colorexpert Service • Trends • Træning • Ledelse
Color Hurtig og sikker farvebestemmelse.
Ledelse Sådan når du bestemte målgrupper. Lak og Know-how. Internationalt Lakkunst.
2010/2011 Spies Hecker – tættere på dig.
2
colorexpert
Leder
Thomas Melzer, International Brand Manager.
Opnå dine mål. Kære læser. Er din virksomhed egentlig klar til fremtidens udfordringer? Og har du overhovedet tid til at stille dette spørgsmål, når der er så mange gøremål på værkstedet til daglig?
af “colorexpert” ligger hovedvægten derfor på de forskellige processer i hele virksomheden. Vi giver dig konkrete tips og værdifuld information, så du kan opnå mere.
Men netop det at rette et kritisk blik på rutinerne og stille spørgsmål til processerne er en vigtig forudsætning for at optimere virksomheden. For selv små ændringer kan lette det daglige arbejde og føre til større succes. Arbejdsprocesserne kan imidlertid kun forbedres, hvis de betragtes i en helhed – som fx farvebestemmelse og andre arbejdsgange på værkstedet. Derfor vil vi gerne hjælpe dig med råd og praktisk hjælp for at finde de rigtige løsninger netop til dig.
Derudover bringer vi i denne udgave som sædvanligt talrige eksempler fra virkeligheden fra internationale Spies Hecker kunder som en kilde til inspiration for dig.
Optimering af din virksomhed. Optimering handler ikke kun om det håndværksmæssige, men også om forretningsmæssige processer såsom at vinde nye kunder og en konsekvent styring af økonomien. En forudsætning for at lede sin virksomhed med succes er nemlig at have overblik over sin økonomi og følge den til stadighed. I dette nummer
Jeg ønsker dig god fornøjelse med læsningen samt succes med din virksomhed og husk så af og til at kaste et blik på processerne i din virksomhed – set i en større sammenhæng naturligvis.
Thomas Melzer International Brand Manager
colorexpert – tips og information til lakererier • © SPIES HECKER GMBH, Horbeller Str. 17, 50858 Køln, Tyskland • E-mail: Silke.Gursch@deu.spieshecker.com • Internet: www.spieshecker.com • Ansvarshavende:: Karsten Jürs • Redaktion: Silke Gursch, Christian Simmert • Layout: Adfactory GmbH, Düsseldorf, Tyskland • Text: Mediaservice GmbH, Neuss, Tyskland • Oversættelse, korrekturlæsning og lokale artikler: Lina Sørensen, Lars Ejstrup Johansen • Gengivelse, også korte uddrag, må kun ske med redaktionens tilladelse. Alle angivelser og oplysninger om vore produkters egnethed og anvendelse gives uden forbindende og fritager Dem ikke for at anvende de enkelte produkters egnethed til en bestemt opgave og forarbejdningsmåde. De nævnte produkter er overvejende registrerede varemærker.
3
Teknik
Fantastisk spartel. Med det nye Spies Hecker Raderal® Special Spartel Sæt 2011 kan du på sikker måde spartle stærkt udsatte karrosseriflader. Pladesmede og autolakerere støder stadig oftere på mange forskellige materialer som fx ståltyper med stor styrke, når de foretager reparationslakeringer. Særligt i forbindelse med pladearbejdet kræver dette anvendelse af flere forskellige reparationsmetoder, som også påvirker undergrundens tilstand. Raderal® Special Spartel Sæt 2011 fra Spies Hecker er en polyester-metal-spartel af høj kvalitet, som er særligt udarbejdet til afdækning af svejsesømme, revner og nitter på stålundergrunde. Produktet giver en særdeles god vedhæftning pga. den gode fyldkraft. Sættet består af Raderal® Special Spartel-Pulver 2011 og Raderal® Spezial Spartel-Hærder 2012, som blandes i forholdet 2:1.
Godkendelse fra bilproducenterne. “Raderal® Special Spartel Sæt 2011 opfylder kravene fra førende bilproducenter til fagligt korrekt reparation”, understreger Frank Barduna, lederen af Teknisk Service. “På den måde kan autolakererierne være sikre på, at de reparerer helt i overensstemmelse med forskrifterne fra producenterne.” I forbindelse med bestemte karrosseri- og lakereprocesser må man forvente, at der fra diverse bilproducenter i stigende grad vil være krav om anvendelse af specielle spartelprodukter.
Effektive bølger. Moderne infrarød stråling reducerer omkostningerne og optimerer processen. Lakererier er blandt de virksomheder, der har et særligt højt energiforbrug. Ventilation i sprøjtekabinen og rumventilation er særligt omkostningstunge. At lade rumventilationen køre natten over for at temperere de enkelte karrosseridele på værkstedsgulvet er af eksperter skønnet til at koste op til 60 kroner pr. driftstime. Med stadigt stigende energipriser betaler det sig derfor at kaste et nærmere blik på hvordan man tempererer og tørrer emnerne.
