig nervøs. Så var fællesskabet ligesom væk, og jeg havde lige pisset op og ned af en gruppe rockere,” siger René Fredensborg.

Ud af komfortzonen “Jeg sidder forresten og drikker din vin,” siger René Fredensborg.

Han har nok opdaget, at jeg er en anelse nervøs, trods den febrilske klamrende hånd om kuglepennen er mindre tydelig, og min pande efterhånden må være tørret ud. Men som interviewet skrider frem og min komfortzone rykkes, bliver det mere afslappet.

Han har kastet mig ud, hvor jeg ikke har spørgsmål at flyde på, og hvor samtalen tager en drejning hvert halve minut, når hans ikkeafsluttede sætninger bliver til en helt ny tanke.

“Hvorfor er det sundt at komme ud af sin komfortzone?”

“Jeg skulle første gang til Afrika i august, og jeg havde

Bandidos - eller "Invalidos" som var det navn, de fik, efter René Fredensborg havde været i gang.

egentligt en del fordomme om manchetter og ebola. I stedet oplevede jeg verdens venligste folkefærd i Ghana,” siger han.

Alle kender det med at rejse til et nyt land og være lidt nervøs, forklarer han og tilføjer, at det burde man gøre meget mere i sit liv, for vi ville blive bedre mennesker af at flyve derhen, hvor vi er nervøse.

“Vi er så forsigtige altid. Men flytter du hele tiden din komfortzone, så tør du mere. Jeg synes jo ikke, at jeg er ude på en kant i det, jeg laver, for jeg har for længst flyttet den grænse. Den grænse,

” Flytter du hele tiden din komfortzone, så tør du mere" tror jeg, er sund hele tiden at rykke ved, for lige pludselig tør du bare noget nyt. Man kan simpelthen meget mere, og bryde tabuer i langt højere grad, end man tror,” siger René Fredensborg.

Interviewet slutter. Jeg er ikke helt sikker på hvordan, men han fortæller mig, at han ville mene, jeg har et interview. Det har han sikkert ret i. Jeg har ikke helt styr på det længere, og jeg har glemt at tage noter de sidste tre kvarter. Jeg har i det mindste min lydoptager. Med livrem og seler, som han understregede.

DECEMBER 2014 • WIDE 35

?#@*&%!

MUGGEN PÅ:

RENÉ FREDENSBORG Tekst: HELENE KRISTINE HOLST · Foto: MADS H. DANQUAH

til fælles. Som gamle højskolevenner. Vi holder fast, fordi verden går så hurtigt.

Så vil jeg hellere bygge et nyt fællesskab og dyrke det i den periode, det varer.

Muggen på er magasinets bitre indlæg. Det er her, vi tillader os at stille de uhøflige spørgsmål og give hovedpersonerne mulighed for at tage til genmæle. I denne udgave har vi prøvet at provokere provokatøren René Fredensborg lidt.

Hvad skal det gavne læseren, at du kaster dig ud i drengerøvsagtige projekter med at drille rockere og kaste med en brosten?

Fra nu af prøver jeg også at holde op.

Det er jo mange år siden, at jeg har gjort det. Men jeg får udslæt på fornuften, når jeg spotter en magtfuldkommenhed. Og så er det bare nemmere at drille rockerne og Christiania end selve systemet.

Jeg vil gerne have, at magtinstitutionerne kan se sig selv udefra gennem satiren, så de måske forstår, hvor frustrerende de er. Magt er jo til for at dele.

Du siger, du ikke kan lide regler, og samtidig nyder du jo godt af dem, når du kan vise dit pressekort og kan slippe af sted med flere ting i “offentlighedens tjeneste”, er det ikke dobbeltmoralsk?

Jo, det er også derfor, at jeg har meldt mig ud af Dansk Journalistforbund og A-kassen. Men ja, jeg har stadig et pressekort, for jeg troede, det kunne få mig gennem politiafspærringer, men det kan det ikke mere. Så nu bruger jeg det til at komme gratis ind i Tivoli, hvilket så heller ikke kan lade sig gøre længere.

