spildevand #1 2022 by susanne brandt

TEMA: Klima og spildevand En ulykke er én ulykke for meget De svære ansættelser Instagram - del din hverdag med os!

spildevand

Marts 2022

Vi leverer gennemtestede systemer, solide løsninger og et stærkt partnerskab!

GEKKO spildevand #4/21

OVERLØBSREGISTRERING MED GEKKO OG DASH

B-Iot e dre

Vores software løsning Acowa DASH for opsamling af data og beregning af overløb er nu installeret mere end 50 steder. Dermed viser systemet sine styrker i det fleksible software Acowa DASH som enten kan være hosted eller installeret lokalt – dermed ejer forsyningen selv egne data! Løsningen bindes sammen af dansk udviklet hardware som GEKKO datalogger med niveaumåler, enten som radar eller tryktransmitter, men alle typer af standard 4-20mA signaler kan anvendes. GEKKO kommunikerer enten via 4G, NB-Iot eller SigFox modem. Programmering af GEKKO sker via det gratis PC software Acowa-Zoo.

PUMA PUMA pumpestyringen er en universal kompakt én-pumpestyring med mulighed for kommunikation. PUMA kan drifte både 1-faset og 3-faset pumper op til 12A (5,5KW). PUMA måler niveauet i brønden viastandard 4-20mA analog niveaumåler, og kan starte og stoppe pumpen automatisk. PUMA har integreret standard funktioner for indløbs- og udløbsflowberegning samt pumpekapacitet. Nødstyring via højvandsvippen. PUMA kan leveres med indbygget 4G eller NB-Iot modem kommunikationsinterface.

WASYS A/S · Lykkegårdsvej 5 · DK4000 Roskilde · Tlf: +4572217979 · www.wasys.dk Følg WASYS på LinkedIn stf_2020.indd 16

for nyheder 14/02/2022 16.56

LEDER

Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen, formand Sønderlystvej 26, 9830 Tårs SEKRETARIAT: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Mobil 2449 8354, mail: sek@stf.dk Karin Refsgaard, sekretær Elborg Syd 2, Taulov, 7000 Fredericia Mobil 4048 9460, mail: kr@stf.dk REDAKTION: Redaktionelt stof til: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Indholdet kan citeres med tydelig kilde angivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven. BESTYRELSEN: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S

BESTYRELSESSUPPLEANTER: Ivan Vølund, VandCenter Syd Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Energi og Forsyning A/S Revisor-suppleant: Martin Thau, Vandmiljø Randers A/S

TEKST-DEADLINE: 11. april 2022 Stof til bladet sendes direkte til redaktionen: red@stf.dk ANNONCE-DEADLINE: 25. april 2022 Annoncemateriale sendes til: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk KONTROLLERET AF:

Det indlysende svar er selvfølgelig ja. Det at drive og vedligeholde store og komplekse anlæg som kloak systemer, pumpestationer og renseanlæg er i sig selv en mangeartet opgave med adskillige sideløbende problemer, der skal løses. Men med et fokus, der bestandigt flytter sig, og nye ting, der overskygger hidtil kendte kerneopgaver, er spørgsmålet måske alligevel relevant. Lige nu taler vi i branchen meget om klimapåvirkninger fra renseanlæggenes emissioner af metan og lattergas. Med den viden, vi har i dag, er det indlysende, at vi har en vigtig opgave foran os. Der er ingen tvivl om, at den folkelige opmærksomhed er rettet meget mod klimaændringerne og dermed også mod vores del af klimapåvirkningerne. Går vi bare få år tilbage i tiden, så var tanken, at klimapåvirkning fra spildevandsbranchen kun var et spørgsmål om energiforbrug, og mange steder blev der investeret store summer i energioptimering og energiproduktion. Isoleret set var det både nødvendigt og fornuftigt, men vi eller dem, der stiller os opgaverne, glemte måske at skele til udviklingen i det omgivende samfund. For 30 år siden var CO2-belastningen fra en kWh el over 1000g CO2. I dag er den 139g, og udviklingen mod mere grøn energi fortsætter. Det betyder, at nytteværdien i investering i energioptimering eller energiproduktion bliver tilsvarende mindre. PFOS/PFAS-problemerne har også en offentlig bevågenhed. Det er i hvert fald godt stof for medierne, der kan få slagkraftige overskrifter ud af det. Efterfølgende har vi set nye krav vedrørende flourstofferne i spildevandsslam, der fuldt berettiget kom meget hurtigt efter den stigende opmærksomhed. PFOS/PFAS er imidlertid kun en af mange stofgrupper af mikroforureninger, vi bør gøre noget drastisk ved. Men en helhedsorienteret tilgang til mikroforureninger glimrer stadig ved sit fravær. Med analyserne for coronavirus er det lykkedes branchen at vise, at spildevand kan bruges til at give indikationer af vores fælles sundhed. Men når stigende antibiotikaresistens stadig kun ses som et problem på sygehuse og i svineproduktion og ikke som en arbejdsopgave, hvor vi kan gøre en forskel, så er der også her huller i logikken. Vi mener med afsæt i vores faglighed, at vi kan gøre gavn på et område, men det bliver ikke prioriteret som en vigtig opgave. Spørgsmålet er altså ikke, om spildevandsfolk kan multitaske. Det kan vi. Det gør vi hele tiden, og det bliver der i høj grad brug for, når vi skal løse vores del af problemet med klimaskadelige emissioner. Spørgsmålet er, om vores omverden også kan multitaske, når de skal formulere vores samlede arbejdsopgaver. Det må ikke blive til, at vi kun løser et påtrængende problem og samtidigt lader andre vokse sig større.

Kontrolleret oplag (FMK): 1.631 i perioden 1. juli 2020 – 30. juni 2021 Trykoplag: 1.800 stk. ISSN: 2446-1369 (trykt) ISSN: 2446-1377 (online) ANNONCETEGNING HOS: Hornslet Bogtrykkeri, Tlf. 7070 1208 Tingvej 36, 8543 Hornslet spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk PRODUKTION/TRYK: Hornslet Bogtrykkeri FORSIDEFOTO: AquaDjurs

Jacob Andersen Formand, Spildevandsteknisk Forening Hjørring Vandselskab A/S

spildevand #1/22 3

BESTYRELSESMEDLEMMER: René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Lars Erik Hansen, BIOFOS A/S Jan Jørgensen, SK Forsyning Pernille Lyngsie Pedersen, RGS Nordic Jens Jørgen Ploumann, Vesthimmerlands Vand A/S

Kan spildevandsfolk multitaske?

spildevand #1/22 4

TEMA: HVAD KAN BRANCHEN GØRE FOR KLIMAET? At opfylde FN’s ambitiøse verdensmål i 2030 – vores verdensmål – betyder, at vi ikke kan fortsætte, som vi plejer. Det viser den seneste IPCC-rapport med al ønskelig tydelighed. Derfor skal branchen handle nu, men hvordan?

PAS PÅ DIG SELV DERUDE! Den 3. januar 2022 er to montører fra Stjernholm A/S kaldt ud til en rutineopgave på Aars Renseanlæg. Et rotorgear skal skiftes og nogle tandhjul renoveres i et overfladebeluftningsanlæg. En time senere er der ringet 112, og snart er en helikopter, en ambulance, paramedicinere og to læger på vej for at transportere Tom Lejel til Aalborg Sygehus.

HAR DIN FORSYNING OGSÅ SVÆRT VED AT TILTRÆKKE DE RIGTIGE FOLK? I Rønne kan du være ingeniør med erfaring på spildevandsområdet – og bo fast i Jylland. Eller have adresse på Lolland. For selv om solen skinner mere i Bornholm end i resten af landet, så er det svært at besætte de mere akademiske specialiststillinger hos Bornholms Energi & Forsyning (BEOF) – ligesom det er mange andre steder i udkantsDanmark.

HAR DU SAT KRYDS I KALENDEREN? Der er STFs Årsmøde på Mariagerfjord Renseanlæg den 17. juni. Der åbnes for persontilmelding omkring 1. maj, men allerede nu kan du tilmelde dig som udstiller. Er du klar? Det bliver vi, og vi glæder os til at se dig.

IND HOLD

Leder 3

STF har været på besøg hos Dansk Naturfrednings forening for at høre, hvordan foreningen og spildevands branchen fremadrettet kan arbejde mere sammen? Præsident Marie Reumert Gjerding giver sit bud på det, spørgsmål om mikroforurening og meget mere.

Vores verdensmål Vi sætter fem verdensmål i fokus

STFs formand modtager DANVAs Initiativpris

En ulykke er én ulykke for meget

Indstilling til Vandmiljøprisen 2021

De svære ansættelser

STUDERENDE I SPILDEVAND: En ny verden

Hvilke medicinrester i spildevandet skal vi have fokus på? Og skal kontraststoffer regnes med?

FORSYNINGSPORTRÆT: VandCenter Syd bruger mål og værktøjer – for at blive mere bæredygtige

TEMA: KLIMA OG SPILDEVAND Klimaemissioner i spildevandssektoren - hvad er status, og hvor er vi på vej hen? 28 Fjernelse af mikroforureninger behøver ikke blive dyrt 32 Bedre styring halverer udledning af lattergasser 35 HOFOR vil have styr på sit CO2-aftryk 36 Kampen mod lattergas spidser til 38 AquaDjurs har lagt en grøn plan 39 Hvordan forbereder man sig på en fremtid, man ikke kender? 40 BIOFOS vil være klimapositiv i 2025 42 FORSKER I SPILDEVAND: For at træffe de rigtige valg – skal vi kunne måle bæredygtighed

PORTRÆT: I samlet front for klimaet

UNG I SPILDEVAND: Et kaffemøde ledte til job i spildevandsbranchen

Planlagt byudvikling vil gøre udledning af spildevand til rutine i engelske Chichester

Ny udløbsledning fra Skagen Renseanlæg – fra plan til virkelighed

Bedre hygiejne og mindre bekymring for smitte på renseanlæg i løbet af corona-epidemien

STF INSTAGRAM: Fotokonkurrence 62 KORT NYT

24 6

Rent vand og sanitet

FIRMANYT 73

7FORSYNINGSPORTRÆT: 9 12 14 VERDENSMÅL SOM STRATEGI Bæredygtig energi

Industri, innovation og infrastruktur

Ansvarligt forbrug og produktion

Livet i havet

Verdensmålene udstikker kursen for VandCenter Syd, mens LCA-værktøjer gør bæredygtighed målbart. I Odense er ”grønt” ikke bare en farve, men en integreret del af forsyningens DNA. Vandcenteret arbejder aktivt på at gøre dets omverden til et bedre, sundere sted, og det er om det er lokalt, nationalt eller globalt.

NAVNENYT 76 PRODUKTNYT 79 Aktiviteter, deadlines og udgivelser 2022

spildevand #1/22 5

PORTRÆT: KLIMAKRISEN KRÆVER SAMARBEJDE

STFs Årsmøde den 17. juni på Mariagerfjord Renseanlæg

spildevand #1/22

TEKST: KARIN REFSGAARD, SEKRETÆR FOR STF / FOTO: DRONE DATA I år er værtskabet for Spildevandsteknisk Forenings Årsmøde kommet til Mariagerfjord Vand. I år afholdes årsmødet før sommerferien, som har været nor mal praksis. Det løber af stablen på Mariagerfjord Renseanlæg, et nyt anlæg som blev taget i brug i 2013, og som netop er blevet udbygget. Du kan læse en præ sentation af Mariagerfjord Vand i Spildevand#2. Udstillingen bliver bygget op på selve renseanlægget i Mariager fjord. Der bliver derfor rig mulig hed for at suge den rigtige års mødestemning til sig. Udstiller tilmeldingen er i fuld gang. Fristen

for tilmelding af udstillere er den 5. april 2022.

mere om bestyrelsesarbejdet på side 65.

På årsmødet bliver Vandmiljøprisen vanen tro uddelt for en særlig ind sats i 2021. Læs mere herom på side 15.

Hvis du har forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, skal de være foreningen i hænde senest den 1. april 2022. Eventuelle forslag sendes til sek@stf.dk.

I forbindelse med årsmødet skal der som sædvanligt afholdes gene ralforsamling i Spildevandsteknisk Forening. Generalforsamlingen afholdes på Mariagerfjord Rense anlæg i administrationsbygningen. Allerede nu efterlyser vi kandida ter, der har lyst til at være med til at præge udviklingen af Spilde vandsteknisk Forening samt være med i bestyrelsesarbejdet. Læs

Mariagerfjord Renseanlæg danner rammen om STFs Årsmøde 2022.

Spildevandsteknisk Forenings Årsmøde afsluttes som altid med en fest for de deltagere, der måtte ønske det. I år er det tilmed jubilæ umsår for foreningen, så det skal fejres. Det forventes, at tilmelding til udstilling, generalforsamling og fest åbner op ca. 1. maj 2022.

Online, intelligent, batteridrevet og mobil Nedbørsmængder, total, daglig nedbør, intensitet. Hurtig aktivering af f.eks forbudstavler ved kraftig regn / skybrud o.lign. Data - også i SVK format i μm/sek og mm samt hændelser, varighed, intensitet over tidsperiode og meget mere. Alarmer for Ekstrem Regn, Skybrud, Kraftig Nedbør, Badevand, Intensitet, eller sæt dine egne grænser. Alarmer ved lavt batteri og overvågning af regnfang (f.eks hvis måleske i regnfang sidder fast) Data via Danova sikker dataserver og/eller via API. Hver puls fra regnfang tidsstemples i D-Rain®. Lokal vejrudsigt for hver D-Rain® vises og logges GPS position vises på kort Lang batterilevetid På lager hos Danova® * *Køb eller lej din D-Rain®, med eller uden serviceaftale hos Danova® – planlæg i god tid – Der er stor efterspørgsel. Den verdensomspændende mangel på chip gør, at Danova® kan se sig nødsaget til at sætte max antal på pr. kunde.

HAV MIG MED I PLANLÆGNINGEN - KØB ELLER LEJ DANOVA® • Møllebakkevej 155 • 4243 Rude • Tlf. 66 14 93 23 • info@danova.dk • www.danova.dk

spildevand #1/22 7

Er du klar til skybrud og badesæson? DET ER JEG...

spildevand #1/22 8

Biobaseret polymer til bæredygtig vandbehandling VI ER STOLTE AF AT STARTE DEN FØRSTE PRODUKTION AF BIOBASERET POLYMER. BÆREDYGTIGHED VANDBEHANDLING - UDEN AT GÅ PÅ KOMPROMIS.

WWW.KEMIRA.COM

STFs formand modtager DANVAs Initiativpris

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: HJØRRING VANDSELSKAB A/S

Jacob Andersen er ud over STFs formand også produktionschef hos Hjørring Vandselskab A/S. Han modtog 10. januar 2022 DANVAs Initiativ pris 2021. Han deler prisen med Jes ClausonKaas og Ida Marie Knudsen – begge fra HOFOR.

DANVAs Initiativpris DANVA har uddelt en initiativpris siden 2016. Initiativprisen gives for et særligt ini tiativ inden for grundvand, drikke vand, afløb, spildevandsrensning eller klimatilpasning – for eksempel gen nem teknologiudvikling, formidling eller uddannelse. Kilde: DANVA.dk

”Corona”, ”spildevand” og ”overvåg ning”. Det er tre ord, der for alvor er kommet til at hænge sammen i kam pen for folkesundhed og en tilbage venden til en mere normal hverdag. Og hvor spildevand før var set som noget, der bare skulle transporteres væk, så har det nu en central funktion i kam pen mod Covid-19-smitten. Særligt tre personer er ”gået forrest i indsatsen med at sætte overvågningen af Covid19 i spildevand på Sundhedsstyrelsens dagsorden”. Det har de nu fået DANVA Initiativpris 2021 for. - Vores tre prismodtagere har på eget initiativ igangsat målinger i spilde vand og banet vejen for, at Covid-19 overvågning i spildevand i dag er en integreret del af den nationale Covid19 smitteovervågning. Med deres arbejde har de bygget bro mellem vandsektoren og sundhedssektoren og trukket linjen tilbage til det oprin delige formål med at etablere kloak systemer og vandforsyning. Vand og folkesundhed er stadig lige så tæt forbundet, som det var i 1800-tallet, lyder det fra DANVAs formand Lars Therkildsen, der stod for uddelingen af prisen.

Linket mellem spildevand og folkesund hed er noget, Jacob Andersen ynder at minde deltagere om på STFs døgnkurser og årsmøder. For det er hele grunden til, at spildevandsbranchen er sat i verden og hele formålet med hverdagens arbej de, siger han. Derfor ser formanden hel ler ikke overvågningen i forhold til coro na som interessant i sig selv. I stedet er det mulighederne, de nye metoder for analyse af spildevand giver branchen. - Jeg håber, at vi fremover kan bruge vores viden og erfaringer fra coro na-tiden til at analysere spildevand for antibiotikaresistens, sæsoninfluenza eller andet, som potentielt kan være til endnu større gavn for folkesundhe den, siger Jacob Andersen. I alt otte kandidater var med i opløbet til DANVAs initiativpris. Alle var nomineret, fordi de har ydet en bemærkelsesvær dig indsats i løbet af 2021 - enten i egen virksomhed, i lokalområdet eller på nati onalt plan. Ud over prismodtagerne var de øvrige nominerede: Thor Danielsen (YWPDK), Macy Aarenstrup og Louise Welling (Ruskol), Per Hald (Bornholms Forsyning) og Jan Michael Jørgensen fra SK-Forsyning/ Slagelse Kommune, der også er bestyrelsesmedlem i STF.

spildevand #1/22 9

Sammen med Jes Clauson-Kaas og Ida Marie Knudsen fra HOFOR modtog STFs formand og produktionschef hos Hjørring Vandselskab A/S, Jacob Andersen, DANVAs Initiativpris 2021. Prisen gives for at gå ”forrest i indsatsen med at sætte overvåg ningen af Covid-19 i spildevand på Sundhedsstyrelsens dagsorden”, lyder det fra DANVA.

spildevand #1/22 10

En ulykke er én ulykke for meget Den 3. januar 2022 er to montører fra Stjernholm A/S kaldt ud til en rutineopgave på Aars Rense anlæg. Et rotorgear skal skiftes og nogle tandhjul renoveres i et overfladebeluftningsanlæg. En time senere er der ringet 112, og snart er en helikopter, en ambulance, paramedicinere og to læger på vej for at transportere Tom Lejel til Aalborg Sygehus. TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: STJERNHOLM A/S

Opgaven: Det er stadig halvmørkt, da Tom Lejel og Karsten Lilholt Mahs fra Stjernholm den 3. januar 2022 ruller ind på Aars Renseanlæg til dagens første opgave. Bilens ur viser lidt i 8, og de to montører er klar til at skifte rotorgear og renovere nogle tandhjul på en over fladebelufter. Anlægget er placeret under en betonbro, der rækker ud i procestanken. Egentlig er der god plads at arbejde på, men det viser sig hurtigt, at den 1,2 tons tunge rotorkasse driller. Den sidder fast. Derfor hopper montør Tom Lejel ned i hullet og begynder at løsne kassen med et koben. Oppe på kanten står Karsten. Han er for nyligt begyndt at arbejde for Stjernholm som montør. Tom har været ansat i firmaet i fem år, og han har prøvet at skifte rotorgear og tandhjul på lignede over fladebeluftere mange gang før. Derfor er det ham, der viser Karsten, hvordan opgaven skal løses. Med på sidelinjen har de to mænd også en kranvogn og -fører. Han skal hjælpe, hvis rotorkassen sid der fast - som nu. I morgenlyset, blæsten og januarkulden er mæn dene opmærksomme på sikkerheden ved arbejdet. Derfor går de frem efter bogen.

Ansvar: Når eksterne håndværkere bliver kaldt ud for at løse en opgave på et renseanlæg, er det altid forsyningens ansvar at instruere dem i sikkerhedskrav og sikre, at de overholder de gældende arbejdsmil jøregler. Den regel gælder, om det er en rutineopgave eller en helt ny opgave.

Her ses gangbroen efter dobbeltgearet er fjernet.

spildevand #1/22 11

Ofte er det de samme entreprenører, som forsyninger bruger til de samme typer opgaver. Dog må det hverken få forsyningen eller håndværkerne til at slække på sikkerheden. Og det skal man måske være særligt opmærksom på, netop når det gælder rutineopgaver, siger Jens Jørgen Ploumann, der er driftschef for Vesthimmerlands Forsyning, som Aars Renseanlæg hører under. - Vi skal tage alle opgaver alvorligt. Når vi tænker os om og foku serer på sikkerheden, er chancen for, at en ulykke sker, meget mindre. Det er en fælles opgave at sikre, at ingen kommer til skade. De eksterne kender opgaven, men vi skal være opmærk somme på krav og regler på vores anlæg. Det er så vigtigt, at vi hjælper hinanden og deler erfaringer og viden om opgaver – også dem hvor noget gik galt. Rammer ulykken kan det dreje sig om liv og død.

Ulykken: Med Tom i hullet ved siden af rotorkassen begynder kranen at arbejde. Den har godt fat i metallet, men kassen sidder fast i bun den, og den ene rotor binder i den ene side. Tom bokser for at få kassen til at løsne sig, så han kan komme til at udføre reparationen. Pludselig rykker kassen sig løs. Den svinger i kranens wire – lige ind i Tom. Han mærker den tonstunge metalkasse støde mod hof ten. Oppe på kanten får Karsten og kranføreren hurtigt fat i kas sen og begrænser dens svingninger. Tom kravler op. Det svimler for øjnene. Han mærker væske strømme ned ad benet; det føles helt forkert. Han kigger på Karsten, der beordrer ham ned og ligge. I første omgang vil Tom ikke høre efter. Heller ikke, da Karsten siger, at der skal ringes 112. Ulykken så grim ud fra kanten, og 1,2 tons i bevægelse slår hårdt. Tom kan se, at Karsten mener det, han siger. Han lægger sig ned, og Karsten hjælper ham med at få arbejdsbukserne af. De skal se, hvor slemt det står til. Der er hudafskrabninger og blodansam linger på benet og i lysken. Der er også en bule på ballen - der hvor kassen ramte. Tom mærker, at han fryser sine ben og fødder. Det gør han normalt aldrig, for han er vant til at gå ude i al slags vejr. Desuden er han i ekstrem god form, for han træner til og har fuld ført flere ironmans. Pludselig frygter han, at kan ikke kan løbe mere. Tænk hvis hoften er for skadet til at holde til ekstremsporten. Det er det, der gør ham glad; det, der giver ham energi i hverdagen. Tom fortæller Karsten, at han fryser. Karsten ser sig febrilsk rundt efter noget varmt. En medarbejder fra forsyningen er blevet tilkaldt af kranføreren, der også har ringet 112. Sammen finder de tæpper, gamle jakker og alu-tæpper og får Tom pakket ind. Det blæser kraf tigt, så det er svært at holde alu-tæpperne på plads, men ved fæl les hjælp går det. Pludselig dukker to paramedicinere op, så en ambulance med to læger og snart også en helikopter. Synet af dem alle – rundt om Tom,

Montørerne Tom Lejel (øverst) og Karsten Lilholt Mahs (nederst) fra Stjernholm A/S arbejdede den 3. januar 2022 på Aars Rense anlæg i Himmerland. Her skulle de renovere rotorgear og tandhjul på et overfladebeluftningsanlæg.

der nu ligger i ambulancen – chokerer Karsten. Det rammer ham plud selig, hvad der er sket. Hvor alvorligt står det til med Tom? Hvad skal de sige til hans familie? Kommer han sig igen? Mange tanker løber igennem hovedet på ham, men han prøver at holde sig rolig. Han ringer til kontoret i Randers, som de kørte ud fra i de tidlige morgentimer.

spildevand #1/22

Kriseberedskab: På kontoret får Karsten hurtigt fat på Kaj Stjernholm. Han fortæl ler, hvad der er sket; at Tom snart vil blive overflyttet til Aalborg Sygehus. Lægerne mener, at transport med ambulancen frem for helikopteren er bedst. Det er meget sjældent, at Stjernholm har oplevet arbejdsulykker, men som de fleste andre arbejdspladser har de en beredskabsplan. Først skal pårørende informeres, herefter kollegerne, ledelsen og bestyrel sen og der skal følges op på kontakten til Arbejdstilsynet og politiet. Kommunikationen i de første timer er essentiel, og derfor går Kaj rundt

Overfladebeluftningsanlægget består blandt andet af to rotorer, der sidder på siden af rotorkassen. De tilfører oxygen til spildevandet som led i den biologiske renseproces.

til alle på kontoret og taler med dem om det, der er sket. Da direktøren om aftenen ved, at Tom er kommet hjem fra hospitalet, følger han op med en mail, og siden er der yderligere orienteringer til ledergruppen, bestyrelsen og en udvidet arbejdsmiljøgruppe. Der er desuden taget initiativ til et ekstra møde i arbejdsmiljøgruppen, for arbejdsulykker må bare ikke ske, understreger Kaj. - Vi har ind imellem risikofyldte opgaver. Vi skal passe på os selv og hinanden, for det vigtigste er, at vi altid kommer hjem fra arbejde.

Efterspillet: For Tom føles tiden fra ulykken i hullet til han køres til Aalborg Sygehus i ambulancen som fem minutter. Karsten ved, at der er gået over en time. Inde på sygehuset overføres han til traumeafdelingen med det samme, og der iværksættes røntgen og skanninger. Efter flere undersøgelser og et par timer kan lægerne se, at Tom er slup pet med muskelskader. Derved får han ingen varige men, og skader ne kan trænes væk. Han skal dog være under observation i den før ste tid, men heldigvis arbejder hans kone på grund af corona hjem

Kassen omkring rotorgearet vejer 1,2 tons. Den skulle løses og frigøres, så den kunne bringes ind til reparation på Stjernholms værksted.

me, og hun og den yngste af børnene står klar til at hente ham, så snart han udskrives. Familien havde lige sat sig ind i bilen, da de modtog opkaldet om ulykken. Over højtaleren hørte den yngste dat ter på 13 år samtalen, og det har sat sig spor i hende. I dag spørger hun meget mere ind til de arbejdsopgaver, Tom skal udføre og ikke mindst hvordan. Tom tænker også over, hvor slemt det kunne være gået. Og selv i dag, et par måneder efter, gør han mere ud af at få sagt farvel til familien om morgenen end tidligere.

*Arbejdstilsynet er kontaktet og har givet aktindsigt i sagen.

Ulykker og læring Som følge af ulykken har man nu strammet op på sikkerheden hos Stjernholm A/S. Derfor skal montørerne fremover være op mærksomme på, at de kun må bruge kraner til at løfte med, ikke frigøre. I stedet skal de bruge en donkraft eller et stativ, som ikke kan fjedre, og de skal være særligt opmærksomme på vakuum. Endelig opfordrer man fra virksomhedens side til åben dialog om sikkerhed, for kun igennem erfaringsudveksling og vidensdeling kan de undgå ulykker i fremtiden.