Hvordan kan energiomkostningerne reduceres? “Med et ordentligt gennemtænkt procesforløb og målrettet brug af IR-tørrere kan lakereriet reducere sine eludgifter”, siger Spies Heckers specialist Wolfgang Feyrer. I forhold til konvektionstørring af enkelte karrosseridele reduceres energiforbruget
nemlig med næsten 70 %. “I forbindelse med en driftstime ved IR-tørring kalkulerer vi med ca. ti kroner til energiomkostninger. Hertil skal lægges omkostningerne til mekanisk ventilation.” Dette er en betydelig besparelsesfordel for autolakereriet.
Materiale Spartel Fylder Grunder Vandfortyndbar forlak Dæklak Klarlak Fylder på kunststof Dæklak på kunststof Klarlak på kunststof
Minutter 2–3 3–7 5–8 2–4 6 – 10 5 – 10 7 – 10 15 – 18 15 – 18
De anførte tider henviser til IRT Hyperion PCAuto-Serie. Kilde: IRT
4
colorexpert
Produkter
Dæmpede nuancer er højeste mode. Sølv, sort, hvid og grå – i hele verden foretrækker bilkøberne neutrale farver. og grå. En farverig lakering er dog også populær hos bilejere i hele verden. Blå og rød ligger samlet set på en femte og en sjette plads.
Flere nuancer, flere valgmuligheder.
Farver på verdens biler: Sølv 25% Sort 23% Hvid 16% Grå 13% Blå 9% Rød 8% Brun/beige 4% Grøn 1% Gul/Guld 1% Andre 1%
Overalt i verden er sølv, grå, hvid og sort de mest populære bilfarver – det er et af resultaterne i en analyse udarbejdet af Spies Hecker. Men selv om de foretrukne farver bliver mere ens på verdensplan er der stadig regionale forskelle. Hvor hvid er mest populær i Nordamerika, ligger denne modefarve i de europæiske lande kun på en femte plads. I Europa er den foretrukne farve sort, tæt fulgt af sølv
Mat elegance. Dæmpet glans og fornemt udseende – udviklingen går i retning af matte lakeringer. Nedtonet elegance i stedet for højglans ekstravagance – sådan en bil fanger dit blik. Et aktuelt eksempel på mat serielakering er Mercedes Benz’ specialmodel CLS Grand Edition. Den elegante matte finish får farven “designo magno platin” til at skille sig ud. “Specialserier med speciallakeringer og nye effekter kræver hyppigt også en speciel reparationsmetode”, forklarer Frank Barduna, leder af Teknisk Service International hos Spies Hecker. I tilfældet Mercedes blandes den nye Permasolid® Matt Komponent MA 110 med Permasolid® HS Klarlak 8030 i forholdet 75:25 % hhv. 70:30 %. “På den måde får lakereren en ensartet matteringseffekt. Generelt kan glansgraden tilpasses optimalt til originallakeringen ved hjælp af et indstilleligt blandingsforhold.” En særlig udarbejdet information om mattering med konkrete brugerinstruktioner om del- og hellakering hjælper lakereren til at opnå den bedst mulige matteringseffekt.
Tendensen siger sort, hvid og sølv i 2010. “Ved brug af nye pigmenter får traditionelle OEM-farver nye effekter og en mangfoldighed af mellemnuancer”, forklarer farvedesigner Elke Dirks. Det er en udvikling, som Spies Hecker allerede tager hensyn til i forbindelse med reparationslakering. “Spies Hecker tilbyder nye specialtonefarver, som sikrer, at de nyeste OEM-farver kan repareres. For at gøre det muligt, anvendes de nyeste effektpigmenter som fx ColorStream eller Xirallic pigmenter,” fremhæver Frank Barduna fra Spies Hecker. “På den måde kan effektfarverne til serieproduktion gengives på optimal vis.”
5
Marketing
Få fat i kunden! Alle kunder er forskellige – sådan når du bestemte målgrupper.
At erhverve nye kunder kræver særlige strategier. For at komme i kontakt med privatkunder, leasingfirmaer, flådeejere, forsikringsselskaber eller forhandlere må du tale deres sprog.
Først analysere … Undersøg dit værksteds potentiale og muligheder. Hvilke ydelser og fordele kan du tilbyde og hvilke kunder er relevante i den sammenhæng? Principielt gælder det om at finde du af, hvor dine styrker ligger.
… så kapre kunder! Ved du, hvilke målgrupper du gerne vil i kontakt med? Fint. Start så med at udvikle reklame- og kontaktmateriale specifikt til hver af disse kundegrupper. Uanset om der er tale om annoncer, brochurer eller direct mails, bør dit autolakereri altid fremhæve de ydelser, der er vigtige for de enkelte kundegrupper. Et eksempel: For firmakunder kan et lakeftersyn være med til at reducere omkostninger i forbindelse med tilbagelevering af leasede biler.
Marketing til erhvervskunder. Firmaer, flådeejere og leasingselskaber lægger vægt på autolakereriets professionelle image. En attraktiv imagebrochure eller en oversigt over ydelser sendt som direct mail stimulerer deres interesse. Søg på forhånd information om den potentielle kunde såsom størrelsen på vognparken og afstand til din virksomhed. Sørg for at have et godt specialtilbud i din direct mail eller når du besøger ham.
Forhandlere, flådeejere m.fl. Det er vigtigt, at du ved kontakt med en mulig kunde gør opmærksom på jeres kvaliteter som fx god service, fleksibel indstilling, perfekt kvalitet og garanti. Sådanne kvaliteter får dit autolakereri til at fremstå som en professionel virksomhed. Kunden vurderer jer basalt set på faktorer som tillid og pris.
