Hvilke medicinrester i spilde vandet skal vi have fokus på? Og skal kontraststoffer regnes med? ALBERTE SOMMER CHRISTIANSEN Praktikant, Krüger A/S
TEKST, FOTO OG GRAFIK: ALBERTE SOMMER CHRISTIANSEN, PRAKTIKANT OG ELLEN MARIE DRASTRUP, PROCESINGENIØR, KRÜGER A/S (UDARBEJDET I FORLÆNGELSE AF ARBEJDET I DANVAS INTERESSEGRUPPE FOR MEDICINRESTER) Udgør udledning af medicinrester fra rense anlæggene et problem og i så fald, hvor skal vi lægge vores fokus for at fjerne dem?
Miljøeffekt - Hvorfor overhovedet fjerne medicinrester? DANVAs interessegruppe 2019 Interessengruppen blev oprettet i 2019 og bestod af følgende partnere: Vandcenter Syd, Herning Vand, Hillerød Forsyning, Samn Forsyning, Kalundborg Forsyning, Region Midtjylland, Silkeborg Forsyning, Energi Viborg Vand, BIOFOS, SK Forsyning, Billund Vand, Hjørring Vandselskab samt DANVA, Dansk Miljøteknologi, KL, Suez, AU, AAU, SDU, DTU, COWI og Krüger. Opgaven for samarbejdet var blandt andet at opstille en national businessca se, hvor omkostningerne for summen af decentrale løsninger blev sammenlig net med et relevant scenarie for centrale renseløsninger, hvorefter eventuelle for skelle i den miljømæssige effekt af de to løsninger blev sammenholdt. Inden Covid-19 udarbejdede interesse gruppen fælles fokus og mål for indsatsen for medicinrester i spildevand. Dog gik det brede samarbejde af praktiske årsager i stå i forbindelse med Covid-19. Det er på baggrund af interessegruppens forarbejde, at følgende artikel er udarbejdet af Krüger A/S på baggrund af nye data.
Konsekvensen af vores medicinforbrug viser sig i både indløb og udløb af renseanlæggene, og vælger vi at lede efter dem i miljøet, dukker de også op. Et norsk studie har undersøgt sediment og smådyr og har blandt andet fundet op til 110 ng/g Azithromycin i en reje og 15 ng/g Clarithromycin i en torsk. Azithromycin og Clarithromycin er to typer antibiotika, der hyppigt ses over PNEC i udløb fra renseanlæg. Det var også gælden de for de data, vi havde til rådighed. Udover stoffernes toksiske effekter på de vand levende dyr, kan de medføre udvikling af resistente bakterier i miljøet.
Skal kontraststoffer tælles med? Ioderede kontraststoffer, som bruges i store mængder til røntgenundersøgelser på danske hospitaler, specielt stoffet iomeprol, udgør den største andel af den samlede mængde af lægemiddelstoffer (kg), som findes i udlø bet fra hospitalerne. For eksempel på Aarhus Universitetshospital (AUH), hvor der udledes 1.788 kg/år alene af kontraststoffet Iomeprol. Det svarer til 86% af hospitalets samlede mængde af medicinrester i udløbet. Med udgangspunkt i denne undersøgelses opstillede case ses at:
• 4.600 kg kontraststoffer om året udledes til vandmiljøet fra de 10 største renseanlæg. Dette udgør 45% af renseanlæggenes samlede bidrag af medicinrester til vand miljøet. Kontraststoffer er generelt ugiftige for mil jøet, men er meget persistente (langsomt nedbrydelige). Det er polære og meget vand opløselige stoffer, der let spredes i vandi ge miljøer. Til trods for at kontraststoffer ne er ugiftige, så udledes de i store mæng der, hvorfor det bør overvejes, hvorledes disse stoffer håndteres bedst muligt. Er det for eksempel mest effektivt med separat opsamling fra de enkelte patienter? Det bør desuden diskuteres, hvorvidt kontraststof ferne skal medtages i regnskabet over medi cinrester.
Udledning over PNEC PNEC (predicted no effect concentrati on) er den koncentration, hvorunder et pågældende stof ikke har en miljøskade lig effekt i vandmiljøet. Analysedata fra seks hospitaler og fem renseanlæg i Danmark måler 31 stoffer i koncentrationer over PNEC i udløbet fra hospitalerne, og 19 stoffer over PNEC i udløbet fra renseanlæggene. 17 af stof ferne er ens for både hospitalerne og renseanlæggene. Specielt ligger stofferne Atorvastatin, Azithromycin, Clarithromycin, Diclofenac, Venlafaxin, over PNEC på næsten alle de renseanlæg og hospita ler, der er inkluderet i data.
spildevand #1/22 21
ELLEN MARIE DRASTRUP Procesingeniør, Krüger A/S
Hospitalerne har naturligt nok en høj koncen tration af lægemidler i udløbet og kan derfor anses for en punktkilde, men betyder det så, at det er på hospitalet, vi skal rense, eller får vi mere miljø for pengene ved at fjerne medi cinrester på de offentlige renseanlæg? Dette har været et spørgsmål, som har været taget op flere gange blandt andet i DANVAs interes segruppe for medicinrester. Svaret varierer, alt efter om vi tæller kontraststoffer med eller ej.
• 3.100 kg kontraststoffer om året udledes til vandmiljøet med oprindelse fra de 10 største hospitaler. Dette udgør 90% af hospitalernes samle de bidrag af medicinrester til vandmiljøet.
