En ulykke er én ulykke for meget

Den 3. januar 2022 er to montører fra Stjernholm A/S kaldt ud til en rutineopgave på Aars Renseanlæg. Et rotorgear skal skiftes og nogle tandhjul renoveres i et overfladebeluftningsanlæg. En time senere er der ringet 112, og snart er en helikopter, en ambulance, paramedicinere og to læger på vej for at transportere Tom Lejel til Aalborg Sygehus.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: STJERNHOLM A/S

Opgaven:

Det er stadig halvmørkt, da Tom Lejel og Karsten Lilholt Mahs fra Stjernholm den 3. januar 2022 ruller ind på Aars Renseanlæg til dagens første opgave. Bilens ur viser lidt i 8, og de to montører er klar til at skifte rotorgear og renovere nogle tandhjul på en overfladebelufter. Anlægget er placeret under en betonbro, der rækker ud i procestanken. Egentlig er der god plads at arbejde på, men det viser sig hurtigt, at den 1,2 tons tunge rotorkasse driller. Den sidder fast. Derfor hopper montør Tom Lejel ned i hullet og begynder at løsne kassen med et koben.

Oppe på kanten står Karsten. Han er for nyligt begyndt at arbejde for Stjernholm som montør. Tom har været ansat i firmaet i fem år, og han har prøvet at skifte rotorgear og tandhjul på lignede overfladebeluftere mange gang før. Derfor er det ham, der viser Karsten, hvordan opgaven skal løses. Med på sidelinjen har de to mænd også en kranvogn og fører. Han skal hjælpe, hvis rotorkassen sidder fast som nu. I morgenlyset, blæsten og januarkulden er mændene opmærksomme på sikkerheden ved arbejdet. Derfor går de frem efter bogen.

Ansvar:

Når eksterne håndværkere bliver kaldt ud for at løse en opgave på et renseanlæg, er det altid forsyningens ansvar at instruere dem i sikkerhedskrav og sikre, at de overholder de gældende arbejdsmiljøregler. Den regel gælder, om det er en rutineopgave eller en helt ny opgave.

Her ses gangbroen efter dobbeltgearet er fjernet.

Ofte er det de samme entreprenører, som forsyninger bruger til de samme typer opgaver. Dog må det hverken få forsyningen eller håndværkerne til at slække på sikkerheden. Og det skal man måske være særligt opmærksom på, netop når det gælder rutineopgaver, siger Jens Jørgen Ploumann, der er driftschef for Vesthimmerlands Forsyning, som Aars Renseanlæg hører under. Vi skal tage alle opgaver alvorligt. Når vi tænker os om og fokuserer på sikkerheden, er chancen for, at en ulykke sker, meget mindre. Det er en fælles opgave at sikre, at ingen kommer til skade. De eksterne kender opgaven, men vi skal være opmærksomme på krav og regler på vores anlæg. Det er så vigtigt, at vi hjælper hinanden og deler erfaringer og viden om opgaver – også dem hvor noget gik galt. Rammer ulykken kan det dreje sig om liv og død.

Ulykken:

Med Tom i hullet ved siden af rotorkassen begynder kranen at arbejde. Den har godt fat i metallet, men kassen sidder fast i bunden, og den ene rotor binder i den ene side. Tom bokser for at få kassen til at løsne sig, så han kan komme til at udføre reparationen. Pludselig rykker kassen sig løs. Den svinger i kranens wire – lige ind i Tom. Han mærker den tonstunge metalkasse støde mod hoften. Oppe på kanten får Karsten og kranføreren hurtigt fat i kassen og begrænser dens svingninger. Tom kravler op. Det svimler for øjnene. Han mærker væske strømme ned ad benet; det føles helt forkert. Han kigger på Karsten, der beordrer ham ned og ligge. I første omgang vil Tom ikke høre efter. Heller ikke, da Karsten siger, at der skal ringes 112. Ulykken så grim ud fra kanten, og 1,2 tons i bevægelse slår hårdt.

Tom kan se, at Karsten mener det, han siger. Han lægger sig ned, og Karsten hjælper ham med at få arbejdsbukserne af. De skal se, hvor slemt det står til. Der er hudafskrabninger og blodansamlinger på benet og i lysken. Der er også en bule på ballen der hvor kassen ramte. Tom mærker, at han fryser sine ben og fødder. Det gør han normalt aldrig, for han er vant til at gå ude i al slags vejr. Desuden er han i ekstrem god form, for han træner til og har fuldført flere ironmans. Pludselig frygter han, at kan ikke kan løbe mere. Tænk hvis hoften er for skadet til at holde til ekstremsporten. Det er det, der gør ham glad; det, der giver ham energi i hverdagen. Tom fortæller Karsten, at han fryser. Karsten ser sig febrilsk rundt efter noget varmt. En medarbejder fra forsyningen er blevet tilkaldt af kranføreren, der også har ringet 112. Sammen finder de tæpper, gamle jakker og alutæpper og får Tom pakket ind. Det blæser kraftigt, så det er svært at holde alutæpperne på plads, men ved fælles hjælp går det.

Montørerne Tom Lejel (øverst) og Karsten Lilholt Mahs (nederst) fra Stjernholm A/S arbejdede den 3. januar 2022 på Aars Renseanlæg i Himmerland. Her skulle de renovere rotorgear og tandhjul på et overfladebeluftningsanlæg.

der nu ligger i ambulancen – chokerer Karsten. Det rammer ham pludselig, hvad der er sket. Hvor alvorligt står det til med Tom? Hvad skal de sige til hans familie? Kommer han sig igen? Mange tanker løber igennem hovedet på ham, men han prøver at holde sig rolig. Han ringer til kontoret i Randers, som de kørte ud fra i de tidlige morgentimer.