Private kunder En aktiv og målrettet tilgang er også vigtig for privatkunder. Generationen over 50 lægger fx vægt på et højt serviceniveau, overskuelighed, pålidelighed og en fast kontaktperson. Familier er glade for børnevenlige venteområder samt hente- og bringeservice. Overholdelse af prisoverslag og præcis information om virksomhedens ydelser medvirker til at øge de private kunders tiltro til dit værksted.
6
colorexpert
Praksis
Fornem og stærk. Stilren, kraftfulde, individuelle – Wiesmann sportvogne er håndlavede unika i fornem indpakning.
Flydende former, imponerende proportioner, slående detaljer – sportsvogne og specialserier er populære. Og har én ting til fælles: De er skræddersyede unika og fremstilles af mindre, men meget dygtige bilproducenter. Som fx sportsvognene fra Wiesmann. Roadsteren og GT’en fra Wiesmann Automanufaktur i Tyskland vækker stor opsigt overalt hvor de dukker op. Hver eneste bil er unik og håndlavet. Efter 350 arbejdstimer, svarende til næsten otte ugers produktionstid, går drømmen om en individuel sportsvogn i opfyldelse.
Eksklusivt karosseri. Den individuelle lakering af karrosserierne til Roadster og GT foregår på Ralf Burans autolakereri i Tyskland. Ralf Buran har i mange år samarbejdet med Spies Hecker. Siden 2003 har hans virksomhed foretaget mere end 300 fantastiske lakeringer af sportsvogne. Der anvendes højt specialiserede produkter fra Spies Hecker til hele lakopbygningen. Bilproducenterne leverer de glasfiberforstærkede kunststofdele til virksomheden. Her tempereres delene i ni til ti timer, hvorefter de slibes og spartles. Igen og igen anvender lakererne hos Ralf Buran excentersliberen og påfører spartel og fyldgrunder indtil rundingerne er perfekte.
Helt individuelt farvevalg. Uanset om Wiesmann-liebhaveren ønsker en eksklusiv effektlakering, dæmpede nuancer eller stærke farver er afgørelsen hans. “Til dette formål udarbejder vi prøvelakeringer på en prøveplade, som køberen tester, udvælger og godkender”, forklarer virksomhedsindehaver Ralf Buran. ”For at bilens lakering til stadighed er i tråd med tidens ten-
denser, afstemmer vi nye farvetendenser med Martin og Friedhelm Wiesmann personligt.” Spies Heckers teknikere og medarbejdere i Color-Service hjælper altid gerne, når kundernes ønsker skal omsættes til praksis.
Lakering med passion. Så går lakereren Devid Ruppert og hans team i gang. Stykke for stykke bliver hver enkelt forbehandlet enkeltdel lakeret med Spies Heckers Permahyd® Basislak Serie 280/285. Uanset om der er tale om en to-lags- eller en trelags-lakering og uanset hvor individualistisk bilen og valget af farve er, bliver den unikke finish påført med meget stor sans for detaljen. Efter påføring af dæklak påsprøjtes klarlaklaget med stor koncentration og omhu, således at alle dele på køretøjet får en glansfuld finish. Tilsammen bruger de 20 medarbejdere i Burans autolakereri mere end 120 arbejdstimer til lakerearbejdet – eksklusiv tørretid. Til slut returneres de enkelte dele til Wiesmann, hvor de indgår i opbygningen af en stilren ny sportsvogn.
7
Spies Heckers lakopbygning til Wiesmann. • Raderal® Fiberspartel 2507 • Raderal® Fyldgrunder 3508 ny • Permasolid® HS Premium Fylder 5310 • Permahyd® Basislak Serie 280/285 • Permasolid® HS Klarlak 8035
Fotokilde: Wiesmann
8
colorexpert
Systemløsning
Permafleet® – et stærkt laksystem. Vil du gerne have større succes med reparationslakering af storvogne? Det kan du sagtens få. Alle der anvender Spies Heckers Permafleet® storvognssystem, opnår en økonomisk fordelagtig løsning uanset hvilke krav der stilles. • Et produktsystem fra grunding til påføring af klarlak, fuldstændigt afstemt indbyrdes så det er sikkert og nemt at forarbejde. • Kan tilpasses individuelle krav til reparationslakering af storvogne, høj mekanisk og kemisk resistens, god stabilitet, elastisk og velegnet til forskellige typer undergrunde. • Systemet indeholder grundere, fyldere, klarlakker mv. i flere varianter, så du kan vælge de produkter, der passer bedst til din arbejdsmåde og forholdene på dit værksted. • Forskellige glansgrader og strukturoverflader er mulige. • Hurtigere tørring af de enkelte laklag i forbindelse med flerfarvelakering. • Omfattende service der omfatter individuel rådgivning, anbefaling af opbygninger og træning.
