Hvilke medicinrester i spildevandet skal vi have fokus på? Og skal kontraststoffer regnes med?

ALBERTE SOMMER CHRISTIANSEN Praktikant, Krüger A/S

ELLEN MARIE DRASTRUP Procesingeniør, Krüger A/S

DANVAs interessegruppe 2019

Interessengruppen blev oprettet i 2019 og bestod af følgende partnere: Vandcenter Syd, Herning Vand, Hillerød Forsyning, Samn Forsyning, Kalundborg Forsyning, Region Midtjylland, Silkeborg Forsyning, Energi Viborg Vand, BIOFOS, SK Forsyning, Billund Vand, Hjørring Vandselskab samt DANVA, Dansk Miljøteknologi, KL, Suez, AU, AAU, SDU, DTU, COWI og Krüger.

Opgaven for samarbejdet var blandt andet at opstille en national businesscase, hvor omkostningerne for summen af decentrale løsninger blev sammenlignet med et relevant scenarie for centrale renseløsninger, hvorefter eventuelle forskelle i den miljømæssige effekt af de to løsninger blev sammenholdt.

Inden Covid19 udarbejdede interessegruppen fælles fokus og mål for indsatsen for medicinrester i spildevand. Dog gik det brede samarbejde af praktiske årsager i stå i forbindelse med Covid19. Det er på baggrund af interessegruppens forarbejde, at følgende artikel er udarbejdet af Krüger A/S på baggrund af nye data.

TEKST, FOTO OG GRAFIK: ALBERTE SOMMER CHRISTIANSEN, PRAKTIKANT OG ELLEN MARIE DRASTRUP, PROCESINGENIØR, KRÜGER A/S (UDARBEJDET I FORLÆNGELSE AF ARBEJDET I DANVAS INTERESSEGRUPPE FOR MEDICINRESTER)

Udgør udledning af medicinrester fra renseanlæggene et problem og i så fald, hvor skal vi lægge vores fokus for at fjerne dem?

Hospitalerne har naturligt nok en høj koncentration af lægemidler i udløbet og kan derfor anses for en punktkilde, men betyder det så, at det er på hospitalet, vi skal rense, eller får vi mere miljø for pengene ved at fjerne medicinrester på de offentlige renseanlæg? Dette har været et spørgsmål, som har været taget op flere gange blandt andet i DANVAs interessegruppe for medicinrester. Svaret varierer, alt efter om vi tæller kontraststoffer med eller ej.

Miljøeffekt Hvorfor overhovedet fjerne medicinrester?

Konsekvensen af vores medicinforbrug viser sig i både indløb og udløb af renseanlæggene, og vælger vi at lede efter dem i miljøet, dukker de også op. Et norsk studie har undersøgt se diment og smådyr og har blandt andet fundet op til 110 ng/g Azithromycin i en reje og 15 ng/g Clarithromycin i en torsk.

Azithromycin og Clarithromycin er to typer antibiotika, der hyppigt ses over PNEC i udløb fra renseanlæg. Det var også gældende for de data, vi havde til rådighed. Udover stoffernes toksiske effekter på de vandlevende dyr, kan de medføre udvikling af resistente bakterier i miljøet.

Skal kontraststoffer tælles med?

Ioderede kontraststoffer, som bruges i store mængder til røntgenundersøgelser på danske hospitaler, specielt stoffet iomeprol, udgør den største andel af den samlede mængde af lægemiddelstoffer (kg), som findes i udløbet fra hospitalerne. For eksempel på Aarhus Universitetshospital (AUH), hvor der udledes 1.788 kg/år alene af kontraststoffet Iomeprol. Det svarer til 86% af hospitalets samlede mængde af medicinrester i udløbet. • 3.100 kg kontraststoffer om året udledes til vandmiljøet med oprindelse fra de 10 største hospitaler.

Dette udgør 90% af hospitalernes samlede bidrag af medicinrester til vandmiljøet.

• 4.600 kg kontraststoffer om året udledes til vandmiljøet fra de 10 største renseanlæg.

Dette udgør 45% af renseanlæggenes samlede bidrag af medicinrester til vandmiljøet.

Kontraststoffer er generelt ugiftige for miljøet, men er meget persistente (langsomt nedbrydelige). Det er polære og meget vandopløselige stoffer, der let spredes i vandige miljøer. Til trods for at kontraststofferne er ugiftige, så udledes de i store mængder, hvorfor det bør overvejes, hvorledes disse stoffer håndteres bedst muligt. Er det for eksempel mest effektivt med separat opsamling fra de enkelte patienter? Det bør desuden diskuteres, hvorvidt kontraststofferne skal medtages i regnskabet over medicinrester.

Udledning over PNEC

PNEC (predicted no effect concentration) er den koncentration, hvorunder et pågældende stof ikke har en miljøskadelig effekt i vandmiljøet.

Analysedata fra seks hospitaler og fem renseanlæg i Danmark måler 31 stoffer i koncentrationer over PNEC i udløbet fra hospitalerne, og 19 stoffer over PNEC i udløbet fra renseanlæggene. 17 af stofferne er ens for både hospitalerne og renseanlæggene.

Specielt ligger stofferne Atorvastatin, Azithromycin, Clarithromycin, Diclofenac, Venlafaxin, over PNEC på næsten alle de renseanlæg og hospitaler, der er inkluderet i data.