36 WIDE • DECEMBER 2014

Du snakker om, at man skal ud af sin komfortzone, fordi det styrker mennesket. Hvorfor er det så lige, at du har hyret en revisor, så du ikke selv skal i banken?

Det er for at skåne min bankrådgiver og skattemand. Jeg kan skabe mig så frygteligt, når jeg møder autoriteter. Så er revisoren min konfliktmægler. Jeg vil ikke puttes i en kasse af banken, så det kan revisoren blive for mig. Der er jo ingen følelser hos banken. De ser mig ikke som et rigtigt menneske, og der tænder jeg af. Jeg er ikke sindssyg, men jeg bliver utrolig inspireret af Falling Down med Michael Douglas. Det er dog nok en reference, du er for ung til at forstå.

Jeg er nemlig ikke gammel, nej, som visse andre journalister.

Du siger, at fællesskabet er det, der gør det hele trygt. Men er det ikke et falskt fællesskab, når det kun eksisterer på baggrund af kaos og i det tidsrum, kaosset varer?

Jo, men det er ligesom kærlighed. Man er kun sammen med sin kone, så længe det varer. Alle relationer til mennesker er tidsbegrænsede. Det er for mig et forlorent fællesskab, når man bliver ved med at lade som om, man har en masse

Når du begiver dig ud i de her vilde journalistiske projekter og opsøger små fællesskaber, går du jo i opposition til andres fællesskab. Er det fordi, du gerne vil ændre fællesskabet?

Ja, jeg vil gerne stikke til de fællesskaber, jeg mener er forlorne. Som for eksempel Christiania. De gamle hippier snubler i deres egne regler om ingen regler. Dem har jeg virkelig et horn i siden på. Det fællesskab er jo slukket, de har pushere nede på gadehjørnet, og de aner ikke, hvad de skal stille op med den voldelige kriminalitet. De stresser over en økologisk cykelsti, der skal gå i gennem deres by, hvor hyklerisk skal det blive? Så bliver jeg ved med at drille, til de kan se sig selv udefra. Et fællesskab skal jo være inkluderende, men Christiania er meget selektive i, hvem de vil have med.

Du siger, at man skal komme ud af sin komfortzone, fordi det er sundt. Hvad hvis man er fint tilpas i sin komfortzone?

Jamen hvis du ikke kommer ud af din komfortzone, ender du bare med at sidde og tænke, at du har ret. Ligesom mig.

Vi tror, vi på forhånd ved, hvordan andre er. Det bliver man bedre mennesker af at opleve, ikke altid er rigtigt.

Er du i virkelighede bare en adrenalinjunkie, der ikke kan falde til ro i en rolig hverdag?

Jeg er bare håbløst opmærksomhedssøgende. Et brændt barn, der ikke fik nok opmærksomhed af sine forældre, så nu vil jeg have det hele tiden.

Nogle gange ved jeg ikke, hvad der driver værket. Min dag er jo også rugbrød og bleskift, altså mine børns bleer, så det gonzoagtige er vel en ventil for den småborgerlige hverdag.

Patagonia Black Hole Duffels De gennemførte duffels i Black Hole-serien er en investering, du ikke vil fortryde, hvis du ofte har brug for at transportere dit grej og tøj rundt i verden.

Priser fra: 699,-

kalender

HOLD DIG OPDATERET MED, HVAD DER SKER DE KOMMENDE MÅNEDER.

Vinter-adventure:

Foto: VILHEM ROTHE

Foto: XXXXXXX

Vinteren er over os, men det holder ikke glade spejdere indenfor.

DECEMBER

JULEAFTEN 24. DECEMBER Skulle du have glemt det, er det på ovenstående dato du skal finde anden frem. Spejderlandet ligger stille henover juleferien. Brug eventuelt tiden på julefrokoster med dine spejdervenner.