Altid en løsning. Stærk service til trucks til tung belastning. Brixner satser på Permafleet®. Hos den tyske familievirksomhed Brixner lakerer man storvogne med Spies Heckers Permafleet®-laksystem. Allerede i 1963 specialiserede virksomheden sig i reparation og overfladelakering af tunge lastbiler som fx hestetransportere, sættevogne, tankvogne, specialkøretøjer og kommunale servicekøretøjer. “Det er nemt og hurtigt at håndtere systemet. Fleksibiliteten har imponeret
os”, fortæller firmaets ejer. Økonomien er naturligvis det vigtigste: „Det er nemt at optimere tids- og materialeomkostninger, fordi vi kan lakere i forskellige kvaliteter.” Holdet hos Brixner anvender de specielle Permafleet® systemopbygninger for at kunne opfylde de forskellige krav til lakering og bestandighed. “Uanset hvilken lakopbygning der skal anvendes, har Permafleet® altid den rigtige løsning.”
I forbindelse med lakering af storvogne forlader firmaets lakerere sig også på støtte fra Spies Hecker: “Den personlige rådgivning, det fleksible produktsystem og den fine dokumentation sikrer høj processikkerhed og kvalitet.” Og det sikrer at kundernes lastbiler hurtigt kommer tilbage på gaderne i Auenstein.
Producent: Assmann GmbH, Lakering: Karosserie + Lack Brixner GmbH, Tyskland.
LKW-service. • Reparation • Sandblæsning • Opbygninger til bagage- og kølerum • Lakering (storvognskabine til storvogne op til 16 m længde)
9
“Imponerende fleksibelt!” Lakerevirksomheden Cranen Fleetservice B.V. i Holland har siden 1967 repareret lastbiler, busser, chassiser og varebiler. Til disse opgaver anvender virksomhedsejer Bob Cranen helt bevidst Permafleet® laksystemet: “Lakering af store flader kræver særdeles stor fleksibilitet af et produktsystem. De mange produktvarianter i laksystemet giver ganske enkelt mange muligheder. Pga. muligheden for præcis blanding af materialerne kan vi hurtigt og præcist indstille os på forskellige lakeringsønsker og virkeliggøre forskellige overfladekvaliteter. Det er virkelig imponerende!”
Perfekt udstyret. Med de rigtige farveværktøjer og arbejdshjælpemidler er du optimalt udstyret til lakering af storvogne. Color Mix Master. Gør farvetoning lettere – denne oversigt hjælper lakererne med hurtigt at træffe det rigtige valg af tonefarver til reparationslakering af storvogne.
Permafleet® blandeskive. Når skiven drejes, vises det præcise blandingsforhold for hærder og fortynder. Nemmere bliver det ikke.
ColorDialog spectro: Fra farvemåling 10 gyldne regler. 1. Kalibrer farvemåleren. Som bruger bør man jævnligt kalibrere ColorDialog spectro med den tilhørende black box og den hvide brik.
2. Overfladen skal være ren. Rengør overfladen med Permaloid® Silikonefjerner 7010 og maskinpoler det område hvorpå farven skal måles.
Forberedelse.
Arbejdsproceduren – skridt for skridt.
Beskadiget bil.
Overfør målingen til PC’en.
Udarbejd en kort liste over recepter ved at indtaste bilmærke, farvekode eller lakserie.
Tjek med en opsprøjtet prøveplade.
• Fastgør en prøveplade på et stort
Fastlæg farven ved en måling i umiddelbar nærhed af det skadede område.
stykke papir.
• Drag nytte af papirets overflade i forbindelse med lakeringen.
• Brug samme påføringsteknik som på køretøjet. Opsprøjt en prøveplade med den valgte blanderecept.
© Spies Hecker GmbH, 08/2010
• Prøvepladen skal være vandret under lakeringen.
3. Der skal måles på en jævn flade. Det område hvorpå der måles skal være jævnt. RIGTIGT
ems-p.eu
til blanderecept. 6. Lysforholdig ved farvemåling. Lyset i lokalet er irrelevant ved farvemåling.
FORKERT 7. Farvesøgning. Du kan indsnævre din søgning ved at indtaste bilmærke, farvekode eller lakserie. 8. Farveopsprøjtning for farvesammenligning. Der bør altid opsprøjtes en prøveplade.
4. Temperaturbetingelser ved kalibrering og måling. Temperatur og fugtighed ved kalibrering og måling skal være den samme. 5. Mål farven. Det kræver tre målinger at bestemme en farve.
9. Behandling og beskyttelse af farvemåleren. Når farvemåleren ikke bruges skal det optiske målerhoved altid beskyttes med beskyttelsesdækslet. 10. Brug af farvemåleren. Tryk på knappen “Operate” for at tænde for farvemåleren. Farvemåleren slukker automatisk efter et stykke tid, hvor den har stået på standby.
På listen over recepter, er den bedst passende recept angivet øverst.
Få detaljer om den valgte blanderecept.
Brug vægten til at blande den valgte recept.
Sammenlign prøvepladen med køretøjet.
Påfør den blandede lak.
Tilfreds kunde.
Spies Hecker – tættere på dig.
12
colorexpert
Netværk
LAK OG KNOW-HOW. Baden-Jensen lancerer nyt netværk for danske autolakerere.