Kriseberedskab:

På kontoret får Karsten hurtigt fat på Kaj Stjernholm. Han fortæller, hvad der er sket; at Tom snart vil blive overflyttet til Aalborg Sygehus. Lægerne mener, at transport med ambulancen frem for helikopteren er bedst.

Det er meget sjældent, at Stjernholm har oplevet arbejdsulykker, men som de fleste andre arbejdspladser har de en beredskabsplan. Først skal pårørende informeres, herefter kollegerne, ledelsen og bestyrelsen og der skal følges op på kontakten til Arbejdstilsynet og politiet.

Kommunikationen i de første timer er essentiel, og derfor går Kaj rundt til alle på kontoret og taler med dem om det, der er sket. Da direktøren om aftenen ved, at Tom er kommet hjem fra hospitalet, følger han op med en mail, og siden er der yderligere orienteringer til ledergruppen, bestyrelsen og en udvidet arbejdsmiljøgruppe. Der er desuden taget initiativ til et ekstra møde i arbejdsmiljøgruppen, for arbejdsulykker må bare ikke ske, understreger Kaj. Vi har ind imellem risikofyldte opgaver. Vi skal passe på os selv og hinanden, for det vigtigste er, at vi altid kommer hjem fra arbejde.

Efterspillet:

For Tom føles tiden fra ulykken i hullet til han køres til Aalborg Sygehus i ambulancen som fem minutter. Karsten ved, at der er gået over en time. Inde på sygehuset overføres han til traumeafdelingen med det samme, og der iværksættes røntgen og skanninger. Efter flere undersøgelser og et par timer kan lægerne se, at Tom er sluppet med muskelskader. Derved får han ingen varige men, og skaderne kan trænes væk. Han skal dog være under observation i den første tid, men heldigvis arbejder hans kone på grund af corona hjem

Overfladebeluftningsanlægget består blandt andet af to rotorer, der sidder på siden af rotorkassen. De tilfører oxygen til spildevandet som led i den biologiske renseproces. Kassen omkring rotorgearet vejer 1,2 tons. Den skulle løses og frigøres, så den kunne bringes ind til reparation på Stjernholms værksted.

me, og hun og den yngste af børnene står klar til at hente ham, så snart han udskrives. Familien havde lige sat sig ind i bilen, da de modtog opkaldet om ulykken. Over højtaleren hørte den yngste datter på 13 år samtalen, og det har sat sig spor i hende. I dag spørger hun meget mere ind til de arbejdsopgaver, Tom skal udføre og ikke mindst hvordan. Tom tænker også over, hvor slemt det kunne være gået. Og selv i dag, et par måneder efter, gør han mere ud af at få sagt farvel til familien om morgenen end tidligere.

I timerne og dagene efter har Karsten et stort behov for at vide, hvordan det står til med Tom. Han kan ikke slappe af, før han ved, at hans makker er okay. De taler kort i telefon, da Tom kommer hjem fra hospitalet, og i dagene efter er samtalerne en måde for dem begge at bearbejde ulykken på. Karsten bruger også en halv time på at tale med kranføreren og medarbejderen på Aars Renseanlæg umiddelbart efter, at ambulancen har hentet Tom. De har alle tre behov for lige at puste ud og få sat ord på det, der er sket. Desuden skal de også vente på politi og Arbejdstilsynet – der dog aldrig dukker op. For Tom ender ulykken heldigvis godt. Han får ingen varige mén, og han kan se frem til at løbe årets første maraton i maj. Han er sygemeldt i en uges tid, men derefter keder han sig så meget, at han tager ind på værkstedet for at snakke med Karsten og de andre. Først er han der nogle timer om dagen, men snart er han klar til at komme tilbage på fuld tid. Tom har været en stor inspiration for os andre, fortæller Karsten.

Han har vist, hvad det betyder at være i god form, når man kommer til skade. Det har været en øjenåbner for mig, og det har inspireret mig til at komme i gang med at cykle. Ulykken har også fået os til at tale mere sammen, få kontaktoplysninger til hinandens familier og insistere på, at det ind imellem er nødvendigt for sikkerheden, at vi er to på opgaverne. Også selv om det er lidt dyrere for kunden. I dag ved vi, hvor hurtigt det kan gå galt, og det skal vi for alt i verden undgå i fremtiden.

*Arbejdstilsynet er kontaktet og har givet aktindsigt i sagen.

Her ses et dobbeltgear med motor monteret. Billedet er taget på Aars Renseanlæg.

Ulykker og læring

Som følge af ulykken har man nu strammet op på sikkerheden hos Stjernholm A/S. Derfor skal montørerne fremover være opmærksomme på, at de kun må bruge kraner til at løfte med, ikke frigøre. I stedet skal de bruge en donkraft eller et stativ, som ikke kan fjedre, og de skal være særligt opmærksomme på vakuum. Endelig opfordrer man fra virksomhedens side til åben dialog om sikkerhed, for kun igennem erfaringsudveksling og vidensdeling kan de undgå ulykker i fremtiden.

Jens Jørgen Ploumann er driftschef hos Vesthimmerlands Forsyning. Kaj Stjernholm er direktør hos Stjernholm A/S.