JA N UA R

LEDELSESKURSUS 2 30. JANUAR – 1. FEBRUAR Ledelseskursus 2 sætter fokus på, hvordan man med en strategisk tilgang til ledelse kan skabe bæredygtig udvikling

og vækst. Kurset afholdes på Stevninghus.

F E B R UA R

WORKSHOP: DEN FÆLLES ORGANISATION 18. FEBRUAR Tag med på åben workshop og hjælp Korpsledelsen med at tegne den nye organisering af Det Danske Spejderkorps.

Hvordan skaber vi fælles mest værdi for spejderne?

VINTERFJELDKURSUS 1+2 27. FEBRUAR – 8. MARTS Formålet med Fjeldgruppens vinterfjeldkursus er at give dig

Bliv en del af et fantastisk netværk Har du mod på at gøre en forskel? Har du lyst til at inspirere og udvikle børn og unge? Så tjek dds.dk/debat/ jobboersen. Her finder du spændende frivillige lederjobs i Det Danske Spejderkorps nær dig.

38 WIDE • DECEMBER 2014

værktøjer til at planlægge og gennemføre udfordrende og sikkerhedsmæssigt forsvarlige skiture i højfjeldet.

MARTS

UDDANNELSESWEEKEND 2015 13.-15 MARTS Hvis du laver kurser i Det Danske Spejderkorps har du sikkert allerede denne i kalenderen. Glæd dig til en weekend for alle instruktører, vejledere og trænere, der står på videreuddannelse og deling af hårdt tjente erfaringer på tværs af teams og arbejdsgrupper.

GILWELL 2015 28. MARTS – 4. APRIL Gilwell-kurset er en gammel tradition i spejderbevægelsen. Her fokuseres der på, at deltagerne fordyber sig i spejdermetodens idé og metoder, og udvikler sig som person og spejderleder.

COCO CRAZY MONKEY RACE 23.-25. JANUAR På en af årets koldeste weekender byder CCMR op til et løb med alskens udfordringer - og 50 kilometer der skal tilbagelægges. Den står på sved, tårer og store vabler.

ALLIGATORLØBET 31.JANUAR-1. FEBRUAR Alligatorløbet 2015 finder sted i weekenden 31/1 til 1/2-2015 et sted i Sydsverige. Er du frisk på en udfordring lidt ud over det sædvanlige?

WASA WASA 7.-8. FEBRUAR Wasa wasa er et spejdernatløb, der finder sted i Nordjylland i starten af februar. Længden er på 25-30 kilometer. Kan din patrulje kapre en

af de eftertragtede sølvplader?

XAXSEZ 20. FEBRUAR Xaxsez er for spejdere i alderen 1317 år. I denne omgang er deltagerne budt op til at deltage i et spritnyt TV-koncept med titlen Xaxsez Nemesis.

APOKALYPSELØBET 20.-22. MARTS 2015 På apokalypseløbet sniger spejderne sig via listige skovstier og på tværs af marker for at undgå jægerne, der har til opgave at fange patruljerne mellem posterne.

Inspiration fra aktivitetsdatabasen

Aktivitetsdatabasen er fyldt til renden med fede aktiviteter.

Wide har fundet et par af dem.

Foto: VILHEM ROTHE

SPIONLØB

ET POST LØB MED 5 POSTER Alder: Mikro, Mini Aktivitetstype: Samarbejdsøvelser, Kommunikation, Kreativitet og håndelag Varighed: 30-60 minutter

Vejledning Poster l Post 1: Løs en morsekode - evt. spejder el. spion.

Spioner skal kunne læse de hemmelige koder de får fra hinanden l Post 2: En forhindringsbane hvor de klikkes fast på snoren og skal følge den rundt. når en spion bliver fanget er det vigtigt at han kan slippe væk, selvom han er bundet l Post 3: Lav en kopi af en figur, man har set tidligere.