Det bliver sværere og sværere at male biler. Bilfabrikkerne forsøger i stigende grad at gøre nye modeller attraktive med et flot design og via brugen af specielle overfladelakker. Den nye trend hedder transparent specialeffektlak. For øjeblikket har cirka ti procent af alle nye biler solgt i Europa denne lak, og tendensen er stigende. Som Finn Baden-Jensen, der er direktør for den danske importør af Spies Hecker autolak, Baden-Jensen A/S påpeger det, er det imidlertid ikke let at reparere transparente specialeffektlakker. “Lakken ser flot ud, men bilfabrikkerne har tilsyneladende ikke gjort sig de store tanker om hvordan man skal reparere disse lakker”, fortæller Finn Baden-Jensen. De øgede krav der stilles til autolakererne er en af årsagerne til, at Baden-Jensen i maj måned 2010 lancerede LAK OG KNOW-HOW, der er et nyt, frivilligt netværk for de danske autolakererier. I midten af august måned, hvor denne artikel skrives, er antallet af netværksmedlemmer tæt på 80. En anden årsag til oprettelsen af LAK OG KNOW-HOW er den centralisering, der
pågår i den danske autolakbranche med henholdsvis pierre.dk og LAKexperten som de store spillere. Senest har LAKexperten valgt at kædens medlemmer udelukkende skal benytte lakker fra DuPont.
Et netværk med indhold. Gennem deltagelse i LAK OG KNOW-HOW netværket skulle medlemmerne gerne blive mere konkurrencedygtige. Et vigtigt element i det nye netværk er nemlig at Baden-Jensen gennemgår arbejdsgangene på de enkelte autolakererier, der derigennem kan optimeres så netværkets medlemmer opnår bedst mulig konkurrenceevne og indtjening. Herudover skitserer aftalen også en række andre ydelser fra Baden-Jensen. Det gælder bl.a. orientering om udviklingen i branchen, information om nye produkter på markedet, certificeringshjælp, markedsføringsmateriale, kurser, forhandlerarrangementer, fastlæggelse af en materiale-procent, værkstedsbesøg, benchmarktal og bistand i forhold til myndighederne. Hertil kommer naturligvis
Finn Baden-Jensen, direktør Baden-Jensen A/S.
også levering af de mest moderne laksystemer samt tilbehør. Endelig indeholder netværksaftalen også en bonus direkte til det enkelte medlem samt stiller en række krav til autolakereriet. Det er planen at nedsætte et planlægningsråd inden for LAK OG KNOW-HOW netværket, der kan komme med oplæg til aktiviteter inden for netværket og komme med ideer til de 2-3 årlige møder.
Know-how til gavn for medlemmerne. I år er det 50 år siden Baden-Jensen startede som distributør af Spies Heckerprodukter i Danmark, og det tætte forhold til den tyske autolakproducent har givet den danske lakimportør en omfattende know-how, som skal komme det nye netværk til gode. Som Finn Baden-Jensen fortæller, er Spies Hecker den lakproducent der har flest af de såkaldte approvals, dvs. tilladelser fra fabrikkerne til at måtte bruge producentens lak til garantireparationer af det pågældende bilmærke. BadenJensen har derfor en tæt dialog med bilimportørerne. Et andet fokusområde for Baden-Jensen er uddannelse, der vurderes at blive stadig vigtigere efterhånden som lakteknikkerne udvikles. Dette er baggrunden for, at Baden-Jensens tekniske træningscenter i Middelfart for øjeblikket er under modernisering og udvidelse, hvilket forventes afsluttet til december. “Uddannelse er vigtig for alle parter, ikke kun autolakererne”, udtaler Finn BadenJensen. “Vi arbejder således også på at få forsikringsselskaber og taksatorer til at forstå de nye lakteknikker, så der gives malerne den rette tid og materiale til arbejdet”, fortæller Finn Baden-Jensen afslutningsvis.
13
Produkter
Fuld tillid. Produkter, service og træning – Bilfabrikanter over hele verden stoler på Spies Heckers laksystemer. Reparationslakering kræver en speciel faglig viden og specielle produkter. Dette stiller krav til Spies Hecker, ikke blot fra autolakerere og pladeværksteder, men også fra bilfabrikanter. Blandt andet sørger Spies Hecker for højere effektivitet på GM’s europæiske værksteder. En vigtig del af partnerskabet mellem de to firmaer består i en europæisk rammeaftale. Rammeaftalen omfatter foruden indsats af moderne laksystemer også optimering af arbejdsprocesserne, praktisk træning samt personlig rådgivning af værkstederne givet af de lokale repræsentanter for Spies Hecker. Også Ford har udvidet det mangeårige samarbejde med Spies Hecker. Foruden anvendelse af de økonomiske Spies Hecker laksystemer, anvender Fords afdeling for Central- og Østeuropa nu også Spies Heckers praktiske, højt kvalificerede træning. Rent praktisk betyder det, at autolakerere i mere end 30 lande i Østeuropa, Nordamerika og Mellemøsten fremover vil benytte Spies Heckers produkter ved reparation af biler fra Ford.
Ganske enkelt mere fleksibelt. Nye bindemidler til industrilakering: Med Permaflex produkterne kan du på fleksibel måde lakere forskellige overflader.
Med industrilaksystemet Permaflex kan man opnå forskellige lakstrukturer og glansgrader på talrige undergrunde. Uanset om lakeringen skal være elastisk eller robust. “Med Permaflex systemet kan lakereren opfylde ethvert kundeønske”, fortæller Arno Steyns, der er Spies Heckers ekspert inden for området. Tre nye bindemidler gør systemet endnu mere fleksibelt.