Her ses et dobbeltgear med motor monteret. Billedet er taget på Aars Renseanlæg.

Jens Jørgen Ploumann er driftschef hos Vesthimmerlands Forsyning.

Kaj Stjernholm er direktør hos Stjernholm A/S.

spildevand #1/22 13

I timerne og dagene efter har Karsten et stort behov for at vide, hvordan det står til med Tom. Han kan ikke slappe af, før han ved, at hans makker er okay. De taler kort i telefon, da Tom kommer hjem fra hospitalet, og i dagene efter er samtalerne en måde for dem begge at bearbejde ulykken på. Karsten bruger også en halv time på at tale med kranføreren og medarbejderen på Aars Renseanlæg umiddelbart efter, at ambulancen har hentet Tom. De har alle tre behov for lige at puste ud og få sat ord på det, der er sket. Desuden skal de også vente på politi og Arbejdstilsynet – der dog aldrig dukker op.

For Tom ender ulykken heldigvis godt. Han får ingen varige mén, og han kan se frem til at løbe årets første maraton i maj. Han er syge meldt i en uges tid, men derefter keder han sig så meget, at han tager ind på værkstedet for at snakke med Karsten og de andre. Først er han der nogle timer om dagen, men snart er han klar til at komme tilbage på fuld tid. - Tom har været en stor inspiration for os andre, fortæller Karsten. Han har vist, hvad det betyder at være i god form, når man kom mer til skade. Det har været en øjenåbner for mig, og det har inspi reret mig til at komme i gang med at cykle. Ulykken har også fået os til at tale mere sammen, få kontaktoplysninger til hinandens familier og insistere på, at det ind imellem er nødvendigt for sik kerheden, at vi er to på opgaverne. Også selv om det er lidt dyrere for kunden. I dag ved vi, hvor hurtigt det kan gå galt, og det skal vi for alt i verden undgå i fremtiden.

DRIFTSSIKKERHED I HVERDAGEN

DM E

ed m e r.

Én løsning. Én leverandør. Intet bøvl.

ng re

aut

o m at

lø s n io

Slip for projektledelse, koordinering og tekniske frustrationer. Hos DME har vi stor erfaring med at levere nøglefærdige El- og Automationsløsninger til hele forsyningssektoren.

rs erfar 34 å ing r ha

d rif

spildevand #1/22

VI TAGER OS AF HELE DIN AUTOMATIONSLØSNING

KERNEKOMPETENCER: • Projektering • El-tavler • PLC • SCADA • Server og netværk • OT-Sikkerhed

Dansk Miljø- & Energistyring

Kontakt os på 97 40 31 11

Se mere på www.dme.as

Indstilling til Vandmiljøprisen 2021 TEKST: ANNE-MARIE BØGH, KEMIRA OG KARIN REFSGAARD, SEKRETÆR FOR STF FOTO: ANNA KLITGAARD Så nærmer tiden sig, hvor årets Vandmiljøpris skal uddeles på Årsmødet hos Mariagerfjord Vand. For at uddele vandmiljøprisen, skal vi have fundet nogle kandidater. Kender du en, der har gjort en særlig indsats inden for spildevandsbehandling og kan opfylde et af nedenstående kriterier? Skriv din indstilling og send den til Jacob Andersen eller til Charlotte Frambøll.

Send din indstilling senest den 1. juni 2022

Prisen kan også tildeles for en indsats udført før år 2021. Prisen tildeles normalt en enkeltper son, men der er dog mulighed for, at Vandmiljøprisen i særlige tilfælde kan tildeles en gruppe eller et hold. Nomineringen sendes til: Jacob Andersen på mail: ja@hjvand.dk Charlotte Frambøll mail: cf@fvc.dk

Vandmiljøprisens historie Vandmiljøprisen blev stiftet i 1990 af Kemira Water Danmark A/S (daværende Kemira Miljø A/S). Prisen uddeles hvert år, og vi står nu for at uddele prisen for 2021. Prisen er et rejsesti pendium på 15.000 kr., samt en bronzefigur, som hedder ”Naturen i balance”, udført af kunstne ren Keld Moseholm Jørgensen. Der medfølger desuden et diplom samt en flot buket blomster. Komiteen, der udvælger mellem de indkommende forslag, består af kursuschef for Ferskvands centret, Charlotte Frambøl, fra kommunalteknisk chefforening, direktør for Fredensborg kom mune Thomas Barfod samt formand for Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen.

STF formand Jacob Andersen ses her i København i sensommeren 2021. Her blev Vandmiljøprisen overrakt online, da modtager Per Halkjær Nielsen stod i Aalborg og underviste.

spildevand #1/22 15

Indstillingen bedømmes ud fra følgende kriterier: • Indsatsen skal være af almengyldig interesse for spildevandsområdet • Kandidaten er aktiv med uddannelse eller anden videnformidling • Praktiske, tekniske eller procesrelaterede områder vægtes højt • Kandidaten har evnen og viljen til et godt og udviklende samarbejde mellem forsyning og myndighed, er katalysator for en fælles indsats • Kandidaten arbejder for at forbedre miljøet, især vandmiljøet som modtager spildevand • Det vægtes højt, at den indsats, der er ydet, eller det problem, der er løst, offentliggøres til gavn for andre • Kandidaten kan være ansat i Spildevandssektoren

De svære ansættelser

Er det også svært for din forsyning at ansætte de rigtige specialister? På Bornholm har det i flere år været vanskeligt at tiltrække spildevandsingeniører og andre med specifik teknisk viden til forsyningen. Men hænder skal der til, så nu går de nye veje på solskinsøen.

spildevand #1/22

I Rønne kan du være ingeniør med erfaring på spil devandsområdet – og bo fast i Jylland. Eller have adresse på Lolland. For selv om solen skinner mere på Bornholm end i resten af landet, så er det svært at besætte de mere akademiske specialiststillinger hos Bornholms Energi & Forsyning (BEOF) – ligesom det er mange andre steder i udkantsDanmark.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: BEOF A/S

Udfordringer med teknikere

Ole Dissing er Afdelingschef for Vand, varme & spildevand – HR & Løn under Bornholms Energi & Forsyning (BEOF).

Mikael Guldbrand Jensen er HR-medarbejder og kommer oprindeligt fra Bornholm. Som mange andre unge har han været i København i nogle år for at få en uddannelse, men er nu vendt tilbage med sin familie.

Normalt starter jagten efter de rigtige kandidater med et jobopslag i de lokale medier og på forsyningens hjemmeside. Giver det ikke pote, udvides rækkevidden til resten af landet, til reklamer og til sociale medier. Pt står BEOF med en ubesat stilling som projektleder med interesse for anlægsopgaver inden for vand og spilde vand til Teknisk Afdeling. Oprindeligt ønskede forsy ningen at ansætte en ny medarbejder til 1. januar i år – eller hurtigst derefter – men endnu er ingen kandidater fundet, fortæller Ole Dissing, der er afdelingschef for Vand, varme & spildevand – HR & Løn. - Vi har ikke fået nogen ansøgninger, som vi har valgt at gå videre med. Så nu har vi besluttet at lede i hele landet, for i princippet kan vedkommende jo godt bo og arbejde i Jylland eller på Lolland. Han eller hun skal bare komme ind på kontoret ind imellem. Også tidligere har BEOF haft udfordringer med at ansætte specialister til de tekniske stillinger. For én ting er at besøge Bornholm om sommeren, noget andet er at bo på øen hele året – særligt hvis man ikke har familie eller et netværk. - Langt de fleste af dem, vi tiltrækker fra resten af landet, har en form for tilknytning til øen. De har måske et sommerhus, har tidligere boet her eller kender nogen. Ofte får vi ansøgninger fra medlem

mer af unge familier, der har været væk fra øen i nogle år på grund af uddannelse. Det kan også være erfarne folk i den sidste del af deres arbejds liv, der bare har lyst til at prøve noget nyt, forklarer Mikael Guldbrand Jensen, der er HR-medarbejder.

Udvikling og nytænkning tiltrækker mange Det er dog langt fra alle stillinger, BEOF har svært ved at besætte. Drifts- og bogholderimedarbejde re vil gerne arbejde for forsyningen, der i dag har 110 ansatte indenfor vand, spildevand, fjernvarme, elpro duktion samt energisalg. Også i strategi- og udvik lingsafdelingen har man haft stor succes med at hverve medarbejdere – faktisk så stor, at BEOF efter sidste jobopslag endte med at ansætte tre nye med arbejdere frem for en, fortæller Ole Dissing. - Kvaliteten af ansøgerne var utrolig god. Vi vidste, at vi på sigt skulle bruge tre nye medarbejdere, så vi slog til, da kandidaterne var der. Vi kan tiltrække udviklingsmedarbejdere, fordi Bornholm er aner kendt som frontrunner i den grønne omstilling. Gennem de sidste 10 år har øen trukket test- og demonstrationsprojekter til en værdi af tæt på 100 mio. euro indenfor strøm, elbiler, fjernvarme, spil devand og drikkevand. Blandt andet derfor blev Bornholm kåret som vinder af EU-kommissionens pris ’Responsible Island Prise for sustainable energy development – being the most ambitious in Europe.’ Den grønne udvikling på Bornholm ser ud til at fort sætte. I begyndelsen af februar blev øen base for det Nationale Center for Grøn Energi. I 2030 skal den håndtere 2-3 GW strøm, når møllerne i én af verdens første energiøer begynder at arbejde på Rønne Banke.

Nye muligheder med corona

Strategi- og udviklingsafdelingen under BEOF har fået tildelt midler til flere store projekter. Det er projekter som Action og Symsites, og alle spiller ind i forsynin gens ønske om at være ressource-, miljø og klimabe vidste.

*Spildevand besøger senere på året Bornholm for at høre mere om den spændende udvikling, forsyningen gennemgår og de mange projekter, der er i gang på øen. Har du forslag eller ønsker til historier så skriv til red@stf.dk.

Bornholms Energi og Forsyning har haft svært ved at til trække medarbejdere med specialistviden på for eksempel spildevandsområdet. Lige nu søger de en projektleder med interesse for anlægsopgaver inden for vand og spildevand til Teknisk Afdeling.

spildevand #1/22 17

Alt dette hjælper forsyningen med at tiltrække arbejdskraft. En anden hjælpende hånd har – para doksalt nok - været corona, for det har gjort det åbenlyst for forsyningen, at man sagtens kan klare meget hjemmefra, fortæller Mikael Guldbrand Jensen. Derfor er det heller ikke utopi at søge efter en ingeni ør med spildevandserfaring, for han eller hun behøver ikke at bo på øen. - Vi har de sidste par år taget et kvantespring i måden, vi anskuer arbejde på. Efter corona ved vi, at man ikke behøver at sidde på arbejdspladsen hele tiden. Det giver os helt nye muligheder for at ansætte de rigtige profiler.

ST UD ER E ND E I SP ILD EVAND

En ny verden En ny begyndelse og en solid fornemmelse af at være landet på den rette hylde er essensen af mødet med laborantpraktikanten Anna Sofie Almind Jeppesen. Efter at have snust til medicinstudiet og radiologi har hun nu påbegyndt en praktikstilling hos Vandcenter Syd. TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE

spildevand #1/22

Laboratoriet på Vandcenter Syd ligger i smørhullet mellem Odense Å og bagsiden af de røde murmestervillaer. Det er her, Anna Sofie Almind Jeppesen slår sine folder som laborantpraktikant det næste år. Praktikopholdet ender med en hovedopgave samme sted, men lige nu er alt nyt, da det er Anna Sofies første dag i laboratoriet. Vi skal først igennem forkontoret, derefter laboratoriet og vide re ud i gangen, hvor gæstekitlerne hænger. Eftersom Anna Sofie netop er startet, er der svært endnu at beskrive arbejdsgangen, men på opslagstavlen bag hende hænger en tætskrevet ugeplan for de næste fjorten dage. - Det er rart, der er struktur. Jeg kan godt lide tanken om at have et skema. De første to dage har været fyldt med informationer, så jeg har været ret træt, når jeg kom hjem. I går var der rundvisning på stedet, og i dag har jeg for første gang været i laboratoriet og allerede lavet nogle ting. Det har været godt. Vi har taget over løbsprøver, for det har regnet meget, og vi har i dag testet prøver for fosfat, nitrat med mere. Vi holder øje med grænseværdierne. Og ligeledes holder vi øje med det vand, der kommer ud herfra. Så lidt har jeg allerede lært.

Anna Sofie vidste intet om spildevand, da hun startede på laborant uddannelse, men et jobopslag fra Vandcenter Syd vækkede hendes interesse. Underviseren på studiet havde tidligere sendt flere jobop slag ud, men VandCenter Syds fangede Anna Sofies opmærksomhed. - Jeg havde overhovedet ikke overvejet spildevand som en mulig retning indenfor laborantuddannelsen. Jeg synes bare, at faget lød spændende. Det var først, da jeg så opslaget herfra, at jeg begynd te at tænke i spildevand. - Laborant er en form for håndværk, og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg kunne bare se det spændende i processen… tanken om at man følger prøven fra udgangspunktet, hvor vi tager den, til analysen og sluttelig til vi når resultatet. At arbejde med spildevand er ikke skræmmende for Anna Sofie, og umiddelbart ser hun heller ikke noget ulækkert ved tanken om spil devand. I stedet ser hun frem til at skulle skrive sit endelige projekt her. Men det er først i efteråret 2022 med eksamen i januar 2023, og indtil da er der meget, hun skal lære: - Selvfølgelig skal jeg først og fremmest vide, hvordan vi arbejder her, og hvad man får ud af spildevandet. Arbejdet afhænger jo meget af, hvor du er henne. Laborantuddannelsen er en meget bred uddannelse, så der er mange steder, man kan lande. Mange af mine medstuderende laver noget helt andet, end jeg gør. Og det, som jeg synes, er ret fedt her, er, at jeg lærer et håndværk, for analyserne er ikke bare overladt til maskinerne, det er mig, der skal gøre noget. Og der sker meget i spildevand lige nu, bare se coro naen, hvor vi nu også tager Covid-prøver. Anna Sofie beskriver sig selv som et udendørsmenneske. Hjemme i rækkehuset, som ligger i udkanten af Odense, bor hun sammen med sin kæreste og hunden, et gadekryds fra Kreta. Hun bruger meget af sin fritid hos sin hest, der står opstaldet ved Langesøskoven. Herfra rider de på lange skovture. - Jeg spiller guitar og klaver, men mest guitar i øjeblikket. Jeg spiller bare for sjov og for at slappe af. Jeg er virkelig dårlig til ikke at have noget at lave. Jeg duer ikke til glo på Netflix i fire timer. Det er det samme med arbejde; jeg motiveres ved at skabe og blive bedre til tingene.

Spildevand har fået lov til at følge Anna Sofie på hendes vej ind i laborantverdenen og spildevandet, så i de kom mende blade, kigger vi ind hos Vandcenter Syd for at se, hvordan det står til i laboratoriet.

Anna Sofie Almind Jeppesens første dag i laboratoriet.

NY TØRSTOFMÅLER Valmet har lanceret deres nyeste generation (4) af deres mikrobølgebaserede tørstofmåler. Det er specielt transmitteren der nu er 100 % digitaliseret, med touch skærm og mange diagnosefunktioner. Sensor for indspænding: DN50 til DN300 Ved >DN200: Model TB for side-ind montering

Valmet TS er den mest pålidelige og nøjagtige tørstofmåler på markedet. Den er specielt designet til spildevandssektoren, hvor den medvirker til store besparelser i polymerdosering og energiforbrug. Medvirker også til at forhøje tørstof-% i slamkagen, der medfører besparelse ved bortkørsel af slammet.

check Kontinuerlig måling

check Lavere energiforbrug (pumper)

check Vedligeholdsfri

check Kort tilbagebetalingstid

check Kræver kun 1 punkt for kalibrering check Lab-målinger for kontrol minimeres

Sensor DN100 – DN200, PN100

Sensor TwinBlade Side-ind fra DN200

Sensor DN50 – DN300 Bridge Transmitter (4th)

Member of Summit Group www.liscotech.dk | sales@liscotech.dk | +45 39 90 39 05 | Stamholmen 147 DK-2650 Hvidovre Danmark

spildevand #1/22 19

Fordele

spildevand #1/22

Pumper & overpumpning

• • • • • •

RØR PUMPER OVERVÅGNING AFSPÆRRINGSBALLONER UDLEJNING TILBEHØR

Enkle eller komplekse pumpeopgaver

• Afspærringsballoner • Kompressor • Slanger • Manometer • Overtryksventil

Ring til os og lad os sætte din ballon

Vi er altid parate med pumpeudstyr og løsninger, når det gælder overpumpning Mange års erfaring i branchen gør, at RH PUMPERs medarbejdere garanterer kompetent vejledning, når I vælger vores kvalitetsprodukter til jeres projekt eller opgave. Vi råder over alt materiel til at udføre alle former for overpumpning – og har altid fokus på driftssikkerhed, sikkerhed, økonomi og miljø. Kontakt os uanset opgavens type eller størrelse.

RH PUMPER A/S Stenrøjlervej 1 | DK-4200 Slagelse RH PUMPER AB Box 100 | SE 311 21 Falkenberg Telefon: +45 5850 6065 | E-mail: info@rhpumper.com RHPUMPER.COM

RH PUMPER ENGINEERING HEAVY DUTY PUMPS

RH PUMPER

ISO 14001, OHSAS 18001 og Sellihca Qualiﬁed

ENGINEERING

RH PUMPER ENGINEERING

Hvilke medicinrester i spilde vandet skal vi have fokus på? Og skal kontraststoffer regnes med? ALBERTE SOMMER CHRISTIANSEN Praktikant, Krüger A/S

TEKST, FOTO OG GRAFIK: ALBERTE SOMMER CHRISTIANSEN, PRAKTIKANT OG ELLEN MARIE DRASTRUP, PROCESINGENIØR, KRÜGER A/S (UDARBEJDET I FORLÆNGELSE AF ARBEJDET I DANVAS INTERESSEGRUPPE FOR MEDICINRESTER) Udgør udledning af medicinrester fra rense anlæggene et problem og i så fald, hvor skal vi lægge vores fokus for at fjerne dem?

Miljøeffekt - Hvorfor overhovedet fjerne medicinrester? DANVAs interessegruppe 2019 Interessengruppen blev oprettet i 2019 og bestod af følgende partnere: Vandcenter Syd, Herning Vand, Hillerød Forsyning, Samn Forsyning, Kalundborg Forsyning, Region Midtjylland, Silkeborg Forsyning, Energi Viborg Vand, BIOFOS, SK Forsyning, Billund Vand, Hjørring Vandselskab samt DANVA, Dansk Miljøteknologi, KL, Suez, AU, AAU, SDU, DTU, COWI og Krüger. Opgaven for samarbejdet var blandt andet at opstille en national businessca se, hvor omkostningerne for summen af decentrale løsninger blev sammenlig net med et relevant scenarie for centrale renseløsninger, hvorefter eventuelle for skelle i den miljømæssige effekt af de to løsninger blev sammenholdt. Inden Covid-19 udarbejdede interesse gruppen fælles fokus og mål for indsatsen for medicinrester i spildevand. Dog gik det brede samarbejde af praktiske årsager i stå i forbindelse med Covid-19. Det er på baggrund af interessegruppens forarbejde, at følgende artikel er udarbejdet af Krüger A/S på baggrund af nye data.

Konsekvensen af vores medicinforbrug viser sig i både indløb og udløb af renseanlæggene, og vælger vi at lede efter dem i miljøet, dukker de også op. Et norsk studie har undersøgt sediment og smådyr og har blandt andet fundet op til 110 ng/g Azithromycin i en reje og 15 ng/g Clarithromycin i en torsk. Azithromycin og Clarithromycin er to typer antibiotika, der hyppigt ses over PNEC i udløb fra renseanlæg. Det var også gælden de for de data, vi havde til rådighed. Udover stoffernes toksiske effekter på de vand levende dyr, kan de medføre udvikling af resistente bakterier i miljøet.

Skal kontraststoffer tælles med? Ioderede kontraststoffer, som bruges i store mængder til røntgenundersøgelser på danske hospitaler, specielt stoffet iomeprol, udgør den største andel af den samlede mængde af lægemiddelstoffer (kg), som findes i udlø bet fra hospitalerne. For eksempel på Aarhus Universitetshospital (AUH), hvor der udledes 1.788 kg/år alene af kontraststoffet Iomeprol. Det svarer til 86% af hospitalets samlede mængde af medicinrester i udløbet. Med udgangspunkt i denne undersøgelses opstillede case ses at:

• 4.600 kg kontraststoffer om året udledes til vandmiljøet fra de 10 største renseanlæg. Dette udgør 45% af renseanlæggenes samlede bidrag af medicinrester til vand miljøet. Kontraststoffer er generelt ugiftige for mil jøet, men er meget persistente (langsomt nedbrydelige). Det er polære og meget vand opløselige stoffer, der let spredes i vandi ge miljøer. Til trods for at kontraststoffer ne er ugiftige, så udledes de i store mæng der, hvorfor det bør overvejes, hvorledes disse stoffer håndteres bedst muligt. Er det for eksempel mest effektivt med separat opsamling fra de enkelte patienter? Det bør desuden diskuteres, hvorvidt kontraststof ferne skal medtages i regnskabet over medi cinrester.

Udledning over PNEC PNEC (predicted no effect concentrati on) er den koncentration, hvorunder et pågældende stof ikke har en miljøskade lig effekt i vandmiljøet. Analysedata fra seks hospitaler og fem renseanlæg i Danmark måler 31 stoffer i koncentrationer over PNEC i udløbet fra hospitalerne, og 19 stoffer over PNEC i udløbet fra renseanlæggene. 17 af stof ferne er ens for både hospitalerne og renseanlæggene. Specielt ligger stofferne Atorvastatin, Azithromycin, Clarithromycin, Diclofenac, Venlafaxin, over PNEC på næsten alle de renseanlæg og hospita ler, der er inkluderet i data.

spildevand #1/22 21

ELLEN MARIE DRASTRUP Procesingeniør, Krüger A/S

Hospitalerne har naturligt nok en høj koncen tration af lægemidler i udløbet og kan derfor anses for en punktkilde, men betyder det så, at det er på hospitalet, vi skal rense, eller får vi mere miljø for pengene ved at fjerne medi cinrester på de offentlige renseanlæg? Dette har været et spørgsmål, som har været taget op flere gange blandt andet i DANVAs interes segruppe for medicinrester. Svaret varierer, alt efter om vi tæller kontraststoffer med eller ej.

• 3.100 kg kontraststoffer om året udledes til vandmiljøet med oprindelse fra de 10 største hospitaler. Dette udgør 90% af hospitalernes samle de bidrag af medicinrester til vandmiljøet.

trale renseanlæg, hvis der ses bort fra rens ning af kontraststofferne. Ved udvidet rens ning på forsyningernes renseanlæg vil rens ningen desuden omfatte andre miljøfremme de stoffer i spildevandet som for eksempel pesticider, brandhæmmere og blødgørere.

Bidrag af medicinrester fra spildevandet til vandmiljøet. Kontraststofferne udgør generelt en stor andel af den samlede mængde medicinrester, som udledes til vandmiljøet. På hospitalerne udgør kontraststoffer en stor andel af den mængde medicinrester, der ligger over PNEC. Om kontraststofferne medtages eller ej, påvirker derimod ikke mængden af medicinrester over PNEC på renseanlæggene, idet kontraststofferne er målt til at ligger under PNEC i udløbsvand fra renseanlæggene.

spildevand #1/22

Hvis vi har 500 mio. kr… For at vurdere hvor vi får mest miljø for pen gene laves et lille tænkt eksempel: Tekno logierne findes allerede og findes i fuldskala i blandt andet Sverige og Schweiz. Hvis vi ud fra erfaringer der antager, at en fuld rense løsning på et hospital koster 50 mio. kr, og at et efterpoleringstrin på et renseanlæg koster det samme, så kan vi med 500 mio. kr. vælge at rense spildevandet fra 10 supersygehuse eller fra de 10 største renseanlæg i Danmark. Ved at gøre det på de 10 største renseanlæg kan vi fjerne 25% af Danmarks medicinrester svarende til 5.300 kg/år. Mens hvis vi gør det på de ti hospitaler, vil der blive fjernet 2% af Danmarks medicinrester svarende til 400 kg/ år. - når vi vel og mærke ikke tæller kontrast stofferne med. Tages der udgangspunkt i driftsudgifter ne pr. kg medicinrester på henholdsvis et

Lige nu er der flere kommuner med hospita ler, som sidder med beslutningen om, hvor der skal renses samt hvilke krav, der skal stilles til hvilke stoffer. Dette er der ikke et entydigt svar på, da mange lokale omstæn digheder spiller ind. Derfor er det en god idé at få kortlagt, hvad den miljømæssige gevinst og økonomiske investering er ved rensning på henholdsvis de centrale rense anlæg og på hospitalerne og på baggrund af disse informationer tage beslutningen om den optimale placering forrensning af medi cinrester for den enkelte lokalitet.

Baggrundsdata til artiklen hospitalsanlæg eller et centralt renseanlæg, vil valget mellem de to ændres alt efter om kontraststofferne medregnes. Medregnes kontraststofferne vil driftudgifter ne pr. kg medicinrester være lavest på hospi talet, med en driftsudgift på omkring 6.000 kr pr. kg fjernet medicinrester. Medregnes kontraststofferne derimod ikke, vil driftsud gifterne stige med 89% til omkring 55.000 kr pr. kg fjernet medicinrester. Omvendt ses der ikke lige så stor en betyd ning på renseanlægget. Om kontraststofferne medregnes eller ej på renseanlægget ligger driftsomkostningerne i et interval på 13.000 24.000 kr pr. kg fjernet medicinrester. Overordnet set giver det derfor mening både udgiftsmæssigt og miljømæssigt at rense spildevandet på forsyningernes cen

Vi har på baggrund af analysedata fra udløb på fem store danske renseanlæg og seks hospitaler forsøgt at give et overblik over, hvor mange medicinrester der udle des nationalt til vandmiljøet, og hvor store mængder medicin vi kan fjerne fra miljøet ved at vælge en central (på renseanlæg get) eller en decentral (på hospitalet) løs ning. Ud fra data fra de 11 udtagningsste der er gennemsnitlige værdier defineret for total koncentration af medicinrester, der vil forventes at være i udløbet på henholds vis et centralt renseanlæg og et hospital. Denne case tager udgangspunkt i et tænkt eksempel om etablering af rensning på 10 store hospitaler (sat til 150.000 m3/år) eller på 10 store renseanlæg (sat til 10.000.00020.000.000 m3/år) i Danmark. I beregnin gerne er der taget højde for den nuværen de situation, hvor de fleste hospitaler leder deres spildevand hen til konventionelle renseanlæg. Hertil er det antaget, at der vil være en gennemsnitlig fjernelsesgrad af medicinrester på 63% gennem et kon ventionelt renseanlæg med den nuværen de rensning, hvilket er det beregnede gen nemsnit i de anvendte data.

