HOFOR vil have styr på sit CO2-aftryk

Med enorme klimatilpasningsprojekter, sætter HOFOR nu også et omfattende arbejde i gang for at få overblik over selskabets klimapåvirkning. Men det er ikke nogen nem sag at få beregnet og dokumenteret samtlige CO2-udledninger, som selskabet direkte eller indirekte udleder, eller som selskabets leverandører og partnere udleder.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO OG GRAFIK: HOFOR

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab har opsat en målsætning om effektiv ressourceudnyttelse og at blive CO2 neutral i 2040. Med store klimatilpasningsprojekter til en værdi af 12 mia. kroner alene i København er udfordringen stor. For hvordan balanceres klimatilpasning med klimaaftryk?

KLIM KLIM A OG A OG S S VAND VAND PILDE PILDE

Stort regnestykke

HOFOR udarbejder lige nu livscyklusanalyser og opgør CO2 aftryk for alle dele af selskabet lige fra CO2 belastningen for levering af fjernvarme til produktion af skybrudstunneler og byggeriet af nye vandværker. Vi er i gang med at samle en masse brikker sammen, der skal føre til konkrete tal for CO2 aftrykket. Der er dog et stykke vej endnu, før vi har troværdige tal, siger Susanne

Lykke Jakobsen, der har ansvaret for koncernmålet om

CO2 neutralitet og effektiv ressourceudnyttelse.

Reduktion af CO2 udledning er selvfølgelig ikke noget nyt i HOFOR. Det har man arbejdet på i en del år. Men når man har udregnet CO2 aftrykket, har man overblik, og det gør det nemmere at sætte ind de rigtige steder, så klimapåvirkningen bliver reduceret mest muligt. I dag har HOFOR et ganske godt kendskab til virksomhedens eget CO2 aftryk, herunder de energiløsninger selskabet har. De hører under det, man kalder Scope 1 og Scope 2 i beregningsmetoden for CO2 aftryk. Det sværeste er at beregne Scope 3, det vil sige at få tal for CO2 udledningen for blandet andet alle de ydelser og varer, vi køber. Det er omfangsrigt, og mange er ikke i stand til at levere tallene. Derfor er det en proces, vi er i gang med, hvor vi vil stille tydeligere krav i udbud og er i dialog med leverandører om, at de arbejder på at skaffe CO2 aftryk på deres produkter og ydelser. Det er for eksempel ikke nogen nem sag at få et samlet CO2 aftryk for et stort byggeprojekt, hvor der bruges blandt andet beton, stål, aluminium og plast, og hvor entreprenører benytter maskiner af alle mulige slags, siger Susanne Lykke Jakobsen.

CO2 aftryk for skybrudstunneler

Et eksempel på, at HOFOR er kommet et stykke vej i udregningen af sit CO2 aftryk, er etableringen af store skybrudstunneler i København. Beton er det vigtigste produkt i tunnelrør, og HOFOR har længe haft krav til betonen i sine kravspecifikationer. Det har man fået hjælp til af rådgivningsvirksomheden Cowi. Her stiller man blandt andet krav om et betonmix, der egner sig særlig godt til spildevand og regnvand. Det har vist sig, at det betonmix medfører en stor CO2 reduktion i forhold til tidligere betonsammensætninger. Der kommer nye cementtyper til, som har lavere CO2 udledning, og det kan selvfølgelig betyde et endnu lavere aftryk i kommende projekter. Vi har flere skybrudstunneler, der skal bygges. Der sker hele tiden en udvikling som følge af CO2 målsætninger i Danmark og på EUniveau, og fordi vi og andre aktører på markedet efterspørger stadig grønnere løsninger. Vi kan ikke levere på vores CO2 reduktioner, hvis leverandørerne ikke kan levere det, vi beder dem om, forklarer Morten E. Jensen, der er projektchef for porteføljestyring i HOFOR.

Både indenfor forskning og udvikling og i betonbranchen selv arbejdes der hele tiden på at udvikle grønnere produkter. Betonproducenten IBF har for eksempel leveret beton til skybrudstunneler, hvor rørene er produceret og skræddersyet i henhold til HOFORs omfattende kravspecifikationer. Vi har brugt cement, der som tilsætning indeholdt flyveaske fra kulafbrænding på kraftværker. Men i takt med udfasning af brugen af kul, har IBF med hjælp fra Cowi fundet frem til, at slagger kan erstatte flyveasken som tilsætning i betonen.

Det er et affaldsprodukt fra stålindustrien, der har vist sig meget velegnet for beton til regn og spildevandssystemer.

