spildevand #1/22 10
En ulykke er én ulykke for meget Den 3. januar 2022 er to montører fra Stjernholm A/S kaldt ud til en rutineopgave på Aars Rense anlæg. Et rotorgear skal skiftes og nogle tandhjul renoveres i et overfladebeluftningsanlæg. En time senere er der ringet 112, og snart er en helikopter, en ambulance, paramedicinere og to læger på vej for at transportere Tom Lejel til Aalborg Sygehus. TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: STJERNHOLM A/S
Opgaven: Det er stadig halvmørkt, da Tom Lejel og Karsten Lilholt Mahs fra Stjernholm den 3. januar 2022 ruller ind på Aars Renseanlæg til dagens første opgave. Bilens ur viser lidt i 8, og de to montører er klar til at skifte rotorgear og renovere nogle tandhjul på en over fladebelufter. Anlægget er placeret under en betonbro, der rækker ud i procestanken. Egentlig er der god plads at arbejde på, men det viser sig hurtigt, at den 1,2 tons tunge rotorkasse driller. Den sidder fast. Derfor hopper montør Tom Lejel ned i hullet og begynder at løsne kassen med et koben. Oppe på kanten står Karsten. Han er for nyligt begyndt at arbejde for Stjernholm som montør. Tom har været ansat i firmaet i fem år, og han har prøvet at skifte rotorgear og tandhjul på lignede over fladebeluftere mange gang før. Derfor er det ham, der viser Karsten, hvordan opgaven skal løses. Med på sidelinjen har de to mænd også en kranvogn og -fører. Han skal hjælpe, hvis rotorkassen sid der fast - som nu. I morgenlyset, blæsten og januarkulden er mæn dene opmærksomme på sikkerheden ved arbejdet. Derfor går de frem efter bogen.
Ansvar: Når eksterne håndværkere bliver kaldt ud for at løse en opgave på et renseanlæg, er det altid forsyningens ansvar at instruere dem i sikkerhedskrav og sikre, at de overholder de gældende arbejdsmil jøregler. Den regel gælder, om det er en rutineopgave eller en helt ny opgave.