PNEC

Driftsudgifter pr. kg fjernede medicinrester- Driftsudgifterne på et hospitalsanlæg er 6.000 kr. pr kg fjernede medicinrester, inkl. kontraststoffer, og 55.000 kr. pr kg fjernede medicinrester, ekskl.. kontraststoffer. Driftsudgifterne på et renseanlæg er 13.000 kr. pr kg fjernede medicinrester, inkl.. kontraststoffer, og 24.000 kr. pr kg fjernede medicinrester, ekskl. kontraststoffer.

PEC/PNEC-princippet går ud på, at sam menligne den forventede koncentration af et stof i miljøet (PEC = predicted environ mental concentration) med den koncen tration, hvor man skønner, at stoffet ikke giver anledning til effekter (PNEC = pre dicted no effect concentration). Er ratio en PEC/PNEC større end 1, er der risiko for effekter i miljøet, er den mindre end 1, burde der ikke være anledning til bekym ring. Kilde: mst.dk

Mobil slamafvandingstrailer

Vores fuldautomaaske slamafvandingstrailer i marken - her på opgave i Gislaved. - Lej traileren l midlerrdig slamafvanding eller ved behov for testkørsel med stor kapacitet.

NYHED

Effektive spildevandsløsninger. • Høj ydelse og lavt energiforbrug • Kapacitet mellem 25-1750 kg TS

PolyUnit

• Pålidelig polymerdosering

Sterapore MBR

Hollow Fibre ﬁlterteknik fra Mitsubishi - nu på det Skandinaviske marked

RDS Tromleafvander • Meget driisikker, minimum vedligehold

PW700 Pumpevasker • Fleksibel vask af pumper og dele

+45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk

spildevand #1/22 23

 Isoleret trailer med dobbelt varmesystem og indbygget hydraulisk læsserampe  Alle nødvendige slanger, kabler og pumper er med ombord  Opbygget med IEA SP-HF07 skruepresser og MF600 Mikrofilter for effekkv a afvanding med oppmal rejektkvalitet  Kombineret polymerdoseringsanlæg for både flydende og pulver  Fuld proceskontrol via vores CPS1200 anlægsstyring med ernsupport  Integreret transportsnegl med hydraulisk drevet posiionering

FORSYNINGS PORTRÆT

spildevand #1/22

VandCenter Syd bruger mål og værktøjer - for at blive mere bæredygtige Verdensmålene udstikker kursen for VandCenter Syd, mens LCA-værktøjer gør bæredygtighed målbart. I Odense er ”grønt” ikke bare en farve, men en integreret del af forsyningens DNA. Vandcenteret arbejder aktivt med at gøre dets omverden til et bedre, sundere sted, og det er, om det er lokalt, nationalt eller globalt. TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO OG GRAFIKKER: VANDCENTER SYD Er der brug for en ny slamlagertank, eller er det bedre for miljøet at reno vere den eksisterende? Hvis en ny skal bygges, er det så mest klimaven ligt at bygge den i stål eller beton? Hvor meget CO2 udledes i forbindel se med at bygge tanken? På produk tion af beton, stål, skruer, søm, kemi kalier og så videre? Hvor langt tilba ge i værdikæden skal en forsyning gå, for at udregne dens CO2-aftryk på verden omkring?

er det sådan set stadig den dag i dag. Vandcentrets verden er bare blevet lidt større og ikke så lidt mere kompleks.

Bæredygtighed er komplekst

Hen over årene har VCS ikke ’kun’ gjort FNs verdensmål til sit strategi ske pejlemærke, de samarbejder også med DTU om Absolut Bæredygtighed og arbejder målrettet på at bruge livs cyklusvurderinger (LCAs) i forbindelse med indkøb og anlægsprojekter. Læg hertil en årlig udgivelse af en CSRSpørgsmålene er mange, og der kom rapport (samfundsansvar) samt udvik lings- og forskningsprojekter i ind- og mer flere til, som VandCenter Syd udland. VCS har travlt, men ens for (VCS) går efter at blive en stadig alle aktiviteter er, at de skal afspej mere grøn og bæredygtig arbejds le vandcenterets plads i verden, siger plads, fortæller projektchef Troels Troels Kærgaard Bjerre. Kærgaard Bjerre. - Vi har de sidste mange år haft en - Bæredygtighed er ikke et spørgs ejer, bestyrelse og en ledelse, der mål om at få verdensmålene til at i den grad har taget verdensmåle passe til det, vi allerede gør. I stedet ne og bæredygtighed til sig, som er det et spørgsmål om at se nys har set nødvendigheden i at tage gerrigt og kritisk på egen praksis, ansvar lokalt, nationalt og globalt, at udfordre os selv til at gøre vores og som ikke er bange for at blive arbejde mere bæredygtigt, at over målt og vejet. Derfor bruger vi veje vores klimaaftryk i valg af verdensmålene som vore strate løsninger og teknologier og forstå giske pejlemærke, ser på Absolut vores plads i verden. Bæredygtighed, når vi skal bestem me nødvendigheden af anlægspro VandCenter Syds plads i verden stræk jekter og anvender LCA-vurderinger ker sig helt tilbage til 1853. Danmarks til udregning af CO2-aftryk i for første almene vandværk blev dengang grundlagt for at levere sundt, rent bindelse med konkrete anlægspro vand til Odenses borgere – og sådan jekter og indkøb. Der er flere lag i

bæredygtighed, og de forskellige metoder og værktøjer hjælper os til at kunne sætte mål og bruge kvan titative vurderinger, så vi kan blive skarpe på, hvor vi skal sætte ind. For eksempel er det ikke kødet på bordet i kantinen, der først afskaffes i Odense. Ej heller papiret i printeren. For ud fra arbejdet med bæredygtig hed, har VCS udregnet, at emissioner fra lattergas og metangas samt store anlægsprojekter virkelig er der, for syningen sætter et stort, tungt fod aftryk på klimaet. Det gælder ikke bare i klimagasser og stål, men også i betonrør til transport af spildevan det, diesel og benzin til anlægsma skinerne.

VandCenter Syd i tørre tal • • • •

Antal medarbejdere: 190 Antal renseanlæg: 8 Antal pumpestationer: 326 M3 renset spildevand om året: 29,4 mio. m3 • Km kloakledning: 2.750 km • Kundegrundlag: Ca. 235.000 (VCS leverer drikkevand til ca. 177.000) • Servicerer hvilke kommuner: Odense og Nordfyns kommuner.

ARES

NACAT

Ejby Mølle renseanlæg ligger øst for Odense.

- Vi har i forbindelse med Paris-mo dellen talt meget om scope 1 og 2 – altså om emissioner fra produk tion på egne anlæg. Men hvad med scope 3, den emission der er koblet til for eksempel produktion af byg gematerialer, kemikalier, polymer eller andre ting, som vi forbruger på anlæggene eller i forbindelse med store anlægsprojekter? De skal jo også tælles med. VandCenter Syd går så langt, at de i forbindelse med opførelsen af en ny slamlagertank har udregnet klima aftrykket ved en beton- vs. ståltank. Inkluderet i regnestykket var CO2aftryk af søm, skruer, transport af varer og så videre.

Sammen om bæredygtig udvikling Det er ikke blot for egne projekter, at VCS tager ansvar, måler og udregner klimapåvirkningen. De rækker også ud til samarbejdspartnere fra nær og fjern for at gøre en forskel lokalt, nationalt og globalt. Et eksempel på et lokalt partnerskab er arbejdet for at forbedre den økologiske tilstand i Odense Fjord. - Vi tager ansvar for vores nærmiljø. Odense Fjord er under pres, så vi har inviteret de andre aktører rundt om fjorden til at være med i et part nerskab. Vi har sat os selv det mål, at fjorden skal være i god økologisk stand i 2027, og det kan vi ikke sikre alene. Som med vores andet arbejde indenfor verdensmål og bæredyg tighed handler det altid om både

Projektet har fokus på N2O-emis sioner fra renseanlæg. Det evalue rer effektiviteten af nuværende fil terinstallationer (aktiv kul og biolo giske filtre), og demonstrerer en ny katalytisk proces til at reducere N2O produceret fra spildevandsanlæg. Digitale tvillinger bliver brugt til at forudsige procespræstationer, vur dere miljøpåvirkninger, udvikle nye ledelsesstrategier og til sidst foreslå business case-scenarier. Her tages der højde for mulige fremtidige afgif ter på denne type emissioner.

Greenwashing Når markedsføring bruger flot te ord til at få varen (eller servi cen, red.) til at fremstå mere grøn eller bæredygtig, end den egentlig er, for at få dig til at købe mere, er det greenwashing. Det kan eksem pelvis være, at virksomheden har taget små skridt i en mere bære dygtig retning. Men gennem mar kedsføring puster de budskabet så meget op, at du vildledes til at tro, at produktet (eller servicen, red.) som helhed er bæredygtigt. Kilde: Taenk.dk

spildevand #1/22 25

Et nyt projekt ser på målemetoder og løsninger, der kan reducere emis sioner af lattergas og metan fra klo aksystemer og renseanlæg. Pro jektet hedder ARES - Aktiv Reduk tion af Emissioner fra Spildevands anlæg - og får støtte fra det Miljø teknologiske Udviklings- og Demon strationsprogram, MUDP. Det gen nemføres i samarbejde med Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, EnviDan samt Aarhus Vand og BIOFOS.

Globalt samarbejder vandcenteret med forsyninger i Sydafrika, Bang ladesh, Rumænien, Pakistan og på Balkan. De deler erfaringer om alt fra energieffektivitet, renseproces ser, lækagesporing, svejsning af pla stikrør og asset management.

spildevand #1/22

Bæredygtighed behøver ikke være dyrere Et af spørgsmålene til VandCenter Syd er naturligvis, hvordan de finan sierer arbejdet med bæredygtighed. For det koster vel at ville være kli mavenlig og afsætte ressourcer til beregninger af scope 1, 2 og 3? - Vi har betalt DTU for arbejdet med at se på Absolut Bæredygtighed, og vi afsætter midler til at være med i finansieringen af erhvervs-ph.d.’en, der omhandler LCA-vurderinger. Men det er udviklingsarbejde. På anlægssiden er det ikke nødvendig Slamlagertanken på Ejby Mølle renseanlæg bliver bygget i stål og er snart klar til brug. vis dyrere at bygge bæredygtigt. Materialerne behøver ikke at koste andre forsyninger og universiteter. at udpege indsatsområder, udvikle mere, og ud fra en bæredygtigheds teknologier til at løse udfordringerne Lige nu medfinansierer forsyningen betragtning kan det også være, at for eksempel en erhvervs-ph.d., der – for eksempel med miljøfremmede vi ikke behøver at bygge så stort. skal hjælpe vandog spildevands stoffer i fjorden - og sidst men ikke Eller ikke behøver at bygge så stort selskaber med at måle miljømæssige mindst implementere de bedste løs lige nu. Noget af det her handler jo ninger balanceret med deres klimaaf og samfundsøkonomiske påvirknin også om at bygge ud fra de kend tryk, forklarer Troels Kærgaard Bjerre. ger på genvindingsanlæg sammen te behov, frem for at gisne om en med Aarhus Vand, BIOFOS og DTU. fremtid, vi ikke kender, forklarer VCS måler også emissioner på både Udviklingsarbejde er da også et af Troels Kærgaard Bjerre. VandCenter Syds fokusområder. Der afløbssystemer og renseanlæg i for Han forklarer, at det er blevet fore slået internt, om VCS decideret skul le afsætte midler til bæredygtighed, men indtil videre er det ikke sket. Den beslutning er Troels Kærgaard Bjerre tilfreds med, for ”bæredygtig hed skal ikke være et appendiks eller pynten på lagkagen. Bæredygtighed skal være fuldt integreret i måden, hvorpå vi løfter vores ansvar og udfylder vores mission”, mener han. Lige nu er der altså ingen hård priori tering blandt VCS’ planlagte projekter på grund af øgede udgifter som følge af arbejdet med bæredygtighed. Troels Kærgaard Bjerre ser det heller ikke som en stor udfordring i den nærmeste fremtid - for der er i store træk opbak ning fra alle sider til at indtænke bære dygtighed i den måde, hvorpå VCS varetager deres kerneopgaver. VCS har opkøbt land og rejst skov – for eksempel i Elmelunden. Det sker for at sikre grundvandet.

er altid gang i spændende projek ter på Ejby Mølle renseanlæg, men vandcenteret er også med i flere udviklingsprojekter sammen med

bindelse med ARES-projektet, og i NACAT-projektet arbejdes der med en katalytisk proces for at fjerne lat tergas.

Pas på med greenwashing Arbejdet i Odense er allerede langt, men bliver aldrig færdigt. Med ny viden følger et ansvar, og det tager VCS seriøst. Ellers giver det jo ingen mening at investere ressourcer i

Vores verdensmål Vi sætter fem verdensmål i fokus

spildevand #1/22 27

Rent vand og sanitet

Bæredygtig energi

Industri, innovation og infrastruktur

Ansvarligt forbrug og produktion

Livet i havet

VandCenter Syd arbejder primært med disse fem verdensmål: (6) Rent vand og sanitet, (7) Bæredygtig energi, (9) Industri, Innovation og Infrastruktur, (12) Ansvarligt forbrug og produktion og (14) Livet i havet.

arbejdet med og kommunikationen om bæredygtighed, fortæller Troels Kærgaard Bjerre. Mange steder ser han dog, at man måske taler mere om at være ’grønne’, end man arbejder strategisk med at blive det. - Vi skal undgå greenwashing. Det hjælper ikke verden eller klimaet at få verdensmålene til at passe til det, vi allerede gør. Vi skal gå videre, vi skal være ambitiøse. Som virksomheder har vi et stort ressour ceforbrug, vi bruger meget energi og udleder spildevand til vandmil jøet – det er steder, skoen trykker for os. Hos os har vi valgt at arbejde strategisk med verdensmålene, når vi arbejder med udvikling. Vi har sat luppen på de steder, hvor der skal ske noget og sat os mål. Vi skal for

alt i verden undgå, at bæredygtighed bliver italesat som en følelse eller subjektiv synsning. Vi skal i stedet tilstræbe at gøre bæredygtighed målbart – selvom det er svært. Efter LCA-vurderinger stod det klart, at ved produktion og brug af en stål tank var der et lidt mindre beregnet aftryk end ved produktion og brug af en betontank. Den nye slamlagertank er næsten færdig og snart klar til brug på Ejby Mølle renseanlæg. Troels Kærgaard Bjerre har arbejdet for VandCenter Syd siden 2005. I dag er han projektchef og arbejder blandt andet med grundvandsbeskyttelse, bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcerne, forskning og udvikling samt opfyldelsen af VCS’ klimamål.

G SPIL

AO M I L

Klimaemissioner i spildevandssektoren - hvad er status, og hvor er vi på vej hen?

D E VA N

At opfylde FN’s ambitiøse verdensmål i 2030 – vores verdensmål – betyder, at vi ikke kan fortsætte, som vi plejer. Det viser den seneste IPCC-rapport med al ønskelig tydelighed… Vi skal handle nu.

spildevand #1/22

TEKST: UDVIKLINGSCHEF JEANETTE AGERTVED MADSEN OG SENIOR PROCESINGENIØR JACOB KRAGH ANDERSEN, ENVIDAN A/S FIGURER: ENVIDAN, DTU MILJØ, VARGA-PROJEKTET

Jeanette Agertved Madsen

I dette tema sættes der fokus på klimaemis sioner i spildevandssektoren. Hvilke regule ringsmæssige initiativer er gennemført, og hvilke er på vej? Hvor står spildevandssek toren? Hvordan kan vi i partnerskaber mel lem forsyningsselskaber, universiteter, tek nologileverandører og rådgivere bidrage til reduktioner af klimaemissioner og til den grønne omstilling generelt?

Rammesætning og regulatoriske tiltag

Jacob Kragh Andersen

Regeringen implementerede i 2020 en ny klimalov med en målsætning om at reduce re udledning af CO2 med 70 procent i 2030 målt i forhold til niveauet i 1990. Dette blev fulgt op af en klimaplan for en grøn affalds sektor og cirkulær økonomi, som ligele des blev implementeret i 2020. Klimaplanen indeholder blandt andet et mål om redukti on af lattergasemissionen fra danske rense anlæg med 50% og indførelse af en grænse værdi for lattergasemissionen for rensean læg større end 30.000 PE senest i 2025. Disse nationale målsætninger har bety det, at rigtig mange forsyningsselskaber nu justerer fokus fra energi til klima. Det fak tum, at CO2-aftrykket fra det danske el-mix bliver lavere grundet stigende andel af grøn strøm i elnettet, betyder, at det relative bidrag fra blandt andet lattergas og metan til forsyningsselskabernes samlede CO2regnskab bliver større. Det er altså ikke læn gere tilstrækkeligt at spare på energien eller at producere mere biogas, hvilket blev syn liggjort med resultatet fra Paris-modellen for vandsektoren. Paris-modellen blev intro duceret af Miljøministeriet i 2021 og i den forbindelse blev alle danske forsyningssel skaber opfordret til at indrapportere status for forsyningens CO2-emission samt forsy ningens målsætninger for reduktion af CO2-

emissioner hen over de kommende 15 år. Et resultat af arbejdet med Paris-modellen er branchens ambitiøse mål om en energi- og CO2-neutral dansk vandsektor i 2030. Regeringens Klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi (2019) har anvendt en struktur for CO2-regnskaber indenfor tre områder (scopes) i overens stemmelse med den internationale stan dard Greenhouse Gas Protocol. Disse sco pes omfatter direkte CO2-udledninger fra en virksomheds produktion (scope 1), CO2emissioner relateret til produktion af den energi, virksomheden køber – for eksempel el og fjernvarme (scope 2) - samt emissioner relateret til leverandørkæden, og emissioner forbundet med anvendelse og bortskaffel se af produkter (scope 3). I Figur 1 illustreres definitioner af scope 1, 2 og 3 med udgangs punkt i vandsektoren. Generelt har danske forsyninger og spil devandssektoren primært arbejdet med reduktioner af klimaemissioner fra scope 1 og scope 2, hvorfor emissioner fra scope 3 almindeligvis ikke, eller kun delvist, indgår i klimaopgørelserne. Figur 2 viser eksempler på konkrete emissioner fra scope 1 og scope 3 (nedstrøms), som er nogle af de mest sig nifikante drivhusgasemissioner fra rense anlæg. Udvalgte emissioner er yderligere beskrevet i temaboksene på næste side. For de direkte emissioner (scope 1) har både Miljø- og Energistyrelsen støttet projekter til at øge viden om emissioner af lattergas og metan fra renseanlæg. Med tilskud fra MUDP’s lattergaspulje har en række forsyninger instal leret lattergassensorer på renseanlæg, og datagrundlaget herfra er opsamlet, analyse ret og har resulteret i en ny emissionsfaktor for lattergas på 0,84% af total kvælstof i indlø

T EMA

Drivhusgasserne har politisk bevågenhed og næste skridt, som kan understøtte nedbrin gelse af CO2 emissionen kan være en grad vis stigende klimaafgift på op imod 1.500 DKK/t CO2, foreslået af Klimarådet (2018), hvilket vil skabe et drive for implementering af nye innovative teknologier. De danske initiativer indgår i et arbejde om fælles principper for klimaopgørelser i vand sektoren i de nordiske lande. EnviDan har været tovholder og de nordiske brancheorga nisationer for vandselskaber, DANVA, Svenskt Vatten, Norsk Vann og FIWA har deltaget i arbejdet. Resultaterne af projektet forventes

at påvirke principper for klimaopgørelser på EU-niveau, og de ambitiøse danske initiativer på klimaområder er en vigtig inspirationskilde. I vores bestræbelser på at indfri klimamål må vi ikke få CO2-tunnelsyn og glemme de øvrige 16 verdensmål eller bæredygtighed. Det fak tum, at 80% af verdens spildevand ikke renses kalder på fokus på andre verdensmål samti digt. I fællesskab kan vi i vandsektoren under støtte både den grønne omstilling og den dan ske vandvision gennem demonstration af tek nologiske løsninger med eksportpotentiale.

Figur 1: Definitionen på scope 1, 2 og 3 med udgangspunkt i vandsektoren (figur udarbejdet af EnviDan på baggrund af Greenhouse Gas Protocol standards).

spildevand #1/22 29

bet til det biologiske rensetrin (Miljøstyrelsen, 2020a). I en ny rapport fra Energistyrelsen er emissionen af metan fra renseanlæg med bio gasproduktion opgjort til gennemsnitligt 7,7% af den totale produktion (Energistyrelsen, 2021). Begge værdier er høje og har en signi fikant påvirkning af den samlede udledning af CO2 fra renseanlæg. Der forventes regu latoriske initiativer i forhold til nedbringelse af metanemissioner fra danske biogasanlæg, hvilket vil være i tråd med aftalen mellem 104 lande på det seneste COP26 møde i Glasgow (2021), hvor der er opnået enighed om en reduktion af metanemissionen på mindst 30% globalt set i 2030.

spildevand #1/22

T EMA Figur 2. Fokus på scope 1 og scope 3 (nedstrøms) emissioner fra renseanlæg. De grønne pile repræsenterer besparede emissioner, som for eksempel undgået produktion af fossil el og varme eller undgået produktion af gødning ved anvendelse af slam på landbrugsjord.

Konkrete projekter og tiltag I dette afsnit gives et overblik over udvalgte signifikante emissioner fra renseanlæg med fokus på direkte emissioner fra driftsfasen (scope 1), indirekte emissioner (scope 3, nedstrøms) samt emissioner forbundet med bygge- og anlægsfasen (scope 3, opstrøms). Direkte emission af lattergas (scope 1) På lattergasområdet er der de seneste år igangsat en lang række udviklings- og demonstrationsprojekter, og der forelig ger nu en større viden om muligheder for at reducere emissionen fra renseanlæg. Fra Fyrtårnsprojektet VARGA (Vand Ressource GenvindingsAnlægget) foreligger nu tre års onlinedata af lattergasemissionen på Avedøre Renseanlæg, BIOFOS. Målingerne er foretaget med sensorer fra Unisense Environment og viser både store daglige variationer og variationer med årstiden, se Figur 3. I VARGA-regi er der foretaget en række forsøg med henblik på reduktion af emissionen. Resultaterne viser, at der gen nem relativt simple tiltag, som regulering af slamkoncentration og beluftning samt sikring af tilstrækkeligt kulstof til denitri fikationsprocessen, kan opnås reduktio ner af lattergasemissionen på 30-80%. Hos Skanderborg Forsyning er der gennemført et projekt omhandlende realtidsstyring af lattergasemissioner med tilsvarende reduk tioner (Miljøstyrelsen, 2020b). Resultater fra dette projekt kan du læse om på side 35.

I de kommende år vil der foreligge mange flere resultater fra de mere end 30 dan ske forsyninger som på nuværende tids punkt har installeret lattergassensorer (jf. Mikkel Holmen Andersen fra Unisense Environment). Netop flere målinger over længere perioder og under forskelli ge driftssituationer var hovedbudskabet i afrapportering fra MUPD Lattergaspuljen (Miljøstyrelsen, 2020a). EnviDan deltager i flere nye MUDP-projekter med fokus på reduktion af lattergasemissio nen. I ARES (Aktiv Reduktion af Emissioner fra Spildevandsanlæg) foretages emissi onsmålinger hos Aarhus Vand, BIOFOS og Vandcenter Syd, og der igangsættes en række videns-opbyggende tiltag samt implementering af styring af de biologiske processer. I det helt nye projekt, NACAT (N2O Abatement by CAtalytic Treatment) fokuseres på mulighed for destruktion af lat tergas med katalysator-teknologi fra Haldor Topsøe. I projektet deltager forsyningerne Hillerød, Tårnby og VandCenter Syd, som har overdækkede procestanke.

Direkte emission af metan (scope 1) Metantab fra renseanlæg med biogas produktion er undersøgt i et nyt stort pro jekt (Energistyrelsen, 2021). Afrappor teringen viser, at der i gennemsnit er et metantab på 7,7% af den totale produktion af biogas (metan). Dette skal sammenlig nes med et forventet metantab på blot 1 %, hvilket der er regnet med i Energistyrelsens Klimafremskrivning 2021. Der er flere gode grunde til at gøre noget ved så høje metan tab. For det første er metan et værdifuldt produkt, som typisk anvendes til el- og var meproduktion, men også kan afsættes til bygas- eller naturgasnettet, hvis det findes i nærheden. Samtidig påvirker en så høj emission CO2-regnskabet negativt. Faktisk ophæves den klimagevinst, som biogaspro duktionen medfører, allerede ved metan tab på hhv. ~3 % og ~10 % alt efter, om bio gassen anvendes til el og varmeprodukti on eller afsættes til naturgasnettet (for fatternes egne beregninger). Tiltagene til reduktion af metan er primært relateret til stop af lækager omkring rådnetank og gas system samt overdækning af åbne slam

G SPIL

AO M I L

D E VA N

Figur 3: a) Lattergasemission (i mg N2O-N/l) fra fire procestanke på Avedøre renseanlæg målt over en periode på ca. 2 år baseret på målinger med Unisense lattergasmåler (VARGA-projektet).

Indirekte emissioner, nedstrøms (scope 3) Langt de fleste nævnte emissioner i denne artikel er negative bidrag i en klimaopgørel se, men der er også positive bidrag at hente (også kaldet besparede emissioner). Disse er især relateret til scope 3 nedstrøms-emis sioner, mere specifikt anvendelse af biogas, anvendelse af slam og udvinding af termisk energi fra det rensede spildevand. Biogas: Den mest almindelige måde at anvende biogassen fra danske renseanlæg i dag er afbrænding i gasmotorer resul terende i produktion af el og varme. Der kan opnås støtte til el produceret fra bio gas, så det er i dag en god forretning. Andre anvendelsesmuligheder af biogassen kan dog give større klimabesparelser, for eksempel direkte levering til bygasnet eller opgradering til naturgaskvalitet, til erstat ning af naturgas eller brændstof til køre tøjer. Slam: I Danmark slutdisponeres slam på landbrugsjord (78%), til forbrænding (14 %) eller til kompostering eller lignede behand ling (8%) (Miljøstyrelsen 2020c). Et alternativ

kan være nye teknologier som for eksem pel pyrolyse, hvor biokullet, som produceres, binder kulstoffet i jorden i 500-1.000 år. Termisk energi: Det er muligt at udvinde termisk energi fra det rensede spildevand ved hjælp af varmepumper. Dette kan være rigtig interessant, hvis der er et fjernvarme net i umiddelbar nærhed af renseanlægget. Der er således flere tiltag, som kan reducere emissioner nedstrøms, dog er der teknologi ske og/eller regulatoriske udfordringer ved flere af de nævnte tiltag.