Iron mica.
Akryl Plus.
Stenslagsbeskyttelse.
Permaflex Iron Mica bindemiddel 510, der også er kendt som Eisenglimmer, giver en stærk og langtidsvirkende beskyttelse imod korrosion og en høj beskyttelse imod skrammer. “Produktet giver også et råt, mat udseende og en robust overflade”, siger Arno Steyns. Produktet anvendes ved lakering af eksempelvis butiksinventar, gelændere og bænke.
Permaflex Akryl Plus bindemiddel 575 kendetegnes ved en høj lysbestandighed: Arno Steyns: “Dette bindemiddel er særlig velegnet til lakering af objekter, der er udsat for høj UV-stråling, som fx vinduesrammer og kunststofafdækninger”.
Permaflex Stenslagsbeskyttelse 515 er yderst elastisk og modstandsdygtig over for mekanisk påvirkning, hvilket beskytter overfladen imod stenslag. Produktet er særlig velegnet til brug på store overflader som fx undervogne og chassiser.
14
colorexpert
Produkter
En ny dimension. Spies Hecker sætter nye standarder indenfor reparationslakering med det innovative vandfortyndbare laksystem Permahyd® Hi-TEC 480.
Spies Hecker gør reparationslakering lettere med det nye vandfortyndbare basislaksystem Permahyd® Hi-TEC 480 og sikrer en større effektivitet på værkstedet. Det nye system udmærker sig især ved den lette forarbejdning, den fremragende farvepasning og de enkle udtoningsmuligheder.
dannelse ved alle metallic- og perlemorsfarvetoner. Derudover er Hi-TEC farvetoner meget lette at reproducere. Det viser sig tydeligst i praksis, når forskellige lakerere med forskellige sprøjtemåder opnår næsten identiske lakresultater.
Hi-TEC – den moderne Hybrid-Teknologi.
Permahyd® Hi-TEC er netop særdeles stærk, når vi taler udtoning. Her sikrer Hi-TEC en særlig regelmæssig arbejdsproces. Et specielt udtoningsadditiv sikrer en meget blød og ensartet overgangszone. Rent praktisk betyder det at udtoningsadditivet påføres rent på overgangszonen, Hi-TEC vandfortyndbar basislak udtones direkte ind i den våde film. Resultatet er en perfekt overgangszone til originallakeringen.
Kernen i Hi-TEC-systemet er den innovative hybridteknologi, der kombinerer de positive egenskaber fra forskellige lakharpikskomponenter. Udvikling af nye pigmenter sikrer en regelmæssig filmog effektdannelse samt en effektiv dækkraft. Systemet er bedst muligt tilpasset det tiltagende antal farvetoner og -effekter fra bilindustrien. Det er dette, som navnet Hi-TEC står for. “Lakereren nyder især godt af den sikkerhed, som det nye system giver ham”, erklærer Torsten Stahlberg, leder af Teknisk Service hos Spies Hecker GmbH. “Det konkrete udbytte for lakereren kan udtrykkes i fem væsentlige punkter.”
Let og hurtig forarbejdning. Omstillingen til Hi-TEC er ganske enkel. Allerede på de første testværksteder viste det nye produkt sig at være fantastisk brugervenligt. På grund af den fremragende overfladefilmdannelse er Hi-TEC basislakken let at påføre i kun en arbejdsgang. Et specielt udviklet additiv optimerer indstillingen af materialet.
Sikker på resultatet. Autolakereriet kan have fuld tillid til kvaliteten af Permahyd® Hi-TEC. De meget fine pigmenter sikrer en regelmæssigt effekt-
Let at udtone.
Korte procestider. De gode afluftningsforhold gør det muligt for lakereren at fjerne støv fra reparationsstedet direkte eller at fjerne eventuelle skidtknaster ved slibning. Ved flerfarvelakering kan tapen fjernes umiddelbart efter afluftning hvorefter lakfladen på ny kan overlakeres.
Mere fleksibel med variabel anvendelse. Den nye Hi-TEC produktgeneration leverer også passende svar på aktuelle trends indenfor lakering af nye biler. Indvendig lakering af køretøjet kabine, 3-lags- og flerfarvelakeringer er meget fleksible at påføre. Ved tilsætning af en speciel hærder opnås en optimal gennemhærdning såvel som en udmærket kemisk og mekanisk bestandighed. Reparation af flerfarve- eller designlakeringer, som ofte forekommer på firmabiler, er hurtige og lette at gennemføre med Permahyd® Hi-TEC.