Bidrag af medicinrester fra spildevandet til vandmiljøet.

Kontraststofferne udgør generelt en stor andel af den samlede mængde medicinrester, som udledes til vandmiljøet. På hospitalerne udgør kontraststoffer en stor andel af den mængde medicinrester, der ligger over PNEC. Om kontraststofferne medtages eller ej, påvirker derimod ikke mængden af medicinrester over PNEC på renseanlæggene, idet kontraststofferne er målt til at ligger under PNEC i udløbsvand fra renseanlæggene.

Driftsudgifter pr. kg fjernede medicinrester Driftsudgifterne på et hospitalsanlæg er 6.000 kr. pr kg fjernede medicinrester, inkl. kontraststoffer, og 55.000 kr. pr kg fjernede medicinrester, ekskl.. kontraststoffer. Driftsudgifterne på et renseanlæg er 13.000 kr. pr kg fjernede medicinrester, inkl.. kontraststoffer, og 24.000 kr. pr kg fjernede medicinrester, ekskl. kontraststoffer.

Hvis vi har 500 mio. kr…

For at vurdere hvor vi får mest miljø for pengene laves et lille tænkt eksempel: Teknologierne findes allerede og findes i fuldskala i blandt andet Sverige og Schweiz. Hvis vi ud fra erfaringer der antager, at en fuld renseløsning på et hospital koster 50 mio. kr, og at et efterpoleringstrin på et renseanlæg koster det samme, så kan vi med 500 mio. kr. vælge at rense spildevandet fra 10 supersygehuse eller fra de 10 største renseanlæg i Danmark. Ved at gøre det på de 10 største renseanlæg kan vi fjerne 25% af Danmarks medicinrester svarende til 5.300 kg/år. Mens hvis vi gør det på de ti hospitaler, vil der blive fjernet 2% af Danmarks medicinrester svarende til 400 kg/ år. når vi vel og mærke ikke tæller kontraststofferne med.

Tages der udgangspunkt i driftsudgifterne pr. kg medicinrester på henholdsvis et hospitalsanlæg eller et centralt renseanlæg, vil valget mellem de to ændres alt efter om kontraststofferne medregnes.

Medregnes kontraststofferne vil driftudgifterne pr. kg medicinrester være lavest på hospitalet, med en driftsudgift på omkring 6.000 kr pr. kg fjernet medicinrester. Medregnes kontraststofferne derimod ikke, vil driftsudgifterne stige med 89% til omkring 55.000 kr pr. kg fjernet medicinrester.

Omvendt ses der ikke lige så stor en betydning på renseanlægget. Om kontraststofferne medregnes eller ej på renseanlægget ligger driftsomkostningerne i et interval på 13.000 24.000 kr pr. kg fjernet medicinrester.

Overordnet set giver det derfor mening både udgiftsmæssigt og miljømæssigt at rense spildevandet på forsyningernes centrale renseanlæg, hvis der ses bort fra rensning af kontraststofferne. Ved udvidet rensning på forsyningernes renseanlæg vil rensningen desuden omfatte andre miljøfremmede stoffer i spildevandet som for eksempel pesticider, brandhæmmere og blødgørere.

Lige nu er der flere kommuner med hospitaler, som sidder med beslutningen om, hvor der skal renses samt hvilke krav, der skal stilles til hvilke stoffer. Dette er der ikke et entydigt svar på, da mange lokale omstændigheder spiller ind. Derfor er det en god idé at få kortlagt, hvad den miljømæssige gevinst og økonomiske investering er ved rensning på henholdsvis de centrale renseanlæg og på hospitalerne og på baggrund af disse informationer tage beslutningen om den optimale placering forrensning af medicinrester for den enkelte lokalitet.

Baggrundsdata til artiklen

Vi har på baggrund af analysedata fra udløb på fem store danske renseanlæg og seks hospitaler forsøgt at give et overblik over, hvor mange medicinrester der udledes nationalt til vandmiljøet, og hvor store mængder medicin vi kan fjerne fra miljøet ved at vælge en central (på renseanlægget) eller en decentral (på hospitalet) løsning. Ud fra data fra de 11 udtagningssteder er gennemsnitlige værdier defineret for total koncentration af medicinrester, der vil forventes at være i udløbet på henholdsvis et centralt renseanlæg og et hospital. Denne case tager udgangspunkt i et tænkt eksempel om etablering af rensning på 10 store hospitaler (sat til 150.000 m3/år) eller på 10 store renseanlæg (sat til 10.000.00020.000.000 m3/år) i Danmark. I beregningerne er der taget højde for den nuværende situation, hvor de fleste hospitaler leder deres spildevand hen til konventionelle renseanlæg. Hertil er det antaget, at der vil være en gennemsnitlig fjernelsesgrad af medicinrester på 63% gennem et konventionelt renseanlæg med den nuværende rensning, hvilket er det beregnede gennemsnit i de anvendte data.

PNEC

PEC/PNECprincippet går ud på, at sammenligne den forventede koncentration af et stof i miljøet (PEC = predicted environmental concentration) med den koncentration, hvor man skønner, at stoffet ikke giver anledning til effekter (PNEC = predicted no effect concentration). Er ratioen PEC/PNEC større end 1, er der risiko for effekter i miljøet, er den mindre end 1, burde der ikke være anledning til bekymring. Kilde: mst.dk