Indirekte emissioner, opstrøms (bygge- og anlægsprojekter) (scope 3) Ifølge Regeringens Klimapartnerskab for Bygge- og Anlægssektoren (2019) kom mer 30% af Danmarks CO2-udledning fra bygge- og anlægssektoren (bygninger, broer og veje), 20% stammer fra opvarmning og drift og 10% fra produktion af byggemateria ler samt bygge- og anlægsprocessen. Dette viser med al tydelighed, at der er behov for at sætte fokus på bygge- og anlægsfasen også i vandsektoren, da mange danske for syninger kontinuert gennemfører anlægs projekter og periodevis endda meget store bygge- og anlægsprojekter, som for eksem pel opførelse af nye centraliserede rense anlæg. I EnviDan har vi på en stor udbygnings plan (i Sverige) vurderet CO2-emissionen i driftsfasen samt beregnet et estimat på emissionen fra beton og stål i anlægsfasen. Alle beregnede scenarier havde et CO2positivt driftsregnskab og et CO2-negativt anlægsregnskab. Beregningen viste, at CO2-emissionerne fra anlægsfasen (beton og stål alene) først var ”tjent ind” efter

seks til 19 års drift af anlægget - afhængig af scenarie. I et netop afholdt DANVA webinar ”Bære dygtighed i vandsektoren” fortalte forskel lige oplægsholdere om deres spæde start på at rykke på denne dagsorden i forhold til vurdering af bæredygtige byggemateria ler, implementering af bæredygtighedskrav i udbud og i indkøbspolitikker. Som et resul tat af webinaret blev DANVA opfordret til at etablere et nyt netværk med fokus på bære dygtighed i vandsektoren. Et nyt Fyrtårns projekt, kaldet Fremtidens grønne bygge plads, støttet af Miljøstyrelsens MUDPprogram, sætter fokus på grøn omstilling af bygge- og anlægsbranchen og skal i løbet af de næste tre år undersøge effekten af forskellige tiltag. Som et kærkomment til tag, indføres der CO2-krav til nybyggeri i Bygningsreglementet allerede i 2023.

Referencer Energistyrelsen 2021. Målrettet indsats for at mindske metantab fra danske biogasanlæg: https://ens.dk/sites/ens.dk/ files/Bioenergi/metantab_rapport.pdf Miljøstyrelsen 2020a. MUDP Lattergaspulje Dataopsamling på måling og reduktion af lattergasemissioner fra renseanlæg: https://mst.dk/ media/ 207066/rapport_n2o_endelig.pdf Miljøstyrelsen 2020b. Måling af lattergas emission fra Skanderborg Centralrense anlæg: https://www2.mst.dk/Udgiv/publi kationer/2020/11/978-87-7038-245-8.pdf Miljøstyrelsen 2020c. Affaldsstatistik 2019: https://www2.mst.dk/Udgiv/publi kationer/2020/12/978-87-7038-249-6.pdf

spildevand #1/22 31

lagertanke. Effekten ved overdækning af en slamlagertank belyses blandt andet i ARES-projektet, hvor VandCenter Syd har målt metanemissionen fra et åbent slamla ger (målt til ca. 40% af det samlede metan tab) og efterfølgende måler igen, når en ny overdækket slamlager tank med vakuum system til at maksimere metanopsamlin gen er i drift i foråret 2022. Der måles også total-emissioner af metan (og lattergas) fra hele renseanlægget ved hjælp af en spor stofmetode udviklet af DTU Miljø, se Figur 4.

Figur 4. Målinger af metan og lattergas vha. sporstofmetode (DTU Miljø, ARES projektet). Område 1 (rødt) er området omkring rådnetanke og gassystem og den røde fane repræsente rer metanemissioner herfra. Område 2 (lilla) er procestankene og den lilla fane repræsenterer lattergasemissioner herfra.

AO M I L

G SPIL

Fjernelse af mikroforureninger behøver ikke blive dyrt

D E VA N

Selv om det endnu ikke er lovkrav, er der stigende forventninger fra borgere og kommunalbestyrelser om at rense spildevandet for mikroforureninger – herunder medicinrester. Det har fået forsyningsselskaberne til at overveje forskellige teknologier, som har krævet beregninger på, hvad de enkelte løsninger vil koste i forhold til effektiviteten.

spildevand #1/22

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: KALFOR Udover den normale biologiske og kemiske rensning foretager Kalundborg Forsyning central rensning for mikroforureninger på sit renseanlæg i Kalundborg. Det sker ved hjælp af et ozonanlæg, som blev bygget tilbage i 2003, men som siden er udstyret med den nyeste teknologi. Det inkluderer også rensning for medicin- og lægemiddelrester i spildevandet. Noget man har valgt at gøre, fordi størstedelen af den medi cin, borgerne indtager, bliver indtaget i eget hjem og ikke på hospitalet. Derfor ser man flere og flere mil jøfremmede organiske stoffer i spildevandet, som ikke bliver fjernet ved den almindelige biologiske og kemi ske behandling. De påvirker vandmiljøet i en negativ retning. Mikroforureningerne bliver fjernet på ozonanlæg get, som på meget lave doser fjerner op til 85-95% af indholdet af lægemiddelrester samt en række andre mikroforureninger. I hvilket omfang de fjernes, afhæn ger af hvilke stoffer, det handler om. Ifølge direktør i Kalundborg Forsyning, Hans-Martin Friis Møller ligger man på et højt renseniveau for mange af dem. Dertil

er der nogle stoffer - som PFOS - som ozonbehand lingen ikke har virkning på. - Vi har målt på PFOS i drikkevand og spildevand siden 2017, og vi har ikke fundet noget. Så derfor er vi ikke gået videre med PFOS, siger han.

Meget miljø for pengene Forsyningsselskabet køber den nødvendige ilt, og man producerer så selv den ozon, der er brug for til processen. Håbet er dog, at man vil kunne afta ge masser af billig ilt, som bliver til overs i forbindel se med de Power2X-projekter, der forhåbentlig kom mer til byen. Det forventer man vil ske som en del af industrisymbiosen i byen, da flere virksomheder (som Ørsted og Equinor) arbejder med planer i den retning. Businesscasen for den centrale rensning for mikro forureninger er ganske fornuftig, lyder det fra HansMartin Friis Møller. - Ved ozon-behandlingen af spildevandet har vi et elforbrug på ca. 2,3 kWh pr. m3. Det svarer til 1,15 kr. pr m3 i elomkostninger. Hertil skal der lægges

Udover biologisk og kemisk rensning renser Kalundborg Forsyning også for mikroforureninger på centralrenseanlægget i Kalundborg.

T EMA

andre omkostninger til blandt andet indkøb af ilt og driftsomkostninger. Vores anlæg er ret stort, og vores test har vist, at vi vil kunne klare os med et mindre ozonanlæg. Det forventer vi vil reduce re driftsomkostningerne væsentligt. Bestyrelsen har allerede sagt ja, så det vil blive etableret. Det nuværende vil vi så have som backup i tilfælde af, at vi står med kraftige forureninger med for eksem pel meget høje COD-mængder fra industrispilde vand, siger Hans-Martin Friis Møller. Han tilføjer, at der altid er ubekendte faktorer i den slags beregninger, der strækker flere år frem i tiden. Elprisen er for eksempel steget siden da, men hel digvis var man så forudseende at fastlåse elprisen. Derfor betalte man ca. 0,5 kr. pr kWh for 2021, og det fortsætter i 2022. Kalundborg Forsyning deltager i det store EU-finan sierede projekt CWPhama, hvor større byer rundt om eller i nærheden af Østersøen har kortlagt alle aspekter omkring fjernelse af medicinrester og andre mikroforureninger i spildevand. Indtil videre er Kalundborg det eneste danske forsyningsselskab, der fuldskala fjerner medicinrester fra spildevandet.

Simpel løsning i Slagelse På Slagelse Renseanlæg har SK Forsyning valgt en relativt simpel renseteknologi til fjernelse af mikrofor ureninger. Den er baseret på mikrofiltrering ned til 10 MY og kombinerer brugen af ozon med aktiv kulfilter og vacuum-UV behandling. - Det er en ret billig teknologi. Vi har beregnet den til en pris 1,25 kr. pr behandlet m3 spildevand, inkl. udgifter til drift, anlægs- og analyseomkostninger. Det beløb skal så ganges med 2,50, så forbruge rens pris bliver omkring 3 kr. Den faktor skyldes, at

vi modtager mere spildevand til rensning, end vi får indtægter for (regn- og drænvand). Det, synes vi, er et relativt lille beløb for at undgå miljøfremmede stoffer i vandmiljøet. Undersøgelser har vist, at fler tallet af borgerne godt vil betale lidt ekstra, siger Jan Jørgensen, der konstitueret afdelingsleder for Center for Miljø, Plan og Teknik under Slagelse Kommune, udlånt af SK Forsyning. Når spildevandet har været igennem den ekstra ren seproces for mikroforureninger, har det opnået drik kevandskvalitet. Først da ledes det rensede spilde vand ud i den lokale Tude Å. Ved at fjerne de mil jøfremmede stoffer, vil der være optimale forhold for fisk i åen. Ørredbestanden har været for nedadgå ende, og selv om SK Forsyning ikke vurderer, at det skyldes det rensede spildevand, vil man have opnået en endnu renere å. Teknologien tages i brug indenfor de kommende tre til fire år. SK Forsyning har taget udgangspunkt i forventede lovkrav om at rense for medicinrester i spildevandet fra sygehuse. Renseteknologien er baseret på GAC fil trering og renser både for medicinrester og for andre miljøfremmede stoffer, der havner i spildevandet, hvorfor man hos SK Forsyning benytter fællesbeteg nelsen miljøfremmede stoffer. Processen er, at spilde vandet sendes igennem et granuleret aktiv kulfilter (GAC-filter), derefter videre gennem en UV behand ling, for til sidst at ledes ud i åen. Løsningen er afprø vet i forbindelse med deltagelse i EU´s Interreg pro jekt Less is More, hvor en række aktører omkring Østersøen er med – blandt andet fra Sverige, Litauen, Polen og Danmark. Man har brugt erfaringerne fra Less is more til at opskalere til fuld skala. - Løsningen har vist sig at rense helt op til 99% af 44 udpegede stoffer/kemikalier, som vi ikke ønsker

spildevand #1/22 33

Kalundborg Forsyning renser centralt for mikroforureninger på byens renseanlæg ved hjælp af et ozonanlæg. De to hvide tanke på billedet indeholder flydende ilt til ozonanlægget. Flydende ilt har et kogepunkt på -183°C, og derfor kommer der is på rørene.

T EMA 34

spildevand #1/22

Den danske virksomhed Aquarden Technologies ApS har sammen med Teknologisk Institut og en række andre samarbejdspartnere udviklet en forholdsvis billig og klimaeffektiv metode til at rense vand for PFAS.

i vandmiljøet. Resultaterne fra projektet viser, at alle stoffer kan renses til under PNEC-værdierne. De udvalgte stoffer optræder på EU's liste over stoffer, der giver anledning til bekymring, siger Jan Jørgensen. SK Forsynings analyse viser, at det kommunale ren seanlæg før anvendelsen af den nye teknologi har en rensegrad på 89% af de indkomne mængder af de 44 stoffer. Men 20 stoffer var svært nedbrydelige og blev udledt i højere koncentration end PNEC værdi en. Det gælder blandt andet stofferne Azithromycin, Benzotriazole, Ciprofloxacin, Diclofenac, PFOS, Tramadol, Venlafaxin.

PFOS kræver anden teknologi - Vi er udfordret af forureningen med det perfluore rede stof PFOS fra den tidligere brandøvelsesplads ved Korsør. Korsør renseanlæg er forholdsvis nyt og renser generelt rigtig godt. Men for at opsamle PFOS benytter vi en ny teknologi, hvor man på et såkaldt resinanlæg lægger ionbytterkugler i en beholder, som spildevandet skyller igennem. Hvis der er PFOS i vandet, hæfter det sig til materialet og bliver siddende, siger Jan Jørgensen. Det er den danske virksomhed Aquarden Technolo gies ApS, der sammen med Teknologisk Institut og en række andre samarbejdspartnere har udviklet en for holdsvis billig og klimaeffektiv metode til at rense det vand for PFAS, der siver gennem deponier. Teknologien er noget dyrere end GAC, idet de anvend te filtermedier skal forbrændes ved højtemperatur, som koster i omegnen af kr. 5000 kr. pr ton. De foreløbi ge beregninger viser en udgift på 3-5 kr. pr. m3. Man vil primært anvende teknologien på afværgeprojekter, siger Jan Jørgensen.

PFAS Der findes over 1000 lignende stoffer under fæl lesbetegnelsen PFAS. Selvom nogle af stofferne efterhånden er blevet forbudt, optræder de stadig i alt fra gamle regnjakker og maling til tæpper og stegepander på grund af PFAS’ brandhæmmen de og fedtafvisende egenskaber. Fluorstofferne er svære at nedbryde, og det er derfor nærliggende at tro, at affaldsdeponier indeholder rigtig mange ting og sager med PFAS i. Hans-Martin Friis Møller, Direktør (CEO) for Kalundborg Forsyning.

D E VA N

Skanderborg Forsyning har opnået 50% lavere lattergasudledning gennem optimeret styring. Metoden gør det relativt billigt for selskabet at reducere sine klimagasser.

G SPIL

Bedre styring halverer udledning af lattergasser

AO M I L

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: SKANDERBORG FORSYNING

Sensormålinger viser, at beluftningstanke er det sted, hvor de største mængder lattergas udledes. Luftboblerne på billedet afslører, at der opstår gasser i beluftningstankens processer.

Det gælder frem for alt beluftningstan kene, hvor målinger viste god grund til at gøre en indsats. Derfor indgik Skanderborg Forsyning i 2019 et pro jektsamarbejde med rådgivningsvirk somheden Envidan og med Unisense, der laver måleudstyr. - Vi benytter et styringsredskab, hvor vi styrer i forhold til lattergasproduktio nen. Konkret kigger vi på hældninger ne på de kurver på computerskærmen, der viser renseanlæggets biologiske omsætning af ammonium og nitrat. Målet er at sørge for, at hældningerne er nogenlunde ens hele tiden, siger Jens Munk Poulsen, der er fagleder hos Skanderborg Forsyning. Med styringen skaber man en pro ces, hvor nitrifikation og denitrifikation foregår samtidig. Derved undgår man spidsbelastninger med høj omsætning af nitrit og derved produktion af latter gas. Det vil sige, man skaber flade, bøl gede kurver på skærmen i stedet for mere dramatiske zig-zag kurver. - Vi undgår at skabe en stor pulje af nitrit, der skal omsættes hurtigt, og som i den forbindelse skaber latter gas. En anden fordel er, at metoden samtidig medfører CO2-reduktioner, som jo er en stor gevinst for os, siger Jens Munk Poulsen.

Ret simpel metode For at dokumentere at man faktisk har reduceret lattergasudledningen med 50%, har man kun foretaget optimeret styring på den ene af anlæggets to linjer. På den måde har man direkte kunnet sammenlig ne lattergasproduktionen på de to linjer. - Det er en relativt simpel måde at etablere et system til bekæmpelse af lattergas på. Og det kræver ikke den helt store investering. Vi har fået råd

givning fra Envidan og brugt nogle penge på IT-udstyr, siger han. En yderligere gevinst ved indsatsen har været, at optimeret styring har givet en kapacitetsudvidelse af de biologiske ren setrin. Alternativt kunne man blive nødt til at bygge nye betontanke i jorden. Det ville koste en masse penge og udlede store mængder CO2. - Vores erfaring er, at vores konstante online målinger giver de mest præ cise tal for udledning af lattergas. Produktionen svinger meget hen over et døgn, en uge og en måned, så det vil blive meget upræcise tal, hvis man for eksempel måler et døgn pr måned. Denne metode er meget mere præcis, siger Jens Munk Poulsen. Han påpeger, at hvis man får monteret en eller flere sensorer, der måler lattergas, kan man reducere udledningen betydeligt via styringen og dermed undgå at foreta ge store investeringer. Der er heller ingen kompetencemæssig udfordring. - Driftsfolkene skal selvfølgelig sætte sig ind i at drive en sensor og at styre kurverne, men det kan de gøre inden for en kort periode, siger han. Om Skanderborg skal endnu længere ned i lattergasudledning er ikke afklaret. Først og fremmest fordi udledningen er ret lav.

Indsatsen indgår i Skanderborg Forsynings arbejde med at redu cere udledning af drivhusgas ser i henhold til Paris-modellen. Overordnet set er den en del af selskabets bidrag til at nå Danmarks mål om 70% reduktion i CO2-aftryk i 2030.

spildevand #1/22 35

Skanderborg er ikke en by med stor industriproduktion. Derfor har forsy ningsselskabet på forhånd forventet en forholdsvis lav udledning af latter gas fra renseanlægget i byen. Det har beregninger da også bekræftet, men som alle spildevandsforsyninger arbej der Skanderborg på at yde sit bidrag til at reducere Danmarks udledning af klimagasser. Derfor har man opsat sensorer, hvor beregninger har peget på den største udledning af lattergas.

D E VA N

Med enorme klimatilpasningsprojekter, sætter HOFOR nu også et omfattende arbejde i gang for at få overblik over selskabets klimapåvirkning. Men det er ikke nogen nem sag at få beregnet og dokumenteret samtlige CO2-udledninger, som selskabet direkte eller indirekte udleder, eller som selskabets leverandører og partnere udleder.

AO M I L

G SPIL

HOFOR vil have styr på sit CO2-aftryk TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO OG GRAFIK: HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab har opsat en mål sætning om effektiv ressourceudnyttelse og at blive CO2neutral i 2040. Med store klimatilpasningsprojekter til en værdi af 12 mia. kroner alene i København er udfordringen stor. For hvordan balanceres klimatilpasning med klimaaf tryk?

spildevand #1/22

Stort regnestykke HOFOR udarbejder lige nu livscyklusanalyser og opgør CO2aftryk for alle dele af selskabet - lige fra CO2-belastningen for levering af fjernvarme til produktion af skybrudstunneler og byggeriet af nye vandværker. - Vi er i gang med at samle en masse brikker sammen, der skal føre til konkrete tal for CO2-aftrykket. Der er dog et stykke vej endnu, før vi har troværdige tal, siger Susanne Lykke Jakobsen, der har ansvaret for koncernmålet om CO2-neutralitet og effektiv ressourceudnyttelse.

Reduktion af CO2-udledning er selvfølgelig ikke noget nyt i HOFOR. Det har man arbejdet på i en del år. Men når man har udregnet CO2-aftrykket, har man overblik, og det gør det nem mere at sætte ind de rigtige steder, så klimapåvirkningen bliver reduceret mest muligt. I dag har HOFOR et ganske godt kend skab til virksomhedens eget CO2-aftryk, herunder de energi løsninger selskabet har. De hører under det, man kalder Scope 1 og Scope 2 i beregningsmetoden for CO2-aftryk. - Det sværeste er at beregne Scope 3, det vil sige at få tal for CO2-udledningen for blandet andet alle de ydelser og varer, vi køber. Det er omfangsrigt, og mange er ikke i stand til at levere tallene. Derfor er det en proces, vi er i gang med, hvor vi vil stille tydeligere krav i udbud og er i dialog med leverandører om, at de arbejder på at skaf

fe CO2-aftryk på deres produkter og ydelser. Det er for eksempel ikke nogen nem sag at få et samlet CO2-aftryk for et stort byggeprojekt, hvor der bruges blandt andet beton, stål, aluminium og plast, og hvor entreprenører benytter maskiner af alle mulige slags, siger Susanne Lykke Jakobsen.

CO2-aftryk for skybrudstunneler

Et eksempel på, at HOFOR er kommet et stykke vej i udreg ningen af sit CO2-aftryk, er etableringen af store skybruds tunneler i København. Beton er det vigtigste produkt i tun nelrør, og HOFOR har længe haft krav til betonen i sine krav specifikationer. Det har man fået hjælp til af rådgivnings virksomheden Cowi. Her stiller man blandt andet krav om et betonmix, der egner sig særlig godt til spildevand og regn vand. Det har vist sig, at det betonmix medfører en stor CO2reduktion i forhold til tidligere betonsammensætninger. - Der kommer nye cementtyper til, som har lavere CO2udledning, og det kan selvfølgelig betyde et endnu lavere aftryk i kommende projekter. Vi har flere skybrudstunneler, der skal bygges. Der sker hele tiden en udvikling som følge af CO2-målsætninger i Danmark og på EU-niveau, og fordi vi og andre aktører på markedet efterspørger stadig grøn nere løsninger. Vi kan ikke levere på vores CO2-reduktioner, hvis leverandørerne ikke kan levere det, vi beder dem om, forklarer Morten E. Jensen, der er projektchef for portefølje styring i HOFOR. Både indenfor forskning og udvikling og i betonbranchen selv arbejdes der hele tiden på at udvikle grønnere produkter. Betonproducenten IBF har for eksempel leveret beton til sky brudstunneler, hvor rørene er produceret og skræddersyet i henhold til HOFORs omfattende kravspecifikationer. - Vi har brugt cement, der som tilsætning indeholdt flyveaske fra kulafbrænding på kraftværker. Men i takt med udfasning af brugen af kul, har IBF med hjælp fra Cowi fundet frem til, at slagger kan erstatte flyveasken som tilsætning i betonen. Det er et affaldsprodukt fra stålindustrien, der har vist sig meget velegnet for beton til regn- og spildevandssystemer. Og så har det et væsentligt lavere CO2-aftryk, hvilket jo er essentielt for HOFOR, siger Morten E. Jensen. Det betyder, at HOFOR kender CO2-aftrykket for den beton, man bruger, og selskabet kan indregne det i sit samlede kli maregnskab. Beton og stål står for mere end 80% af CO2aftrykket i tunnelprojekter, så derfor har man særlig fokus på de to produkter. Dertil kommer entreprenørernes arbejdsme toder, de maskiner de benytter, hvor meget de kører på veje ne og så videre.

T EMA

- I tunneleringsprocessen tilslutter vi så vidt muligt maski nerne til elnettet, hvor strømmen jo bliver stadig grønnere. Når vi udgraver de dybe skakte, kan vi også bruge eldrevne maskiner i et mindre omfang. Men der er maskiner, som er svære at drive på el, og lastbiler kører foreløbig også mest på diesel. Så der er stadig mange steder, vi kan forbedre projekterne. Men det går fremad, og vi har nu overblikket over det enkelte tunnelprojekt, siger Morten E. Jensen. Han tilføjer, at holdbarheden og kvaliteten er central, for en livscyklusanalyse regner hele levetiden ind. Et tunnelrør skal kunne holde i måske 100 år og skal helst ikke have behov for reparationer, da de ligger meget dybt og er meget svært til gængelige. Hvis levetiden forkortes øges CO2 aftrykket pr år tilsvarende. Derfor er høj kvalitet og holdbarhed afgørende parametre for de løsninger, man vælger. Dertil spiller andre vig tige elementer ind som forsyningssikkerhed og arbejdsmiljø.

Den røde tråd Klimatilpasningens klimaaftryk Susanne Lykke Jakobsen peger på paradokset i klimatilpas ningsprojekterne, hvor målet er at beskytte by, borgere og værdier mod klimaforandringerne. Men i hvert projekt tilfø rer man ny CO2-udledning i kraft af anlægsprojektet, som man ikke ville gøre, hvis man droppede projektet. Men man kan bare ikke sige, at man ikke vil lave skybrudssikring eller bygge nye nødvendige vandværker med blødgøringsanlæg i stedet for de gamle, utidssvarende vandværker, der bliver erstattet. - Vi skal fokusere på at reducere CO2-aftrykket fra vores projekter mest muligt. Vi skal handle her og nu på det bedst mulige beslutningsgrundlag. Velvidende at udviklin gen går stærkt, og vurderingen af, hvad der er mest bære dygtigt, kan ændre sig. De krav, vi satte til beton for nogle år tilbage, var med til at skubbe leverandører til at udvikle et produkt, der er mere bæredygtigt. Vi er blevet klogere, og måske kan vi med nye krav få vores CO2-aftryk endnu længere ned. Vi bliver nok aldrig helt færdige, men vi er på vej, siger Susanne Lykke Jakobsen. Det står skrevet i HOFORs koncernstrategi, at koncernen vil være CO2-neutral i 2040. Det kræver, at man får udreg net koncernens samlede CO2-aftryk, sådan at man kan sætte ind de rigtige steder og vælge de rigtige handlinger.

spildevand #1/22 37

Ifølge Susanne Lykke Jakobsen arbejder man på tværs af organisationen i HOFOR på at blive bedre til at foretage mere bæredygtige indkøb. Man skal lære at efterspørge produkt deklarationer, hvor CO2-aftryk indgår, på alle produkter. De er langt fra altid gode nok, så her skal man stille krav som en stor indkøber. - Når vi indkøber varer og ydelser med en vis CO2-belastning, så kan et af vores håndtag blive at sætte et niveau for, hvad det må koste at reducere et ton CO2 eller at bede leveran dører om at byde ind med en ”grønnere” løsning, som så kan tildeles ekstra point. Der kommer også CO2-afgifter i frem tiden, som man endnu ikke kender. De kommer naturligvis også til at indgå i prisen. Vi skal arbejde med alle de her ele menter og følge med udviklingen på tværs af hele selskabet, siger Susanne Lykke Jakobsen og tilføjer: - Den mindst klimabelastende ressource er den, vi ikke bru ger. Så vi stræber hele tiden efter at arbejde smartere, styre bedre og bruge mindre mængder. Et greb, vi arbejder på, er, at så mange som muligt af de maskiner, vi bruger, skal drives på el. I det hele taget prøver vi at skabe den røde tråd gen nem organisationen, at klimahensyn tænkes ind i alt, hvad vi foretager os. Det sker på en måde, så vi prioriterer de steder, hvor det gør en forskel. Men det er ikke så let. En business case kan være dårlig i dag, men kan være fornuftig om tre år, fordi udviklingen heldigvis går stærkt nu.

spildevand #1/22

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: HVIIDPHOTOGRAPHY Samarbejdspartnerne bag BIOKIN ved, at lattergas produktionen og -emissionen primært sker under den biologiske rensning for kvælstof. BIOFOS’ nuværende erfaringer kommer blandt andet fra fyrtårnsprojektet VARGA, men der er brug for at forstå produktionen og emissionen af lattergas endnu bedre. Derfor er BIOFOS, Aalborg Forsyning, Lemvig Vand og Krüger nu gået sammen og har etableret projektet BIOKIN. Her bruger de Unisense-sensorer til at måle latter gaskoncentrationer direkte i spildevandet og beregne lattergasemissionen. Denne viden af nyttig for blandt andre Artur Tomasz Mielczarek, der er projektleder hos BIOFOS. - Der er mange muligheder for produktion af latter gas på et renseanlæg. I BIOKIN kigger vi meget på den biologiske rensning. Vi skal forstå processerne bag. Derfor kigger vi på bakterierne. Vi lærer mere om dem ved at udtage prøver af slammet, sende dem til laboratoriet og få dem sekvenseret. Derved kan vi se, hvilke bakterier der er i luftningstankene. Vi tager prøver hver uge og kan således følge for andringerne.