15
Præcis farvestyring. I forbindelse med lanceringen af Permahyd® Hi-TEC 480 anbefaler Spies Hecker at autolakererierne går over til fuldstændig digital farvestyring og udelukkende anvender autolakererens “moderne redskaber” – farvemåleren ColorDialog spectro og CRplus. En brugervenlig farvesøgning og en optisk fremvisning af farvetonerne på PC’en gør farvesøgningen hurtigere. Hi-TEC 480 systemet kan dog også udvides med originallakerede farvekort. Hi-TEC Color Index Variant indeholder alle gældende farvetonevarianter på fabriksnye biler foruden talrige farvetonevarianter. Et innovativt system – Produkt, Farvetonestyring og træning. “Ved udviklingen af denne vandfortyndbare forlak overvejede vi nøje hvordan systemet i praksis ville blive benyttet af kunderne”, understreger Torsten Stahlberg. “Ideen bag var at udvikle en enkel, fleksibel og processikker lakserie. Omstillingen er let. Alligevel bliver autolakereriet fuldt understøttet med teknisk træning og personlig rådgivning.” Naturligvis opfylder Permahyd® Hi-TEC 480 både de gældende og de kendte fremtidige lovgivningsmæssige krav. Det nye laksystem bliver indført på markedet i et tæt samarbejde med kunderne. Samtidig forbliver den vandfortyndbare forlak Permahyd® Serie 280 en fast bestanddel af Spies Heckers produktprogram.
Hi-Five – dine konkrete fordele. Den nye vandfortyndbare forlak Permahyd® Hi-TEC 480 byder på fem væsentlige forbedringer for autolakereren.
1. Let at anvende. • Ingen eller kun minimal omstilling af arbejdsrutinerne • Kort tilvænningstid • Enkel forarbejdning 2. God reproducerbarhed • Processikker: Sammenlignelige og øjeblikkeligt synlige resultater • Reduktion i antallet af fejllakeringer 3. Korte procestider • Optimale afluftningsegenskaber, hurtig gennemtørring • Direkte opklæbning ved flerfarvelakeringer • Større lagstyrke uden mellemafluftning 4. Lette udtoninger • Enkel arbejdsproces takket være særdeles god overfladespredning af udsprøjtningsadditivet • Fremragende sprøjteegenskaber og en særlig god og homogen udsprøjtningszone 5. Større fleksibilitet • Et produktsystem for interiørlakering, 3-lagslakeringer og flerfarvelakeringer
16
colorexpert
Praksis
Som Fugl Føniks fra asken. Med hjerteblod og lidenskab: Restaurering af veteranbiler medfører mange afsavn, koster tid og er nervepirrende – og samtidig kræver det specielle fagkundskaber af autolakereren.
Uanset om det drejer sig om en Jaguar E-Type V12 Roadster fra 1971, en Opel Admiral fra 1938 eller en Rolls-Royce 20/25 fra 1933, så kræver istandsættelse af sådanne gamle skatte en stor know-how og fagmæssig kunnen af autolakereren. Det er nemlig særdeles vigtigt, at såvel bearbejdning af undergrunden som selve lakopbygningen foretages korrekt ved istandsættelse af veteranbiler.
Den rigtige forberedelse. For at støtte værkstedet bedst muligt i det forberedende arbejde med Admiral, Rolls-Royce og lignende biler har Spies Hecker på basis af VOC-godkendte produkter udarbejdet en speciel systemanbefaling til veteranbiler – fra slibning og spartling til påføring af fylder og lak. Enkelt, overskueligt og kompakt. “Den anvendelsestekniske information forklarer hver enkel arbejdsproces helt præcist og giver eksakte, faglige henvisninger omkring korrekt brug af produkterne”, forklarer Frank Barduna fra Teknisk Service. „Dette grundlag giver en større sikkerhed ved istandsættelse af sandblæste eller blankslebne karrosserier”.
Lakken må af. Arbejdet med at genskabe den gamle glans indledes med forarbejdet: Først må den gamle lak fjernes helt ned til den blanke undergrund og rustpletter slibes fuldstændig væk. Frank Barduna: “Så skal karrosseriet slibes med en excenterslibemaskine med sliberondel korn P150 til P180, støvet skal blæses af og overfladen rengøres med et passende Permaloid® rengøringsmiddel og silikonefjerner”.
Godt beskyttet. Nu gælder det fylder og spartel. Efter grunding med Priomat® Wash Primer 4075 i to sprøjtegange fulgt af minimum 30 minutters afluftning påføres Permasolid® HS Vario Fylder 8590 på hele overfladen. Når fylderen er tør, kan ujævnheder slibes bort med en excenterslibemaskine (sliberondeller korn P180 til P240). “Så skal hele karrosseriet endnu en gang blæses af og efterfølgende rengøres med en passende silikonefjerner”. Derpå følger spartling, hvortil fagmanden anbefaler at bruge Raderal® IR Premium Spartel 2035. Efter tørring af spartlen skal hele overfladen slibes med excenterslibemaskine, plansliber eller slibeklods med korn P80 til P150, og efterslibes med korn P120 til P240. Opstår der ved slibning af spartel gennemslibninger, skal der på gennemslibningsstedet atter grundes, påføres fylder og slibes.
