K
D
D E VA N
Med enorme klimatilpasningsprojekter, sætter HOFOR nu også et omfattende arbejde i gang for at få overblik over selskabets klimapåvirkning. Men det er ikke nogen nem sag at få beregnet og dokumenteret samtlige CO2-udledninger, som selskabet direkte eller indirekte udleder, eller som selskabets leverandører og partnere udleder.
AO M I L
G SPIL
HOFOR vil have styr på sit CO2-aftryk TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO OG GRAFIK: HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab har opsat en mål sætning om effektiv ressourceudnyttelse og at blive CO2neutral i 2040. Med store klimatilpasningsprojekter til en værdi af 12 mia. kroner alene i København er udfordringen stor. For hvordan balanceres klimatilpasning med klimaaf tryk?
36
spildevand #1/22
Stort regnestykke HOFOR udarbejder lige nu livscyklusanalyser og opgør CO2aftryk for alle dele af selskabet - lige fra CO2-belastningen for levering af fjernvarme til produktion af skybrudstunneler og byggeriet af nye vandværker. - Vi er i gang med at samle en masse brikker sammen, der skal føre til konkrete tal for CO2-aftrykket. Der er dog et stykke vej endnu, før vi har troværdige tal, siger Susanne Lykke Jakobsen, der har ansvaret for koncernmålet om CO2-neutralitet og effektiv ressourceudnyttelse.
Reduktion af CO2-udledning er selvfølgelig ikke noget nyt i HOFOR. Det har man arbejdet på i en del år. Men når man har udregnet CO2-aftrykket, har man overblik, og det gør det nem mere at sætte ind de rigtige steder, så klimapåvirkningen bliver reduceret mest muligt. I dag har HOFOR et ganske godt kend skab til virksomhedens eget CO2-aftryk, herunder de energi løsninger selskabet har. De hører under det, man kalder Scope 1 og Scope 2 i beregningsmetoden for CO2-aftryk. - Det sværeste er at beregne Scope 3, det vil sige at få tal for CO2-udledningen for blandet andet alle de ydelser og varer, vi køber. Det er omfangsrigt, og mange er ikke i stand til at levere tallene. Derfor er det en proces, vi er i gang med, hvor vi vil stille tydeligere krav i udbud og er i dialog med leverandører om, at de arbejder på at skaf
fe CO2-aftryk på deres produkter og ydelser. Det er for eksempel ikke nogen nem sag at få et samlet CO2-aftryk for et stort byggeprojekt, hvor der bruges blandt andet beton, stål, aluminium og plast, og hvor entreprenører benytter maskiner af alle mulige slags, siger Susanne Lykke Jakobsen.
CO2-aftryk for skybrudstunneler
Et eksempel på, at HOFOR er kommet et stykke vej i udreg ningen af sit CO2-aftryk, er etableringen af store skybruds tunneler i København. Beton er det vigtigste produkt i tun nelrør, og HOFOR har længe haft krav til betonen i sine krav specifikationer. Det har man fået hjælp til af rådgivnings virksomheden Cowi. Her stiller man blandt andet krav om et betonmix, der egner sig særlig godt til spildevand og regn vand. Det har vist sig, at det betonmix medfører en stor CO2reduktion i forhold til tidligere betonsammensætninger. - Der kommer nye cementtyper til, som har lavere CO2udledning, og det kan selvfølgelig betyde et endnu lavere aftryk i kommende projekter. Vi har flere skybrudstunneler, der skal bygges. Der sker hele tiden en udvikling som følge af CO2-målsætninger i Danmark og på EU-niveau, og fordi vi og andre aktører på markedet efterspørger stadig grøn nere løsninger. Vi kan ikke levere på vores CO2-reduktioner, hvis leverandørerne ikke kan levere det, vi beder dem om, forklarer Morten E. Jensen, der er projektchef for portefølje styring i HOFOR. Både indenfor forskning og udvikling og i betonbranchen selv arbejdes der hele tiden på at udvikle grønnere produkter. Betonproducenten IBF har for eksempel leveret beton til sky brudstunneler, hvor rørene er produceret og skræddersyet i henhold til HOFORs omfattende kravspecifikationer. - Vi har brugt cement, der som tilsætning indeholdt flyveaske fra kulafbrænding på kraftværker. Men i takt med udfasning af brugen af kul, har IBF med hjælp fra Cowi fundet frem til, at slagger kan erstatte flyveasken som tilsætning i betonen. Det er et affaldsprodukt fra stålindustrien, der har vist sig meget velegnet for beton til regn- og spildevandssystemer. Og så har det et væsentligt lavere CO2-aftryk, hvilket jo er essentielt for HOFOR, siger Morten E. Jensen. Det betyder, at HOFOR kender CO2-aftrykket for den beton, man bruger, og selskabet kan indregne det i sit samlede kli maregnskab. Beton og stål står for mere end 80% af CO2aftrykket i tunnelprojekter, så derfor har man særlig fokus på de to produkter. Dertil kommer entreprenørernes arbejdsme toder, de maskiner de benytter, hvor meget de kører på veje ne og så videre.