D E VA N

BIOFOS har sat sig et mål om at blive klimapositive i 2025. Derfor er de for alvor gået ind i arbejdet med at reducere lattergasemissioner fra deres renseanlæg. Sammen med Aalborg Forsyning, Lemvig Vand og Krüger A/S undersøger de metoder, der kan hjælpe dem i mål om blot tre år.

AO M I L

G SPIL

Kampen mod lattergas spidser til

BIOKIN er støttet af VTU-fonden og startede i janu ar 2022. De medvirkende forsyninger udtager prøver hver uge og fra laboratoriet får de en DNA-analyse, som gør det muligt for dem at undersøge sammen sætningen af bakterier. Den viden kan de bruge til at lære mere om sammenhængen mellem pro cesoptimering og emissioner, forklarer Artur Tomasz Mielczarek. Dermed rykker BIOFOS et skridt videre mod målet om klimapositivitet i 2025.

Lattergas er et naturligt mellemprodukt under den biologiske rensning af kvælstof. Lattergas er en drivhusgas, som er ca. 300 gange så kraftig som CO2. Lattergas-emissionsraterne kan bru ges til at styre spildevandets kvælstofrensning således, at emissionen og renseanlæggets kli maaftryk holdes på et minimum. Læs mere om BIOFOS' mål om klimapositivitet på side 42. Kilde: Unisense Environment

BIOFOS har sat sig et mål om at blive klimapositiv i 2025. For at nå det, skal lattergasemissionen fra deres renseanlæg reduceres betragteligt. Derfor er de sammen med Aalborg Forsyning, Lemvig Vand og Krüger gået i gang med at under søge lattergasproduktion og -emission på bakterieniveau. Hver uge sender medarbejdere på Renseanlæg Avedøre 2,5ml aktiv slam fra beluftningstankene til laboratoriet.

Artur Tomasz Mielczarek er projektleder hos BIOFOS.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: AQUADJURS

Lattergasudledningen forventes at kunne reduceres betydeligt ved hjælp af styring. Derfor har selskabet sat en række sensorer op, der måler lattergasudledninger rundt om på anlægget. Krüger hjælper med at analy sere de data, der kommer fra online latter gasmålere. Analyserne skaber så grundlag for at optimere processtyringen i forhold til lattergasdannelsen. - Sensorerne har ikke kørt et helt år endnu, og først når de har det, vil vi begynde at ændre på styringerne i forhold til latter gasudledninger. Der er udsving hen over året, så derfor skal vi have et helt år at arbejde ud fra, siger Jess K. Oredsen, der er driftsleder hos AquaDjurs.

Bedre styring via stordrift Indenfor de seneste 10 år har AquaDjurs nedlagt en række mindre spildevandsanlæg og centraliseret rensningen ved at sende al spildevand til Fornæs Renseanlæg, der lig ger nord for Grenå. - Det er nemmere at styre processerne på ét stort anlæg frem for mange små. De gamle anlæg var meget sæsonbelastede, hvori mod vi nu har en mere kontinuerlig belast ning på ét samlet anlæg. Vi kan bedre opti mere styringen og dermed også nemmere reducere CO2-udledningen ved kun at have ét anlæg, siger Jess K. Oredsen. Han tilføjer, at det også vil give bedre mulig hed for at etablere rensning for for eksem pel medicinrester og mikroplast i fremtiden, hvis der kommer krav om det.

Mere biogas og vedvarende energi Fornæs Renseanlæg håndterer i dag 50.000 PE. Det tal vil stige til 120.000 PE indenfor de næste 10 år, fordi man har indgået afta le med Syddjurs om at sende spildevandet til Fornæs. Det vil ske løbende, i takt med at Syddjurs nedlægger en række mindre renseanlæg. Med de større volumener kan

for eksempel etableringen af en gasmotor komme i spil igen. Det har hidtil ikke kun net betale sig. I forbindelse med udvidel sen hæver man temperaturen i rådnetan ken fra nuværende 35 grader til 55 grader, så opholdstiden kan mindskes, og kapacite ten øges. - Vi har også anbefalet at lave overdæk ning af slamlagertanken for at opsamle de metangasser, der opstår i tanken. Det gør man ved at sætte en gasudsugning på tanken og så bruge gassen til at lave en større biogasproduktion. Det er under projektering nu. Samtidig vil man kunne styre CO2-udledningen bedre, siger Svend Marker, der er projektleder for Krüger. AquaDjurs har allerede investeret i en række solceller og en vindmølle, der tilsammen dækker ca. 25% af renseanlæggets elfor brug. Dertil har man undersøgt muligheden for at købe grøn certificeret strøm ved at betale en merpris pr kWh. Selskabet over vejer desuden at etablere mere vedvarende energi i fremtiden, og endelig undersøger man aktuelt muligheden i at skifte til brug af HVO biodiesel på selskabets køretøjer, indtil el-teknologen er mere udviklet.

spildevand #1/22 39

Man skal kende sin CO2-udledning detalje ret, før man kan sætte systematisk ind med en grøn plan. Derfor har AquaDjurs sammen med vandteknologiselskabet Krüger A/S arbejdet systematisk på at udregne selska bets CO2-aftryk som basis for en klimaplan. Dette er gjort ved hjælp af Paris-modellen, udsendt af Miljøstyrelsen. CO2-aftrykket består af direkte udledninger fra processer ne (lattergas fra procestanke, metan fra en slamlagertank) samt indirekte udledninger fra elforbruget.

D E VA N

Spildevandsselskabet AquaDjurs er i gang med en række tiltag, der skal føre til, at man når 70% reduktion af sine CO2-udledninger i 2025 i forhold til 2019. Det har krævet en systematisk opgørelse af det samlede CO2-aftryk.

G SPIL

AquaDjurs har lagt en grøn plan

AO M I L

D E VA N

Klimaforandringerne kommer til at påvirke os alle på den ene eller anden måde. Udfordringen for spildevandsbranchen er, at den sidder på dyr, ufleksibel infrastruktur, og at det tager lang tid at sadle om. Hvordan forbereder man sig på en fremtid med mange uvisheder, men hvor det er samfundskritisk, at de rigtige løsninger findes?

G SPIL

Hvordan forbereder man sig på en fremtid, man ikke kender?

Vi ved, der kommer mere pres fra vandet i fremtiden – fra oven, fra neden og fra kysterne. Vi ved også, at der kommer flere og flere krav til rensningen af vores spildevand. Hvordan vi skal håndtere det pres og de krav bliver overvejet og debat teret rundt om i landet, og mange steder er svaret separatkloakering

og centralisering af renseanlæg. Der er nemlig ingen grund til at bruge en masse tid og penge på at trans portere og rense regnvand, lyder det. Snarere skal vi investere res sourcerne i at håndtere spildevan det, og derfor graver mange for syninger i disse år kilometervis af betonrør ned og bygger stadig stør

re renseanlæg til at håndtere sta dig mere og mere koncentreret spil devand. Om det er den rigtige løs ning, er Karsten Arnbjerg-Nielsen, professor ved Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU dog i tvivl om. - Stort er ikke nødvendigvis godt. Når vi centraliserer, flytter vi spil

spildevand #1/22

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: DTU, AAU, AAV

Aarhus ReWater skal efter planen stå færdig i 2028. Kapaciteten forventes at nå op på 600.000 PE i 2050. Aarhus ReWater skal aftage og håndtere spildevand fra det centrale og sydlige Aarhus.

Karsten Arnbjerg-Nielsen er professor ved Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU.

Per Overgaard Pedersen er Projektchef for Aarhus ReWater hos Aarhus Vand.

tiske. I områder med separatklo akering, bliver det ledt til regn vandsbassiner og derefter til de nærmeste recipienter. I bassinerne er der en simpel rensning med sedimentation, men er det nok? Lige nu er separatkloakering nær mest den eneste løsning, forsynin gerne bruger for at imødekomme fremtidens udfordringer med meget regnvand, men der kan efterfølgende være miljømæssige og sundhedsmæssige konsekven ser ved det.

En nærliggende løsning kunne være mere decentrale renseenhe der til regnvandet, for det giver ikke mening miljømæssigt, klimamæs sigt eller økonomisk at transportere På trods af AAVs regnestykker adva regnvand over lange afstande for at rer Karsten Arnbjerg-Nielsen dog rense det. Ej heller er det realistisk mod at se centralisering som svar at rense det i minirenseanlæg helt på alle fremtidens udfordringer. For lokalt, mener Michael R. Rasmussen. hvis man bygger mindre anlæg tæt - Det er ikke sikkert, at forsyninger tere på punktkilden, kan man meget ne skal rense regnvandet i frem mere specifikt rense spildevandet tiden. Men erfaringen fra fortiden fra private husstande og industrier fortæller os, at det er bedre at ne, og mindre anlæg er billigere at tænke det scenarie igennem, før omstille end et meget stort, argu vi lægger os fast på den ene eller menterer han. anden løsning. Regnvandet kom - Lige nu befinder branchen sig mer til at fylde meget i fremtiden, i en brydningstid, og derfor er så vi må ikke glemme det i det Fremtidens fleksible de meget store investeringer store regnskab. Forudsætningerne renseanlæg risikofyldte. Ingen ved, hvad der kan hurtig ændre sig, så fleksi Netop de overvejelser ligger til kommer til at se – ud over at auto biliteten skal være til stede for grund for det nye store renseanlæg, matiseringen og digitaliseringen de problemer, vi ikke kender i Aarhus Vand er i gang med at bygge af anlæggene tager til. Det vil dag, understreger Michael R. i Marselisborg. Aarhus ReWater sige, at den tidligere grund til cen Rasmussen. hedder anlægget, og det og Egå tralisering – færre medarbejdere Renseanlæg erstatter de oprindelige – falder væk. Lige nu skal vi være Netop derfor advarer Karsten 17 anlæg i Aarhus, der tidligere ren åbne og nysgerrige på mulighe Arnbjerg-Nielsen også om automa sede aarhusianernes vand. Rewater derne for branchen og ikke bare tisk at vælge centralisering som den bliver et enormt renseanlæg, men centralisere for enhver pris. primære løsning, når der skal inve det er designet, så det kan tilpasses steres i fremtidens renseanlæg. tidens krav og løsninger, forklarer Per Overgaard Pedersen, projektchef En kombination af store og - Det er vigtigt, at forsyningerne er nysgerrige og skuer ud i verden. for Aarhus ReWater. mindre enheder Vi ser for eksempel, at store byer - Vi forventer krav til fjernelse af Holdningen til centralisering deler og områder som Los Angeles miljøfremmede stoffer som tung spildevandsbranchen. Tendensen er (USA), Chennai (Indien) og metaller og medicinrester, hvilket dog klar, og den peger mod centrali Singapore kan løbe tør for vand, kræver et fjerde rensetrin. Vi skal sering, når det drejer sig om spilde og at det giver stor innovation i også kunne genvinde ressourcer vand. Dog kan det give god mening forhold til mere decentrale løsnin ne i spildevandet - for eksempel at se på decentrale renseenheder til ger, der recirkulerer vandet lokalt. kulstof og fosfor, så vi planlæg andet end rensning af spildevand, Et studie fra Schweiz viser, at det ger anlægget som et modulært for eksempel når det gælder regn allerede med nutidens teknologier og fleksibelt anlæg, hvor vi kan vand, siger Michael R. Rasmussen, er fordelagtigt at lave decentra udskifte og udbygge løsninger, professor med særlige opgaver ved le løsninger i større områder af som de bliver udviklet. Institut for Byggeri, By og Miljø på landet. Der kommer hele tiden AAU. nye løsninger og udfordringerne Per Overgaard Pedersen fortæller, - Vi ved allerede nu, at regnvand er forandrer sig med tiden, så det at AAV startede med at lave struk forurenet, når det løber af byens er vigtigt at investere i fleksible turanalyser tilbage i 2005, for at overflader. Der kan være stoffer, løsninger – også selv om forsynin undersøge om centralisering var som vi i dag ikke måler for eller i gerne sidder på tung infrastruktur. den rigtige vej at gå. Siden har AAV øjeblikket mener, er uproblema

spildevand #1/22 41

Michael R. Rasmussen er professor med særlige opgaver ved Institut for Byggeri, By og Miljø på AAU.

En anden udfordring, Karsten Arnbjerg-Nielsen peger på er, at res sourcer som varme, CO2, metan og så videre skal ’høstes’ tæt på kilden. Det nytter ikke, siger han, at trans portere spildevandet mange kilome ter til et stort anlæg, for så mister man muligheden for at genvinde mest muligt. - Lige nu er al fokus på at pro ducere energi. Men hvad med i morgen? Hvad med om 10 år? Fremtidens renseanlæg skal bygges, så de er fleksible og kan omstille sig alt efter, hvilke tekno logiske løsninger, vi kan bruge og hvilke krav, der stilles til branchen. Allerede nu ser vi, at fokus skifter fra energiproduktion til klimaaf tryk, og det skal fremtidens rense anlæg været gearet til.

opdateret planerne. Igennem hele udviklingen har beregningerne vist, at miljømæssigt og økonomisk giver centralisering mening, da det er for dyrt at renovere og optimere alt for mange mindre anlæg, siger han. - Ressourceudnyttelse og ener giproduktion er ikke økonomisk optimalt på mindre anlæg. Derfor har vi valgt at centralisere og lægge lange ledningsanlæg, for det er alt andet billigere at lægge rør end at lave avancerede proce sanlæg. Vi ved, vi bliver mødt med skærpede rensekrav i fremtiden, og dem kan vi mest optimalt leve op til, hvis vi koncentrerer rens ningen på få anlæg, lyder det fra Per Overgaard Pedersen.

T EMA

devandet langt væk fra det sted, hvor det er dannet. Vi investerer store summer i lange rør og store anlæg, men vi ved i bund og grund ikke hvilke teknologiske løsninger, der kan hjælpe os om 10-20 år. Vi kender ikke mulighederne for digitalisering og automatisering i fremtiden.

spildevand #1/22

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: BIOFOS Målsætningen om at blive klimapositiv skal nås ved dels at reducere CO2-udledningen, hvor det er muligt, dels ved at udnytte ressourcerne i det spilde vand, selskabet renser på renseanlæggene Lynetten, Avedøre og Damhusåen. Der findes nemlig mange ressourcer i spildevandet, som kun i ringe grad bli ver udnyttet i dag. Det er en udfordring, men det kan lade sig gøre, lyder det fra Carsten Thirsing, der er procesingeniør i BIOFOS. Han forklarer: - Vi vil producere mere grøn energi i form af el, fjern varme og biogas. Den gas, vi ikke selv bruger, kan vi sende ind på bygasnettet, eller vi kan opgradere den til det nationale naturgasnet. Med den grønne energi fortrænger vi fossilt produceret energi. Der er jo så den – positive – udfordring, at der kommer stadig mere grøn strøm i det danske elnet, og en dag vil det være 100% grønt. Jo mere grøn strøm der er i elnettet, jo mindre fossilt kan vi fortrænge. CO2-substitutionsfaktoren pr kWh vil dermed efter al sandsynlighed blive mindre løbende op mod 2030. Det er uanset, om det er el, fjernvarme eller biogas, BIOFOS bruger til at fortrænge fossil energi med. Til gengæld vil klimapåvirkningen fra den strøm og fjern varme, som selskabet køber også blive mindre, da den løbende bliver grønnere. Når det hele er grønt, vil både energikøb og energisalg være grønt. - Den største udfordring for os er klimagasserne, og vi arbejder hårdt på at minimere udledningen. Blandt andet screener vi for metanlækager hvert år. Det var ikke i fokus, da anlæggene blev bygget. De er i det hele taget ikke bygget til at håndtere klima gasser, siger Carsten Thirsing. I processerne på aktiv slamanlæg opstår der latter gas under kvælstoffjernelsen. Derfor forsøger man at styre processerne, så der opstår mindst mulig latter gasudledning. Den indsats vil blive optimeret yder ligere ved hjælp af online sensormålinger, der leve rer data, som man kan styre mere nøjagtigt ud fra. Selskabet deltager også i et projekt med Aalborg Universitet, der handler om at måle bakteriesammen sætningen og på sigt så kunne styre livsbetingelser ne for de bakterier, der renser for kvælstof, så de pro ducerer mindre lattergas (læs mere på side 38).

CO2-aftryk fra anlæg

- Samtidig ser vi på den anlægsbetingede CO2-udled ning. Det er svært at gøre så meget ved den beton og stål, der er brugt for mange år siden til at bygge

anlæggene. Men der skal være styr på CO2-aftrykket i fremtidige projekter, uanset om vi renoverer, udvi der eller bygger nye anlæg, siger Carsten Thirsing. For tiden udvider BIOFOS rensekapaciteten på Lynetten og Damhusåen, således at man kan rense endnu bedre og dermed reducere mængden af kvæl stof, der udledes via spildevandet til Øresund. Men man arbejder samtidig meget på at optimere styrin gen, sådan at kapaciteten udvides, uden at der skal udvides med fysiske anlæg mere end højst nødven digt. Dels fordi hvert anlægsprojekt medfører CO2udledning, dels fordi man på længere sigt overve jer en alternativ struktur for spildevandsbehandling i hovedstadsområdet. - Vi vil kunne styre udledning af klimagasser som metan og lattergas langt bedre, hvis vi designer et nyt anlæg baseret på nyeste viden. Vi vil for eksempel overdække beluftningstanke, der er åbne i dag. Men det vil være dyrt at gøre på de gamle anlæg og med føre en stor CO2-udledning. Det hele skal stå mål med den reduktion, vi opnår, siger Carsten Thirsing. BIOFOS skal producere mere grøn energi i form af el, fjernvarme og biogas for at nå målet om at blive klima positive i 2025.

D E VA N

BIOFOS - Hovedstadsområdets spildevandsvirksomhed - vil være klimapositiv allerede i 2025. Det skal forstås sådan, at selskabet til den tid skal fortrænge mere CO2, end det udleder.

G SPIL

BIOFOS vil være klimapositiv i 2025

AO M I L

spildevand #1/22 43

Niveaumåling

SITRANS LT500 – fremtidens kontrolenhed til niveaumåling er på markedet. Nu er den fælles afløser for kontrolenhederne Multiranger, Hydroranger og LUT400 lanceret og frigivet. SITRANS LT500 kan bruges til styring af pumper og niveaumåling i tanke og kan nemt integreres i dit automatiseringssystem. Fordele • Kompatibel med SITRANS LR100, LU240 eller anden 2-tråds 4-20 mA transmitter • Indbyggede funktioner for nøjagtig åben kanal flowmåling • Forprogrammerede rutiner for pumpestyringer • Mulighed for datalogning på SD-kort og avanceret diagnosticering • Klar til digitalisering med HART 7.0, PROFIBUS eller MODBUS RTU. Vi tror på, at enhver succes starter med en sikker og pålidelig måling.

www.siemens.com/sitransLT500

FO R S K E R I SP I LD E VAND

For at træffe de rigtige valg - skal vi kunne måle bæredygtighed

spildevand #1/22

Sammen med Vandcenter Syd, BIOFOS og Aarhus Vand udvikler Maria Faragó metoder og værktøjer, der skal hjælpe vandog spildevandsselskaber med at måle miljømæssige og samfundsøkonomiske påvirkninger på genvindingsanlæg. Hendes forskning skal hjælpe forsyningerne til at træffe de bedste valg – baseret på en holistisk vurdering. TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: DTU Egentlig havde Maria Faragó tidligere mest arbejdet med sekun davand og klimatilpasning. En ph.d. med fokus på kvantificering af miljø- og samfundsøkonomiske påvirkninger i forbindelse med vandog spildevandsressourcegenvindingsanlæg har dog vakt hendes interesse for spildevand.

Hvad skal din forskning bruges til? Jeg videreudvikler sammen med Vandcenter Syd, BIOFOS og Aarhus Vand værktøjer og metoder til at måle bæredygtighed, som forsy ningerne kan bruge i deres dagligdage. De kan bruge dem, når de skal vurdere, om de har brug for nye teknologier og i givet fald hvil ke, der er mest bæredygtige at bruge. Vurderingerne baserer sig på en række kriterier som eksempelvis klimaforandringer; ozonnedbryd ning; partikelforurening; marin eutrofiering; ferskvands eutrofiering; økosystems toksicitet; ressourceforbrug fossilt og abiotisk; arealan vendelse samt brug af vandressourcer. At udregne om en given løsning er mere bæredygtig end en anden – eller om det er bedre at investere i optimering af eksisterende løsnin ger - er ikke simpelt for forsyningerne. Derfor er der brug for meto der og værktøjer, der kan hjælpe forsyningerne med at vælge nye teknologier. Kun derved kan man sikre, at forsyningernes investerin ger resulterer i bæredygtige samfundsøkonomiske løsninger.

Hvem arbejder du sammen med? Jeg arbejder på tværs af sektionerne på DTU Miljø. Min hovedvej leder er Martin Rygaard, der er lektor i sektionen Water Technology & Processes. Min medvejleder er Anders Damgaard, som også er seniorforsker med speciale i affald og restprodukter i sektionen Circularity & Environmental Impact. Min erhvervsvejleder er Morten Rebsdorf, der er senior projektleder i Aarhus Vand. Udover Aarhus Vand er mine samarbejdspartnere Vandcenter Syd og BIOFOS, og de tre forsyninger medfinansierer min ph.d.

Hvad finder du mest inspirerende ved spildevandsbranchen? Hidtil har løsningerne primært fokuseret på at beskytte vandmiljø et. Men nu skal vi også arbejde med genindvinding af blandt andet energi og senest også næringsstoffer. Desuden skal vi til at bereg ne bæredygtigheden i de løsninger, vi vælger. For eksempel vi vil gerne være klimaneutrale og producere energi. Men hvad nu hvis det kræver mere energi at blive klimaneutrale? Og hvordan sikrer man, at man ikke utilsigtet kommer til at udlede flere drivhusgasser? Og hvad hvis genvinding kræver flere ressourcer som for eksempel materiale til anlæg og kemikalier til drift – er det så en god investe ring? Branchen står overfor store udfordringer, og dem, synes jeg, det er spændende at være med til at løse.

BLÅ BOG: Navn: Maria Faragó Alder: 31 år Civilstatus: Gift Bopæl: Rødovre Fritidsinteresser: Kor og fitness

Maria Faragó er 31 år og kommer oprindeligt fra Calabria i det syd lige Italien. Hun kom til Danmark for syv år siden i forbindelse med sin anden kandidatuddannelse, som hun tog på DTU. Det er også her, hun er i gang med det sidste år af sin ph.d., der fokuserer på kvan tificering af miljø- og samfundsøkonomiske aftryk i forbindelse med vandog spildevandsressourcegenvindingsanlæg. Maria Faragó har investeret tid og ressourcer i at blive god til dansk, så hun i dag pro fessionelt arbejder både på dansk og engelsk, hvilket fremmer sam arbejdet med forsyninger.

Pumper til enhver opgave

Lave serviceomkostninger, høj driftssikkerhed og lang levetid DanPumps komplette sortiment af kraftige og solide pumper er den effektive løsning, som passer til alle pumpeopgaver.

spildevand #1/22 45

Helt fra designprocessen har vi fokus på bæredygtighed, indenfor valg af materialer, holdbarhed, effektivitet og genanvendelse. Læs mere på: www.sonflow.dk

Næsten uanset hvor man vender blikket hen, er klimaet og kampen for samme aktuelt. Der findes nærmest ikke en organisation, et politisk parti, branche eller virksomhed, der ikke har klimaet på dagsordenen. Derfor er samarbejde på tværs af brancher og skel mere end nogen sinde før muligt og nødvendigt. Danmarks Naturfredningsforening står som en af sværvægterne på området, men hvordan forholder de sig egentlig til spildevand, og er der basis for et muligt samarbejde? TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE

spildevand #1/22

PORTRÆT

TANKER OM FREMTIDEN: - Som voksen i dag, synes jeg, at det vigtigste, vi kan gøre for unge mennesker, er at skabe et håb. Vi over leverer en trængt klode til unge mennesker, men vi skal samtidig huske på, at apati er vores værste fjende. Vi skal lægge spor ud til håb og turde vise viljen til forandring. En grundlæggende tilgang, som har ændret sig i dag, er, at klimaet bliver anerkendt bredt som en hovedudfordring, hvor man for blot ti år siden var meget mere opdelt. Der var de hellige, og så var der de andre. I dag giver det ikke mening at skabe politiske skel, når det gælder klimaet, og det er min drivkraft i dag: at forene og samarbejde. For der er ingen, intet erhverv, ingen borgere, ingen branche som ikke ønsker, at vi lykkes med dette. Og i virkeligheden skal vi tale konflikterne ned, vi kan være uenige om vejen, men lad os samles og kæmpe sammen. Derfor er det vigtigt for mig at samarbejde med landbruget og fiskeriet, erhvervs livet, så det er baseret på en tilgang om, at vi har en fælles interesse. Fiskerne er da også interesseret i, at der er fisk om tyve år, og ligeledes er landmændene interesseret i, at de forsat kan dyrke jorden og ved blive at have en anerkendt position i vores samfund. Vi har alle en fælles interesse.

I samlet front for klimaet

spildevand #1/22 47

spildevand #1/22 48

Præsidenten for Danmarks Naturfrednings forening, Maria Reumert Gjerding byder indenfor på sit kontor. Der er kaffe i den lærerværelsesrøde termokande, og et mes singfad med muslinger, snegle og konky lier pynter på det lange mødebord sammen med den lille frugtskål. Spildevandsteknisk Forening er blevet inviteret på besøg og har samlet en række spørgsmål om netop miljøet og spildevandet, som Maria Reumert Gjerding hellere end gerne svarer på. For land- og havforurening er virkelig noget, der ligger Danmarks Naturfredningsforening på sinde, og måske derfor kan det undre, hvor for Danmark ikke har en national politik for mikroforurening? - Det er en hjertesag, som jeg deler med Spildevandsteknisk Forening. Det er uac ceptabelt, at man ikke har en handlings plan for den slags forurening, både når det gælder mikroplast men også andre miljøfarlige stoffer. I 1995 besluttede Nordsølandene, at man i 2020 skulle have styr på dette, så man har i den grad sovet i timen og ikke taget det alvorligt nok. I alle disse år er det havet, der betaler prisen, og nu ved vi, hvor alvorligt det står til. - Det, jeg glæder mig over, er, at Danmark i sin Havstrategi 2 besluttede, at der inden 2021 skal være kildeopsporing på flere forskellige kemiske stoffer - eksempelvis sprøjtegifte og hormonforstyrrende stof fer. Men for mange af stofferne gælder det, at vi ved for lidt om det enkelte stofs virkning og dets udbredelse i miljøet. Hertil kommer så den samlede virkning af mange skadelige stoffers tilstedeværelse i miljøet - den såkaldte cocktaileffekt. Men jeg mangler stadig en status på det. Det, der mangler, er data. Vi mangler, at havet bliver screenet for alle stoffer og mikro plast, der potentielt kan være et problem, og vi efterfølgende får det opsporet ved kilden. Og derved kan man igen udarbej de en konkret handlingsplan. Så vi er på sagen og prioriterer det højt. Vi kommer til at følge op på det, for vi er i det hele taget meget optaget af havmiljø. Havet har haft en usynlig rolle. Et usynligt liv. Danskerne har ikke været bevidst om, hvad der er foregået derude.