En glans af gamle dage. Efter at overfladen endnu en gang er renset med en egnet silikonefjerner, skal ujævnheder i overfladen fjernes. Til dette formål bruges Raderal® Fyldgrunder 3508, der slibes med en excenterslibemaskine med korn P150 til P180. Hjørner og kanter slibes med hånden. Efterslibning foretages med korn P240. Derpå afblæses og rengøres overfladen grundigt. Sker der gennemslibninger skal man også her på ny grunde, påføre fylder og slibe. “Når fylderen er tør, skal Permasolid® HS Vario Fylder 8590 slibes med en excenterslibemaskine med korn P400 eller P500”, fortæller Frank Barduna. “Efter flere ganges afblæsning og grundig
rengøring med silikonefjerner, kan der nu påføres forlak. Brug fx Spies Hecker Permahyd® Serie 280/285”. Sørg for at overholde de tider til mellemafluftning og slutafluftning, der angives for den brugte lakserie. Spies Hecker eksperten forklarer: “Herudover er det vigtigt, at man tager hensyn til det specifikke køretøjs overflade og til forholdene på det enkelte værksted”. Afslutningsvis følger påføring af klarlak, fx Permasolid® 2K HS Klarlak. Som kronen på værket poleres efter og en gammel skat har glans som var den ny!
17
Frank Barduna, Teknisk Service.
1933 Rolls-Royce 20/ 25, Autolakk A / S, Norge.
18
colorexpert
Verden rundt
Ines Braun i sommerfugleparken.
Kæmpe sommerfugle. I den tyske by Bendorf nær Koblenz, driver Fyrstinde SaynWittgenstein-Sayn en sommerfuglepark med helt specielle forhold: Høj luftfugtighed, ekstreme temperaturer, frit flyvende sommerfugle, skrigende farver, tyk plantevækst – et rigtigt tropehus. At lave en kunstudstilling sådan et sted er en kæmpe udfordring. Ines Braun, der deltager i kunstprojektet “Hvirvelløse”, har løst opgaven både smart og opsigtsvækkende. Hendes udstilling “Megaptera” (betyder “store vinger”) passer perfekt ind i tropehusets junglekulisse og tryllebinder tilskuerne, fordi den er så anderledes. Det var ikke nogen let sag at skabe udstillingen, eftersom de udstillede dele skulle kunne tåle ekstreme betingelser. Kunstneren udtaler: “De skulle på en og samme tid være vejrbestandige og så store, at de ville være tydelige at se i junglen”. Ines Braun fik ideen til udstillingen, da hun overværede en træningssession i Spies Heckers træningscenter i Køln. Her så hun to nylakerede skærme, der stod ved siden af hinanden uden for sprøjtekabinen. Et blik var nok, så var ideen om de store vinger født. Materialet var skærme fra diverse skrothandlere, der blev lakeret med farvestrålende Spies Hecker lakker. Hver eneste store vinge er helt unik. De store vinger indgår nu også i Ines Braun’s kunstprojekt “Insecta Urbanica”, hvor der foreløbig i 2010 er planlagt to udstillinger. Også her står lakerekunsten i centrum.
19
Lakkunst i farve. Han har engang fremstillet et plastic-æsel i fuld størrelse til en konkurrence. Lakeret i skrigende pang-farver. Og en anden gang lakerede han alt på en VW Golf med undtagelse af dæk, ruder og spejle i skinnende guldlak. Jürgen Grass, der er indehaver af firmaet Grass GmbH i den tyske by Einbeck, fortæller smilende, at han i tiden løb har haft mange “speciallakeringer”. Værkstedet har nu været i familiens eje i fire generationer, og mange af de opgaver man har løst er endt på museum. Et eksempel er de 30 cykler, der i dag kan beundres på et cykelmuseum. Kunst fra et lakereværksted? Ja, hvorfor ikke? “Vi rengjorde cyklerne og behandlede dem med en ætsende primer. Herefter påførte vi hvid våd-i-våd fylder, og dernæst gul fluorescerende dagslyslak. Endelig blev det hele oversprøjtet med to kilo klarlak!”, fortæller Jürgen Grass. De 30 cykler gør nu indtryk på de besøgende på museet, hvor de reflekterende pigmenter i lakken forvandler cyklerne til en lysende gul futuristisk “cykelhær”, når museets UV-lys tændes. www.grass-einbeck.de.
Lak med lidenskab.
De bedste mesterværker fra 2010 stammer fra Sydafrika, Danmark og Tyskland.
Veteranbiler, helikoptere, racerbiler, lastbiler – Spies Heckers Masterpiecekalender 2010 præsenterer et bredt udvalg af de opgaver firmaets kunder arbejder med på internationalt plan. Som i de foregående år er der også i år mere end 200 lakereværksteder fra hele verden, der har indsendt billeder i håb om at blive valgt til én af de tolv pladser i kalenderen. Det var svært at træffe et
valg blandt så mange fine lakeringer, men det var en opgave, der skulle gøres. Af de tolv fremragende lakeringsarbejder, der vises i kalenderen, blev lakeringerne fra Sydafrika, Danmark og Tyskland til slut valgt som de tre allerbedste. I øvrigt var der også konkurrencedeltagere fra Indonesien – kreativitet og passion for lakering af flotte biler kender ingen grænser …
ems-p.com
Mange lakerere arbejder i en ny dimension.
Den nyskabende vandfortyndbare forlak Permahyd® Hi-TEC Serie 480 åbner nye dimensioner for lakering. Nem forarbejdning, større sikkerhed og øget fleksibilitet er fordele du hurtigt vil komme til at sætte pris på.
Spies Hecker – tættere på dig.
Baden-Jensen A/S - Tlf. Ballerup 44666800 - Tlf. Kolding 75502188 - www.baden-jensen.dk