Og så har det et væsentligt lavere CO2 aftryk, hvilket jo er essentielt for HOFOR, siger Morten E. Jensen.

Det betyder, at HOFOR kender CO2 aftrykket for den beton, man bruger, og selskabet kan indregne det i sit samlede klimaregnskab. Beton og stål står for mere end 80% af CO2 aftrykket i tunnelprojekter, så derfor har man særlig fokus på de to produkter. Dertil kommer entreprenørernes arbejdsmetoder, de maskiner de benytter, hvor meget de kører på vejene og så videre.

I tunneleringsprocessen tilslutter vi så vidt muligt maskinerne til elnettet, hvor strømmen jo bliver stadig grønnere.

Når vi udgraver de dybe skakte, kan vi også bruge eldrevne maskiner i et mindre omfang. Men der er maskiner, som er svære at drive på el, og lastbiler kører foreløbig også mest på diesel. Så der er stadig mange steder, vi kan forbedre projekterne. Men det går fremad, og vi har nu overblikket over det enkelte tunnelprojekt, siger Morten E. Jensen.

Han tilføjer, at holdbarheden og kvaliteten er central, for en livscyklusanalyse regner hele levetiden ind. Et tunnelrør skal kunne holde i måske 100 år og skal helst ikke have behov for reparationer, da de ligger meget dybt og er meget svært tilgængelige. Hvis levetiden forkortes øges CO2 aftrykket pr år tilsvarende. Derfor er høj kvalitet og holdbarhed afgørende parametre for de løsninger, man vælger. Dertil spiller andre vigtige elementer ind som forsyningssikkerhed og arbejdsmiljø.

Den røde tråd

Ifølge Susanne Lykke Jakobsen arbejder man på tværs af organisationen i HOFOR på at blive bedre til at foretage mere bæredygtige indkøb. Man skal lære at efterspørge produktdeklarationer, hvor CO2 aftryk indgår, på alle produkter. De er langt fra altid gode nok, så her skal man stille krav som en stor indkøber. Når vi indkøber varer og ydelser med en vis CO2 belastning, så kan et af vores håndtag blive at sætte et niveau for, hvad det må koste at reducere et ton CO2 eller at bede leverandører om at byde ind med en ”grønnere” løsning, som så kan tildeles ekstra point. Der kommer også CO2 afgifter i fremtiden, som man endnu ikke kender. De kommer naturligvis også til at indgå i prisen. Vi skal arbejde med alle de her elementer og følge med udviklingen på tværs af hele selskabet, siger Susanne Lykke Jakobsen og tilføjer: Den mindst klimabelastende ressource er den, vi ikke bruger. Så vi stræber hele tiden efter at arbejde smartere, styre bedre og bruge mindre mængder. Et greb, vi arbejder på, er, at så mange som muligt af de maskiner, vi bruger, skal drives på el. I det hele taget prøver vi at skabe den røde tråd gennem organisationen, at klimahensyn tænkes ind i alt, hvad vi foretager os. Det sker på en måde, så vi prioriterer de steder, hvor det gør en forskel. Men det er ikke så let. En business case kan være dårlig i dag, men kan være fornuftig om tre år, fordi udviklingen heldigvis går stærkt nu.

Klimatilpasningens klimaaftryk

Susanne Lykke Jakobsen peger på paradokset i klimatilpasningsprojekterne, hvor målet er at beskytte by, borgere og værdier mod klimaforandringerne. Men i hvert projekt tilfører man ny CO2 udledning i kraft af anlægsprojektet, som man ikke ville gøre, hvis man droppede projektet. Men man kan bare ikke sige, at man ikke vil lave skybrudssikring eller bygge nye nødvendige vandværker med blødgøringsanlæg i stedet for de gamle, utidssvarende vandværker, der bliver erstattet. Vi skal fokusere på at reducere CO2 aftrykket fra vores projekter mest muligt. Vi skal handle her og nu på det bedst mulige beslutningsgrundlag. Velvidende at udviklingen går stærkt, og vurderingen af, hvad der er mest bæredygtigt, kan ændre sig. De krav, vi satte til beton for nogle år tilbage, var med til at skubbe leverandører til at udvikle et produkt, der er mere bæredygtigt. Vi er blevet klogere, og måske kan vi med nye krav få vores CO2 aftryk endnu længere ned. Vi bliver nok aldrig helt færdige, men vi er på vej, siger Susanne Lykke Jakobsen.

Det står skrevet i HOFORs koncernstrategi, at koncernen vil være CO2 neutral i 2040. Det kræver, at man får udregnet koncernens samlede CO2 aftryk, sådan at man kan sætte ind de rigtige steder og vælge de rigtige handlinger.