- Hvis vi for alvor skal sætte spildevand på dagsordenen, skal vi arbejde med en bevidstgørelse af havet. Spildevand, kvæl stof og fosfor er én type problemer, men de miljøfarlige stoffer skal vi også have på dagsordenen. Men vi er enige i, at plastik og mikroplast er et langt større problem; 95 procent af de undersøgte havfugle har plast i maven, 20 til 30 procent af under søgte fiskemaver indeholder plast, 4 ud af 5 blåmuslinger indeholder plast. Og det kan vi ikke leve med, og der har Danmark også et ansvar, selvom plasten også kom mer andre steder fra. Maria Reumert Gjerding retter sig i stolen, hendes hænder begynder at tale med, orde ne kommer nu ud af hele kroppen, og engage mentet løfter rummet ved det næste spørgs mål: Hvordan vil Dansk Naturfredningsforening arbejde på at få en politik for mikroforurening? - Det, vi arbejder for, er en handlingsplan for, hvorledes vi får nedbragt udledningen af de miljøfarlige stoffer. Vi starter med at kortlægge, hvad vi egentlig har af stoffer i havet. Hvor stammer de fra? Det er nogle af de første skridt. Vi vil virkelig gerne samarbejde med spildevandsbranchen om at lægge det politiske pres, for det er afgørende, at vi står sammen og peger på problemet. Hvis vi går sammen til politi kerne, vil vi stå stærkere, og især hvis vi kommer med et løsningsforslag. For det her kræver politisk handling. Der skal politisk prioritering til, og forsyningerne skal vide, hvad de skal gøre, hvor de skal handle og ud fra hvilke krav. Danmarks Naturfredningsforening har udar bejdet en strategisk vandmiljøplan, der strækker sig fra 2021 til 2027. I den indgår også handlingsplaner for spildevandet. Men hvordan kan man etablere et samarbejde mellem Dansk Naturfredningsforening og spildevandsbranchen fremadrettet? - Begge parter deltager i Miljøministeriet partnerskab for miljøfarlige stoffer. Men vi er igen der, hvor der ikke er undersøgt nok for miljøfarlige stoffer. Et fælles mål må være at få iværksat de nødvendige indsatser inden den næste miljøvandplan

2027. Vi har i den grad grundlag for sam arbejde, men vi bliver stoppet af manglen de viden og manglende data, så det føles lidt i øjeblikket, som om vi famler rundt i mørke. Men noget er på vej, og det gør mig optimistisk. En af de mange visioner, Danmarks Natur fredningsforening har, er udarbejdelsen af en national handlingsplan. Den rummer blandt andet ambitionen om en dansk energi- og klimaneutral vandog spildevandssektor i 2030 for at sikre en bedre håndtering af spil devand globalt set. I udkastet til handlings planen står der blandt andet at: ”Spildevand skal i fremtiden gøres til en ressource, der samtidig motiverer til at sikre et renere vand miljø. Styrkepositionerne tager omdrejnings punkt i tusindvis af arbejdere og ingeniører på tværs af Danmark og uden for København, der bidrager med eksport på et tocifret mil liardbeløb årligt … Vi foreslår derfor, at rege ringen tager initiativ til at udarbejde en nati onal handlingsplan for at fastholde den dan ske førerposition på vandområdet til gavn for både miljø, klima og eksport. Til at understøt te udarbejdelsen af den nationale handlings plan bør der afsættes 4 – 5 mio. kr. i 2022 til koordinering af arbejdet samt udarbejdelse af analyser og anbefalinger.” Men en ting er en strategisk handlingsplan noget andet er Danmarks Naturfrednings forenings syn på spildevand? - Vi har virkelig forsøgt at tale proportio nerne ind i debatten og netop fokuseret på, at udledninger fra spildevand står for blot 10 procent af det problem, vi har med kvælstof og fosfor. Men det ændrer ikke ved, at eksempelvis Øresund (planlagt overløb i maj 2020, red.) var et eksempel på manglende rettidig omhu og dårlig planlægning. Og tidspunktet var bare ikke velvalgt for det planlagte overløb. Det skal gøres ordentligt. I det hele taget skal vi holde op med at betragte havet som en stor skraldespand. Havet er så presset. Naturen har det så svært, økosystemer er tæt på sammenbrud, men når det er sagt, så skal proportionerne være i orden. Landbruget står stadig tilbage med den største udledning af kvælstof og fosfor.

Efter af være blevet ramt af Covid-19, har Maria Reumert Gjerding måtte indse, at når hun skruer tempoet ned, så får hun en anden ro og en anden evne til at trække vejret:

BLÅ BOG: MARIA REUMERT GJERDING Født:

1978

Uddannelse:

and. Scient i miljøplanlægning C og internationale studier

Karriere:

idligere klimaordfører for T Enhedslisten, nu præsident for Dansk Naturfredningsforening og forperson for Tænketanken Hav.

Da Maria Reumert Gjerding arbejdede på Christianborg som miljøordfører for Enhedslisten blev hun spurgt om, hvornår hun egentlig havde tid til at tænke. Og netop den sætning skrev hun ned og satte fast på sin pc som en evig påmindelse. - Jeg er stadig meget kompromisløs. På godt og ondt. Samtidig er jeg meget lidt konfliktsky, og det sammen med kompromisløsheden, kan godt fylde meget. Jeg trives i et konfliktfyldt rum, for det tænder en proces. Men jeg skal passe på, at det ikke fylder for meget, jeg har aldrig været bange for at tage kon flikten, og det er godt i politik, for der er ting, man skal tale om for at kunne forandre ting. Men jeg skal lære at vælge mine kampe. Vælge med omhu, og se de konflikter der har et større formål.

spildevand #1/22 49

- Jeg blev ramt af corona i decem ber, hvor jeg virkelig blev syg. Jeg blev ramt uforholdsmæssigt hårdt, så korthuset kollapsede. Jeg var så træt, og alt blev ligegyldigt for mig, jeg ønskede blot at sove. Og i dag kæmper jeg stadig med at finde energi, og det har fået mig til at tænke over, at hvis jeg skal sikre min langtidsholdbarhed, skal jeg tænke på at begynde at skrue lidt ned. Jeg skal blive bedre til at skabe flere rum, som bliver forstyrrelses frie. For der er rigtig meget bud efter mig, når jeg nu sidder i den position, hvor jeg sidder. Jeg skal lære at sige nej. Der er kommet en form for skillelinje for mit arbejdsliv, for jeg har løbet rigtig, rigtig stærkt, fordi jeg syntes, at det var sjovt. Men jeg har indset, at hvis man prioriterer 40 ting i stedet for fire, så bliver det mindre godt.

UN G I S P I L D E VA N D

Et kaffemøde ledte til job i spildevandsbranchen

spildevand #1/22

25-årige Kevin Saanjeve Patrick Ramesh Casipillai uddannede sig til bygningsingeniør og vidste, at han ville arbejde med vand og miljø. Manglende erfaring gjorde det dog svært at finde et job, men efter et kaffemøde fik han en fod indenfor i spildevandsbranchen. I dag arbejder han med kodning, projektering og meget andet for kLar Miljørådgivning. TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE

Hvordan er du landet i spildevandsbranchen? Hvis vi spoler tiden helt tilbage til min gymnasietid, havde jeg som mange andre drenge en drøm om at komme ud og spil le fodbold. Dette blev dog hurtigt skudt ned af min daværende studievejleder, som fortalte, det kun kunne lade sig gøre, hvis jeg i forvejen havde en kontrakt. Derfor tænkte jeg ved mig selv, hvad kan jeg allerbedst lide i skolen. Her trak specielt de naturvidenskabelige fag, matematik og fysik op. Jeg gik ind på ug.dk (uddan nelse guide) og indtastede matematik og fysik, hvorefter jeg trykkede på den øver ste uddannelse, som var bygningsinge niør. Jeg søgte ind på uddannelsen og blev optaget. Herfra startede rejsen ind i spildevandsbranchen.

BLÅ BOG: Navn: Kevin Saanjeve Patrick Ramesh Casipillai Alder: 25 år. Fremtidsdrømme: Én af mine lang sigtede fremtidsdrømme er at blive selvstændig, udvikle et program eller en app. Da jeg begyndte at læse til bygningsin geniør, troede jeg, at det indebar at regne på konstruktioner. Dette fandt jeg dog hurtigt ud af, var helt forkert. Vi lærte om fire forskellige fagområder (Konstruktion, Vand og Miljø, Energi og Indeklima samt Vej og Trafik). Efter 3. og 4. semester var jeg hurtigt afklaret om, at det var Vand og Miljø, der var den rette vej for mig. I

løbet af min tid på kandidaten arbejde de vi blandt andet med kodning og andre it-værktøjer, som jeg fandt særligt spæn dende. Derfor havde jeg allerede på stu diet et ønske om, at det job, jeg kom ud til på den anden side, ville indebære, at jeg kunne få lov til at anvende mine fagli ge kompetencer inden for kodning. I min jobsøgning efter studiet, viste det sig hurtigt, at jeg oftest ikke blev valgt grundet manglende erfaring. Efter utal lige afsendte ansøgninger (og tre sam taler med efterfølgende afslag), kom jeg på kursus gennem A-kassen. Her blev vi rådet til at ringe rundt til virksomhe der og tilbyde virksomhedspraktik. En af virksomhederne, jeg ringede til, var en forholdsvist nyetableret rådgivende inge niørvirksomhed inden for regn- og spil devand – kLAR Miljørådgivning. Efter endt samtale blev jeg budt til et kaffemø de. Til mødet snakkede vi frem og til bage omkring, hvilke kompetencer jeg havde, samt hvad virksomheden udfør te af opgaver. Det fede ved denne sam tale var, at de forsøgte at inddrage mine kompetencer i deres virksomhed for at se, hvor og hvordan jeg kunne passe ind. Samtidigt havde jeg også den faglige viden til at projektere kloaksystemer. Jeg kom i virksomhedspraktik hos kLAR, og derefter blev jeg tilbudt fastansættelse fra den 1. januar 2021 som projektleder.

Hvad består dit arbejde i? Jeg sidder med flere forskellige arbejds opgaver. Jeg har siddet som projektle

der på et mindre byggemodningspro jekt, hvor jeg har stået for kontakt til og mellem forsyning og bygherre. Her har jeg besigtiget byggepladsen og projek teret spildevandssystem til et sommer husområde, hvorefter jeg har udarbej det udbudsmateriale, indhentet tilbud fra entreprenører og afholdt licitation. Herefter har jeg ført tilsyn på projektet under udførslen samt afholdt byggemø der. Til slut har jeg været med til afhol delse af afleveringsforretning. Foruden projektledelsesdelen har jeg en del teg neopgaver, som primært retter sig mod projektering af kloaksystemer - herun der også sanering af eksisterende klo aksystemer. Udover projektering af klo aksystemer udvikler jeg it-værktøjer, som optimerer vores arbejdsprocesser. Jeg har blandt andet udviklet et værk tøj, KLAP (Klar Til Projektering), som kan autoprojektere både regn- og spil devandsgravitationssystemer. Samtidigt kan programmet hjælpe med at kvalitets sikre tegningsmaterialet.

Hvilke tanker gør du dig om fremtiden indenfor spilde vandsbranchen? Jeg har lige fra, at jeg blev uddannet, haft en drøm om at udvikle it-værktøjer i spildevandsbranchen. De skal kunne gøre vores arbejde mere effektivt, samtidigt med at vi sikrer en høj kvalitet af arbej det hver gang. Derudover kunne jeg godt tænke mig at få mere erfaring indenfor projektledelse, da jeg synes, det er spæn dende at følge et projekt fra A-Z.

spildevand #1/22 51

Kompakt energibundt til de lave løft Sulzer’s dykkede propelpumpe type ABS VUPX er mere energi effektiv end nogen anden pumpe af sin type. Den nedsænkes let i skaktrøret, hvor den fastholdes af sin egen vægt i modringen. VUPX er ideel til, at flytte meget store vandmængder uden ristegods ved eksempelvis skybrud og stormflod. VUPX egner sig også til procesvand uden ristegods, eksempelvis i en mellempumpestation for ristet spildevand, eller til udpumpning af spildevand fra rensningsanlæg. De optimerede propelblade giver pumpen en hydraulisk virkningsgrad på op til 88% og selvfølgelig med en højeffektiv Premium Efficiency IE3 motor. Sulzer er en bandbrydende pioner inden for højeffektive dykkede Premium Efficiency IE3 motorer, - der selvfølgelig leveres som standard. For yderligere information om pumper til spildevandsprogrammet, besøg vores hjemmeside www.sulzer.com

P L AN L AGT BY U DVIK LING VIL G ØRE UD LE D N I N G A F S PILD EVAND TI L R UT I N E I E N GELS K E C HIC HESTER West Sussex’ (UK) eksisterende infrastruktur kan ikke håndtere yderligere byudvikling, siger beboere, der frygter katastrofe for beskyttede naturområder. TEKST: GUARDIAN OVERSAT AF ANNA KLITGAARD / FOTO: ISTOCK PHOTO Omkring den konservative højborg Chichester i det sydlige England har regeringens løfte om at bygge 300.000 boliger om året fået loyale partistøtter til at gå på gaden.

spildevand #1/22

Protesterne afslører et problem, der berører Englands nationale infrastruk tur, klimakrisen og en igangværende miljøskandale. Folk i byer og landsbyer, der strækker sig mod vest og syd fra Chichester, bor i et område, der hører under forsyningsgi ganten, Southern Water. Den blev sidste år idømt en rekordstor bøde på £90 mio. (ca. 800 mio. kr.) for næsten 7.000 util sigtede overløb. Både kloaksystem og renseanlæg er maximalt belastet eller meget tæt på, hvilket sagen mod vandselskabet da også afslørede med al ønskelig tyde lighed. For eksempel er Chichester, Thornham, Lavant og Bosham rensean læg er blevet identificeret af Southern Water som "miljømæssigt begrænse de" – hvilket betyder, at de ikke kan håndtere yderligere spildevand uden at skade miljøet. Det stopper dog ikke regeringen i London fra at presse områ

Boligkrisen i UK Ifølge tænketanken Centre for Cities er Storbritanniens kroniske bolig mangel en af de største udfordrin ger, landet står over for. Regeringen har et mål om at bygge 300.000 nye boliger hvert år for at matche efter spørgslen og holde boligpriserne på et rimeligt niveau. Sidste år blev mindre end 250.000 dog bygget. Manglen på boliger har presset pri serne op mange steder i landet. Det gælder både boligpriser og husle jer. Det gør det nærmest umuligt for unge og lavtlønnede at finde egnede boliger i mange byer. Værst er situ ationen i London, det sydvestlige England samt andre storbyer.

der som Chichester til at bygge deres del af nye boliger, for at regeringen kan nå sit boligmål. I alt står området til at lægge land til 638 nye boliger om året fra 2021 til 2039, hvilket svarer til 10.778 frem til 2039. Alene i de næste fem år betyder det, at Chichester og oplandet skal finde plads til mere end 3.000 nye boliger. Næsten 70% af jorden i regionen er dog en nati onalpark, så boligerne koncentreres i områderne vest og syd for byen.

Sandra Norval fra Southern Water udta ler, at det skal undersøges, om det er muligt at bruge lange havudløb til spilde vand. Desuden er det i et projekt forsøgt at lede spildevand via en ny rørledning fra Chichester til Tangmere renseanlæg, som ikke udleder i havnen. Hun tilfø jer, at kloaksystemets generelle tilstand udgør en "udfordring for udvikling, som vi i partnerskab med andre interessenter i området arbejder hårdt på at løse."

Et system under pres Kloakinfrastrukturen i området er så meget under pres, at uren set spildevand fortsat udledes, ofte i dagevis af gangen, fra renseanlæg til Chichester Havn, et af de mest beskyttede hav miljøer i England. Det sker for at sikre, at spildevand holdes væk fra boliger. Overløbene fik i sid ste måned demonstranter til at gå på gaden med bannere med teksten "Red vores sydkyst", da de er bekymrede for, at mere pres på områdets renseanlæg forårsager en miljøkatastrofe. Mike Owens, der var medstifter af Clean Harbors Partnership, siger til avisen Guardian: - Alle fem renseanlæg i nærheden er alle på eller meget tæt på deres mak simale kapacitet, men byudviklingen fortsætter ufortrødent, og investe ringsplanerne fra Southern Water følger ikke planerne for området. Vi er nu et sted, hvor ulovlige spilde vandsudledninger på grund af utilstrækkelig kapacitet uundgåeligt vil være rutinemæssig, hvilket betyder, at menneskeligt affald og uacceptable koncentrationer af kemikalier dumpes i vores havne.

LONDON CHICHESTER

HØJ EFFEKTIVITET.

LAVT STRØMFORBRUG. TurboLIGHT turboblæseren • • • • •

kompakt på grund af det direkte drev høj effektivitet og lavt strømforbrug vedligeholdelse og oliefri pålidelig og brugervenlig ned til 7,5kW

spildevand #1/22 53

KONTAKT OS Lars Jensen Teknisk salgs Ingeniør M: +45 20 12 06 16 E: Lars.jensen@xylem.com

TurboLIGHT er en centrifugalkompressor uden pulserende flow med lav støjniveau. Den synkrone permanentmagnetmotor (PMSM) har en høj, næsten konstant virkningsgrad, selv under varierende belastninger. Løbehjulet er direkte forbundet med motorakslen og har derfor ingen koblingstab. Hjulet er smedet i ét stykke; materiale aluminium og 5-aksefræset. Tolerancen på mindre end 1/1000 mm garanterer en jævn og jævn og slidstærk drift. Akslen har luftlejer. Den tredobbelte nano-sølv belægningen er beregnet til en levetid på 55.000 starter. Vibrationer og slid elimineres stort set ved at stort set fjernes af luftlejerne. T: +45 43 20 09 00 spwdk@xylem.com www.xylem.dk

Skagen Renseanlæg

ist Eks

ledning Udløbs

Højer Fyr

Figur 1. Eksisterende udløbsledning og første forslag til nyt trace mod Skagerrak, rød linje. Valgt tracé, gul linje

NY U DLØ B SLEDNING F RA SK AGEN RENSEANLÆ G

spildevand #1/22

ing

ledn

løbs . ud

Skagen

- F RA PL AN TIL VIRK ELIGHED Karina Buus er forret ningschef hos Envi Dan, men arbejdede tidligere for COWI.

Skagen Renseanlæg udleder i dag det rensede spildevand til Kattegat, fremover skal det udledes til Skagerrak. Fra projektet gik i gang ultimo 2017 og frem til nu, har projektet budt på en del udfordringer, som til tider har betydet, at vi næsten var ved at miste troen på, at det kunne lykkedes. TEKST OG FOTO: KARINA BUUS, FORRETNINGSCHEF, ENVIDAN - TIDLIGERE COWI

I denne artikel beskrives den rejse, som projektet har budt på, med op og nedture fra den spæde start i planlægningsfasen ultimo 2017 og frem til dags dato, hvor vi er i mål. Der mangler blot at blive drejet på ventilen.

Som følge af havneudvidelsen i Skagen skal eksiste rende udløbsledning omlægges. Problemstillingerne undervejs i projektforløbet har været: • Undersøgelse af driftsforhold og økonomi for mulige nye tracér • Anlægstekniske udfordringer grundet kraftig erosion og tilbagetrækning af kystlinjen, hvilket har betydet flytning af oprindelig planlagt tracé • Vandmiljøplanerne tillader ikke en øget udledning af kvælstof i Skagerrak. • Etablering af anlæg på vand med stor vanddybde og ekstreme bølgeforhold

Valg af tracé For at finde den optimale fremtidige placering af udløbsledningen blev der i et forstudie opereret med fire mulige scenarier for placering af den nye udløbs ledning. Ud fra opstilling af scenarier med drift, økono mi og anlægsteknik faldt valget på, at en ledning skul le etableres til Skagerrak frem for i dag, hvor der udle des i Kattegat. Det første trace, der blev undersøgt, var korteste vej mod Skagerrak, som vist i Figur 1.

Ved studering af kystmorfologi og kystens tilbagetræk ning ville det betyde en gravedybde på op til 9m for at taget højde for kysterosionen og kystens tilbage trækning, hvis det umiddelbare førstevalg af trace blev valgt. Af Figur 2 fremgår, hvortil kysten skønnes tilba getrukket til efter 50-100 år, såfremt der ikke foretages kystsikringstiltag. Derfor blev traceet valgt til at forlø be mod syd/vest, hvor kysten er beskyttet med kyst sikring mod erosion, se Figur 1.

Spredningsberegninger Et andet hensyn, som der skulle tages, var overholdel se af badevandkvalitetskriterierne. Derfor blev der til kontrol udført bakterielle spredningsberegninger som vist på Figur 3. Disse beregninger viste, at længden på udløbsledningen blot skulle føres ca. 400m ud fra kysten for at sikre tilstrækkelig spredning af det rense de spildevand.

Længde på ledning Men det blev ikke spredningsberegningerne, som fast lagde den dimensionsgivende længde på ledningen, idet erosionsforholdene og havbundens variation viste sig at være langt mere bestemmende. Ud fra Kystdirektoratets målinger af havbundens vari ation, blev længden af udløbsledningen beregnet til 1.500m, for herved at kunne sikre både ledning og udløbsbygværk mod erosion og bølgekræfter. Af Figur 4 fremgår havbundens variation i måleperioden 1973 til 2016, hvor der en havbundsvariation på op til 4m.

Figur 2: Kystens tilbagetrækning, gul linje. Rød linje, første forslag til tracé.

De dyre anlægskroner i projektet er, hvor ledningen og udløbsbygværk skal etableres på dybt vand, da det kræver tungt maskinelt grej/fartøjer. Derfor blev der udført modellering af bølge- og strømforholdene, for at finde det bedste forhold mellem længde på lednin gen og størrelse på bygværket. Fra Figur 5 ses resul tatet fra en simulering af bølgeforholdene ved forskel lige udformninger af bygværket sammenlignet med en uforstyrret tilstand, hvor der ingen bygværk er.

Figur 3: Spredningsberegninger.

Af Figur 6 fremgår det projekterede udløbsbygværk inklusiv erosionssikring. Bygværket er ø3000mm og har en overhøjde på 1m over havbunden. Udstræk ningen af erosionssikringen udgør cirka 25m. Figur 4: Havbundens variation.

Figur 5: Simulering af bølgeforhold omkring udløbsbygværket.

spildevand #1/22 55

Ud fra disse beregninger blev længde af udløbslednin gen beregnet til 1.000m frem for 1.500m. Tilsvarende skulle udløbsbygværket opdimensioneres for at mod stå de kraftigere bølgeforhold på lavere vanddybde, som blev reduceret fra ca. 14m til cirka 10m. Der kunne herved spares ca. 7 mio. kr. i anlægsomkostninger. Dette gav dog en lidt øget længde på landledningen, som herved blev ca. 1.000m.

Figur 6: Udløbsbygværk, erosionssikret med brudsten og sprængstensfyld.

Forundersøgelser

Figur 7: Resultat af UXOundersøgelse.

Vandområdeplanerne Ifølge vandområdeplanerne tillades der ikke tilført yderligere kvælstof til Skagerrak. Ved at udføre strøm ningsberegninger kunne det eftervises, at den andel, der kommer fra Skagen Renseanlæg, udgør 1/20.000 i forhold til den transport, der er der i forvejen. Beregningerne viste, at efter seks timer er der sket en opblanding, som gør, at det er underordnet om udled ningen sker til Skagerrak eller Kattegat. Ved denne beregning/eftervisning accepterede myndighederne udledningen til Skagerrak.

spildevand #1/22

Der blev naturligvis også udført en række forunder søgelser, geoteknik og geofysik. Idet der var risiko for mineforekomster, blev der også udført en UXO- under søgelse. (UneXploded Ordnance). Resultatet herfra ses i Figur 7, hvor det fremgår, at der blev registreret mag netisk udslag. Ledningstraceet blev korrigeret herfor, således der ikke var risiko for, at der blev gravet ned i eksempelvis en mine.

Figur 8: Strømforhold omkring Danmark.

Figur 10: Oplagte svejste rør, ø800 mm, på stranden

Udførelsesfasen Arbejdet blev på vand udført fra skib. Hvor der oprin delig var valgt sandsugning, viste det sig, at det var en dårlig løsning. Der blev derfor primært anvendt traditi onel gravning fra skib. Figur 9 og 10 viser henholdsvis udgravningsfartøjet og sandsugningspumpe. Rørene blev svejst på land i tre sektioner á cirka 330m, oplagt på stranden og herfra flådet ud på vand, hvor ballastklodser blev påmonteret, jævnfør Figur 11. På Figur 11 ses også den Cofferdam (spunsgrube), der ble vet anvendt som landfæste og som værn mod ekstre me bølger og risiko for tilsanding af renden. Jævnfør krav fra Kystdirektoratet blev ledning opdrifts sikret svarende til 80% af en luftfyldt ledning. Opdrifts sikring bestod af påmonterede betonballastklodser.

TIDSPLAN Projektering: Ultimo 2017 – medio 2019 Udbud og kontrahering: Medio 2019 – ultimo 2019 Udførelse på land, vand: Forår 2020- medio 2021 Figur 11: Rør flådet ud og ballastklodser monteret.

spildevand #1/22 57

Figur 9: Udgravningsfartøj (sandsugning).

Tidsplan Det meste af ledningsarbejdet blev færdigetableret i efteråret 2020 med undtagelse af de sidste 100m på vand og udløbsbygværket, som først blev færdiggjort sommeren 2021. Årsagen til forsinkelsen var vejrforhol dene, hvor bølgerne var for ekstreme til, at fartøjerne kunne etablere ledning og bygværk. Udfordringen var her, at entreprenørens fartøjer lå forankret i Kattegat mod øst, men arbejdet skulle udføres på den anden side af Grenen i Skagerrak. Vejrforholdene kunne således se rigtige fine ud i Kattegat, men umulige i Skagerrak, hvorfor fartøjerne måtte blive i havn.

Figur 14: Afsluttende multi beam omkring udløbsbyg værket.