Fordi at en spion skal have en god hukommelse l Post 4: Gæt et kodeord til personen, som står ved posten. En spion skal kunne finde spor og beviser, og regne hemmelige kodeord ud. l Post 5: Hurtigheds- el. udholdenheds-prøve. Det er vigtigt, at en spion er hurtig. Eksempelvis løb, klatering eller forhindringsbane.

Der skal bruges ti minutter per post. De kan evt. få point for til- og framelding, når de kommer til posterne.

Materialer

• Post 1. morsekoder • Post 2. en forhindringsbane og nogle karabinhager • Post 3. legoklodser til at lave to ens figurer • Post 4. en hemmelige kode og en refleks, knæklys el fadlys • Post 5. et område de kan løbe på evt. stopur • Fløjte til at signalere postskifte.

REFLEKSIONSSPØRGSMÅL TIL LEDEREN l Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten? l Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes? l Hvilke af følgende udviklingsområder har aktiviteten ramt: Socialt, fysisk, intellektuelt, følelsesmæssigt, kreativt, spirituelt

HOLDNINGSSKALA OM BØRNS RETTIGHEDER Børns rettigheder. Sjov og nem diskussionsaktivitet, som får spejderne til at tage stilling til Børnekonventionen.

Alder: Junior, Trop, Senior Aktivitetstype: Kommunikation, Kultur og samfund Varighed: 15-30 minutter

Vejledning Tegn en streg på gulvet med kridt eller lav en linje med et stykke snor. I den ene ende lægges et stykke papir, hvorpå der står “fuldstændig enig” mens der i den anden ende lægges et stykke papir, hvor der står “fuldstændig uenig”.

Forklar at du vil læse nogle udsagn højt, som spejderne kan være enige eller uenige i. Når du har læst udsagnet, skal spejderne placere sig på linjen i forhold til hvor enige eller uenige de er i udsagnet. Tillad spejderne at diskutere, hvad de mener, for at de kan stille sig ved siden af dem, som de er mest enige med. Spørg ind til, hvorfor spejderne har stillet sig, hvor de har. Spørg fx dem i enderne om deres stærke meninger og dem i midten hvorfor de har stillet sig der. Tillad at spejderne skifter position efter diskussionen.

Find selv på flere udsagn.

Udsagn: 1) Det er vigtigere at have et tag over hovedet end at få lov til at sige, hvad man mener

2) En regerings vigtigste pligt er at sikre at alle børn i landet har det godt.

3) Rettigheden til leg og fritid er en rettighed, som kun rige lande har råd til.

4) Det er ikke regeringens ansvar at sikre at et barn har adgang til mad, det er forældrenes!

5) Fattige lande har et ansvar for at sikre at alle børn får opfyldt basale rettigheder som mad og tøj, før de bekymrer sig om rettigheder som fritid, foreningsfrihed og religionsfrihed.

6) Børnekonventionen er mere vigtig i nogle lande end i andre.

7) Det er vigtigere at beskytte børn under 5 år end børn der snart er voksne.

Materialer

• Snor eller kridt • Papir • Blyanter • Udsagn om rettigheder.

REFLEKSIONSSPØRGSMÅL TIL LEDEREN l Var der nogle spørgsmål, som spejderne have svært ved at forholde sig til? Hvorfor?

REFLEKSIONSSPØRGSMÅL TIL SPEJDERNE l Skiftede du på et tidspunkt position efter diskussionen? Hvorfor/Hvorfor ikke? Var I overraskede over, hvor enige/uenige I var?

REFLEKSIONSSPØRGSMÅL TIL SPEJDERNE l Hvad gjorde at det var en god aktivitet?

Tjek databasen ud på: dds.dk/aktiviteter DECEMBER 2014 • WIDE 39

BENNIS BAGSIDE