I Figur 12 ses udløbsbygværket på land inden ned hejsning på havbunden og Figur 13 viser et delstykke af betonkraven/ringen, som blev monteret rundt om udløbsbygværkret som forankring. Som en del af entreprenørens således-udført skulle han aflevere et survey i form af multibeam af havbun dens overflade. Dette for at kunne dokumentere, at der jævnfør Kystdirektoratets krav ikke er sket en dybde forringelse på +/- 20cm. Resultatet fra det afsluttende multibeam-survey for bygværket ses på Figur 14.

Figur 12: Udløbsbygværket.

Anlægsøkonomi Det totale ledningsanlæg på land og vand er etableret for cirka 25 mio. kr. Artiklen bringes også i EVA-bladet, foråret 2022.

Figur 13: Nedhejsning af betonkrave.

spildevand #1/22

B E D RE HYGIEJ NE O G M I N D R E B E KY MRING FOR S MITT E PÅ RENS EANLÆG I LØ B E T A F C ORONA-EPID EMIEN TEKST OG FOTO: ANNE METTE MADSEN OG LARS ANDRUP, DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ (NFA)

For at undersøge arbejdsgange, hygiejne og bekymring for smitte her i corona-tiden, har vi gennemført en lille spør geskemaundersøgelse i 2021 og 2020 blandt deltagere på Spildevandsteknisk Forenings (STFs) Døgnkursus.

Der opleves også mindre bekymring for risiko for smitte med corona-virus på arbejdspladsen. I 2020 svarede 15%, at de føler, at arbejdet er forbundet med øget risiko for smitte med corona på arbejdet, i 2021 er denne andel nu kun 2% (Fig. 1).

60 40 20 0

100

Arbejde under corona-epidemi

RESULTATER Mindre arbejde på selve renseanlægget i starten af epidemien I 2020 svarede 48%, at de opholdt sig mindre på selve rense anlægget under epidemien, hvorimod det var faldet til 11% i 2021. I 2021 er der også færre, der undgår bestemte områder af renseanlægget, end der var i 2020 (Fig. 1).

Nej

Ved ik ke

Føler du at arbejde på et renseanlæg er forbundet med øget risiko for smitte med corona-virus? 2020 2021

60 40 20 0 Ja

100

Nej

Ved ik ke

Er der bestemte områder af resenlægget du undgår efter corona-epidemien kom til Danmark?

2020 2021

80 %

Under corona-epidemien er meget ændret – også vores arbejdsmiljø og den måde, vi arbejder på. Arbejdet er måske organiseret anderledes, måske er der færre, der hjælpes ad med bestemte arbejdsopgaver, og måske arbejder man ikke sammen med den, man plejer at arbejde sammen med. På renseanlæg er de ansatte jo vant til at tage hygiejne alvor ligt, men hvordan har arbejdet udviklet sig under epidemien? Det har vi spurgt deltagerne om på STFs Døgnkursus i både 2020 og 2021. I 2020 svarede 86 deltagere på vores lille spør geskema og i 2021 var det 100, der deltog. Besvarelsen var anonym, så vi ved ikke, hvem der har besvaret den.

80 %

Når vi undersøger det biologiske arbejdsmiljø på renseanlæg, er det vigtigt at vide, om medarbejderne arbejder, som de ple jer, så vi kan måle, hvad de bliver udsat for i løbet af en almin delig arbejdsdag. Derfor vil vi gerne vide, om der er sket en for andring i arbejdet under corona-epidemien. I arbejdsmiljøet kan man blive udsat for mikroorganismer ved indånding af luft med mikroorganismer og igennem hånd-til-mund kontakt efter berøring af kontaminerede/snavsede overflader. Derfor måler vi mikroorganismer i både luften samt på hænder og overflader.

2020 2021

Eksponering for mikroorganismer Lars Andrup

Opholder du dig mindre ude på selve renseanlægget efter corona-epidemien kom til Danmark?

100

Anne Mette Madsen

Mindre bekymring end i starten

60 40 20 0

Nej

Ved ik ke

Fig. 1. Resultater af spørgeskemaundersøgelse om arbejds sted på renseanlæg er påvirket af corona-epidemien i 2020 og 2021 (top). I sidste figur har vi spurgt til oplevet risiko for smitte med corona-virus på renseanlægget (bund).

spildevand #1/22 59

Spildevand indeholder mange mikroorganismer som bak terier og virus, og nogle af dem kan give sygdom, hvis man udsættes for dem. På det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er vi i gang med at undersøge udsættel sen for mikroorganismer på renseanlæg og påvirkningen af helbredet.

Øget brug af værnemidler

Usikkerheden er faldet

Vi har også spurgt om brug af værnemidler under epidemi en. Støvmasker og åndedrætsværn bliver i stigende grad anvendt i løbet af epidemien. I 2020 svarede mindre end 5%, at de oftere bruger disse værnemidler, mens i 2021 svarer 11 og 7% ja til dette (Fig. 2).

Der er også en lille tendens til, at medarbejderne føler sig lidt mindre utrygge på arbejdet i forhold til i starten af epidemi en. Således sagde 27% i 2020, at de følte sig mindre trygge på arbejdet under epidemien end før, mens kun 21% siger ja til dette i 2021. I 2021 svarer 14%, at det ekstra fokus på hygiejne har gjort, at de føler sig mere trygge (Fig. 4).

100

Bruger du oftere støvmaske når du er på arbejde efter corona-epideminen kom til Danmark?

2020 2021

20 0

100

Nej

2020

2021

30 10

Ved ik ke

0 Nej. Det ekstra fokus har gjort jeg har følt mig lidt mere tryg

Bruger du oftere åndedrætsværn når du er på arbejde efter corona-epideminen kom til Danmark? 2020 2021

60 40 20

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0

0 Ja

Nej

Ved ik ke

Fig. 2. Deltagere blev i 2020 og 2021 spurgt om de ofte re bruger støvmaske og åndedrætsværn efter corona-epi demien kom til Danmark. De fleste svarer, at de ikke har ændret adfærd med hensyn til brug af støvmaske og ånde drætsværn, men der ses en stigning.

Flere bruger håndsprit Vi har i 2021 også spurgt til hygiejne mere bredt under epi demien, og her svarer de fleste, at de nu oftere bruger hånd sprit, mens 5% svarer, at det kun var i starten af epidemien, de havde bedre hygiejnevaner (Fig.3). Har du fået bedre hygiejnevaner på dit arbejde efter coronaepidemien kom til Danmark

2021

60 40 20 0

100

Har du følt dig MINDRE tryg på arbejde i forhold til din egen sundhed under corona-krisen

spildevand #1/22 60

Ja, mht håndhyg iejne

Ja, tøjsk ifte

Nej, kun i starten Nej, ca. som før af epidemien

Fig. 3. De fleste siger i 2021 ja til, at håndhygiejnen er forbed ret under corona-epidemien.

Nej, cirka som altid

Ja, men kun lidt mindre tryg

Ja, markant mindre tryg

Har corona-epidemien fået ændret din oplevelse af dit arbejde så du oplever at være mere tynget af ansvar?

2 02 0 2 02 1

Nej ci rka som Ja jeg har Ja, jeg har Ja, jeg har Ved ikke/ det al tid har opl evet mere opl evet opl evet lid t øns ker ikke at været ansvar men det markan t mere mere tyngende svare har i kke været tyngende ansvar tyngende ansvar

Fig. 4. Omkring 20% oplevede både i 2020 og 2021, at de var lidt mindre trygge på arbejdet under epidemien. Ca. 20% sva rer også, at de har haft et større ansvar under epidemien – men at det ikke var tyngende.

Renseanlæg central i overvågning af smitte i samfundet Renseanlæg har som beskrevet tidligere i Spildevand fået en større rolle i samfundet i forbindelse med overvågning af smitte i befolkningen. Man kan forvente, at det på den ene side kan gøre medarbejderne bevidste om, at de arbejder i et miljø med corona og andre smitsomme mikroorganismer. På den anden kan det måske også gøre medarbejderne stolte over denne rolle. Bevidstheden om coronavirus i spildevandet er måske en årsag til, at der ses en stigning i brug af person lige værnemidler og fokus på hygiejne. Men markant er det også, at en andel på 31% har svaret, at de er blevet mere stol te af deres arbejde efter, at spildevand er begyndt at blive brugt til at opnå viden om corona-smitte i befolkningen.

Norlex Group hedder nu

Alumichem Alumichem er nu klar med AluACH (Aluminiumchlorhydrat). En ekstremt kraftfuld og alsidig koagulant, produceret på Alumichems fabrik i Kalundborg.

KEMI VIDEN TEKNOLOGI

Med et solidt og vidtforgrenet internationalt netværk af videnstunge medarbejdere og samarbejdspartnere, bygger Alumichem på solid ekspertise inden for kemi, teknologi og rådgivning. Vi udvikler innovative løsninger, der gør vores kunder i stand til, at håndtere deres spildevandsrensning og vandbehandlingsprocesser, på en mere bæredygtig og omkostningseffektiv måde. www.alumichem.com

spildevand #1/22 61

NYT PRODUKT: AluACH

O • OT

N • MÅ

ST F

I N STA G R

ENS

spildevand #1/22

Vinderen er… Du kan indsende et foto til STFs Insta gram fotokonkurrence. Hver måned væl ger vi MÅNEDENS FOTO, der udløser en lækker præmie til fotografen. Januar måneds vinder er: Morten Lynggaard Jensen, procesoperatør ved BlueKolding som har sendt et godt hverdagsbillede. Vi ønsker Morten STORT tillykke og kommer på besøg på hans arbejdsplads med en lækker gave. Vinderbilledet udvælges af Spildevands redaktør Anna Klitgaard og grafiker Hans Nielsen.

Månedens vinderfoto: Morten Lynggaard Jensen, BlueKolding

Tom Jespersen, Novafos

Karin Refsgaard, Spildevandsteknisk Forening

HER FINDER DU STF

Betina Bjerregaard, Vandcenter Syd

STF er din forening, og derfor skal det være let at finde, kontakte og dele din hverdag med os. Du kan fange os på telefonen, til konferencer og netværksdage, men 24/7 er vi online på disse platforme: STF.DK Her kan du blandt andet finde informationer om foreningen, møde bestyrelsesmedlemmerne og melde dig til konferencer og netværksdage.

Kamilla Hansen, Hjørring Vand

SPILDEVANDSTEKNISKFORENING STF Send os billeder fra din hverdag eller tag STF. Spildevandsbranchen er skøn, vi vil så gerne vise den frem.

SPILDEVANDSTEKNISK FORENING Nyheder fra STF og Spildevand. Bliv opdateret på netværksdage, foreningens liv, priser, navne i branchen og meget mere.

STF.DK Jens Jørgen Ploumann Vesthimmerlands Forsyning

spildevand #1/22 63

SPILDEVANDSTEKNISK FORENING Bliv opdateret i tekst og billeder fra vores netværksdage og kurser samt få nyheder fra foreningen.

Optimized Solutions

Pandemien er nu laaaangt om længe et overstået kapitel og vi kan atter mødes fysisk!

spildevand #1/22

Kontakt derfor BioMizing, din leverandør af innovative kvalitetsprodukter.

Eggers Iris-ventil (Energi optimeret beluftning)

Aerostrip stribe diffusere • • • • • • • •

Salsnes filter incl. service

BM-Flow reg. (Kontinuerlig flowmåling over overfaldskippe) BM-SPH (Slam/slam spiral varmeveksler) BM-SWH (Slam/slam skrue varmeveksler) BM-PWH (Slam/vand rør varmeveksler) BM-SC (Akselløs snegle transportør) BM-PS (Spjæld) BM-SL (Stop-logs) BM-OW (Overfaldskippe)

BioMizing egne produkter

BioMizing er kendetegnet ved nytænkning samt optimering. Vi tilbyder gerne den ”komplette leverance” omfattende alt fra 3D projektering-/visualisering til levering, montering samt efterfølgende servicering.

BioMizing ApS. Hesselly 12, DK-6000 Kolding Telefon +45 82820030 CVR: 40810048 WWW.BIOMIZING.DK

KO RT NY T

STF er på Instagram! Der er så mange gode billeder af renseanlæg og kloaksystemer, og dem vil vi gerne vise verden. Derfor er STF nu kommet på Instagram. Har du billeder – som her fra Ejby Mølle renseanlæg, så send dem til sek.stf.dk eller tag spildevandstekniskforening aka STF.

Efterlysning! TEKST: KARIN REFSGAARD, SEKRETÆR FOR STF / FOTO: ANNA KLITGAARD Kunne du tænke dig at udvide dit netværk? Vil du vælges til STF’s bestyrelse? Der mangler nye kræfter i STF’s bestyrelse. Derfor en opfordring til at alle, der kunne have lyst til at præge Spildevandsteknisk Forenings arbejde om at stille deres kandidatur til rådighed. Spildevandsteknisk Foreningsbestyrelse består af syv personer: En valgt formand og en kasserer og fem

medlemmer. Derudover er der valgt to personer som suppleanter. De deltager også i de bestyrelsesmø der, der afholdes i løbet af året. Der afholdes typisk fire årlige bestyrelsesmøder. Er du nysgerrig på at få noget mere at vide om bestyrelsesarbejdet så kon takt sek@stf.dk. Meld gerne dit kandidatur hurtigst muligt, så du kan blive præsenteret i Spildevand#2.

STF's bestyrelse under årsmødet i København i sensommeren 2021. Fra venstre ses Pernille Lyngsie Pedersen, Jan M. Jørgensen, Karin Refsgaard (nu sekretær), René Hansen, Lars Erik Hansen, Ivan Vølund og formand Jacob Andersen.

spildevand #1/22 65

Vi glæder os til at se din hverdag.

KO RT NY T

spildevand #1/22

Sundhedsskadelige stoffer er snart fortid i spildevandsslam fra Guldborgsund Forsyning Spildevandsslam med rester af sundhedsskadelige stoffer er snart for tid i Guldborgsund Forsyning. 14. december 2021 indviede forsyningen et miljøvenligt slamforbrændingsanlæg i Frejlev på Lolland, som effek tivt fjerner alle organiske stoffer – lige fra medicinrester, hormonfor styrrende indhold, antibiotika, penicillin over diverse cocktails af hus holdningskemikalier til mikroplast. Oven i købet ser det ud til, at det aggressive og svært nedbrydelige stof PFOS, der er sundhedsskade ligt selv i meget små doser, kan nedbrydes effektivt, idet forbrændin gen i det nye anlæg sker ved temperaturer helt op til 1.400 grader. Endvidere reduceres indholdet af tungmetaller i slammet til et niveau, der ligger langt under de gældende grænseværdier og således ikke indebærer sundhedsfare. Slutproduktet er et lugtfrit askelignende stof, som indeholder fosfor og kalium og som har en udmærket gødnings værdi, der uden risiko kan spredes på for eksempel landbrugsjord.

Det er hensigten, at det miljøvenlige slambehandlingsanlæg i Frejlev skal behandle spildevandsslam fra flere af Guldborgsund Forsynings renseanlæg. Men sideløbende er der planlagt etablering af et tilsvarende forbrændingsanlæg på det nyrenoverede Marielyst Renseanlæg. De to anlæg vil fuldt ud kunne dække forsyningens behov for miljøvenlig slambehandling og i et vist omfang også eks terne kunder.

Projektmager Peter Erik Jørgensen med den 4,5 meter lange roterovn i baggrunden.

Det færdige produkt. Ca. 20 tons slam er reduceret til 80 kg. lugtfri aske med høj gødningsværdi, der nemt kan spredes med en almindelig gødningsspreder på landmandens jorder.

Processen i det nye forbrændingsanlæg: • Udtørring af basisslammet. • Forbrænding af det udtørrede slam i en roterende tromleovn med slammets egen energi som brændstof. • Efterforbrænding af flygtige reststoffer i et særligt kammer. • Kondensering og udskilning af skadelige reststoffer i flyveaske.

Det miljøvenlige slambehandlingsanlæg i Frejlev. Via renseanlæggets eget slamanlæg eller tilført slam fra andre anlæg bliver det våde slam sneglet til tørring i bygningen i midten. Tørringen foregår med ca. 100 grader varmt kølevand fra selve slamforbrændingen, som foregår i bygningen længst til venstre.

KO RT NY T

Er du Slamflokkens nye forperson?

Glæd dig til Slamflokkens Døgn

AF KARIN REFSGAARD, SEKRETÆR I STF

Forberedelserne til Slamflokkens Døgn 2022 er godt i gang (igen) for laboranter og andre ansatte, som arbejder rundt omkring på landets spildevandslaboratorier. Glæd dig til endnu et arrangement og sæt kryds i kalenderen den 4.-5. maj, hvor Slamflokkens Døgn løber af stablen på Hotel Comwell Køge Strand.

Efterlysning Efter mange år på posten som Slamflokkens forperson har Lotte Larsen fra Fors valgt at trække sig. Der skal nye kræfter til.

PLANLÆGGERNE AF SLAMFLOKKENS DØGN

Følgende emner forventes på programmet i Køge i 2022: • • • •

Mikrobiologisk database Laborant praktikanter Det grønne strøg Spildevandsrensning fra Supersygehus Køge

Derfor skal der vælges en ny. Kunne du tænke dig at være kontaktperson i for hold til STF’s bestyrelse og være forper son for Slamflokken, så giv lyd fra dig. Forpersonen skal vælges på Slamflokkens døgnarrangement den 4-5. maj 2022 som afholdes på Comwell Køge. Er du nysgerrig på, hvad opgaven indebærer, kontakt Lotte Larsen fra Fors (lla@fors.dk) eller Karin Refsgaard fra Spildevandsteknisk Forening (kr@stf.dk).

Sidst Slamflokken mødtes var i Aalborg i maj 2019.

Dag 2 bliver Slamflokkens medlemmer klo gere på genanvendelse af plast i laboratori et, og forhåbentlig kommer SSI og fortæller om smitteopsporing via spildevandet. Endelig slutter Slamflokkens Døgn med medlemsmø de, hvor der skal vælges en ny forperson. Vær opmærksom på, at vi starter tidligere, end vi plejer – der er allerede ankomst fra kl. 11:00 og frokost kl. 11:30. Planlæggerne af Slamflokkens Døgn er: Jette Orstrand (Biofos), Marianne Byskou (Faxe Forsyning), Henriette Andersen (Klar Forsyning), Charlotte Halvorsen (Faxe Forsyning) og Heidi Hemmingsen (Vordingborg Forsyning).

spildevand #1/22 67

Det bliver et spændende døgn med flere inte ressante emner. Aalborg Universitet kommer og fortæller om online DNA, Flora Danica og Midas. Hvis du ikke har en laborantpraktikant, kan du blive klogere på, hvor nemt det egentlig er. I år går ekskursionen til Skovtårnet – det nye ”must see” på Sjælland. Derefter er der rigelig tid til hygge og erfaringsudveksling.

KO RT NY T

Assens Forsyning flytter til ny adresse Mellem jul og nytår rykker det lokale forsyningsselskab teltpæ lene op fra sin hidtidige adresse i det centrale Assens for at flytte til nye lokaler i Forsyningsparken i den sydøstlige udkant af byen.

Filmene er skabt i tæt samarbejde med Ketil Teisen, som både har filmet fra frø- og fugleperspektiv (droneflyvning). Foto: Lulu Jacobsen, Novafos.

spildevand #1/22

TEKST OG FOTO: ASSENS FORSYNING Mellem jul og nytår pakker Assens Forsy ning selskabets administration på Skovvej 2B, som tidligere hørte til Assens Sukker fabrik, ned. Det sker for at flytte til nye loka ler i Forsyningsparken ved Faaborgvej/ Egebjergvej. Den nyopførte administrations bygning, som også indeholder kontrolcen ter til styring, regulering og overvågning af det samlede kloak- og spildevandssystem i Assens Kommune og af vandforsyningen i og omkring Assens by, er den anden entre prise af den samlede Forsyningspark, der tages i brug. Tidligere er et moderne og for syningssikkert vandværk taget i anvendelse. Om nogle uger forventes også et nyt værk sted og lager at blive indviet, og i efteråret 2022 forventes renseanlæg med tilhørende biogasanlæg at stå færdigt.

Nyt vejnavn I forbindelse med indflytningen i den nye administration har Assens Kommune beslut tet at opkalde adgangsvejen, der fører fra Egebjergvej og ind til den nye administra tionsbygning, ”Forsyningsparken”. Dermed bliver Assens Forsynings fremtidige postog besøgsadresse Forsyningsparken 2, 5610 Assens.

Filmene følger hele processen gennem et oprensningsprojekt fra det ligger på tegnebrættet, til bassinet tages i brug af driften. Foto: Lulu Jacobsen, Novafos.

Se dig klog:

Bassinoprensning på film Når medarbejdere i Novafos går i gang med at oprense et af vandog spildevandsselska bets regnvandsbassiner, kan de nu søge viden på mobilen eller pc-skærmen med et stort kræmmerhus popcorn i favnen. Novafos har nemlig i samarbejde med en ekstern producer udarbejdet en række korte

undervisningsfilm om oprensning og moder nisering af regnvandsbassiner. Du finder filmene ved at gå på YouTube og søge på Novafos. Her ligger alle otte film til fri afbenyttelse. De er hver især mellem 5-8 minutter lange.

Dyk ned i det emne, der interesserer dig Filmene kan ses som en føljeton, men du kan også se dem enkeltvis med inspiration i det tema, der er relevant for dit arbejde her og nu:

Assens Forsynings kunder og samarbejdspart nere skal fremover henvende sig på adressen Forsyningsparken 2, 5610 Assens for at blive betjent og drøfte spørgsmål om vand, spilde vand samt affald og genbrug. Foto: Assens Forsyning A/S

Film nr. 1: Intro til oprensning Film nr. 2: Interessenthåndtering og myndighedsbehandling Film nr. 3: Bygbarhed Film nr. 4: Bassinets funktion Film nr. 5: Optimeringsmuligheder Film nr. 6: Sedimenthåndtering Film nr. 7: Biodiversitet og rekreative værdier Film nr. 8: Bassinet tages i brug

KO RT NY T

Miljøprojekt vil udnytte ressourcerne i industrispildevand Det største MUDP-projekt nogensinde skal vise vejen for, hvordan virksomheder kan trække varme og ressourcer ud af deres procesvand. Potentielt set kan mange tons kemikalier og drikkevand genindvindes og genbruges til fordel for både miljø og forretning. TEKST OG FOTO: TEKNOLOGISK INSTITUT

Derfor har et stort konsortium sammen med Miljøstyrelsen investeret 77 mio. kr. i at vise, hvordan ressourcer i spildevand kan kortlægges, værdisættes og udnyttes til gavn for danske virksomheders forret ning og den cirkulære økonomi. Det tre-årige projekt hedder ReUse, og målet er at implementere løs ninger i fuld skala hos tre forskellige virksomheder. Projektet er støttet af Miljøministeriets MUDP-pulje med det største beløb nogensinde.

Masser af værdi i spildstrømme Tre meget forskellige produktionsvirksomheder deltager i ReUSe: Brødrene Hartmann A/S producerer æggebakker fra genbrugspapir, Nopa Nordic A/S er Nordens førende producent af miljørigtige pro dukter til tekstilvask, rengøring samt personlig pleje, og CP Kelco ApS fremstiller blandt andet pektin til fødevareindustrien. Målet med indsatsen over for virksomhederne er at halvere mæng den af spildevand, som Brødrene Hartmann A/S udleder og ligeledes at halvere produkttabet hos Nopa Nordic A/S.

Undervejs skal virksomhedernes produktionsprocesser kortlægges, så man præcist ved, hvad der sker hvornår i produktionen. Derefter bli ver de skjulte ressourcer identificeret i form af overskydende varme, energi, produktrester eller andre stoffer, som kan føres tilbage i pro duktionen eller afsættes til tredjepart. Siden skal de mest kosteffektive løsninger for den konkrete virksomhed afprøves, og til sidst bliver den endelige løsning udvalgt og implementeret i fuldskala.

Nøgleordet er ”opstrøms” Når mange virksomheder i dag ikke udnytter mulighederne i deres spildstrømme, skyldes det blandt andet, at vand fra mange forskellige processer blandes i samme rørføring, inden det sendes videre til rens ning på renseanlægget. Det kan for eksempel være varmt procesvand, kølevand, rester af virksomhedens produkter, sæbe eller anden ren sekemi. Derfor handler det om at fange ressourcerne så langt oppe i processen som muligt – før det bliver blandet med andre ting.

Største projekt nogensinde Miljøministeriets MUDP-ordning har investeret 22 mio. kr. i ReUse, som dermed er det største MUDP-projekt nogensinde. Og med et samlet budget på 77 mio. kr. vidner det om konsortiets tro på, at det betaler sig at satse på indvinding af værdistoffer i spildevand. – Vi forventer, at vi med projektet kan sætte nye standarder, der kan inspirere både danske og udenlandske virksomheder til bedre udnyttelse af ressourcerne i deres processer. Det vil gavne både forretning og grøn omstilling. Vi skal gerne derhen, hvor ord som “spildevand” mister relevansen, fordi vi skaber værdi af alt det, vi i dag betragter som spild,” siger Christian Fischer fra Teknologisk Institut.

Projektet ReUse – Genanvendelse af ressourcer fra industrielle spildstrømme (2021-2023) finder sted i samarbejde mellem Teknologisk Institut og virksomhederne CP Kelco Aps, Brødrene Hartmann A/S, Nopa Nordic A/S, Aquarden Technologies ApS, Silhorko-Eurowater A/S, Tetra Pak Processing Systems A/S, Q-Interline A/S og Viegand Maagøe A/S.

spildevand #1/22 69

I dag betaler mange virksomheder penge for at komme af med deres industrispildevand. Men ofte rummer vandet ressourcer, som virk somheden eller andre kan bruge – eller omvendt, som man ikke havde behøvet at tilsætte i så store mængder. - Der er masser af værdi i proces- og spildevand. Både direkte i form af varmeenergi, der kan udnyttes, og produktrester, der kan føres tilbage til produktionen eller sælges til tredjepart. Og som følge heraf kan vi for eksempel tilsætte mindre kemi til rensning. Men virksomhederne mangler overblik over mulighederne og teknologi til at udnytte dem. Det vil vi gerne gøre noget ved, fortæller forretningsleder Christian Fischer fra Teknologisk Institut.

KO RT NY T

P FAS- I N ATO R :

ELIMINERING AF UØNSKEDE PFAS-FORBINDELSER FRA VAND Et nyt projekt, PFAS-inator, tager udgangspunkt i, hvorledes eksisterende billige og avancerede vandbehandlingsteknologier kan kombineres, så der kan udvikles en kosteffektiv renseløsning til svært nedbrydelige stoffer som PFAS.

spildevand #1/22

TEKST OG FOTO: TEKNOLOGISK INSTITUT PFAS-forbindelser, eller fluorerede stof fer, er kunstigt fremstillede kemiske for bindelser, der bliver brugt i et utal af produkter på grund af deres smudsafvi sende og brandhæmmende egenskaber. Stofferne bliver anvendt til imprægne ring af tekstil og tæpper, som kompo nent i maling og som brandsluknings skum til bekæmpelse af oliebrande – men også i fedtafvisende fødevareem ballage af pap og papir som for eksem pel madpapir. PFAS-forbindelser er problematiske, fordi de er svært nedbrydelige og ophobes i både mennesker og miljøet – og de er detekteret overalt: i spildevand og slam, i perkolat samt i grundvand fra blandt andet flyvestationer og beredskabet. Håndtering af PFAS-holdigt vand sker i dag ved brug af aktivt kul, der passivt adsorberer PFAS-forbindelser. Det akti

ve, forurenede kul transporteres efter følgende til Holland, hvor det afbræn des ved høje temperaturer for at sikre, at PFAS-forbindelser og biprodukter forsvinder. Denne metode er ikke bære dygtig og afsætter et kraftigt CO2aftryk, da det aktive kul heller ikke kan regenereres.

Herved skabes et teknologikoncept, der både er økonomisk overkommeligt, og som samtidig fuldstændigt nedbry der de problematiske stoffer. Projektet PFAS-inator omhandler udvikling af for behandlings- og opkoncentreringstek nologien for at kunne færdigudvikle et endeligt teknologikoncept til komplet fjernelse af PFAS-forbindelser i miljøet:

Målet med projektet PFAS-inator projektet tager udgangs punkt i, hvorledes eksisterende billige og avancerede vandbehandlingstek nologier kan kombineres, så der kan udvikles en kosteffektiv renseløsning til svært nedbrydelige stoffer som PFAS. Projektets mål er derfor at udvikle simple og kosteffektive forbehandlingsog opkoncentreringsteknologier og kombinere disse med superkritisk oxi dation, som sikrer en komplet destrukti on af disse persistente stoffer.

• Forbehandlingsteknologi til fjernelse af andre, ikke-persistente stoffer fra for eksempel perkolat • Identifikation af omkostningseffek tive adsorbenter til PFAS-opkoncen trering • Dokumentation for nedbrydning af uønskede PFAS-forbindelser i for skellige vandtyper, herunder perkolat, ved Aquarden Technologies' super kritisk oxidationsteknologi

PFAS-inator er et bæredygtigt og kosteffektivt teknologikoncept til fjernelse af PFAS-forbindelser fra perkolat og drænvand fra jorddepoter.

BESKYT NATUREN MOD KLOAKKEN - BESKYT KLOAKKEN MOD NATUREN

GRØNBECH & SØNNER KAN HJÆLPE MED AT HÅNDTERE OVERLØB VED AT

Og vi kan hjælpe med både at finde løsningen og levere et projekt!

+45 33 26 63 00 linkedin.com/company/gronbechsonner/ www.g-s.dk

spildevand #1/22 71

øge volumen i din kloak/bassin sætte rist på overløbet rense op efter overløb/opstuvning sikre kloakken mod stormflod/tilbageløb

GASMOTOR SERVICE RESERVEDELE RENOVERING

SUPPORT DØGNVAGT OVERVÅGNING DRIFT

spildevand #1/22

GASBRÆNDERE SERVICE RESERVEDELE SIKKERHEDSTJEK

www.nissenenergy.com

FIRM ANY T ENVIDAN GØR SIG KLAR TIL FREMTIDEN

Fra venstre mod højre: Michael Flindt Nielsen (CFO), Gitte Mønsted Hansen (MD P&C), Ole Munk Nielsen (COO), Morten Klank (MD Software), Mads Uggerby (MD Innovation & Sustainability), Tine Hertz Hansen (Direktionsassistent), Morten Fjerbæk (CEO)

Gustaf Fagerbergs hjemmeside har fået et flot og opdateret look! Gå på opdagelse på www.fagerberg. dk, hvor du blandt andet kan udforske den smarte webshop med nem adgang til priser, manualer, lagerstatus samt ordrehistorik, så du let kan genbestille varer. Med den nye produktoversigt og søgefunktion finder du desuden pro blemfrit det, du står og mangler.

Du kan også dykke ned i og samle inspiration fra tidligere Fagerbergløsninger – herunder deres kundetil passede løsninger inden for spilde vand. På hjemmesiden finder du også undersiden ”Vand & spildevand”, hvor du kan se de nøje udvalgte bran chespecifikke kvalitetsprodukter.

Hjemmesiden bliver løbende opdate ret med nyt og spændende indhold samt produkter – i mellemtiden er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte Fagerberg, hvis du står og mangler hjælp til noget.

spildevand #1/22 73

Miljøvirksomheden EnviDan har store vækstambitioner, og det kræver en omstillingsparat organisation, som kan rumme den forventede vækst. Derfor ændrer virksomheden nu sin organi sationsstruktur til en divisionsopde ling, hvor nuværende Adm. Dir. Morten Fjerbæk fortsætter som CEO for den samlede forretning, mens Ole Munk Nielsen bliver COO, og dermed ansvar lig for hele EnviDans danske division. Samtidig udvides direktionen fra 3 til 6, idet Morten Klank træder ind som Managing Director for EnviDans digi tale division, mens Mads Uggerby bli ver Managing director for Innovation & Sustainability. Endelig bliver Gitte Mønsted Hansen nyt medlem af direk tionen, som Managing Director for People & Culture.

FIRM AN Y T PD-AUTOMATION BLIVER EN DEL AF PICCA AUTOMATION

spildevand #1/22

PD-Automation bliver en del af Picca Automation. Fusionen sker efter længere tids samarbejde i det østjyske. PD-Automation fastholder sine nuværende aktiviteter i Randers under navnet Picca Automation. PD-Automation vil fremover udgøre Piccas femte afdeling i Danmark. Den geografiske placering bliver en stor fordel i samarbejdet med virksomhe dens øvrige afdelinger og i den frem tidige rekruttering. Dermed fastholdes alle nuværende aktiviteter i Randers, ligesom de nuværende arbejds- og projekttilgange fortsat vil funge re som hidtil, blot med endnu flere muligheder for service og udvikling.

I starten af januar blev Picca Auto mation opkøbt af investeringsfonden

Axcel, hvor ambitionen er at skabe nordens førende automationshus.

De hidtidige ejere hos PD-Automation vil fortsat lede afdelingen i Randers. Piccas afdelinger vil fremover bestå af Søborg, Silkeborg, Troldhede, Thisted og Randers med i alt 115 medarbejdere.

Insatech har fået ny hjemmeside

Den har været længe undervejs, men nu er den her endelig – vores nye hjemmeside! Vi ved, at du har travlt i hverdagen, og derfor har vores fokus været at gøre det så nemt for dig som muligt at finde den information, du har brug for. Både design og indhold har fået en ordentlig opgradering. Derudover fin der du nu et brancheafsnit, hvor du

kan få inspiration til, hvordan vi kan hjælpe dig i blandt andet Vand- og Spildevandsbranchen – og så har hver produktside nu en kontaktperson, så du hurtigt kan få hjælp til at vælge det instrument eller den service, der kan løse dine udfordringer.

Gå på opdagelse på vores nye hjem meside: www.Insatech.com Psst – hold øje med siden! Vi opda terer løbende med seneste nyt om blandt andet instrumenter, events og ledige stillinger.

FLENDER GEAR OG KOBLINGER TIL RENSEANLÆG Vi kan hjælpe dig med: •

Projektering af nye gear - fx FZG

•

Renovering af ældre geartyper fx REDUREX

•

Ombygning fra ældre til nye gear med tilhørende tilpasning

•

Levering af målidentiske ældre geartyper - fx REDUREX

•

Levering af koblinger

•

Optimering af ældre kileremstræk

•

Vibrationsmålinger

•

3D laseropretning

•

Service

... meget mere. Læs mere på www.jens-s.dk

10%

jens-s.dk

1.9%

│

1.9%

info@jens-s.dk

1.1 %

1.4 %

0.8 %

1.4 %

15.7%

1.9%

Logos PRERO®CLEAN REDUCERER DRIFTSOMKOSTNINGER

│

spildevand #1/22 75

Tlf. +45 70 13 83 33

Problemer med flydeslam i jeres pumpestationer? Oplever du driftsgener som følge af fedtaflejringer? Har du ofte behov for slamsuger til spuling og rengøring af pumpesumpen?

Løsningen er Prero®Clean! Prero®Clean - den selvrensende brønd - sikrer at 6% vandoverfladen skimmes for flydeslam.

6.6%

Barrier area around the logo

Du får en ren og velfungerende brønd. Vi kalder det: Sund fornuft!

Logo WITH gradient applied to the “s” → Main-logo all other options are side-logos → preferred option → Logo a light background (ideally white) Petersmindevej 25 · 5000 Odense C · +45 64 473 512on· www.hidrostal.dk → Filemanager: Folder Logo collection > Logo with gradiant → for dark backgrounds please use logo (Logo on dark background)

NAVN EN Y T Technical Sales and Application Manager hos Alumichem A/S

Projektingeniør hos Sweco Danmark i Ørestad

Ivan Liviano er ansat som Technical Sales and Application Manager hos Alumichem A/S. Han har mange års erfaring med spil devandsbranchen med fokus på udvikling af innovative teknologier og processer inden for cirkulær økonomi. Han kommer fra en stilling som Technical Service Scientist hos Novozymes, hvor han arbejdede med bio solids håndtering og biogasproduktion for kommunale og industrielle rensningsanlæg. Ivan Liviano skal arbejde med salg og ser vice og produktudvikling inden for kemi til vandog spildevandsbehandling.

Anders Thietje Mortensen er pr. 1. novem ber 2021 ansat som projektingeniør i Vand & Klima på Swecos kontor i Ørestad. Han er 34 år og uddannet cand.polyt. i miljøteknologi. Hos Sweco skal Anders Thietje Mortensen arbejde med renseanlægsprojekter, herun der spildevandsprocesser og ressourceind vinding, samt CE-mærkning af pumpestati oner og modellering. Anders Thietje Mortensen har tidligere været ansat som studentermedhjælper hos Energistyrelsens afdeling for bioenergi, hvor han blandt andet udarbejdede analyser inden for biogasområdet.

spildevand #1/22

Ny Key Account Manager ansat hos Insatech A/S Henrik Kaagaard Hansen er pr. 1 septem ber 2021 blevet ansat hos Insatech A/S som Key Account Manager / Maskinmester. Han har mere end 15 års erfaring med procesop timering i vandog spildevandsbranchen, med fokus på instrumentering og analy se. Vand- og spildevand er et stort fokus område for Insatech A/S, og ansættelsen af Henrik Kaagaard Hansen understøtter blandt andet dette fokus. Henrik Kaagaard Hansen arbejder ud fra kontoret i Jylland og fortsætter Insatechs gode samarbejde med både rådgivere, maskinbyggere og slutkunder. Han er et kendt ansigt i branchen, da han tidligere har været ansat hos blandt andet HACH og Endress+Hauser. Henrik Kaagaard Hansen kan kontaktes direkte på 27614518 eller Henrik.Hansen@Insatech.com.

Lager-, logistik- og reservedelsansvar hos RH Pumper A/S Martin Andersen har siden sommeren 2021 været vores lager-, logistik- og reservedels ansvarlige og står for alt, hvad der har med vores store lager at gøre. Martin Andersen varetager også indkøb og er ansvarlig for vores reservedelslager og bilpark.

Ingeniør hos RH Pumper A/S Erik Hansen har siden sommeren 2021 været vores generelle projektleder. Han udarbejder tilbud og er ansvarlig for vores ledelsessystem og certificeringer. Erik Hansen er uddannet ingeniør og har mange års erfaring indenfor pumpebran

Projektleder hos Sweco Danmark i Ørestad Sine Høy er pr. 1. november 2021 ansat som projektleder i miljøafdelingen på Swecos kontor i Ørestad. Hun er 36 år og uddannet cand. scient. i geografi og geoinformatik. Som projektleder hos Sweco arbejder Sine Høy med miljøkonsekvensvurdering, mil jøundersøgelser i forhold til forurenet jord og grundvand samt myndighedsansøgnin ger inden for miljøområdet. Sine Høy har tidligere været ansat som geograf hos EKJ Rådgivende Ingeniører, hvor hun varetog tilsvarende opga ver, blandt andet myndighedsbehand ling i større infrastrukturprojekter som for eksempel Københavns Metrolinje M4 fra Nordhavn til Ny Ellebjerg.

Teamleder hos Sweco Danmark i Kolding Mette Skov Hansen er pr. 1. februar 2022 ansat som teamleder i Vand & Klima på Swecos kontor i Kolding. Hun er 47 år og uddannet diplomingeniør. Som teamleder har Mette Skov Hansen det ledelsesmæssige ansvar for 10 medar bejdere, teamets budget, salg, strategi og udvikling. Derudover har hun ansvar for koordinering og ledelse af teamets spilde vandsprojekter. Mette Skov Hansen kommer fra en stilling som seniorprojektleder hos DIN Forsyning i Esbjerg, hvor hun varetog projekt- og entre priseledelse, udbud, sikkerhedskoordinering og tilsyn på spildevandsforsyningsprojekter, herunder renseanlægs- og ledningsprojek ter, byggemodninger og bassiner. Endelig har hun også erfaring fra rådgiverbranchen i form af tidligere ansættelser hos blandt andet WSP og Niras.

NAVN EN Y T Michelle Bailey er ny ekstern sælger af håndholdt hos GasDetect A/S Michelle Bailey skal varetage eksternt salg af holdholdt gasdetektor. Hun er uddannet handelsassistent og har arbejdet med salg og service i 17 år. Hun har siden 2020 været ansat som After Sales Assistant hos Oase Outdoors. Michelle Bailey bliver tilknyttet GasDetect A/S og skal varetage salget af håndholdte gasdetektor med alt fra møde booking til kundebesøg og opfølgning heraf. Michelle Bailey glæder sig alle til at møde jer og ikke mindst hjælpe jer til at finde de løsninger, der giver mest mening for jer.

Salgschef hos Grundfos Water Utility

Frem til 30. april 2022 kan du støtte op om et vigtigt borgerforslag! Forslaget er fremsat af en gruppe studerende på HTX Hernings holm Erhvervsskole og Gymnasium. De ønsker at gøre det til et lovkrav for producenter, der sælger vådservietter, tamponer, bind, klude, vatpinde og vatrondeller i Danmark at mærke emballagen, således at disse ikke smides i toilettet. Gør en forskel for dit renseanlæg og miljøet – gå id på borgerforslag.dk og tryk ”Støt”.

Udlejning og salg af pumper 24 timer i døgnet Dansk Overpumpning er din pumpespecialist. Vi har alt det udstyr du har behov for – 24/7 365!

Uanset størrelsen på jeres projekt, så har vi i Dansk Overpumpning pumper på lager, som passer til jeres behov. Med vores 20 års erfaring i branchen, kan vi altid hjælpe jer med den mest optimale løsning til fordelagtige priser – såvel leje som køb. Vi er landsdækkende og vi er ALTID ved telefonen. Tlf. 7012 0014 eller info@danskoverpumpning.dk

Telefon 7012 0014 – danskoverpumpning.dk

spildevand #1/22 77

1. marts 2022 tiltræder Sune Neve stil lingen Salgschef for Grundfos Water Utility i Danmark. SuneNeve er uddannet Civilingeniør i Miljøteknologi og kommer fra en intern stilling i Grundfos Management, hvor han i årrække har arbejdet med global forretningsudvikling. Sune Neve har 20 års erfaring fra forskellige positioner i vandog spildevandsbranchen..

Har du husket…?

Reliable solutions since 1956

KRAVENE SKÆRPES I KLIMAKAMPEN Fremtidens løsninger findes i årtiers erfaring kombineret med udvikling af stærk teknologi.

spildevand #1/22

Eneforhandler og servicepartner af:

Head Office: Aquagain Folding Smed A/S · Vælding Bjergvej 4 · DK-6650 Brørup www.aquagain.dk

SALG +45 7538 1330 / SERVICE +45 2323 3368

Mere tid til den daglige drift Vi sidder klar til at hjælpe

Assistance til SRO, PLC & SCADA

“I kender jeres forretning - vi har ekspertisen”

Ring til os i dag

9634 7000

Certificerede specialister og partnere hos Siemens, Schneider & Rockwell

P R ODUKT N Y T

Ny Turbo-kompressor fra AERZEN

spildevand #1/22 79

AERZEN udvider sit program af kompakte og energi-effektive turbokompressorer med den ny model AERZEN Turbo AT 60-0.9S. Denne nye model fra AERZEN er udviklet til flow-området fra 9002640 m3/h, med motorstørrelse op til 50 kW – og et helt nyt motor design muliggør et maksimalt differenstryk på 900 mbar. Udviklingsarbejdet på den ny AERZEN Turbo AT 60-0.9S, har blandt andet omfattet en aerodynamisk optimering af turbo-impel ler og hus, hvilket har gjort modellen endnu mere energi-effektiv. Som det øvrige turbo-program har AT60-0.9S de innovative AERZEN luftlejer med dobbelt belægning for forlænget levetid samt ny frekvensomformer-teknologi. Turbo-serien fra AERZEN dækker nu - med 19 forskellige model ler - flow-området fra 300 – 16.200 m3/h ved differenstryk på op til 1000 mbar. AERZEN Turbo er blandt andet anerkendt for: • Lavt energiforbrug • Kompakt design • Lavt støjniveau • 100% olie-fri • IE5-motorer, som allerede nu imødekommer fremtidens krav • Lave vedligeholdsomkostninger Kontakt os på: Kenth.Lindgaard@aerzen.com eller på tlf.: 2310 0203

Få overblik over din forretning en gang for alle! Business Intelligence er blevet et vig tigt værktøj for mange moderne virk somheder. Det hjælper dem nemlig

med at blive klogere på deres data. Vi har udviklet Frontmatec BIS (Business Intelligence Services), som

i dag hjælper flere af vores kunder, som kæmper med komplekse data strukturer og processer. Frontmatec BIS skaber overblik over netop deres forretning og sikrer dem både udvik ling, fremdrift og transformation. Med Frontmatec BIS kan vores kun der både håndtere, modellere, vali dere, visualisere og præstere data ud fra de konkrete og individuelle behov, som kunden har. En af de primære årsager til, at vores kunder investerer i Frontmatec BIS, er, at det kan forbedre deres økonomi. Det sker blandt andet gennem auto matisering af rapporteringen, hvor en stor del af det manuelle arbejde elimi neres. Desuden kan indsigten igennem data også omsættes til både strategi, taktik og operationelle handlinger, som imødekommer selv de mest komplek se udfordringer.

P R ODUKT N Y T Blackline Safety G7c håndholdt multigasdetektor

spildevand #1/22

Multigasdetektor med Man Down/ Lone Worker funktion, der sikrer medarbejderen der arbejder alene. I vores branche kan en dag på jobbet hur tig vende fra at være en rutinemæssig hverdags opgave til en livstruende, med Blackline Safety G7c kan du være med til at sikre at alle medar bejder har en god, tryg og sikker hverdag. Med den håndholdte muligasdetektor har man mulighed for at kommunikere med walkie-tal kie / push-to-talk funktion samt realtids over vågning af medarbejder der er alene på job. Med Man Down / Lone Worker funktionen er

der mulighed for hele tiden at kunne se hvis medarbejderen bliver udsat for farlige gas niveauer, overvågning af sikkerhedshændel ser og helbredshændelser inkl. registrering af manglende bevægelse og fald. Med disse oplysninger har man mulighed for at forbygge og forstå medarbejdernes adfærd så man kan optimere forholdene. For yderligere information kontakt os på 42 42 50 70. Se også www.gasdetect.dk

Blackline Safety EXO transportabel område gasdetektor Multigasdetektor med Man Down/ Lone Worker funktion, der sikrer medarbejderen der arbejder alene. I vores branche kan en dag på jobbet hurtig vende fra at være en rutinemæs sig hverdagsopgave til en livstruende, med Blackline Safety G7c kan du være med til at sikre at alle medarbejder har en god, tryg og sikker hverdag. Med den håndholdte muligasdetektor har man mulighed for at kommunikere med walkie-tal kie / push-to-talk funktion samt realtids over vågning af medarbejder der er alene på job.

Med Man Down / Lone Worker funktionen er der mulighed for hele tiden at kunne se hvis medarbejderen bliver udsat for farlige gas niveauer, overvågning af sikkerhedshændel ser og helbredshændelser inkl. registrering af manglende bevægelse og fald. Med disse oplysninger har man mulighed for at forbygge og forstå medarbejdernes adfærd så man kan optimere forholdene. For yderligere information kontakt os på 42 42 50 70. Se også www.gasdetect.dk

Solinst 12V dykpumpen Solinst 12V dykpumpe giver mulighed for effektivt at udtage grundvandsprøver fra overvågningsbrønde.

Hvad får du: Solinst 12V dykpumpen er meget enkel at betjene og justere fra høj til lav flowhastighed. Dykpumpen er i stand til at pumpe grundvand fra 36,5 m. Under lav løftehøjder kan der opnås et flow op til 13,5 l/min. Den kontinuerlige flowhastighed er meget enkel at justere ved hjælp af 12V pumpecontrollerens drejeskive. 12V dykpumpens kompak te design betyder, at den let passer ned i brønde uden at sidde fast.

Specifikationer: Solinst 12V dykpumpe • Pumpens ydre diameter er 4,78 cm • Praktisk LED-lys indikerer 12V pumpecontroller og status • Samlet vægt for pumpe og controller i alt 4,2 kg For yderligere information kontakt os på 42 42 50 80. Se også www.aquasense.dk

spildevand #1/22 81

FAGLIGHED—FÆLLESSKAB—FERSKVANDSCENTRET

Ses vi på Ferskvandscentret i 2022? Et nyt er år i gang med nye spændende muligheder for at blive dygtigere. Vi har fokus på læring i festlige, faglige fællesskaber. Netværk og sparring på tværs af organisationer er værdiskabende. Vi er klar med et stort udbud af åbne kurser i 2022, men du kan også bestille et kursus målrettet til netop dit team. Tag et kig på mulighederne og giv os et kald, hvis du ikke finder det du søger.

www.fvc-kursus.dk eller scan koden

Planlagte aktiviteter 2022

FI R M ANY T

Har du firmanyt? Som noget nyt tilbyder Spildevand at medtage korte nyheder om dit firma. Det kan være et jubilæum, en fusion med en anden virksomhed, et nyt logo eller andet, spildevandsbranchen har behov for at vide. Send max 150 ord samt logo og billede til red@stf.dk.

Industridagen: 16. marts på Trinity Hotel i Fredericia Slamflokkens døgnkursus: 4.-5. maj på Comwell Køge Strand i Køge Årsmødet: 17. juni hos Mariagerfjord Spildevand i Hadsund

spildevand #1/22

Døgnkursus: 4.-5. november på Comwell Kolding i Kolding

Spildevand – deadlines og udgivelser 2022 Handling

Dato

Bemærkninger

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 10

TEMA: Klima og spildevand

Tekst-deadline nr. 1 - 2022

31. jannuar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2022

14. februar

Blad nr. 2 udgivelse

Uge 20

Tekst-deadline nr. 2 - 2022

11. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2022

25. april

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 32

Tekst-deadline nr. 3 - 2022

27. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2022

27. juni

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 42

Tekst-deadline nr. 4 - 2022

12. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2022

26. september

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 49

Tekst-deadline nr. 5 - 2022

7. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2022

14. november

TEMA: Automation: Data, droner, robotter og AI

TEMA: Spildevand uden grænser og Årsmøde

TEMA: STFs 50-års jubilæum

TEMA: Unge og uddannelse og Døgnkursus

Vi forstår udfordringen om at finde den rette balance mellem anlægseffektivitet samt overholdelse af industristandarder og lovkrav.

OBSERVERE + ØKONOMISERE Du opfylder dine effektivitetsmål og reducerer omkostningerne uden at gå på kompromis med vandkvaliteten.

spildevand #4/21 83

Optimer dine processer med vores omfattende portefølje af måleinstrumenter:

Micropilot FMR20: Niveauradar sammen med procesdisplay RIA15 forenkler betjening og drift.

Vil du vide mere? www.dk.endress.com/vand&spildevand

Promag W 0 x DN full-bore: Verdens første elektromagnetiske flowmåler uden respektafstande og målerørsindsnævring.

Liquiline System CA80: Robust og vejrbestandig kolorimetrisk analysator med høj præcision.

ENGINEERED TO WORK

SMP Magasinpost ID-NR.: 42793

Vogelsang X-Ripper:

spildevand #1/22

Simpel vedligeholdelse, lavt energioptag

• Robust teknologi til pålidelig beskyttelse mod tilstopning i pumpestationer, rørsystemer, kanaler osv. • Effektiv beskyttelse af pumper og system komponenter mod tilstopning, blokeringer og skader • Kan leveres som, dykkede, tørt opstillede, til rørtilslutning og kanal med guidesystem. • Patenteret knivrotor aksel. Skåret i 1 stykke, ingen mellem skiver, lejer på lange udgaver. • Særdeles fordelagtig pris på ny, når din eksisterende macerator af andet fabrikat skal renoveres vil det ofte kunne svare sig at købe en Vogelsang XRipper i stedet for at renovere

Industriparken 2, DK-6880 Tarm, Tlf. +45 9737 2777, info@vogelsang-as.dk

spildevand #1 2022

Articles inside

FIRMANYT

PRODUKTNYT

KORT NYT

Ny udløbsledning fra Skagen Renseanlæg fra plan til virkelighed

Planlagt byudvikling vil gøre udledning af spildevand til rutine i engelske Chichester

UNG I SPILDEVAND: Et kaffemøde ledte til job i spildevandsbranchen

STF INSTAGRAM: Fotokonkurrence

PORTRÆT: I samlet front for klimaet

FORSKER I SPILDEVAND: For at træffe de rigtige valg skal vi kunne måle bæredygtighed

man ikke kender?

BIOFOS vil være klimapositiv i 2025

AquaDjurs har lagt en grøn plan Hvordan forbereder man sig på en fremtid,

Kampen mod lattergas spidser til

HOFOR vil have styr på sit CO2-aftryk

Fjernelse af mikroforureninger behøver ikke blive dyrt

Bedre styring halverer udledning af lattergasser

TEMA: KLIMA OG SPILDEVAND Klimaemissioner i spildevandssektoren - hvad er status, og hvor er vi på vej hen?

FORSYNINGSPORTRÆT: VandCenter Syd bruger mål og værktøjer – for at blive mere bæredygtige

Hvilke medicinrester i spildevandet skal vi have fokus på? Og skal kontraststoffer regnes med?

De svære ansættelser

Indstilling til Vandmiljøprisen 2021

En ulykke er én ulykke for meget

STFs formand modtager DANVAs Initiativpris

STUDERENDE I SPILDEVAND: En ny verden

STFs Årsmøde den 17. juni på Mariagerfjord Renseanlæg